Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives at foreningen Danske Stægtsforskere. Det er

et privat special-bibliotek med værker, der er en del at vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsoret

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtstorskere: https://slaegt.dk

Rettelser og nye Oplysninger findes.

Stamtavle

over

Slægten Paulsen.

Udarbejdet

at

Jul. Bidstrup.

9 Rettelserne Pg. 38 og i tillæget bedes bemærkede

Rettelse i hele Bogen: Brandt: læs Brænd.

9.

3.

I Sommeren 1887 henvenette Hr. Cand. pharm. th. Bryg, geriinspektør Paulsen sig til mig med Anmodning om at søge

nogle Oplysninger om de ældre og ældste Medlemmer af hans Slæg.

Han havde selv Tid efter anden samlet et betydeligt Materiale

bestaaende af Familieoptegnelser, Uddrag af Kirkebøger o.s. v.

som han leverede mig med Ønsket om, at jeg, naar jeg

havde suppleret det saa godt, som det var muligt, vilde

udarbejde en Stamtavle over Slægten. Trods al anvendt Flid-

er det dog ikke lykkedes mig at faa denne Stamtavle saa

fuldstændig, som jeg kunde ønske. Der er flere Punkter i

den, der kunde trænge til en klarere Belysning, end

jeg for Tiden har været i Stand til at give. Man vil maa ske finde, at jeg paa sine Steder i Stamtavlen har taget for

meget med; men desuagtet er det mit Haab, at de efterføl- gende Blade dog sikkert ikke ville være uden Initeresse

for Slægtens Medlemmer, og for andre ere de ikke bestem-

te. Til Slutning maa det bemærkes, at til det

Materiale, som Hr. Cand. pharm. Paulsen har sam

let, have særlig D'Hr. Pastor Knudsen paa Avernakø-

pr. Faaborg og Cand. polit Ludvig Paulsen ydet mange

værdifulde Bidrag.

Kjøbenhavn i November 1888.

Jul. Bidstrup.

Slægten, Paulsen, som den efterfølgende

Stamtavle omfatter har sin Oprindelse fra Sønderjyl, land. Den fører en Sol i sit Segl. Det ældste Aftryk

man kjender af dette Segl, findes paa Hans Paulsens Bestalling som Husfoged, Diggreve og Tolder i Tønder,

der er dat. 19 Juni 1684, og hvor han har sat sit Segl under sin Ed. - I Slægtens Eje findes sex forgyldte Sølvbægere, der muligvis ere komne fra Bøhmen, især da der paa den udvendige Side af Bunden paa

det ene Bæger findes den bøhmiske Løve med følgen de Indskrift omkring: «Ludovicus prim: D: gratio rex

B. Der er en Tradition om, at saa længe disse sex

skal det gaa denne godt. Naar disse Bægere ere kom-

ne i Slægtens Eje vides ikke, og der er fremsat en

hel Del Formodninger og Gisninger desangaaende;

men det sandsynligste er vel, at de ere en Gave fra fremmede, der have nydt Gjæstfrihed hos et eller an-

det af de ældre Medlemmer af Slægten Paulsen.

4.

"Herr. Hans Paulsen Erbyisessen auf dem adeli-

chen Guthe Beuschau in dem Hertzogthum Schleswig", anføres som Slægtens Stamfader i Ligprædikenen over Etats-

raad Johannes Paulsen 1) Samt paa en gammel skreven Stam-

tavle. Hans Hustru hed Margaretha; men ellers kjender man

ikke noget til denne Hans Paulsen. I Følge de samme Kilder nævnes som hans Søn Erasmus Paulsen, Præst i Atze,

bølle, gift med Elisabeth, der var en Datter af Borger og

Købmand Nieolas Petersen i Sønderborg. Ved at efterse Pro, sterækken i Atgebølle finder man en Paul Rasmussen (Pau,

ns Eravmi), hvis Hustru hed Elisabeth og var en Datter af Borger og Kjøbmand Nicolas Petersen i Sønderborg. Da man

paa andre Kilder har paalidelige Oplysninger om denne Paul Ras,

mussen og hans Efterkommere, og da disse i det væsentlige stemme

overens med, hvad der i Ligprædikenen og paa den gamle Skrev, ne Stamtavle meddeles om Erasmus Paulsen og hans Efterkom

mere, maa Følgen deraf blive, at han ikke hedder Erasmus

Paulsen, men derimod Paul Rasmussen.

Iblandt Præsterne i Atzebølle findes en Erasmus Paulsen, som

var Præst der c. 1569. Hans Eftermand hed Jens Andersen Lund

og var "fra Beuschau". Ved hans Forflyttelse til Dybbøl 1571 blev han efterfulgt i Embedet af Paul Rasmussen (Paulus Erasmi)

"aus Flensborg". I Følge disse Oplysninger, turde man maaske fremsætte den Formodning, at Præsten Erasmus Paulsen tidligere

1) Ligprædikenen over Etatsraad Johannes Paulsen, der er forfattet af Christian Nicol.

Møllenhoff, er trykt i Bremen in fol.

3.

13.

har beklædt en Stilling i Flensborg, førend han kom til Atze-

bølle, og at han er Fader til Præsten Paul Rasmussen. Og hvis

man endvidere turde formode, at Præsten Erasmus Puulsens En-

ke er bleven gift med Eftermanden Jens Andersen Lund, der

var fra Beuschau, kan paa den Maade Navnet Beuschau maaske

være bleven sat i Forbindelse med Stamfaderen for Slægten Paul-

sen. Men det er kun Formodninger, og saa længe man ikke

har noget andet at støtte sig til, bør man ikke forkaste Slæg

tens Tradition om, at Herr. Hans Paulsen, Erbgesessen o. s. v.

er Slægtens Stamfader.

Foranførte Paul Rasmussen (Paulus Erasmi) aus Flensborg var

Præst i Atzebølle fra 1571 til 1604, gift med Elisabeth Nicolas-

datter havde 6 Børn: A1-A6.

A1. Hans Paulsen, født 11. Marts 1574 i Atzebølle.

A2. Anche (Anna) Paulsen, født 13 Februar 1576 i Atzebølle,

død 1639, gift med Hr. Anthonius.

A3. Margrethe Paulsen, født 8 Januar 1579 i Adjebølle; gift

bølle fra 1604 til 1642, død 27 October 1642, 75 Aar gl.

A4. Mariche Paulsen, født 11 December 1581 i Atzebølle, gift med

Johan Lirgin, Borgmester i Gratz.

1. A5. Roemy Paulsen, født 28 October 158. i Atzebølle.

A6. Peter Paulsen, født 28 December 1587 i Atzebølle, var

Raadsherre og Kjøbmand i Sønderborg, hvor han døde

9 Juli 1666. Ved hans Død besang Andreas Regerholm,

13.

Præst i Hagenbjerg, ham i et latinsk Ærekvad, hvori han beskrives som en gammel hæderlig og retskaffen

Mand, der lykkelig har besejret Verden, og som, medens

1/ Læs: Beyerholm eller Beirholm

13.

13.

2.

13.

1.

han levede i Verden, allerede i Hjærtet tilhørte Him- len, hvorhen han er vandret; gift med Anche (Anne Clausdatter (Datter af Claus Petersen, Land- og Tingskriver

over Sønderborg Amt). 6 Børn: B1- B6.

B1. Paul Petersen (Paulus Petri, eller Petræus), født 21 Octo ber 1619, blev 1650 Præst i Høyer ved Tønder, gift 14 Juli

1651 med Iver Peters Enke. 3 Børn: C1 - C3.

C1. Peter Paulsen, født 30 August 1652 i Høyer

C2. Tuche (Tyge, Tycho) Paulsen, født 6. Marts 1655 i Høyer

var i sin Ungdom Huslærer hos Fætteren Etatsraad Jo hannes Paulsen, blev derefter Præst i Høyer og senene fra 1684 til 1726 Præst i Svenstrup paa Als, død 1 August 1720

begr. 20 s. M.2); gift 26 Juni 1683 i Notmark med Margre the Jørgensdaster 3) (Datter af Jørgen Frederik Crucow, Præst

i Notmark, og Margrethe Brandt), født 1659, død 17 Maj 1748 i Svenstrup. 4 Børn: D1 - D4.

D1. Margrethe Paulsen, født 1684 i Svenstrup, gift med Johan eller Hans Bugislaus Nielsen Klinker (Klinckert), født 1658

i Nordborg, res: Kapellan i Nordborg, ord. 29 Juni 1684, var fra 1693 til 1713 Præst i Oxbøl paa Als, død 26 April 1713 4).

D2. Ester Paulsen, født 12. Januar 1686 i Svenstrup, døbt 21 s. M., a

17 Maj 1748; ugift, opholdt sig hos Moderen og døde samme Dag

som hun. Maaske ere de døde af en hidsig Sygdom, som i det Aar

herskede paa Als.

13. D3. Elisabeth Charlotte Paulsen, født 16 Cctober 1687 i Svenstrup,

døbt 21 s: M., blev holdt over Daaben af Hertuginde Elisabeth

1) Danske Saml. 5B. S. 313.

2) Danske Saml. 6B. S145. Wibergs Præstehist. 3 B. S. 237.

3). Danske Saml. 6B. S.59.

4. Wibergs Præstehist. 2B. S. 551.

1.

13. Charlotte), død 1747; gift 7 Juli 1717 med Johannes Brandt (Søn af Johannes Bugislaus Johansen B., Præst i Igen, og Anna

Paulsen), var res. Kapellan i Hagenbjerg fra 1714 til 1752, begr. 2

October 1752.

D4. Jørgen Paulsen, født 23 Maj 1690 i Svenstrup, døbt 27 S. M. 2),

Stud. theol; begr. 15 December 1766 i Nordborg3); ugift.

C3. Anna Paulsen, født 7 September 1657 i Høyer.

B2. Claus Paulsen, født 16 September 1621, død 1652; gift 26. November 1648 med Christina Christiansdatter Hansen, død 25 Marts 1658. 2 Børn: C1 - C2.

C1. Peter Paulsen, født 17 September 1649, død 16. Juni 1650.

C2. Christian Paulsen, født 18. August 1651, boede i Sønderborg; gift med

Cathrine Alexandersdatter (Datter af Alexander Jebsen, Borgmester

i Sønderborg, og Ingeborg Lange). (Cathrine Alexandersdatter blev

gift anden Gang 15 Juni 1686 med Christian Andersen Brandt, der 14.

var Provst og Præst i Nordborg)4)

B3. Mathias Paulsen, født 1624, død 1682.

1 B4. Margrethe Paulsen, født 16 Juli 1628; gift 17 Juni 1646 med Mag.

14.

Nicolan Brandt, født 21 October 1613, var Aftensangspræst fra 1637 til 1654 og Sognepræst fra 1654 til 1680 i Sønderborg, død 20 October,

1680. 9 Børn.

B5. Mariche Paulsen, født 5 October 1631, død 1675; gift 21 Septem ber 1647 med Jens Jebsen, Raadsherre i Sønderborg. Børn.

B6.Hans Paulsen, født 6. November 1635, fik 19 Juni 1684 Bestal,

ling som Diggreve, Husfoged og Tolder i Tønder 5), hvilken Stilling han beklædte til 15 Juni 1689. Fra 1682 (eller maaske

tidligere) til 1684 var han Pensionær paa Nygaard paa Halvøen

Kejnæs paa Als og fra 1690 til 1707 Pensionær paa Gammelgaard,

1). Danske Saml. 6B. S. 63. 2). Danske Saml. 6B. S. 66.

3). Danske Saml. 6B. S. 183. 4). Wibergs Præstehist. 2B. S. 451.

5). Rentekammerets Bestallingsprotokol.

14

14. Kegenæs og Majbølgaard paa Als, død 10 August 1711. Han og

hans Hustru forærede en Sølvalterkande til Kettinge Kirke. I

Kettinge Kirkebog er i den Anledning optegnet følgende:

"Anno 1703 den 17 Marts har Hr. Hans Paulsen, Pensionarius

paa Gammelgaard, og hans dydelskelige Hustru Anna Marie Paulsen en kostelig forgyldt Sølvkande til dette Guds-

Hus og hellige Alter foræret, Gud og den christen Menighed

Af de to Vaabener, der ses paa denne Alterkande, er det ene

Hans Paulsens, og det andet sandsynligvis Slægten Steuermans.

Hans Paulsen blev gift 22 September 1661 med Anna Marie

Steuermann (Datter af Johannes S; Amtsforvalter, og Birgitte

14.

Jebsen), født 20 Juli 1645, død 10 August 1707. 14 Børn: C1 - C14.

1.

C1. Peter Paulsen, født 13 November 1663 i Sønderborg, var 1696 til

1708 Amtsforvalter i Nordborg, ejede Estrupgaard og Skodborg, hus i Riberhus Amt. Han maa være død i Begyndelsen 1.14 af Aaret 1712; thi 16 Maj s. A. fik Herredsfoged Mathias Lan

ge og Tolder Hans Outzen Ordre til at forrette Skifte efter

ham 1). Gift første Gang 7 Juni 1692 i Kettinge med Sophie

Amalie Tych (Datter af Nicolai T., kgl. Kommissarius og Inspektør

paa Grevskabet Schackenborg), begr: i Nordborg 20 Sønd. eft. Trin.

1699, 25 Aar 6 M. 6 D. gl. 2). 3 Børn: D1 - D3. Gift anden Gang

med Christine Margrethe Clausen el Clasen 3), død paa

1). Jydske Miss. 1712 Nr. 48.

2). Danske Saml. 6B. S.70.

3). Hun var vistnok en Datter af Landinspektør Adolph Clausen el. Cla, sen, der kjøbte Estrupgaard og Skodborghus af Oberst, Theodosius Levetzau Skjødet dat. 26 Februar 1704. Men da der i de følgende Aar ikke findes

noget Skjøde indført i Viborg Landstings Skjøde- og Pantebøger, hvor ved Adolph Clausen el. Clasen afhænder disse Gaarde til Peter Paulsen

Sønderskov 8 December 1746 1), begr. 20 s. M. i Folding, 60 1/2 Aar gl 3 Børn:

D4 - D6.

D1. Et Barn, begr. 10 Januar 1695 i Nordborg.

D2. Charlotte Augusta Paulsen, døbt 31 Juli 1696, begr. 6 Sønd. eft. Pintse

1697 i Nordborg.

14.

D3. August Cnristian Paulsen, døbt 7 Sønd. eft. Trin. 1698 i Nordborg

kjøbte Refstrup i Vejle Amt og Grøngrøft i Sundeved, Kancelliraad

død 4 November 1739 begr: 17 s. M. i Felsted, 41 Aar 3 M. 6 D. gl:

gift 1 October 1733 med Marie Margrethe Bachmann (Datter af Hans B., Overførster, og Christine Margrethe Clausen el. Clasen

der første Gang var gift med Amtsforvalter Peter Paulsen, se S.8.)

død 1757, begr. i Felsted Kirke. 2 Børn: E1 - E2. (Marie Mar

grethe Bachmann blev gift anden Gang 1753 med Overavditør

Søren Seidelin; om disses Born har jeg en Del Oplysninger, men ved ikke hvorvidt Slægten et forplantet videre til Nutiden)

E1. Peter Paulsen, født 30 November 1735 paa Grøngrøft, døbt 5 De

cember, rejste i sin Ungdom i Tyskland og studerede ved frem

der 1710 og 1711 nævnes til Estrupgaard (jfr Gjørding og Malt Herreders Tingbøger), maa man antage, at disse to Gaarde ved Arv ere tilfældne

den sidstnævntes Hustru Christine Margrethe Clausen el. Clasen. Efter Peter

Paulsens Død giftede hans Enke sig med kgl. Overførster og Vildmeister Hans

Bachmann. Deres Ægtepagt er dat. 24 Marts 1714 og Stadfæstet af Kongen 21 Januar 1715 (Jydske Reg. 1715 Nr. 4) I sin Bog om Malt Herred formoder

Dr. phil. O. Nielsen at Landinspektør Clausen og Christian Claudi ere en

og samme Person; men denne Formodning er ikke rigtig. Derimod have

de begge været Ejere af Estrupgaard og Skodborghus. Christian Claudi, kjøbte

Estrupgaard af Claus Malthesen Sehested, Skjødet dat. 22 Juni 1695, og Skodborg hus af Oberst Detlev Brockdorft. Skjødet dat. 1 Juli 1695; men i Følge Skjøde af 9 Marts

1698 solgte han begge Gaardene igjen til Brockdorff, der i Følge Skjøde af 19 Januar 1701 afhændede dem til Oberst Theodosius Levetzau, som igjen solg-

te dem 1704 til Landinspektør Adolph Clausen el Clasen (jfr. Viborg Lands,

tings Skjøde- og Pantebøger).

1). Riiberhuus Amts Skifteprotskol.

mede Universiterer, blev 21 Januar 1756 Kornet ved det sjællandske Ka-

valleriregiment, 16 December 1761 Ritmester og Secondritmester fra 24 September 1763 til 31 Maj 1767, da Regimentet blev opløst, blev 24 Octo,

ber s: A. Secondritmester ved det danske Livregiment Ryttere, 10 No,

vember 1774 Major med Anciennitet fra 21 October s. A., 9 Marts

1775 Eskadronchef, 25 Februar 1785 Premiermajor, 28 Juli 1786 for.

flyttet til det slesvigske Kyrasserregiment, 3 October 1788 karak.

Oberstløjtnant, 11 December 1789 virk. Oberstløjtnant, 9 Januar

1795 Oberst, 15 Januar 1802 reserveret Generalmajors Anciennitet

og fik 13. Maj 1803 Afsked som Generalmajor af Kavalleriet, var en

Tid Ejer først af Skærildgaard ved Horsens, derefter af Lerbæk ved Vejle

og endelig af Lillerup ved Horsens, som han solgte 1812, død 25 No,

vember 1815 i Horsens og begr. paa Klosterkirkegaarden; gift 3 No,

vember 1775 i Haderslev med Anna Cathrine Claudine Bertelsen

de Cederfeld (Datter af daværende Justitsraad, Amtsforvalter Bartho,

lomæus Bertelsen, senere Etatsraad, Amtmand over Kallundborg,

Draxholm, Sæbygaard og Holbæk Amter, Ridder af Dannebrog, ad, let 25 Maj 1759 med Tilnavnet de Cederfeld, og Cathrine Marie Brandt), født 6 Januar 1755 i Nyborg, døbt 11 s. M., død 18 December 1822 i Kjø- benhavn, hendes Lig henstod i nogen Tid i Holmens Kirkes Kapel, ind,

F1 - F9.

F1. Mette Augusta Paulsen, født 19 0ctober 1776, efter Moderens Død boede hun hos Søsteren Minna Nyegaard, død 5 October 1845

i Kjøbenhavn, begr. paa Hørsholm Kirkegaard; ugift.

F2. Christian August Bartholomous Paulsen, født 16. Marts 1778,

død 21 September 1785.

F3. Johan Peter Friederich (kaldet Fritz) Paulsen, født 28 Juli 1780, blev 3. April 1789 Kornet a la suite ved det slesvigske Regiment

15

1.

15.

Ryttere, 19 Februar 1746 virk. Kornet, 22 September 1797. karak. Second,

løjtnant, 5 Januar 1798 virk. Secondløjtnant, 14 Marts 1800 Premier, løjtnant, 28 Februar 1806 reserveret, Ritmesters Anciennitet, 9 Octo,

ber 1809 Secondritmester, 9 Maj 1811 forflyttet til Prins Frederik Fer

dinands Dragonregiment, 11 Februar 1813 Eskadronchef, 13 April

1814 Premiermajor, 3 Februar 1827 karak. Oberstløjtnant, 1Januar

1830 virk. Oberstløjtnant, 14. August 1833 karak. Oberst, 2 April 1840

Cberst á la suite, 28 Jumi s. A. Kammerherre og 1Juli 1842 Afsked

som Oberst. Han var en Tid Ejer af Lillerup ved Horsens. Som Kava,

ler hos Prins Christian Frederiks (senere Kong Christian VIII) fraskilte Gemalinde Charlotte Frederikke ledsagede han hende til Italien;

død 6 Juni 1843 i Kjøbenhavn 1); gift med Elisa Sophia Charlotte

Thorvaldsen (Datter af den berømte Billedhugger Bertel T.), døbt 13. Marts 1813 i Rom 2). 5 Børn: G1 - G5.

G1. Albert Paulsen, født 1 Januar 1834, gift første Gang med Giula

Detti, død. 1 Barn: H1. Giftanden Gang med Matilda Arnulfi, død. 2 Børn: H2 - H3.

H1. Frederigo Paulsen, født 28 Marts 1861.

H2. Trofimo Paulsen, født 28 Juli 1876.

H3. Maria Teresa Paulsen, født 8 October 1878.

G2. Carl Friederich Claudio Paulsen, død 1840.

G3. Joseph Paulsen,

G4. August Paulsen.^{døde smaa.}

1) Du Paulsen i Aaret 1842 forlod Italien og rejste hjem til Danmark, var han meget

svag og næsten blind. Hans Hustru derimod, som var meget yngre, var rask,

kraftig og livlig. Som Italienerinde fandt hun Klimaet i Danmark meget koldt og frøs næsten altid. De boede paa Hotel d'Angleterne, hvor de om Aftenen

spillede Lotteri med Thorvaldsen, der altid var meget misfornøjet, naar han tabte.

Efter Paulsens Død rejste hans Enke tilbage til Italien og blev anden Gang gift

med Romeren Giorni, med hvem hun havde Sønnen Carlo, født 24 Januar 1850.

2). Thiele, Thorvaldsens Levnet 3B. S. 456.

15.

G5. Augusta Paulsen, født 31 Juli 1841, død 1857.

F4. Charlotte Sophie Marie Paulsen, født 2. August 1782, død 27 Marts 1855 paa Egelund, begr. paa Nøddebo Kirkegaard; ugift.

F5. Friderich Nicolai Wilhelm Paulsen, født 1. November 1784 i Byen Slesvig, kom 4 Aar gammel til Horsens. Efter at han i Hjemmet var ble

ven undervist af forskjellige Lærere, blev han 1798 Landkadet

og erholdt 1801 Officers Anciennitet; 1802 var han Page ved Hoffet, og som saadan havde han ofte Lejlighed til at iagttage

flere karakteristiske Træk hos den syge Konge. Fra Landkadet,

akademiet afgik Paulsen, 1 Januar 1803 og blev ansat, som Kornet,

á la suite ved Livregiment Ryttere i Slesvig, hvor han forblev til i 04, da hun blev ansat som Adjutant ved Kongens Liv-

garde til Hest. Ved Ankomsten til Slesvig meldte han sig hos sin Eskadronchef, som beordnede ham til at gaa hen

til Overvagtmesteren, en værdig ældre Mand, der sad ved

et velforsynet Frokostbord, og som modtog ham med de Ord:

"Guten Morgen, mein Herr. Kornet á la suite, befehlen

Sie Portvein oder Madeira?" Da den engelske Flaade 1807

krydsede i Storebelt, havde Paulsen Permission og var rejst

hjem til sine Forældre, der den Gang boede paa Lillerup ved Hor-

sens, hvor han fik Ordne til ufortøvet at indfinde sig ved Livgar, den. Han rejste strax med sin Faders Befordring til Nyborg. Ved

Gribsvad Kro mellem Middelfart og Odense mødte han Stats, minister Grev Reventlov, der rejste forud for Kongen, som hav-

de forladt Kjøbenhavn og var lykkelig passeret Storebelt. Revent,

lov vilde have Paulsens Heste til Brug for Kongen; men disse vare

for trætte til at kunne gaa længere, og Paulsen gav derfor Anvisning

paa sin Onkel Cederfeldt de Simonsen paa Erholm. I Nyborg maat,

te Paulsen leje sig en Smakke paa den Betingelse, at der ikke

kom andre ombord end dem, man gav Tilladelse dertil, en Student fik Lov til at følge med. Ude i Beltet kom en bemandet Baad fra

et engelsk Krigsskib og forlangte, at de skulde lægge bi, hvorpaa

Smakken blev undersøgt; men Kufferten, i hvilken Paulsens

Uniform laa, bliv heldigvis ikke efterset. Han fik Lov til at passere hvorimod Studenten, der forstod lidt af det engelske Sprog, blev taget ombord hos Englænderne. I Korsør var Borgervæbningen, af hvilke de fle, ste vare fulde, forsamlet for at hindre en eventuel Landgang. I Sla,

gelse holdt General Castenschiold paa Torvet og mønstrede en Del Lande,

værnsmænd. I Roskilde sagde man, at Englænderne havde gjort Land, gang ved Kjøbenhavn og laa foran Byen, flere Flygtninge vare ankom ne. I Roskilde Kro hed det sig, at Paulsen ej kunde komme videre, da

Englænderne stod ved Damhuset; alligevel rejste han, men blev an- holdt det sidstnævnte Sted af de fjendtlige Poster og afvist. Ad en Vej

ogsaa her paa Fjenden. Mellem Valdby og Kallebodstrand var ingen

"Sorte Hest", hvor han stødte paa en Tiltvagt af Garden, der blev meget

forundret over ad denne Sideveg at træffe en af sine egne Officerer.

Under Belegringen deltog Paulsen i et Udfald med Garden for at tage

et engelsk Batteri ved Svanemøllen. Der rykkedes frem igjennem Clasens

Have, fra Søen dækkede Kanonbaade Flanken, Kavalleriet var paa venstre

Fløj ved Vibenshus, paa Strandvejen stod Artilleriet, og Engelskmændene

bleve drevne tilbage. General Schmettau havde sit Kvarter først i Ka stellet og senere, da der faldt Bomber, i Hotel d'Angleterre. Da man be-

gyndte at tale om Flaadens Udlevering, kom der et voldsomt Røre i

Gemytterne, og det blev derfor befalet, at ingen civil Person maatte bære

Vaaben paa Gaden. Hele Kongens Nytorv var propfuldt af Mennesker, og

enkelte, Staaende paa Stole, holdt ophidsende Taler. Man vilde tvinge

General Peimann vil at gjøre Udfald og ikke vilde hjælpe til at forsvare

Byen. Paulsen, der var i Hovedkvarteret i Hotel d'Angleterre, fik Ordre

til at ride til Hestgardens Kaserne ved Frederiksholms Kanal for at beor-

dre Garden til at rykke ud og sprede Sværmen. Garden rykkede ud; men

da den kom til Kongens Nytorv, vare alle forsvundne, Løjtnant v. Qualen

af Staben havde i Hotel d'Angleterre udbedet sig Tilladelse til med en

halv Snes Ordonantser at rydde Pladsen, og det var fuldstændig lykke, des ham. Da Garden holdt paa Pladsen, kom der Melding, at Ma,

troserne havde samlet sig i store Masser i Esplanaden. General Schmet tau med Paulsen som Adjutant og et Par Ordonantser red derhen for at sondere Terrænet. Matroserne vare forbitrede over, at Flaaden skulde

udleveres, og en Del af dem vare bevæbnede med Sabler. Schmettau op,

dagede en saadan og befalede en Ordonants at tage Sablen fra ham.

Matrosen kastede Sablen og løb. Efter Ordne blev han indhentet af

Ordonantserne og ført for Generalen; men nu tog Matrosen en stor

Tollekniv op af Lommen. Generalen befalede: "Hug ham ned!" Det

skete, Matrosen styrtede til Jorden, og hele Massen trak sig bort henad

Nyboder til 1). Som Adjulant ved Garden forblev Peulsen til 1808, da han

blev ansat ved det sjællandske ridende Jægerkorps som Premierløjtnant. Fra

sin tidligste Ungdom havde han haft en overvejende Lyst til Forstvæsenet;

men Omstændigheder og Forhold havde hindret ham i at kunne følge

sin Tilbøjelighed. Omsider besluttede han for Alvor at rydde alle Hindrin

ger af Vejen og tog fat paa at læse til Forstexamen, som han tog 1809 med

en meget god Karakter og blev 25 Maj 1810 udnævnt til Forst - og Jagtjunker.

Efterat Freden var sluttet, blev det sjællandske ridende Jægerkorps opløst, og

da han uden Gage blev sat á la suite ved Kavalleriet, tog kan sin Afsked

som Ritmester. Han var den eneste Officer, ved det nævnte Jægerkorps, som havde taget den befalede Officersexamen. Hans Stræben gik nu ud

1). Meddelt af Ritmester Aug. Paulsen.

paa at uddanne sig i det praktiske Forstvæsen, og efter at have gjort forskjellige Skridt i den Retning lykkedes det ham endelig, i det Ren,

tekammeret i Skrivelse af 19. November 1814 til Kammerherre og Over, førster v. Linstow bifaldt, at Paulsen maatte gives Anledning til at udvide sine Kundskaber ved at anvises Arbejde ved det kgl.

Forstvæsen paa den Maade, som v. Linstow maatte finde mest

hensigtsmæssig og passende. Da Paulsen, der i Begyndelsen ikke fik nogen Gage, i 1815 indgav en Ansøgning derom, bevidnede

v. Linstow i den Anledning, at Ansøgeren besad grundige theo.

retiske Kundskaber i Forstfaget, og at han fra den Tid af, han havde taget Del i de praktiske Forretninger, havde med udhol-

dende Iver i Hans Majestæts Tjeneste til Fuldkommenhed udført,

hvad der var ham betroet, saa at Staten i ham vilde kunne

vente en kyndig og virksom Forstbetjent, og der blev derfor i Følge

kgl. Resolution af 12 December 1815 1) bevilget ham en Gage af

200 Rbdlr. S.V. 31 Juli s. A. var han blevet Kammerjunker. Da Kammerherre og Overførster v. Linstow i 1816 blev beordret til Her-

tugdømmet Lauenborg for at indhente og samle Efterretnin, ger om dets Forstvæsen, blev Paulsen under hans Fraværelse

v. Linstows Forflyttelse blev Paulsen 17 Juli 1819 2) udnævnt til

Overførster i hans Sted paa de kjøbenhavnske, jægersprisske og ods,

herredske Skovdistrikter samt Bornholm med fri Bolig paa

Jægersborg. Ved kgl. Resolution af 16 October s: A. 1) flyttedes

Overførsterboligen fra Jægersborg til det dertil kjøbte "Kulhus"

ved Kollekolle. S A. forestod Paulsen Opmaaling, Taxation og Planlægning af Herlufsholms Skove. Endvidere besørgede han

1). Rentekammerets Resolutionsprotokol.

2). Rentekammerets Bestallingsprotokol.

S.A. Baroniet, Gaunøs samtlige Skove taxerede, bestemte

en aarlig Hugningstart samt foretog den aarlige Udvis-

ning indtil 1824. Efter Rentekammerets Ordre førte han Tilsyn med Baroniet Løvenborgs Skove fra 1821 til 1825, meddel,

te Efterretning om Skovenes Beskaffenhed og gjorde Forslag til de

res fremtidige Kultur samt besørgede Udvisning saa vel til Salg som til Baroniets Fornødenhed. Ved Gehejmekonferentsraad

og Overforstmester Christoph Hartvig v. Linstows Død blev det ved kgl.

Resolusion af 29 Maj 1824 1) bestemt, at Overforstmesterembedet ind

til videre skulde staa ubesat, og at Paulsen paa sit Distrikt skulde

besørge de dette Embede vedkommende Forretninger. (I 1840 blev Overforstmesterembedet atter besat). I Følge Ordre fra Rentekam

meret førte han Tilsyn fra 1823 til 1827 med den saakaldte Rejstrup Skov under Alkestrup Gods, fra 1825 til 1827 med Overberg og Pagter old og 1826 med Vibygaards Skove. 22 Maj 1826 2) fik han Titel af Hof,

jægermester. Da Gehejmestatsminister Grev Revenslov havde ud

fundet en ny Behandlingsmaade af Skovene, hvorefter disse ved

en stærkere almindelig Hugst skulde vinde større Væxt og Produk,

tivitet, blev det ved kgl. Resolution af 3 Juni 1826 1) paalagt Ren

tekammeret at beordre Paulsen til at tage Skovene paa Grevska

bet Christianssæde og Baroniet Brahetrolleborg i Øjesyn for at gjø

re sig bekjendt med denne Behandlingsmaade samt derefter

at nedlægge Beretning, hvorvidt han i det hele maatte finde

samme saa hensigtssvarende, at der kunde være Anledning til

at bringe den som Prøve til Anvendelse paa de kgl. Skove.

Efter Ansøgning blev Paulsen 25 August 1829 forflyttet som

Overførster paa de kronborgske, frederiksborgske og hørsholmske

1). Rentekammerets Resolutionsprotokol.

2). Rentekammerets Bestallingsprotokol.

Skovdistrikter med Bopæl paa "Egelund" ved Frederiksborg. Efter Ordre

2 Maj s.A. foretog han en Undersøgelse af Marinens Tømmerfor

raad m.m., og Aaret efter foretog han ligeledes en Undersøgelse

og første holstenske Overførsterdistrikts Forstbehandling. Fra 10 Fe bruar 1831 og indtil videre bleve forretningerne som jægermester og som tjenstegjørende Hofjægermester overdragne ham i hans

Distrikt. I Følge Kgl. Resolution af 6 September s. A.) blev det

paalagt Rentekammeret at overdrage ham at foretage Ef-

tersyn og Frederiksværks Skovdistrikt samt at indgive sin Til,

examenskommissionen. Ved kgl. Resolution af 18' Januar 1834 1) blev det bestemt, at det ved Gehejmekonferentsraad Sehesteds Død ledig

blevne Overjægermesterembede indtil videre skulde forblive ubesat,

og at Besørgelsen af de dette Embede vedkommende Forretninger

overdroges Paulsen for hans Distrikt. Efter Anmodning og Kom

merherre Rothe paa Aggersvold forfattede Paulsen 1839 en Beskri,

velse og Beregning af Værdien og Stakkebjerg Skov 28 Juni 1840 fik han Udnævnelse som Kammerherre, og 25 Maj 1841 blev han Medlem af en Kommission til Undersøgelse af flere Spørgsmaal betreffende de

Kgl. Skove. 28 Juni 1847 blev han Kommandør og Dannebrog, efter at

han 28 Januar 1845 var blevet Dannebrogsmand. 1850 var han atter

Medlem af en Kommission til Undersøgelse af Statsskovene. 1 Juli

1860 erholdt han sin Afsked og fik i den Anledning en smuk Aner- kjendelse af sin lange Virksomhed, idet samtlige Skovridere paa hans

Distrikt overrakte ham en smuk Sølvpokal, paa hvis ene Side er et

lille Billede af „Egelund" indgraveret, paa den anden Side hans ful, de Navn og Embedstitel og paa Foden samtlige Giveres Navne. Efter sin Afskedigelse flyttede han til Kjøbenhavn, men da Livet i Hoved

1) Rentekammerets Resolutionsprotokol.

Staden ikke tiltalte ham, boede han kun der et Aar. Resten af

sit Liv tilbragte han i Lyngby, hvor han havde kjøbt sig et lille

Hus, og hvor han døde 4 Februar 1872 og blev begravet paa Nøddebo

Kirkegaard. Kan var bekjendt som en samvittighedsfuld og virk, som Embedsmand med mere end almindelig administrativ Dyg-

tighed, vistnok trods sin sjældne Humanitet med et nogen stift

Tilsnit, en Rest fra den militære Uddannelse. Denne Ejendomme, lighed har dog snarere gavnet end skadet i en Tid, hvor Bestyrelsen ellers var slap. Han er aldrig optraadt som Fortatter, i alt Fald ikke under Navn. Den militært uddannede, stærkt konservative Mand

har neppe haft Tilbøjelighed til at gribe ind i den offentlige Diskussi,

on om Skovbrug i Almindelighed og Statens i Særdeleshed, som blev

ført saa livlig navnlig i Begyndelsen af Halvtredserne; naar han en

enkelt Gang deltog i den, forfegtede han afgjort den ældre forstlige Skoles Anskuelser: Skovbrug kan ikke betale sig; Statens Skove have derimod

den Forpligtelse at frembringe det meste og bedste Ved til Gavn for

Befolkningen; - "de opfylde derved en dobbelt Hensigt, nemlig for

uden at give Pengeindtægt tillige at være en Velgjørenhedsanstalt for

Landet"- og det private Skovbrug kan ikke føre til „Skovkonservation", da det stemmer med Ejerens Fordel at ødelægge Skoven. Man maa imid

lertid indrømme, at han har udtalt disse Anskuelser mere klart

end de fleste af hans samtidige Meningsfæller, og han forstod i langt højere Grad end de at føre en saglig Strid uden at lade den bli,

ve personlig. Hans største Fejl var vel hans noget overdrevne Tro paa

Statsskovbruget og de overleverede Former, hvormed hans Mangel paa Respekt for det private Skovbrug og paa Sans for Undersøgelser eller Forsøg vedrøren-

de Skovbrugets Økonomi og Teknik staar i Forbindelse. Det er imidlertid ikke som

Reformator i Skovbruget, han bør bedømmes, men som praktisk administra- tiv Embedsmand 1). Gift første Gang 14 December 1820 i Østbirk med Baronesse 1). A. Oppermann: Bidrag til det danske Skovbrugs Historie 1786-1886 i Tidsskr. for Skovbrug. 10 B. S. 164-65.

15.

Henriette Elisabeth Juel-Ryssensteen (Datter af Baron Ove Hen

rik Juel-R., Kammerherre, Oberstløjtnant, og Juliane v. Bülow), født 24 December 1796, død 24 Maj 1832, begr. paa Nøddebo Kirke

gaard 4 Børn: G1 - G4. Gift anden Gang 1 Juli 1834 paa Sorgen,

fri Slot (kgl. Bevill. af 17 Juni s. A.) med Hofdame hos H. Kgl.

H. Prinsesse (senere Dronning Caroline Amalie), Baronesse (Ot,

ilia Christiane Adolphine Juel-Ryssensteen (Søster til hans

debo Kirkegaard. 3 Børn: G5 - G7.

G1. Ove Peter Henrik Paulsen, født 20 September 1822 paa Kulhus,

døbt 27 October i Lyngby, blev 1842 Forstkandidat, 18 Juli 1845

Landmaaler, 25 Februar 1846 Forst- og Jagtjunker, deltog 1848

som Herregaardskytte i Krigen, blev 1852 ansat som Assi, stent hos Skovrider Schumacher og efter dennes Afsked som

Bestyrer af Skovene ved Aabenraa til 1857, da han blev pri

vat Skovrider paa Brahetrolleborg, død 15 Marts 1883 paa Ditlevs

lyst og begr. paa Vesteraaby Kirkegaard. Han var en Mand, der

paa alle Maader værnede om de ham undergivne Skove, baade

hvad disses Fredning og Jagt angaar. Ligeledes var det en Livsop

gave for ham at skaffe reel Indtægt af Skovene uden altfor vold

som Gjennemhugning 1). Gift 4 Maj 1859 med Komtesse Betzy

Schaffalitzky de Muckadell (Datter af Lehnsgreve Albrecht Chri,

stopher Schoffalitzky de M. og Ludovica Augusta Juliane v.

Bülow), født 1 August 1833. 3 Børn: H1 - H3.

H1. Wilhelm Albrecht Paulsen, født 2 Maj 1860.

H2. Ludovica Henriette Ottilia Paulsen, født 28 Juni 1862.

H3. Benny Juliane Louise Paulsen, født 10 August 1867.

G2. Carl August Friederich Christian Ludvig Poulsen, født

26. April 1824 paa Kulhus, døbt 14 Juli i Lyngby blev 1 No, vember 1839 Landkadet, 1 November 1844 Secondløjtnant i

Infanteriet, 1847 forsat til Kavalleriet, deltog i Krigen

1848-51 1849, Premierløjtnant, 1862 Ritmester deltog i Kri,

gen 1864, blev 25 August s. A. Ridder af Dannebrog, fik 1 Febru

10 October 1860 med Jenny Chiristine Pind (Datter af Proprietær Chri,

sten P. til Løvenholm, og Laura Faith), født 12 Juni 1843, død

28 Marts 1879. 9 Børn: H1-H9.

H1. Christen Henrik Paulsen, født 18 Juni 1862 i Vandsbæk,

H2. Frederik Wilhelm Nicolai Paulsen, født 2 October 1863 i

Vandsbæk, død 19 December 1872 i Aarhus.

H3. Henriette Otilia Paulsen, født 24 August 1865 i Kolding.

H4. Sophus Paulsen, født 7 October 1867 i Aarhus, tog i Maj

1887 den lille Maskinistexamen.

H5. Georg Waldemar Paulsen, født 21 Januar 1870 i Aarhus, død

28 April s. A.

H6. August Paulsen (Tvilling), født 28 November 1871 i Aarhus.

H7. Ove Paulsen (Tvilling), født 28 November 1871 i Aarhus,

død 28 October 1872

H8. Ove Wilhelm Paulsen, født 22 Marts 1874 i Aarhus.

H9. Carl Adolph Juel Poulsen, født 20 Januar 1878 i Aar,

hus, død 23 Marts 1879 i Helsingør.

G3. Juliane Henriette Christiane Paulsen, født 14 Maj 1828

paa Kulhus, døbt 11 Juni i Lyngby, var fra 1856 til 1881

Hofdame hos H. M. Enkedronning Caroline Amalie

(indskr. i Vallø).

G4. Julius Sophus Paulsen, født 10 Januar 1830 paa Egelund, døbt

15

1.

15.

16 Juli i Nøddebo, gik frivillig med i Krigen i Marts 1849 blev

1 October s. A. Secondløjtnant i Reserven, avancerede til Premierløjt nant, fik 1863 Afsked fra Militærtjenesten. Fra October 1856 var

han Telegrafist i Frederiksborg og fra Maj 1860 til 24 December

s. A. i Flensborg. 1 Januar 1861 blev han Tilgrup bestyrer i

Nakskov, 20 April. 1871 i Svendborg og fra October 1886 i Odense hvor han døde 10 Maj 1887. Gift 11 November 1863 med Anna

Helene Marie Hornemann (Datter af Jens Brøchner H., Major og Stutmester i Frederiksborg, og Johanne Elisabeth Fensmark),

født 26 Juni 1837. 3 Børn: H1 - H3.

H1. Julius Sophus Paulsen, født 1 September 1864, død i Octo,

ber 1886

H2. Wilhelmine Ottilia Marie Paulsen, født 30 Marts 1867.

H3. Carl Poulsen, født October 1831.

G5. Carl Christian Julius Paulsen, født 9 September 1835 paa

Egelund, døbt 9 November i Nøddebo, blev 1858 Forstkandidat, 1861 Jagt, junker, i Marts 1873 Skovrider ved Kjøbenhavns Kommunes Skove paa Bistrup Gods, død 2 Maj 1888. Gift 27 Maj 1875 med Julie Sophie Petrea

Gertrude Cathrine Funch (Datter af Frederik Caspar Conrad F., Oberst,

løjtnant, og Julie Amalie Wolff), født 25 Juni 1850. 1 Barn: K1.

H1. Et Drengebarn, født 17 April 1885, død strax efter Fødselen.

G6. Henriette Elisabeth Paulsen, født 25 October 1836 paa Egelund, døbt

2 Juni 1837 i Nøddebo; gift 8 Juni 1863 med Frederik Otto Christian

Buchwaldt, født 7 November 1826, Kammerherre, Ritmester, Hof,

chef hos Hertuginde Vilhelmine af Glücksborg, Kommandør af Dan-

nebrog. 4 Børn: H1 - H4.

H1. Christian Gregers Caspar Buckwaldt, født 12 Juni 1865.

H2. Louise Ottilia Charlotte Buchwaldt, født 4 Juni 1867.

H3. Otto Carl Wilhelm Buchwaldt, født 11 Februar 1870.

H4. Friderich Eduard Buchwaldt, født 19 Februar 1871

15.

15.

G7. Otto Wilhelm Poulsen, født 24 November 1837 paa Egelund,

døbt 13 Juli 1838 i Nøddebo, blev 1857 Landkadet, 1 November

1859 Løjtnant ved Kavalleriet, forsat i Juli 1863 til Hestgarden,

og efter dennes Opløsning kom han 1866 til Gardehusarregimentet

blev 8 April 1865 Kammerjunker, forsat 27 September 1867 til 17 Ba,

taillon, 1869 til Fodgarden og 1879 Kaptajn og Kompagnichef

ber 1880 Adjutant hos H. M. Kong Christian IX, 17 Februar 1881

Ridder af den svenske Sværdorden, 30 Januar 1883 Kommandør af

2 Kl. af den badenske Lähringer Løveorden, 6 September 1884 Officer

af den græske Frelserens Orden og 18 Januar 1886 Kommandør af 2

Grad af den preussiske Kroneorden. Gift 27 Maj. 1872 med Marie

Louise Elisabeth Funch (Datter af Frederik Caspar Conrad F., Oberst,

løjtnant, og Julie Amalie Wolff), født 7 November 1851. 3 Børn:

H1 - H3.

H1. Albert Conrad Wilhelm Poulsen, født 27 Juni 1874.

H2. William Otto Julius Paulsen, født 1 September 1875.

H3. Et Drengebarn, født 12 October 1878, død 2 Dage gl.

F6. Jesper Hans Christian Paulsen, født 2 December 1787 i Horsens

døbt 7 s. M., død 14 Februar 1788.

F7. Bartholomæus Hans Christian Ernst (kaldet Christel) Paulsen

født 7 Februar 1789 i Horsens, døbt 13 s. M., blev Landkadet og udmærkede sig i den Grad ved sin gode Opførsel, saa at han fik Præmie, blev derefter Sccondløjtnant ved Livregimentet

Ryttere, tog i April 1812 Examen ved Veterinærskolen i Kjø,

benhavn, stod 1815 - 18 i Frankrig ved det danske Arme- Kontingent, blev 1822 Secondritmester ved Livregimentets Ryttere, erholdt 1832 Accessit for Besværelsen af det af det kgl.

danske Landhusholdningsselskab fremsatte Prisspørgsmaal:

16.

"Om den Sum, der i Danmark og Hertugdømmerne er bestemt til Præmieuddeling og Belønning for de bedste Hingster, og

des til Hesteavlens Fremme paa en endmere hensigtssvaren,

de Maade, og i saa Tilfælde, ved hvilke Midler dette kunde ske?"

blev 7 December 1834, efter Ansøgning, i Naade alskediget af Krigs, tjenesten som Major, og 18 Januar 1835 bevilget en ny Afsked som

Overstløjtnant, udnævntes s. A. til Hofchef hos H. K. H. Enkeher, tuginde Louise Augusta, blev 22 Maj 1840 Ridder af Dannebrog

og 10 Juni 1841 (Bestall. dat. 12 Juni) Kammerherre. Han var bekjendt som en meget god Rytter og interesserede sig meget for Hesteav,

len. Desuden var han en ivrig Ornitholog og gjorde for Fug leverdenens Skyld flere Udenlandsrejser. Paa Hjemvejen fra

en af disse døde han 4 October 1846 i Berlin, hvor han ligger begravet. Han var ugift. Blandt andet har han udg.:

Bidrag til at bevise, at Hesteracens Forbedring og Forædling ogsaa i Danmark bedst befordres formedelst Fuldblod og

Væddeløb. Slesvig, 1831. Om de Grundsætninger, hvorefter

Danmarks Hesteavl bør ledes og fremmes. Undersøgt af G.

Michelsen og Chr. Paulsen. Kbh. 1832. Undersøgelse af det

af det kgl. Videnskabernes Selskab fremsatte Prisspørgsmaal

om Væddeløbene. Kbh. 1835.

Vejledning til Kundskab

om de i Danmark, Slesvig og Holsten forekommende Fug le. En Haandbog for Jægere, Jagtyndere og Landmænd. 1 Hæfte. Kbh.

1843. Kort Begreb af Læren om Fuglene, illustr. med Tegnin ger, som Tillæg til Foranstaaende Vejledning. Horsens, 1844.

Handbuch der Ornithologie etc. Kopenh. 1846 1).

1). Se for øvrigt Erslews Forf. Lex. II. S. 537 og Suppl. II. S. 627.

16^24.

september

38. Carl Ludvig Paulsen, født 25. August 1790 i Horsens, døbt 3 October

kom i October 1804 i sin Fødebys lærde Skole, men forlod den i

October 1809 or at uddanne sig til Handelen, i hvilken Anled,

ning Skolens Rektor O. Horm giver ham det Vidnesbyrd, at han havde et godt Hoved og et ædelt Hjerte, at han udmærkede sig ved

Lærvillighed, fornuftig Opmærksomhed, Flittighed, sømmelig og

sædelig god Opførsel og et behageligt, blidt og tækkeligt Væsen, og at han var elsket og yndet af alle sine Lærere. Efterat Paulsen der,

næst i 1½ Aar havde nydt privat Undervisning i Horsens især i de

mathematiske Videnskaber og de levende Sprog, rejste han til Kjø,

benhavn og kom i Huset hos Ryberg & Co. Da dette Firma fallerede,

gv han sig til at forberede sig til dansk juridisk Examen, hvis the,

oretiske Prøve han underkastede sig 13 April 1812 ("Bekvem") og den prak,

tiske Prøve i Juli s. A. („Temmelig vel"), blev 2 November s. A. Kopist i Vejkontoret under Rentekammeret. Da det i 1814 blev overdraget Amt

mand Jessen af bortsælge til de Handlende i Jylland nogle Kvanti,

teter af de ved Forordningen af 29 October 1813 i Jylland og Fyen

udskrevne Kornvarer, som forhen havde været bestemte til Norges

Forsyning, fulgte efter hans Begjæring Paulsen med ham for at være ham behjælpelig ved Afsætningen. Og efterat Amtmand Jes sen havde ophørt dermed og var vendt tilbage, blev Poulsen atter sendt til Jylland for at fortsætte Kornsalget. I dette Ærende rejste

han fra Kjøbenhavn 27 September 1814 og kom tilbage igjen 28 Juni

1815. I disse 9 Maaneder bortsolgte han noget over 24900 Tdr. Byg og 430 Tdr. Havre for i alt 245776 Rbdlr. 7 B Navneværdi 1). 20 November 1819 2) blev han Fuldmægtig i Vejkontoret, og hans Chef anbefalede

ham i den Anledning paa det bedste paa Grund af hans udmærkede

1). Jfr. kgl. Resolution af 13 December 1815 i Rentekammerets Resolutionsprotokol.

2). Rentekammerets Bestallingsprotokol.

16

Duelighed, Flid og Nøjagtighed. I Følge Opfordring af Etats raad og Kommitteret Arentz udarbejdede han en historisk

Beretning om Danmarks Vejvæsen i Almindelighed fra

de ældste Tider indtil Aaret 1761 og om Chaussee Alægge,

ne i Særdeleshed fra nysnævnte Aar til Aaret 1794 til ligemed en stor Del derhen hørende Tabeller. Piste Værk,

der efter Forfatterens egen Ytring var grundet dels paa

de Efterretninger om Vejvæsenet, som forefandtes i for,

skjellige Skrifter, dels paa Dokumenter, der opbevaredes i

Arkiverne, fandt Rentekammeret at være udarbejdet

med saa megen Flid og Omhyggelighed, at det troede at burde forelægge det for H. M. Kongen. Og da Arbejdet var udført aldeles udenfor de Forretninger, der paalaa

ham i hans Stilling som Fuldmægtig, hvilke han lige

fuldt varetog holdt Rentekammeret for, at der blev givet

ham en Gratifikation af 400 Rdlr. Sedler, hvorved han

desuden vilde opmuntres til at fortsætte sit Arbejde. Den,

ne Gratifikation blev ham bevilget i Følge kgl. Resoluti on af 3 Juni 1825 1). Ved kgl. Resolution af 27 Maj 1824 1) blev

Vordingborg Amtstuedistrikt delt i Vordingborg og Møens Ams,

stuedistrikter, og under samme Dato blev Paulsen udnævnt til Amtsforvalter over det sidstnævnte Distrikt. Da han ikke kun

de faa en passende Bopæl i Stege, fæstede han af Peter Tutein

til Marienborg en Gaard i Lindemarke, hvor han lod opføre

et nyt Stuehus. Som Embedsmand vandt han alles Tillid

og Agtelse. Han ofrede megen Tid paa almennyttige Ar

bejder, hvoriblandt bør nævnes hans Virksomhed dels som

Stifter og virksom Bestyrer af en Spare- og Laanekasse for

1). Rentekammerets Resolutionsprotokol.

26.

Møen, dels som Stifter af en Haandgjærningsskole i Stege.

Han bidrog med megen Flid til Stege Kjøbstads Forskjønnelse

ved at forestaa en smuk Beplantning af de omgivende Fæstnings-

værker og tilstødende Jorder, hvorfor Beboerne lod rejse hans Minde

støtte paa Volden eller rettere i den gamle Voldgrav og gav i den

Anledning 21 Juni 1840 en stor Fest til Ære for ham. Paa en Mar

morplade paa Mindestøtten findes følgende Indskrift: „Taknem,

ligt Minde for C. L. Paulsen." Ved samme Lejlighed blev der

foræret ham en Kaffekande, en Sukkerskaal og en Flødekande,

alt af Sølv, med Indskrift: "Amtsforvalter Paulsen, Erindring

fra Møens Land." Kan blev virk. Kammerraad 27 October 1828

(Bestall. dat. 1 November) og Medlem af Inspektionen for Møens Tugt-

og Forbedringshus 17 September 1833. Han blev valgt til Stændersupple, ant 1834, men giv aldrig Møde i Stænderforsamlingen. 3 Marts

1840 blev han udnævnt til Amtsforvalter og Regimentsskriver i Frederiksborg Amtstuedistrikt (Bestalt. dat. 21 August). 28 Juni 1842 blev han justitsraad og 14 October s. A. virk. Justitsraad. Han dø,

de 25 October s. A. og blev begravet 31 s. M. paa Nyhusenes Kir,

kegaard ved Frederiksborg. Kan har udg.: Underretning om det forbedrede engelske Vejvæsen. (Uddragen af John Lon,

don M Adams remarks on the present system of Road

Making. London, 1820), i Nye landoec. Tidender Bd. IV. 1822, S. 223-39 1). Skjønt han kun var et Par Aar i Frederiksborg,

vandt han snarlig ved kraftig Virken og hvileløs Flid lige

saa meget som ved sit anerkjendte Retsind en saa udelt Agtelse, at Savnet af ham næppe saa let vil kunne erstat,

tes. Hvis hans Iver og Arbejdslyst, som vel er at formode, har

bidraget til for tidlig at nedbryde Legemets Kraft, saa maa

I. Erslews Forf. Lex. II. S. 538 og Suppl. II. S. 628.

-

16.

han finde sin Løn i den Skat af et hæderligt Eftermæle, som han

førte med sig derhen, hvor alle andre Skatte ere betydningsløse 1).

Gift 18 Februar 1829 i Næstved med Nina Cathrine von Holten (Datter

af Christian Ludvig v. H., Kammerherre, Oberst, og Juliane Dorothea

v. Haxthausen), født 30 Marts 1804 paa Sct. Thomas i Vestindien og blev

opdraget i Christiansfeldt. Efter Paulsens Død blev hun boende i Frederiks,

1). Frederiksborg Amts Tidende 1842 Nr. 44.

I Berl. Tidende 1842 Nr. 288 findes i Anledning af Justitsraad Paulsens

Død efterfølgende Digt:

Fra Stranden hul henbruser

en Byge vaad og Kold,

i Poplerne den suser

paa Stege gamle Vold;

det ranke Træ sig dukker uddrusser gule Blad,

og sørgeligt det sukker

i stolte Graners Rad.

Ak! - Sorgens Budskab lyder:

„nu Eders Ven er død."

Fra Granen Taaren flyder, som paa hans Grav der flød.

Saa Taarerne og Sukket

I Træer: grant forstaae, det Øje er nu lukket,

som Eders Barndom saae;

den Haand, som planted' Haven

og klædte nøgne Vold, er sjunken ned i Graven saa mat og stiv og kold.

I sige til hverandre:

Hvor glad han til os saae, naar han gik ud at vandre

blandt os med sine smaae -;

thi skal sortklædt, bidrøvet,

som Enken og de smaae

vor Vold, hvert Blad berøvet, i mørke Vinter staae;

men naar vor Vaar saa kommer

med Grønt og Fuglesang.

og Folk i varme Sommer tye til vor svale Sang, skal Graner, Bøge, Linde

vor Paulsen: nævne Dig,

saa skal Dit Æreminde

hvert Aar fornye sig.

Dig Himlens Fryd nu favner Du indgik til Din Løn;

men Fædrelandet savner

sin tro og ædle Søn,

og hædret skal Du være

Du gjæve, fromme Mand!

blandt alle Dine Kjære, dog mest paa Møens Land!

Daniel Smith.

16

1.

1.

1.

1.

2

16.

16.

16.

borg til April 1849, da hun flyttede til Kjøbenhavn, hvor hun

døde 21 September 1851 og blev begravet paa Assistents Kirkegaard.

I 1870 blev hendes Lig flyttet til Nyhusenes Kirkegaard ved Frederiks-

borg og nedsat ved Siden af hendes Mand. 7 Børn: G1 - G7

G1. Et Drengebarn, født 20 October 1829 i Stege, død 22 s. M.

G2. Christian Ludvig Holten Paulsen, født 12 Maj 1831, døbt 15 Juli i

Stege, gik fra 1840 til 47 i Frederiksborg lærde Skole, tog i November 1848 Præliminærexamen, var fra 1850 til 55 dels paa Svaneapotheket

i Kjøbenhavn og dels paa Apotheket i Næstved, blev 8 Juli 1856

Cand. pharm. ("Laud"), var fra 1856 til 63 Brænderibestyrer i Hjør,

ring. fra 2 Juni 1867 til 31 December 1884 Inspektør paa Bryggeriet

„Ceres" i Aarhus og tog derefter i Februar 1885 Ophold i Kjøben, havn; ugift.

G3. Et Barn, som ikke levede.

G4. Nina Sophie Frederikke Paulsen, født 13. Marts 1835, døbt 12 Juni i Stege,

gift 31 October 1854 i Nøddebo med Werner Hans Frederik Abrahamson (Søn af Josph Nicolai Benjamin A, Kammerherre, Oberst, og Sophia

Fredericke Frisch), født 29 October 1822, var 1848 ansat i Hovedkvarte,

ret, 1849 Stabschef hos General Moltke og 1850 hos General Ræder 1864 Kommandant for Felttelegraphen og Felttopographiet, 1865

afskediget som Oberst, 1856 Borgerrepræsentant og 1870 Raadmand

i Kjøbenhavn, 13 September 1848 Ridder af Dannebrog og 6 October

1860 Dannebrogsmand. Ingen Børn.

G5. Frederik Wilhelm Ernst Paulsen, født 22 Juli 1836, døbt 23 Septem-

ber i Stege, blev 22 october 1853, Landkadet, 1 November 1855 Second.

løjtnant ved 3' Dragonregiment, opholdt sig 1861-62 i Frankrig,

forsat om Efteraaret 1863 til 6' Dragonregiment, deltog i Krigen

1864 som Adjutant ved 4' Arme-Divission, blev 1865 Premier

løjtnant, var 1865-67 Adjutant ved 2' Generalkommando,

2 16.

16

16.

2.

fik i October 1865 Afsked fra Militærtjenesten i Følge Ansøg-

ning med Pension, var 1868-71 Ejer af en Gaard i Hørning ved Aarhus, 1871-86 Driftsbestyrer for Forpagterne og Limfjordens

Østersfiskeri og 1886 Bestyrer af Livø, 28 Maj 1880 Justitsraad.

gift med Johanne Petrea Hornbech, født 3 Februar 1844 i Aar,

hus, død 28 November 1880 i Struer. 8 Børn H1 - H8.

H1. Frederik Johannes Paulsen (Tvilling) født 22 April 1864 i Aarhus.

H2. Anna Johanne Paulsen (Tvilling), født 22 April 1864 i Aarhus.

H3. Johanne Elise Vilhelmine Paulsen, født 24 Juli 1867 i Aarhus;

gift 4. Marts 1887 med Gustav Adolph v. Barner, Løjtnant, Jærn,

baneassistent. 1 Barn: I1.

I1. Anna. Margrethe Barner, født 1 December 1887 i Struer.

H4. Christian Ludvig Holten Paulsen, født 10 Januar 1874 i Struer.

H5. Carl Ernst Wilhelm Poulsen, født 13 Juni 1875 i Struer.

H6. Rudolph Sophus Paulsen, født 24 April 1877 i Struer.

H7. Nina Petrea Paulsen, født 24 Maj 1879 i Struer.

H8. Juliane Henriette Paulsen, født 3 November 1880 i Struer

(indskr. i Taarupgaard).

G6. Sophus Johannes Paulsen, født 12. Marts 1838, døbt 12. August i Stege, indstillede sig i April 1851 til Optagelse paa Søkadetaka,

demiet, men blev ikke antaget, hvorfor han i Maj s. A. gik til

Søs med et Koffardiskib og gjorde flere Rejser. I April 1854 kom

pril 1860 Løjtnant. Kan er en af Heltene fra Helgoland og deltog

som Adjutant hos Orlogskaptajn Holm paa Fregatten, „Jylland"

med megen Bravour i denne for vor Marine saa hæderlige

Kamp den 9' Maj 1864. Som Adjutant havde han sin Plads

paa Kommandobroen, og paa dette udsatte Sted bevarede

han megen Ro og Koldblodighed under Slaget. End ikke, da

16.

2.

Raaberen blev skudt ud af Haanden paa ham, talbe han Fatunin,

gen, og hans Stemme fik ikke den mindste vibrerende Klang. Lige,

som samtlige hans Kammerater havede han hin Dag den danske Sø-

mandstands Lov for Mod, Uforfærdethed og Sømandsdygtighed1).

I Tiden lige før Krigen og i adskillige Aar efter denne førte

han private Dampskibe først for H. P. Prior og senere for det fore-

nede Dampskibsselskab. 28. Maj 1868 blev han Premerløjtnant og 20

November 1876 Kaptajn. 27 December 1875 blev han Ridder af den

russiske Sct. Anna Orden, 7 Februar 1876 Officer af den græske Frelse_

rens Orden, 30. Marts 1878 Ridder a den franske Æreslegion, 29 Janu, ar 1881 Ridder af Dannebrog og 19 Juni 1882 Ridder af den svenske

Sværd Orden. 3 Januar 1879 valgtes han til Medlem af Rigsdagens

Folketing for Kjøbenhavns 9 Kreds og blev atter gjenvalgt indtil

25 Juni 1884, da han ved det den Dag afholdte Valg faldt igjennem.

Allerede 5 Juni s.A. var han bleven syg af Gigtfeber og maatte holde Sengen; men mod Logens Forskrift stod han alligevel op

af sin Seng paa Valgdagen og mødte personlig ved Valget paa

Christianshavn. Efter Valghandlingen maatte han strax gaa i

Seng og kom aldrig mere op. Han døde 20. August s. A. og blev

begravet 26 s. M. paa Holmens Kirkegaard. Som Politiker slutte

de han sig til Højrepartiet i Folketinget og stod fast i de store

Kampspørgsmaal. Han talte gjærne og tog ofte Del i Forhandlingerne.

Han kunde tale ganske godt og flydende. Han var vistnok et godt Hoved, var energisk og villiestærk; men han var ikke let at kom

me tilbunds i. Om hans varme og oprigtige Fædrelandssind

var der dog kun en Mening, og vort Forsvar havde i ham en dygtig og energisk Forsvarer 1). Gift 16 November 1864 med Nina

1). H. Wulff. Den danske Rigsdag. Se endvidere Tillæget Pg 2

2

17.

17.

17

17.

17.

17

17 F9.

2.

2.

Emilie Oline Ernestine Jørgensen (Datter af Thorvald Julius J., Kaptajn Intendant, og Sophie v. Zülow), (separ. 19 August 1882). 2 Børn: K1 - K2.

H1. Nina Paulsen, født 23 September 1865.

H2. Wilhelm Paulsen, født 30 Juli 1867, død 3 December 1874

G7. Anna Augusta Poulsen, født 26 Juli 1840, døbt 20 September i

Stege; gift 11 Juni 1862 i Kjøbenhavn med Jodochus Henrik Mundt

(Søn af Carl Emil M., Mag., Lektor ved Sorø Akademi, og Caroline Ama lie Jørgensen), født 4 Maj 1834 i Sorø, Student 1852 fra Sorø Akademi,

12 Juni 1858 Cand. jur., 1862 Avditør i Armeen, 1866 entl. ved

Reduktionen, s. A. Notarius ved det jur. Fakultet og Overretsprøve, prokurator og 9 Januar 1869 Overretsprokurator i Kjøbenhavn, 18 A,

pril 1871 fast Censor ved de jur. Exammer, Direktør i Østifternes Kreditforening. 5 Børn: H1 - H5.

H1. Ejvind Mundt, født 13 November 1863.

H2. Knud Helge Mundt, født 13 Februar 1867.

H3. Astrid Mundt, født 16 Februar 1872.

H4. Gerda Munds, født 4 September 1874.

H5. Marie Mundt, født 21 December 1877.

Abel Marie Cathrine (kaldet Minna) Paulsen, født 24 Marts 1743 i Hor

sens, døbt 30 s.M., død 18 Maj 1870 i Kjøbenhavn, gift 1818 med Malthe Bruun Nyegaard (Søn af Jens N., Forvalter, og Hedevig Margrethe No,

rup), døbt 22 October 1789 i Urlev ved Horsens, tog 19 Januar 1811

dansk jur Examen, blev 22 Februar 1814 Overretsprokurator, 1818

Landvæsenskommissær i gamle Kjøbenhavns Amt med Kammerraads"

Rang, 1826 Justitsraad, 1824 Medlem af Tiendekommissionen for

Gjerlev, Onsild og fl. Herreder i Randers Amt (indtil 1 Februar

1834), dertog som valgt Deputeret for Sædegaardsejerne i Aarhus Stift i Provinsialstænderforsamlingerne for Nørre

jylland i Aarene 1836 og 1840, var først Ejer af Stenalt,

17.

32.

med tilhørende Gods i Randers Amt og senere af Kokkedal ved Hørsholm 1), død 1 April 1877. 6 Børn.

E2. Nicolay Paulsen, født 9 November 1737 paa Grøngrøft, døbt 18 s.M. i Felsted, boede paa Follerup i Pjedsted i Vejle Amt, død 19 Februar 1808 2); gift 1776 med Anne Magdalene Lautrup.

De havde ingen Børn. 3 Maj 1804 oprettede de et Testamente,

der blev konfirmeret 21 Februar 1808 3). Da Nicolay Poulsen døde

først, skulde der i Følge dette Testamente udbetales til hans Enke

alt, hvad hun ved og i Ægteskabet havde tilbragt ham, nemlig:

6000 Rdlr. dansk Courant og desuden udleveres hende et Sølv Trilette, Sengeklæder, Linned og Bohave samt hendes Gangklæder. Det øvrige af Boets Formue skulde Nicolay Paulsens Broder Generalmajor

Peter Paulsen arve.

D4. Magdalene Juliane Paulsen, døbt 5 Søndag i Fasten 1705 i Nord, borg, død 13 Juli 1755 paa Refstrup 4); gift 1729 med Johan Høyer, Kjøb-

mand i Hamborg, boede senere i Schwabsted ved Husum. De bleve

separerede 28 Maj 1748. Hendes Fædernearv, der bestod i en Kapital

af 6000 Rdlr., maatte for den største Del strax employeres til hans Gjælds Betaling. I femten Aar skal han have ført et ugudeligt Levnet med hende med Banden, Skjælden, Kiv og

Klammer, der indelig skal være gaaet saa vidt, at han en

Gang med Pistol og Hirschfænger vilde attaquere hende og vir,

kelig havde nedlagt hende, dersom ikke en af deres Tjeneste, folk var kommen ind ad Døren og forhindret en saadan Ugjærning 5). 3 Børn: E1 - E3.

1). Erslews Forf. Lex. II. S. 462 og Suppl. II. S. 564.

2). Vejle Amts Blanketregnskab for 1808. 3). Overøvrighedernes Testamentprotokolfor 1808.

4. Coldinghus Amts Skifteprotokol.

5. Se Anmeldelsen af Hofjægermesterinde Christine Margrethe Bachmanns Død i Riberhus Amts Skifteprotokol 1746.

5.

6.

7.

E1. Johan Peter Høyer, Sømand.

E2. Marie Elisabeth Høyer; gift med Mads Thybring i Kjøbenhavn.

E3. Adelheida, Frederica Høyer.

D5. Hans Adolph Paulsen, døbt 1 Søndag efter Hellig Trekonger 1707 i Nordborg,

ejede Hundsbok i Riberhus Amt, død 13 Marts 1752; gift med Margre, the Elisabeth Idum. De fik 24 Maj 1749 kgl. Bevilling til for den

længstlevende at sidde i uskiftet Bo og omsider at skifte med Samfræn,

der 1). 3 Børn: E1 - E3.

E1. Christine Margrethe Paulsen, født 1748, døbt 16 April 1748 paa Hundsbæk,

g.m. Inspectør Simon Lauritsen Bie i store Velling. Jeg har kirkebogsudskrift om disses Børn, og den nulevade General Bie er Sønnesøn

E2. Christiane Magdalene Paulsen, født 1749, den 15 Juni paa Hundsbæk E3. Christine Nicolette Paulsen, født 1751, den 9 Jan. paa Hundsbæk D6. Marie Magdalene Paulsen, født 1709.

7. C2. Johannes Poulsen, født 18 August 1665 i Sønderborg, gik først i sin Fødebys

store Skole og blev senere undervist privat af sin Fætter Tyge Paulsen, viden

Præst i Svenstrup. I sit fjortende Aar blev han af Faderen sendt til Ly- bech, hvor han fortsatte sine Skolestudier, og 1682 rejste han til Gotha,

hvor han ved det derværende Gymnasium afsluttede dem, hvorpaa han 1685 drog til Jena, hvor han studerede Jura i 3 Aar. 1689 tiltraadte

han en Udenlandsrejse over Wien, Frankrig, Holland, Kjøbenhavn, Sve,

rige og Tilbage igjen til Kjøbenhavn. 27 September 1690 udnævntes han

til Kancilli- og Legationssekretær og begav sig til Gesandtskabet i Hol,

land, hvor han forblev i 9 Aar, da han paa Grund af Svagelighed

maatte rejse tilbage til Danmark. 9 Januar 1701 fik han Bestalling

som Landfoged i Grevskabet Delmenhorst, hvilket Embede han

beklædte i 35 Aar. Han forvaltede sit Landfogedembede med saadan

Troskab og Omhu, at alle og enhver, der oprigtig elske Sandheden,

og hvem den Maade er rigtig bekjendt, paa hvilken han saaledes

1) Jydske aabne Breve 1749 Nr. 157.