Danish University Colleges
Nyhedsbrev juni 2007, Gedved Seminarium Tema: Interkulturelle kompetencer
Klausen, Bodil; Eijgendaal, Anne Møller
Published in:
Nyhedsbrev, Gedved Seminarium
Publication date:
2007
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Klausen, B., & Eijgendaal, A. M. (2007). Nyhedsbrev juni 2007, Gedved Seminarium: Tema: Interkulturelle kompetencer. Nyhedsbrev, Gedved Seminarium.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
I mødet mellem kulturer finder vi ofte nye ressourcer – til gavn for alle parter. Nogle af vore studerende med anden baggrund end dansk har måske brug for studiemæssig støtte gennem Sprogligt Værksted. Men samtidig ser vi studerende med anden baggrund end dansk som informanter til semi- nariet, undervisere og medstuderende. Deres viden om andre kulturer har vi brug for i undervisning, projekter og praktik. Derfor har vi bl.a. etableret Tværkulturel ERFA-gruppe, der fungerer som en katalysator for indsamling og spredning af viden og erfaringer.
Når vi har internationale studerende på et semester, udvider de seminariets kontakt til det globale vidensfelt, og underviserne bliver opkvalificeret i forståelsen af andre landes læringssyn.
Studerende, der rejser i udlandspraktik og på studiebesøg i udlandet i forbindelse med projekter, vender hjem til seminariet med kontakter, erfa- ringer og viden.
www.vitusbering.dk/gedvedsem
Synergien i mødet
Denne trekant illustrerer, hvordan Gedved ser In- terkulturelle Kompetencer som noget, der bl.a. gror ud af mange møder mellem forskellige mennesker og kulturer.
V
I T U SB
E R I N GD
A N M A R KU N I V E R S I T Y C O L L E G E
TEMA:
Interkulturelle kompetencer
Nyhedsbrev juni 2007
Gedved Seminarium
Pædagoger har brug for at kunne håndtere den virkelighed, de er en del af. Herunder et Danmark, der er blevet multikulturelt. Derfor skal pædagoger lære at arbejde interkulturelt og med begrebet kulturforståelse, allerede mens de er under uddannelse.
Dette nyhedsbrev fra Vitus Bering Danmarks pædago- giske uddannelser på Gedved Seminarium handler om interkulturelle kompetencer. Og om hvordan semina- riet gerne vil rekruttere og fastholde studerende med anden baggrund end dansk. Samtidig ønsker semi- nariet at skabe et undervisnings- og studiemiljø, hvor mangfoldighed betragtes som en ressource.
INTERKULTURELLE KOMPETENCER
INTERNATIONALE STUDERENDE PÅ
GEDVED
STUDERENDE MED ANDEN BAGGRUND
END DANSK GEDVED-
STUDERENDE UDE I DET INTERNATIONALE
får kendskab til forskellige kulturforståelser
reflekterer over egne og andres holdninger til etniske mindretal kan sætte fokus på pædagogiske problemstillinger og dilemmaer, især familiemønstre, livssyn, opdragelse, sundhed & sygdom samt tolkning
får kendskab til relevante forhold vedrørende traumatiserede børn og deres familier
får viden om pædagogiske metoder, der kan fremme tosprogede børn og unges tilegnelse af sociale, kulturelle og sproglige kompe- tencer, herunder forældresamarbejdets betydning
diskuterer religions betydning for pædagogisk arbejde – bl.a. set i forhold til internationale konventioner
får viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, så pædagogiske diskussioner om etniske minoriteter kan blive set i denne kontekst og i forhold til majoriteten.
We sat down with two students, Carolina Wronska and Kim Hoffensetz, to hear more about life in the International Class.
Carolina Wronska has come from Poland to take a semester in Gedved. In Poland you study at university for 3 years to get a BA after which you can take a 2-year MA, and Caroline has already been studying for 2 years.
“I chose to go to Denmark to gain experience and to improve my English. I wanted to learn more about Denmark and have the experience of living in another culture as well as studying with a mixed group from different cultures,”
Caroline says.
In the International Class there are students from Denmark, Poland, the Czech Republic, Belgium, Switzerland, Iceland and the United
Kingdom - 15 students in total.
One of the Danes in the International Class is Kim Hoffensetz.
“I have an interest in being with other cultures and learning from them. I spent 5 months in Portugal as an exchange student to gain practi- cal experience. There I worked at an institution for handicapped people, and that changed me as a person. At first, when I went there, I was afraid of being seen as stupid or useless, as I was a foreigner and didn’t understand the language. I overcame that and experienced a great, personal change from living and working with people from different cultures. I see it as a great strength and challenge to live and deal with the completely unknown,” Kim says.
“By being in the international class, I’m improv- ing my English and getting more used to being in different environments. I come across new ideas, get new knowledge and see how the other students work. By and large you could say that the barriers in my brain will be broken down and distances to other people will be shortened,” he continues.
Carolina, “I like the style of education. We don’t have that many classes here, but instead we take great personal responsibility. We often have only one, long subject in the day in stead of 5 different ones as in Poland, where every class is 90 minutes long, and then we change to something completely different.”
“I like our being so close to the teachers, which we are not in Poland, where teaching is very much based on one-way communication. I
Sprogbarrieren er inde i hovedet på folk.
”Du må gerne spørge, hvis du ikke forstår, hvad jeg siger, i stedet for bare at sige ’ja’ som mange gør.”
Marte
- en nordmand i Danmark
Marte Lindqvist Olsen tog fra Norge for at læse til pædagog. ”Med en bred, dansk pædagoguddannelse, bliver jeg bedre stillet end med en norsk, siger Marte.
Helt uden komplikationer har det ikke været at komme som udlænding til Danmark – også selvom man kommer fra et naboland.
Marte siger: ”I starten oplevede jeg på seminariet, at lærerne ikke stillede opfølgende spørgsmål til mig, når jeg fremlagde noget gruppearbejde. Også selvom de alle andre grupper havde store diskussioner med under- viseren ud fra deres oplæg. Da jeg blev bedre til dansk, gik det bedre i undervisningen.
”I min øvelsespraktik i en SFO mødte jeg meget
lukkethed fra de voksne. Når jeg sagde, at jeg var norsk, var det som om, at der kom en bar- riere op imellem os, og de opgav på forhånd at forstå hvad jeg sagde. Også selvom jeg brugte de danske ord bare med norsk udlyd.” siger Marte.
”Der var børnene meget bedre til at håndtere mit norske. De bad mig om at ’sige det igen’, hvis de ikke forstod, hvad jeg sagde første gang. Jeg blev en mester til synonymer, og kontakten med de danske børn hjalp mig meget med mit sprog, siger Marte.
Martes første lønnede praktik var i en børnehave.
”Der var mit danske sprog meget bedre, men personalegruppen var også langt mere åben
overfor mig. ’Hvad er det du siger? Prøv igen’
lød det derude, og mit danske sprog udviklede sig helt vildt,” fortæller hun.
”Samlet set er jeg også vokset med opgaven.
Jeg var kun teenager, da jeg flyttede fra Norge, og var meget usikker på mig selv. Nu tager jeg selv styringen og udstråler også mere selvsikkerhed. Jeg siger ikke længere selv til folk, at jeg er norsk, fordi så går klappen ofte ned for dem. Og så er jeg også blevet meget bedre til dansk,” siger Marte.
”Men jeg tror da nok, at jeg har det på samme måde med svensk, som mange danskere har haft det med mit norske. Der tror jeg også at min klap ville gå ned”, slutter hun.
used to sit and listen to teachers, so my Danish teacher here immediately said, “You are Polish (and quiet). We must have a revolution, so you can learn to speak up.”
Kim, “It is inspiring to see the different ap- proaches and experiences - but faced with the relaxed Danish style of teaching which comes as a surprise to them, the foreign students need a bit of adaptation before they can work seriously and take responsibility, so it takes an extra effort from all the students to make it work.
By being in the International Class, you have chosen to be with a diversity of people, and to make things work, the keywords are involve- ment and respect. Respect in the way you react, when you are faced with something completely
new. Carolina agrees, “We need respect.”
Kim: “Perhaps we are developing some future pedagogy, or future pedagogues, with extra attention and respect for each other, while remaining ourselves and retaining our back- grounds. From working together and exchang- ing ideas, we now know our neighbours, and the hidden fear is gone.”
Carolina, “It is wonderful to be able to express your own ideas, and I’ll take that revolution with me back to Poland.”
Undervisning i interkulturelle kompetencer
Når man på Vitus Bering Danmarks pædagogiske uddannelser på Gedved Seminarium underviser i interkulturelle kompetencer og problemstillinger vedrørende etniske minoriteter, er der fokus på, at de studerende:
A new
learning experience
FAKTA
It is possible to take the 4th semester in your education in an International Class with students from all over the European Union. In the class, all com- munication, project work, classes and exams are carried out in English and the many nationalities provides for a unique space for exchange of culture and pedagogy.
INTERNATIONALE STUDERENDE PÅ
GEDVED
STUDERENDE MED ANDEN BAGGRUND
END DANSK
”Vi mødes for at snakke om vores oplev- elser – og hvordan vi håndterer dem.”
Barbara Pedersen og Vera Julardzija er begge med i den tværkulturelle ERFA- gruppe.
Barbara er polak, men har været dansk gift og boet de seneste 15 år i Danmark,
Vera er bosnier og kom hertil i 1992 som flygtning fra borgerkrigen i det tidligere Jugo- slavien.
Vera siger: ”På mit allerførste møde diskuterede vi en pige fra ERFA-gruppen, der lige var gået under jorden. Vi snakkede om hvilke oplevelser, der ligger til grund for sådan en beslutning, og især hvordan seminariet håndterer sådan en ekstrem situation.”
”Der sidder et par andre piger i gruppen med samme kulturelle baggrund, så både for os og dem var det meget lærerigt og spændende,”
supplerer Barbara.
”I ERFA-gruppen lytter vi til de andre, og efterfølgende gør jeg mig tanker om kulturfor- skelle, opdragelsesidealer, kulturelle forskelle i det pædagogiske arbejde og om, hvordan vi selv håndterer opdragelsen. Møderne med de andre udlændinge og deres erfaringer giver stof
til refleksion og en overvejelse om, hvordan jeg selv ville reagere i en tilsvarende konkret situa- tion,” siger Vera.
Barbara siger: ”Rent personligt lærer jeg noget nyt hver gang. Jeg lærer, hvordan andre kulturer handler for at tilpasse sig til den danske. Jeg har en søn på 13 år, og hans opdragelse er jo tilpasset det samfund, vi bor i, så dertil får jeg en masse input fra de andre. Vi har selvfølgelig også selv nogle kulturelle forskelle i gruppen, men i mødet med det danske er der nogle fæl- lestræk og erfaringer, jeg kan trække på.”
”Vi får gjort os nogle gode tanker om de forældre, vi kommer til at møde i vores arbejde, hvilken baggrund er det, de har, og hvilke oplevelser er det, de har med fra krigen i Bosnien? Hvad er det for nogle tanker, de gør sig, som muslimer fra Iran, om livet i Danmark?
Til det møde bliver vi klædt godt på på en uforpligtende måde omkring et kaffebord,”
siger Barbara.
”De oplevelser mange nydanskere har med, kan man ikke umiddelbart se på dem. Eksempelvis har Vera nogle frygtelige oplevelser fra krigen, som man ikke kan se på hende på overfladen, men møderne hjælper til at give mig et andet
syn og perspektiv på hende. Selvom hun smiler meget, er det ikke lyserødt det hele,” fortæller Barbara.
ERFA-gruppen sprudler af forskellighed
”Horsens er meget dansk og traditionsbundet.
Det er ikke dårligt overhovedet, men der er ikke så meget gang i den, som der er i København eller Berlin, hvor der er en stor forskellighed og mangfoldighed, der tiltaler mig. ERFA-gruppen sprudler af forskellighed, og vi tager i gruppen udgangspunkt i forskelligheden,” siger Barbara.
Vera siger: ”Det er et så personligt møde og det, at vi ikke er en hel klasse, men en lille gruppe, gør, at vi tør åbne op. Det rykker noget for mig at være med. Fint, uforpligtende fællesskab.
Hver gang, der er en, der åbner munden, kommer der noget nyt, man som person skal forholde sig til.”
”Min drøm er at komme ud og arbejde med flygtninge/indvandrere. Det ville være helt kanon for mig. Og ERFA gruppen er en positiv oplevelse. Den er meget givende og giver mig meget inspiration,” siger Vera.
Barbara er enig, det interkulturelle bliver også hendes arbejdsfelt.
Barbara Pedersen er en af uddannelses- guiderne på seminariet. Hun er både makker og buddy.
”Buddy er kulturformidling – både seminarie- og dansk kultur.”
”Jeg blev lidt interesseret, da jeg hørte, at der kom fire studerende fra Polen. Jeg synes, jeg havde lidt at give dem – blandt andet kender jeg mange billige pizzarierer her omkring,”
griner hun.
”Det gælder om at få dem indført i, hvordan det foregår her omkring. Hvor de skal henvende sig med praktiske spørgsmål og problemer, og hvad de kan forlange og forvente af studielivet. Hvad studiemiljøet går ud på, og hvordan de indgår i det,” fortæller Barbara.
”Meget kan fungere på engelsk, men de var jo trods alt glade for at høre polsk, da de ankom midt i en snestorm,” siger Barbara.
Hun forsætter ”De udviser stor tillid, og selvom vi var fremmede for hinanden, fik vi hurtigt en samhørighed, der gør det lettere for dem, at stille de der svære spørgsmål.”
”De stiller mange spørgsmål til, om dét, der foregår i deres klasse, er det samme som i danske klasser, og om læreren siger og gør de samme ting,” siger Barbara.
”Det giver dem også lidt ekstra kontakt til semi- nariet, da de jo ofte kan blive i deres eget lille, internationale miljø, siger hun.
”Makker er mere faglig. Jeg får meget fagligt ud af det, da hende, jeg er makker for, er et semester foran mig, og det handler meget om, hvordan man skal formulere sig skriftligt.”
”Jeg er af en eller anden grund god til at formulere mig skriftligt og mange af de andre studerende med udenlandsk herkomst har svært ved det. Hende, jeg er makker for, synes selv, at hun er for tidskrævende (pågående), og tør ikke helt henvende sig til de danske studerende af fare for at være til for meget besvær,” siger Barbara.
”Makker-funktionen er lønnet, så hun kan godt tillade sig at kræve den ekstra tid og tål- modighed af mig. Jeg kommer jo også selv fra en anden kultur, og vi har nogle ting, vi undrer os over i den danske kultur – eksempelvis, hvad der er pædagogisk korrekt her, og så får vi det rette, nuancerede perspektiv ind i opgaverne.
Det er ikke for pengenes skyld, at Barbara er makker.
”Det bidrager til min udvikling og er givende for mig på en anden måde end løn. Jeg oplever et fællesskab på tværs af kulturerne. Det giver mig et pust udefra – en smag af Berlin, siger Barbara.
”Danskhed er meget trygt og systematiseret.
Danskerne er ordensmennesker, og tingene fungerer. Jeg kommer et andet sted fra, og har behov for lidt usikkerhed og lidt ander- ledeshed,” forklarer hun.
ERFA-gruppe ”Et pust udefra – en smag af Berlin”
FAKTA
Tutorer- og buddiesordningen har fungeret i mange år på Gedved Seminarium, og makkerordningen er tænkt ind i den eksisterende struktur, så uddannelsen til guides for studerende med anden bag- grund end dansk ikke bliver en særskilt indsats på seminariet.
Tutor-funktionen
Gælder i forhold til introduktionen af nye studerende.
Buddy-funktionen
Gælder for studerende på 4. semester (internationale studerende) eller ved internationale studerende i andre forløb/
praktikker.
Makker-funktionen
Gælder for studerende med anden bag- grund end dansk, der har behov for og ønske om støtte/sparring.
Barbara er polak, men har været dansk gift og boet de seneste 15 år i Dan- mark.
Vera er bosnier og kom herop som flygtning fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.
Barbara Pedersen og Vera Julardzija er begge med i ERFA-gruppen.
FAKTA
Den tværkulturelle ERFA-gruppe er for PGU’ere og pæda- gogstuderende med en ikke-dansk baggrund. I gruppen deler de erfaringer og historier om deres baggrund og mødet med den danske kultur. Der er møde ca. en gang om måneden.
STUDERENDE MED ANDEN BAGGRUND
END DANSK
“Vi mødes for at snakke
om vores oplevelser – og
hvordan vi håndterer dem.”
Dette var tanken, da jeg havde været i New Zealand et par dage. Jeg havde forladt alt, som var kendt, og var nu i et andet land med en anden kultur, et andet sprog, intet hjem, men det værste var, at jeg havde et meget begrænset netværk. Jeg var på bar bund, og dernede får man pludselig en bedre forståelse for dem, som kommer til Danmark for at søge arbejde, hjemløse i Danmark og dem, som ikke har et stort netværk at trække på, når det virkelig brænder på. Nu er der gået 3 måneder, og fornemmelsen af, at min beslutning om at tage til New Zealand, bare var mit livs fejltagelse er helt væk.
Hvorfor tage af sted?
Da jeg skulle i 1. lønnede praktik var det mest naturlige for mig at pakke kufferten og tage til New Zealand. Jeg fik en mulighed for at rejse om på den anden side af jorden og opleve en anden kultur, som både ligner den danske, men også adskiller sig. Ligner DK, fordi det er en vestlig kultur med de samme normer og værdier, men adskiller sig ved at befolkningen
har en unik personlighed og britisk høflighed. Derudover har jeg lidt svært ved at slå rod og har det bedst, hvis jeg er på vej til et nyt sted.
Hvad regnede du med at få ud af opholdet?
Jeg regnede med at komme hjem med en tom bankkonto og en hel masse fede minder. Jeg regnede med at se blive forundret og udfordret på mine meninger og holdninger i en grad, som jeg ikke ville blive udfordret på i Danmark. Jeg håbede også på, at rejsen kunne sætte mit eget liv lidt i perspektiv. Det lyder lidt dybt, men det er egentlig simpelt. For at kunne navigere skal man nogle gange se tingene lidt fra afstand, og man kan ikke komme længere væk end New Zealand. Så det giver virkeligt et overblik.
Du kan læse mere om Jackies oplevelser i New Zealand i hans travellog på: www.travellog.dk/jackie.
Aslihan Arikan var usikker, når hun sad i større forsamlinger og skulle tage ordet.
I klasseundervisningen turde hun ikke række hånden op eller tage ordet. Mak- kerordningen og besøg i sprogværkstedet har hjulpet meget.
33-årige Aslihan Arikan er født i Tyrkiet og kom til Danmark ved familiesammenføring som 18- årig. Med i bagagen havde hun en studenterek- samen, men kun ét sprog, så hun har arbejdet meget intenst med at få det danske sprog på plads, så hun kunne starte en videregående uddannelse.
Hun har to store velfungerende børn og en lille pige, der er bagefter i udvikling, så der gik nogle ekstra år med at få familien til at fungere og især den lille pige, før der var overskud til at gå i gang med en uddannelse. Det var der for et år siden, hvor hun skiftede jobbet som pædagogmedhjælper ud med pædagogstudiet på Gedved Seminarium.
I hjemmet, hvor der er fuld opbakning til hendes studier, og blandt venner har hun aldrig følt sig usikker, men i de større forsamlinger på seminariet trækker hun sig og tør ikke sige noget, selvom hun godt kunne.
En makker og flere besøg i sprogværkstedet har hjulpet meget.
”Jeg er meget glad for makkerordningen. Der føler jeg, at jeg snakker med et menneske, der forstår, hvordan og hvad jeg føler, siger Aslihan.
Hun er også meget glad for at komme i sprogværkstedet, da hun er lidt usikker med hensyn til skrivning.
Det går bedre med oplæg og præsentationer nu, også selvom hun er nervøs forinden.
”Da jeg var 15 år og gik i 9. klasse, havde jeg flere problemer, hvor jeg tænkte: ’Det er bare fordi, jeg er udlænding, at jeg har det prob- lem’”, siger Redifa Berbic.
”Jeg var lige kommet til Danmark, og manglede nogle forbilleder, der kunne fortælle mig lidt om, hvordan det hele hang sammen”, siger Redifa.
Manglede viden
”Når man har bosniske forældre, ved man overhovedet ikke, hvad det danske skolesystem går ud på. Nu ved jeg jo fra Bosnien, at man kan være læge eller advokat, for det har man brug for, men der er mange andre uddannelser,
som ens forældre ikke ved noget om. Og så kan det være svært at få opbakning hjemmefra til at tage en uddannelse,” fortæller hun
I dag er Redifa 20 år og har netop afsluttet en PGU på Gedved Seminarium.
”Da jeg kom ind på PGU og blev spurgt, om jeg ville være med i Den Tværkulturelle ERFA- gruppe, og om jeg ville være rollemodel. Det har betydet meget for mig rent personligt. Jeg er ikke længere den stille og generte pige, der ikke tør sige sin mening, fordi nogen griner af mig. Nu er jeg meget stærkere og tør stå frem og fortælle om mine erfaringer,” fortæller Redifa.
Det har hun prøvet ca. 10 gange på forskellige skoler og for forskelligere lærere og elever.
”En 17-årig iraker er måske flov over, at hun ikke kender til, eller forstår, det danske uddan- nelsessystem, og hun kan have svært ved at snakke med sin lærer om det. Så er det lettere at henvende sig til mig, da jeg selv har en udenlandsk baggrund og har stået i samme situation,” siger Redifa.
”For mig personligt har det betydet meget, men det betyder mindst lige så meget for mig, at andre elever hører om mine erfaringer og kan bruge det og begynde en ungdomsuddannelse – og gerne afslutte den også”, siger Redifa.
Sprogværkstedet gavner
Aslihan Arikan (til venstre) og Irene Hedver i sprogværkstedet på Gedved Seminarium
Rollemodel
Brug for alle unge
Mit livs fejltagelse...
troede jeg
Et kombineret rejsebrev og mailinterview med Jackie Houl Nielsen.
Praktik i udlandet
Pædagogstuderende kan søge om at gennemføre praktik i udlandet. Seminariet samarbejder med en række uddannelsessteder og pædagogiske institutioner om praktikpladser i f. eks. Irland, Portugal og Ecuador. Den stude- rende kan søge stipendier gen- nem Socrates/Erasmus, Leonardo eller Nordplusprogrammerne for også økonomisk at kunne gen- nemføre en praktik i udlandet.
FAKTA
Værkstedet henvender sig til studerende, der har problemer med det skriftlige arbejde, ordblinde og tosprogede pædagogstuderende, PGU-elever og hf-elever.
Værkstedet samarbejder med ASV, som er behjælpelig med udlån af computere og programmer til ordblinde. Statistisk har 7-8 pct. af befolkningen en eller anden form for ordblindhed.
For mere information om rollemodelkorpset kontakt Merete Juul, UU-vejleder og projektleder, på 30 67 40 49 eller bumej@horsens.dk.
Du kan også læse mere på:
www.brugforalleunge.dk.
UU Horsens Hedensted har i samarbejde med Integrationsministeriets kampagne ”Brug for alle unge” oprettet et rollemodelkorps af unge med anden etnisk baggrund end dansk.
Rollemodellerne, som er mellem 18 og 30 år, har forskellige etniske og uddannelsesmæs- sige baggrunde men har det til fælles, at de alle er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse.
Rollemodellerne besøger skoler og ungdomsuddannelser i Horsens og omegn, hvor de holder oplæg for både elever, forældre og lærere. De fortæller deres personlige historie for derved at inspirere og motivere andre unge til at påbegynde og gennemføre en uddan- nelse. Oplæggene omhandler både de unges skoletid, familieliv og fritid, og rollemodel- lerne er gode eksempler på, at uddannelse betaler sig, samt at det er muligt at overkom- me selv store udfordringer, når man har en positiv indstilling og modet til at forsøge.
Nu er jeg meget stærkere og tør stå frem og fortælle om mine erfaringer,” fortæller Redifa.
STUDERENDE MED ANDEN BAGGRUND
END DANSK STUDERENDE MED
ANDEN BAGGRUND END DANSK
GEDVED- STUDERENDE
UDE I DET INTERNATIONALE
Hvorfor er de interkulturelle kompetencer vigtige for dig?
Mødet med mennesker på tværs af nationalitet og kultur er en god måde at blive forstyrret på. Det, vi til dagligt tager for givet, bliver pludseligt synligt, og vi må tage stilling. Og det er centralt i det pædagogiske arbejde: – at være lidt i tvivl og tage stilling til sine handlinger. Derfor er det en fornøjelse at sende studerende ud i verden – og modtage studerende fra hele verden.
Det interkulturelle fordrer rettidig nysgerrighed – og det igen kræver mod af den enkelte. Det er der brug for i det mo- derne danske samfund, som del af en større global sammenhæng.
Anne Eijgendaal, Lektor i pædagogik Central studievejleder
Fra august 2007 International Koordinator
Jeg er nordisk koordinator og ar- bejder med at udveksle studerende i de nordiske lande. Jeg mener, at det er vigtigt at arbejde med de studer- endes interkulturelle kompetencer, fordi det gør de studerende mere rummelige og forstående overfor andre kulturer. Når de studerende er på et studieophold i et andet land, oplever de et nyt land og lærer at forstå og holde af dets kultur, normer og værdier. De får åbnet øjnene overfor, at andre kulturer har andre værdier og vender hjem og ser på deres egen kultur med nye øjne. At leve og studere i en periode i et andet land giver de studerende en oplevelse og nogle erfaringer for livet, som er utrolig værdifulde, men som er svære helt at indfange med ord.
Marie Ludvigsen Nordisk Koordinator
Via samtaler og vejledning har studerende med anden baggrund end dansk været en kilde til inspiration, og dermed har de faktisk opkva- lificeret mig i mit daglige arbejde på seminariet. Deres livshistorier samt deres viden og baggrunde har gjort mig bedre til at vejlede og undervise.
Via mit faglige møde med studerende med anden baggrund end dansk, er jeg selv blevet bedre til at undervise og vejlede. Kort sagt har jeg fået en efteruddannelse, ligesom det på det personlige plan har været udviklende. Det kunne kaldes “omvendt mentorskab”.
De processer, som jeg er optaget af, har Susanne Justesen, erhvervsfor- sker ved CBS navngivet, og dermed skabt et nyt begreb “innoversity”.
Det er sat sammen af “innovation og diversity”, dvs. innovation og forskellighed. Heri ligger – blandt andet – at forskellige mennesker får forskellige ideer. Det skal udnyttes, når man arbejder med interkulturelle kompetencer, hvor der netop er mange forskellige mennesker, som vi alle, både undervisere og studerende, kan lære meget af.
Seminarielektor Bodil Klausen
Underviser i psykologi, etniske minoriteter og interkulturelle kompetencer Tovholder for indsatsområdet “Interkulturelle Kompetencer”.
Du kan læse mere om vores arbejde på: www.vitusbering.dk/dpu
