• Ingen resultater fundet

indregnes til dagsværdi?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "indregnes til dagsværdi?"

Copied!
93
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Bør kontraktrettigheder indregnes til dagsværdi?

AFGANGSPROJEKT HD(R)

Forfattere

Jacob Nygaard Bruun-Hansen, 116926 Nicolai Sandholm Kastrup, 117191 Vejleder: Thomas Kaas Selsø Copenhagen Business School

Opgavens omfang: 80 sider og

181.981 anslag inkl. mellemrum

Afleveringsdato: 10. maj 2021

(2)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 1 af 92

Executive summary

layer registrations of footballers are an example of a financial statement line item that is complex to classify and measure. Firstly, is it possible for a football club to classify a key employee as an asset?

Does the football club have the control and rights of the players? The answer is yes if you consider the player registrations as contract rights instead of an employee. The clubs have the sole rights to use the players in matches and it is not possible for the players to end their employment contracts without mutual agreement with the club.

It is even harder to decide how to measure a player registration in order to present a fair presentation of the financial statements and value in use for the external users of financial statements. Today, football clubs are measuring their player registrations by the cost method. This includes the initial measurement of transfer fees and other contract fees. The subsequent measurement consists of amortization of the costs over a period corresponding to the signed contract period. This means that player registrations’ value is being decreased in the financial statements while talented players tend to be sold at an increased value.

Based on the Danish listed company Parken Sport & Entertainment (PS&E) that holds the football club F.C.

Copenhagen, this assignment enlightens whether measuring player registrations by the revaluation model will improve the fair presentation of PS&E’s financial statements and value in use for the external users of their financial statements.

We have performed measurements of PS&E’s player registrations by the revaluation model. The financial statements with player registrations measured by the revaluation model have been compared to PS&E’s existing financial statements measured by the cost model. In addition the financial statements have been compared to three other Danish listed football clubs.

Furthermore, the effect of measuring the player registrations by the revaluation model have been discussed with selected informants representing external users of PS&E.

It was concluded that the cost approach represents the fair value of PS&E’s financial statements even though player registrations are less undervalued when measured by the revaluation model. The value in use is also better when measuring player registrations by the cost method as it contains less subjectivity from the management of PS&E.

(3)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 2 af 92

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ...4

1.1 Problembaggrund ...4

1.2 Problemstilling ...4

1.3 Problemejer...5

1.4 Problemformulering ...6

1.5 Afgrænsning ...6

2. Undersøgelsesdesign og metode ...7

2.1 Formål & målgruppe ...7

2.2 Paradigme ...7

2.3 Operationalisering af begreber ...8

2.4 Det overordnede undersøgelsesdesign ...9

2.5 Erhvervsøkonomiske teorier og modeller ...11

2.6 Indsamling, behandling, analyse og tolkning af data ...13

3. Redegørelse ...16

3.1 Hvem er interessenterne/regnskabsbrugerne af PS&E og hvad er deres informationsbehov? ...17

3.2 Kvalitetskrav til regnskabet ...19

3.3 Definition af spillerkontrakter ...20

3.4 Indregning, måling og klassifikation af spillerkontrakter ...24

3.5 Delkonklusion ...33

4. Analyse ...34

4.1 Anvendelse af omsætning som mål for det retvisende billede ...34

4.2 Sammenligningsanalyse af finansielle opgørelser indregnet ved kostprismetoden og dagsværdimetoden..36

4.3 Analyse af afvigelse mellem bogført værdi og salgsindtægter ...62

4.4 Delkonklusion af analyse...63

5. Diskussion ...65

(4)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 3 af 92 5.1 Hvilken metode ved indregning af spillerkontrakter giver den største nytteværdi for regnskabsbrugeren og

udgør det retvisende billede? ...65

5.2 Er det muligt at indregne til dagsværdi efter nuværende standarder og lovgivning? ...75

6. Konklusion ...77

7. Perspektivering ...80

7.1 Vil der være nytteværdi ved en alternativ indregningsmetode? ...80

7.2 Vil dagsværdimåling efter The Income Approach give en mere fuldstændig og pålidelig præsentation af kontraktrettighedernes værdi? ...81

7.3 Hvad er effekten af valg af indregningsmetode på fodboldklubber, der opererer under en anden type forretningscase? ...81

7.4 Hvilke offeromkostninger er der for PS&E ved indregning efter dagsværdimetoden? ...81

8. Litteraturliste ...82

8.1 Bøger ...82

8.2 Årsrapporter ...82

8.3 Cand.Merc.Aud speciale ...83

8.4 Artikler og internetsider...83

9. Figur- og tabeloversigt ...90

9.1 Figuroversigt...90

9.2 Tabeloversigt ...90

10. Bilagsoversigt ...92

(5)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 4 af 92

1. Indledning

1.1 Problembaggrund

Alle danske selskaber har pligt til at aflægge regnskab efter Årsregnskabsloven (ÅRL) med mulighed for tilvalg efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Dette gør det muligt for selskabers eksterne interessenter at få et retvisende billede af selskabets finansielle situation. Dertil skal regnskabet danne grundlag for at kunne sammenligne selskabet med konkurrerende virksomheder [Elling, 2019, s. 216].

Dette forhold gør sig også gældende for de danske fodboldklubber, der gennem høj kommerciel værdi fungerer som store børsnoterede aktieselskaber [Euroinvestor], hvor der indgår mange flere interessenter end blot unge drenge, der dyrker motion i sin fritid, og hvis spillertrøjer bliver finansieret af holdkaptajnens fars tømmerhandel.

Dette så man blandt andet, da Lars Seier Christensen i 2019 investerede 222,7 mio. DKK for 22,55% af aktierne i den danske børsnoterede fodboldklub Parken Sport & Entertainment (PS&E) med forhåbninger om fremtidige afkast af sin investering [Bitsch, 2019].

Som interessent i en fodboldklub er det vigtigt at have indsigt i selskabets formue i henhold til den formueorienterede teori. Dette inkluderer, at man foruden de årlige finansielle resultater skal have kendskab til hvilke aktiver, selskabet besidder, og herunder hvilken værdi, de reelt skaber for selskabet. [Elling, 2019, s. 148]

1.2 Problemstilling

De største danske fodboldklubbers aktiver består i dag i høj grad af indregnede spillerkontrakter (Bilag 1).

Fodboldspillere besidder meget høj værdi, hvilket er til følge af deres kommercielle værdi [Campbell, 2018].

Spillerkontrakter skal, uanset hvordan disse er erhvervet, indgå i årsregnskabet, der jf. IAS 1.15 skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme. Et retvisende billede forudsætter en troværdig repræsentation af virkningerne af transaktioner og andre begivenheder samt forhold i overensstemmelse med definitioner og indregningskriterier. Jf. IAS 1.17 opnås et retvisende billede ved at overholde de relevante IFRS-standarder. Det kræves derudover, at virksomheden fremstiller oplysninger på en måde, som sikrer relevant, pålidelig, sammenlignelig og forståelig information [Deloitte].

Det kan være vanskeligt at værdiansætte den enkelte spillerkontrakts værdi, da den kan fluktuere kraftigt som følge af spillerens sportslige resultater for den klub, som han er kontraktligt bundet til. Dette så man eksempelvis for

(6)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 5 af 92 F.C. Københavns midtbanespiller Robert Skov, der blev købt i januar 2018 for 7,5 mDKK [Jørgensen, 2019], mens han i sommeren 2019 blev videresolgt for hele 75 mDKK [Lillelund, 2019], altså en stigning på 1.000% på ca. halvandet år.

I dag indregnes spillerkontrakter til kostpris. Denne baseres på kontraktværdien, der afskrives over kontraktens løbetid [PS&E, 2020]. Spillerkontrakten vil derfor hvert år fremgå med lavere værdi end i det foregående år. Dette er til trods for, at spillerens markedsværdi kan være øget ved et eventuelt salg, som det skete ved salget af Robert Skov [Lillelund, 2019].

Det kan derfor diskuteres, hvorvidt indregning af spillerkontrakter efter dagsværdimetoden, som er defineret i IFRS 13, vil give regnskabsbruger større informationsværdi til værdiansættelse af fremtidige cash flows, samt om indregningen ved dagsværdimetoden vil give et mere retvisende billede af regnskabet i forhold til indregning ved kostpris.

Denne problemstilling adresseres ved at anvende PS&E som et eksempel til at belyse, hvorvidt indregning efter dagsværdimetoden vil skabe nytteværdi for PS&Es regnskabsbrugere.

For at skabe passende informationsværdi for regnskabsbrugeren mht. regnskabsposten kontraktrettigheder, er det essentielt, at årsrapporten kan anvendes som et sammenligningsgrundlag til branchens andre virksomheder . Det nødvendiggør, at indregningsmetoden er ens på tværs af fodboldklubber [Elling, 2019, s. 227].

Konklusionen vil i en vis grad også kunne anvendes til at udtale sig om andre danske fodboldklubber, da ledelsen her besidder samme problematikker ift. indregning af kontraktrettigheder.

1.3 Problemejer

Den primære problemejer er PS&Es strategiske ledelse i form af selskabets direktion. Dette vurderes på baggrund af, at de er ansat af PS&Es bestyrelse [Boland, 2009], og at de bliver gjort ansvarlige for, at de finansielle opgørelser bliver fremstillet i et format, der giver bestyrelsen og de resterende interessenter det bedst mulige indblik i PS&Es finansielle stilling [Selskabsadvokaterne].

Her vurderes bestyrelsen at være den sekundære problemejer, da PS&Es bestyrelse historisk set har haft stor involvering i forvaltningen af fodboldforretningen [Dorph-Petersen, 2017] og de har stor interesse i, at der produceres finansielle opgørelser, der tilfredsstiller interessenternes informationsbehov [Selskabsadvokaterne].

(7)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 6 af 92

1.4 Problemformulering

Ovenstående problembaggrund og -stilling leder til opgavens problemformulering, som lyder:

Vil indregning af spillerkontrakter til dagsværdi i henhold til IFRS 13 udgøre det retvisende billede og øge nytteværdien for regnskabsbrugeren hos PS&E, der i dag indregner ved kostprismetoden efter IAS 38?

Til afklaring af ovenstående problem er der udarbejdet tre undersøgelsesspørgsmål på tre taksonomiske niveauer, som understøtter opgavens undersøgelsesdesign i en redegørelse- og analysedel samt diskussion.

1. Redegørende: Hvordan er begrebsrammen omkring indregning af spillerkontrakter?

2. Analyserende: Hvordan vil indregning efter dagsværdimetoden påvirke de finansielle opgørelser?

3. Diskuterende: Hvilken metode for indregning af spillerkontrakter skaber den største nytteværdi og udgør det retvisende billede?

1.5 Afgrænsning

Afhandlingen omhandler kontraktrettigheder. Der afgrænses til kun at omhandle fodboldspillerkontrakter og ikke andre former for kontraktrettigheder såsom e-sport [F.C. København, 2017].

Da undersøgelsen udføres med henblik på valg af indregningsmetode med kontraktrettigheder som eksempel, afgrænses der fra at vurdere praksisændring af andre immaterielle aktiver.

Der opereres i afhandlingen med to måder, hvorpå PS&E kan erhverve fodboldspillere – køb og egenudvikling.

I praksis findes der flere måder, som PS&E kan erhverve spillerkontrakter på. Dette er eksempelvis leje, tredjepartskøb eller player-sponsorater [Spillerforeningen, 2013].

Der inddrages ikke muligheden for at bytte en fodboldspiller med en spiller fra en anden klub. Vedrørende lejekontrakter behandles disse i praksis ikke som finansiel leasing under IFRS 16 jf. Matias Petersen, der har været en del af revisionen af PS&E og BIF (Bilag 2). Dette skyldes, at lejekontrakter sædvanligvis er under ét års periode, hvorved undtagelsen til IFRS 16 kan benyttes [Deloitte]. Vi har undersøgt, om fodboldklubber gør brug af undtagelsen til IFRS 16, hvor vi kunne konkludere på baggrund af interview af Matias Petersen (Bilag 2) samt undersøgelse af de analyserede klubbers årsrapporter [PS&E, 2020, s. 64], at det er tilfældet.

I afhandlingen betragtes en udlejet spiller som værende en del af leasinggivers spillertrup.

(8)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 7 af 92 Da PS&E aflægger årsrapport i overensstemmelse med IFRS, afgrænses afhandlingen til udelukkende at se på reglerne ift. kontraktrettigheder iht. IFRS.

I afhandlingen vil vi ikke berøre den skattemæssige behandling af indregningen, nedskrivning eller avance ved køb/salg af spillere. Desuden afgrænses der fra rentefradragsret og renteloftet i netto finansielle omkostninger grundet utilstrækkelig information i PS&Es årsrapport.

Analysen af effekten af ændret regnskabspraksis afgrænses til en 3-årig periode (2017-2019). Vi har valgt ikke at benytte en længere periode, da det ville gøre undersøgelsen for omfattende ift. stort tidsforbrug på opgørelse af dagsværdier og tilpasning af årsrapporter. Vi afgrænser os herunder desuden fra at analysere 2020 regnskabet som følge af regnskabsmæssig støj fra COVID-19.

2. Undersøgelsesdesign og metode

Dette afsnit har til formål at præcisere den anvendte metode af afhandlingen. Dertil vurderes der på de anvendte kilder i afhandlingen samt anvendelsen af afhandlingens konklusioner for målgruppen.

2.1 Formål & målgruppe

Afhandlingen har overordnet set til formål at undersøge og belyse hvilken effekt, som valget af indregningsmetoder/regnskabspraksis har på regnskabsbrugeren samt dennes grundlag for at træffe beslutninger.

Målgruppen for denne afhandling er generelt set ledelser samt ejerkredse, der har interesser i selskaber, der besidder materielle- eller immaterielle anlægsaktiver, hvor valget af indregningsmetode har stor effekt på de indregnede værdier og de finansielle opgørelser.

Hvis målgruppen skal betragtes mere konkret, vil det primært være ledelsen, investorer og kreditorer i PS&E og sekundært tilsvarende interessenter i de resterende danske fodboldklubber, der indregner kontraktrettigheder.

2.2 Paradigme

I undersøgelsen vil genstandsfeltets beskaffenhed primært bestå i den socialkonstruktivistiske verden. Dette er valgt, da problemstillingen omhandler, hvordan ledelsen præsenterer de finansielle opgørelser over for regnskabsbrugeren, og herunder hvilken diskurs ledelsen lægger.

(9)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 8 af 92 Vi vil derfor tilgå undersøgelsen ved en socialkonstruktivistisk tilgang, hvorfor vi ikke vil kunne opnå et objektivt svar [Andersen, 2014, s. 27-31]. Vi vil altså ikke kunne forudsige med sikkerhed, hvordan regnskabsbrugeren konkret vil tolke og handle på baggrund af en ændring af regnskabspraksis.

Undersøgelsen vil blive foretaget med en induktiv tilgang. Vi vil på baggrund af vores teoretiske ståsted med generel teori i form af regnskabslovgivning indsamle konkret empiri [Andersen, 2014, s. 266] i form af konkrete undersøgte eksempler af regnskabsdata og regnskabsbrugerens tolkninger af ændringer til regnskabsdata.

Der vil i analysen blive benyttet både kvantitativ- og kvalitativ metode. Dvs. at der både vil blive indhentet kvantificeret data i form af finansielle opgørelser og dagsværdier for spillere, samt at der vil blive analyseret mere dybdegående kvalitativ data, der er fokuseret på informanternes syn på effekten af tilpasningerne af kvantitative data.

2.3 Operationalisering af begreber

I hvert undersøgelsesspørgsmål er der centrale begreber, som definerer, hvad der skal undersøges. De centrale begreber er i det følgende defineret for at sikre definitionsvaliditeten.

Redegørende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan er begrebsrammen omkring indregning af spillerkontrakter?

Det centrale begreb i dette undersøgelsesspørgsmål er “spillerkontrakter”. Den teoretiske definition af

“spillerkontrakter” er en juridisk kontrakt, der fastsætter prisen og betingelserne mellem parterne, når en professionel spiller i for eksempel fodbold ansættes i en klub [Den danske ordbog].

Spillerkontrakter operationaliseres ved den bogførte værdi, der indeholder overgangssum, agent fee, sign-on fee, op- og nedskrivninger til markedsværdi, amortiseringer mv.

Analyserende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan vil indregning efter dagsværdimetoden påvirke de finansielle opgørelser?

Det centrale begreb i dette undersøgelsesspørgsmål er “påvirke”. Den teoretiske definition af påvirke er “at have en bestemt virkning på” og dermed oftest ændre noget [Den danske ordbog].

Begrebet “påvirke” operationaliseres ved at se på hvilken kvantitativ effekt, som en ændring i indregningsmetode af spillerkontrakter vil have på resultater, bogførte værdier og nøgletal.

(10)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 9 af 92 Diskuterende undersøgelsesspørgsmål: Hvilken metode for indregning af spillerkontrakter skaber den største nytteværdi og udgør det retvisende billede?

Der vurderes at være ét centralt begreb i dette undersøgelsesspørgsmål, som er “nytteværdi”.

Den teoretiske definition af “nytteværdi” er: praktisk værdi som en ting har for nogen [Den danske ordbog].

Begrebet “nytteværdi” kan operationaliseres som en funktion af relevans og validitet. Relevans og validitet uddyber “det retvisende billede” og er toneangivende for regnskabsproduktionen [Elling, 2019, s. 225].

2.4 Det overordnede undersøgelsesdesign

Som nævnt under paradigmet, vil der blive benyttet både kvantitative- og kvalitative metoder for at undersøge problemstillingen. Vi vil primært behandle den kvalitative metode, der vurderes som ideel til formålet omkring at vurdere nytteværdien, der ikke vurderes at kunne måles objektivt. Resultatet vil fortsat kunne diskuteres efter den socialkonstruktivistiske tilgang.

Den kvalitative tilgang er ideel for undersøgelsens formål, da der her opnås en dybere forståelse for problemstillingen ved analysering af målgruppens syn på valget af regnskabspraksis [Andersen, 2014, s. 24-39].

Den kvalitative data vil ikke blive kvantificeret, men der vil blive refereret hertil gennem uddrag, der indgår som en del af afhandlingens betragtninger. Ved at udelade kvantificering af den kvalitative data risikerer vi i mindre grad, at detaljeringsgraden sænkes.

En ulempe ved benyttelsen af den kvalitative metode er dog, at processen er meget tidskrævende, og at det derfor har været nødvendigt at begrænse antallet af respondenter.

Vi har dertil valgt at metodetriangulere i det analyserende undersøgelsesspørgsmål, ved at kombinere de kvalitative undersøgelser med analysering af kvantitative data, der er nødvendig for at opnå større dybde fra den kvalitative data. Metodetrianguleringen styrker validiteten [Andersen, 2014, s. 149].

Undersøgelsesdesignet i afhandlingen er et casestudie. Dette er valgt, da casestudiet primært tager udgangspunkt i den kvalitative metode, hvorved der opnås en dybere forståelse af problemet. Den kvalitative data sammenholdes med kvantitativ data for at underbygge undersøgelsen [Andersen, 2014, s. 109-110], som allerede er nævnt i forbindelse med valget af at metodetriangulere.

Med casestudiet opnås der dybere forståelse for PS&Es problem, og man søger at problemløse for PS&E.

Valget af et casestudie giver muligheden for at foretage analytisk generalisering, hvorved vi både kan udtale os konkret for PS&E samt generelt [Andersen, 2014, s. 111-112].

(11)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 10 af 92

2.4.1 Casestudiets struktur og udformning

Casestudiets struktur og udformning kan illustreres ved en designfigur (Figur 1):

Spm. 1-3 henviser til de tre undersøgelsesspørgsmål.

Vores casestudie er udformet således, at der i det første undersøgelsesspørgsmål opnås forståelse af regnskabsbrugeren. Denne forståelse danner grundlag for vores selektering af informanter, samt giver en forståelse af hvilke kvaliteter, finansielle opgørelser skal indeholde, for opnå nytteværdi. Desuden opnås der en forståelse af, hvordan de to typer af spillerkontrakter indregnes efter kostprismetoden og dagsværdimetoden og de tilhørende krav.

I det andet undersøgelsesspørgsmål foretages en sammenligningsanalyse af to regnskabsanalyser efter hhv.

kostprismetoden og dagsværdimetoden. Sammenligningsanalysen foretages med henblik på at danne et grundlag for det semistrukturerede interview ved at illustrere den kvantitative effekt af indregning efter dagsværdi i stedet for kostpris. Forinden sammenligningsanalysen undersøges det, om omsætningen kan benyttes som en indikator for, at regnskabsposterne “Resultat af transferaktivitet” og kontraktrettigheder udgør det retvisende billede.

Der foretages dertil en analyse af, om de historiske bogførte værdier for afgange i kontraktrettigheder har stemt overens med de realiserede salgsindtægter.

(12)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 11 af 92 I det tredje undersøgelsesspørgsmål foretages interviews med PS&Es regnskabsbrugere. Effekten af valget af indregningsmetode ift. deres beslutninger drøftes, samt hvilken indregningsmetode, der giver den største nytteværdi.

2.5 Erhvervsøkonomiske teorier og modeller

2.5.1 Undersøgelsesspørgsmål 1

Ved dette undersøgelsesspørgsmål skabes et indledende overblik over begrebsrammen for indregning af spillerkontrakter ved at redegøre for indregningsmetoder.

Danske fodboldklubber indregner spillerkontrakter efter ÅRL, International Accounting Standard (IAS) og IFRS afhængigt af hvilken regnskabsklasse, som disse hører under. PS&E er som følge af børsnotering forpligtet til at aflægge årsrapport efter IFRS [Elling, 2019, s. 79]. ÅRL tilpasses dog i stigende grad efter IFRS, hvorved forskelle løbende mindskes [Foged, 2017, s. 20].

ÅRLs begrebsramme består af fem niveauer. De to første niveauer udgør de samfundsmæssige målsætninger og de tre sidste niveauer udgør målesystemer.

International Accounting Standards Board (IASB) har ligeledes fremsat en begrebsramme [IASB, 2018]. Denne består overordnet

af syv kapitler, som ÅRL’s version til- nærmelsesvis læner sig op ad. En over- sigt over de to be- grebsrammer samt sammenhænge herimellem er vist i figur 2.

(13)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 12 af 92 Opbygningen af undersøgelsesspørgsmål 1 tager udgangspunkt i ÅRL’s begrebsrammes niveauer, da denne læner sig op af IASB’s [Elling, 2019, s. 215]. Der anvendes dog stadig teori fra begge.

I undersøgelsesspørgsmål 1 redegøres der for indregning, måling og klassifikation af spillerkontrakter samt for lovgivningen for den regnskabsmæssige behandling af spillerkontrakter. I afhandlingen skelnes der mellem, hvordan kontraktrettigheden er erhvervet, med følgende to erhvervelsestyper: erhvervede spillerkontrakter og spillerkontrakter af fodboldspillere af egen avl.

De to erhvervelsestyper reguleres efter IAS 38 omkring immaterielle anlægsaktiver.

Visse immaterielle aktiver er ikke omfattet af IAS 38. Det drejer sig fx om immaterielle aktiver, der besiddes med henblik på salg jf. IFRS 5, hvilket også er relevant for kontraktrettigheder. Derudover er der regnskabsmæssige praksisser under IAS 38, som reguleres i andre regnskabsstandarder, hvorfor IAS 36 og IFRS 13 ligeledes er relevante, da de omhandler værdiforringelser af aktiver og måling af dagsværdi.

I afhandlingen fokuseres der på de to indregningsmetoder kostprismetoden og dagsværdimetoden.

Kostprismetoden er en præstationsorienteret indregningsmetode [Elling, 2019, s. 113]. Dagsværdimetoden er en formueorienteret indregningsmetode, som viser aktivets reelle markedsværdi [Elling, 2019, s. 147]. De to anerkendte værdiansættelsesmetoder er behandlet i “Redegørelsen” afsnit 3.4.

Afhandlingen vil have fokus på regnskabsbrugerens informationsbehov herunder prognoseopgaven, kontrolopgaven og fordelingsopgaven, der behandles via regnskabets kvalitative egenskaber [Elling, 2019, s. 224].

2.5.2 Undersøgelsesspørgsmål 2

I undersøgelsesspørgsmål 2 udføres der reformulering af regnskabsdata efter oplistning af regnskabsdatasæt for indregning ved både kostprismetoden og dagsværdimetoden. Der foretages korrektioner af de finansielle opgørelser med henblik på at fjerne eller mindske eventuel regnskabsmæssig støj, hvilket skaber værdi for regnskabsbrugeren [Sørensen, 2017, s.203-242].

For at kunne vurdere PS&Es performance behøver en regnskabsanalytiker relevant sammenligningsgrundlag (Benchmarks). Der anvendes en kombination af tværsnitsanalyser og tidsserieanalyser i undersøgelsesspørgsmål 2. Der opstilles trendanalyse for PS&Es finansielle opgørelser for perioden 2017-2019 med relevante hoved- og nøgletal. Desuden sammenholdes historiske hoved- og nøgletal for tre sammenlignelige danske børsnoterede fodboldklubber ved benyttelse af Common-size-analyse [Sørensen, 2017, s. 242-248].

(14)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 13 af 92 Benchmarkanalyserne suppleres med rentabilitetsnøgletal pba. de reformulerede finansielle opgørelser. En rentabilitetsanalyse giver en regnskabsanalytiker indikatorer for PS&Es finansielle performance og værdiskabelse [Sørensen, 2017, s. 242-248]. Rentabilitetsanalysen tilrettelægges på baggrund af DuPont modellens niveau 1 og niveau 2, der tager udgangspunkt i egenkapitalforrentningen (ROE). Egenkapitalforrentningen betegner selskabets nettooverskud, der forrenter selskabets egenkapital for ordinære aktionærer pba. selskabets afkast på driftsaktiviteter og afkast på finansieringsaktiviteter. ROE i DuPont modellens niveau 1 og 2 beregnes efter formlerne, der fremgår i Ole Sørens bog “Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang” s. 280-287.

2.5.3 Undersøgelsesspørgsmål 3

I det tredje undersøgelsesspørgsmål benyttes teorien om det retvisende billede efter ÅRL generalklausulen i §11 [Danske love].

Det retvisende billede anvendes under de strukturerede interviews, hvor det er målet at opnå forståelse for hvilken af de to metoder, som informanterne anser for at give det retvisende billede og for at skabe størst nytteværdi.

Nytteværdien og det retvisende billede er afledt af regnskabets fundamentale- og forstærkende egenskaber, der beskrives nærmere i “Redegørelsen”.

2.6 Indsamling, behandling, analyse og tolkning af data

2.6.1 Undersøgelsesspørgsmål 1

Fodboldklubber indregner i dag spillerkontrakter ud fra kostprismetoden [Christensen, 2017, s. 91]. I vurderingen af, hvordan indregning af spillerkontrakter efter kostprismetoden finder anvendelse i dag, vil vi benytte kvalitative sekundærdata i form af publicerede årsrapporter baseret på den oplyste anvendte regnskabspraksis for kontraktrettigheder for følgende selskaber:

● Parken Sport & Entertainment A/S (PS&E)

● Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S (BIF)

● Aalborg Boldspilklub A/S (AaB)

● Odense Sport & Event A/S (OB)

For at opnå en forståelse af hvilke elementer, der indgår i kostprisen for en indregnet kontraktrettighed, har vi valgt at foretage et semistruktureret interview med revisor Matias Petersen (Bilag 2), der har deltaget i revisionen af hhv. PS&E og BIF. Et kvalitativt interview er valgt, da vi ønsker at udvide vores kendskab til indregningen af kostpriser og ønsker relevante forklaringer, der ikke påvirkes af vores databehandling. Vi har desuden forespurgt

(15)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 14 af 92 en yderligere revisor fra PS&Es revisionsteam for at sikre gennemgående information. Denne person ønskede dog ikke at deltage grundet fortrolighed. Informanten er håndplukket ud fra sin formodede viden om emnet samt lyst til at udtale sig. Interviews blev foretaget ved deltagelse af to interviewere. Den ene noterede, mens den anden stillede spørgsmålene. Det er valgt at stille få spørgsmål, hvilket skal medvirke til at opnå mere dybdegående input.

Data behandles ved en grov transskribering af interview på baggrund af optagelse.

Der henvises til interviewguide i Bilag 3 samt transskriberinger i Bilag 4-9.

Det er ligeledes forsøgt at opsætte et interview med Frederik Leth, der er tidligere teknisk direktør i PS&E [Hoffskov, 2020]. Målet var at indhente viden om, hvordan spillerværdier vil kunne opgøres pålideligt, samt PS&Es offeromkostninger. Frederik Leth ønskede ikke at deltage grundet travlhed ifm. at flytning til England. Vi har derfor fravalgt at omtale PS&Es tærskelsværdier i afhandlingen.

2.6.2 Undersøgelsesspørgsmål 2

2.6.2.1 Regnskabsdata

Til opstilling af reformulerede finansielle opgørelser samt beregning af hoved- og nøgletal for PS&E og sammenlignelige virksomheder, benyttes kvantitative sekundærdata i form af registerdata fra de publicerede årsrapporter for perioden 2017-2019. Regnskabsdata indhentes fra erhvervsstyrelsen på data.cvr.dk. Tallene i regnskaberne er opgjort af virksomheden selv, hvorfor det er sikret, at der ikke er væsentlige bemærkninger i den uafhængige revisors erklæring. Fordelen ved at anvende kvantitativ sekundærdata er, at data er tilgængelig fra starten af projektet. Dette sparer ressourcer i forbindelse med indsamlingen af data [Andersen, 2014, s. 145]. Dertil er regnskabsdata af høj kvalitet, da det er sammenlignelig regnskabsdata på tværs af selskaber.

2.6.2.2 Datakilder for spillerværdier

Ved analyse af de finansielle opgørelser ved anvendelse af indregningsmetoden “dagsværdimetoden” benyttes der kvantitativ sekundærdata i form af forskningsdata fra følgende tre uafhængige forskningsdatabaser:

● Transfermarkt

● Football Manager (Sports Interactive Scouting Network)

● FIFA (EA Talent Scout Team)

Data benyttes til at fastsættes dagsværdier for PS&Es fodboldspillere samt de tre sammenlignelige virksomheders fodboldsspillere. Fordelen ved forskningsdata er, at data er tilgængeligt fra starten af, og at der derved opnås besparelse af tid og ressourcer på at estimere fodboldspilleres dagsværdier. Ulempen ved anvendelsen af denne

(16)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 15 af 92 type data er, at der er usikkerheder forbundet med datas reliabilitet og validitet [Andersen, 2014, s. 145-146]. Der opnås ikke kendskab til de konkrete kompetencer og subjektiviteten hos den enkelte talentspejder fra de individuelle forskningsdatabaser. Hertil er der usikkerhed omkring, hvor opdateret data for den enkelte spillerværdiansættelse er, herunder hvor forsinket data er siden talentspejderens værdiansættelse. De pågældende forskningsdatabaser vurderes dog som værende den mest kompetente og pålidelige kilde, da data ikke fastsættes som procesdata. Ulempen ved dette er, at eksterne ikke har ligeså indgående kendskab til den enkelte fodboldspiller. Fordelen er dog, at der til gengæld er større objektivitet ved anvendelsen af talentspejdere, der undersøger bredt på markeder og ikke udelukkende konkrete klubbers spillere.

Tre forskellige kilder anvendes til indhentning af forskningsdata for dagsværdier på fodboldspillere. Dette er valgt for at beregne et gennemsnit og derved minimere skønsmæssige usikkerheder. Dette løfter reliabiliteten og validiteten af indsamlede data.

Der henvises til Bilag 10 for uddybelse af de tre forskningsdatabasers reliabilitet, validitet og objektivitet.

2.6.2.3 Indsamling og behandling af data for spillerværdier

Spillerværdierne er indhentet direkte fra databaserne Transfermarkt.de, Football Manager og FIFA.

Spillerværdierne er opgjort i et Excel ark for de fire klubber i Bilag 11, der er fordelt på spillere og klubber, der har besiddet kontrakten af spilleren ved årets afslutning.

Det er valgt, at Transfermarkt er bestemmende for hvilke perioder, at en spiller er ejet af en pågældende spiller ved årets udgang. Dertil er den bestemmende for ind- og udlejningskontrakter. Dette er valgt grundet databasens detaljeringsgrad. Desuden vurderes databasen ikke som værende behæftet med subjektivitet.

Det skal bemærkes, at det accepteres, hvis kun én eller to databaser har foretaget dagsværdivurdering af en given spiller eller hvis den anden/de andre databaser har angivet en spillerværdi, der er mindre end 1 mEUR.

Der er til sidst for de enkelte klubber beregnet og opstillet en oversigt over gennemsnitlige dagsværdier ved anvendelse af pivottabel. Dagsværdier er omregnet til DKK ved nationalbankens kurs på den pågældende balancedag [Valutakurser].

Det bemærkes desuden, at kontraktrettigheder, der er tilgået og afgået i samme regnskabsår, behandles med en dagsværdiregulering, der er opgjort efter den seneste dagsværdi.

(17)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 16 af 92 2.6.2.4 Anvendelsen af omsætning som mål for det retvisende billede

Ved analysen i det andet undersøgelsesspørgsmål anvendes omsætningen til at udtrykke PS&Es performance i et år. PS&Es performance anvendes til at udtrykke det retvisende billede ifm. indregning af kontraktrettigheder.

Dette er valgt, da der er korrelation mellem de sportslige resultater og den opnåede omsætning. Dette er bevisført i afsnit 4.1 og Bilag 12.

2.6.3 Undersøgelsesspørgsmål 3

Til kommentering af regnskabsanalyser, samt for at skabe input til vores diskussion omkring det retvisende billede og nytteværdien ved de to indregningsmetoder, vil der blive foretaget semistrukturerede interviews efter samme metodik, som det er udført ved undersøgelsesspørgsmål 1.

Dette er valgt, da der ønskes at opnå så mange relevante input som muligt omkring kommenteringen af PS&Es finansielle opgørelsers afspejling af performance og opnåelsen af det retvisende billede.

Grundet COVID-19 situationen foretages interviews ved en kombination af fysiske interviews samt interviews over Google Meet. Dette er valgt for at begrænse smitterisikoen ved fysisk at besøge forskellige virksomheder

eller privatpersoner.

Vi har håndplukket informanter ud fra kriterier, der er baseret på IASBs definition af regnskabsbrugere, som beskrevet i “Redegørelsen” afsnit 3.1.1. Det er valgt at interviewe nedenfor listede informanter:

● Revisorer: Henrik Kyhnauv og Matias Petersen

● Investorer: Flemming Steen Jensen, Jonas Vestergaard, Peter Blond og Thomas Meinert Hersom

● Långiver: Anders F. Møller

Der henvises til Bilag 13, for kort beskrivelse af de ovenfor listede informanter.

Dertil henvises der til interviewguide i Bilag 3 samt transskriberinger i Bilag 4-9.

3. Redegørelse

I afhandlingens redegørende afsnit tages der udgangspunkt i opbygningen fra ÅRLs begrebsramme, som læner sig op af IASB’s begrebsramme [Elling, 2019, s. 215], med henblik på indregning af spillerkontrakter.

(18)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 17 af 92

3.1 Hvem er interessenterne/regnskabsbrugerne af PS&E og hvad er deres informationsbehov?

3.1.1

Identifikation af regnskabsbruger

Forretningsmodellen i fodboldklubber er ikke som for en “almindelig virksomhed”, der sælger produkter eller serviceydelser for profit. Fodboldklubber anvender penge på at skabe et produkt - et fodboldhold - der kan opnå resultater.“Man glemmer, at en fodboldklub er en meget lille organisation, som skal favne utrolig meget. De skal købe og sælge spillere, pleje sponsorer, håndtere medier,” udtaler fodboldøkonom Jesper Jørgensen [Olrik, 2016].

Der er derfor flere regnskabsbrugerne i fodboldklubber end ved andre slags virksomheder. Deres informationsbehov kan dog være noget forskelligt fra regnskabsbruger til regnskabsbruger.

Regnskabsbrugeren er ifølge IASB-begrebsrammen virksomhedens eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer. Et fælles karakteristika for disse er, at brugerne alle kan yde kapital til virksomheden [IASB, 2018, s. 5]. Årsagen er, at behovet også opfylder de fleste af behovene hos de andre regnskabsbrugere (såsom ansatte, kunder, offentlige myndigheder og offentligheden generelt) [Deloitte, 2005].

For fodboldklubber kan det dog være anderledes, hvor en del af klubbens interessenter er ligeglade med overskud.

Dette gælder bl.a. fans, der tit er aktionærer i “deres” fodboldklub. Ifølge fodboldøkonom Jesper Jørgensen har

“klubbernes aktionærer ikke brug for overskud. De vil have point” [Olrik, 2016].

Der er også andre interessenter i fodboldklubber, der har mere brug for overskud end point. Dette gælder fx kreditinstitutter/långivere og kreditorer. For disse regnskabsbrugere antages det, at det ikke “kun” er præstationerne opnået på grønsværen, der tæller. Det er også de økonomiske præstationer såsom resultatet af transferaktiviteter, så PS&E har betalingsevnen til at betale deres forpligtelser.

Da PS&E har flere regnskabsbrugere, er det derfor essentielt at forstå brugernes informationsbehov [Elling, 2019, s. 217]. For at årsrapporten skal imødekomme og opfylde informationsbehovet, er det en forudsætning, at årsrapportens informationer er indrettet til at kunne anvendes til formålet (er relevante) og tilstrækkeligt pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer [Elling, 2019, s. 218]. Dette præciseres i følgende afsnit om prognose-, kontrol- og fordelingsopgaven.

(19)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 18 af 92

3.1.2

Prognose-,

k

ontrol- og

f

ordelingsopgaven

De forskellige interessenters informationsbehov om finanskapital, socialkapital, miljøkapital, videnkapital mv.

kan opsummeres i regnskabsbrugerens tre informationsbehov [Foged, 2017, s. 22], der er er behandlet i nedenstående afsnit.

3.1.2.1 Prognoseopgaven

Virksomhedens årsrapport er af central betydning for interessenterne i en fodboldklub, da det bl.a. er ud fra denne, at der kan foretages bedømmelse af virksomhedens evne til at generere nettopengestrømme i fremtiden [Elling, 2019, s. 221]. Dette bakkes bl.a. op af flere af de interviewede informanter. Thomas Meinert Hersom påpeger, at han prøver at værdiansætte virksomheden på baggrund af hvilke cash-flows, der kommer ind i virksomheden (Bilag 9).

Prognoseopgaven går altså på, at virksomheden skal give tilstrækkelige informationer til interessenterne til at kunne danne en prognose af virksomhedens fremtid. Dette er eksempelvis, når en investor skal investere kapital i en fodboldklub og vurdere afkastmulighederne, eller når en bank skal vurdere risikoen ved at give fodboldklubben et lån [Foged, 2017, s. 22].

3.1.2.2 Kontrolopgaven

Mens prognoseopgaven er fremadrettet, er kontrolopgavens informationsbehov bagudrettet. Interessenterne ønsker at have mulighed for vurdere, hvorvidt ledelsen udnytter mulighederne for at skabe værdi til aktionærerne i perioden. Dertil skal årsrapporten kunne anvendes til at bekræfte tidligere prognoser. Peter Blond fremhæver bl.a., at der i ledelsesberetningen skal være ræson i det ledelsen udtaler sig om og som efterfølgende bliver fulgt op på (Bilag 7). Dette gælder også for de rapporterede finansielle opgørelser. Vedr. indregning af fodboldspillere vil dette bl.a. indebære, at de kontraktrettigheder, der historisk er indregnet i balancen, stemmer overens med de faktiske opnåede pengestrømme. Thomas Meinert Hersom udtaler: ”Når jeg skal prøve at finde ud af, om jeg kan stole på budgettet for det kommende år… så betyder det noget for mig, om jeg har tillid til ledelsen og til virksomheden” (Bilag 9). Han udtaler desuden, at hvis han historisk set kan se, at en ledelse “konsekvent overvurderer med 15%, så trækker jeg 15% fra.” (Bilag 9).

3.1.2.3 Fordelingsopgaven:

Fordelingsopgaven omhandler beslutninger, der træffes internt i virksomheden af ledelsen eller bestyrelsen, vedrørende fx overskudsdeling mellem ejere, ledelse og medarbejdere. Virksomheden kan opfattes som et socioøkonomisk system, hvor interessenterne kæmper indbyrdes om at få den størst mulige andel i virksomhedens

(20)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 19 af 92 overskud [Elling, 2019, s. 223]. Ejerne skal dog sikre, at der ikke bliver uddelt af den nødvendige kapital, for at virksomheden kan fortsætte som going concern. Dette ses bl.a. ved, at de fleste urealiserede gevinster, såsom opskrivninger, ikke må udloddes af hensyn til kapitalvedligeholdelse, men bliver indregnet som en bunden reserve på egenkapitalen [Foged, 2017, s. 22].

3.2 Kvalitetskrav til regnskabet

Niveau 2 i ÅRL’s begrebsramme præciserer de kvalitative egenskaber i den finansielle information, som virksomheden deler, som bør opfyldes for at dække brugernes informationsbehov og skabe mest mulig nytteværdi [Elling, 2019, s. 218].

Nytteværdi for regnskabsbrugeren er defineret under metodeafsnittet som en funktion af begreberne relevans og validitet, som kaldes de fundamentale egenskaber [Foged, 2017, s. 22]. De fundamentale egenskaber kan udbygges med forstærkende egenskaber, som adskiller mere nyttig information fra mindre nyttig information og forøger den finansielle informations samlede beslutningsnytte [Elling, 2019, s. 227].

De fundamentale og for- stærkende egenskaber, som den finansielle infor- mation bør besidde for at skabe størst nytteværdi for de primære brugere, er præciseret i Figur 3.

Der er regnskabsregule- ringer i form af ÅRL og IAS, som har til formål at fremme offentliggørelse af beslutningsnyttig in- formation og beskytte brugerne mod offentlig- gørelse af mangelfuld eller vildledende infor- mation [Elling, 2019, s.

231]. Dette er dikteret af

(21)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 20 af 92 ÅRL § 11, der kræver, at årsregnskabet skal give “et retvisende billede”, og at ledelsesberetningen skal indeholde en “retvisende opgørelse” for de forhold, som beretningen omhandler. Såfremt det vurderes, at det fremmer det retvisende billede at fravige fra ÅRL, skal denne fraviges jf. ÅRL § 11, stk. 3 [Danske love]. En sådan fravigelse skal oplyses i noterne til årsregnskabet hvert år og begrundes konkret og fyldestgørende [Foged, 2017, s. 25].

Tilsvarende bestemmelser er specificeret i IAS 1.

3.3 Definition af spillerkontrakter

Årsregnskabet er sammensat af byggeklodser, som kaldes for elementer. Elementerne bliver jf. ÅRL’s begrebsramme defineret i niveau 3, som dette afsnit har til hensigt at redegøre for med henblik på kontraktrettigheder. Alle poster vedr. kontraktrettigheder skal indplaceres under et af elementerne, og må kun indregnes i overensstemmelse med definitionerne. Begrebsrammen er baseret på den formueorienterede regnskabsteori, hvorfor alle definitionerne ses fra en balanceorienteret synsvinkel [Elling, 2019, s. 232].

Vi behandler elementet spillerkontrakter ud fra IASBs begrebsrammes definitioner for elementerne aktiver, passiver, egenkapital, indtægter og omkostninger [IASB, 2018, s. 8].

3.3.1 Hvordan kan fodboldklubber tilegne sig spillerkontrakter?

Fodboldklubber har jf. Jesper Jørgensen “en økonomisk struktur, hvor de høje lønninger i klubberne ikke går til ledere og direktører, som i almindelige virksomheder, men til én gruppe af nøgleansatte, spillerne på banen.”

[Olrik, 2016].

Fodboldspillerne tilegnes ikke på normal vis som ansatte i andre brancher, hvor ansatte frit kan skifte arbejdsplads.

Spillerne kan tilegnes på forskellige måder. I denne afhandling belyses den regnskabsmæssige behandling af to forskellige metoder, hvorpå klubber kan tilegne sig spillere:

1. Spillerkontrakter for fodboldspillere af egen avl.

2. Erhvervede spillerkontrakter.

Spillerkontrakter for fodboldspillere af egen avl tilegnes ved, at klubben gennem eget træningssystem og egne ungdomshold træner og udvikler fodboldspillere til et niveau, hvor de på et tidspunkt kan indgå i førsteholdstruppen (Bilag 2). Denne type spillerkontrakter er derfor ikke på noget tidspunkt erhvervet fra en tredjepart, hvorfor der heller ikke er betalt nogen transfersum.

Erhvervede spillerkontrakter tilegnes, når fodboldklubber køber en fodboldspiller fra en anden fodboldklub ved at betale en transfersum, som de to klubber forhandler på plads. Når dette er aftalt, og der ligeledes er forhandlet en

(22)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 21 af 92 kontrakt mellem spilleren og den erhvervende klub, råder klubben over denne spiller inden for den forhandlede kontraktmæssige periode (Bilag 2).

Generelt gælder det, at spilleren er registreret i et elektronisk transfer-system (ITMS) håndteret af en tredjepart.

Når spilleren er registreret, betyder det, at spilleren ikke har mulighed for at spille for en anden fodboldklub.

Registreringen i dette system kræver, at den registrerende klub har en ansættelseskontrakt, som forhindrer spilleren i at forlade klubben uden en gensidig aftale [IFRS, 2019, s. 2], som man så, da Nicklas Bendtner i efteråret 2019 skiftede fra Rosenborg BK til FCK [Wehlast, 2019]. Ansættelseskontrakten og registreringen i ITMS betegnes samlet som en “registreringsrettighed” [IFRS, 2019, s. 2].

Når der aftales et køb af en spiller mellem to klubber, betaler den købende klub den sælgende klub for at frigøre spilleren fra ansættelseskontrakten. Selve rettigheden i ITMS overføres ikke fra den sælgende klub til den købende klub, men rettigheden, som den sælgende klub har, er juridisk udgået, når den købende klub registrerer spilleren og opnår en ny rettighed [IFRS, 2019, s. 2].

3.3.2 Hvilken aktivtype er en spillerkontrakt?

For at vurdere, hvorvidt og hvordan en spillerkontrakt kan indregnes i regnskabet, er det nødvendigt at fastlægge hvilket element, som en spillerkontrakt skal indplaceres under.

3.3.2.1 Overholdelse af definitionen på et aktiv

Regnskabsmæssigt forstås en spillerkontrakt som en kontraktrettighed. Når en fodboldklub har tilegnet sig en spiller, råder klubben over dennes evner og arbejdskraft i kontraktperioden [IFRS, 2019, s. 8]. Den første del af definitionen på et aktiv jf. IASB’s begrebsramme er, at virksomheden kontrollerer den økonomiske ressource.

Kontrollen består ikke alene af, at virksomheden har den juridiske ejendomsret til et aktiv, men om den har ejendomsretten, erhverver de økonomiske fordele og løber de økonomiske risici [IASB, 2018, s. 8].

Normalt vil ansatte i en virksomhed ikke opfylde dette kriterium for, at virksomheden kan indregne disse, selvom at den ansatte må formodes at skabe økonomiske fordele for virksomheden i form af viden, kreativitet mv. Dette skyldes, at virksomheden ikke har den tilstrækkelige kontrol over den ansatte, der i mange tilfælde inden for en måneds varsel vil kunne skifte job. Her er fodboldspillere en undtagelse, da en registreret fodboldspiller kun kan spille for klubben med den registrerede rettighed. Deres ansættelsesforhold er kontraktmæssigt fastsat, og spilleren har ikke mulighed for at skifte job/klub, førend dennes kontrakt er udløbet eller det aftales mellem parterne eller en anden klub at købe spilleren ud af kontrakten, i form af en transfersum, som skal aftales med den sælgende klub. Registreringen gør det også muligt for den registrerende klub at begrænse en anden klubs adgang til de

(23)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 22 af 92 økonomiske fordele, der følger af spillerens præstationer. Dermed består ejendomsretten af den juridiske kontrol af spilleren i form af den underskrevne ansættelseskontrakt samt registreringen i ITMS [IFRS, 2019, s. 8].

Det andet element, som skal være opfyldt for et aktiv, er, at denne skal være et resultat af tidligere begivenheder.

Dette skal forstås således, at virksomheden skal have dispositionsretten over ressourcen på balancedagen, og at der ikke er tale om aktiver, som forventes anskaffet i fremtiden [Elling, 2019, s. 246]. For at en fodboldklub kan indregne spilleren i årsregnskabet, skal en kontraktrettighed derfor være hos klubben før balancedagen.

Det må det derfor anses, at spilleren er en ressource, som klubben kontrollerer i kontraktperioden som et resultat af tidligere begivenheder, hvis spilleren har underskrevet ansættelseskontrakten med klubben samt, at klubben har registreret rettigheden i transfer-systemet før balancedagen [IFRS, 2019, s. 8].

Ud fra denne betragtning er den første bestanddel af definitionen af et aktiv opfyldt. Den sidste bestanddel af definitionen af et aktiv er, at en økonomisk ressource er en ret, der har potentiale til at skabe økonomiske fordele.

Disse økonomiske fordele kan forekomme på flere måder. Fremtidige økonomiske fordele kan omfatte indtægter fra salg af produkter og tjenesteydelser, omkostningsbesparelser eller andre fordele fra anvendelsen af aktivet i virksomheden [Elling, 2019, s. 247]. For så vidt angår kontraktrettigheder til fodboldspillere vil de fremtidige økonomiske fordele ikke nødvendigvis bestå i, at spilleren direkte forøger klubbens omsætning, men at spilleren sammen med de andre spillere i klubben genererer indtægter i form af præmie-, entré- og transferindtægter i takt med disses præstationer på fodboldbanen i kontraktperioden. Herudover genererer den enkelte spiller muligvis en indtægt i form af en købesum fra en anden klub, som ønsker at købe kontraktrettigheden før slutningen af spillerens ansættelseskontrakt [IFRS, 2019, s. 8].

3.3.2.2 Klassifikation af aktivtype

Da de tre kriterier for definitionen af et aktiv er opfyldt, kan det herefter vurderes, hvorvidt kontraktrettigheder i fodboldklubber bør klassificeres som et omsætningsaktiv eller anlægsaktiv jf. IAS 1. IAS 1.66 definerer et aktiv som et omsætningsaktiv, hvis følgende kriterier er opfyldt for aktivet [Deloitte]:

1. Forventes at blive realiseret i virksomhedens normale driftscyklus.

2. Besiddes primært med henblik på handel.

3. Forventes realiseret inden for 12 måneder efter rapporteringsperioden.

4. Det er i form af likvide beholdninger, medmindre det er underlagt begrænsninger, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter balancedagen

Alle andre aktiver end ovenstående defineres som værende anlægsaktiver jf. IAS 1.66 [Deloitte].

(24)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 23 af 92 Ud fra ovenstående kriterier må det antages, at de fleste kontraktrettigheder ikke lever op til kriterierne for et omsætningsaktiv, hvorfor det må betegnes som et anlægsaktiv. Dette baseres på, at spillerkontrakter normalt ikke forventes at blive realiseret inden for 12 måneder med mindre, at der er tale om lejekontrakter (Bilag 2).

Der er dog en undtagelse for kontraktrettigheder, som er aftalt solgt før balancedagen, hvor overdragelse sker i efterfølgende år. Hvis dette er tilfældet, er de ovenfor listede kriterier for omsætningsaktiver opfyldt, og kontraktrettigheden skal i den situation derfor klassificeres som et omsætningsaktiv. Dette vil være i regnskabsposten “Aktiver bestemt for salg” (Bilag 2).

3.3.2.3 Type af anlægsaktiv

Anlægsaktiver opdeles ligeledes i flere kategorier i form af materielle, immaterielle og andre langfristede aktiver.

Materielle anlægsaktiver behandles i IAS 16, der definerer et materielt anlægsaktiv som fysiske aktiver, der besiddes af virksomheden til brug i produktionen eller distributionen af varer og tjenesteydelser eller med henblik på udlejning til administrative formål, og som forventes anvendt i mere end én regnskabsperiode [Elling, 2019, s.263]. Da en kontraktrettighed ikke er et fysisk aktiv, men en rettighed, kan det udelukkes, at det skal klassificeres som et materielt anlægsaktiv.

Immaterielle anlægsaktiver behandles i IAS 38, der definerer et immaterielt anlægsaktiv som et identificerbart, ikke-monetært aktiv uden fysisk substans [Elling, 2019, s. 254]. Derved er de tre kritiske attributter for et immaterielt aktiv:

1. Identificerbart

2. Kontrol (beføjelse til at opnå fordele ved aktivet)

3. Fremtidige økonomiske fordele (såsom indtægter eller omkostningsbesparelser) Punkt 2 og 3 er opfyldt med reference til afsnittet overholdelse af definitionen på et aktiv.

Det sidste kritiske attribut for et immaterielt anlægsaktiv er jf IAS 38, at det skal være identificerbart. Ved dette skal forstås, at aktivet skal kunne identificeres i forhold til andre aktiver, hvilket består i, at det er:

● Separerbart (i stand til at blive adskilt og solgt, overført, licenseret, lejet eller udvekslet, enten individuelt eller sammen med en relateret kontrakt) eller

● Baseret på en kontraktlig eller juridisk rettighed, uanset om disse rettigheder kan overføres eller kan adskilles fra virksomheden eller fra andre rettigheder og forpligtelser [Elling, 2019, ss. 254].

Som tidligere beskrevet består fodboldklubbens dispositionsret til spilleren af den underskrevne ansættelseskontrakt mellem parterne samt registreringen af rettigheden i et transfer-system [IFRS, 2019, s. 2]. Det er muligt at identificere denne rettighed, hvorfor en spillerkontrakt/kontraktrettighed må være at betegne som et immaterielt aktiv, da denne er baseret på en kontraktlig eller juridisk rettighed iht. IAS 38.

(25)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 24 af 92 Jf. IAS 38.2 finder IAS 38 anvendelse på alle immaterielle aktiver på nær bl.a. leasede aktiver, som bliver dækket af IAS 17 [Deloitte]. Ud fra dette samt det angivne ovenfor, kan det konkluderes, at fodboldklubber kan tilegne sig spillerkontrakter ved at udvikle spillere af egen avl og at erhverve fra andre klubber. Spillerkontrakter klassificeres som immaterielle anlægsaktiver og skal regnskabsmæssigt behandles efter IAS 38.

3.4 Indregning, måling og klassifikation af spillerkontrakter

Niveau fire i ÅRL’s begrebsramme omhandler indregningen og målingen, og niveau fem omhandler klassifikationen og præsentationen (Figur 2). I dette afsnit redegøres der for, hvordan indregningen, målingen og klassifikationen af spillerkontrakter er i dag med udgangspunkt i PS&E. Herefter redegøres der for, hvordan en eventuel indregning til dagsværdi håndteres.

3.4.1 Hvordan indregner/behandler PS&E regnskabsmæssigt spillerkontrakter?

I det følgende redegøres der for indregningen, målingen og klassifikationen for hver af de to beskrevne metoder for tilegnelse. Herudover vil der ligeledes blive redegjort for spillerkontrakter bestemt for salg, der klassificeres anderledes i årsregnskabet.

3.4.1.1 Erhvervede spillerkontrakter Balancen

Første indregning

Jf. IAS 38.24 skal alle immaterielle aktiver ved første indregning måles til kostpris. IAS 38.21 definerer, at en virksomhed kan indregne immaterielle aktiver, hvad enten det er købt eller internt oparbejdet (til kostpris), hvis følgende to kriterier er opfyldt [Deloitte]:

1. Det er sandsynligt, at de fremtidige økonomiske fordele, der kan tilskrives aktivet, vil tilføres virksomheden

2. Aktivets kostpris kan måles pålideligt

Udover ovenstående to kriterier er der yderligere indregningskriterier for immaterielle aktiver, der er internt oparbejdet. Dette kan være relevant for spillere af egen avl, hvilket der vil blive redegjort for under afsnit 3.4.1.2.

Punkt 1 er overholdt med reference til afsnit 3.3.2.1. Erhvervede spillerkontrakter tilegnes, når en fodboldklub køber en spiller fra en anden klub. Når en spiller købes, betales oftest en række kontraktuelle summer, hvorved kostprisen kan måles.

(26)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 25 af 92 Kostprisen omfatter bl.a. følgende:

Transfersum - omfatter den forhandlede og aftalte pris mellem klubben, som køber kontraktrettigheden, og den klub, som sælger rettigheden. Denne sum er foruden eventuelle aftalte performance betalinger, og inkluderer udelukkende de faste betingelser (Bilag 2).

Performance betalinger - omfatter betalinger, som er betinget af, at klubben eller spilleren opnår et aftalt kriterie før, at den aftale sum udløses og betales. Dette kan fx være, at der skal betales en sum til den sælgende klub, når spilleren har spillet 30 kampe, scoret 10 mål eller klubben vinder ligaen, som den spiller i (Bilag 2). Matias Petersen beskriver, at sådanne summer ikke aktiveres ved første indregning, men ved efterfølgende indregning, når betingelsen bliver opnået (Bilag 2).

Agent fee/honorar - En fodboldspiller har oftest en agent, som håndterer de praktiske forhold samt er med i forhandlingerne af spillerkontrakten. I spillerkontrakten vil der da være inkluderet et agent fee/honorar til spillerens agent, som denne modtager, når transferen er endelig (Bilag 2). Dette honorar er bundet til erhvervelsen af den givne kontraktrettighed, hvorved dette også kan allokeres direkte til kostprisen for den erhvervede kontraktrettighed.

Sign-on fee - I lighed med, at agenten modtager et fee ved underskrift af spillerkontrakten, kan spilleren ligeledes modtage et sign-on fee ved transferen. Dette fee er ligeledes direkte tilknyttet erhvervelsen af spillerkontrakten, hvorfor denne omkostning kan allokeres til kostprisen af kontraktrettigheden (Bilag 2).

Ovenstående listede parametre skal alle overvejes af ledelsen ift., hvorvidt de skal indgå ved fastsættelsen af kostprisen for kontraktrettigheden. Det er særligt performance betalinger, som skal vurderes mht., hvorvidt disse er effektueret på balancedagen eller ej.

Efterfølgende indregning

Efter første indregning har virksomheden to muligheder for den efterfølgende måling af det immaterielle aktiv jf.

IAS 38.72. Dette er kostprismetoden og omvurderingsmodellen (dagsværdimetoden). Efterfølgende indregning efter omvurderingsmodellen vil blive redegjort for senere i afhandlingen ifm. afsnit 3.4.2.2. Ved kostprismodellen skal immaterielle aktiver indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede amortiseringer og nedskrivninger jf.

IAS 38.74 [Deloitte]. Denne metode benyttes ved indregningen af kontraktrettigheder i dag. Nedenfor er der redegjort for kostprismodellen ift. den efterfølgende måling af immaterielle aktiver med henblik på PS&E, hvor der amortiseres på den indregnede kostpris [PS&E, 2020, s. 66].

(27)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 26 af 92 Før der kan amortiseres på rettigheden, er det nødvendigt at bestemme, hvorvidt rettigheden har ubestemt eller begrænset levetid, som er defineret i IAS 38.88 [Deloitte]:

● Ubestemt levetid: ingen forudsigelig grænse for den periode, i hvilken aktivet forventes at generere nettopengestrømme for virksomheden.

● Begrænset levetid: en begrænset periode med fordele for virksomheden.

Eftersom spillerkontrakter altid løber over en aftalt kontraktperiode, har kontraktrettigheden en begrænset levetid, som er kendt af klubben [IFRS, 2019, s. 8].

Som følge af, at kontraktrettigheder har en begrænset levetid, foreskriver IAS 38.97, at værdien efter erhvervelsen skal amortiseres systematisk over denne levetid. Selve amortiseringsmetoden skal reflektere forbrugsmønsteret af fordelen, men hvis forbrugsmønsteret ikke kan bestemmes pålideligt, amortiseres der lineært over perioden [Deloitte]. Eftersom det kan være vanskeligt at vurdere pålideligt, hvornår forbrugsmønsteret for en kontraktrettighed sker, er det mere pålideligt, at amortisere denne lineært over kontraktperioden (Bilag 2).

Ved udgangen af hver regnskabsperiode skal virksomheden vurdere, om der er nogen indikation på, at kontraktrettigheden kan være værdiforringet. Hvis der ved denne vurdering er indikation af, at kontraktrettigheden har nedskrivningsbehov, skal aktivets genindvindingsværdi beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i IAS 36 [Deloitte].

Grundet immaterielle anlægsaktivers natur vil efterfølgende omkostninger kun i sjældne tilfælde opfylde kriterierne for at blive indregnet i et immaterielt aktivs regnskabsmæssige værdi, jf. IAS 38.20 [Deloitte].

Som nævnt kan der i en spillerkontrakt indgå betalinger, som vedrører performance relaterede betingelser. Det er derfor ikke sikkert, at disse betalinger vil blive udløst, da det først kræver, at spilleren eller klubben opnår den aftalte performance. Det skal derfor vurderes, hvorvidt denne performance betingelse efterfølgende kan indregnes i aktivets regnskabsmæssige værdi, som IAS 38.20 lægger op til kun kan ske i sjældne tilfælde. Det fremgår dog af anvendt regnskabspraksis for kontraktrettigheder i PS&E’s årsrapport 2019: “Til enkelte køb af kontraktrettigheder knytter sig betalinger, der først effektueres, når en række betingelser er opfyldt. Udgifter i forbindelse hermed indregnes over kontraktperioden.” [PS&E, 2020, s. 66]. Ud fra dette har PS&E og revisor altså vurderet, at en sådan efterfølgende omkostning kan tillægges den regnskabsmæssige værdi af kontraktrettigheden, når performance betingelsen er opfyldt. Matias Petersen bekræfter ligeledes at dette er gældende (Bilag 2).

Som beskrevet ovenfor vil efterfølgende omkostninger kun sjældent opfylde kriterierne for at blive indregnet i et aktivs regnskabsmæssige værdi. For spillerkontrakter gør det sig gældende, at disse kan forlænges i kontraktperioden. Af årsrapporterne for de enkelte fodboldklubber fremgår forskellige anvendte regnskabspraksiser for dette. Af PS&E’s anvendte regnskabspraksis fremgår: “Ved forlængelse af en kontrakt i

(28)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 27 af 92 kontraktperioden, ændres amortiseringsperioden i overensstemmelse hermed,”[PS&E, 2020, s. 66], mens der er i BIFs anvendte regnskabspraksis er beskrevet: “Forlænges kontraktrettigheder inden udløb af den eksisterende kontrakt, afskrives en evt. tilgang til kontraktrettigheder over den nye kontraktperiode. Eksisterende kontraktrettigheder afskrives fortsat over den oprindelige kontraktperiode” [BIF, 2020, s. 31], hvilket også er beskrevet som anvendt regnskabspraksis for flere andre danske fodboldklubber. Der anvendes altså forskellige metoder ved forlængelsen af en kontraktrettighed i de enkelte klubber. Der er dog den lighed, at nye tilgange til kostprisen, i form af agent-fees mv. som forhandles ifm. med indgåelse af den nye kontrakt, aktiveres og amortiseres over den nye kontraktperiode.

Kontraktrettigheden skal afgangsføres ved afhændelse, eller når der ikke forventes nogen fremtidige økonomiske fordele ved brugen af dette jf. IAS 38.112, 114 [Barnes, 2019, s. 1269]. Ved afhændelse af et immaterielt aktiv, skal fortjenesten eller tabet indregnes i resultatopgørelsen [IFRS, 2021]. Dette beregnes i praksis som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Det vil sige, at såfremt den regnskabsmæssige værdi er lavere end salgsprisen fratrukket sagsomkostningerne, skal forskellen indregnes som fortjeneste i resultatopgørelsen, og vice versa. Dertil skal det immaterielle aktiv afgangsføres fra balancen. Præsentationen i resultatopgørelsen redegøres for i særskilt afsnit senere i afhandlingen.

Ovenstående redegørelse for første indregning og efterfølgende indregning af kontraktrettigheder stemmer overens med den af PS&E anvendte regnskabspraksis for kontraktrettigheder [PS&E, 2020, s. 66].

Resultatopgørelsen

Spillerkontrakter har ligeledes effekt på resultatopgørelsen. Dette dækker over regnskabsposterne personaleomkostninger og resultat af transferaktiviteter i PS&E’s årsrapport [PS&E, 2020, s. 66].

Lønnen til de spillere, som der er indgået spillerkontrakter med, omkostningsføres som personaleomkostninger i lighed med andre medarbejdere i virksomheden [PS&E, 2020, s. 66].

Den anden regnskabspost, som bliver berørt af spillerkontrakter i resultatopgørelsen i PS&E’s årsrapport, er regnskabsposten “Resultat af transferaktiviteter”. Det er i denne regnskabspost, som effekterne fra det indregnede immaterielle aktiv rammer.

Som beskrevet tidligere sker der efterfølgende indregninger på det immaterielle aktiv i balancen, som har modpost i resultatopgørelsen.

(29)

BØR KONTRAKTRETTIGHEDER INDREGNES TIL DAGSVÆRDI? | Side 28 af 92 Disse samles i regnskabsposten “Resultat af transferaktiviteter” indeholdende [PS&E, 2020, s. 66]:

● + Indtægter/transfersum ved salg af kontraktrettigheder, fratrukket salgsomkostninger

● - Omkostninger i form af den bogførte værdi af den solgte kontraktrettighed ved salgstidspunktet, samt eventuelle andre omkostninger ifm. salg

● - Amortiseringer og eventuelle nedskrivninger på kontraktrettigheden

Ud fra dette kan det ses, at indtægten ikke bliver præsenteret som omsætning i resultatopgørelsen. Dette er til trods for, at det kan diskuteres, hvorvidt det at købe, udvikle og så sælge spillere er en del af forretningsmodellen for en fodboldklub. Denne tolkning er kommenteret af The IFRS Interpretations Committee ift., hvorvidt salgssummen af kontraktrettigheder kan indregnes som omsætning efter de gældende regler sat af IFRS 15. Det vurderes her, at såfremt rettigheden er blevet klassificeret som et immaterielt aktiv efter IAS 38, så skal virksomheden anvende kravene i IAS 38 vedrørende afhændelse af den rettighed [IFRS, 2019, s. 16]. Ved anvendelse af IAS 38 skal fortjenesten ved afhændelsen af det immaterielle aktiv ikke klassificeres som omsætning af virksomheden efter

§113.

Eftersom PS&E klassificerer kontraktrettigheden som et immaterielt aktiv efter IAS 38, skal indtægten fra salget altså ikke klassificeres som omsætning i resultatopgørelsen, hvilket de heller ikke gør.

3.4.1.2 Spillerkontrakter for fodboldspillere af egen avl

Fodboldklubber kan tilegne sig fodboldspillere gennem egen avl fra et ungdomsakademi.

I modsætning til erhvervede spillerkontrakter, betaler klubben ikke på noget tidspunkt en transfersum eller lignende for en kontraktrettighed, som er underskrevet af spilleren af egen avl. Aktivet, som indregnes ifm.

spillerkontrakter, er dog ikke selve spilleren, men kontrakten, hvilket Matias Petersen også pointerer. Han beskriver: “... det er kontrakterne, vi reviderer, det er ikke fodboldspilleren, fordi klubberne det er forretninger, det er ikke slavehandlere. Vi handler ikke med mennesker, vi handler med deres kontrakter. Så det er hele tiden kontrakterne, vi sidder og indarbejder” (Bilag 2)

Dermed er den reelle forskel mellem erhvervede kontrakter og spillere af egen avl, at der ved tegningen af kontrakten ikke betales en transfersum til en sælgende klub for at frigive kontrakten og rettigheden, hvilket Matias Petersen også understreger (Bilag 2).

Selve den regnskabsmæssige behandling af kontraktrettigheden er den samme som for erhvervede spillerkontrakter, da der stadig indgår mange af de samme økonomiske elementer og betalinger, hvorfor kostprisen også er mulig at opgøre og måle.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdire- guleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdiregulerin- ger af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi

Indtægter indregnes i resultatopgørel- sen i takt med, at de indtjenes, her- under indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi

Der vil i mange tilfælde være tale om et sammenfald af decentral og privat uddannelse, navnlig for de uddannelser, der lå efter grundskolen, f.eks. de private realskoler eller

har forbedret deres kompetencer til at håndtere boligsituation og privatøko- nomi. Det har desuden vist sig at være særlig udfordrende at skabe resulta- ter i relation

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdire- guleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi

Det er ikke alle indsatser i den særlige indsats, som der er krav til skal registreres i data, hvorfor det ikke er muligt at belyse omfanget af de enkelte ovenstående indsatser.