Din klasse følger dig gennem livet

(1)

Tema: Livet i fem socialklasser

Din klasse følger dig

gennem livet

(2)

Udgivet af

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal

1651 København V.

Telefon: 33 55 77 11 E-mail: ae@ae.dk www.ae.dk

Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen

Redaktion

Fhv. kommunikationschef Mikkel Harboe - Kommunikationschef Jesper KirkbakJesper KirkbakJesper KirkbakJesper Kirkbak - Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen

Hovedforfattere

Analytiker Stine Toft Pedersen - Analytiker Sune Caspersen

Derudover har følgende bidraget Stud.soc. Astrid Thilkjær Frier

Maj 2020

Omslag: Kristian Eskild Jensen Kristian Eskild Jensen Kristian Eskild Jensen Kristian Eskild Jensen ---- TombolaTombolaTombolaTombola

(3)

Din klasse følger dig gennem livet

Tema: Livet i fem socialklasser

(4)

(5)

Indhold

Forord 6

Prolog: Det danske klassesamfund – de fem klasser 7

1 Kapitel 9

Børn vokser op i et socialt delt Danmark 9

Børn går i skole med sociale spejlbilleder 9

Børnenes naboer er deres sociale spejlbilleder 14

Klasseprægede boligformer - lejer eller ejer? 16

Bor børnene med mor og far 17

En tidlig vej mod kriminalitet 20

Opsummering: Klasserne præger opvækstvilkårene i barndommen 21

Litteraturliste 22

2 Kapitel 23

Dine forældres klasse har stor betydning for din uddannelse 23 Unge fra klassen uden for arbejdsmarkedet flytter tidligst hjemmefra 23

4 ud af 10 unge fra overklassen flytter i privat leje 24

Halvdelen af de unge med forældre uden job bliver de facto ufaglærte 27

Mange unge ender i samme klasse, som de er vokset op i 29

Opsummering: Boligforhold og uddannelse i ungdomslivet er præget af opvæksten 31

3 Kapitel 32

Indkomstudvikling og partner hænger sammen med klasse 32

Voksende indkomstforskelle mellem klasserne 33

Ingen fremgang uden for arbejdsmarkedet siden krisen 34

Færrest i overklassen er enlige 35

Vi danner par med sociale kopier 38

Arbejderne er dem, der oftest danner par med andre arbejdere 39 Personer fra middelklassen danner oftest par med andre fra middelklassen 40 Den højere middelklasse finder sjældent sammen med arbejderklassen 41

Eliten holder sig for sig selv 42

Opsummering: Velstand er ulige fordelt, og par- og familiedannelse bærer præg af

klasserne 43

4 Kapitel 44

Seniorårene er præget af store sociale skel 44

55 pct. af arbejderklassen har været på sygedagpenge i seniorårene 44

Flest fra arbejderklassen ender på førtidspension 46

Under 5 pct. af den højere middelklasse gik på efterløn som 60-årig 47 Tilbagetrækningsreformen påvirker særligt arbejderes tilbagetrækningstidspunkt 48 Store forskelle på pensionsopsparing og pensionisttilværelsen 52

Indkomst og formue i alderdommen 54

Den sidste tid 56

Opsummering: Ulighed i arbejdslivet trækker spor ind i alderdommen 56

(6)

(7)

Forord

Centralt for velfærdssamfundet er det, at alle børn født i Danmark uanset baggrund skal have muligheder for at tage en uddannelse og forfølge deres mål. Men hvordan står det til med den idé?

Ser vi i dag en rimelig mobilitet blandt forskellige befolkningsgrupper, og vokser børn i dagens Danmark op med lige chancer for at få et godt liv?

I denne publikation inddeler vi på baggrund af oplysninger om indkomst, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og klassen uden for arbejdsmarkedet. Herefter følger vi livet i klasserne i fire forskellige livsfaser: I barndommen, ungdomsårene, voksenlivet og seniorårene.

I barndommen ser vi markante forskelle i børns opvækstvilkår, når vi undersøger, hvilken type bolig børnene vokser op i, hvem de bor sammen med, hvem deres naboer er og deres skolegang.

Opvækstvilkårene for børnene i det danske samfund er i høj grad præget af forældrenes socialklasse. Det gælder, hvilken skole man går på, hvem man er klassekammerater med, og hvad ens karakterer er. På tværs af de sociale klasser bor man i forskellige boligformer, og i nabolaget møder man ofte sit sociale spejlbillede.

Videre i livet ser vi på ungdomsårene. Her undersøger vi, hvordan det går med uddannelse og den første bolig, når de unge flytter hjemmefra. Der er en tydelig sammenhæng mellem socialklasse som barn og uddannelse som 30-årig.

I voksenlivet undersøger vi, hvordan indkomsterne udvikler sig for de forskellige klasser og ser nærmere på, hvad der sker, når der dannes par og stiftes familie. Der er stor forskel på, hvem vi danner par med, men tendensen er helt klar: De, der oftest finder sammen med en person fra en bestemt klasse, er dem, der selv er fra den samme klasse. Vi danner så at sige par med sociale kopier af os selv.

Endelig ser vi på de forskellige klassers vilkår, hvad angår levealder, pensioner og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i seniorårene. Der er store forskelle i seniorårene. Blandt andet er der store uligheder i tilbagetrækningsmønstrene og rammerne for pensionisttilværelsen.

Samlet peger analyserne i publikationen på, at den klasse, man fødes i, i høj grad kan siges at følge en gennem livet. Skal vi i årene fremover sikre lige muligheder for børn, og vil vi modvirke tendenserne mod et klassesamfund, er der grund til at styrke den politik og de institutioner, der styrker fællesskabet og de lige muligheder.

(8)

Prolog: Det danske klassesamfund – de fem klasser

I denne publikation arbejder vi med en inddeling af befolkningen i fem sociale klasser. En overklasse, en højere middelklasse, en middelklasse, en arbejderklasse og en klasse uden for arbejdsmarkedet.

Overklassen udgøres af virksomhedsejere, topledere og andre, der har mere end tre gange så høj løn som den typiske indkomst i Danmark. Denne klasse er den mindste af de fem og udgør 1,6 pct.

af befolkningen.

De følgende tre klasser er hovedsageligt en opdeling af personer, der er i beskæftigelse, på baggrund af deres uddannelse og indkomst.

Den højere middelklasse består af akademikere som fx læger, ingeniører, gymnasielærere og embedsmænd. Derudover består klassen af selvstændige og chefer med høj indkomst, der dog er lavere end overklassens. I takt med det stigende uddannelsesniveau, hvor flere tager en lang videregående uddannelse, er denne klasse vokset markant til nu at udgøre ca. 12 pct. af befolkningen.

Middelklassen består af personer med korte og mellemlange videregående uddannelser. Klassen udgøres af bl.a. folkeskolelærere, sygeplejersker, politibetjente og pædagoger. Derudover indgår også selvstændige og ledere, der har en mere typisk indkomst. Klassen er den næststørste og udgør over 24 pct. af befolkningen.

Arbejderklassen består af faglærte såvel som ufaglærte. Typisk beskæftigelse i denne klasse omfatter tømrere, sosu-assistenter, mekanikere, lastbilchauffører, slagteriarbejdere og ansatte i detailhandlen. Klassen er den største og udgør mere end 40 pct. af befolkningen.

Klassen uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at falde uden for de fire ovenstående klasser, hvis man i størstedelen af året ikke er i beskæftigelse og dermed befinder sig uden for arbejdsmarkedet. De personer tilhører klassen uden for arbejdsmarkedet. Da klassen udgør omkring 20 pct. af befolkningen, er der tale om en meget forskelligartet gruppe. Gruppen omfatter bl.a. langtidsledige og førtidspensionister.

Figur 1 viser de fem sociale klasser, og i boks 1 er der en nærmere definition af klasserne.

(9)

Figur 1. De fem sociale klasser

Anm: Andelene er opgjort for 18-59-årige på personniveau.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Boks 1. De sociale klasser Overklassen

• Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over 3 gange medianindkomsten (i 2018 svarende til en indkomst over 1,2 mio. kr. før skat).

• Eksempler: Bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør.

• En person i overklassen tjener i gennemsnit over 2,1 mio. kr.

Højere middelklasse

• Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under 1,2 mio. kr.

• Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten.

• Eksempel: Ingeniør, læge, embedsmand, gymnasielærer.

• En person i den højere middelklasse tjener i gennemsnit ca. 600.000 kr.

Middelklassen

• Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten (i 2018 svarende til en indkomst under 785.000 kr. før skat).

• Selvstændige og lønmodtagere i chefstillinger med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.

• Eksempel: Folkeskolelærer, sygeplejerske, politibetjent/forsvar, pædagog.

• En person i middelklassen tjener i gennemsnit ca. 410.000 kr.

Arbejderklassen

• Arbejderklassen udgøres af ufaglærte, personer med en gymnasial uddannelse og personer med en erhvervsfaglig uddannelse.

• Eksempel: Tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent, mekaniker, supermarkedsansat, byggebranchen, slagteri.

• En person i arbejderklassen tjener i gennemsnit ca. 390.000 kr.

Klassen uden for arbejdsmarkedet

• Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed.

• Eksempel: Førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

• En person i klassen uden for arbejdsmarkedet har en gennemsnitlig indkomst på 200.000 kr.

(10)

1 KAPITEL

Børn vokser op i et socialt delt Danmark

Opvækstvilkårene i det danske samfund er i høj grad præget af forældrenes socialklasse. Den sociale arv lever således i bedste velgående i Danmark. Først og fremmest afspejler den sig i børnenes skolegang. Det gælder, hvilken skole man går på, hvem man er klassekammerater med, og hvad ens karakterer er. Det er ikke blot uden for hjemmets vægge, at der er forskel på opvæksten. På tværs af de sociale klasser bor man i forskellige boligformer, og i nabolaget møder man oftere sit sociale spejlbillede.

I dette kapitel undersøger vi, hvordan opvæksten for børn af forældre på tværs af sociale klasser adskiller sig. Det gør vi med udgangspunkt i, hvilken klasse forældrene tilhørte, da barnet var mellem 0 og 6 år gammel. Hvis forældrenes klasse har ændret sig i løbet af perioden, er det den hyppigste socialklasse, der er udfaldsgivende. Fx vil et barn af et par, hvor den ene er i arbejderklassen og den anden i den højere middelklasse, tilhøre den højere middelklasse. Bor barnet med begge forældre, er det den højeste klasse blandt forældrene, der opgøres. Hvis barnet kun bor med én forælder, er det dog altid denne forælders klasse, der opgøres.

Børn går i skole med sociale spejlbilleder

Der ses tydelige sammenhænge mellem forældrenes placering i klassesamfundet og barnets skolegang. Allerede fra første dag i skolen kan vi observere disse klasseforskelle i form af skolevalg og skolemuligheder.

Figur 1 viser, hvor stor en andel af børnene i de forskellige sociale klasser, som begynder deres skolegang på en privatskole fremfor en folkeskole. Her ser vi, at omkring hvert 4. af overklassens børn starter på en privatskole, mens det kun gælder omtrent hvert 10. barn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet.

Allerede første skoledag ser vi klasseforskelle i skolevalg og -muligheder

Hvert 4. overklassebarn starter på privatskole

(11)

Figur 1. Andelen af 6-årige, der starter på privatskole

Klasseforskellene kommer også til udtryk tidligt i børnenes skolegang, når vi ser på deres præstationer i fag som matematik og dansk. Det kan hænge sammen med forældrenes økonomiske ressourcer såsom at tilkøbe sig lektiehjælp. Samtidig viser andre analyser, at personer, som har økonomisk trange vilkår, bliver mere stressede af den stramme økonomi, og at de ikke har overskud til at hjælpe deres børn med lektier eller andet (Møller & Larsen 2016:269).

Jo stærkere uddannelsesbaggrund hos forældrene, jo bedre resultater får børnene i folkeskolen

Børnenes præstationer i skolen hænger ligeledes sammen med forældrenes uddannelsesniveau.

Dansk forskning viser, at ressourcefulde socialgruppers fortrin i højere grad skyldes kulturelle ressourcer i skandinaviske velfærdssamfund (Jæger & Holm 2007). Der er her tale om immaterielle ressourcer, som børnene tilegner sig i løbet af deres barndom i kraft af deres forældre.

Børn af forældre med lange uddannelser har bagagen fyldt med den kultur, viden og det sprog, som findes i skolesystemet. Bøger fylder på hylderne derhjemme, og mor eller far kan hjælpe med lektierne og prøverne.

Figur 2 viser resultaterne fra de nationale test i matematik i 3. klasse fordelt på de fem sociale klasser. Når vi ser på de nationale test i dansk i 2. eller 4. klasse, viser de lignende forskelle. Af figuren ses det, at det er omtrent samme andel af børn i de sociale klasser, som får et resultat som ligger omkring middel. Billedet er derimod skævt, når vi ser på præstationerne, der ligger under eller over middel. Jo stærkere uddannelsesbaggrund, jo bedre resultater.

0 5 10 15 20 25 30

Uden for arbejdsmarkedet

Arbejderklasse Middelklasse Højere middelklasse

Overklasse Pct.

Pct.

Klasseforskellene ses også på faglige præstationer

Børn af forældre med lang uddannelse har et forspring i form af vigtige kulturelle ressourcer

Jo stærkere uddannelsesbaggrund hos forældrene, jo bedre resultater i de nationale test

(12)

Figur 2. Resultater i matematik i 3. klasse, nationale test

Halvdelen af børnene fra klassen uden for arbejdsmarkedet får resultater, som er under middel, mens det kun gælder for omkring hvert 10. barn af overklassen og den højere middelklasse.

Arbejderklassens og middelklassens børn får stadig dårligere resultater i de nationale test end den højere middelklasse.

Tallene tydeliggør, at der er behov for en styrket tidlig indsats. Vi er stadig påvirket af vores sociale baggrund. Analyser af bl.a. James Heckman har vist, at jo tidligere man investerer i et barns færdigheder fx via. uddannelse, des større er potentialet. Han har påvist, at økonomiske investeringer både gavner barnets senere livschancer og samfundsøkonomien (Heckman 2006;

Heckman & Masterov 2007).

Der er behov for en styrket tidlig indsats for at modvirke sociale skel

Folkeskolen spiller en stor rolle i forhold til at løfte alle børn. Her menes ikke kun indsatser fra skoleledelsen, pædagogerne og lærerne, men også fra klassekammeraterne. I løbet af børnenes skoletid går børn oftere i klasse med nogle, der ligner deres egne sociale spejlbilleder. Det er især tydeligt for overklassens- og klassen uden for arbejdsmarkedets børn.

0 20 40 60 80 100

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Overklasse Pct.

Pct.

Under middel Omkring middel Over middel

Især børnene fra klassen uden for arbejdsmarkedet får dårligere resultater

En tidlig investering i børns færdigheder gavner både individet og samfunds- økonomien

Børnene går oftere i klasse med nogle, der ligner dem selv

(13)

Af figur 3 fremgår det, hvem børnene går i klasse med. Næsten halvdelen af overklassens klassekammerater er selv fra overklassen eller den højere middelklasse – i figur 3 betegnet som eliten. Kun to i overklassens børns skoleklasse har forældre, som er uden for arbejdsmarkedet. For børnene, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, er der fem klassekammerater, som ligeledes har forældre uden for arbejdsmarkedet.

Figur 3. Antal klassekammerater fordelt på socialklasser

Anm.: Eliten dækker over overklassen og den højere middelklasse.

At der er en knap så blandet elevsammensætning, har betydning for den sociale mobilitet. Socialt blandede skoler skaber en klassekammerateffekt, hvor de uddannelsesvante løfter de knap så uddannelsesvante. Det kan være en af årsagerne til, at skolesystemet ikke formår at få udjævnet forskellene i højere grad.

Næsten halvdelen af overklassens klassekammerater er selv fra eliten

Næsten halvdelen af overklassens klassekammerater er selv fra overklassen eller den højere middelklasse

Den knap så blandede elevsammensætning har betydning for den sociale mobilitet

En gennemsnitlig klasse på 28 elever for et barn af klassen uden for arbejdsmarkedet

5 børn fra eliten og 5 fra klassen uden for arbejdsmarkedet

En gennemsnitlig klasse på 28 elever for et barn af overklassen

13 børn fra eliten og 2 uden for arbejdsmarkedet

(14)

Figur 4 viser, at karaktergennemsnittet stadig er ulige fordelt på klasserne ved afgangsprøverne i dansk og matematik i 9. klasse. Vi ser altså store forskelle i karakterer gennem hele børnenes skolegang.

Figur 4. Karaktergennemsnit fordelt på fag og klasser

Børnenes faglige niveau i dansk og matematik er helt essentielt for, om de får en erhvervskompetencegivende uddannelse – både når det gælder erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Det kan skyldes flere ting, såsom at man bliver begrænset pga. karaktermure gennem uddannelsessystemet, og samtidig om man har forventninger og motivation til at tage en uddannelse efter at have oplevet nederlag i folkeskolen.

Vi skal skabe socialt blandede skoler, investere mere i folkeskolen og styrke indsatsen overfor de børn, som klarer sig mindre godt

Det er vigtigt, at vi får løftet alle børn i dansk og matematik – både for den enkelte og for samfundet.

Derfor skal vi skabe socialt blandede skoler, investere mere i folkeskolen og styrke indsatsen over for de børn, som klarer sig mindre godt. Derudover kræver det samtidig en målrettet og tidlig indsats, hvis vi skal sikre, at alle børn, uanset baggrund, har samme muligheder i livet.

Samtidig skal man være opmærksom på, at uddannelsessystemet favoriserer børn fra boglige hjem blandt andet i form af manglende vægt på praksisfaglige fag. En del studier peger blandt andet på, at uddannelsessystemet har en bestemt kultur, gør brug af sproglige koder og underviser på

4 5 6 7 8 9

Gennemsnit i dansk Gennemsnit i matematik

Karakterer Karakterer

Uden for arbejde Arbejderklasse Middelklasse Højere middelklasse Overklasse

Karaktergennemsnittet er stadig ulige fordelt i 9. klasse

Børns faglige niveau i dansk og matematik er essentielt for, om de får en uddannelse

For at løfte alle børn skal vi skabe blandede skoler, investere i folkeskolen og have en målrettet og tidlig indsats

Uddannelsessystemet favoriserer børn fra boglige hjem

(15)

bestemte måder, som giver hjemmebane til uddannelsesvante elever (Ulriksen m.fl. 2009). Det er en af årsagerne til, at skolen burde blive mere praksisorienteret.

Børnenes naboer er deres sociale spejlbilleder

Det er ikke kun i løbet af skoletiden, at klasserne adskiller sig, men også uden for hjemmet i nabolaget. Vi ved, at de sociale klasser bor i forskellige områder og kommuner. Forskellene kommer til udtryk i, hvem børnenes naboer er.

Vi har undersøgt, hvilke naboer et barn har som 6-årig. Barnets klasse er opgjort efter forældrenes klasse. Når vi opgør naboerne, er det på familieniveau. Det vil fx sige, at børn af forældre i arbejderklassen vil tælle som en nabo i arbejderklassen. Derimod er personer over 59 år ikke medregnet som en af de 100 nærmeste naboer, og det er studerende heller ikke. Når vi tager dem med i analysen, ser vi, at ældre fordeler sig meget ligeligt mellem hver af klasserne, og de påvirker derfor ikke de præsenterede forskelle mellem klasserne.

Boks 1. Sådan har vi undersøgt de 100 nærmeste naboer Kvadratnettet

AE har udviklet en metode til at findele Danmarkskortet i små geografiske enheder. Først er der spændt et net ud over landet bestående af kvadrater af 100 x 100 meter. Hvis der findes mindre end 100 personer inden for et kvadrat, kobles det sammen med andre kvadrater, der grænser op til, såkaldte ”naboer”. Når processen er afsluttet, er Danmarkskortet inddelt i små geografiske enheder på ned til 100 x 100 meter. Da

befolkningstætheden er størst i byerne, er det samtidig her, at størrelsen på de geografiske enheder er mindst – det giver den største geografiske præcision. Uden for byerne og i landdistrikter kan de geografiske enheder strække sig over større områder. De kan dog aldrig gå over hav, hvorfor ø’erne er velafgrænsede. Det er desuden lavet en regel for, hvor upræcist et område er defineret. Det betyder, at områder, hvor forholdet mellem det beboede areal og arealet af det minimale omkringliggende konvekse område er under 0,4, er frasorteret.

Datagrundlag

Analysen omfatter børn, der er født i 2010, og vi undersøger, hvilke naboer de har som 6-årige, altså i 2016.

Datasættet indeholder i alt 58.900 børn. Når vi opgør børnene på klasseniveau, ser vi på den primære klasse, deres forældre har været i, fra børnene er 0 til 6 år.

Når vi dykker ned i, hvem klassernes 100 nærmeste naboer er, ser vi tydelige klasseforskelle på tværs af alle sociale klasser. Vi ser opdelte kvarterer.

Blandt de 100 nærmeste naboer er mere end halvdelen af naboerne til overklassens børn selv fra enten overklassen eller den højere middelklasse

Figur 5 viser nabolaget for et overklassebarn. Over 50 pct. af overklassebørns naboer er selv i overklassen og den højere middelklasse. Samlet udgør de to klasser dog kun omkring 20 pct. Der er altså tale om en stor overrepræsentation af familier, der ligner dem selv, for overklassens børn.

Klasserne bor geografisk opdelt

Vi undersøger, hvilke naboer et barn har som 6-årig fordelt på socialklasser

(16)

Figur 5. Nabolaget for et overklassebarn

Modsat er det blandt børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, kun 10 pct. af de 100 tætteste naboer, som er fra overklassen og den højere middelklasse. Dermed er det kun halvt så sandsynligt for børn fra klassen uden for arbejdsmarkedet at møde overklassen eller den højere middelklasse blandt naboerne som for den gennemsnitlige dansker.

Samtidig er der 29 pct. af naboerne til børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, der kommer fra klassen uden for arbejdsmarkedet. Det er en stærk overrepræsentation, da klassens størrelse kun er på ca. 13 pct. Figur 6 viser nabolaget for et barn med forældre uden for arbejdsmarkedet.

Figur 6. Nabolaget for et barn med forældre uden for arbejdsmarkedet

Den positive side af historien er, at danske børn bor sådan, at de potentielt kan møde børn fra alle sociale lag i samfundet. Alle klasser er nemlig repræsenteret i et eller andet omfang i de sociale klassers nabolag. Hos børnene af klassen uden for arbejdsmarkedet er overklassen dog et sjældent syn. Figur 7 viser et barns 100 nærmeste naboer fordelt efter de sociale klasser.

Børnenes nabolag består i høj grad af naboer, der er sociale spejlbilleder

29 pct. af naboer til klassen uden for arbejdsmarkedet er selv uden for arbejdsmarkedet

Alle klasser er dog repræsenteret i de sociale klassers nabolag

(17)

Figur 7. Hvilken klasse de nærmeste 100 naboer tilhører

Det nærmeste nabolag for børn i de sociale klasser er præget af en klassepolarisering. Det er et udtryk for, at børn i mindre grad møder andre på tværs af sociale skel. Et mindsket socialt møde betyder mindre erfaringsudveksling mellem samfundets grupper (Olsen 2015). Vi risikerer, at børnene mister forståelse og tillid på tværs af sociale forskelle. Det kan true sammenhængskraften i Danmark.

Klasseprægede boligformer - lejer eller ejer?

En af grundene til de meget opdelte kvarterer kan være, at forskellige boligtyper ikke er blandet nok. Det vil sige, om man fx bor i en almen- eller ejerbolig. Vi undersøger, hvilke boligformer børn i de sociale klasser bor i.

Næsten ingen fra overklassen eller den højere middelklasse bor i almen bolig

Figur 8 viser, hvilken boligform børnene bor i som 6-årig. Figuren viser, at ca. 55 pct. børn af klassen uden for arbejdsmarkedet bor i en almen bolig, mens nærmest ingen fra overklassen eller den højere middelklasse bor i almen bolig. Vi ser også, at ca. 18 pct. af arbejderklassen er bosat i en almen bolig.

29

13 9 7 6

38

42

35

24 18

23

31

36

30

23

9 12

17

32

33

1 2 3 7

20

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Overklasse

Antal naboer Antal naboer

Uden for arbejdsmarkedet Arbejderklasse Middelklasse Højere middelklasse Overklasse

Nabolaget er præget af klassepolarisering. Det mindskede sociale møde kan true sammenhængskraften

De opdelte kvarterer kan skyldes, at boligtyper ikke er blandet nok

Ca. 55 pct. børn af klassen uden for arbejdsmarkedet bor i en almen bolig

(18)

Figur 8. Hvilken boligform barnet bor i som 6-årig

Anm: Figuren viser, hvilken boligform barnet bor i på baggrund af ejendommens ejerforhold. Opgjort for børn født i 2010. ”Andet eller uoplyst” dækker hovedsageligt over kommunalt eller statsligt ejede ejendomme.

På den måde spiller boligpolitik en rolle i forhold til, i hvor stort omfang klasserne bor i opdelte kvarterer. Hvis den førte boligpolitik medfører, at almene boliger ikke blandes nok med ejerboliger, så vil den direkte konsekvens være, at man lever mere opdelt.

Vi skal sikre blandede boliger, hvis vi skal gøre op med den geografiske segregering

Det er derfor vigtigt, at vi sikrer blandede boliger på tværs af ejerformer og størrelser, hvis vi skal gøre op med den geografiske segregering.

Bor børnene med mor og far

I hjemmet adskiller klasserne sig også ud over det, at man bor i forskellige boligformer. Vi ser, at opvækstvilkårene er forskellige på tværs af de sociale klasser, når vi kigger på familiekonstruktion.

I figur 9 undersøger vi andelen af børn, der bor med kun én af deres forældre som 15-årig.

Af figuren fremgår det, at hele 61 pct. af børnene, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, bor med kun én af deres forældre. Samtidig bor 21 pct. af overklassebørnene med kun én af deres forældre. Det er næsten en tredobling til forskel.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Overklasse Pct.

Pct.

Ejerbolig Almen bolig Privat udlejning Andelsbolig Andet eller uoplyst

Vi skal sikre blandede boliger, hvis vi skal gøre op med den geografiske segregering

Opvækstvilkårene er også forskellige, når vi kigger på familiekonstruktion

Tredoblet forskel, når vi ser på, hvem der bor med kun én af deres forældre

(19)

Figur 9. Andelen af børn, der bor med kun én af deres forældre som 15-årig

Anm.: Figuren viser andelen af børn, der bor med kun én af deres juridiske forældre. Det er er således ikke kun enlige forældre, der indgår i opgørelsen, men også forældre som eksempelvis har fundet en ny partner.

Nu hvor vi har kortlagt, om børnene bor med begge deres forældre, er det interessant at undersøge, om børnene i de sociale klasser overhovedet bor sammen med nogen af deres forældre. Figur 10 viser andelen af børn i de forskellige sociale klasser, som er blevet anbragt. Her ses det, at hvert 10.

barn af forældre, som er uden for arbejdsmarkedet, er blevet anbragt. Det er langt over gennemsnittet, som ligger på 1,8 pct.

Figur 10. Andelen af børn der er blevet anbragt

Anm.: Se boks 1 for metode. Figuren viser, hvor stor en andel af børn, der er vokset op i de forskellige klasser, som er blevet anbragt uden for hjemmet senest i det 15. kalenderår efter fødslen. Opgørelsen omfatter generation 2000/2001.

0 10 20 30 40 50 60 70

Overklasse Pct.

Pct.

Gns. 1,8 pct.

0 2 4 6 8 10 12

Overklasse Pct.

Pct.

Anbragt uden for hjemmet

Hvert 10. barn af forældre uden for arbejdsmarkedet er anbragt

(20)

Det hænger sammen med, at en opvækst med forældre uden for arbejdsmarkedet ofte ledsages af trange økonomiske kår, sociale problemer og udsathed, hvilket i yderste tilfælde kan betyde, at barnet anbringes uden for hjemmet. Dette sætter spor gennem livet. Undersøgelser viser blandt andet, at tidligere anbragte børn i mindre grad har en uddannelse eller en arbejds- markedstilknytning. De har samtidig et dårligere helbred eller har begået mere kriminalitet end deres jævnaldrende (Mølholt, Anne-Kirstine 2014:247).

Hvert 3. barn i klassen uden for arbejdsmarkedet har haft en forebyggende foranstaltning

Figur 11 viser andelen af de børn, som er vokset op i de forskellige klasser, der har haft en børnesag, hvilket omfatter omstændigheder, hvor socialforvaltningen har iværksat en forebyggende foranstaltning. Det er en klar indikation af, at barnets trivsel er ringe i eller uden for hjemmet. Her ses også forskelle på tværs af klasserne.

Som det fremgår af figuren, har hvert 3. barn i klassen uden for arbejdsmarkedet haft en forebyggende foranstaltning, mens det gælder for hvert 10. af arbejderklassens børn. Hvis vi derimod ser på den højere middelklasse og overklassen, er det omkring 2 pct. af børnene, der har haft en børnesag.

Figur 11. Andelen af børn, der har haft mindst én børnesag

Anm.: Se boks 1 for metode. Figuren viser, hvor stor en andel af børn, der er vokset op i de forskellige klasser, som har haft mindst én forebyggende foranstaltning til og med det 15. kalenderår efter fødslen. Opgørelsen omfatter generation 2000/2001.

Gns. 9,5 pct.

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Overklasse Pct.

Pct.

Forebyggende foranstaltning

Det sætter spor gennem livet at opleve sociale og økonomiske problemer i barndommen

Andelen med børnesager er meget skævt fordelt

Hvert 3. barn af klassen uden for arbejdsmarkedet har haft en børnesag, mens det kun gælder for 2 pct. hos eliten

(21)

Der er undersøgelser, som viser, at forældrenes baggrund påvirker børnenes fysiske og psykiske sundhed, sociale relationer og fritidsaktiviteter (Mølholt, Anne-Kirstine 2014:273). Det tyder på, at socialpolitikken skal have et langt større fokus end hidtil.

En tidlig vej mod kriminalitet

Boligområder med en høj koncentration af socialt udsatte og folk uden mange ressourcer skaber også vanskelige opvækstvilkår for børnene. Der kan opstå hårde miljøer. Forskning viser, at unge i problemramte boligområder oftere kommer ud i kriminalitet end andre unge med samme baggrund (Møller & Larsen 2016:449). Disse miljøer kan blandt andet påvirke børnene fra en tidlig alder og kan have konsekvenser, der trækker ind i resten af deres liv. Kriminalitet tillært og udøvet i ungdomsårene øger sandsynligheden for at gøre det senere i livet (Jacobsen 2014: 457).

Af figur 12 fremgår det, at børnenes risikoadfærd – i dette tilfælde om barnet er blevet mistænkt for et kriminelt forhold som mindreårig – hænger sammen med, hvilken socialklasse deres forældre tilhører. Der er altså en social slagside i ungdomskriminalitet.

Over 8 pct. af børnene, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, er blevet mistænkt som mindreårig. Vi ser også, at ca. 2 pct. af arbejderklassens børn er blevet mistænkt for et kriminelt forhold, mens meget få af elitens børn er blevet mistænkt som mindreårig.

Figur 10. Andel af børn, der er blevet mistænkt for et kriminelt forhold som mindreårig

Anm: Figuren viser andelen af børn, der er blevet mistænkt af politiet mindst én gang for et kriminelt forhold som mindreårig.

At vi lever opdelt forstærker en negativ spiral. For at imødegå den negative sociale arv fra opdelte boligområder bør der blandt andet fokuseres på at sikre blandede ejerformer og boligstørrelser i boligbyggeri. Kommuner, som ikke har en høj andel af almene boliger, bør også forpligtes til at

Gns. 2,1 pct.

0 2 4 6 8 10

Overklasse Pct.

Pct.

Mistænkt som mindreårig

Socialpolitikken skal have et langt større fokus

Problemramte boligområder kan påvirke børnene til en tidlig vej mod kriminalitet

Om man er blevet mistænkt for et kriminelt forhold som mindreårig, hænger sammen med ens klassetilhørsforhold

Børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, er i højere grad mistænkt som mindreårig

At vi lever opdelt forstærker en negativ spiral

(22)

oprette flere. Det vil også fremme en mere blandet elevsammensætning i skolerne, som skaber større social mobilitet.

Opsummering: Klasserne præger opvækstvilkårene i barndommen

Der tegner sig et billede af, at der er flere forskellige opvækstvilkår gennem barndommen i de sociale klasser. Det gælder både, om man går på privatskole, og hvem ens klassekammerater er.

Selvom børnene møder andre børn på tværs af sociale forskelle, så er der en skæv fordeling. Det afspejles også af, hvilke naboer man har. Man vil i højere grad møde sine sociale spejlbilleder. Det kan blandt andet skyldes, at almene boliger og ejerboliger ikke er blandet nok. Derfor skal vi tage boligpolitikken langt mere seriøst, hvis vi skal have et opgør med den geografiske segregering.

Kommuner, som ikke har en høj andel af almene boliger, bør også forpligtes til at oprette flere. Det vil også fremme en mere blandet elevsammensætning, som skaber øget social mobilitet.

I hjemmet adskiller opvækstvilkårene sig også. Der er forskel på, om man bor med begge sine forældre og endda med nogen af sine forældre. Især børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, har oplevet udsathed i form af anbringelser og børnesager. Vi skal i højere grad investere i børnene både gennem en aktiv socialpolitik og i de offentlige institutioner, som fx daginstitutioner og folkeskolen. Allerede i barndommen ser vi disse skæve opvækstvilkår afspejle sig i børnenes chancer i livet. Det gælder både, når vi ser på karakterer i løbet af skolen, og om man er kommet ud på en tidlig kriminel vejbane. Det tyder således på, at den sociale arv stadig eksisterer i Danmark.

Børnene møder i høj grad deres sociale spejlbilleder i skole og nabolag

I hjemmet adskiller

opvækstvilkårene sig også. Vi skal investere i børnene, så de skæve opvækstvilkår ikke afspejler sig i børnenes chancer i livet

(23)

Litteraturliste

Heckman, J.J. (2006). Skill Formation and the Economics of Investing in Disadvantaged Children.

Science, 312:1900-1902.

Heckman, J.J. & Masterov, D.V. (2007). The Productivity Argument for Investing in Young Children. Applied Economic Perspectives and Policy, 29:446-493.

Jacobsen, Hviid Michael. (2014). ”Kriminalitet”, i Greve, Bent, Anja Jørgensen & Jørgen Elm Larsen:

Det Danske Samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 17, s. 447-470.

Jæger, Meier Mads & Anders Holm. (2007). Does Parents' Economic, Cultural, and Social Capital Explain the Social Class Effect on Educational Attainment in the Scandinavian Mobility Regime?

Social Science Research, Vol. 36, No. 2, pp. 719-744.

Mølholt, Anne-Kirstine. (2014). ”Opvækstvilkår”, i Greve, Bent, Anja Jørgensen & Jørgen Elm Larsen: Det Danske Samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 10, s. 263-281.

Møller, Hornemann Møller & Jørgen Elm Larsen (red). (2016). Socialpolitik. København: Hans Reitzels forlag.

Olsen, Lars. (2005). Det delte Danmark. København: Gyldendal.

Ulriksen, Lars, Susanne Murning & Aase Bitsch Ebbensgaard. (2009). Når gymnasiet er en fremmed verden. Eleverfaringer – social baggrund – fagligt udbytte. Frederiksberg:

Samfundslitteratur.

(24)

2 KAPITEL

Dine forældres klasse har stor betydning for din uddannelse

Når de unge begynder at stå på egne ben, ser vi, at der er forskel på, hvornår de flytter, hvilken boligform de flytter ind i, og hvilken uddannelse de får. Der er en tydelig sammenhæng mellem socialklasse som barn og uddannelse som 30-årig. Store dele af arbejderklassens børn får selv en erhvervsuddannelse, og mange af akademikernes børn får en lang videregående uddannelse. Børn fra klassen uden for arbejdsmarkedet får oftest ingen uddannelse. Som 30-årige er rigtig mange af de unge endt i samme klasse, som de er vokset op i.

Når de unge begynder at stå på egne ben, ser vi, at der er forskel på, hvor mange værktøjer de unge har fået med hjemmefra. Hvornår flytter de unge hjemmefra? Hvad flytter de ind i? Hvordan klarer de sig på uddannelsesinstitutionerne?

Unge fra klassen uden for arbejdsmarkedet flytter tidligst hjemmefra

Det første, vi undersøger, er, hvornår de unge flytter hjemmefra, da det for mange er her, deres voksenliv så småt begynder.

Figur 1 viser, hvor stor en andel af de unge der er hjemmeboende, fordelt efter social klasse og forskellige aldre. Vi har undersøgt årgangen født i 1986 og fulgt dem, fra de er 15 år, til de er 30 år for at se, hvornår de flytter hjemmefra.

Den klasse af unge, der skiller sig mest ud fra de øvrige, er klassen uden for arbejdsmarkedet. Det er interessant, at det er den gruppe, der flytter tidligst hjemmefra og har færrest hjemmeboende, indtil der sker et skift ved omkring 22-års alderen. Herefter er klassen uden for arbejdsmarkedet den gruppe med flest hjemmeboende. Over 8 pct. af de unge med forældre uden for arbejdsmarkedet er stadig hjemmeboende, når de fylder 30 år.

Flest unge fra klassen uden for arbejdsmarkedet flytter tidligt hjemmefra

(25)

Figur 1. Andelen af hjemmeboende fra hver socialklasse, for 15-30-årige

Anm: Opgjort for generationen født i 1986. Hver klasse er opgjort efter, hvilken klasse der var den mest dominerende, fra barnet var 10 til 15 år. Figurerne indeholder data fra 1.500 unge fra overklassen, 5.000 unge fra den højere middelklasse, 16.600 unge fra middelklassen, 24.700 fra arbejderklassen og 2.800 unge fra klassen uden for arbejdsmarkedet. I alt optræder ca. 51.000 unge.

Det fortæller en historie om, at unge i høj grad flytter tidligt hjemmefra i hjem med få ressourcer.

Dette kan der være flere årsager til. Enten at få økonomiske ressourcer gør, at det er mere rentabelt for familien som helhed, hvis store børn flytter hjemmefra. Eller at det, der gør, at forældrene ikke er i arbejde, fx forældrenes sygdom, gør, at det også er nemmere for barnet at flytte hjemmefra i en tidlig alder frem for at blive boende.

4 ud af 10 unge fra overklassen flytter i privat leje

I det følgende ser vi nærmere på, hvilken type bolig de unge flytter ind i, når de flyver fra reden. Her er der flere faktorer, der kan spille ind. De unge, der har mulighed for at købe en bolig selv, vil typisk være nogen, der har en stor børneopsparing med hjemmefra, hvis forældre har mulighed for at stille sikkerhed for deres boliglån, eller flytter hjemmefra i en senere alder.

Unge, der flytter i en almen bolig, er typisk unge, der har været skrevet op længe, hvis det drejer sig om en større by, eller som flytter i en ungdomsbolig.

Der er også en gruppe af unge, der flytter i privat udlejning. Det kan være svært at komme ind på det private udlejningsmarked, da der er mange om buddet, og priserne typisk er høje og svære for unge at betale. Derfor kan disse unge opdeles i to grupper. De, der er heldige, og de, der har det rigtige netværk. Det rigtige netværk kan i denne forbindelse fx være forældre, der køber en bolig til deres barn, som dermed kan leje ejerboligen.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Procent Procent

Overklasse Højere middelklasse

Middelklasse Arbejderklasse

Klassen uden for arbejdsmarkedet

Børneopsparing, netværk og opskrivning på ventelister påvirker unges muligheder, når de flytter hjemmefra

(26)

Den sidste gruppe er unge, der flytter på kollegium. Disse unge skal være i gang med en uddannelse.

Figur 2 viser en opgørelse over, hvilken bolig der er den første, som de unge flytter til, efter de er flyttet hjemmefra.

Figur 2. Andelen fra hver klasse, der flytter i forskellige boligtyper.

Anm: Opgjort for generationen født i 1986. Hver klasse er opgjort efter, hvilken klasse der var den mest dominerende, fra barnet var 10 til 15 år. Figurerne indeholder data fra 1.400 unge fra overklassen, 4.800 unge fra den højere middelklasse, 15.900 unge fra middelklassen, 23.700 fra arbejderklassen og 2.700 unge fra klassen uden for arbejdsmarkedet. I alt optræder ca. 51.000 unge, der er flyttet hjemmefra, fra de var mellem 15 of 30 år.

Over en tredjedel af de unge, der er vokset op i klassen uden for arbejdsmarkedet, flytter i en almen bolig, første gang de flytter hjemmefra. Det vil typisk også være de børn, der er vokset op i almene boliger.

Jo længere uddannelse ens forældre har haft, og jo mere de har tjent, jo mindre er sandsynligheden for, at de unge flytter i en almen bolig, når de flytter hjemmefra første gang

Den hyppigste boligtype for overklassen er privat udlejning. Det er næsten 4 ud af 10, der flytter ind i privat udlejning, første gang de flytter hjemmefra. Dette tyder på, at det enten er forældrekøbslejligheder, boliger der er meget dyre, eller boliger der kræver det rigtige netværk. Kun en fjerdedel af arbejderklassens unge og en femtedel af klassen uden for arbejdsmarkedets unge flytter i en privatudlejningsbolig som første bolig, efter at de er flyttet hjemmefra.

14,6 19,0 16,8 11,8 12,3

19,2

25,3 27,4

29,2 37,4

33,6 23,1

17,8

12,1

8,1

5,2 6,6

8,2

12,8 12,0

27,3 26,0 29,7 34,1 30,3

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Klassen uden for arbejdsmarkedet

Overklasse

Ejer selv Privat leje Almen bolig Andelsbolig Anden udlejning

Mere end hver tredje ung fra klassen uden for

arbejdsmarkedet flytter hjemmefra til en almen bolig

Den hyppigste boligtype for overklassens unge er privat udlejning, som fx kan være forældrekøb

(27)

En mulig første bolig for unge, når de flytter hjemmefra, er kollegium. Kollegierne kan være ejet og organiseret på mange måder, fx almene boliger, selvejende institutioner, ejet af fonde eller legater eller et aktieselskab. Kollegierne kan have forskellige betingelser for, hvem der har lov til at flytte ind, men fælles for dem alle er, at de unge skal være under uddannelse. Figur 3 viser andelen fra hver klasse, der har kollegium som den første bolig, første gang de flytter hjemmefra.

Af figur 3 ses, at det især er den højere middelklasse og overklassen, der benytter sig af kollegierne.

Det ses, at det er tre gange så hyppigt, at den højere middelklasse flytter på kollegium, som det er for klassen uden for arbejdsmarkedet.

Figur 3. Andelen fra hver klasse, der flytter på kollegium, når de flytter hjemmefra

Anm: Opgjort for generationen født i 1986. Hver klasse er opgjort efter, hvilken klasse der var den mest dominerende, fra barnet var 10 til 15 år. Figurerne indeholder data fra 1.400 unge fra overklassen, 4.800 unge fra den højere middelklasse, 15.900 unge fra middelklassen, 23.700 fra arbejderklassen og 2.700 unge fra klassen uden for arbejdsmarkedet. I alt optræder ca. 51.000 unge, der er flyttet hjemmefra, fra de var mellem 15 of 30 år. Figuren medtager kun unge, der har kollegium som den første adresse, første gang de flytter hjemmefra.

Forskellen kan til dels skyldes, at der på mange kollegier er lang ventetid. Dette betyder, at de unge, der kan vente med at flytte, til de får en plads på et kollegium, er de unge, der har en situation derhjemme, der er stabil nok til, at de kan blive boende hos forældrene.

Derudover kræver de lange ventelister også, at de unge skriver sig op i god tid. En anden årsag til, at der er så stor forskel i, om de unge benytter kollegium som første bolig efter at være flyttet hjemmefra, er, at de unge som nævnt skal være under uddannelse, og tilbøjeligheden til at tage en uddannelse er ikke lige fordelt mellem de unge i hver af de fem klasser.

0 2 4 6 8 10 12 14

Overklasse

Især den højere middelklasse og overklassen benytter sig af kollegierne

Tilbøjeligheden til at tage en uddannelse er ikke lige fordelt mellem de unge i hver af de fem klasser

(28)

Boks 1. Boligform og kollegier Boligform

For at undersøge, hvilken type bolig de unge flytter ind i som den første efter at være flyttet hjemmefra, ser vi på, hvilket ejerforhold boligen har, og om boligen er udlejet.

Den unge står registreret som boende i henholdsvis en almen bolig og en andelsbolig, hvis ejerforholdet på boligen står registreret som en af disse. Den unge står registreret som boende i en privat lejebolig, hvis boligens ejerforhold er privatpersoner, interessentskab eller en moderejendom (typisk opdelt ejerlejligheder, eller ejendomme som ejes af flere typer ejere), og som samtidig står som udlejet, da det i så fald ikke er ejeren selv, der bor i boligen. Den unge står registreret som boende i en bolig, de selv ejer, hvis boligen er ejet af privatpersoner og ikke udlejet. Derudover skal boligen stå som ikke udlejet, så det dermed er ejeren selv, der bor i boligen. Den sidste kategori er anden udlejning. Dette er, hvis boligen er ejet af en forening, et legat, et aktieselskab eller andet selskab (undtaget interessentskab) og er udlejet. Derudover dækker kategorien over alle boliger, der er ejet af enten en kommune, en region, et amt eller staten.

Flytter på kollegium

For at undersøge, hvor mange af de unge der flytter ind på et kollegium som det første, første gang de flytter hjemmefra, har vi brugt variablene enhedsanvendelse og bygningsanvendelse og set på, hvor mange der flytter i en bolig, der står registreret som et kollegium.

Halvdelen af de unge med forældre uden job bliver de facto ufaglærte

Frem mod at de unge fylder 30, kan vi se en forskel på, hvor godt de får fodfæste i uddannelsessystemet. Figur 4 viser andelen fra hver klasse, der er påbegyndt en uddannelse uden at færdiggøre den, inden de fylder 30.

Det er interessant, at det at droppe ud af én uddannelse er nogenlunde lige normalt for hver klasse, og ligger på mellem 23 pct. for overklassen til lige under 30 pct. for klassen uden for arbejdsmarkedet.

Figur 4. Andelen fra hver klasse, der har påbegyndt en uddannelse, uden at færdiggøre

Ser vi derimod på, hvem der dropper ud af to eller flere uddannelser, er der stor forskel på tværs af de sociale klasser. For overklassen er det mindre end hver 13., der har droppet ud af mere end en uddannelse. For middelklassen og den højere middelklasse er det ca. hver tiende, der er stoppet på

0 10 20 30 40 50 60

Overklassen

Droppet ud 1 gang Droppet ud 2 eller flere gange

Det at droppe ud af en uddannelse én gang er relativt lige fordelt mellem klasserne

(29)

to eller flere uddannelser uden at gøre dem færdige. For arbejderklassen er det ca. hver sjette, der er droppet ud af mere end en uddannelse, mens det for klassen uden for arbejdsmarkedet er hver fjerde, der er er stoppet på to eller flere uddannelser uden at gøre dem færdige.

Alle kan opleve at vælge den forkerte uddannelse, eller der kan forekomme livsomstændigheder, der gør, at man bliver nødt til at stoppe på en uddannelse. At så mange flere fra klassen uden for arbejdsmarkedet er droppet ud af mindst to uddannelser viser, at det er sværere for denne gruppe unge at få fodfæste i uddannelsessystemet.

Dette afføder selvfølgelig en forskel i, hvor meget uddannelse personerne i de sociale klasser ender med at få. Figur 5 nedenfor viser, hvad der er klassernes højeste fuldførte uddannelse, når de fylder 30 år.

De unge fra klassen uden for

arbejdsmarkedet skiller sig markant ud: Over 40 pct. er ufaglærte som 30-årige, og en del er ikke kommet videre end gymnasiet

For hver klasse kan vi se den mørkeblå andel i bunden af hver søjle, der indikerer, hvor mange der kun har en grundskoleuddannelse, når de er 30 år. For overklassen og den højere middelklasse er det under hver tiende, der som 30-årig ikke har anden uddannelse end grundskolen. En smule højere ser det ud for middelklassen, mens det for arbejderklassen er omkring hver femte. Klassen uden for arbejdsmarkedet skiller sig her markant ud med over 40 pct., der ikke har færdiggjort andet end grundskolen, når de fylder 30. Den næste andel er personer, der har en gymnasial uddannelse. Den ligger nogenlunde stabilt på tværs af klasserne, på 6-8 pct. Den grå andel dækker over, hvor mange der har en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse.

Langt flere unge fra klassen uden for arbejdsmarkedet er droppet ud af flere uddannelser

Der er store forskelle blandt klasserne i forhold til, hvor mange der ikke får en uddannelse ud over grundskolen

(30)

HE

Figur 5. Højest fuldførte uddannelse som 30-årig

Af figur 5 fremgår det ligeledes, at det især er de personer, der er vokset op i arbejderklassen, der har taget erhvervsuddannelser. Her er det næsten 40 pct., der har en erhvervsuddannelse. For overklassen og den højere middelklasse er det lige omkring hver ottende, der har en erhvervsuddannelse, mens det for middelklassen og klassen uden for arbejdsmarkedet er omkring hver fjerde.

De næste tre blokke er de videregående uddannelser. De korte videregående uddannelser fordeler sig nogenlunde jævnt på tværs af klasserne. De mellemlange og især de lange videregående uddannelser er mere skævt fordelt.

Tydeligst er det for lange videregående uddannelser. Over 40 pct. af de unge, der er vokset op i overklassen og den højere middelklasse, har en lang videregående uddannelse som 30-årig, mens det samme gør sig gældende for kun lige over 5 pct. af de unge, der er vokset op i klassen uden for arbejdsmarkedet. Middelklassen og arbejderklassen ligger imellem med henholdsvis lidt over hver femte og lidt under hver tiende, der har en lang videregående uddannelse som 30-årig.

Mange unge ender i samme klasse, som de er vokset op i

Det sidste, vi ser på for de unge, er, hvilken klasse de selv havner i som voksne. Figur 6 viser for hver af de fem socialklasser, hvilken klasse de er i som 30-årige, samt en søjle for hvordan det samlet ser ud for hele årgangen.

43,3

21,7 13,9 9,8 9,8

6,5

6,1

7,1 7,5 6,5

29,3

38,8

24,8

11,3 12,5

3,6

5,6

5,9

4,1 4,5

12,0

18,4

26,5

25,1 23,8

5,3 9,4

21,8

42,2 43,0

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Overklassen

Grundskole Gymnasiet

Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlange videregående uddannelser Lang videregående + phd

Især personer, der er vokset op i arbejderklassen, tager selv en erhvervsuddannelse

Over 40 pct. af de unge fra overklassen og den højere middelklasse får en lang videregående uddannelse

(31)

Børn fra overklassen og den højere middelklasse ender i høj grad i den højere middelklasse som voksne. For middelklassebørnene ses det, at den hyppigste klasse som 30-årig er middelklassen, og for arbejderklassebørnene ses ligeledes, at de ofte ender i samme klasse som voksne.

Over 40 pct. fra klassen uden for arbejdsmarkedet står som 30-årige selv uden for arbejdsmarkedet

For de børn, der er vokset op i klassen uden for arbejdsmarkedet, kan vi også se, at de oftest havner uden for arbejdsmarkedet som voksne. Her er over 40 pct. af de 30-årige uden for arbejdsmarkedet.

Figur 6. Hvilken klasse ender børnene i som voksne?

Anm: Opgjort for generationen født i 1986. Hver klasse er opgjort efter, hvilken klasse der var den mest dominerende, fra barnet var 10 til 15 år, samt deres socialklasse det år de fylder 30. Figurerne indeholder data fra 1.200 unge fra overklassen, 3.900 unge fra den højere middelklasse, 13.700 unge fra middelklassen, 21.100 fra arbejderklassen og 2.300 unge fra klassen uden for arbejdsmarkedet.

I alt optræder ca. 42.200 unge. Unge, der som 30-årige er studerende, optræder ikke i denne opgørelse.

En anden måde at opgøre sammenhængen mellem socialklasse som barn og voksen er at se på de voksne og dele dem op i, hvilken socialklasse de havde som børn.

Figur 7 viser, at når vi ser på, hvem der er i overklassen som 30-årig, så er overklassens børn markant overrepræsenteret. Ud af hele årgangen fylder de under 3 pct., mens de for 30-årige i overklassen udgør næsten 20 pct. For både overklassen, den højere middelklasse og middelklassen udgør middelklassebørn omkring 35-40 pct. For arbejderklassen kan vi se, at over 60 pct. er børn fra arbejderklassen. De er dermed en smule overrepræsenteret, da de kun udgør halvdelen af den samlede årgang. For de 30-årige, der står uden for arbejdsmarkedet, kan vi ligeledes se, at børn,

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Uden for arbejdsmarkedet Arbejderklasse Middelklasse Høj middel Overklasse

Børn fra middelklassen ender oftest selv i middelklassen som voksne

Ser man på forældrene, findes samme tendens til at havne i samme socialklasse, som man selv er vokset op i