Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

(1)

Reformer af førtidspension og fleksjob

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension. Samtidig går samfundet glip af millioner i tabt vækst og velstand. Resultaterne i denne analyse viser, at det er to til tre gange så dyrt, når en person bliver førtidspensioneret som 18-årig og 35-årig end som 50-årig, når der måles på velstanden. Målt på de offentlige finanser er førtidspension særlig dyr. Hver gang en 18-årig tilkendes førtidspension, går statskassen glip af 8-10 mio.kr., hvilket er mere end dobbelt så meget, som når førtidspensionen tilkendes en 40-årig og tre gange dyrere end førtidspension til 50-årige.

af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 27. februar 2012

Analysens hovedkonklusioner

• Langt de fleste, der får tilkendt førtidspension, er i 40’erne eller 50’erne. Alligevel viser de nyeste tal, at 1.300 personer under 24 år årligt får tildelt førtidspension. Samtidig får næsten 2.000 flere får tildelt førtidspension inden de fylder 35 år.

• Analysen viser, at samfundet går glip af 10-14 mio. kr. i tabt velstand, hver gang en 18- årig førtidspensioneres og 7-11 mio. kr. hver gang en 35-årig førtidspensioneres.

Velstandstabet er dermed 2-3 gange større ved at førtidspensionere 18- og 35-årige end ved 50-årsalderen.

• Målt på de offentlige finanser er førtidspensionen særlig dyr. Meget få førtidspensioni- ster har erhvervsindkomst, og derfor er et liv på førtidspension forbundet med høje udgifter til overførsler og meget få skatteindtægter. Hver gang en 18-årig tildeles førtids- pension går statskassen glip af 7-8 mio. kr. Det er dobbelt så meget, som hvis en person førtidspensioneres som 40-årig.

• Det er ikke kun samfundet, der taber på tidlige tildelinger af førtidspension. En person, der har været på førtidspension siden 18-årsalderen, har en disponibel livsindkomst, der er 0,5 – 2,5 mio.kr. lavere end andre grupper.

Kontakt

Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk

Kommunikationschef Janus Breck

Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk

(2)

Førtidspensionister tjener mindre gennem livet

Analysen ser på indkomsten gennem livet for førtidspensionister sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension. Der ses både på, hvad der er tilbage til den enkelte efter skat, men også på indkomsten målt i forhold til samfundet – altså hvor meget den enkelte bidrager med.

Førtidspensionen ligger på omkring 200.000 kr.(2012-niveau),¹ hvilket nogenlunde svarer højeste dagpengesats eller lidt mindre end årsindkomsten for en lavtlønnet. Langt de fleste personer på ar- bejdsmarkedet vil dermed have en årsindkomst, der er højere end førtidspensionen, og gennem et helt liv på førtidspension kan det betyde mange millioner i tabt livsindkomst, hvis man kommer tidligt på førtidspension.

Mange tusinde unge tilkendes førtidspension

Figur 1 viser tilgangen til førtidspension pr. januar 2011 målt i forhold til januar 2010 fordelt på alder.

Hovedparten af tilgangen til førtidspension sker blandt personer i 50’erne eller 40’erne, hvilket gælder for hhv. 36 og 28 procent af det samlede antal nytilkendelser. Men som figuren viser, er der forholdsvis mange helt unge på mellem 18 og 24 år, der får tilkendt førtidspension. I 2011 tilgik 1.340 personer under 25 år førtidspensionen, hvilket svarer til 7 procent. Dertil kommer 800 personer på 25-29 år og 1.120 personer på 30-34 år. Alt i alt er knap 3.300 personer tilgået inden de fylder 35 år.

Figur 1. Tilgang til førtidspension (1. januar 2011) fordelt på alder

Anm.: Over søjlerne er antallet af personer angivet.

Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 2011-version)

1 Grundsatsen for førtidspension ligger på omkring 200.000 kr. i 2012, dertil kan så komme forskellige tillæg. Ny ordning, dvs. efter 2003.

1.340

800 1.120

1.710

5.100

6.580

1.880

0 5 10 15 20 25 30 35 40

18-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år Pct.

Pct.

Tilgang på alder

(3)

Et liv på førtidspension koster millioner i tabt velstand

En måde at opgøre velstandseffekten for samfundet er ved at se på summen af erhvervsindkomst gennem livet og fratrukket omkostningerne til uddannelsen for dem, der har en uddannelse.² Meningen med målet er, at det skal symbolisere den produktion, som den enkelte udfører gennem sit arbejde, og dermed den velstandseffekt, som den enkelte har.

Når én person tilkendes førtidspension lever man typisk af offentlige overførsler frem til pensionsalde- ren, selvom der i lovgivningen er mulighed for at arbejde ved siden af førtidspensionen. Som det ses i tabel 1 er livsværditilvæksten på 0,1 mio. kr. uanset, hvornår den enkelte er tilkendt førtidspension. Den samlede erhvervsindkomst gennem livet er for den typiske førtidspensionist meget begrænset.

Går man på førtidspension som 18-årig kunne man alternativt have haft en værditilvækst gennem livet, der var 10,8 mio. kr. højere, hvis man var ufaglært, og som faglært havde tilvæksten gennem livet være 14 mio. kr. større, selv når der tages højde for uddannelsesomkostninger. Sammenligner man med de faglærte, der klarer sig dårligst er der stadig tale om et velstandstab på 9,9 mio. kr., hver gang en 18- årig går på førtidspension.

Des senere man går på førtidspension, des mindre er tabet målt på velstanden. En 35-årig førtidspen- sionist har et tab på 8 mio. kr. sammenlignet med ufaglærte og 10-11 mio. kr. sammenlignet med fag- lærte eller personer med videregående uddannelser. Førtidspensionering som 40-årig koster 6,7 mio.

kr. sammenlignet med ufaglærte og 8-9 mio. kr. sammenlignet med erhvervskompetencegivende uddannede.

Tallene kan bruges til at sige noget om, hvor meget samfundet mister i velstand ved tidlig førtidspensi- onering. Det ses af tabel 1, at en førtidspensionering som 50-årig koster under en tredjedel af en før- tidspensionering som 18-årig. En førtidspensionering som 40-årig koster to-tredjedele af en førtids- pensionering som 18-årig, der altså er langt det dyreste for samfundsøkonomien.

Tabel 1. Livsværditilvækst og tab af livsværditilvækst ved førtidspension Personer, der ikke er på førtidspension

Førtidspension Ufaglærte Faglærte Personer med videregående

uddannelse

Gns. Gns. Gns. Dårligste

fjerdedel

Gns. Dårligste

fjerdedel

Mio. kr. Tab af livsindkomst, mio. kr.

18-64 år 0,1 -10,8 -14,0 -9,9 - -

35-64 år 0,1 -8,0 -9,7 -6,7 -10,6 -7,2

40-64 år 0,1 -6,7 -8,1 -5,4 -8,8 -5,9

50-64 år 0,1 -3,8 -4,5 -2,8 -4,9 -3,0

Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten, dvs. summen af erhvervsindkomst fratrukket uddannelsesomkostninger for livsforløb fra 18-64 år. Desu- den ses tabet af livsværditilvækst ved at komme på førtidspension sammenlignet med ikke at være det. Indkomsten for personer, der ikke er på førtidspension, er regnet som gennemsnit for alle, dvs. både fuldtidsbeskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken (alt andet end før- tidspension). Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, (2010).

2 I beregningerne er det kun ved beregning af indkomst fra 18-64 år at der er trukket omkostningerne til uddannelse fra. Uddannelsesomkostnin- gerne er vægtet i forhold til faktisk uddannelsesfordeling blandt førtidspensionister, og uddannelsesomkostningerne er hentet fra ”Tal, der taler 2010”.

(4)

Førtidspensionen er dyr for statskassen

En anden måde at opgøre effekten af forskellige livsforløb er ved at betragte effekten på den offentlige saldo, dvs. indtægter fra skatter kontra udgifter til overførsler og uddannelse. Dette er vist i tabel 2.

En person, der får førtidspension som 18-årig, har i gennemsnit en negativ effekt på de offentlige finanser på 5,7 mio. kr. gennem livet, jf. tabel 2. Forklaringen er, at førtidspensionister har meget små skatteindbetalinger samtidig med at de er dyre for statskassen pga. overførselsindkomsten.

En gennemsnitlig ufaglært har et positivt bidrag til de offentlige finanser på 1,3 mio. kr., mens personer med en faglært uddannelse i gennemsnit bidrager med 2,6 mio. kr.

Forskellen mellem førtidspensionisternes effekt på den offentlige saldo og personerne, der ikke er på førtidspension ses i tabel 3. Her er altså effekten af førtidspensionen vist.

Det ses, at effekten er mindre, des senere man tilgår førtidspension. Fra 40 til 64 år koster førtidspen- sionen i gennemsnit 2,8 mio. kr., mens en ufaglært i samme aldersinterval havde forbedret de offentlige finanser med 1 mio. kr., som det ses i tabel 3 svarer det til, at førtidspensionering fra 40 til 64 år for- værrer de offentlige finanser med i alt 4,3 mio. kr.

Som det ses af tabel 3 er den negative effekt på den offentlige saldo af en førtidspensionering som 50- årig under en tredjedel af effekten som 18-årig, når der sammenlignes med ufaglærte som alternativ indkomst. Sammenlignes med faglærte, er der tale om, at en førtidspensionering som 18-årig er næ- sten 4 gange så dyr.

Tabel 2. Bidrag til offentlige finanser for førtidspensionister

Personer, der ikke er på førtidspension

Førtidspension Ufaglærte Faglærte Personer med videregående

uddannelse

Gns. Gns. Gns. Dårligste

fjerdedel

Gns. Dårligste

fjerdedel Mio. kr.

18-64 år -5,6 1,3 2,6 1,4 - -

35-64 år -3,4 1,1 1,9 1,0 2,3 1,2

40-64 år -2,8 1,0 1,6 0,7 1,9 0,9

50-64 år -1,6 0,5 0,8 0,2 1,0 0,3

Anm: Tabellen viser bidraget til de offentlige finanser, dvs. summen af skatteindbetalinger fratrukket overførsler og uddannelsesomkostninger for livsforløb fra 18-64 år for uddannede. Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen.

(5)

Tabel 3. Tabt bidrag til offentlige finanser for førtidspensionister Personer, der ikke er på førtidspension

Ufaglærte Faglærte Personer med videregående

uddannelse

Gns. Gns. Dårligste

fjerdedel

Gns. Dårligste

fjerdedel Negativ effekt på offentlig saldo, mio. kr.

18-64 år -6,9 -8,1 -6,8 - -

35-64 år -4,5 -5,3 -4,4 -5,6 -4,6

40-64 år -3,7 -4,3 -3,5 -4,6 -3,7

50-64 år -2,1 -2,4 -1,8 -2,6 -1,9

Anm: Tabellen viser bidraget til de offentlige finanser, dvs. summen af skatteindbetalinger fratrukket overførsler og uddannelsesomkostninger for livsforløb fra 18-64 år for uddannede. Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen.

Også for den enkelte medfører førtidspension et betydeligt tab af indkomst

De personer, der tilgår førtidspensionen som 18-årige, kan se frem til et liv med markant færre forbrugsmuligheder end de personer, der ikke er på førtidspension. Figur 2 viser, hvad en typisk førtids- pensionist har tilbage til sig selv i disponibel indkomst³ frem til 64-års alderen sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension opdelt på forskellige uddannelser.

Figur 2. Disponibel livsindkomst for førtidspensionister sammenlignet med andre

Anm.: Figuren viser den disponible livsindkomst over forskellige dele af livet for førtidspensionister og andre grupper opdelt på uddannelsesniveau.

Således dækker gruppen af ”ufaglærte” alle uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der ikke er på førtidspension.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010).

En person, der kommer på førtidspension som 18-årig, kan se frem til en disponibel indkomst på 7,1 mio. kr. frem til 64-årsalderen, mens en gennemsnitlig ufaglært typisk har 1,1 mio. kr. mere til sig selv gennem livet. En person med en erhvervsuddannelse som fx kokke og murere har typisk knap 10 mio.

kr. til sig selv, og altså 2,5 mio. kr. mere, hvilket ses i tabel 4, der viser tabet i livsindkomst, hvis man er på førtidspension sammenlignet med ikke at være det.

3 Disponibel indkomst er regnet som summen af al indkomst dvs. erhvervsindkomst, kapitalindkomst og overførsler fratrukket skatter.

0 2 4 6 8 10 12

18-64 år 35-64 år 40-64 år 50-64 år

Mio. kr.

Førtidpension Ufaglærte, gns. Faglærte, gns. Videregående udd., gns.

(6)

Det er vigtigt at have in mente at der ikke kun sammenlignes med personer, der i beskæftigelse. Der ses på den gennemsnitlige indkomst for alle personer, der ikke er på førtidspension, hvorved perioder med ledighed og sygdom også indgår. Så selvom man tager højde for at der kan være perioder med ledighed, sygdom, aktivering eller andet, så er der altså en noget lavere livsindkomst forbundet med at være på førtidspension.

Sammenligner man de 18-årige førtidspensionister med den fjerdedel blandt de faglærte, der klarer sig dårligst, er tabet 0,5 mio. kr. Set i forhold til personer med en videregående uddannelse er indkomstta- bet ved et liv på førtidspension endnu større.

Kommer man på førtidspension om 35-årig vil man i gennemsnit tjene 1,3 mio. kr. mindre frem til 64- års alderen end ufaglærte⁴. Sammenligner man med personer med en uddannelse vil det gennemsnitlige tab være endnu større, mens tabet er 0,5-0,8 mio.kr. hvis man sammenligner førtidspensionisterne med den dårligste fjerdedel blandt de uddannede

Går man på førtidspension som 40-årig vil man frem til 64-årsalderen have en indkomst på 3,9 mio.

kr., hvilket er 1,2 mio. kr. mindre end ufaglærte, der ikke er på førtidspension, og 1,7-2,1 mio. kr. mindre målt i forhold til gennemsnittet for personer med en erhvervskompetencegivende udannelse. Selv hvis man sammenligner med de personer, der har klaret sig dårligst, er der et tab på 0,4-0,7 mio. kr.

Det økonomiske tab ved at gå på førtidspension som 50-årig ligger på mellem 0,7 og 1,2 mio. kr. alt af- hængig af uddannelsesniveau. Selv når man sammenligner med de, der klarer sig dårligst blandt de uddannede er tabet 200-300.000 kr. gennem livet.

Tabel 4. Tab af disponibel livsindkomst for førtidspensionister sammenlignet med andre

Ufaglærte Faglærte Personer med videregående

uddannelse

Gns. Gns. Dårligste

fjerdedel

Gns. Dårligste

fjerdedel Tab af livsindkomst, mio. kr.

18-64 år -1,1 -2,5 -0,5

- -

35-64 år -1,3 -2,0 -0,5 -2,4 -0,8

40-64 år -1,2 -1,7 -0,4 -2,1 -0,7

50-64 år -0,7 -1,0 -0,2 -1,2 -0,3

Anm: Tabellen viser den tabte disponible livsindkomst ved at komme på førtidspension sammenlignet med ikke at være det. Indkomsten for personer, der ikke er på førtidspension, er regnet som gennemsnit for alle, dvs. både fuldtidsbeskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken (alt andet end førtidspension). Der ses ikke på indkomst op ti førtidspensionsalderen.

4 Der ses i regnestykket ikke på, hvad indkomsten var op til førtidspensioneringen. Det svarer til at antage, at førtidspensionisten har haft samme indkomst indtil førtidspensioneringen, som den gruppe der sammenlignes med.

(7)

Som analysen viser, er det markant dyrere at førtidspensionere unge mennesker frem for at førtids- pensionere midaldrende. Hvis man medregner dem, der får tilkendt førtidspension som 35-årige, er der hvert år mere end 3.000 unge, der kan se frem til et liv på passiv offentlig forsørgelse.

De unge kan forvente et liv med lavere indkomst og dermed mindre forbrugsmuligheder end deres jævnaldrende. Analysen skal være med til at sætte fokus på, hvor dyr førtidspensionen er for de unge og for samfundet. Hvis nogle af de unge, der i en tidlig alder får tildelt førtidspension, kan hjælpes til at få en uddannelse eller et arbejde, så ville samfundet få gevinster i millionklassen, og de unge ville få et liv med mange flere muligheder. Som analysen viser, er der økonomisk grobund for at undersøge, om ikke nogle af de unge kan hjælpes til at få en anden start på voksenlivet end en langtidsparkering i det offentlige system.