Af G u n n er Jørgensen, F o rs ta n d e r for V. S tein s L a b o ra to riu m .
D e l er en kendt Sag, at der i lange T ider h a r væ ret arb ejd et og at der stadig arbejdes p aa dels al udfinde nye M etoder og dels at forbedre de hid til an vendte M etoder til B estem m else af M ængden af T ræ stof, R aacellestof, Cellulose eller hvad m an h a r k a ld t den Del af de fo rsk el
lige P lantestoffer, d er forbliver uopløste ved B ehandling m ed forskellige O pløsningsm idler, og som fra B egyndel
sen n æ rm est h a r væ ret tæ n k t saa n æ r som m uligt at skulle rep ræ sen tere den ufordøjelige Del af de vegetabil
ske F oderstoffer.
Saaledes er der h erh je m m e i den nyeste Tid frem kom m en to om fatten d e A rbejder over C ellulosebestem m else i G ræ sser o. lign., nem lig: K. Rordam : U ndersøgelse a f nogle Græ ssers og K løverarters kem iske S am m en sæ t
ning paa forskellige M odningsstadier, Afsnit C: B estem melse af Cellulose (V idenskabernes Selskabs S krifter 1913), og R. K. Kristensen: Om C ellestofbestem m else i IIø (T idsskrift for P lan teav l 1914).
U ndersøgelser a f denne A rt h a r ubestridelig deres store B etydning, thi om én Ting h e rsk e r der E nighed b la n d t vistnok alle de F orsk ere, der h a r beskæ ftiget sig m ed dette S porgsm aal, nem lig, at ingen a f de hid til brugte M etoder til C ellestofbestem m else kan siges at væ re til
stræ kkelig videnskabeligt funderet, fordi det, m an b e
stem m er ved en af de foreslaaede B ehandlingsm aader, ikke er et bestem t, kem isk d efin erb art Stof, m en en B ian-
dinji a f flere, i kem isk H enseende indbyrdes forskellige Sioffer.
Da det saaledes blev b ekendt, at det efter W eende- M etoden vun d n e T ræ sto f indeholdt vekslende og ofte b e
tydelige M æ ngder P en to san er, m en at det efter ,7. Königs senere u d arb ejd ed e G lycerin-Svovlsyrem etode v u n d n eT ræ - stof k u n indeholdt forholdsvis m in d re M æ ngder P en to saner, Sloffer, d er i kem isk H enseende ikke henregnes til G ruppen Cellulose, v ar der alm indelig E nighed om, at Königs M etode for saa vidt v ar m ere ratio n el end W ee/u/e-M etoden, som m an ved førstnæ vnte M etode fik et m ere en sa rtet T ræ sto f end efter sidstnæ vnte. P a a den anden Side in d eh o ld er K on ig-Træ s tofte I olie betydelige M æ ngder L ignin og ogsaa lidt flere kvæ lstofholdige Stoffer end VUeenr/e-Træstoffet, m en der er den F orskel, at m an h a r en alm indelig a n e rk e n d t og p ra k tisk M etode til at bestem m e P en to san in d h o ld et i P lantestofferne, m en ikke til B estem m else af L igninm æ ngden.
J. König a rb ejd er stadig p aa at bestem m e M æ ngderne af de forskellige Stoffer, h v o ra f det efter lians Metode vun d n e T ræ sto f bestaar, og h a n b a r for ganske nylig (Zeitschr. f. U ntersuch, der N ahrungs- u. G enussm ittel, B. 28, S. 177, 1914) offentliggjort en R æ kke U ndersøgel
ser, h v o refter ban m en er at have godtgjort, at d er h v e r
ken ek sisterer Ligno-, P ekto- eller an d re G ellnlosekonden- sa tio n sp ro d u k te r som kem iske F orbindelser, m en a t m an m aa antage, at C ellem em branerne indeholder m ek an isk e B landinger a f Cellulose og L ignin, C utin osv.
S am m e Sted angiver .7. König for en betydelig R æ kke a f forskellige P lan testo ffer de M æ ngder af Lignin, som h an h a r fun d et i det efter h an s M etode vundne Træ stof.
H e ra f skal m ed ru n d e Tal anføres følgende:
K ønig-TræstofTet af: L ignin
H v e d e k l i d ... 40 pCt.
H v e d e s t r a a ... 31 — B lo m s tre n d e G ræ s ... 20 — do. K l ø v e r ... 22 —
L ignin findos derim od ikke i IF eende-T ræ stoffet, da det opløses ved den stedfindende A lkalibehandling.
V idenskabelig set k an der rettes den Indvending mod begge de h er næ vnte og forøvrigt ogsaa m od de a n d re i P rak sis anvendte T ræ stofbestem m elsesm etoder, at der fo- re g aar en B ehandling m ed Syre, og da det ved Forsøg er godtgjort, at ren Cellulose angribes a f Syrer, vil det vejede T ræ sto f altsaa ikke indeholde hele den i det u n d e r
søgte P lan testo f væ rende M ængde Cellulose.
F o r Træ stof, vundet efter Königs M etode af Hø, til
virket af en B landing af G ræ sserne D rap h av re, H u n d e græs og T im othe sam t af B æ lgplantearten K æ llingetand, h a r R. K. Kristensen saaledes ved E k strap o la tio n bestem t, hv o r m eget Cellestof der vilde tindes efter 0 T im ers Koge
tid, og efter de an fø rte to F o rsø g sræ k k er skal der ved 1 T im es Kogning opløses ca. 9 og ca. 14 pCt. af pentosan- og æ ggehvidefrit Cellestof.
De Fordele, der i videnskabelig H enseende opnaas ved at anvende Königs T ræ stofm etode, synes altsaa ikke sæ rlig iøjnefaldende, og det Spørgsm aal, om der kan siges at væ re G rund til ved A nalysen a f H an delsfoderstoffer at forlade VVeende-Metoden, m elder sig d erfo r ganske n a turligt.
Det F orhold, at Königs M etode er optaget i de af L an d b ru g sm in isteriet fastsatte Fæ lles A rbejdsm etoder for U ndersøgelser foretagne i M edfør af Lov om H andel m ed Gødnings- og F oderstoffer af 26. M arts 1898, b etyder p ra k tisk set ikke meget, fordi m an for F oderstoffer, der undersøges i H enhold til næ vnte Lov, og deres Antal er forholdsvis ringe, k u n k an g aran tere M æ ngderne af Æ gge- hvidekvæ lstof (og dertil svarende Renæ ggehvide), R aa- fedt, S uk k er og Stivelse, og da A nalyseom kostningerne selvfølgelig spiller en betydelig Rolle ved H andelsanalyser, begæ res der ved disse U ndersøgelser aldrig T ræ stofbe- stem m elser.
A nderledes stiller F orholdet sig ved de langt talrigere U ndersøgelser, der foretages a f H andelsfoderstoffer, der
ikke sælges efter F oderstofloven, thi for disse finder jæ v n lig G aranti Sted for A ntallet af V æ rdislofenheder, hvorved m an fo rsla a r S um m en af kvæ lstoffri E k strak tsto ffe r og det dobbelte a f P ro cen ttallen e for F ed t og kvæ lstofholdige Stoffer.
B etegnelsen V æ rdistofenheder indførte Steins L ab o ra to riu m for nogle A ar siden (se L ab o rato riets B eretning for 1910), fordi det tidligere benyttede U dtryk Foder- væ rdienlieder ogsaa bruges i anden B etydning. F ra anden Side ser m an B enæ vnelsen P risv æ rd i-F n h e d e r anvendt, m en dette forek o m m er os al væ re et m eget uheldigt U d
tryk, thi hv ad er en Vares »Prisværdi« ? Det m aa n æ r
m est kaldes en Tautologi.
N aar h e r tales om H andelsfoderstotfer, m enes k u n de F oderstoffer, d er overhovedet er G enstand for Køb og Salg paa Basis af A ntallet af V æ rdislofenhederne, d. v. s. de alm indelige F oderkager, S o yaskraa o. lign., m en derim od ikke saa d an n e F o d erm id ler som Gnes, Hø, H alm , K orn, R oer osv., for hvilke hele denne U ndersø
gelsesform ikke h a r nogen som helst p ra k tisk B etydning i H andel og Vandel, da de ikke bringes i H andelen med G aranti for V æ rdistofenhedernes Antal.
Som ovenfor sagt in d g aar i B eregningen af et F o d er
stofs Antal a f V æ rdistofenheder bl. a. de kvæ lstoffri Eks- Iraktstoffer. P rocentm æ ngden af disse bestem m es im id
lertid ikke direkte, m en den frem k o m m e r som D ifferens, idet m an fastsæ tter F oderstoffets procentiske Indhold af kvæ lstofholdige Stoffer, F edt, Træ stof, A skebestanddele og V and og træ k k e r S um m en af disse P ro ce n tta l fra 100.
Det følger heraf, at det for at faa sam m enlignelige V æ r
dier for de kvæ lstoffri E k stra k tsto ffe r og derigennem for V æ rdislofenhederne er nødvendigt ved B estem m elsen af de ovennæ vnte 5 Stoffer eller S tofg ru p p er altid at følge den sam m e F rem gangsm aade.
Nu h a r det lige fra denne A nalyseform s F rem k o m st væ ret en Vedtægt, at m an ved U dregningen af den i A na
lysen som kvæ lstoffri E k strak tsto ffe r betegnede B landing
a f forskellige kvæ lstoffri, organ isk e Stoffer skulde be
n y tte det P ro ce n tta l for T ræ stof, som m an finder efter IFcew /c-M etoden. H erom er bl. a. to saa store A utoriteter paa A grikulturkem iens O m raad e som V. Storch (Forsøgs
lab o rato riets 58. B eretning) og O. Kellner (Die E rn ä h ru n g der lan d w irtsch a ftlic h en N utztiere, 1909) enige, og da det gennem talrige U ndersøgelser er bevist, a t m an b aad e ved Königs og a n d re T ræ sto fm eto d er som Regel fa a r Tal, der afviger betydeligt fra de efter W ccfu/c-M etoden fundne, vilde der frem kom m e en h ø jst uheldig F orvirring, dersom m an vilde bibeholde B etegnelsen kvæ lstoffri E k stra k tsto f
fer ved de A nalyser, hv o r d er var b en y ttet an d re T ræ sto f
m etoder end W eende-M etoden. H e raf følger, at H andels- lab o ra to riern e er nødte til at ben y tte W eende-M etoden i alle de Tilfæ lde, h vor deres K under forlanger M ængden a f kvæ lstoffri E k stra k tsto ffe r eller A ntallet af V æ rdislof- en h ed er angivet i A nalysen. Det sam m e gæ lder forøvrigt om O. Kellners Stivelsevæ rdier, thi Beregningen af disse foretages ogsaa p aa G rundlag a f den konventionelle Me
tode m ed T ræ stoffet b estem t efter W eende-M etoden.
E n d v id ere u d taler V. S to rch, at det frem g aar a f U n
dersøgelser u d fø rte p aa F o rsøgslaboratoriet, a t det efter VFeende-Metoden vnn d n e T ræ sto f fra sam m e Slags F o d e r
stof altid synes at have ret n æ r sam m e P ro cen tin d h o ld af P en to san er og a f Kvælstof. V. Storch h a r opstillet en T abel, hvori angives de F ak to rer, som h a n h a r fundet, at m an k an ben y tte for at om regne W ee 11 de-T r a: s t o ffe l til pentosan- og æ ggehvidefrit T ræ sto f for ikke m in d re en d 14 forskellige F oderstoffer, h v o rib lan d t findes 7 fo r
skellige F o d erk a g er sam t H vedeklid, og selv om V. Storch ikke b e tra g te r disse U ndersøgelser som tilstræ kkelige, m e
n er h a n dog, at m an foreløbig k an benytte dem ved O m regningen af W eende-T ræ stoffet til pentosan- og ægge
h v id efrit T nestof, og det vilde dog va;re et overkom m eligt A rbejde at sup p lere disse U ndersøgelser saaledes, at m an for alle de alm indelige F o derstoffer k u n d e beregne det i disse indeholdte pentosan- og æ ggehvidefri Træ stof.
N edenfor skal opstilles en A nalyseform , hv o r en saa-
dan O m regning er foretaget for de to F oderkagesorter, som efter F orsøgslab o rato riets 58. B eretning indeholder den største og m indste M ængde P entosaner, nem lig H am - pefrø- og Jo rd n ø d k ag er.
T allene for de d irekte bestem te Stoffer eller Stof
g ru p p e r er tagne fra Steins L ab o rato riu m s B eretning for 1913, dog med U ndtagelse af P entosanbestem m elserne, der ligesom F a k to re rn e for O m regningen af T ræ stoffet b id rø re r fra F o rsø gslaboratoriets 58. B eretning. E n d v i
dere er »andre kvæ lstofholdige Stoffer« beregnet ved M ul
tiplikation a f Kvælstoffet i and en F orbindelse m ed F a k toren 6.25, fordi 0 . Kellner angiver, a t m an stiltiende er enedes hero m ; der er dog ingen Tvivl om, at denne F a k to r er for høj, m en i B etragtning af T allenes ringe S tø r
relse vil dette ikke faa nogen næ vnevæ rdig B etydning.
H er skal en d n u gores opm æ rksom paa, at det ikke i n ed en staaen d e A nalyseform vilde væ re k o rrek t at o p stille T allet for Königs Træ stof, da dette jo indeholder h aad e P en to san er og kvæ lstofholdige F orbindelser.
Hampefrøkager Jordnødkager H e n æ g g e h v id e ... 28.6 pCt. 39.3 pCt.
A n d re k v æ lsto fh o ld ig e S to ffe r... 1.2 — 2.1 —
R a a f e d t... 8.2 — 8.8 — P e n to s a n e r ... 18.2 — 5.9 —
T ræ sto f, p e n to s an - og æ g g eh v id efrit 16.4 — 5.0 —
A n d re o rg an isk e S t o f f e r ... 13.8 — 21.8 — A s k e b e s ta n d d e le ... 9.1 — 7.3 — V a n d ... 9.5 — 9.8 —
100.0 100.0
Til S am m enligning skal h e r gengives G ennem snits- tallene fra Steins L ab o rato riu m s A arsberetning 1913 for de sam m e K agesorter. ,, , .
° H a m p efrø k a g er J o rd n ø d k a g e r
K v æ lsto fh o ld ig e S to ffe r... 33.7 pCt. 46.8 pCt.
F e d t ... 8.2 — 8.8 — K væ lstoffri E k s t r a k ts to f f e r ... 12.5 — 21.3 — T r æ s t o f ... 27.0 — 6.0 — A s k e b e s ta n d d e le ... 9.1 — 7.3 — V a n d ... 9.5 — 9.8 —
100.0 100.0
Tidsskrift f. Landøkonomi. 1915. 11
Som det vil ses, falder T allene for »andre o rga
niske Stoffer« ved den første O pstillingsform ret næ r sam m en m ed de for »kvæ lstoffri E kstraktstoffer« i den and en angivne, m en dette k an dog ikke tillægges stø rre B etydning, da de to S tofg ru p p er for en Del b e sta a r af forskellige Stoffer.
H vorvidt det nu m aa anses for m est k o rre k t a t o p føre P en to san ern e i G ruppen T ræ sto f eller ej, m aa vel i forste Linie bero paa, hvorv id t eller i hvilken G rad de m aa henregnes til de ufordøjelige eller til de fordøjelige Stoffer.
I ned en staaen d e T ahel er gengivet l) Ind h o ld et af P en to san er i 100 Dele W eende-T ræ stof efter V. Storch og 2) F o rd øjelighedsprocenten a f W eende-T ræ stoffet efter O. Kellner:
1) 2)
S e s a m k a g e r... 31 R ap sk ag er ... ... 0.9 8 P a lm e k a g e r ... ... 11.6 39 J o rd n ø d k a g e r ... ... 12.0 15 H v e d e k lid ... ... 10.5 20 B o m u ld s f r ø k a g e r ... ... 18.3 28 S o ls ik k e k a g e r ... ... 20.8 30 H a m p e frø k a g e r... ... 32.9 8
Man ser heraf, at d er aldeles ikke k an paapeges nogen P ara lle litet m ellem In d h o ld et af P en to san er i W eende- Træstoflfet og deltes F ordøjelighed; eksem pelvis er saa- ledes S olsikketræ stoffet, h v o ra f over 1/ 4 b estaa r a f P en to saner, ikke m ere fordøjeligt end det saa godt som penlo- san fri S esam træ stof, og endvidere udviser H am pefrø- og R apskagetræ stoffet sam m e F ordøjelighedsprocent, skønt det førstnæ vnte indeholder 5 Gange saa m ange P en to san er som det sidstnæ vnte.
Man m aa væ re berettiget til h e ra f al drage den S lut
ning, al F ordøjeligheden af den Del af P en to san ern e, der ved W ee/ide-M etoden in d g aar i T ræ stoffet, ikke er sto rre end den øvrige Del af IFeem /e-T ræ stoffet, m en n a a r dette
er Tilfæ ldet, og hvis m a n i G ruppen T ræ sto f sa m m e n fatter de tungest opløselige B estanddele af P lantestofferne, k an der p ra k tisk set næ ppe indvendes noget væ sentligt im od, a t m an ved H a n d elsan aly ser opfo rer den i T ræ stoffet indgaaede Del af P en to san ern e som T ræ stof, selv om den kem iske B ygning a f de to P o ly sa k k a rid e r C ellu
lose og Pen tosaner, hvis K onstitution jo iøvrigt er i høj G rad u sik k er, er forskellig.
E n d n u skal næ vnes to m ere p ra k tisk e F o rtrin , som R. K. Kristensen frem d rag e r til G unst for Königs Metode, nem lig at denne er den sim pleste i U dførelsen, og a t den giver h edre O verensstem m else ved D obbelthestem m elser end VFeende-Metodcn. H ertil skal k u n bem æ rkes, at W eem/e- M etoden ingenlunde k a n kaldes u p ra k tisk i sin Udførelse, og at den N øjagtighedsgrad, som R. K. Kristen
sen h a r fun d et — M iddelfejlen er ved IVeenr/e-Metoden 1.8 pr. 100 Dele T ræ sto f — , m aa kaldes tilstræ kkelig ved H a n d elsan aly ser af F o d erk ag er, idet M iddelfejlen for et F o d ersto f m ed f. E ks. 10 pCt. T ræ sto f k u n bliver 0.18 pCt. N aturligvis vilde m an, dersom F o rh o ld en e ved disse M etoder ellers v ar lige, fo retræ k k e Königs Metode, selv om Glycerin i Ø jeblikket er en ret k o stb a r H an d els
artikel.
Del frem g aar a f denne Redegørelse, at W eende-M e- toden besidder det F o rtrin frem fo r Konigs M etode, at m edens det efter sidstnæ vnte M etode v u n d n e T ræ sto f som H ovedforurening indeholder Lignin, til hvis k v an titativ e B estem m else m an ikke b a r nogen p ra k tisk eller a n e r
ken d t sik k er B estem m elsesm etode, er H ovedforureningen i U 'eenr/e-T ræ stolfet P en to san er, hvis M ængde ret let og n øjagtigt lad er sig fastsæ tte, og som ligesom ogsaa Kvæl- stofindholdet efter V. Storch synes a t væ re ret k o n stan t for det a f sam m e P lantedel vundne T ræ stof. E fter V.
Slorchs U ndersøgelser vil m an utvivlsom t u d en noget sy n derlig sto rt A rbejde k u n n e blive i Stand til af W eende-
11*
TræstofTets M ængde a t beregne M ængden af pentosan- og æ ggehvidefrit T ræ sto f for alle de alm indelige F oderstoffer, saaledes a t m an k an opføre det sam lede Indhold af P en to san er som en sæ rskilt G ruppe. F or de F landelsanalyser, for hvilke der begæ res P ro ce n tta llet af kvæ lstoffri Eks- trak tsto ffe r eller A ntallet af V æ rdistofenheder, skal fFeende-M etoden benyttes, og det sam m e gæ lder ved U d
regningen af Stivelsevæ rdierne efter O. Kellner. Ved disse H a n d elsan aly ser spiller det F orhold, at det af forskellige F odersto ffer vun d n e W eende-T ræ stof kan indeholde fo r
skellige M ængder P entosaner, ingen næ vnevæ rdig p rak tisk Rolle, fordi disse U ndersøgelser hovedsagelig gaar ud paa at drage S am m enligninger m ellem F o derstoffer a f sam m e Art. Endelig vilde hele det store M ateriale af U n d er
søgelser og F odringsforsøg, der allerede foreligger med W eende-M etoden som G rundlag, gaa til Spilde, dersom denne M etode blev forladt, og det vilde kræ ve et over
ordentlig stort A rbejde at faa et lige saa fyldigt M ateriale m ed en anden T ræ stofm etode som G rundlag.
K o b en h av n , i D ecem b er 1914.
