• Ingen resultater fundet

Energistyrelsen Partner Søren Pedersen, Senior Consultant Kamilla Korsgaard og Senior Research Manager Charlotte Suhr Jørgensen, Wilke

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Energistyrelsen Partner Søren Pedersen, Senior Consultant Kamilla Korsgaard og Senior Research Manager Charlotte Suhr Jørgensen, Wilke"

Copied!
35
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Erfaringer med LED i danske virksomheder

Energistyrelsen

Partner Søren Pedersen, Senior Consultant Kamilla Korsgaard og Senior Research Manager Charlotte Suhr Jørgensen, Wilke

(2)

Indhold

1. Baggrund og formål ... 1

1.1. Undersøgelsens metode og gennemførelse ... 1

2. Sammenfatning og konklusioner ... 2

3. LED belysning i danske virksomheder ... 4

3.1 Virksomhedernes holdning til og motivation for energibesparelser ... 4

3.2 LED belysnings udbredelse ... 8

3.3 Informationssøgning og købskanaler ... 13

3.4 Tilfredshed med LED belysning ... 14

4. Om metode og gennemførelse ... 17

5. Bilag Latent Class segmentering... 20

5.1 Metode og gennemførelse ... 20

5.1.1 Segmenteringsnøgle ... 21

5.2 De kvantitative segmenter ... 22

5.2.1 De pragmatiske ... 22

5.2.2 De nysgerrige ... 23

5.2.3 De systematiske ... 24

5.2.4 De uinteresserede ... 25

5.3 Yderligere nedbryd på segmenterne ... 26

5.3.1 Baggrund ... 26

5.3.2 Tilgang, forhold og årsag til energieffektivisering ... 27

5.3.3 Lyskilder og LED ... 28

(3)

1

1. Baggrund og formål

Der eksisterer et konstant fokus på effektiv energianvendelse og energibesparelser i Danmark, og både privatpersoner og virksomheder må bidrage til, at vi sparer på ressourcerne og reducerer vort CO2 udslip.

I 2014 blev Energisparesekretariatet oprettet med det formål at fremme realiseringen af energibesparelser i private virksomheder, herunder særligt i små og mellemstore virksomheder samt større virksomheder, der ikke er kvoteregulerede. Det er sekretariatets opgave at understøtte, at energieffektiviserings- initiativer i erhvervslivet med en væsentlig klimaeffekt identificeres og videreformidles.

Energisparesekretariatets undersøgelser viser, at der fortsat er stor skepsis om kvaliteten af LED. Men LED er fremtidens indendørsbelysning, og Energisparesekretariatet ønsker med denne undersøgelse at

udfordre de fordomme, der eksisterer om LED for at understøtte udbredelsen.

Formålet med denne analyse er at kortlægge erfaringerne med LED i et repræsentativt udsnit af virksomheder i Danmark. Analysen skal give Energisparesekretariatet et grundlag for at udforme en kommunikationsstrategi, der skal sikre, at det positive budskab om LED formidles effektivt, og at resultaterne understøtter den fremadrettede udbredelse af LED i både husstande og virksomheder.

Analysen skal afdække:

- Den aktuelle adfærd i målgruppen

- Hvilke forhold der er afgørende for virksomhedernes valg af belysning - Motiverne bag virksomhedernes valg og fravalg af belysning

- Hvor virksomhederne primært søger information om belysning - Hvor virksomhederne køber deres belysningsprodukter

1.1. Undersøgelsens metode og gennemførelse

Undersøgelsen er gennemført i november 2015 som en kvantitativ beskrivende undersøgelse med 608 telefoninterviews i private virksomheder, med beslutningstagere for virksomhedens energiforbrug.

I kapitel 4 i rapporten er nærmere redegjort for undersøgelsens metode, gennemførelse, materialets sammensætning og bortfald.

Ved læsning af rapporten skal man være opmærksom på følgende:

 Med mindre andet er anført i figurtitler, er de enkelte figurer baseret på alle 608 interviews.

 For de enkelte delsegmenter i en figur eller en tabel er der i forklaringen i parentes anført antal uvejede interviews i delsegmentet (n = xx). Når der deklareres antal uvejede interviews, skyldes det hensynet til læserens mulighed for at vurdere, hvor robust det underliggende datasæt er.

(4)

2

2. Sammenfatning og konklusioner

I det efterfølgende er der redegjort for de væsentligste hovedresultater og konklusioner fra under- søgelsen, mens der for den mere detaljerede redegørelse henvises til rapportens kapitel 3.

Den aktuelle adfærd i målgruppen

 Hele 60% af danske private virksomheder har i dag mindst én LED installation.

 LED belysning er mest udbredt i store virksomheder med 100 eller flere ansatte, hvor i gennemsnit 9 ud af 10 virksomheder har mindst én LED installation.

 LED belysning er mest udbredt i brancherne ejendomshandel og udlejning samt i detailhandel – brancher hvor netop behovet for og energiforbruget til oplysning af salgs- og udstillingsarealer er størst.

 Tilfredsheden med LED belysning er høj, særligt blandt virksomheder der har implementeret LED belysning i 2013 eller senere. Tilfredsheden gælder såvel levetid, lysstyrke, farve og lyskvalitet.

Disse forhold er afgørende for virksomhedernes valg af belysning

 Danske virksomheder kan opdeles i tre nogenlunde lige store grupper mht. i hvilken udstrækning man (efter egen opfattelse) gennemfører energieffektiviseringer i virksomheden; en tredjedel gør det i høj eller meget høj grad, en tredjedel i nogen grad og en tredjedel slet ikke eller i mindre grad.

 Energieffektivisering i virksomheder stiger i hyppighed i takt med virksomhedernes størrelse.

 Den primære motivator er økonomi og kun sekundært ønsket om at skåne miljøet. Det samme gælder, når man ser specifikt på valg af belysning.

Motiverne bag virksomhedernes valg og fravalg af belysning

 Lang levetid og besparelser på elregningen tillægges langt større vægt end både miljøhensyn, etableringsomkostninger og arbejdsmiljø, når danske virksomheder skal vælge lyskilder.

 De samme motiver ligger bag at anskaffe LED belysning frem for andre typer belysning. De fire hyppigst nævnte motiver er lavere energiforbrug, lavere driftsomkostninger, lang levetid og prisen. Først på 8. pladsen kommer miljø.

 Kun et mindretal af virksomhederne har barrierer overfor LED belysning. Den største barriere er prisen. Myterne om kvaliteten af LED belysningen eksisterer ikke i nævneværdigt omfang i danske virksomheder.

Her søger virksomhederne primært information om belysning

 Danske private virksomheder søger typisk information om belysning på internettet og hos installatører.

 Internettet og installatørerne er altså primære kilder til virksomhedernes viden om LED.

Her køber virksomhederne deres belysningsprodukter

 Lyskilder købes typisk via installatører, grossister eller byggemarkeder.

 Strukturelt er der samme indkøbsmønster blandt både virksomheder med og uden LED installation, men det er dog kendetegnende, at virksomheder, der ikke allerede har installeret LED, i højere udstrækning køber lyskilder hos installatører. Installatørerne er altså en vigtig kanal for vejledning af virksomheder, der ikke allerede har en LED installation.

Tendenser på belysningsområdet

 Markedet for LED belysning i danske virksomheder er med 60% LED penetration i virksomhederne ved at blive et modent marked.

(5)

3

 Lavere priser, bedre kvalitet og fokus på LED hos producenter, grossistvirksomheder og installatører har medført en (især siden 2013) eksponentiel udvikling i LED penetrationen, og myterne om LED belysningens kvalitet eksisterer så godt som ikke.

 Om end penetrationen er høj og må forventes at vokse yderligere fremover, er der fortsat et stort potentiale for LED belysning, dels blandt de 40% af virksomhederne, der endnu ikke har

implementeret LED, dels blandt eksisterede LED virksomheder, hvor der fortsat er potentiale for flere LED installationer.

(6)

4

3. LED belysning i danske virksomheder

I det efterfølgende redegøres for resultaterne mht. virksomhedernes engagement i og motivation for energibesparelser, udbredelsen af LED belysning og barrierer for samme samt vurdering af og tilfredshed med LED belysning. Specielt fokuseres der i rapporten på detailhandel og om og hvorledes, detailhandel adskiller sig fra andre brancher. I den udstrækning der er tale om signifikante forskelle, vil dette blive fremhævet.

3.1 Virksomhedernes holdning til og motivation for energibesparelser

Danske virksomheder kan opdeles i tre nogenlunde lige store grupper mht., i hvilken udstrækning man (efter egen opfattelse) gennemfører energieffektiviseringer i virksomheden.

Figur 1: I hvilken grad gennemføres energibesparelser i virksomhederne?

En tredjedel (33%) mener, man gør det i høj eller meget høj grad, en tredjedel (32%) gør det i nogen grad, og en tredjedel (35%) gør det slet ikke eller kun i mindre grad.

Energieffektiviseringer er tæt forbundet med bl.a. virksomhedens størrelse (antal ansatte). Jo større virksomheden er, desto flere gennemfører energieffektiviseringer.

Ligeledes er der betydelig variation på tværs af brancher – særligt detailhandel, industri samt landbrug, skovbrug og fiskeri gennemfører energieffektiviseringer i større omfang end gennemsnittet, og for detailhandels vedkommende er der tale om et signifikant højere niveau (på 95% konfidensniveau) – 51%

effektiviserer mod 33% i gennemsnit.

Har man allerede en LED installation i virksomheden, er omfanget af effektiviseringer også høj – 43%

gennemfører energieffektiviseringer i høj eller meget høj grad, og dette er en signifikant større andel end de 17%, der gælder blandt de virksomheder, der ikke har en LED installation.

9%

24%

32%

17% 18%

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Q5: I hvilken grad gennemfører I i dag energieffektiviseringer i din virksomhed?

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

(7)

5 Virksomhedernes tilgang til energieffektivisering er overordnet set primært drevet af ”Når det er muligt”

og almindelig interesse for at effektivisere. Dette dækker imidlertid over en betydelig forskel mellem små og store virksomheder. I de store virksomheder (50 ansatte eller flere) ses en langt mere rationel,

optimeringssøgende og systematisk tilgang til implementering af energieffektivisering, jfr. tabel 1.

Tabel 1: Virksomhedernes tilgang til energieffektivisering

Denne sammenhæng kan ikke observeres, når vi ser på brancher som forklarende variabel. Det er altså langt mere virksomhedens størrelse, dvs. sandsynligvis både besparelsespotentiale, kompetencer og ressourcer, der dikterer tilgangen til energieffektiviseringer, end det er branchen.

Det samme mønster gør sig gældende, når man ser på holdninger til energi og energiforbrug jfr. figur 2.

Figur 2: Virksomhedernes holdning til energi og energiforbrug

Total (n=608)

1-9 ansatte (n=141)

10-49 ansatte (n=153)

50-99 ansatte

(n=87)

100-249 ansatte (n=119)

250+

ansatte (n=108)

Når det er muligt 35% 34% 42% 37% 31% 20%

Interesseret 30% 28% 42% 26% 31% 23%

Når det er påkrævet 26% 28% 22% 18% 15% 13%

Rationel 24% 22% 27% 43% 42% 54%

Nysgerrig 16% 17% 10% 17% 12% 19%

Pragmatisk 16% 14% 20% 22% 16% 16%

Teknologisk og teknisk (optimering) 16% 14% 20% 19% 33% 32%

Undersøgende 14% 11% 24% 16% 28% 29%

Systematisk (f.eks. energiledelse) 13% 12% 13% 29% 28% 34%

Uinteresseret 11% 13% 4% 5% 2% 0%

Ved ikke 2% 2% 2% 2% 1% 0%

Q6. Hvordan vil du beskrive jeres virksomheds tilgang til energieffektivisering?

43% 39%

55% 55% 59% 59%

29% 32%

19%

11%

19%

24%

18% 19%

15% 19%

12% 15%

9% 9% 10%

14%

9%

2%

Total (n=608) 1-9 ansatte (n=141) 10-49 ansatte (n=153) 50-99 ansatte (n=87) 100-249 ansatte (n=119)

250+ ansatte (n=108)

Q7: Hvilket af følgende udsagn passer bedst på virksomhedens forhold til energi og energiforbrug?

Energi skal udnyttes mest effektivt, så vi undgår spild af ressourcer Det er moralsk forkert at overforbruge energi, hvis man kan undgå det Energi er bare noget, man bruger – og skal man spare, skal det kunne betale sig

Det kræver for store investeringer at foretage energieffektiviseringer i forhold til, hvad virksomheden får ud af det eller kan bære

(8)

6 Den rationelle holdning om effektivitet og ressourcebesparelser er udbredt og stigende med stigende størrelse, mens den mere idealistiske moralske holdning er sekundær og træder i baggrunden, jo større virksomheden er. Og også her gælder, at det er størrelse mere end branche, som forklarer variationen i holdninger.

Dette mønster ses også på motivatorerne for konkrete energibesparelser - den primære motivator er økonomi og kun sekundært ønsket om at skåne miljøet, jfr. tabel 2.

Tabel 2: Motivatorer for implementering af energibesparelser

Økonomi er i denne sammenhæng mange ting – såvel ønsket om besparelser som ønsket om at få en gevinst eller styrke konkurrenceevnen.

Det økonomiske motiv er nogenlunde ensartet udbredt på tværs af virksomhedsstørrelser, men på

brancheplan skiller detailhandelsbranchen sig ud – 85% af de detailhandlende peger på ønsker om at spare penge som motivation for at gennemføre energibesparelser, et tal som er 20%-point højere (signifikant) end landsgennemsnittet. Dette stemmer godt overens med forventningerne – detailhandelen har jo både et stort energiforbrug til belysning og er samtidig en branche, som i stigende grad er presset på

indtjeningen pga. konkurrencen fra blandt andet internethandel.

I modsætning til de økonomiske motiver vokser imagehensyn i betydning, jo større virksomheden er.

Særligt grønt image og CSR politik spiller en betydende rolle for virksomheder med 100 eller flere ansatte, mens det er så godt som uden betydning for små virksomheder med under 10 ansatte. Omvendt er der her ingen særlige forskelle på tværs af brancher, hvilket også stemmer godt med forhåndsforventningen – det er størrelse (ressourcer) mere end branche, som forklarer, om man bevidst arbejder med grønt image og CSR politik.

Information og rådgivning spiller den tungeste rolle, når virksomhederne skal pege på, hvordan man bedst kan støtte dem i arbejdet med energieffektivisering, jfr. tabel 3.

Total (n=608)

1-9 ansatte (n=141)

10-49 ansatte (n=153)

50-99 ansatte

(n=87)

100-249 ansatte (n=119)

250+

ansatte (n=108)

Spare penge 65% 63% 72% 66% 66% 71%

Skåne miljøet 31% 30% 36% 24% 43% 43%

Udskiftning ved behov 27% 27% 24% 32% 20% 13%

Økonomisk gevinst og minimal besvær 25% 25% 24% 22% 27% 22%

Ressourceoptimering for at forbedre konkurrenceevnen 11% 9% 18% 17% 29% 21%

Henvendelser fra energirådgivere eller -konsulenter 10% 11% 7% 4% 7% 6%

Bedre indeklima 9% 9% 6% 11% 13% 13%

Understøtte virksomhedens grønne image 7% 3% 17% 21% 27% 29%

En del af virksomhedens CSR-politik 3% 0% 12% 10% 27% 38%

Mere tilfredse medarbejdere 2% 1% 7% 10% 5% 4%

Opfordring eller pres fra kunder 1% 0% 3% 1% 1% 2%

Andet 3% 4% 1% 0% 0% 0%

Q8. Hvilke af følgende forhold beskriver bedst årsagen til, at jeres virksomhed energieffektiviserer?

(9)

7 Tabel 3: Hvordan understøttes energieffektivisering i virksomhederne?

Men som også vist tidligere spiller den økonomiske dimension en stigende rolle med stigende størrelse på virksomhederne. Blandt de helt store virksomheder efterspørges især rådgivning om sparepotentialet, professionel konsulentbistand og synliggørelse af støtte- og tilskudsordninger. Derimod synes der ikke at være nogen sammenhæng med branchetilhør – igen er det altså størrelse mere end branche, som forklarer variationen.

De økonomiske motiver vejer også tungest, når man ser specifikt på valg af lyskilder, som illustreret i figur 3.

Figur 3: Motivatorer for valg af lyskilder

Total (n=608)

1-9 ansatte (n=141)

10-49 ansatte (n=153)

50-99 ansatte

(n=87)

100-249 ansatte (n=119)

250+

ansatte (n=108)

Generel information om energieffektivisering 27% 27% 32% 27% 35% 23%

Troværdig rådgivning om sparepotentialet i virksomheden 26% 21% 42% 43% 44% 59%

Personlig henvendelse og vejledning 20% 21% 15% 19% 20% 9%

Professionel konsulentbistand 20% 16% 34% 25% 32% 42%

Synliggørelse af støtte- og tilskudsordninger 19% 19% 14% 24% 36% 35%

Simple tjeklister og vejledninger i energieffektivisering 17% 17% 16% 10% 17% 14%

Mindre bureaukrati og færre krav 14% 16% 4% 11% 16% 3%

Bedre finansieringsmuligheder/metoder 9% 8% 11% 7% 8% 7%

Virksomheden energieffektiviserer ikke 7% 8% 2% 0% 0% 0%

Etablering af lokale netværk, der formidler viden om energie 5% 5% 5% 2% 13% 8%

Ved ikke 3% 1% 9% 10% 4% 1%

Q9. Hvordan understøtter man bedst jeres virksomhed, når det handler om energieffektivisering?

38%

51%

28% 22% 25%

50%

35%

35%

35%

45%

7% 6%

25%

22%

17%

3% 4% 9%

13% 8%

1% 2% 3%

4% 1%

2% 1% 1% 4% 4%

Lang levetid Besparelser på elregningen Miljøhensyn Etablerings- omkostningerne

Arbejdsmiljø og indeklima

Q12: Hvor væsentligt er følgende, når din virksomhed vælger lyskilder?

Meget væsentligt Væsentligt Middel Uvæsentligt Meget uvæsentligt Ved ikke

(10)

8 Lang levetid og besparelser på elregningen tillægges langt større vægt end både miljøhensyn,

etableringsomkostninger og arbejdsmiljø.

Og vi ser nøjagtigt det samme mønster, når vi ser på de specifikke motiver for at anskaffe LED belysning frem for andre typer belysning. De fire hyppigst nævnte motiver er lavere energiforbrug (46%), lavere driftsomkostninger (30%), lang levetid (28%) og prisen (19%). Først på 8. pladsen kommer miljø, nævnt af 6%.

3.2 LED belysnings udbredelse

Anvendelse af LED belysning er udbredt i danske virksomheder. Hele 60% af de private danske

virksomheder har mindst én LED installation i virksomheden, jfr. Figur 4. Samtidig viser figuren også, at de traditionelle højt forbrugende gammeldags glødepærer efterhånden er ved at være helt udfaset, efter at salget af dem ophørte i 2012.

Figur 4: Typer af lyskilder der anvendes i virksomhederne

Udbredelsen af LED belysning øges i takt med virksomhedsstørrelse jfr. Figur 5. Blandt virksomheder med 100 eller flere ansatte har i gennemsnit 9 ud af 10 virksomheder mindst 1 LED installation.

76%

60%

45%

30%

17%

Lysstofrør LED-pærer Sparepærer Halogen belysning Glødepærer

Q10: Hvilke typer af lyskilder anvender man i virksomheden?

Alle virksomheder (n=608)

(11)

9 Figur 5 : Typer af lyskilder der anvendes i virksomhederne, fordelt på antal ansatte

Samtidig gælder, at de andre belysningsformer har en mere ensartet penetration på tværs af alle virksomhedstørrelser. Det er altså ikke således, at mindre virksomheder i større grad holder fast i de traditionelle belysningsformer – men de er måske ikke first-movers på LED belysning?

At LED har stor udbredelse i fx store virksomheder må dog ikke tolkes som, at potentialet i denne gruppe er udtømt. LED penetrationen beregnes alene på, at der er mindst én LED installation i virksomheden, og der er derfor stadig et betragteligt urealiseret potentiale for LED belysning alene ved at øge antal LED installationer i virksomheder, der allerede har LED som lyskilde.

LED penetrationen er størst i ejendomshandel og udlejning (typisk ejendomsmæglere) samt detailhandel jfr. Figur 6.

76% 75%

81%

70%

79% 80%

60% 57%

64%

75%

86%

95%

45% 43%

52%

39%

49% 53%

30% 29% 34% 34%

42% 42%

17% 16% 18%

13%

19% 19%

Total (n=608) 1-9 ansatte (n=141) 10-49 ansatte (n=153) 50-99 ansatte (n=87) 100-249 ansatte (n=119)

250+ ansatte (n=108)

Q10: Hvilke typer af lyskilder anvender man i virksomheden?

Lysstofrør LED-pærer Sparepærer Halogen belysning Glødepærer

(12)

10 Figur 6: Typer af lyskilder der anvendes i virksomhederne, fordelt på branche, sorteret efter

forekomst af LED belysning

Netop disse brancher er da også karakteriseret ved udvidede åbningstider, behov for oplyste

vinduesudstillinger og store salgsarealer med belysning også i dagtimerne og dermed et relativt stort energiforbrug.

LED penetrationen er lavest i finansiering og forsikring samt information og kommunikation – typisk brancher med normale åbningstider, ingen store oplyste salgsarealer men primært kontormiljøer.

LED belysning har sin højeste udbredelse i detailhandelens butikker og showrooms, hvor 2 ud af 3 (64%) af de detailhandlende har installeret LED belysning i et eller andet omfang (jfr. figur 7). Men dette viser også, at der er et betydeligt potentiale, da hver tredje detailhandler altså endnu ikke har en LED installation.

76%

74%

69%

47%

77%

89%

92%

81%

89%

77%

68%

52%

60%

88%

83%

67%

60%

59%

55%

53%

52%

49%

45%

13%

45%

72%

41%

50%

33%

39%

46%

39%

47%

34%

42%

50%

30%

11%

46%

40%

16%

24%

19%

43%

31%

17%

47%

67%

17%

25%

9%

15%

9%

26%

9%

6%

25%

28%

8%

56%

Total (n=608) Ejendomshandel og udlejning

(n=35)

Detail (n=104) Kultur, fritid og anden service

(n=58)

Handel og transport (n=63)

Bygge og anlæg (n=57) Administration, undervisning

og sundhed (n=47) Erhvervsservice (n=37) Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (n=60) Landbrug, skovbrug og fiskeri

(n=41) Information og kommunikation (n=59) Finansiering og forsikring

(n=47)

Q10. Hvilke typer af lyskilder anvender man i virksomheden?

Lysstofrør LED-pærer Sparepærer Halogen belysning Glødepærer

(13)

11 Figur 7: Hvor anvendes LED belysning?

Ellers er det især i kontorer, administration og receptionsområder man finder LED installationer mens det i bygge og anlæg samt landbrug, skovbrug og fiskeri også i en vis udstrækning bruges som oplysning af produktionsområder.

Der har på forhånd været en hypotese om, at der ville være en barriere for LED belysning pga. myter om LED pærernes kvalitet (pærer fremstillet før 2013, se også nærmere herom i kapitel 3.4).

Dette er dog ikke tilfældet, som illustreret i figur 8. Blandt de 40% af virksomhederne, som endnu ikke har installeret nogen form for LED belysning svarer halvdelen (54%), at der ikke er noget, der afholder dem fra at købe LED belysning. Den tilsvarende andel blandt virksomheder, der allerede har anskaffet LED

belysning i en eller anden udstrækning er 70%. Der er altså stadig et betragteligt uudnyttet potentiale for LED i danske virksomheder.

38%

22%

36%

40%

41%

27%

10%

58%

38%

38%

32%

37%

14%

2%

1%

4%

14%

6%

4%

28%

3%

9%

29%

64%

18%

14%

30%

10%

16%

9%

7%

28%

8%

20%

24%

26%

13%

18%

13%

17%

12%

5%

6%

8%

9%

10%

24%

23%

11%

29%

9%

25%

4%

3%

3%

11%

7%

8%

21%

14%

Total (n=608) Landbrug, skovbrug og fiskeri

(n=41)

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (n=60) Bygge og anlæg (n=57)

Handel og transport (n=63) Information og kommunikation (n=59) Finansiering og forsikring

(n=47) Ejendomshandel og udlejning

(n=35)

Erhvervsservice (n=37) Administration, undervisning

og sundhed (n=47) Kultur, fritid og anden service

(n=58)

Detail (n=104)

Q11: I hvilke områder af virksomheden anvendes LED?

Kontorer, administration og receptionsområde Butikker, showrooms el.lign.

Udendørsbelysning på parkering, bygning mm. Lager- og opbevaringsområde Produktionsområde

(14)

12 Figur 8: Barrierer for LED belysning

Myterne om kvaliteten af LED belysningen eksisterer ikke i nævneværdigt omfang i danske virksomheder, og der er ingen speciel forskel mellem virksomheder, der har og ikke har LED installationer. Væsentligste barriere er prisen på LED pærer, og denne barriere er næsten lige udbredt, hvad enten man har eller ikke har installeret LED. Yderligere information om tilbagebetalingstiden på en LED pære vil derfor kunne accelerere accepten af LED som belysningsform.

At myterne om LED belysning ikke eksisterer i nævneværdigt omfang illustreres da også i figur 9, som viser penetrationen af LED installationer for årene før 2012 til 2015, hvor der er tale om eksponentiel vækst i antal installationer.

Figur 9: Årstal for seneste installation af LED (Base: alle virksomheder med LED belysning, n=363)

Dette eksponentielle mønster er, med mindre variationer, ensartet på tværs af alle brancher, også

70%

16%

8% 5%

2% 1% 1%

54%

20%

8% 8% 8%

4% 4%

Nej, intet afholder mig fra at købe

LED

Pris LED kan ikke levere den ønskede kvalitet

lys

Frygt for dårligt lys Jeg kan ikke finde en LED, der passer

til mine eksisterende

armaturer

Tror ikke på den lange levetid

Andet

Q16: Er der noget, der afholder dig fra at købe LED-belysning? Hvis ja: Hvad afholder dig fra at købe LED-belysning?

Har installeret LED belysning (n=363) Har ikke installeret LED belysning (n=245)

2% 5%

10%

24%

56%

3%

Før 2012 2012 2013 2014 2015 Ved ikke

Q15: Hvornår har I senest installeret LED-belysning i virksomheden?

(15)

13 detailhandelen. Danske virksomheder har altså fokus på LED, og ovenstående fører til en forventning om, at salg og penetration af LED vil vokse yderligere i årene fremover.

3.3 Informationssøgning og købskanaler

Virksomhederne søger typisk information om belysning på Internettet eller hos installatører – mest udpræget på Internettet hvad angår virksomheder, der allerede har installeret LED.

Figur 10: Informationssøgning

Virksomheder, som allerede har installeret LED, nævner også hyppigt ”andre steder” uden nærmere specifikation, og man kan formode, at dette er hos energiselskaberne, der jo har energibesparelser på agendaen i deres energirådgivning. Ellers er det karakteristisk, at de virksomheder, som ikke allerede har installeret LED, ikke søger nogen information om belysning, sandsynligvis fordi emnet ikke er et

tema/problem i virksomheden.

Internettet og installatørerne er altså primære kilder til virksomhedernes viden om LED.

Lyskilder købes typisk via installatører, grossister eller i byggemarkeder, som illustreret i figur 11.

41%

21%

7% 5% 4%

1% 0%

15%

2%

12%

30%

25%

11%

7% 4% 3%

0%

7%

3%

26%

Internettet El- installatører

Grossist- virksom- heder/

leveran- dører

Bygge- markeder

Producenter Special- /lampe- forretning

Super- markeder

Andre steder Ved ikke Søger ikke information

Q18: Hvor søger du information om lyskilder?

Har installeret LED belysning (n=363) Har ikke installeret LED belysning (n=245)

(16)

14 Figur 11: Hvor købes lyskilder?

Strukturelt er der samme indkøbsmønster blandt både virksomheder med og uden LED installation, men det er dog kendetegnende, at virksomheder, der ikke allerede har installeret LED, i højere udstrækning køber lyskilder hos installatører. Installatørerne er altså en potentielt vigtig kanal for vejledning af virksomheder, der ikke allerede har en LED installation.

Set i sammenhæng med at virksomheder uden LED installation også i vid udstrækning søger information om lyskilder hos installatører (figur 10), sætter resultatet dog også fokus på et potentielt problem: Er der tilstrækkeligt fokus på LED belysning blandt installatørerne? Dette sættes bl.a. i relief af, at virksomheder med LED installation i vid udstrækning køber belysning hos byggemarkeder, hvor der netop er stort fokus på LED.

3.4 Tilfredshed med LED belysning

Tilfredsheden med virksomhedens LED belysning er generelt høj, både hvad angår levetid, lysstyrke, farve og lyskvalitet – myterne om LED belysning afkræftes altså også blandt de virksomheder, der har erfaringer med LED.

27%

24% 23%

12%

7% 6%

1%

5% 6%

40%

25%

12%

6%

9% 7%

0% 3%

7%

Via el- installatører

Via grossist- virksomheder

Byggemarked Internettet Special- /lampe- forretning (herunder IKEA)

Supermarked/

dagligvare- butik

Direkte hos producenter

Andre steder Ved ikke

Q17: Hvor køber du typisk dine lyskilder?

Har installeret LED belysning (n=363) Har ikke installeret LED belysning (n=245)

(17)

15 Figur 12: Tilfredshed med LED belysning (base: alle virksomheder med LED belysning, n=444)

Kun hvad angår pris, er tilfredsheden på middelniveau, hvilket jo også skal ses i lyset af den højere pris for en LED pære sammenlignet med fx en almindelig sparepære.

Figur 13: Tilfredshed med LED belysning afhængigt af anskaffelsesår (base: alle virksomheder med LED belysning, n=444)

Der kan ses en markant forskel i tilfredshed afhængigt af, om LED installationen er anskaffet før eller efter 2012.

85% 92%

85% 84%

63%

2%

7% 12% 12%

29%

12%

1% 2% 4% 8%

Levetid Lysstyrken Farven Farvegengivelsen/

lyskvalitet

Prisniveauet

Q13: Er du generelt tilfreds med følgende forhold vedrørende virksomhedens LED-belysning

Ja Nej Ved ikke

87% 86%

100%

92%

70%

87%

56%

87%

30%

65%

2012 eller før (n=35) 2013 eller efter (n=392)

Q13: Er du generelt tilfreds med følgende forhold vedrørende virksomhedens LED-belysning Levetid Lysstyrken Farven Farvegengivelsen/ lyskvalitet Prisniveauet

(18)

16 Med forbehold for de ret få interviews i virksomheder, som har anskaffet LED belysning i 2012 eller

tidligere, så vurderes såvel farven på lyset, lyskvaliteten og prisniveauet markant bedre i installationer anskaffet i 2013 eller senere. Og det var jo netop fra 2013, at den nye mærkning af LED lyskilder blev introduceret. Og som også vist tidligere i figur 9, er den eksponentielle udvikling i installation af LED markant fra 2013 og efterfølgende år.

(19)

17

4. Om metode og gennemførelse

Målgruppen for undersøgelsen er defineret som private danske virksomheder med 1 ansat eller flere. I den enkelte virksomhed er gennemført interview med en person, der har enten helt eller delvist ansvar for beslutninger om virksomhedens energiforbrug.

Undersøgelsen er gennemført med 608 telefoniske interviews, og disse er gennemført i perioden fra den 11. november til den 30. november 2015, begge dage inkl.

Samplet til brug for undersøgelsen er trukket fra NN Markedsdatas Erhvervsregister, som opdateres på basis af CVR registrets oplysninger.

Ved samplingen er der indledningsvis disproportioneret på branche og antal ansatte, som illustreret herefter om materialets sammensætning. Denne disproportionering er sket for at sikre tilstrækkelig repræsentation af besvarelser også fra de antalsmæssigt meget store virksomheder og fra antalsmæssigt små brancher. Efterfølgende er der udtrukket ekstra virksomheder i detailhandel for at sikre, at denne branche repræsenteres med minimum 100 interviews.

Gennemførselsprocenter på 491 er beregnet som:

Bruttosample 7737

Ikke brugt 1470

Ugyldigt telefonnummer 133

Bortfald ved screening 1411

Estimeret andel bortfald blandt ikke trufne 1913 Estimeret andel bortfald blandt nægtere 1566

Nettosample 1244 100%

Ikke trufne 439

Nægtere 197

Gennemført 608 49%

En gennemførelsesprocent på 49 er erfaringsmæssigt god i B2B undersøgelser med beslutningstagere.

1 Ved beregningen er der taget hensyn til, at et meget stort antal virksomheder er blevet frascreenet, da kvoterne for deres branche/størrelse har været fulde på kontakttidspunktet. Tilsvarende er der blandt ikke-trufne og nægtere estimeret, hvor mange der ville være blevet frascreenet, hvis det var lykkedes at få en dialog med den pågældende beslutningstager.

(20)

18 Nedenfor er vist materialets sammensætning – dels gennemførte interviews mod tilstræbt fordeling og vejet materiale mod national idealfordeling

Gennemført Tilstræbt Vejet Ideal * Ansatte:

1-9 ansatte 23% 20% 78% 78%

10-49 ansatte 25% 20% 17% 17%

50-99 ansatte 14% 20% 2% 2%

100-249 ansatte 20% 20% 2% 2%

250 ansatte eller flere 18% 20% 1% 1%

Branche:

Landbrug, skovbrug og fiskeri 7% 8% 3% 3%

Industri, råstofudvinding og forsyning 10% 8% 10% 10%

Bygge og anlæg 9% 8% 12% 11%

Handel og transport 10% 8% 17% 17%

Information og kommunikation 10% 8% 6% 6%

Finansiering og forsikring 8% 8% 4% 4%

Ejendomshandel og udlejning 6% 8% 11% 11%

Erhvervsservice 6% 8% 13% 13%

Administration, undervisning og

sundhed (privat) 8% 8% 10% 10%

Kultur, fritid og anden service (privat) 10% 8% 8% 8%

Detail 17% 17% 7% 7%

608 600 608 117.824

*Populationens fordeling i NN Markedsdatas Erhvervsregister

Vejningen har ingen indflydelse på konklusionerne men tjener alene til at bringe materialets sammensætning i overensstemmelse med den nationale fordeling.

Når man skal vurdere repræsentativiteten af en stikprøveundersøgelse, knytter der sig særlig interesse til bortfaldet, idet dettes sammensætning i forhold til populationen fortæller, hvorvidt der er grupper af interviewenheder med særlige kendetegn, der ikke er repræsenteret i den opnåede stikprøve. I det foreliggende tilfælde giver det dog ikke mening at lave en traditionel bortfaldsanalyse, da vi på forhånd ved, at der vil være ekstraordinært stort bortfald fx blandt mindre virksomheder, netop fordi der på forhånd er kvoteret på virksomhedernes størrelse for at sikre overrepræsentation af store virksomheder.

Derfor vil et stort antal små virksomheder være screenet fra, som redegjort for ved beregning af gennemførelsesprocent.

Vi har derfor specielt set på den del af bortfaldet, som kan henføres til nægtere, dvs. den del af samplet, som ved kontakt oplyser, at man ikke ønsker at deltage i undersøgelsen.

Dette er der redegjort for i tabellen herefter, som viser nægternes fordeling på antal ansatte og branche mod til sammenligning den tilstræbte fordeling:

(21)

19 Nægtere Tilstræbt

Ansatte:

1-9 ansatte 24% 23%

10-49 ansatte 29% 25%

50-99 ansatte 21% 14%

100-249 ansatte 14% 20%

250 ansatte eller flere 12% 18%

Branche:

Landbrug, skovbrug og fiskeri 5% 7%

Industri, råstofudvinding og forsyning 6% 10%

Bygge og anlæg 10% 9%

Handel og transport 10% 10%

Information og kommunikation 7% 10%

Finansiering og forsikring 7% 8%

Ejendomshandel og udlejning 8% 6%

Erhvervsservice 14% 6%

Administration, undervisning og

sundhed (privat) 6% 8%

Kultur, fritid og anden service (privat) 5% 10%

Detail 23% 17%

1276

Specielt på brancheniveau ses, at nægterbortfaldet er forhøjet i erhvervsservice og detailhandel. Hvad det sidste angår, skyldes det, at netop kvoten i detailhandel har været forhøjet, og at der derfor også må forventes et forhøjet bortfald pga. nægtere. Hvad angår erhvervsservice er der sandsynligvis tale om, at dette segment indeholder et stort antal små virksomheder, hvor ejeren ikke har kunnet afse tid til at give et interview.

Også blandt virksomheder med 50-99 ansatte ses et forhøjet bortfald, hvilket ikke umiddelbart kan forklares med andet end, at kvoten i dette segment også generelt har været svær at opfylde.

Ud fra en samlet vurdering af den anvendte metode, samplegrundlaget, gennemførselsprocenten, interviewenes fordeling og nægternes fordeling er det vor opfattelse, at nærværende undersøgelse er robust og repræsentativ for danske virksomheder, og at den kan danne grundlag for sikre og pålidelige konklusioner om udbredelsen og opfattelsen af LED belysning.

(22)

20

5. Bilag Latent Class segmentering

5.1 Metode og gennemførelse

Segmenteringen i undersøgelsen er lavet på baggrund af metoden Latent Class. Interessen for Latent Class modeller skyldes, at metoden kan give kraftige forbedringer i forhold til traditionelle tilgange som klynge, faktor, regression / segmentering, samt multivariable biplots og relaterede grafiske displays.

Traditionelle modeller, der anvendes i regression, diskriminant og log-lineær analyse indeholder parametre, der kun beskriver forholdet mellem de observerede variabler.

Latent klasse (LC) modeller adskiller sig fra disse ved at inddrage en eller flere diskrete ubemærkede variabler. I forbindelse med markedsundersøgelser, vil man typisk fortolke kategorier af disse latente variable, de latente klasser, som klynger eller segmenter.

LC modeller er ikke afhængige af de forudsætninger traditionelle modeller antager, som ofte overtrædes i praksis (lineær sammenhæng, normal fordeling, ensartethed). LC-modeller omfatter variabler af blandede skala typer (nominel, ordinal, vedvarende osv.) i samme analyse. Dette eliminerer behovet for den

sædvanlige anden fase af analysen, hvor en diskriminantanalyse udføres for at relatere klynge resultater til demografiske og andre variabler.

Segmenteringen tager udgangspunkt i spørgsmålene fra den kvalitative analyse udført af Hatch & Bloom A/S for Energistyrelsen, juni 2015, der omfatter virksomheders tilgang, forhold og årsag til effektivisering2. Efter afprøvning af alle tre spørgsmål blev Q7 (Hvilke af følgende udsagn passer bedst på virksomhedens forhold til energi og energiforbrug?) fravalgt i segmenteringen. Spørgsmålet kunne ikke bidrage til differentiering af segmenterne, grundet overvægt af svaret: ”Energi skal udnyttes mest effektivt, så vi undgår spild af ressourcer”. Segmenteringen er derfor udarbejdet på baggrund af Q6 og Q8.

Q6 Tilgang til effektivisering Systematisk (f.eks. energiledelse) Rationel

Nysgerrig Undersøgende Pragmatisk Interesseret Uinteresseret

Teknologisk og teknisk (optimering) Når det er påkrævet

Når det er muligt

Q8 Årsag til effektivisering

Ressourceoptimering for at forbedre konkurrenceevnen

Henvendelser fra energirådgivere eller -konsulenter Spare penge

Skåne miljøet

En del af virksomhedens CSR-politik Understøtte virksomhedens grønne image Økonomisk gevinst og minimalt besvær Mere tilfredse medarbejdere

Bedre indeklima

Udskiftning ved behov fx af belysning, vinduer, maskiner mm.

Opfordring eller pres fra kunder

Der blev valgt en endelig segmentløsning på 4 segmenter med en 9% fejlklassifikation. En løsning på både 3 og 5 segmenter blev i samme forbindelse afprøvet, men begge løsninger gav ikke nogen videre brugbare segmenter.

2 Q6. Hvordan vil du beskrive jeres virksomheds tilgang til energieffektivisering?

Q7. Hvilke af følgende udsagn passer bedst på virksomhedens forhold til energi og energiforbrug?

Q8. Hvilke af følgende forhold beskriver bedst årsagen til, at jeres virksomhed energieffektiviserer?

(23)

21 5.1.1 Segmenteringsnøgle

Efterfølgende er der udarbejdet tre segmenteringsnøgler for de fire segmenter baseret på Q6 og Q8.

De tre nøgler:

1. Supernøglen indeholder alle spørgsmålene fra Q6 og Q8. Nøglen klassificerer tilsammen segmenterne med 96% sikkerhed, og fra 94% til 100% afhængigt af segment.

2. Mediumnøglen er halvt så stor som supernøglen (de udvalgte spørgsmål er de 12 som giver størst varians mellem segmenterne). Nøglen klassificerer tilsammen segmenterne med 93% sikkerhed, og fra 89% til 96% afhængigt af segment.

3. Mikronøglen er halvt så stor som mediumnøglen (de udvalgte spørgsmål er de 6 som giver størst varians mellem segmenterne). Nøglen klassificerer tilsammen segmenterne med 85% sikkerhed, og fra 60% til 94% afhængigt af segment.

Når en segmenteringsnøgle ikke klassificerer med 100% skydes det, at metoden Latent Class er en sandsynlighedsmodel og ikke en model, som bygger på Euklidsk afstand.

En nærmere gennemgang af sikkerhedsniveauet, som kan bruges som tommelfingerregel:

1. Over 90% er højt/meget højt 2. 80-90% er godt

3. 70-79% er tilfredsstillende

4. 65-69% er acceptabelt uden at være prangende 5. Under 65% er ikke godt

Mikronøglen har den svaghed, at den kun klassificerer segmentet ”De systematiske” med 60%

nøjagtighed, på trods af en samlet klassificering på 85%. Mediumnøglen vil derfor være mere anvendelig, idet den klassificerer med et minimum på 89% nøjagtighed på segmentniveau (hvilket er godt) samtidig med, at den indeholder halvdelen af variablerne fra supernøglen.

(24)

22

5.2 De kvantitative segmenter

De 4 segmenter

1. De pragmatiske, andel: Antal 225 Procent 37 % 2. De nysgerrige, andel: Antal 171 Procent 28%

3. De systematiske, andel : Antal 137 Procent 23%

4. De uinteresserede, andel: Antal 75 Procent 12%

5.2.1 De pragmatiske

Baggrund Primært i hovedstaden

Lejer forhold (57%) Handel og transport (25%)

Primært: 1-9 ansatte Sekundært: 10-49 ansatte

Tilgang til energieffektivisering Energi skal udnyttes mest effektivt - Når det er påkrævet

- Pragmatisk - Når det er muligt - Rationel

Årsag Gennemfører i nogen grad energieffektiviseringer - Spare penge

- Udskiftning ved behov - Skåne miljøet

Rådgivning Generel information om energieffektivisering

LED 56 % har installeret LED

Type lyskilde Primært: Lysstofrør (lager) Sekundært: LED

Forhold til LED Etableringsomkostningerne og Arbejdsmiljø og indeklima er væsentlige

Er mere tilfredse med prisniveauet

Årsag LED - Lavere energiforbrug

- Lang levetid - Prisen

- Lavere driftsomkostninger

(25)

23 5.2.2 De nysgerrige

Baggrund Region Midtjylland og Hovedstaden

Ejer forhold (61%)

Bygge og anlæg & Handel og transport (35%) Primært: 1-9 ansatte Sekundært: 10-49 ansatte

Tilgang til energieffektivisering Energi skal udnyttes mest effektivt

(Det er moralsk forkert at overforbruge energi) - Interesseret

- Nysgerrig - Når det er muligt

Årsag Gennemfører i nogen grad energieffektiviseringer - Spare penge

- Økonomisk gevinst og minimalt besvær - Skåne miljøet

Rådgivning Troværdig rådgivning om sparepotentialet i virksomheden

LED 61 % har installeret LED

Type lyskilde Primært: Lysstofrør Sekundært: LED

Forhold til LED Miljøhensyn og lang levetid er væsentlige Er mere tilfredse med farven og kvaliteten

Årsag LED - Lavere energiforbrug

- (Prisen) - (Lang levetid)

(26)

24 5.2.3 De systematiske

Baggrund Region Midtjylland og Hovedstaden

Ejer forhold (54%)

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Erhvervsservice & Handel og transport (45%)

Primært: 1-9 Sekundært: 10-49 ansatte, lidt flere i de store grupper

Tilgang til energieffektivisering Energi skal udnyttes mest effektivt - Systematisk (f.eks. energiledelse) - Teknologisk og teknisk (optimering) - Når det er muligt

- Rationel

Årsag Gennemfører i høj grad (I meget høj grad)

energieffektiviseringer - Spare penge

- (Skåne miljøet)

Rådgivning - Troværdig rådgivning om sparepotentialet i virksomheden

- Generel information om energieffektivisering - Synliggørelse af støtte- og tilskudsordninger - Bedre finansieringsmuligheder/metoder

LED 76 % har installerede LED

Type lyskilde Primært: LED (kontorer) Sekundært: Lysstofrør

Forhold til LED Besparelser på elregningen er væsentligt

Er tilfredse med levetid og lysstyrke, men er utilfredse med prisen og til dels kvaliteten

Årsag LED - Lavere driftsomkostninger

- Lavere energiforbrug - Lang levetid

(27)

25 5.2.4 De uinteresserede

Baggrund Region Syddanmark og Hovedstaden

Lejer forhold (84%)

Administration, undervisning og sundhed, Ejendomshandel og udlejning & Information og kommunikation (48%)

Primært: 1-9 ansatte

Tilgang til energieffektivisering Energi er bare noget, man bruger - Uinteresseret

- Når det er påkrævet

Årsag Gennemfører ikke energieffektiviseringer

- Spare penge

- Udskiftning ved behov

Rådgivning - Virksomheden energieffektiviserer ikke - Generel information om energieffektivisering

LED 38 % har installeret LED

Type lyskilde Primært: Lysstofrør (kontorer) Sekundært: Spare pærer

Forhold til LED Lang levetid er væsentlig

Er tilfreds med levetid og lysstyrke

Årsag LED - Lavere energiforbrug

- LED er fremtiden

- Andre har rådet mig til at vælge LED-belysning

(28)

26

5.3 Yderligere nedbryd på segmenterne

5.3.1 Baggrund

Som det kan ses ud fra figuren med antal ansatte, har segmentet de uinteresserede den største andel af de mindre virksomheder (1-9), hvor segmentet de systematiske har en lidt større andel i de helt store

virksomheder (50-250+). Det tyder på at energieffektivisering i form af en systematik og økonomisk tilgang i højere grad er en del af de større virksomheder.

Branche varierer betydeligt på tværs af segmenterne fx er handel og transport mere udbredt blandt de pragmatiske, hvor bygge og anlæg i større udstrækning er repræsenteret hos de nysgerrige. Det tyder derfor på at en virksomheds energieffektivisering kan hænge sammen med branchen.

Udover at der kan være sammenhænge mellem brancher og energieffektivisering er der også tegn på at der er forskel på om virksomheden ejer eller lejer den bygning de er placeret i. Fx lejer langt størstedelen af de uinteresserede deres bygning, hvor de nysgerrige og systematiske i højere grad ejer.

Total (n=608)

De pragmatiske (n=225)

De nysgerrige (n=171)

De systematiske (n=137)

De uinteresserede (n=75)

1-9 78% 78% 75% 72% 94%

10-49 17% 18% 21% 19% 5%

50-99 2% 2% 2% 4% 1%

100-249 2% 1% 1% 3% 0%

250+ 1% 1% 1% 2% 0%

B1. Hvor mange ansatte er der i virksomheden (Grupperet)?

Total (n=608)

De pragmatiske (n=225)

De nysgerrige (n=171)

De systematiske (n=137)

De uinteresserede (n=75)

Handel og transport 17% 24% 17% 14% 2%

Erhvervsservice 13% 12% 14% 15% 10%

Bygge og anlæg 11% 8% 18% 11% 8%

Ejendomshandel og udlejning 11% 8% 12% 11% 16%

Industri, råstofindvinding og 10% 14% 1% 16% 8%

Administration, undervisning og 9% 6% 11% 10% 18%

Kultur, fritid og anden service 8% 8% 6% 10% 11%

Detail 7% 4% 10% 10% 2%

Information og kommunikation 6% 8% 4% 1% 14%

Finansiering og forsikring 4% 5% 3% 0% 11%

Landbrug, skovbrug og fiskeri 3% 2% 4% 3% 1%

B4. Hvad er virksomhedens branche?

Total (n=608)

De pragmatiske (n=225)

De nysgerrige (n=171)

De systematiske (n=137)

De uinteresserede (n=75)

Vores virksomhed lejer 51% 58% 38% 38% 84%

Vores virksomhed ejer bygningen 44% 39% 61% 54% 8%

Vores virksomhed ejer en andel i 4% 3% 1% 5% 8%

Andet 1% 0% 0% 4% 0%

B5. Hvordan er ejerforholdet af den bygning, hvor virksomheden er placeret?

(29)

27 5.3.2 Tilgang, forhold og årsag til energieffektivisering

De nysgerrige og de systematiske energieffektiviserer i højere grad end de pragmatiske og de

uinteresserede, hvilket stemmer overens med, at de især har en tilgang til at energieffektivisere når det er muligt samt er undersøgende. Forskellen mellem de nysgerrige og de systematiske er, at de nysgerrige generelt er mere interesseret, hvor de systematiske har en mere teknologisk og rationel tilgang til effektivisering.

Både de pragmatiske, de nysgerrige og de systematiske kan bedst se sig som en virksomhed der udnytter energi mest effektivt for at undgå spild, hvor de nysgerrige har en lidt mere grøn profil i form af, at de i højere grad synes det er moralsk forkert at overforbruge, end de tre andre segmenter, hvilket også kan ses i nedenstående tabel, hvor de mere er drevet af at skåne miljøet.

Total (n=608)

De pragmatiske (n=225)

De nysgerrige (n=171)

De systematiske (n=137)

De uinteresserede (n=75)

I meget høj grad 9% 2% 8% 25% 0%

I høj grad 24% 19% 22% 47% 2%

I nogen grad 32% 32% 55% 18% 5%

I mindre grad 17% 24% 10% 8% 29%

Slet ikke 18% 23% 4% 1% 65%

Ved ikke 0% 0% 0% 1% 0%

Q5. I hvilken grad gennemfører I i dag energieffektiviseringer i din virksomhed?

Total (n=608)

De pragmatiske (n=225)

De nysgerrige (n=171)

De systematiske (n=137)

De uinteresserede (n=75)

Når det er muligt 35% 34% 45% 39% 9%

Interesseret 30% 20% 76% 6% 0%

Når det er påkrævet 26% 62% 1% 1% 20%

Rationel 24% 28% 23% 31% 0%

Nysgerrig 16% 0% 50% 8% 0%

Pragmatisk 16% 36% 0% 10% 0%

Teknologisk og teknisk (optimering) 16% 5% 14% 39% 8%

Undersøgende 14% 9% 19% 24% 0%

Systematisk (f.eks. energiledelse) 13% 1% 0% 55% 0%

Uinteresseret 11% 0% 0% 1% 89%

Ved ikke 2% 1% 0% 5% 3%

Q6. Hvordan vil du beskrive jeres virksomheds tilgang til energieffektivisering?

Total (n=608)

De pragmatiske (n=225)

De nysgerrige (n=171)

De systematiske (n=137)

De uinteresserede (n=75) Energi skal udnyttes mest effektivt, så vi undgår

spild af ressourcer 43% 51% 46% 49% 4%

Det er moralsk forkert at overforbruge energi, hvis

man kan undgå det 29% 25% 37% 28% 28%

Energi er bare noget, man bruger – og skal man

spare, skal det kunne betale sig 18% 10% 13% 21% 50%

Det kræver for store investeringer at foretage

energieffektiviseringer 9% 14% 5% 2% 16%

Ved ikke 0% 0% 0% 0% 2%

Q7. Hvilket af følgende udsagn passer bedst på virksomhedens forhold til energi og energiforbrug?

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Vanskeligheder kan derfor også være særligt knyttet til enten mangel på indsigt (erkendelse) eller mangel på handling/handlingsred- skaber (praksis). Med denne skelnen in

Og først da kan litteraturen udsige noget væsentligt om virkelig- heden, når den ikke længere giver sig ud for at være, eller imitere, denne virkelighed, men i stedet viser sig

Og når bogen ikke længere er så centralt placeret, så er litteraturen det heller ikke, fordi det, der kendetegner denne 500-års periode fra, da Gutenberg opfandt tryk- kepressen

 Blandt de 15% af virksomhederne, der hverken har gennemført eller påtænker at gennemføre tiltag, nævnes som årsag hyppigst, at man prioriterer andre investeringer højere, og at

Derfor vil perioden op til 2030 i høj grad være kendetegnet som en transitionsperiode, hvor det handler om at gøre virksom- hederne i stand til at foretage de rigtige

Man står ved en skillevej, hvor jobcentre- ne fra at være et meget centralt sty- ret område kommer til at være i mere åben konkurrence med de øvrige vel- færdsområder i kommunen

De havde ikke opdaget eller i hvert fald ikke forberedt sig på, at ikke blot var ungdomsårgangene nu blevet meget større, men det var også en større pro- centdel af disse store

blev senere andelsmejeri, her havde Thomas Jensen sin livsgerning, indtil han blev afløst af sin svigersøn Ejner Jensen, der igen blev afløst af sin søn, Thomas Jensen,.. altså