Kandidatafhandling
Fremtidens præsentation af finansiel rapportering - ifølge IASB
The future of Financial Statement Presentation - according to the IASB
Kandidatafhandlingen er afleveret den 16. Maj 2011 af:
Andreas Mailand: _______________________
Vejleder:
Jens Oluf Elling
Censor:
Antal anslag: 161.372 Antal normalsider: 78
Summary
The subject of this master's thesis is the IFRS Staff Draft on Financial Statement Presentation pub- lished by IASB in July 2010, and how it affects the level of information presented in financial state- ments of Danish listed companies. In order to determine the affect on the level of information, I analysed the background for publication of the Staff Draft. It was published together with FASB as part of a joint convergent project, and is aiming at extinguishing the differences in presentation be- tween the two sets of standards. By doing so, it would increase the general level of value of the in- formation presented in financial statements. Prior do publishing the Staff Draft, the IASB they pub- lished a discussion paper, detailing the ideas and intentions of the financial statement presentation project. This was received with mixed feedback on which the Staff Draft was based.
To measure the value, or rather the change in value, I determined, that the intended primary users of the Staff Draft are investors and analysts, which are the group of users of financial statements, which has the most comprehensive need for financial information, for their analysis of present or potential investments. The financial statements are, prepared in order enable them to predict future cash flows to fulfil that need. Based upon this, I determined that the appropriate measure of infor- mation value, were the valuation models these predictions are used for. I identified the discounted cash flow model and the residual income model for that purpose. The analysis of information value was therefore measured, against the information that goes into these models. I therefore com- pleted an analysis of the basic inputs of the models, and determined that the primary financial statements are to be reformulated, for the purpose these valuations models, and determined the appropriate changes generally needed to do so.
Then I prepared an analysis of the paragraphs of the Staff Draft, and how they would impact the fi- nancial statements compared to present regulation. I discovered that, significant changes would come from the proposal, which would significantly change the face of the financial statements, key figures and subtotals generally used. I applied this analysis to the published financial statements of the Carlsberg Group for 2010, to gain a practical understanding of the impact of the content of the Staff Draft. My findings were that, as expected the financial statements, and especially the balance sheet and the statement of cash flows, will change quite substantially.
My overall conclusion is that, the level of information will overall be increased, with the application of the Staff Draft. Especially the mandatory direct cash flow will increase the value of the informa- tion, and particularly to the benefit of investors that, apply the cash flow model in their analysis.
However, it also distorts the overview, due to the increased number of items, and the change of balance sheet presentation.
Indholdsfortegnelse summarisk
1
Indledning 7
2
Formål og baggrund 21
3
Regnskabsbrugerne og deres behov for finansiel rapportering 33
4Indhold og konsekvenser af udkastet til ny regnskabsstandard 47
5
Ny præsentation i praksis 61
6
Konklusion 79
7
Perspektivering 81
8
Kildefortegnelse 83
9
Bilag 85
Indholdsfortegnelse detaljeret
1
Indledning 7
1.1 Problemsøgning 7
1.2 Problemformulering 8
1.2.1 Problemstilling 8
1.3 Formålet med afhandlingen 9
1.4 Problemafgrænsning 9
1.4.1 Sammenligning af diskussionsoplæg og foreløbigt udkast til ny standard 9
1.4.2 Sammenlignelighed 10
1.4.3 Koncernregnskabet 10
1.4.4 Geografisk afgrænsning 10
1.4.5 Regnskabsbrugere 10
1.4.6 Alternative rapporteringskrav 10
1.4.7 Primære regnskabsopstillinger 11
1.4.8 Totalindkomstopgørelse 11
1.4.9 Egenkapitalopgørelse 11
1.4.10 Interim rapportering 11
1.4.11 Ledelsesberetningen og supplerende beretninger 12
1.4.12 Finansielle virksomheder 12
1.4.13 Cost-benefit problematik 12
1.4.14 Nøgletal og kursdannelse 12
1.4.15 Anvendelse af Carlsbergs regnskab 13
1.4.16 Værdiansættelse 13
1.4.17 Oversættelse 13
1.5 Afhandlingens målgruppe 14
1.6 Anvendelse af begreber og betegnelser i afhandlingen 14
1.6.1 Finansiel rapportering 14
1.6.2 Primære opstillinger 14
1.7 Model- og metodevalg 15
1.7.1 Problemstilling 15
1.7.2 Synsvinkel 15
1.7.3 Kvalitative og kvantitative metoder 16
1.7.4 Teori og empiri 16
1.8 Litteratur og kildekritik 17
1.8.1 Objektivitet 17
1.8.2 Litteratursøgning 17
1.8.3 Kildekritik 18
1.9 Afhandlingens struktur 19
2
Formål og baggrund 21
2.1 Kapitlets formål og opbygning 21
2.2 Formålet med finansiel rapportering efter IFRS 21
2.3 Baggrunden for projektet 22
2.4 Formålet med projektet 24
2.5 Projektets fase A 25
2.6 Projektets fase B 26
2.7 Sammenfatning 29
3
Regnskabsbrugerne og deres behov for finansiel rapportering 33
3.1 Kapitlets formål og opbygning 33
3.2 Definition af regnskabsbrugere og deres behov 33
3.3 Værdiansættelsesmodeller 36
3.3.1 Cash flow-modellen 38
3.3.2 Residualindkomst-modellen 39
3.4 Reformulering af de primære opstillinger 39
3.4.1 Totalindkomstopgørelsen 39
3.4.2 Balancen 40
3.4.3 Pengestrømsopgørelsen 41
3.4.4 Diskonteringsfaktor og vækstforventninger 43
3.5 Sammenfatning 44
4
Indhold og konsekvenser af udkastet til ny regnskabsstandard 47
4.1 Kapitlets formål og opbygning 47
4.2 Kort om det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard 47
4.3 Indholdet af det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard 48
4.4 Disaggregeringsprincippet 49
4.4.1 Disaggregering af totalindkomstopgørelsen 50
4.4.2 Disaggregering af balancen 50
4.4.3 Disaggregering af pengestrømsopgørelsen 51
4.5 Sammenhængsprincippet 52
4.5.1 Regnskabets struktur 52
4.5.2 Business 54
4.5.3 Finansiering 55
4.5.4 Selskabsskat 56
4.5.5 Ophørende aktiviteter 56
4.5.6 Multi-kategori transaktioner 56
4.5.7 Anden klassifikationsvejledning 56
4.6 Sammenfatning 57
5
Ny præsentation i praksis 61
5.1 Kapitlets formål og opbygning 61
5.2 Identifikation af regnskabet 61
5.3 Omarbejdning af totalindkomstopgørelse 62
5.4 Omarbejdning af balancen 68
5.5 Omarbejdning af pengestrømsopgørelsen 72
5.6 Sammenfatning 76
6
Konklusion 79
7
Perspektivering 81
7.1 Det foreløbige udkast og fremtiden 81
8
Kildefortegnelse 83
8.1 Bøger og publikationer 83
8.2 Artikler og nyhedsbreve 83
8.3 Regulering inklusive udkast og diskussionsoplæg 83
8.4 Rapporter og notater 84
8.5 Årsrapporter 84
8.6 Hjemmesider 84
9
Bilag 85
9.1 Bilag 1 - Appendix C 85
9.2 Bilag 2 - Primære opstillinger i årsrapporten for Carlsberg A/S for 2010 93
9.3 Bilag 3 - Anvendte noter 98
9.4 Bilag 4 - Omarbejdede primære opstillinger for Carlsberg A/S for 2010 107
Figuroversigt
Figur 1 - Afhandlingens struktur 20
Figur 2 - Regnskabsbrugernes heterogene informationsbehov 34
Figur 3 - Oversigt over indirekte nutidsværdimodeller 37
Figur 4 - Oversigt over elementerne i diskonteringsfaktoren 43
Tabeloversigt
Tabel 1 - Fordeling af respondenter på diskussionsoplægget 27 Tabel 2 - Oversigt over sektioner, kategorier og underkategorier i de primære opstillinger 54 Tabel 3 - Omarbejdet totalindkomstopgørelse for Carlsberg-gruppen - 1. del 64 Tabel 4 - Omarbejdet totalindkomstopgørelse for Carlsberg-gruppen - 2. del 65 Tabel 5 - Omarbejdet totalindkomstopgørelse for Carlsberg-gruppen - 3. del 67 Tabel 6 - Omarbejdet balance for Carlsberg-gruppen - 1. del 69 Tabel 7 - Omarbejdet balance for Carlsberg-gruppen - 2. del 70 Tabel 8 - Omarbejdet balance for Carlsberg-gruppen - 3. del 71 Tabel 9 - Omarbejdet pengestrømsopgørelse for Carlsberg-gruppen - 1. del 73 Tabel 10 - Omarbejdet pengestrømsopgørelse for Carlsberg-gruppen - 2. del 74 Tabel 11 - Omarbejdet pengestrømsopgørelse for Carlsberg-gruppen - 3. del 75
1 Indledning
1.1 Problemsøgning
Mens støvet er ved, at lægge sig over efterdønningerne af den globale finansielle krise, forsætter den finansielle verden sin hastige udvikling, både hvad angår omfang og kompleksitet. Denne ud- vikling synes båret frem, både af den tiltagende udbredelse af informations-teknologi og generelle globalisering, men paradoksalt nok også, som følge af ønsket om stadig større gennemsigtighed.
Sammenfletningen af forskelligartede økonomier og traditioner, har skabt behov for fælles regel- sæt, og det har udmøntet sig i internationale samarbejder, samt grundlæggelsen af organisationer til, at varetage udviklingen af fælles standarder på tværs af landegrænser. En udvikling der er star- tet længe før den finansielle krise - en udvikling, der også påvirker danske virksomheder.
Et område hvor der er identificeret et behov for ensartethed, er reglerne for regnskabsaflæggelse for børsnoterede virksomheder. I den europæiske union, og dermed også i Danmark, er denne op- gave lagt i hænderne på IASBI, som har ansvaret for at udvikle og vedligeholde de standarder, som børsnoterede virksomheder skal aflægge regnskab efter. Disse standarder er adopteret, som gældende regelsæt - med lokale varianter - i store dele af verden. I USA har man sit eget regelsæt, populært kaldet US GAAP, som varetages af IASB's amerikanske pendant FASB. Der er siden 2002 arbejdet på at skabe konvergens mellem de to regelsæt. Dette arbejde antages at ville fort- sætte et stykke ud i fremtiden da, der er fundamentale forskelle i synspunkterne på en række om- råder, men foreløbigt samarbejdes der om det man kan blive enige om. Således sker udsendelsen af nye regnskabsstandarder i samarbejde mellem de to organisationer.
IFRS standarderne er løbende blevet mere og mere detaljeorienteret, og følger dermed den form som US GAAP er udarbejdet under. Et område hvor man dog ikke har haft en specielt detaljeret regulering, er kravene til den eksterne præsentation af den finansielle rapportering. I Europa har dette primært været overladt til virksomhederne selv, og det har betydet at man i Danmark, lige- som i andre lande, derfor har ofte fulgt den nationale tradition, baseret på ikke længere gældende lovgivning. Dette betyder, at regnskaber aflagt efter IFRS er vidt forskellige, i form og derfor også i graden af informationsværdi. Denne mangel på sammenlignelighed på tværs af grænser, og den manglende informationsværdi, er hvad IASB, gennem et projekt drevet i fællesskab med FASB, har forsøgt at komme til livs, først ved udsendelsen af et diskussionsoplæg i 2008, senere efter- fulgt af et foreløbigt udkast (Staff Draft) i 2010, til en ny regnskabsstandard for præsentation af fi- nansiel rapportering.
1.2 Problemformulering
Med udgangspunkt i den indledningsvise præsentation af emnet, vil jeg i det følgende konkretisere problemstillingen gennem opstilling af et hovedspørgsmål samt en række underspørgsmål, som knytter sig til hovedspørgsmålet.
1.2.1 Problemstilling
Med udgangspunkt i det foreløbige udkast til en ny regnskabsstandard vedrørende præsentation af finansiel rapportering udsendt i juli 2010, er det min hensigt, at analysere, om de præsentations- mæssige konsekvenser ved at tilføje oplæggets elementer til det eksisterende regelsæt, vil medfø- re en forøget informationsværdi for regnskabsbrugerne.
Følgende hovedspørgsmål kan formuleres med henblik på belysning af den overordnede problem- stilling:
Hvordan og i hvilket omfang vil indførelsen af de foreslåede ændringer i det foreløbige udkast til ny en regnskabsstandard for præsentation af finansiel rapportering efter IFRS, øge informa- tionsværdien af den finansielle rapportering, sammenlignet med regnskabsbrugernes behov?
Til brug for besvarelsen af hovedspørgsmålet vil jeg besvare en række underspørgsmål, der kan formuleres som følger:
• Hvorfor er det nødvendigt at, ændre kravene til præsentation af finansiel rapportering efter IFRS?
For at besvare hovedspørgsmålet er det relevant at, kende formålet med at ændre kravene til fi- nansiel rapportering. Jeg vil her se nærmere på de præmisser under hvilke udkastet er udviklet og, hvilke mål der er opsat for projektet for at klarlægge hvorfor projektet er igangsat.
• Hvem er regnskabsbrugerne og hvad er deres behov for finansiel rapportering?
For at besvare hovedspørgsmålet er det relevant at specificere hvis behov man søger at imøde- komme, samt hvad disse behov konkret består i. Jeg vil her forholde mig til hvem det er man tilsig- ter at henvende sig til med udkastet og, hvad deres konkrete behov er. Dette vil jeg gøre ved dels at forholde mig til projektforlægget, samt dels til hvad teorien på området nævner som behov der skal opfyldes for at regnskabsbruger har et tilfredsstillende grundlag at drage sine konklusioner på, herunder brugen af udvalgte kendte værdiansættelsesmodeller.
• Hvad er de konkrete ændringer som det foreløbige udkast til regnskabsstandard foreslår?
For at besvare hovedspørgsmålet er det relevant at kende indholdet af udkastet og, forstå på hvil- ke områder det væsentligst vil ændre hvordan man præsenterer finansiel rapportering. Dette vil jeg gøre ved at gennemgå indholdet af det foreløbige udkast og, sammenligne væsentlige enkeltheder med de regler der gælder i dag.
• Hvordan vil et regnskab i praksis ændre sig hvis det var aflagt som foreslået i oplægget?
For at besvare hovedspørgsmålet er det relevant at, forstå de praktiske implikationer ved at man ændrer kravene til præsentationen af finansiel rapportering. Jeg vil se hvordan et regnskab helt konkret kommer til at se ud, samt identificere eventuelle væsentlige forskelle der er i præsentatio- nen sammenlignet med i dag. Dette vil jeg gøre ved at omarbejde et officielt aflagt regnskab der overholder danske og internationale krav til præsentationen.
1.3 Formålet med afhandlingen
Formålet med afhandlingen er at analysere, hvorvidt de forslag, der fremsættes i IASB's foreløbige udkast til ny regnskabsstandard vedrørende præsentation af finansiel rapportering, øger informati- onsniveauet i forhold til de gældende regler. Analysen foretages med udgangspunkt i danske for- hold med fokus på sammenlignelige værdiansættelsesmodeller.
1.4 Problemafgrænsning
Dette afsnit har til formål, at argumentere for hvilke mulige aspekter af problemstillingen, der ikke vil blive behandlet i afhandlingen.
1.4.1 Sammenligning af diskussionsoplæg og foreløbigt udkast til ny standard
Der vil ikke blive foretaget en selvstændig analyse af forskellene mellem det oprindelige diskussi- onsoplæg vedrørende præsentation af finansiel rapportering udsendt i oktober 2008 og, det forelø- bige udkast til ny regnskabsstandard der blev udsendt i juli 2010. Formålet med afhandlingen er, at analyserer hvorvidt forslaget til standard afhjælper eventuelle mangler i den finansielle rapporte- ring, og ikke hvad udviklingen har været i projektet vedrørende præsentation af finansiel rapporte- ring som helhed. Jeg afgrænser mig ikke fra, at anvende diskussionsoplægget eller anvende kommentarerne til oplægget i min problembehandling.
1.4.2 Sammenlignelighed
Da formålet med afhandlingen er, at foretage en analyse af om informationsniveauet i finansiel rapportering vil forbedres, målt i forhold til regnskabsbrugernes behov, vil jeg ikke særskilt analyse- re om indholdet i forslaget, giver øget sammenlignelighed mellem rapporteringer. Dette antages som udgangspunkt at være tilfældet hvis, der indføres detaljerede fælles regler.
1.4.3 Koncernregnskabet
Da IFRS standarderne som udgangspunkt er målrettet imod udarbejdelsen af koncernregnskabet, og da koncernregnskabet efter min opfattelse er den langt mest forekommende rapporteringsform blandt aflæggerne, vil mine analyser og eksempler også tage udgangspunkt i koncernregnskabet.
Jeg afgrænser mig derfor fra, at undersøge påvirkningen af selskabsregnskabet.
1.4.4 Geografisk afgrænsning
Da det som nævnt indledningsvis kan være forskelligt hvordan finansiel rapportering præsenteres fra land til land i dag, vil jeg foretage min analyse med udgangspunkt i danske forhold. Det vil sige, at det er ændringerne i forhold til gældende regler for danske børsnoterede virksomheder med an- vendelse af de normer for præsentation, der er udbredt blandt danske virksomheder. Det vil om- vendt også sige, at jeg afgrænser mig fra, at analysere hvilke implikationer det vil have i andre lan- de, baseret på deres lokale regulering og regnskabstradition.
1.4.5 Regnskabsbrugere
Regnskabsbrugere er i regnskabsfaglig litteratur og lovgivning en varierende størrelse, der spæn- der fra at være en relativ snæver kreds af virksomhedsinteressenter til, at være alle der i selv den mest perifere udstrækning kan tænkes, at have en interesse i virksomheden. Jeg har valgt, at an- vende IASB's definition af regnskabsbrugere, fordi det efter min overbevisning, bedst harmonerer med at analysere, hvorvidt IASB's forslag forbedrer informationsniveauet for regnskabsbrugerne.
Dette er væsentligt for afhandlingen, da det er bestemmende for hvordan jeg kan måle udviklingen i informationsværdien af de foreslåede ændringer til præsentation af finansiel rapportering.
1.4.6 Alternative rapporteringskrav
Da afhandlingen er baseret på danske forhold, og dermed tager sit afsæt i IASB's foreløbige ud- kast til ny regnskabsstandard vedrørende præsentation af finansiel rapportering, vil jeg ikke forhol- de mig til de elementer af udkastet, som er specifikke for aflæggere der anvender US GAAP. Det betyder også, at jeg ikke tager stilling til hvilke ændringer det vil medføre for virksomheder, der eventuelt har aflagt efter US GAAP sideløbende med deres IFRS rapportering. Dette skyldes at
denne gruppe virksomheder i Danmark, vurderes at være stærkt begrænset, og eventuelle konklu- sioner baseret på en sådan undersøgelse ikke vurderes, at ville bidrage væsentligt til besvarelsen af hovedspørgsmålet.
1.4.7 Primære regnskabsopstillinger
Det er min vurdering, at ændringerne som er foreslået i det foreløbige udkast til ny regnskabsstan- dard om præsentationen af finansiel rapportering, i høj grad er rettet imod de primære regnskabs- opstillinger, som er defineret i afsnit 1.6.2. Det skyldes blandt andet, at de primære opstillinger ikke er specielt detaljeret reguleret i dag, hvorimod oplysningskravene som skal fremgå af noteappara- tet allerede i dag, er indgående beskrevet i standarderne. En stigning i oplysningskravene er ikke det, der alene øger informationsværdien. Her er præsentationen også væsentlig. Det er efter min opfattelse derfor relevant, at basere min konklusion på ændringerne af de primære opstillinger (se dog afsnit 1.4.8 og 1.4.9), hvorfor jeg afgrænser mig fra, at foretage detaljeret analyse af konse- kvenserne ved ændring af kravene til noteapparatet.
1.4.8 Totalindkomstopgørelse
Præsentationen af totalindkomst er et emne, som i flere omgange har været behandlet i forbindel- sen med projektet om finansiel rapportering. Senest har et endeligt udkast til en tilføjelse til IAS 1 været i høring, og det forventes at denne tilføjelse vil blive indføjet i standarden i maj 2011. Indhol- det af tilføjelsen er medtaget i det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard om finansiel rapporte- ring. Jeg afgrænser mig fra, at foretage en detaljeret beskrivelse og analyse af disse ændringer ved gennemgangen af det foreløbige udkast, da de dels er beskrevet i al væsentlighed i afsnit 2.5 omhandlende projektets indledende fase, og dels fordi de foreslåede ændringer ikke vurderes, at være afgørende for afhandlingens endelige konklusion.
1.4.9 Egenkapitalopgørelse
Præsentationen af egenkapitalen i egenkapitalopgørelsen ændres ikke umiddelbart ved det forelø- bige udkast, hvorfor det ikke skønnes at være relevant, at foretage beskrivelse og analyse af kra- vene til egenkapitalopgørelse i udkastet.
1.4.10 Interim rapportering
Præsentation af finansiel rapportering for så vidt angår interim rapportering, er omfattet af fase C af projektet vedrørende finansiel rapportering, som beskrevet i afsnit 2.4. Dette arbejde er endnu ikke påbegyndt og det skønnes derfor ikke, at være relevant for afhandlingen at inddrage problemstil-
1.4.11 Ledelsesberetningen og supplerende beretninger
Kravene til ledelsesrapportering er særegne for Danmark, men det er et emne som IASB også har taget op og udforsker i større grad end tidligere. Selvom beretninger fra ledelsen og andre supple- rende beretninger absolut må tillægges betydelig vægt når man skal vurdere det samlede informa- tionsniveau i finansiel rapportering, afgrænser jeg mig fra, at analysere disse da de ikke er omfattet af udkastet fra IASB som min afhandling tager sit udgangspunkt i. Det er min holdning, at dette emne er mere relevant at tage op, når der foreligger et samlet udkast til indholdet af denne "bløde"
rapportering i samspil med den "hårde" rapportering, som er den jeg vil fokusere på.
1.4.12 Finansielle virksomheder
Udkastet vurderes at ville stille finansielle virksomheder overfor særlige problemstillinger sammen- lignet med virksomheder indenfor industri, service m.v. omfattet af mere generelle regler og, at det- te i sig selv retfærdiggør em selvstændig opgave. Jeg har derfor valgt, at afgrænse mig fra, at ana- lysere de specifikke konsekvenser forslagene i udkastet har for finansielle virksomheder.
1.4.13 Cost-benefit problematik
Jeg mener, at omkostningerne forbundet med at indføre og rapportere i overensstemmelse med udkastet, skal indgå i overvejelserne når det endelige udkast skal fremsættes, forventeligt i løbet af 2011. Jeg vil imidlertid ikke foretage en cost-benefit analyse af at indføre udkastet i sin nuværende form, da det ikke vurderes at ligge indenfor problemstillingens rammer. Jeg mener, at det først og fremmest er vigtigt at fastslå hvorvidt det tilgodeser de behov der antageligt er, før det er relevant at foretage en sådan analyse. Jeg vil dog ikke afgrænse mig fra at forholde mig til emnet i min per- spektivering.
1.4.14 Nøgletal og kursdannelse
Såfremt udkastet vedtages i sin nuværende form, er det min vurdering, at det vil have betydning for de mellemtotaler og nøgletal, som regnskabsbrugere traditionelt forholder sig til. Det vil således formentlig være nødvendigt, at redefinere en række nøgletal, ligesom de resultatorienterede mel- lemtotaler vil ændre navn og sammensætning. Man kan ikke afvise, at dette eller udkastet gene- relt, vil kunne føre til ændret adfærd, for så vidt angår kursdannelsen på udstedte aktier i de aflæg- gende virksomheder. Jeg vurderer, at dette ikke ligger inden for mit problemfelt, men nærmere i forlængelse heraf, hvorfor jeg afgrænser mig fra, at analysere hvorvidt en sådan effekt kan opstå.
1.4.15 Anvendelse af Carlsbergs regnskab
Jeg har i afhandlingen, efter bedste evne, foretaget omarbejdning af Carlsberg-gruppens primære koncernregnskabsopstillinger, som de er offentliggjort i årsrapporten for Carlsberg A/S for 2010.
Udover det praktiske aspekt i, at jeg er ansat i Carlsbergs koncernregnskabsafdeling, er valget og- så foretaget ud fra den overvejelse, at det er et koncernregnskab jeg vurderer, indeholder en høj grad af informationsværdi. Man kan naturligvis spørge sig selv om man i stedet burde fokusere på et regnskab af mere tvivlsom kvalitet med lavere informationsværdi. Det er min opfattelse, at det er mere interessant at analysere et regnskab, som har en reel ambition om at levere information til læserne frem for det modsatte. Et andet forhold der spiller ind i valget af Carlsbergs regnskab er, at det indeholder et bredt udsnit af de regnskabsmæssige problemstillinger, som virksomheder kan have i deres regnskaber og, som giver anledning til overvejelser når kravene til præsentation skal ændres. Også på den baggrund vurderes Carlsberg derfor, at være et godt valg. Det er vigtigt at understrege, at omarbejdelsen af Carlsberg regnskab er sket udelukkende ud fra de oplysninger der er i årsrapporten, således det sikres at ingen ikke tidligere offentliggjorte informationer præsen- teres i denne sammenhæng. Dette betyder også, at der er områder hvor en fuldstændig omarbej- delse ikke er mulig på baggrund af de informationer der er tilgængelige i årsrapporten. I disse til- fælde har jeg i stedet foretaget et skøn eller lavet tilfældige fordelinger som er tydeligt markerede således, at det fortsat er muligt at drage en konklusion uden, at det nødvendigvis sker på et helt korrekt grundlag. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 5.
1.4.16 Værdiansættelse
Der vil i afhandlingen ikke være fokus på, at gennemgå de anvendte værdiansættelsesmodeller ud fra et finansieringsteoretisk synspunkt. Ved analysen af hvilken information enkeltelementerne af modellerne fokuserer på er det antaget, at modellen anvendes på en virksomhed der udelukkende er finansieret ved egenkapital og simpel gæld, uagtet at dette ikke er tilfældet for Carlsberg, der benytter sig af forskellige finansieringsformer med forskellige risikoprofiler. Det skønnes ikke at bi- drage væsentligt til besvarelse af afhandlingens problemformulering, at øge kompleksiteten på det- te område. Der vil ikke blive udarbejdet egentlig værdiansættelser af Carlsberg da dette ikke er formålet med afhandlingen, hvilket også reducerer risikoen for, at konklusionen er baseret på et utilstrækkeligt grundlag da, der som beskrevet i afsnit 1.4.15, er blevet foretaget skønsmæssige og tilfældige allokeringer i omarbejdningen af Carlsbergs koncernregnskab.
1.4.17 Oversættelse
Der er i afhandlingen gengivet formuleringer og betegnelser samt anvendt kildehenvisninger som
den anvendte terminologi. Hvis en anvendelse af en engelsksproget formulering, betegnelse eller kilde vurderes at være forkert refereret, eller på anden måde ikke måtte være i overensstemmelse med det der er angivet, beror dette efter forfatterens bedste skøn alene på forkert oversættelse.
1.5 Afhandlingens målgruppe
Afhandlingens primære målgruppe er afhandlingens vejleder og censor, mens den sekundære målgruppe er professionelle regnskabsbrugere og -producenter med solid regnskabsmæssig bag- grund. Det forudsættes i afhandlingen, at læser har et godt kendskab til terminologier indenfor bå- de IFRS regnskabsaflæggelse og værdiansættelse, da disse ikke vil blive defineret eller gennem- gået detaljeret.
1.6 Anvendelse af begreber og betegnelser i afhandlingen
I det følgende afsnit vil jeg gøre rede for de mest anvendte begreber og betegnelser som de er an- vendt specifikt i afhandlingen, da jeg håber, det vil lette tilgangen for læseren.
1.6.1 Finansiel rapportering
'Finansiel rapportering' er min omskrivning af 'General purpose financial statements', som er det begreb IASB anvender til beskrivelse af det produkt, der kommer ud af at efterleve kravene under IFRS. IASB anerkender at lokal regulering gør, at den samlede rapportering som regnskabsaflæg- ger producerer, oftest vil omfatte mere end hvad IFRS foreskriver. Af samme årsag indeholder IAS 1 ingen definition af hvad 'General purpose financial statements' dækker over.1 Da jeg har afgræn- set mig fra at behandle krav der falder uden for IFRS regimet, vil jeg anvende betegnelsen finan- siel rapportering som en generel betegnelse for produktet af en regnskabsaflæggelse efter IFRS.
Det er efter danske normer det som normalt omtales som 'regnskabet', der indeholder de primære opstillinger samt tilhørende noter inklusiv beskrivelse af anvendt regnskabspraksis. Regnskabet er et delelement af årsrapporten, som er den lovpligtige betegnelse for det dokument som regn- skabsaflæggerne producerer når de foretager officiel afrapportering efter årsregnskabsloven i Dan- mark.
1.6.2 Primære opstillinger
Betegnelsen primære opstillinger anvendes på de opstillinger, der udgør den primære kilde til in- formation i den finansielle rapportering og som omfatter:
• Resultatopgørelsen
• Totalindkomstopgørelsen (indeholdende elementer af anden totalindkomst)
• Balancen
• Egenkapitalopgørelsen
• Pengestrømsopgørelsen
I afhandlingens gennemgang af elementerne i henholdsvis diskussionsoplægget og det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard, omtales den kombinerede resultatopgørelse og totalindkomstop- gørelse som 'totalindkomstopgørelsen', da dette er den betegnelse denne opstilling forventes at ville få fremadrettet.
1.7 Model- og metodevalg
Afsnittet har til formål at give læseren en forståelse for de metoder, som jeg har valgt at inddrage i besvarelsen af afhandlingens hovedspørgsmål, herunder hvordan de enkelte kapitler i afhandlin- gen er struktureret for, at lette tilgangen til forståelsen for problemstillingen samt konklusionen på hovedspørgsmålet.
1.7.1 Problemstilling
Jeg har ved formuleringen af problemstillingen valgt at anvende den syntetiske metode. Metoden tager udgangspunkt i, at der formuleres et hovedspørgsmål, som yderligere kan opdeles i en ræk- ke underspørgsmål. Svarene til underspørgsmålene danner således grundlaget for besvarelsen af hovedspørgsmålet. I relation til opgavestrukturen bevirker det, at forklaringerne kommer først og svaret til sidst.2 Som alternativ til den syntetiske metode kan man anvende den analytiske meto- deII. Jeg har valgt den syntetiske metode, fordi jeg mener, at det giver den bedste indføring i stoffet og, at det giver en bedre opbygning af denne afhandling end den analytiske metode. Endvidere ønsker jeg at holde mulighederne åbne med hensyn til sammenfatninger, der eventuelt indbyrdes er i modstrid med hinanden. Dette betyder, at sammenfatningerne ikke nødvendigvis har lige stor vægt i relation til den endelige konklusion, men at de bør være en del af det samlede perspektiv.
1.7.2 Synsvinkel
I afhandlingen anlægges primært en deskriptiv synsvinkel, idet afhandlingens problemformulering er formuleret med udgangspunkt i forholdene "som de er". Denne synsvinkel er valgt, fordi jeg vil analysere årsagsvirkningssammenhænge mellem i elementerne i afhandlingens problemfelt under
hensyntagen til hvad der er væsentligt og hvad der er uvæsentligt. Dette skal sikre, at der en høj grad af selvstændighed i afhandlingen, uagtet at afhandlingen netop tager udgangspunkt i forhol- dene ”som de er”.3
Der vil dog forekomme passager i afhandlingen, hvor der anlægges en normativ synsvinkel, såle- des at forholdene præsenteres, som de "bør være" efter min og/eller andres mening.
Afhandlingen inddrager således begge synsvinkler. Brugen af en synsvinkel udelukker ikke den anden, blot de ikke anvendes samtidig.
1.7.3 Kvalitative og kvantitative metoder
Metodevalget er foretaget med udgangspunkt i afhandlingens formål. Der findes grundlæggende to hovedformer for metode inden for samfundsvidenskaberne - den kvalitative og den kvantitative me- tode.
Kvalitative metoder kendetegnes som metoder, der giver forståelse for problemstillingen, men ikke giver en forklaring på problemstillingen.4 Ved brug af kvalitative metoder er læser således i stand til at opnå et dybere kendskab til de problemstillinger, som efterfølgende forklares gennem kvantitati- ve metoder. Hensigten med den kvalitative undersøgelsesmetode er, at forstå det særlige/unikke frem for det generelle.
Kvantitative metoder anvendes til at opnå en forståelse for de årsagsvirkningssammenhænge, der typisk kendetegner problemstillingerne. Metoderne bygger derfor typisk på statistik og matematik og benyttes derfor også som et redskab til at efterprøve hypoteser m.v. Hensigten med den kvanti- tative metode er, modsat den kvalitative, at årsagsforklare undersøgelsens genstandsområde.5 Jeg har valgt primært at anvende den kvalitative metode. Dette skyldes, at afhandlingens sigte i høj grad er forstående frem for forklarende, da formålet er at forstå forhold omkring ændringen af krav til præsentation af finansiel rapportering.
1.7.4 Teori og empiri
Ved udarbejdelsen af afhandlingen har jeg primært anvendt empirien inden for regnskabsområdet i form af regnskabsstandarder, fortolkningsbidrag, love, forordninger samt udkast og oplæg til frem-
II Den analytiske metode tager sit afsæt i en eller flere formulerede hypoteser, hvis bekræftelse eller afkræftelse, vil føre til konklusionen på afhandlingen. Fra Hansen, H.P. (1993), "Eksamensteknik Målrettet - koncentreret - effektiv", p. 32-
tidig regulering som grundlag for min behandling og konklusion. Endvidere anvendes teori indenfor for såvel regnskab som investeringsteori.
Regnskabsteorien som anvendes i afhandlingen, er primært centreret omkring definitionen af regn- skabsbruger og hvem finansiel rapportering efter IFRS henvender sig til. Definition af regnskabs- bruger er et emne der har optaget regnskabslitteraturen altid og, som derfor er indgående behand- let andre steder, hvorfor det ikke skønnes at være nødvendigt at teoretisere over dette i denne af- handling. Tilsvarende gælder for inddragelsen af værdiansættelsesteorier og, deres praktiske ap- plikation værdiansættelser.
1.8 Litteratur og kildekritik
1.8.1 Objektivitet
Afhandlingen er i sagens natur påvirket af, at være skrevet af en person der har praktisk erfaring med anvendelsen IFRS gennem nuværende og tidligere arbejde. Dermed kan det forekomme, at der er anlagt en mere praktisk tilgangsvinkel frem for en teoretisk. Ikke desto mindre forsøger af- handlingen, at bearbejde problemstillingen objektivt, med inddragelse af argumenter, såvel for som imod, indførelsen af nye krav til præsentation af finansiel rapportering aflagt efter IFRS standar- derne. Dette er naturligvis suppleret med min egne subjektive tilkendegivelser med baggrund i min praktiske erfaring. Det er oplagt, at regnskabsproducenter vil være skeptiske i forhold til skærpede regler for præsentation med det merarbejde og, deraf følgende øgede omkostninger det måtte medføre. Da synsvinklen på problemstillingen er regnskabsbrugers, har jeg forsøgt at være så lidt påvirket som muligt af denne skepsis.
1.8.2 Litteratursøgning
Til brug for udarbejdelsen af afhandlingen, har jeg primært foretaget desk research ved at jeg har indhentet litteratur fra en række kilder. Faglitteratur på regnskabsområdet som anvendes af forfat- teren i hverdagen samt biblioteket på Handelshøjskolen i København, har dannet udgangspunkt for min søgning efter bibliografisk litteratur. Endvidere er der anvendt pensum fra mit studie på Handelshøjskolen i København. Det skal nævnes, at emnet ikke er specifikt beskrevet og behand- let i praksis da der er tale om helt ny regulering som er baseret på et relativt ubetrådt teoretisk grundlag. Af samme årsag, er der derfor heller ikke inddraget af faglitteratur i væsentligt omfang til at forklare dette grundlag.
Internettet er anvendt til, at søge yderlig information i form af artikler etc. Den primære kilde til in-
darder, udkast til nye standarder, diskussionsoplæg, information om projekter og, dels alle de hø- ringssvar på udsendte diskussionsoplæg og udkast til standarder som er indsendt til IASB.
Med basis i min erfaring fra revisions- og regnskabsbranchen og, mine HD og kandidatstudier på Handelshøjskolen, i København har jeg også anvendt mit netværk til at søge inspiration og ander- ledes synsvinkler. Selvom dette har karakter af field research, er det dog ikke indarbejdet som så- dan i afhandlingen, da det ikke kan antages at være empiriske undersøgelser der er statistisk fun- derede endsige veldokumenterede.
Henvisninger til og anvendelse af internationale regnskabsstandarder, foretages for så vidt angår IFRS standarder, som udgangspunkt til "2010 International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010" udgivet af IASB. Henvisning til gældende standar- der pr. 1. januar 2010 skønnes hensigtsmæssig, da det er efter det regelsæt Carlsberg A/S har af- lagt det regnskab som analyseres i afhandlingen.
Henvisninger til IFRS begrebsrammen sker som udgangspunkt til seneste offentliggjorte begrebs- ramme som er indeholdt i "2011 International Financial Reporting Standards - Official pronounce- ments as issued at 1 January 2011". Begrebsrammen er ændret i forhold til 2010, blandt andet for så vidt angår definitionen af regnskabsbrugerne. Da regnskabsbrugerne skønnes at være mål- gruppen for det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard, er det efter min opfattelse relevant at anvende den definition, der vil være gældende når standarden i givet fald vil træde i kraft, og ikke den definition der tidligere var gældende.
Henvisninger til udkast og diskussionsoplæg fra IASB foretages til disse som de er offentliggjort på IASB's og FASB's hjemmesider.
1.8.3 Kildekritik
Ved udarbejdelsen af afhandlingen er der anvendt, danske såvel som internationale publikationer, fra relevante institutioner og virksomheder. Anvendelsen af udenlandsk litteratur betyder, at denne ikke er målrettet mod danske forhold. Det er dog min opfattelse, at litteraturen godt kan overføres på danske forhold og, dermed kan bidrage til at løse problemstillingen.
En stor kilde til information stammer fra IASB selv og, vil derfor i sagens natur inddrage IASB's holdninger til emnet. Man kan diskutere hvilket synspunkt IASB indtager, men det er forfatterens opfattelse, at virksomhederne generelt ikke føler sig tilgodeset af IASB på bekostning af regn- skabsbrugerne. Jeg har forsøgt, at forholde mig til de synsvinkler der måtte lægge til grund for det
anvendte materiale under hensyntagen til formålet med afhandlingen, og således anført hvis der efter min overbevisning kan være tale om inhabilitet hos afsenderen.
Endvidere anvendes publikationer fra de store internationalt funderede revisionsvirksomheder, hvorved afhandlingen inddrager revisionsvirksomhedernes holdninger og anbefalinger omkring an- vendelsen af IFRS. Dette bør erindres ved læsning af afhandlingen. Med det formål, at belyse af- handlingens problemstilling så objektivt som muligt, har jeg sammenlignet de forskellige publikatio- ners holdninger og anbefalinger, frem for kun at anvende publikationer fra én revisionsvirksomhed.
Jeg har således ved udarbejdelsen af afhandlingen, hentet inspiration og viden fra andre publikati- oner, end dem der er nævnt i kildefortegnelsen.
Den finansielle krise, og de erhvervsskandaler der kom i kølvandet herpå, er ikke konsekvent ind- draget i alt det kildemateriale der er anvendt. Det kan tænkes, at disse forhold ville påvirke hold- ninger og forslag i en anden retning.
Jeg har forsøgt kritisk, at vurdere hvilket kildemateriale, der er relevant og ikke-relevant, men det er muligt, at læseren har et andet behov for information end det jeg har inddraget i afhandlingen.
Jeg anbefaler derfor, at læseren tilegner sig yderligere viden efter behov, for eksempel på bag- grund af afhandlingens litteraturliste.
1.9 Afhandlingens struktur
Figur 1 illustrerer grafisk hvordan afhandlingen er opdelt i kapitler og, har til formål at give læseren mulighed for, at visualisere hvorledes afhandlingens hovedspørgsmål søges belyst gennem besva- relsen af delspørgsmål. Numrene i figuren henviser til afhandlingens kapitler.
Figurens opbygning skal afspejle hvordan kapitel 2 og 3, i fællesskab skal etablere grundlaget for formuleringen af hovedspørgsmålet. Kapitel 4 har til formål, at identificere hvad det er diskussions- oplægget indeholder, mens kapitel 5 skal skabe det praktiske fundament for, at kunne konkludere på hovedspørgsmålet.
I perspektiveringen inddrager jeg beslægtede problemstillinger, som jeg har fundet interessante, at nævne i supplement til den resterende opgave.
Figur 1 - Afhandlingens struktur
Problembehandling
5. Ny præsentation i praksis
2. Formål og baggrund 3. Regnskabsbruger
4. Indhold og konsekvenser
6. Konklusion
7. Perspektivering 1. Indledning
Problemsøgning
Model- og metodevalg m.v.
Problemafgrænsning Problemformulering
Kilde: Egen tilvirkning
1 IASB, "International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010", IAS 1.BC13, IASB, London 2010, p. B654 2 H.P. Hansen, ”Eksamensteknik Målrettet – koncentreret – effektiv”, 1. udgave/ 1. oplag H.P. Hansen, København 1993, p. 32-33
3 H.P. Hansen, ”Eksamensteknik Målrettet – koncentreret – effektiv”, 1. udgave/ 1. oplag H.P. Hansen, København 1993, p. 37-38 4 Ib Andersen, ”Den skinbarlige virkelighed”, 3. udgave/1. oplag, Samfundslitteratur, København 2003, p. 47-48
5 Ib Andersen, ”Den skinbarlige virkelighed”, 3. udgave/1. oplag, Samfundslitteratur, København 2003, p. 47-48
2 Formål og baggrund
2.1 Kapitlets formål og opbygning
Afhandlingens overordnede problemstilling omhandler hvordan og, hvor meget forslagene i IASB's foreløbige udkast til ny regnskabsstandard vil øge informationsværdien for regnskabsbrugerne. I den forbindelse finder jeg det relevant, at belyse hvad det generelle formål ifølge IASB er med den finansielle rapportering. I naturlig forlængelse heraf, gennemgår jeg formålet med og baggrunden for projektet vedrørende præsentation af finansiel rapportering og, hvordan man er kommet frem til det foreløbige udkast til ny regnskabsstandard for at underbygge, at min problemstilling er relevant i forhold til IASB's arbejde med præsentation af finansiel rapportering.
2.2 Formålet med finansiel rapportering efter IFRS
IFRS standarderne er baseret på principperne i begrebsrammen (Conceptual Framework) for udarbejdelsen og aflæggelsen af finansiel rapportering.
Ifølge begrebsrammen er formålet med finansiel rapportering, at formidle information der er brug- bar for et bredt udsnit af regnskabsbrugere til, at træffe økonomiske beslutninger. Det fastslås og- så at ikke alle behov kan imødekommes ved finansiel rapportering efter IFRS, da det primært in- deholder retrospektive informationer og, ikke nødvendigvis indeholder ikke-finansielle informationer nødvendige for, at kunne tage økonomiske beslutninger. Denne information medtages i overvejel- serne når regnskabsbrugerne beslutter hvorvidt de vil beholde eller afhænde en investering eller, hvorvidt de skal genudpege eller erstatte ledelsen.6
Den standard under IFRS regimet, der optræder som begrebsrammens forlængede arm med hen- syn til præsentation, og dermed har størst relevans for min afhandling, er IAS 1, der indeholder kravene til præsentation af finansiel rapportering efter IFRS. Formålet med denne standard er, at sikre sammenlignelighed både mellem nuværende og tidligere perioders finansielle rapportering, men også den finansielle rapportering fra andre virksomheder. Den udstikker de overordnede krav til præsentation af finansiel rapportering, vejledning til opbygning heraf og minimumskrav til indhol- det.7
IAS 1 indeholder også en uddybende formålsbeskrivelse for finansiel rapportering generelt i forhold til det formål, der er beskrevet i begrebsrammen. Her beskrives den finansielle rapportering, som en struktureret fremstilling af en virksomheds finansielle stilling og finansielle performance. Formå- let hermed er, at formidle information om den finansielle stilling, performance og pengestrømme,
dere nævnes ledelsens forvaltningsevne også her. For at opfylde dette indeholder finansiel rappor- tering information om en virksomheds:
• Aktiver
• Forpligtelser
• Egenkapital
• Indtægter og omkostninger, inklusiv gevinster og tab
• Indskud fra og udlodninger til ejerne i deres kapacitet af ejere
• Pengestrømme
Denne information bidrager, sammen med anden information indeholdt i noterne, til regnskabsbru- gers forudsigelse af en virksomheds fremtidige pengestrømme, herunder særligt timingen heraf og graden af sikkerhed forbundet hermed.8 Også IAS 7, der indeholder kravene til udarbejdelse af pengestrømsopgørelse, er relevant for denne afhandling, da den i lighed med IAS 1 eventuelt vil blive afløst af den nye standard om præsentation af finansiel rapportering.
2.3 Baggrunden for projektet
Allerede tilbage i september 2001 iværksatte IASB et projekt, der havde til formål at forbedre nyt- teværdien af den information der blev præsenteret i resultatopgørelsen. Projektet gik under beteg- nelsen 'Performance Reporting Project'. I oktober 2001 iværksatte FASB et tilsvarende projekt uaf- hængigt at IASB's projekt. Begge organer begyndte at udvikle modeller til rapportering af indtægter og omkostninger, fuldt op af præliminære tests af disse modeller. De udviklede modeller var ikke ens, og dette førte hurtigt til kritik fra brugernes side da, der blandt disse, var et udbredt ønske om overensstemmelse mellem de to regnskabshierarkier.9
IASB og FASB indgik i september 2002 Norwalk-aftalen hvori de to standardsættende organer for- pligtede sig til, at arbejde for udviklingen af kompatible standarder af høj kvalitet, der kan anvendes til både national og 'cross-border' finansiel rapportering. Det blev aftalt, at eksisterende standarder skulle gøres fuldt kompatible så hurtigt som det var praktisk muligt samt, at fremtidige projekter skulle koordineres for at sikre fortsat kompatibilitet9.
I februar 2006 udsendte IASB og FASB et 'Memorandum of Understanding', som var en erklæring der fastslog prioriteterne for det fælles arbejdsprogram. I dette arbejdsprogram var indføjet en række delmål, som skulle nås inden udgangen af 2008. I april 2008 gentog IASB og FASB deres
hensigt om, at udvikle fælles standarder af høj kvalitet og satte nye mål, der skal nås inden udgan- gen af 2011.
Det oprindelige memorandum var udarbejdet på basis af tre principper:9
• Konvergens mellem regnskabsstandarder kan bedst opnås gennem udvikling over tid, af fæl- les standarder af høj kvalitet.
• Forsøg på at eliminere forskelle mellem to standarder der har behov for omfattende forbedrin- ger, er ikke den bedste udnyttelse af IASB's og FASB's ressourcer - i stedet skal en ny fælles standard udvikles, der forbedrer den finansielle information der rapporteres til investorerne.
• Hensynet til investorernes behov betyder, at konvergens mellem de to organer bedst opnås ved, at erstatte standarder med behov for forbedringer med nye standarder udviklet i fælles- skab.
Memorandummet identificerede 11 områder hvor IASB og FASB ville søge, at opnå konvergens mellem de to regelsæt:10
• Virksomhedssammenslutninger
• Finansielle instrumenter
• Præsentation af finansiel rapportering
• Immaterielle aktiver
• Leasing
• Forskelle mellem forpligtelser og egenkapital
• Indregning af indtægter
• Konsolidering
• Ophør af indregning
• Dagsværdi måling
• Pensionsforpligtelser (post employment benefits)
Ovennævnte er, med hensyn til projektfærdiggørelse i øjeblikket på varierende stadier, og pågår samtidig med IASB's og FASB's arbejde med dels, at skabe konvergens imellem og dels, forbedre de respektive begrebsrammer, der udgør fundamentet for regnskabsaflæggelsen efter de to regel- sæt.
2.4 Formålet med projektet
Som nævnt, så var det ene af de områder identificeret i memorandummet 'præsentation af finan- siel rapportering' og, de respektive projekter iværksat af IASB og FASB tilbage i 2001 blev i marts 2006 til et fælles projekt med betegnelsen 'Financial Statement Presentation Project', som jeg har valgt at oversætte til 'projektet om præsentation af finansiel rapportering'. Dette var en udvidelse af de oprindelige projekter under henholdsvis IASB og FASB til, at omfatte andet end blot indkomst- opgørelsen.
Det fælles projektet om finansiel rapportering har til formål, at etablere en standard der kan guide strukturen og præsentationen af information i den finansielle rapportering. Resultatet af projektet forventes, at påvirke hvordan ledelsen kommunikerer med brugere af finansiel information, såsom nuværende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer. Det er IABS's og FASB's mål, at øge anvendeligheden af den information der formidles gennem virksomhedernes finansielle rap- portering for således, at hjælpe regnskabsbrugerne med at træffe økonomiske beslutninger.11 Helt grundlæggende betyder det, at man vil reducere antallet af valgmuligheder i forhold til præ- sentationsform, som mange brugere havde udtrykt bekymring om, og som også generelt er IASB's ambition.12 Herudover havde mange brugere påpeget, at informationen er for aggregeret og inkon- sekvent præsenteret, hvilket gør det vanskeligt at forstå sammenhængende i rapporteringen.13 I planlægningsfasen splittede man projektet op i tre faser:14
• Fase A, der adresserede hvad der indgår i et komplet sæt af finansiel rapportering samt krav til præsentation af sammenligningstal.
• Fase B, der er den igangværende fase og, som fokuserer på de fundamentale problemstillin- ger vedrørende præsentation af information i den finansielle rapportering.
• Fase C, der endnu ikke er påbegyndt men, som vil omhandle præsentationen af interim rap- portering.
FASB besluttede at inddrage indholdet af fase A i deres arbejde med fase B, hvorfor det primært IASB der har foretaget konkrete tiltag i forbindelse med fase A.
2.5 Projektets fase A
Fase A udmøntede sig i en opdatering af IAS 1 'Presentation of Financial Statements' i september 2007. Opdateringen har været obligatorisk at anvende siden 1. januar 2009, og bragte i al væsent- lighed standarden i overensstemmelse med præsentationskravene efter US GAAP.15
Ud over hvad der er nævnt i afsnit 2.4 om indholdet af fase A, var de væsentligste ændringer til IAS 1:16
• Benævnelsen af de primære opstillinger balancen og pengestrømsopgørelsen ændres på en- gelsk til, hvad der oversat svarer til 'opgørelse af finansiel position' og 'opgørelse af penge- strømme'. Denne ændring var frivillig og, har ikke umiddelbart ført til nye benævnelser på dansk.
• Oplysningskrav vedrørende skat af anden totalindkomst.
• Krav om at egenkapitaltransaktioner med ejerne, i deres kapacitet som ejere, præsenteres særskilt og, at egenkapitaltransaktioner, der ikke er transaktioner med ejerne - kaldet anden totalindkomst - præsenteres enten i en fælles opstilling sammen med de almindelige resultat- poster kaldet totalindkomstopgørelsen, eller i særskilt opstilling - ligeledes kaldet totalind- komstopgørelsen - der så præsenteres umiddelbart efter resultatopgørelsen.
Der næres, ifølge IASB, dybe følelser blandt aflæggere for de oprindelige betegnelser for de pri- mære opstillinger, men det er min holdning, at det næppe var den mest betydningsfulde ændring for regnskabsbrugerne.17 Kravet om øgede oplysningskrav vedrørende skat af egenkapitaltransak- tioner, vurderer jeg heller ikke som værende en væsentlig ændring. Man kan måske undre sig over, at der var krav om oplysning af skatteeffekt af hvert element at anden totalindkomst, når der nu ikke er tilsvarende krav for enkelte elementer af resultatopgørelsen. Men her har hensynet til disse elementers ofte særegne karakter og tilsvarende anderledes skatteregler vejet tungt.18 Det som jeg umiddelbart fandt mest interessant, var ønsket om at skabe øget fokus på den samle- de værditilvækst i virksomheden ved, at forsøge at henlede regnskabsbrugernes opmærksomhed mod subtotalen 'totalindkomst' (total comprehensive income), frem for kun imod subtotaler som 'bruttoresultat', 'resultat af primær drift' og 'nettoresultat', der fremgår af resultatopgørelsen. Dette gøres ifølge IASB mest effektivt ved anvendelsen af en samlet opstilling til at præsentere totalind- komsten.19
Respondenterne reagerede kraftigt på dette, da ændringsforslaget til IAS 1 blev offentliggjort i marts 2006.20 Hovedparten ytrede dog tilfredshed med muligheden for fortsat, at præsentere resul- tatopgørelsen og totalindkomstopgørelsen i to separate opstillinger. Argumentet var generelt, at resultatopgørelsen er en vigtig primær opstilling, som bør bevares som en selvstændig opstilling.
Blandt andet på baggrund af respondenternes svar, samt hvad den generelle tendens har vist, er det min opfattelse, at hovedparten af regnskabsaflæggerne anvender to opstillinger.21 Uagtet at det ikke udgør et videnskabeligt funderet argument, så er det min opfattelse, at det er muligt at få en indikation af hvad tendensen er ved, at se på de publikationer som de store revisionsfirmaer udgi- ver om præsentation af finansiel rapportering. Både KPMG22, PwC23 og Ernst & Young24 anvender i deres illustrative eksempler på IFRS rapportering efter den opdaterede IAS 1, en præsentations- form med en selvstændig resultatopgørelse og en selvstændig totalindkomstopgørelse. Deloitte25 anvender derimod en samlet opstilling.
Mulighed for at præsentere resultatopgørelsen og elementer af anden totalindkomst i en opstillin,g vil blive den eneste tilladte med den kommende udsendelse af en tilføjelse til IAS 1 i maj 2011, der fjerner muligheden for, at præsentere totalindkomsten i to opgørelser. Set i lyset af, at responden- terne reagerede kraftigt på det oprindelige forslag om at slå de to opstillinger sammen, er det på- faldende at man så relativt hurtigt efter at have opdateret IAS 1, foretager denne, for nogen, ret fundamentale ændring. Forslaget til denne ændring blev da også mødt af kraftig kritik, da det blev udsendt i maj 2010 men ikke desto mindre har IASB og FASB valgt, at dette er det eneste tilladte forventeligt fra regnskabsår der begynder 1. januar 2012.26 Forslaget var et produkt af det arbejde, der blev foretaget i projektets anden fase.
2.6 Projektets fase B
Tilblivelsen af det foreløbige udkast til en ny regnskabsstandard for præsentation af finansiel rap- portering er et produkt, af et stort arbejde foretaget af IASB og FASB. De to organer udsendte i ok- tober 2008 fællesudarbejdede diskussionsoplæg, der i vid udstrækning gjorde op med den måde hvorpå man præsenterer finansiel rapportering.
Formålet med selve diskussionsoplægget var, at indhente holdninger til og erfaringer med præsen- tation af finansiel rapportering, med særligt fokus på de forslag som IASB og FASB præsenterede i oplægget. I lighed med sædvanlig praksis hos IASB når de udsender diskussionsoplæg eller ud- kast til standarder, havde aflæggerne også her indledningsvist en invitation til at kommentere på oplægget. Invitationen omfattede alle forhold beskrevet i oplægget og respondenterne opfordredes
til også, at kommentere på eventuelle yderligere forhold, som kunne være af aflæggernes interes- se.27
Selvom kommentarer ikke behøvede at være målrettet herpå, havde man opstillet 27 spørgsmål som man ønskede respondenternes konkrete svar på.28 De 26 af spørgsmålene var rettet mod alle brugere, mens det sidste kun var rettet mod US GAAP aflæggere. IASB og FASB offentliggjorde 227 modtagne kommentarbreve til oplægget.29 Respondenterne var fordelt således:
Tabel 1 - Fordeling af respondenter på diskussionsoplægget
Total % IFRS % US GAAP %
Aflæggere 98 43 73 43 25 44
Revisorer 38 17 29 17 9 16
Brugere 24 10 17 10 7 12
Standard udstedere/lovgivere 22 10 22 13 0 0
Akademikere 18 8 7 4 11 19
Øvrige 27 12 22 13 5 9
Total 227 100 170 100 57 100
Kilde: IASB, "Joint International Group and Financial Institution Advisory Group - Staff Paper - Overview of Comment Letters and Proposed Presentation Objectives", IASB agenda reference 1, IASB, London 2009, p. 5 (procentangivelserne er egen tilvirkning)
Budskaberne som IASB og FASB (udstederne) tog med fra disse kommentarbreve var mange herunder, at respondenterne overordnet set var positivt indstillet overfor ideerne i oplægget, men flertallet udtrykte deres bekymring for, at en alt for "usmidig" indførelse af forslagene om sammen- hæng mellem de primære opstillinger og øget disaggregering af linierne i opstillingerne, ville resul- tere i mere komplekse og svært forståelige rapporteringer. Forslagene i deres endelige form om øget sammenhæng mellem de primære opstillinger og disaggregering af elementerne af disse vil blive yderligere uddybet i kapitel 4.
En række specifikke forslag var respondenterne særligt interesserede i. Den generelle holdning blandt regnskabsbrugerne er medtaget:
• Krav om præsentation af operationelle pengestrømme ved anvendelse af den direkte metode.
Her var enkelte brugere positive.
• Disaggregering af totalindkomstopgørelsen efter både funktion og art i samme opstilling. Her var brugerne delte.
• Krav om udarbejdelse af et omfattende afstemningsskema mellem balance, pengestrømsopgø- relse og totalindkomstopgørelse. Her var brugerne generelt positive.
Sideløbende med den 6 måneder lange kommentarperiode, udførte IASB og FASB i fællesskab deres egne undersøgelser af effekten af oplæggets indhold. De foretagne undersøgelser havde til formål at:30
a) Fastslå hvorvidt den foreslåede præsentationsmodel forbedrede anvendeligheden af informati- onen i en virksomheds finansielle rapportering som beslutningsgrundlag for brugerne.
b) Få viden om de omkostninger der var forbundet ved, at implementere den foreslåede model samt at identificere utilsigtede konsekvenser ved at anvende modellen.
Disse undersøgelser var målrettet mod henholdsvis aflæggerne, regnskabsbrugerne samt den kvantitative påvirkning af den finansielle rapportering ved indførelse af den foreslåede model. Un- dersøgelserne var designet således:31
a) Aflæggerne skulle omarbejde deres finansielle rapportering for to på hinanden følgende regn- skabsår. Herefter skulle de udfylde en spørgeskemaundersøgelse vedrørende dette arbejde, samt estimere den forventede omkostning ved at implementere den foreslåede model.
b) Staben der arbejdede på projektet for IASB og FASB, udarbejdede på baggrund af de omar- bejdede finansielle rapporteringer fra aflæggerne en analyse af den kvantitative påvirkning af rapporteringen herunder hvor mange tilføjelser, ændringer og flytninger af linier i de primære opstillinger der blev foretaget ved omarbejdningen.
c) Brugerne var i undersøgelsen repræsenteret ved professionelle analytikere, der skulle foretage en sammenlignende vurdering af henholdsvis omarbejdede og ikke-omarbejdede finansielle rapporteringer og, på baggrund heraf udfylde en spørgeskemaundersøgelse.
Resultaterne af undersøgelserne var mange og detaljerede. De overordnede konklusioner var:32
• Flertallet af de deltagende aflæggere mente, at den omarbejdede finansielle rapportering kom- munikerede deres virksomheds finansielle resultater på samme niveau eller dårligere sammen- lignet med den ikke-omarbejdede rapportering.
• Antallet af linier i de primære opstillinger var øget med ca. 50% efter at der var reguleret for nye overskrifter, totaler, mellemtotaler og elementer af anden totalindkomst. Flertallet af disse linier fremkom i den sammenlagte resultatopgørelse/totalindkomstopgørelse. Stigningen i antallet af linier medførte ikke nødvendigvis en øget informationsværdi grundet manglende disaggregering af informationen.
• Et flertal af brugerne udtrykte en generelt positiv holdning til enkelt bestanddelene af modellen, men synes samlet set ikke at den præsenterer virksomhedens likviditet og finansielle fleksibili- tet bedre end ikke-omarbejdet finansielle rapportering.33
IASB og FASB havde hermed erhvervet sig et rimeligt omfattende erfaringsgrundlag og, modtaget en mængde kommentarer fra en bred skare af respondenter og, kunne med udgangspunkt i dette fortsætte processen med at udvikle et forslag til en standard for præsentation af finansiel rapporte- ring. En standard der, indenfor IFRS regimet, i givet fald vil afløse de nuværende standarder IAS 1 om præsentation af finansiel rapportering og IAS 7 om pengestrømsopgørelsen.34 Resultatet af dette arbejde vil blive gennemgået i kapitel 4.
2.7 Sammenfatning
Det er blevet fastslået, at det overordnede formål med finansiel rapportering er, at formidle infor- mation om den finansielle stilling, finansielle performance og pengestrømme til brug for at regn- skabsbrugere kan træffe økonomiske beslutninger. For at opfylde dette, indeholder finansiel rap- portering sammenlignelig information om en virksomheds aktiver, forpligtelser, egenkapital, ind- tægter og omkostninger samt pengestrømme. IASB og FASB har identificeret præsentation af fi- nansiel rapportering som et af flere områder hvor man vil søge, at opnå konvergens mellem de to regelsæt. På baggrund heraf blev projektet om præsentation af finansiel rapportering iværksat.
I projektets fase A gennemførtes i IASB regi en række mindre ændringer, samt en mere væsentlig ændring der betyder at resultatopgørelse og egenkapitaltransaktioner, der ikke er med ejerne, kan præsenteres i en samlet opstilling kaldet totalindkomstopgørelsen. Det forventes at der i maj 2011 vil blive stillet forslag om, at gøre dette til den eneste tilladte præsentationsform. Dette gøres for, at øge fokus på subtotalen 'totalindkomst' frem for subtotaler som 'bruttoresultat', 'resultat af primær drift' og 'nettoresultat'.
IASB udarbejdede efter gennemførelsen af de mindre ændringer et diskussionsoplæg til en helt ny standard om finansiel rapportering. De respondenter med regnskabsbrugerbaggrund der svarede på oplægget, gav udtryk for skepsis overfor de forslag der var omkring præsentation af penge- strømsopgørelse efter den direkte metode, yderligere krav til disaggregering af og sammenhæng imellem de primære opstillinger. Særligt forslaget til præsentationen af direkte pengestrømme mødte modstand. På trods heraf fandt de to organisationer fortsat, at det var et vigtigt indsatsom- råde.
På baggrund af denne gennemgang finder jeg det relevant at undersøge hvad regnskabsbrugers informationsbehov er, førend jeg fortsætter til analysen af det foreløbige udkast til ny regnskabs- standard, som IASB og FASB udarbejdede på baggrund af ovennævnte feedback. Jeg finder det relevant at undersøge fordi det kan være vanskeligt, at udlede i detaljer hvad det er der ikke lever op til regnskabsbrugernes behov, og dermed bliver det også vanskeligt, at analysere om disse be- hov bliver tilgodeset gennem øget informationsværdi ved finansiel rapportering efter forslagene i det foreløbige udkast.
6 IASB, "International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2011", Conceptual Framework OB2-OB11, IASB, London 2011, p.A27-28
7 IASB, "International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010", IAS 1.1, IASB, London 2010, p. A291 8 IASB, "International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010", IAS 1.7, IASB, London 2010, p. A291 9 IASB,"A Roadmap for Convergence between IFRS and US GAAP - 2006-2008 Memorandum of Understanding between the FASB and the IASB - 27
February 2006", IASB, London 2006, p. 1
10 IASB, "Memorandum of Understanding progress report and timetable for completion (issued September 2008)", IASB, London 2008, p. 3-5 11 Fra hjemmesiden,http://www.fasb.org/project/financial_statement_presentation.shtml#objective
12 IASB, "International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010", Preface 13, IASB, London 2010, p. A17 13 IASB, "Discussion paper - Preliminary Views on Financial Statement Presentation", Summary S1, IASB, London 2008, p. 13
14 Fra hjemmesiden,http://www.iasb.org/Current+Projects/IASB+Projects/Financial+Statement+Presentation/Financial+Statement+Presentation.htm 15 IASB, "International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010", IAS 1.BC106, IASB, London 2010, p. B675 16 IASB, "Financial Statement Presentation Project - A Joint Project of the FASB and IASB - Phase A: Summary as of September 30, 2007", IASB, London
2007, p. 1
17 IASB, "International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010", IAS 1.BC15, IASB, London 2010, p. B654 18 IASB, "International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010", IAS 1.BC65-BC68, IASB, London 2010, p.
B666-B667
19 IASB, "Exposure draft of proposed Amendments to IAS 1 Presentation of Financial Statements - A Revised Presentation", BC13, IASB, London 2006, p.
77
20 IASB, "International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010", IAS 1.BC52, IASB, London 2010, p. B664 21 IASB, "International Financial Reporting Standards - Official pronouncements as issued at 1 January 2010", IAS 1.BC50, IASB, London 2010, p. B663 22 KPMG, "Illustrativ IFRS-delårsrapport 2010", KPMG, København 2010, p. 21-23
23 PwC, "Illustrative interim financial information 2010", PwC, UK 2010, p. 13
24 Ernest & Young, "Illustrative interim financial - Based on International Financial Reporting Standards in issue 31 March 2010", Ernst & Young, UK 2010, p. 7-8
25 Deloitte, "IAS 34 - Delårsrapport 2010", Deloitte, København 2010, p. 20-21
26 IASB, "IASB Update - From the International Accounting Standards Board - November 2010", IASB, London 2010, p. 4-5 27 IASB, "Discussion paper - Preliminary Views on Financial Statement Presentation", IASB, London 2008, p. 6
28 IASB, "Discussion paper - Preliminary Views on Financial Statement Presentation", IASB, London 2008, p. 7-12
29Fra hjemmesiden,http://www.fasb.org/jsp/FASB/CommentLetter_C/CommentLetterPage&cid=1218220137090&project_id=1630-100
30 IASB, "Joint International Group and Financial Institution Advisory Group - Staff Paper - Field test: preparer survey responses and recasting exercise", IASB agenda reference 2, IASB, London 2009, p. 1-2
31 IASB, "Joint International Group and Financial Institution Advisory Group - Staff Paper - Field test: preparer survey responses and recasting exercise ", IASB agenda reference 2, IASB, London 2009, p. 2
32 IASB, "Joint International Group and Financial Institution Advisory Group - Staff Paper - Field test: preparer survey responses and recasting exercise ", IASB agenda reference 2, IASB, London 2009, p. 10
33 IASB, "IASB Meeting September 2009 - Analyst Field Test Results", IASB agenda reference 9B, IASB, London 2009, p. 3-4 34 IASB, "Staff Draft of Exposure Draft - IFRS X - Financial Statement Presentation", IASB, London 2010, p. 2
