• Ingen resultater fundet

En fair ansættelse - enhver mands ret

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "En fair ansættelse - enhver mands ret"

Copied!
116
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

- enhver mands ret

En kritisk diskursanalyse af ubevidste kønsbias i rekrutteringen på Copenhagen Business School

Skrevet af: Anne Louise Sloth

Uddannelse og semester: Cand.merc.hrm, 4. Semester Opgavetype: Kandidatspeciale

Afleveringsdato: 15. Maj 2018

Specialevejleder: CBS Lektor, Sara Louise Muhr Anslag: 181.990. Normalsider 80

Copenhagen Business School 2018

(2)

Purpose: The purpose of this thesis is to reveal how unconscious gender bias occurs discursively in the assessments of a female and a male applicant for a position as Associate Professor of the Copenhagen Business School (CBS). Several earlier quantitative studies show that unconscious gender bias occurs in different contexts in academia, and one of these contexts is in the assessments of applicant’s Curricula Vitae. This study contributes to the research field by investigating these findings from a qualitative perspective so as to obtain understanding about how unconscious gender bias are initiated, expressed, and how they interact with societal structures and ideologies.

Concretely, the thesis examines unconscious gender bias stored in the assessments of a female and a male applicant’s CV in three theoretical levels. Firstly, how biases are initiated on a textual micro logical level.

Secondly it analyses which discourses are used and whether they are associated with reproduction or transformation of the traditional gender roles. Finally, on a macro logical level, the interaction between societal equality structures and ideologies and the assessments of the two applicants is discussed.

Methodology: The study was carried out in a randomized double-blind with 28 participants who hold the positions of either Associate Professor or Professor at CBS. The participants were asked to assess the CV of an applicant, which had been randomly assigned either a male or female name, for a position as Associate Professor. The questions asked were addressing subjects in which unconscious gender bias, in particular, is revealed to appear based on the conclusions of earlier studies.

Findings: This study show that unconscious gender bias is discursively expressed by a continuous tendency to favor the male applicant and devalue the female. Unconscious gender bias thus plays an important role in the assessments of, respectively, the female and male applicant as several of the assessments were not based on actual information given in the CV. Instead, the statements show a tendency to subjectively interpret the actual information, where the assumptions and interpretations reflect societal ideologies and structures about gender roles and gender equality. To a lesser extent, the statements also identify objective assessments based on meritocracy, as well as statements that transform the traditional gender role pattern.

(3)

Introduktion ...1

Uddybning af problemformulering og forskningsspørgsmål ... 4

Specialets struktur ... 5

Teorivalg ... 6

Afgrænsning ... 7

Det videnskabsteoretiske udgangspunkt ...7

Ontologi og epistemologi ... 8

Retroduktion ... 9

Køn i et kritisk realistisk perspektiv ... 9

Videnskabsteoretiske begrænsninger ... 10

Reliabilitet og validitet ... 10

Det teoretiske grundlag ... 12

Hvad er kognitive bias? ... 12

Social Role Theory ... 13

Kritik af Social Role Theory og kritikkens implikationer for analysens resultater ... 16

En diskursiv tilgang... 17

Faircloughs kritiske diskursanalyse som teori ... 17

Det kritiske i kritisk diskurs analyse ... 18

Det dialektiske forhold mellem diskursen og den sociale praksis ... 18

Ideologi, diskurs og hegemoni ... 19

Kritik af KDA som teori og svaghedernes implikationer for analysens resultater ... 20

Metode og metodologi... 22

Faircloughs tredimensionelle model... 22

Tekst ... 23

Den diskursive praksis ... 25

Den sociale praksis ... 27

Kritik af KDA som metode og svaghedernes implikationer for analysens resultater ... 27

Metodologi ... 28

Kvalitativ metode ... 28

Primære og sekundære datakilder ... 29

Det semistrukturerede interview ... 30

Undersøgelsens respondenter ... 30

(4)

Undersøgelsens Curriculum Vitae ... 32

Undersøgelsens interviewspørgsmål ... 32

Analyse ... 36

Fokus som kompetence - Det tekstuelle niveau ... 36

Fokus som kompetence - Den diskursive praksis ... 38

Award - Det tekstuelle niveau ... 40

Award - Den diskursive praksis ... 41

Vertikal karriereprogression, Professor - Det tekstuelle niveau ... 41

Vertikal karriereprogression, Professor - Den diskursive praksis ... 43

Horisontal karriereprogression, Education Program Director (EPD) - Det tekstuelle niveau ... 44

Horisontal karriereprogression, Education Program Director - Den diskursive praksis ... 46

Bonus and allowances - Det tekstuelle niveau ... 48

Bonus and allowances - Den diskursive praksis ... 50

Familie - Det tekstuelle niveau ... 51

Familie - Diskursiv praksis ... 53

Diskussion ... 55

Den sociale praksis ... 55

Ligestillingsideologier ... 55

Privilegier i rekruttering ... 60

Diskussion af implikationer ... 62

Praktiske implikationer ... 62

Teoretiske implikationer ... 65

Konklusion ... 67

Fremtidig forskning ... 71

Litteraturliste ... 72

Bilag 1.a Rådata - Maria Eriksen ... 78

Bilag 1.b Rådata - Martin Eriksen ... 90

Bilag 2.a CV – Maria Eriksen ... 101

Bilag 2.b CV – Martin Eriksen ... 106

Bilag 3 Interviewspørgsmål ... 111

(5)

1

Introduktion

I Danmark har vi en rodfæstet retfærdighedssans, som ligger dybt i vores kultur. De fleste danskere er derfor enige i, at forskelsbehandling grundet hudfarve, seksuel orientering, køn, alder, etnicitet og handicap mv. er forkert, og måske af denne årsag hersker der en illusion om, at vi i Danmark alle er ligestillede (Holgersson 2004, 188-189). Én blandt flere af de faktorer der medfører, at ligestilling ikke er en realitet, men forbliver en illusion, er eksistensen af ubevidste bias og vores manglende evne til at håndtere bias, som udspringer af samfundsskabte sociale normer (Eagly et al 2002, 573). Ubevidste bias sker, fordi menneskets hjerne ikke kan processere al den information, vi konstant får om omverden uden at bruge kategorier. Fænomenet er derfor resultatet af en naturlig kognitiv informationsbearbejdningsproces, som sker, når hjernen forsøger at træffe hurtige tidsbesparende beslutninger i meget komplekse spørgsmål. Denne proces sikrer samtidigt, at vi kan træffe beslutninger uden at have komplet information til rådighed, idet disse beslutninger ikke er baseret på objektiv rationalitet, men influeres af emotionelle og sociale faktorer. Problemet med denne kognitionsproces er, at vores beslutningsgrundlag kan lede til diskriminerende adfærd i vurderingen af andre mennesker, netop fordi vi anvender kategorier, og bl.a. baserer vores beslutninger på stereotype samfundsskabte forestillinger om forskellige mennesker, der tilhører disse grupper (Arnott 2006, 59-62; Schwarz 2000, 433-435).

På trods af at ubevidste bias er et videnskabeligt dokumenteret fænomen, der forekommer i et betydeligt antal beslutninger hos alle mennesker, hersker der generelt en stor uvilje i at anerkende, at bias mod andre mennesker eksisterer, at se bias som et problem og at se vigtigheden af at reducere graden af egne og andres bias (Moss-Racusin et al 2015, 194). Denne modvilje har store konsekvenser bl.a. for de mennesker, der ligger under for andres ubevidste bias, da det ofte medfører diskriminerende adfærd ift.

f.eks. etniciteter (Agerström et al 2007, 34; Rooth 2007, 33; Green et al 2007, 37) og kvinder (Goldin et al 2000, 738; Lerchenmueller et al 2016, 5). Endvidere har det store økonomiske konsekvenser i erhvervslivet, idet en stor del af talentmassen udelukkes, når der ansættes på baggrund af f.eks.

ansøgerens køn eller etnicitet frem for på baggrund af ansøgerens meritter (Børsen 2018).

I den akademiske verden er ubevidste bias også et stort problem ift. køn, hvilket er omdrejningspunktet for dette speciale. Studier har dokumenteret, at kvinder generelt udgiver færre publikationer end mænd, da de har langt sværere ved at få dem godkendt i peer-review fasen (Hengel 2017, 41), at de skrifter der rent faktisk publiceres, oftere ender i mindre anerkendte tidsskrifter (Ginther et al 2004, 199), og citeres

(6)

2

1; King et al. 2016, 1; Hengel 2017, 41). Endvidere modtager kvinder sjældnere de præstigefyldte forfatterskaber på medforfattende artikler (West et al. 2013, 1; Lerchenmueller et al 2016, 2), og kvindelige forskningsledere har generelt sværere ved at få bevillinger end mænd (Ejsing 2018). Slutteligt er studenterevalueringer af undervisningskvaliteten ringere, når de studerende i virtuel undervisning narres til at tro, at underviseren er en kvinde sammenlignet med, når de tror, at underviseren er en mand (Boring 2016, 28).

Ovenstående udspringer primært af ubevidste frem for bevidste kønsbias, og har stærk indflydelse på, hvor langt kvinder kommer op i hierarkiet. En generel tendens er, at kvinder successivt repræsenteres mindre, jo højere op i det akademiske hierarki man ser, hvilket er en trend, der har været vedvarende over tid uafhængigt af den kulturelle kontekst (Lerchenmueller 2016, 2; Husu 2013, 13). Modsat illusionen om, at vi har ligestilling i Danmark, er situationen med kvindelige forskere værre end i resten af de nordiske lande, ydermere er kvinders repræsentation i forskerstillinger lavere end gennemsnittet for EU og OECD (Videnskab.dk). Tendensen gør sig med andre ord i høj grad gældende på danske universiteter på trods af, at kvinder repræsenterer ca. 56% af de færdiguddannede universitetskandidater, og 49% af de ph.d. uddannede. Figur 1 er en opgørelse, der viser den samlede fordelingen af køn blandt studerende og personale på de otte danske universitetsinstitutioner.

Kandidat Ph.d Adjunkt Lektor Professorer

Kvinder 56% 49% 39% 33% 20%

Mænd 44% 51% 61% 67% 80%

Figur 1: Undervisnings- og forskningsministeriet 2017. Egen tilvirkning.

Udover ovenstående eksempler på kønsbias, der indirekte har indflydelse på kvinders forfremmelsesmuligheder, er det også bevist, at kvinder forfordeles i selve udvælgelsesfasen i rekrutteringsprocessen. Dette sker bl.a. fordi kvinder, blot ud fra deres navn på CVet, vurderes ringere end mænd med et identisk CV ift. de fem parametre: kompetence, hireability, løn, mentorordninger og fremtidige karrieremuligheder (Steinpreis et al 1999, 27; Moss-Racusin et al 2012, 30).

Copenhagen Business School (CBS) er ingen undtagelse, når det gælder manglende ligestilling ift.

kvindelige ansattes karrieremæssige progression. Faktisk har CBS den sørgelige sidsteplads af de danske universiteter, og er dermed ”worst in class”, når det gælder repræsentation af kvindelige forskere. I 2016

(7)

3

rektor på CBS, nævner, at de tre hovedårsager til den triste placering er: ”børn betyder at kvinder bliver mindre fleksible i forhold til arbejdet, ledelser hyrer folk som ligner dem selv, og der eksisterer en ubevidst kønsbias mod kvinder.” (Jess 2016). Netop når man er bevidst om, og har erkendt, at det sidste punkt, ubevidst kønsbias mod kvinder, er en realitet, burde der ikke være så langt til handling og forandring. CBS har også gjort mange diversitetstiltag siden 2009 for at ændre på trenden, hvilket har resulteret i, at antallet af kvinder har været svagt stigende. Udligningen går dog meget langsomt, og kvinder er stadig underrepræsenteret, hvilket fremgår af Figur 2.

Modellen demonstrerer også, at stigningen har været så svag siden 2005, at problemet ikke blot kan reduceres til et spørgsmål om tid, før kvinder successivt vil gøre sin indtræden og afløse overvægten af mænd i forskerstillingerne.

Der er flere grunde til, at ligestilling blandt forskere – og ligestilling generelt i erhvervslivet - er vigtig. Først og fremmest kan det ses ud fra et ’social justice princip’, hvor en menneskerettighedsdimension gør sig gældende, og hvor kvinder bør have ret til de samme fordele og muligheder som mænd f.eks. ift. at udøve magt og tjene penge (Ghorashi et al 2013, 79). Derudover er der en business case i ligestilling rent samfundsøkonomisk, da virksomheder med en ligelig kønsfordeling blandt ledelsen, klarer sig bedre, og har en bedre bundlinje end virksomheder, hvor det primært er mænd, der sidder på magten. Dette bunder

Figur 2: Fordeling af kvinder og mænd pr. stilling på CBS i 2005 og 2015 (%) (Munar et al 2016, 6)

(8)

4 (Børsen 2018).

Dette speciale har til hensigt at udfolde ubevidste kønsbias mod kvinder på CBS, som Per Holten- Andersens peger på som værende en af de tre årsager til kvinders lave repræsentation i forskerstillingerne. Studier foretaget på andre universiteter viser, som nævnt, at ubevidste kønsbias kan påvises i rekrutteringsprocessers ansættelsesfase, hvor kønnet på ansøgerens CV influerer på vurderingen af ansøgeren ift. de fem parametre: kompetence, hireability, løn, mentorordninger og fremtidige karriereveje (Steinpreis et al 1999, 27; Moss-Racusin et al 2012, 30). Grundet studiernes kvantitative natur, er det dog ikke belyst, hvordan de ubevidste kønsbias konkret kommer til udtryk i sproget, og hvilke dynamikker, der er i spil, når fænomenet viser sig.

Med baggrund i disse studiers kvantitative forskningsresultater og inspireret af undersøgelsernes metode, er ønsket med dette studie at lave en dybdegående undersøgelse af ovenstående. Konkret vil det blive undersøgt, hvordan lektorer og professorer på CBS vurderer en ansøgers CV til en lektorstilling, hvor de udsendte CVer tilfældigt er tildelt en kvindes eller mands navn, men derudover er identiske.

Overstående konkretisering af specialets fokus har resulteret i nedenstående problemformulering:

Hvordan kommer ubevidste kønsbias diskursivt til udtryk i måden den kvindelige og mandlige ansøger vurderes på af lektorer og professorer på CBS?

Uddybning af problemformulering og forskningsspørgsmål

For at forstå problemformuleringen præcist, er det først nødvendigt at definere, hvad der ligger i ordene

’diskursivt til udtryk’. I specialet er udgangspunktet, at diskursive praksisser står i et dialektisk forhold til andre sociale praksisser, hvilket betyder, at diskursen er socialt indlejret. En bestemt diskursiv praksis er derfor altid afhængig af den samfundsmæssige kontekst, som den er en del af. I udtrykket ’diskursivt’

ligger det derfor implicit, at diskursens bredere samfundskontekst har betydning for, hvordan ubevidste bias kommer til udtryk i de ansattes vurderinger. For specialet betyder det, at de diskurser der

(9)

5 Danmark.

For at konkretisere problemformuleringen yderligere er følgende tre forskningsspørgsmål opstillet.

Hvordan iværksættes ubevidste kønsbias tekstuelt?

Dette forskningsspørgsmål har til hensigt at udforske emnet fra et mikrologisk perspektiv. Ved at gennemføre en detaljeret lingvistisk analyse af de anvendte tekstuelle teknikker er hensigten at kortlægge, hvordan ubevidste kønsbias, der vedrører vurderingen af hhv. kvinden og manden, iværksættes.

Hvilke diskurser trækkes der på i vurderingerne af ansøgerne?

På baggrund af resultaterne fra den tekstuelle analyse, vil det her analyseres, hvilke diskurser der anvendes og trækkes på, samt hvorvidt disse diskurser hænger sammen med reproduktion eller forandring af de traditionelle kønsroller.

Hvilket samspil er der mellem ligestillingsstrukturer og ideologier i samfundet og de ansattes vurderinger?

Fra et makrologisk perspektiv vil spørgsmålet diskutere samspillet mellem samfundsmæssige ligestillingsstrukturer og ideologier og vurderingerne af de to ansøgere. Det undersøges, hvordan samfundsstrukturer og ideologier afspejles i de diskursive praksisser, der anvendes, og hvorvidt de diskursive praksisser forstærker eller udfordrer de ulige magtforhold i samfundet.

Specialets struktur

Specialet er struktureret således, at det består af seks sektioner, der tilsammen repræsenterer Blooms taxonomi. Sektionerne bevæger sig igennem følgende niveauer: det redegørende og teoretiske niveau, det analyserende niveau, det diskuterende og perspektiverende niveau og slutteligt det konkluderende niveau.

Sektion 1 – Introduktion: Sektion 1 består af de indledende afsnit. Herunder introduktion af emnet, problemformulering, konkretisering af problemformuleringen og forskningsspørgsmål, specialets struktur, teorivalg, afgrænsning og den videnskabsteoretiske positionering.

(10)

6

hvordan teorierne bidrager til at kunne besvare problemformuleringen. Afsnittet inkluderer en begrebsuddybelse af bias samt en præsentation af social role theory og kritisk diskursanalyse som teori, hvor en overordnet redegørelse for kritisk diskursanalyse samt Faircloughs tilgang til teorien vil blive uddybet.

Sektion 3 – Metode og metodologi: Indledningsvis gennemgås Faircloughs tredimensionelle model og de begreber, der knytter sig til den, og som er relevante for analysedelen. Der fortsættes med en kritisk refleksion over metodevalget. Dernæst gennemgås specialets metodologi: herunder den kvalitative metode, primære og sekundære datakilder, det semistrukturerede interview, undersøgelsens respondenter, etik, CVet og interviewspørgsmålene.

Sektion 4 - Analyse: Sektionen består af analysen af de indsamlede data. Analysen er opdelt i de fem overordnede emner: Fokus som kompetence, Award, Vertikal Karriereprogression – Professor, Horisontal Karriereprogression - Education Program Director, Bonus and Allowances og Familie. Hvert emne vil blive analyseret ift. Faircloughs tekstuelle niveau og den diskursive praksis.

Sektion 5 - Diskussion: Denne sektion repræsenterer opgavens diskuterende del, hvor analysen diskuteres ift. ligestilling i samfundet, som kan karakteriseres som den sociale praksis, i hvilken specialets analyse indgår. Desuden vil praktiske og teoretiske implikationer for analysens resultater blive diskuteret.

Sektion 6 – Konklusion og fremtidig forskning: Her vil forskningsspørgsmålene og problemformuleringens konklusion blive afsløret. Endvidere gives der i denne sektion forslag til fremtidig forskning i emnet.

Teorivalg

Nedenfor følger en kort præsentation af de valgte teorier samt deres relevans for problemformuleringen.

I specialet inddrages ’social role theory’, som suppleres med anden feministisk teori. Disse teorier beskriver de menneskelige mekanismer, der leder til ubevidste kønsbias, og hvordan de grundlæggende stereotype forestillinger om kønnene er opstået, samt hvad de implicerer. Dette er nødvendig viden for at kunne analysere hvorfor og hvordan diskurserne i specialets empiri, bliver konstrueret.

Disse teorier er kombineret med Faircloughs kritiske diskursanalyse. Fairclough beskæftiger sig både med diskurs på et mikro- og makrologisk niveau, hvorfor diskursanalysen skal suppleres med en analyse af den kontekst, som empirien er en del af. Fokus for specialet er sprogbrugen i de ansattes vurderinger, og den

(11)

7

inkluderer den kontekst, som er medskaber af ubevidste kønsbias.

Kombinationen af de to valgte teorier gør det muligt at lave en struktureret og valid undersøgelse af, hvordan ubevidste kønsbias skabes diskursivt.

Afgrænsning

For at kunne belyse det centrale emne i dybden på en fyldestgørende måde har det været nødvendigt at afgrænse specialet ift. tilstødende emner.

I specialet fokuseres på ubevidste kønsbias som en barriere for kvindelige ansattes karriereprogression på CBS. Ubevidste kønsbias udgør blot én ud af flere strukturelle barrierer, som kvinder kan møde, men kønsbias er dog valgt som omdrejningspunkt for specialet, da denne barriere ofte overses, og ikke altid anerkendes som eksisterende og influerende på kvinders karrieremuligheder. Endvidere fokuseres på bias, der optræder i vurderingen af ansøgeres CVer til stillingen som lektor, da det netop er ved lektorstillingen i den akademiske karriere, der opstår markant forskel på antallet af kvindelige og mandlige ansatte. Konsekvenserne af kønsbias er mange, og kan derfor belyses ud fra flere forskellige perspektiver heriblandt et økonomisk perspektiv. Formålet med dette speciale er dog at belyse fænomenet ud fra et menneskerettighedsperspektiv.

Valget af Faircloughs tredimensionelle model som metode indebærer nogle enkelte afgrænsninger i anvendelsen af det første og det andet niveau. På det tekstuelle niveau er kun de analyseredskaber brugt, der anses som værende relevante for besvarelsen af problemformuleringen. Analyse af kropssprog, tekststruktur mm. er derfor udeladt. I den diskursive praksis er fokus på tekstens udsagnskraft og interdiskursivitet. Redaktionelle procedurer der er forbundet med produktionen og konsumptionen af teksten vil således ikke blive analyseret, da det ikke har relevans for besvarelsen af problemformuleringen.

Det videnskabsteoretiske udgangspunkt

Nedenfor følger en redegørelse for, hvilke perspektiver kritisk realisme muliggør ift. belysning af ubevidste kønsbias i udvælgelsesfasen på CBS. Det vil blive gennemgået, hvordan de mest relevante metateoretiske begreber gør sig gældende i specialet, og hvilke begrænsninger valget af kritisk realisme medfører.

Dette speciale hviler på kvantitative forskningsresultater, som alle har et realistisk udgangspunkt. Ved brug af en realistisk metode, er det muligt at konkludere noget generelt om et emne. En åbenlys mangel

(12)

8

som f.eks. subjekt – objekt eller struktur - aktør (Danermark 2003, 346). For at bringe den sociale virkelighed i spil er der flere muligheder. Det kunne f.eks. være en mulighed at undersøge emnet ud fra et interaktionistisk perspektiv, hvor samspillet og interaktionen mellem de ansatte og deres private og professionelle netværk kunne belyses, samt hvordan denne interaktion influerede på deres forståelser af køn. Denne tilgang ville lægge op til en fænomenologisk epistemologi, idet de ansattes subjektive forståelser og fortolkninger af, hvordan de interagerer med deres omverden omkring køn, ville være centralt. Undersøgelsen ville da tage udgangspunkt i et aktørperspektiv på mikroniveau, og virkeligheden ville endvidere, ontologisk set, være socialt konstrueret. En fænomenologisk tilgang ville have den konsekvens for slutresultatet, at strukturelle forhold, der kan influere på de ansattes vurdering af ansøgerne, ignoreres. Herved udelukkes et helhedssyn, der både indeholder en subjektiv og objektiv tilgang til forklaringen på, hvorfor ansøgerne vurderes, som de gør (Hutchinson et al 2006, 94-97).

I specialet er ønsket både at forene dikotomierne samt at undersøge emnet ud fra et subjektivt så vel som et objektivt perspektiv. Dette lader sig gøre ved at undersøge samfundsstrukturers samspil med de ansattes subjektive meninger om de to ansøgere. Målet er med andre ord at undersøge, hvordan samfundsstrukturer omkring køn og ligestilling sætter mulighedsbetingelser for de ansattes talehandlinger i ansættelsesprocesser, og på den anden side hvordan disse samfundsstrukturer hele tiden genforhandles af de ansatte gennem deres talehandlinger (Egholm 2014, 126). Denne vekselvirkning mellem struktur og aktør er helt central for specialet, som derfor metateoretisk positionerer sig indenfor den kritiske realisme. Denne position byder netop på en mere nuanceret tænkning ift. dualismer, hvor strukturer og aktører indgår i et komplekst dynamisk samspil, og samtidigt både repræsenterer hhv. et makro- og mikrologisk niveau (Egholm 2014, 126).

Ontologi og epistemologi

I specialet antages, at det strukturelle niveau eksisterer. Præmissen er derfor, at der i Danmark hersker nogle underliggende samfundsstrukturer og mekanismer omkring køn og ligestilling uafhængigt af iagttageren. Kritisk realisme inddeler verden i niveauer, og de underliggende strukturer og mekanismer i et samfund udgør et af disse, som kaldes det virkelige niveau. Specialet bygger også på den præmis, at fænomener som kønsbias, stereotypisering og diskrimination af kvinder er styret af disse ovenstående strukturer. I lighed med strukturerne eksisterer disse fænomener også uafhængigt af iagttagerens erkendelse af dem, og fænomenerne, der er blevet til på baggrund af det virkelige niveau, udgør det

(13)

9

rent faktisk er uafhængigt af iagttagerens forståelse. Med andre ord udgør den intransitive dimension det ontologiske niveau, som igennem specialet er realistisk, i tråd med forståelsen i kritisk realisme (Egholm 2014, 125).

Det tredje niveau kaldes den transitive del, og udgør det empiriske niveau. Niveauet betegner de begivenheder og fænomener, vi kan observere, og består af den menneskeskabte viden, som kan være analyser, data, teorier, begreber mv. I specialet består denne del af de indsamlede data, som subjektivt fortolkes, idet forskeren aldrig helt vil kunne adskille sig fra det, der undersøges. Endvidere analyseres respondenternes subjektive udtalelser og forståelser, hvilket ligeledes harmonerer med den kritiske realismes subjektive epsitemologi (Egholm 2014, 29).

Retroduktion

I tilgangen til undersøgelsen er antagelsen, at køn og ligestilling er underlagt nogle dybtliggende samfundsstrukturer, og at kønsbias er et fænomen, der udspringer af de kønsstrukturer, der er. På baggrund af forskning om kønsbias er antagelsen, at der også sker kønsbias i rekrutteringsprocesserne til lektorstillingerne på CBS. Den antagelse er derefter testet i afprøvningen af den indsamlede empiri.

Metateoretisk kan man kalde denne tilgang for deduktion, idet der her sker en bevægelse fra det abstrakte og teoretiske plan til det specifikke. Efterfølgende er det igennem empirien undersøgt, om antagelsen kan verificeres, og udfaldet af denne undersøgelse er afgørende for, om de underliggende strukturer, som er udgangspunktet for antagelsen, findes. Denne bevægelse går fra det specifikke plan til det teoretiske plan og kaldes for induktion. Til forskel fra de fleste andre videnskabsteorier forenes dikotomierne igen her, da man ikke enten går deduktivt eller induktivt til værks, men i stedet anvender begge metoder i én og samme bevægelse i sin undersøgelse, hvilket kaldes retroduktion (Egholm 2014, 127).

Køn i et kritisk realistisk perspektiv

Specialets realistiske ontologiske udgangspunkt betyder, at det anerkendes, at der findes en fysisk og objektiv virkelighed. Fænomenet køn eksisterer altså både biologisk og socialt set. I tråd med den realistiske ontologi er overbevisningen altså, at det sociale køn eksisterer som en reel virkelighed, men samtidigt også at køn er en effekt og et produkt af sociale strukturer. Gennem menneskers subjektive fortolkninger og observationer af det sociale køn påvirkes de sociale strukturer, og ændrer fænomenet over tid, hvilket er i overensstemmelse med en subjektiv epistemologi.

(14)

10

Formålet med kritisk realisme er at frigøre mennesker fra ideologiske strukturer ved at afdække de underliggende logikker, der monitorerer det kapitalistiske forbrugersamfund (Egholm 2014, 124). Man kan derfor kritisere retningen for udelukkende at ville afdække de bagvedliggende strukturer og mekanismer, og derved ikke at udgå fra et normativt ståsted, og have en holdning til hvordan tingene bør være i stedet (Honneth 2003, 11). Denne kritik kan dog delvist tilbagevises, idet Sayer, som Bhaskar, mener, at man skal være kritisk ift. sine objekter, og at man igennem kritisk evaluering opnår forståelse og forklaring af sociale fænomener. Derved bliver kritisk realisme aldrig helt neutral, idet den også rummer handlinger og værdier (Andersen 2013, 43).

I tråd med ovenstående er fokusset for specialet ikke at argumentere for en korrekt måde, som verden bør anskues fra, og analysen er dermed nærmere deskriptiv end normativ. Analysen har dog en frigørende funktion i den henseende, at den sætter spørgsmålstegn ved viden, der tages for givet, og betragtes som naturlig, og derved gøres andre muligheder og perspektiver at se verden fra synlige. Målet er at kunne pege på gemte aspekter og implikationer i diskursen, som CBS ikke er opmærksomme på, når de udvælger i rekrutteringsfasen. Derigennem indbydes til dialog omkring fremtidig håndtering af den skæve fordeling mellem kønnene, og derigennem lægges der op til en eventuel forandring. Når andre mulige perspektiver er blevet synliggjort, kan man derfra formulere et normativt ståsted for, hvordan ansættelsesprocessen i stedet bør være. Kort sagt ønsker specialet at anskueliggøre, hvordan verden potentielt kunne se ud, og ikke hvordan den bør se ud.

Reliabilitet og validitet

Traditionelt knytter begrebet reliabilitet sig til kvantitativ metode og positivistisk teori, hvor formålet med et projekt er at opnå viden om et fænomen, der er så objektiv og konkret, at resultaterne er reproducerbare. Reliabilitet handler således om, hvor sikkert og præcist man med sine målemetoder måler, således at undersøgelsen kan reproduceres med samme udfald (Faarup et al. 2008, 28). I denne undersøgelse er respondenternes udtalelser afhængige af den sociale praksis, som er den kontekst de indgår i. Det betyder, at den viden der produceres i undersøgelsen også er kontekstafhængig, og det giver derfor ikke mening at tale om realiabilitet i traditionel forstand, da resultaterne ikke umiddelbart er reproducerbare. Da respondenternes udtalelser indgår i en strukturel kontekst, der kan ændre sig over tid, er deres udtalelser om ansøgerne også kontingente over tid, og dermed ville der fremkomme andre resultater af analysen, hvis den blev foretaget efter samme fremgangsmåde på et andet tidspunkt. Man

(15)

11

udtalelser, og reliabiliteten forstærkes, når der f.eks. er overensstemmelse blandt flere af respondenternes ordvalg eller måde at udtrykke sig på. Når flere respondenter fremstiller verden på en ensartet måde, indikerer det, at der er nogle overordnede strukturer i samfundet, der influerer på, at folk opfatter verden på denne måde.

Hvor reliabilitet henviser til pålideligheden af den data, man som forsker er kommet frem til, henviser validitet til gyldigheden af data, og hvorvidt man har undersøgt det, der var hensigten. I kritisk realisme er validitet, i lighed med reliabilitet, også et relativt begreb, idet videnskab betragtes som en teori eller model om den virkelige verden. Dermed er den ikke identisk med den virkelige verden, og gyldigheden af en undersøgelse kan derfor ikke dokumenteres objektivt. I kvalitative undersøgelser knytter validitetsbegrebet sig ikke, som i kvantitative undersøgelser, til validering af det endelige slutresultat, men i stedet til hele forskningsprocessen, hvor forskerens håndværk og troværdighed bliver essentiel for validiteten (Kvale et al. 2009, 249). For at opnå denne troværdighed, og for at undgå forskerbias i processen, er alle udtalelserne i dataen indledningsvis gjort kønsneutrale ved at fjerne ord, der indikerer, hvilket CV som respondenten har læst. Herefter er dataen kodet og sorteret efter hvilke mønstre og tendenser, der kunne identificeres. Slutteligt er udsagnene sammenlignet med ansøgerens køn. Derved er det undgået, at personlige holdninger til emnet har influeret på analysen og de deraf afledte resultater.

Et begreb som bl.a. også skal sikre validiteten er heuristik, som indbefatter, at projektet skal bidrage til nye videnskabelige resultater (Kvale et al 2009, 218). Igennem specialet er validitet forsøgt opnået ved at undersøge resultaterne fra tidligere akademiske forskningsprojekter, der ved en kvantitativ tilgang har konkluderet hvilke parametre, der ofte diskrimineres ift. i udvælgelsesfasen. Spørgsmålene i undersøgelsen er derefter bygget op omkring disse fem parametre. På den måde er det sikret, at projektet bidrager til forskningen på området ved kvalitativt at bygge videre på allerede eksisterende kvantitative observationer.

Faircloughs kritiske diskursanalyse er valgt som metode, hvor brugen af lingvistisk analyse giver belæg for påstandene i analysen, og de følgende konklusioner som udledes om den diskursive og sociale praksis.

Ved netop at vælge denne metode undgås den risiko, at der udledes for mange divergerende forklaringer ud fra empiriens mangfoldige analyseperspektiver. Transparens er ifølge Kvale også en forudsætning for validiteten (Kvale et al 2009, 249). I specialet er transparens tilstræbt ved at være så detaljeret som muligt i beskrivelsen af processen, så andre kan se præcis, hvordan resultaterne er fremkommet.

(16)

12

Det teoretiske grundlag

I denne del af specialet vil begrebet kognitive bias blive uddybet. Dernæst redegøres der for specialets to overordnede teorier Social Role Theory, og Faircloughs Kritiske Diskursanalyse, samt hvordan de har relevans for besvarelsen af problemformuleringen. Efter præsentationerne følger en kritisk refleksion over de valgte teorier.

Hvad er kognitive bias?

Kognitive bias kan beskrives som kognitioner eller mental adfærd, der forringer beslutningskvaliteten i et betydeligt antal beslutninger, og som er iboende i det menneskelige ræsonnement. Man kan derfor beskrive kognitive bias som en forudsigelig afvigelse fra rationalitet. Bias opstår, fordi menneskers beslutningsprocesser ikke altid er faktuelle, objektive og rationelle, men er influeret af flere forskellige faktorer. Arnott 2006 nævner, at en af disse faktorer opstår, når hjernen forsøger at lave mentale genveje, der kan reducere komplekse beslutninger til mere simple valg. De mentale genveje gør det muligt for mennesker at træffe valg, selvom de ikke har komplet, pålidelig og forudsigelig information, men denne måde at træffe beslutninger på kan samtidigt medføre bias (Arnott 2006, 59-62). Endvidere nævner Schwarz 2000, at bias opstår på baggrund af emotionelle faktorer f.eks. ud fra individets personlige erfaringer eller på baggrund af social indflydelse som f.eks. medier og forskellige stereotyper (Schwarz 2000, 433-435).

Teoretisk sondres der mellem eksplicitte, implicitte og ubevidste bias. Eksplicitte bias refererer til bevidste holdninger og overbevisninger, som vi f.eks. har om en specifik gruppe eller person, og de kan derfor måles ved selvrapportering, hvor man lader en person udtale sig om sit syn på noget eller nogen (Devine 1989, 9). I specialet er fokus primært på de ubevidste bias, da undersøgelsen ikke lægger op til, at respondenterne skal udtale sig om deres holdning til kvinder versus mænd, der ansøger om lektorstillinger. Der er dog mulighed for, at der i den indsamlede data alligevel forekommer eksplicitte bias ift. køn, hvis respondenterne selv bruger køn som argumentation. Er dette tilfældet, er det inddraget i analysen, da disse udtalelser stadig bidrager til belysningen af, hvordan ansøgerne hver især vurderes.

Begreberne implicitte og ubevidste bias anvendes ofte uden at sondre, selvom de adskiller sig en smule.

Ubevidste bias refererer til bias, som vi ikke er opmærksomme på, og som opererer uden for vores egen kontrol. Disse bias sker automatisk og ubevidst, og er udløst af hjernens forsøg på at skabe hurtige beslutninger og vurderinger omkring personer og situationer, der er baseret på vores erfaringer, baggrund

(17)

13

og kultur. Implicitte bias udløses også automatisk, og er ligeledes hjernens forsøg på at spare ressourcer ved at træffe hurtige beslutninger. Forskellen er, at implicitte bias ikke nødvendigvis leder til diskriminerende adfærd, da der kun er tale om den information, som umiddelbart udløses som en slags førstehåndsindskydelse. Da vi kontinuerligt gøres opmærksomme på, at bias ikke altid er eksplicitte, er vi ansvarlige for, at implicitte bias ikke leder til diskriminerende adfærd, og derved er biasen implicit snarere end ubevidst. Det er netop kritisk at anerkende og forstå den implicitte førstehåndsindskydelse og dens værdi og rolle, så man kan sikre, at beslutninger ikke baseres på bias, men i stedet er mere objektive og retfærdige (Gladwell 2005).

Igennem specialet anvendes begrebet ubevidste bias, idet respondenternes små nuancer i sprogbruget analyseres, hvilket ikke nødvendigvis opfattes som bias af respondenterne, og de bias ligger derfor udenfor respondenternes egen kontrol, og kunne potentielt lede til diskriminerende adfærd i rekrutteringsprocesser.

Social Role Theory

Bias opstår altså som følge af social indflydelse som eksempelvis stereotypisering af grupper. Stereotyper defineres som social konsensus om en bestemt gruppes egenskaber, og kan betragtes som deskriptive normer. De klassiske kønsroller som tillægges mænd og kvinder består delvist af stereotyper, da det er konsensuale vedtagelser om mænd og kvindes egenskaber og karakteristika. Iboende i kønsroller er der dog også et præskriptivt element, idet kønsroller udover at være sociale vedtagelser om hhv. kvinder og mænds egenskaber, også inkluderer socialt vedtaget påbud omkring, hvordan hvert af de to køn ideelt bør handle og agere, hvilket defineres som injunctive norms. Sociale roller består også af injunctive norms, da det er forventninger eller påbud, der knytter sig til personer i bestemte positioner, og hvordan personer i disse roller bør agere (Eagly et al 2002, 574). Fordomme opstår, når et medlem af en stereotyp gruppe har en bestemt social rolle, men hvor de stereotype forventninger til personens egenskaber ikke er kongruente med de egenskaber, der vurderes at være nødvendige for at opnå succes i den specifikke sociale rolle. Disse fordomme kan komme til udtryk som bias og diskrimination: ”When a stereotyped group member and an incongruent social role become joined in the mind of the perceiver, this inconsistency lowers the evaluation of the group member as an actual or potential occupant of the role.”

(Eagly et al 2002, 574)” og ”Discrimination due to perceived incompetence is based on descriptive gender

(18)

14

stereotypes (i.e., what women presumably are)” (Rudman et al 2001, 774). Kort sagt betyder det, at der kan opstå bias, når kønsroller, som er en form for stereotyper, ikke harmonerer med de sociale roller.

Kvinder der krænker harmonien mellem deres kønsrolle og sociale rolle, bliver fanget i et dilemma, hvor udfaldet er, at de bliver biased, uanset hvad de gør. Enten kan de agere efter de maskuline værdier, der forventes af den sociale rolle, hvilket leder til, at de opnår samme anerkendelse af disse kompetencer som deres mandlige kollegaer. Dette medfører dog også, at de krænker deres kønsrolle, og dermed ikke bliver opfattet som kvindelige nok ift. karakteristika som f.eks. empati, omsorg og hjælpsomhed. Alternativt kan de agere efter den kvindelige kønsrolle, men så bliver de ikke opfattet som dygtige og kompetente, da dette er mandlige karakteristika. Dette backlash, der forhindrer kvinder i at kravle op af den hierarkiske stige, bliver i litteraturen beskrevet som the glass ceiling (Furst et al 2008, Kanter 1977, Morisson et al.

1987 i Muhr 2011, 338; Rudman et al 2001, 774).

Forskning viser desuden, at mænd ikke på samme måde møder barrierer, når de har sociale roller, der krænker deres maskuline kønsrolle. I forhold til mænd taler man i stedet om the glass escalator, som de møder i traditionelle feminine professioner. Dette implicerer, at de mange kvinder i disse erhverv lader dem tage kontrollen, og på den måde opretholde deres autoritet overfor kvinder. Samtidigt har kvinderne en tendens til at caste dem til lederroller. Med andre ord beholder mændene altså deres magtprivilegie, og gør dermed hurtigere karriere end kvinderne i traditionelle kvindelige professioner (Williams 1992, 261).

Ved at analysere de CBS ansattes sprogbrug, kan det afsløres om der forekommer ubevidste kønsbias som følge af, at de ansatte oplever inkongruens mellem ansøgerens kønsrolle og de sociale roller, som de skal vurderes i forhold til. For at udlede dette må udsagnene om de to ansøgere analyseres komparativt ift.

den specifikke sociale rolle, idet en gennemgående forskel i udsagnenes mønstre, således må skyldes ansøgerens køn og dermed være ubevidste kønsbias. Det er også relevant at undersøge, hvorvidt de traditionelle kønsroller bliver fastholdt eller udfordret i udsagnene, og om the glass ceiling kan være en af grundene til den skæve kønsfordeling af lektorer på CBS. Slutteligt vil det også blive undersøgt, hvorvidt udsagnene viser tegn på the glass escalator ift. den mandlige ansøger og rollen som education program director, der kan betragtes som en traditionel feminin rolle.

(19)

15

For at kunne undersøge ovenstående er det nødvendigt at konkretisere hvilke værdier, der er indlejret i hhv. den kvindelige og mandlige kønsrolle. Teorien argumenterer for, at opfattelserne omkring de to kønsroller kan inddeles i communal og agentic egenskaber (Bakan 1966, Eagly 1987 i Eagly et al 2002, 574). Communal træk tilskrives kvinder og omfatter karakteristika som: ”concern with the welfare of other people—for example, affectionate, helpful, kind, sympathetic, interpersonally, sensitive, nurturant, and gentle.” (Eagly 2002, 574). Modsat tilskrives agentic adfærd mænd, og indeholder karakteristika som:

“assertive, controlling, and confident tendency—for example, aggressive, ambitious, dominant, forceful, independent, self- sufficient, self-confident, and prone to act as a leader” (Eagly 2002, 574). Disse kønsroller gennemsyrer hele samfundet i meget udpræget grad, og indarbejdes i piger og drenge allerede fra en meget tidlig alder (Roseberry et al 2014, 96; Farrell et al 2015, 121).

Ifølge teorien handler kønsroller dybest set om magtforhold mellem kvinder og mænd, hvor ulighedsstrukturer bibeholdes af den dominerende gruppe (mændene), igennem at stereotypisere undergruppen med den lavere status (kvinderne) som værende communal. Når den dominerende gruppe portrætterer undergruppen som værende communal, vil de efterhånden internalisere disse roller, som kræves af dem, hvilket har den konsekvens i praksis, at kvinder i deres syn på sig selv, andre kvinder og mænd er med til at opretholde de stereotype kønsrollemønstre, der undertrykker dem (Moss-Racusin et al 2015, 195; Rudman 2001, 744). Mænd har interesse i, at kvinder påtager sig rollerne som værende søde, hjælpsomme, empatiske mm. grundet deres afhængighed af kvinder ift. sex, reproduktion, hushold og børnepasning med mere. At portrættere kvinderne som communal er en effektiv strategi, da den er langt mere virkningsfuld end at bruge tvang som behovsopfyldelsesmekanisme (Glick et al 1996, Eagly et al 1989 i Rudman et al 2001, 744).

Der er flere grunde til, at en jævn fordeling af magten ikke er i mange mænds interesse. Dette ville bl.a.

kræve, at mænd afgav dele af deres magt til kvinder, hvilket i praksis ville betyde væsentlig øget konkurrence om stillingerne øverst i et organisationshierarki (Morton et al 2009, Rudman et al 2012 i Moss-Racusin et al 2015, 196). Ligeledes ville en eventuel afgivelse af dele af magten inkludere, at mænd måtte erkende, at de ikke blot er kommet frem og op på baggrund af meritokrati, men at deres køn også har været en væsentlig faktor for deres succes, og at deres succes delvist er på bekostning af systematisk undertrykkelse af kvinder, hvilket naturligvis kan være en ubehagelig erkendelse for selvtilliden (Moss- Racusin et al 2015, 196). Måske af denne grund anvendes den psykologiske forsvarsmekanisme

(20)

16

rationalisering ofte, når det skal forklares, hvorfor kvinder har svært ved at få fodfæste i topstillinger.

Rationalisering kan defineres således: ”It involves generating acceptable reasons for outcomes that might otherwise appear socially unacceptable.” (Larsson 2012, 168). I stedet for at anerkende eksistensen af ubevidste bias’ betydning, forklares fænomenet ofte ved, at kvinder f.eks. hellere vil bruge tiden i hjemmet og have lange barsler i stedet for at satse på karrieren. Dermed ikke sagt, at dette ikke er en del af virkeligheden, men ofte bruges det som argument for at negligere eksistensen af ubevidste kønsbias mod kvinder, hvilket også har stor indflydelse.

Ovenstående magtforhold medfører, at der generelt er en stor modstand og uvilje hos begge køn ift. at anerkende, at der er bias, at se bias som et problem og arbejde aktivt på at undgå bias (Moss-Racusin et al 2015, 199). Det er derfor interessant at diskutere omgangstonen blandt respondenterne i de to vurderinger for at analysere, hvordan magthierarkiet kommer til udtryk i vurderingerne. Konkret vil det blive analyseret om der i omgangstonen forekommer ubevidste kønbias, der afspejler mandens dominerende og kvindens underordnede plads i kønshierarkiet. Yderligere vil det blive undersøgt, hvordan communal og agentic karakteristika afspejles i respondenternes måde at fremstille de to ansøgere på, da dette har betydning for, hvorvidt ligestilling på et strukturelt niveau udfordres eller forbliver uændret.

Kritik af Social Role Theory og kritikkens implikationer for analysens resultater

Social role theory har et konstruktivistisk udgangspunkt, hvor mænd konstrueres som værende agentic og kvinder som værende communal. Ligeledes tillægges mænd stor agens, idet de har et valg ift. at dele magten med kvinder, men fravælger dette. I specialet er overbevisningen ikke, at det er mænd, der bevidst undertrykker kvinder, men at det i stedet er strukturer og mekanismer i samfundet, der fastholder mænd og kvinder i deres respektive kønsroller. Kønsroller er altså et resultat af strukturer, der eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af dem (Egholm 2014, 125). Trods denne divergerende forståelse er teorien alligevel anvendt i specialet, idet overbevisningen i specialet stadig er, at mænd ikke ønsker at afgive magt af de nævnte grunde, men i modsætning til teorien, er overbevisningen også, at dette udspringer af de samfundsstrukturer, der styrer mennesker og deres forståelser af, at mænd bør have mere magt end kvinder.

(21)

17

En diskursiv tilgang

Diskursanalyse betegner en række multidisciplinære og tværfaglige tilgange, som alle tager udgangspunkt i socialkonstruktivismen. Endvidere anviser de forskellige retninger både specifikke teorier og metoder til at analysere diskurser. Idet der hos teoretikerne er forskellige bud på, hvad diskurser er, og hvordan man analyserer dem, er der heller ikke en klar konsensus omkring definitionen. Man kan dog overordnet definere begrebet således: ”en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på.” (Jørgensen et al. 1999, 9). Netop ’at tale om’, som er kendetegnet ved sprog, er af hel central betydning, da antagelsen er, at man via sproget konstruerer den sociale verden.

Diskursanalyse udspringer af den strukturalistiske sprogvidenskabelige tradition med Ferdinand de Sausurre som den banebrydende sprogteoretiker. Sausurre argumenterede for, at sprog bestod af to dimensioner ’langue’ og ’parole’, hvor langue refererer til sprogets struktur og netværk af tegn, der er fast og uforanderligt, og parole henviser til den konkrete sprogbrug. Sprogbrugen, parole, trækker på langue, som er den dimension, der gør udsagn mulige. Sausurres ideer blev senere hen videreudviklet af poststrukturalister, som især forlod ideen om sproget som en uforanderlig struktur, og gik bort fra den skarpe adskillelse mellem langue og parole (Fairclough 1992, 62). Faircloughs kritiske diskursanalyse hviler ikke på et rendyrket poststrukturalistisk grundlag, men trækker i højere grad på den kritiske realisme og marxismen. Ideen om strukturen som værende foranderlig er dog central for hans tilgang, idet han mener, at vedligeholdelse og forandring af de diskursive mønstre, skal søges i konkrete kontekster, hvor sproget er i spil (Fairclough 1992, 86).

Netop det udgangspunkt, at sproget er flydende og foranderligt, er vigtig for brugen af kritisk diskursanalyse i specialet, idet det undersøges, hvordan diskurserne i udsagnene fastholder eller udfordrer de traditionelle kønsroller og dermed ligestilling.

Faircloughs kritiske diskursanalyse som teori

Kritisk diskursanalyse (KDA) betegner en række tilgange, hvor Faircloughs tilgang er én i blandt. Når der i specialet refereres til KDA, er det Faircloughs tilgang, der gør sig gældende. I nedenstående vil de mest centrale elementer i KDA præsenteres, og det vil blive forklaret, hvordan de har relevans for besvarelsen af problemformuleringen.

(22)

18

Det kritiske i kritisk diskurs analyse

Fairclough bekender sig, som nævnt, til den videnskabsteoretiske position, der kaldes kritisk realisme, hvilket bl.a. afspejles i hans politiske fokus. Kritisk realisme trækker på marxismen ift. kravet om, at videnskab skal være kritisk overfor det samfund, vi lever i, og at viden om verden er afgørende for at kunne forstå og eliminere urimelige forhold. Faircloughs forskning bunder i et kritisk venstreorienteret ideal, hvor der sigtes mod frigørelse af de undertrykte sociale grupper ved at afsløre den rolle, som diskurser spiller i opretholdelsen af ulige magtforhold (Egholm 1999, 76). Kritisk realisme er ikke handlingsanvisende, da det ikke er muligt at forudsige noget ifølge perspektivet, man søger i stedet at afsløre, hvilke strukturer, der undertrykker mennesker og derigennem bruge resultaterne i kampen for radikal social forandring (Egholm 1999, 127).

I tråd med kritisk realisme er målet med dette speciale ikke at fremkomme med normative anvisninger til, hvordan man undgår ubevidste kønsbias i udvælgelsesprocesser. Formålet er i stedet at synliggøre de undertrykkelsesmekanismer, der er i spil i sproget, og ud fra disse konklusioner kan CBS gøre sig overvejelser om, hvilket normativt ståsted de ønsker at handle ud fra. Afsnittet om praktiske implikationer sidst i specialet skal derfor ikke ses som målet med analysen, men mere som forslag, der er opstået på baggrund af denne.

Det dialektiske forhold mellem diskursen og den sociale praksis

Særligt for KDA er, at der skelnes mellem diskursive praksisser og andre sociale praksisser. Alle praksisser er dermed ikke diskursive, som det f.eks. er tilfældet i Laclau og Mouffes poststrukturalistiske diskursteori.

Dette syn har ligeledes rødder i den kritiske realisme, som skelner mellem struktur og individ, hvor strukturen sætter mulighedsbetingelser for individets handlinger, men omvendt bliver strukturerne successivt genfortolket af individet gennem dets handlinger, som potentielt kan bidrage til at forandre dem (Egholm 1999, 126). Den sociale praksis, strukturen, udgør bl.a. økonomiske, politiske og institutionelle arenaer, hvori diskurser genereres (Fairclough 1992, 71). I KDA udgør den diskursive og den sociale praksis et dialektisk samspil, hvor de gensidigt konstituerer hinanden (Fairclough 1992, 64). Med andre ord er det altså ikke muligt at forstå, hvordan en diskurs er opstået, og hvordan den kan reproduceres eller forandre sig, hvis ikke man tager diskursens kontekst med i sin analyse (Fairclough 1995, 9).

(23)

19

Det betyder, at når specialet studerer de diskurser, der konstruerer hhv. den kvindelige og mandlige ansøger, er det ikke nok blot at analysere den diskursive praksis. For at finde frem til hvorfor ansøgerne konstrueres på en given måde, må der også tages højde for traditionelle og eksisterende samfundsstrukturer omkring køn og ligestilling, hvorfor Faircloughs teori er valgt.

Ideologi, diskurs og hegemoni

I sin forståelse af begrebet ideologi trækker Fairclough på Althusser, hvor ideologier ses som værende konstruktioner af virkeligheden, dvs. den fysiske verden, sociale relationer eller sociale identiteter. Disse konstruktioner er indbygget i diskursive praksisser, som bidrager til produktion, reproduktion eller transformation af magt- og dominansrelationerne i samfundet (Fairclough 1992, 86-87). Ideologierne er mest effektfulde, når de bliver neutraliseret, og opnår en ’common sense’ status. Dét at ideologierne kan bidrage til transformation, betyder, at de trods alt er foranderlige, og at deres ’common sense’ status kan udfordres i ideologiske kampe af den diskursive praksis. Mennesker er dog ikke altid medvidende om det ideologiske aspekt i deres egen praksis, da ideologier, der indbygges i samtaler, som nævnt ofte er neutraliseret og indbygges pr. automatik. Det kan derfor være svært for menneskerne at opfatte, at deres egne udsagn kan bunde i en specifik ideologi. Ideologier kan være gemt i ords konkrete betydning, men også i præsuppositioner, underforstået/implicitte udsagn, metaforer eller kohærens i sætninger og mennesker kan således bidrage til at reformere eller transformere en given ideologi uden selv at være opmærksomme på det (Fairclough 1995, 74).

Ud fra ovenstående er KDA velegnet til at belyse specialets problemformulering, da der således kan kaste lys over, hvordan respondenterne i undersøgelsen ubevidst er med til at reproducere bias og ulighed mellem kønnene med deres konstruktioner af de to ansøgere. Ved brug af teorien kan det synliggøres, hvorledes udsagnene er indlejret i bestemte ideologier, på trods af at deres udtalelser både for dem selv og andre fremstår som ’common sense’.

I modsætning til Althusser mener Fairclough ikke, at alle diskursive praksisser er ideologiske, da ideologier opstår på baggrund af magt- eller dominansrelationer i samfundet omhandlende f.eks. klasse, køn, religion, kultur mv. Ifølge Fairclough findes der altså diskursive praksisser, som ikke har konsekvenser for magt eller dominansrelationer i samfundet, og dermed ikke er ideologiske (Fairclough 1992, 86-90). I dette ligger implicit også, at Fairclough ser magt som en negativ mekanisme, der undertrykker sociale grupper.

(24)

20

Begrebet hegemoni anvender Fairclough til at teoretisere evolutionen af magtrelationerne i samfundet på, og hegemoni kan beskrives som en midlertidig lukning af en bestemt diskurs. Hegemoni er foranderligt, og er derfor kun en midlertidig lukning, idet diskursive praksisser er hegemoniske kampe, der kæmper om at opnå magtherredømmet ved enten at bidrage til reproduktion eller transformation af den pågældende diskursorden, og dermed af de eksisterende magt- og dominansrelationer. Diskursorden kan beskrives som ”et potentielt eller faktisk område for diskursiv konflikt (idet) to eller flere diskurser, hver især forsøger at etablere sig i samme domæne.” (Jørgensen et al. 1999, 69). En diskursorden er dermed altid et ustabilt equilibrium, der udgøres af hegemoni, hvor artikulering og reartikulering af diskursordenen ses som en aktie i den hegemoniske kamp, og når en ny diskursiv praksis vinder over hegemoniet, forsager det forandring. Magtbegrebet forstås i denne sammenhæng ikke som dominans og underkastelse, men det udgør en usynlig form for magt ved at skabe alliancer og integrere (Fairclough 1992, 93-94). De hegemoniske kampe udspiller sig som vekselvirkninger mellem et makro- og et mikroniveau.

I specialet er begge niveauer relevante at analysere, idet hegemoni i den makrologiske kontekst er de roller, evner og egenskaber som hhv. mænd og kvinder tillægges i samfundet, og da der på mikrologisk niveau, som udgør den indsamlede data, ses en genspejling af dette hegemoni, som ubevidst enten forsøges udfordret eller fastholdt.

Kritik af KDA som teori og svaghedernes implikationer for analysens resultater

Her vil den kritik, som KDA har været genstand for, skitseres, og det vil selvkritisk blive evalueret, hvilke begrænsninger disse svagheder giver for specialets analytiske resultater.

En svaghed ved teorien opstår idet Fairclough understreger, at diskurser former den sociale verden.

Problematikken er her, at Fairclough i sin teori kun fokuserer på analysen af enkelte tekster. Enkelte tekster bliver således brugt til at generalisere omkring, hvordan den sociale verden er blevet formet. Var mange tekster i stedet inddraget, og brugt som argumentation for den sociale verden, havde billedet måske set anderledes ud (Jørgensen et al 1999, 102). Specialet imødegår til dels dette problem ved at analysere en række tekster, og finde fælles mønstre i disse. Analysens reliabilitet var naturligvis blevet styrket yderligere, hvis det var lykkes at indsamle mere data, men de 28 besvarelser, der blev indsamlet, gør, at det er nemmere at vise samspillet mellem de diskursive praksisser og den sociale verden end, hvad der ville være muligt med blot enkelte tekster.

(25)

21

Faircloughs svævende definition af en diskurs er også et problem. Han angiver i sin teori ikke tydeligligt, hvordan man afgrænser en bestemt diskurs, hvad den indeholder, og hvor stor eller lille den må være (Jørgensen et al 1999, 149). For specialets analysearbejde har det betydet, at det har været svært at finde grænsen mellem en diskurs og den næste, og det har været op til mig som forsker subjektivt at vurdere om og hvilken diskurs, der var tale om. For analysens resultater betyder det, at de kan være svært sammenlignelige, da analysen har resulteret i mange forskellige diskurser.

Slutteligt anviser Fairclough ikke er redskab til at vurdere, hvad der er ideologier, og hvad der ikke er, hvilket resulterer i, at alt potentielt kan betragtes som ideologier af forskeren. Specialet distancerer sig her fra Faircloughs ideologiforståelse, idet alle diskursive praksisser ses som potentielle ideologier, således at alle diskursive praksisser potentielt kan have konsekvenser for magt- eller dominansrelationer. Dette valg er taget, idet forskeren i kritisk realisme aldrig er værdifri, og det er derfor ikke muligt objektivt at afgøre, om der er tale om en ideologi.

(26)

22

Metode og metodologi

Den metodiske del indledes med en redegørelse for Faircloughs tredimensionelle model. Her vil begreber, der knytter sig til denne metode, og som er anvendt i analysen bliver introduceret, og det vil blive beskrevet, hvordan de har relevans til besvarelsen af problemformuleringen. Afsnittet vil blive afsluttet med nogle kritiske refleksioner omkring metodevalget. Herefter vil specialets metodologi beskrives.

Faircloughs tredimensionelle model

I Faircloughs optik består diskurser af lingvistiske elementer, som er simultant konstituerende af sociale identiteter, sociale relationer og videns- og betydningssystemer. Alle tekster giver dermed deres eget lille bidrag til at forme disse tre aspekter af samfundet og kulturen (Fairclough 1995, 55). I en konkret tekstanalyse skal der fokuseres på to dimensioner: diskursordenen og den kommunikative begivenhed.

Diskursordenen er summen af de diskurstyper, der anvendes inden for en social institution eller et socialt domæne. Diskurstyper opdeles i to hovedkategorier: genrer og diskurser. En genre er et sprogbrug, der er associeret med og konstituerer en bestemt social praksis. Eksempler på genrer er interviewgenren og reklamegenren. Genrer kan således beskrives ift. deres egenskab, hvor f.eks. et interview er struktureret på en helt anden måde end en reklame. Diskurser derimod er sprogbruget, der repræsenterer en given social praksis fra en bestemt vinkel. Diskurser relaterer sig til viden og videnskonstruktion, f.eks. er sundhed og sygdom forskelligt repræsenteret i hhv. en konventionel og alternativ medicinsk diskurs.

(Fairclough 1995, 56).

Den kommunikative begivenhed er et tilfælde af sprogbrug, som f.eks. en avisartikel, et interview eller en dokumentar i tv. Analysen af en kommunikativ begivenhed indbefatter analyse af relationen mellem følgende tre dimensioner: tekst, den diskursive praksis, den sociale praksis, hvilket tilsammen udgør Faircloughs tredimensionelle model.

For at analysere en kommunikativ begivenhed opstiller Fairclough en model med tre dimensioner, hvor det er vigtigt at inddrage alle tre i en konkret analyse. Dimensionerne skal analyseres hver for sig, hvilket dog kan være en udfordring, da de er dialektiske i den forstand, at de konstituerer hinanden gensidigt, og grænserne derfor er relativt flydende.

(27)

23

I specialet udgøres analysesektionen af fem temaer, der vil blive analyseret adskilt først ift. Faircloughs mikrologiske tekstuelle niveau og derefter samme tema ift. den diskursive praksis, hvorefter næste temas tekstuelle og diskursive niveauer analyseres. Da det ikke altid er muligt at sætte skarpe grænser mellem niveauerne, kan nogle delteorier benyttes under det tekstuelle niveau under ét tema, og under den diskursive praksis i et andet tema, hvilket er en konsekvens af at skabe det mest optimale flow i analysen.

Den sociale praksis repræsenterer det makrologiske niveau, som sætter den mikrologiske del ind i en bredere social kontekst. Den sociale praksis vil udgøre specialets diskuterende del.

I Figur 3 ses modellen, og i den følgende tekst redegøres der for de tre niveauer, og hvordan de er benyttet i analysen for bedst at kunne besvare problemformuleringen.

Tekst

Tekstdimensionen består af en detaljeret lingvistisk analyse, der inddeles i de fire hovedkategorier:

ord/semantik, grammatik, struktur (den overordnede struktur af f.eks. en artikel) og kohærens (sætningernes sammensætning). De fire kategorier giver indblik i, hvordan særlige repræsentationer af virkeligheden, sociale relationer og sociale identiteter konstrueres i tekst (Fairclough 1995, 134).

Kategorierne skal ikke ligge under for en slavisk gennemgang i enhver analyse, da faktorerne kan være Social praksis

Diskursiv

praksis

Tekst

Figur 3: Fairclough 1992, Three-dimensional conception of discourse

(28)

24

mere eller mindre relevante at undersøge alt afhængigt af, hvilken kommunikativ begivenhed der analyseres. I specialets analyse har kategorierne: ord, grammatik og kohærens været relevante kategorier.

Nedenfor vil de teoretiske begreber, som anvendes i den tekstuelle del af analysen præsenteres:

Ordforråd: Handler om hvordan nogle ord vælges og italesættes frem for andre alternativer (Fairclough 1992, 77).

Ords betydning: Ord har flere forskellige potentielle betydninger. Her fokuseres på den betydning, der knyttes til det valgte ord (ibid, 77).

Sammenkædning: Hvordan delsætninger sammensættes i sætninger, og omdannes til større tekststrukturer. Sammenkædningen kan ske på flere måder f.eks. ved at bruge ord fra samme semantiske område eller ved at gentage ord osv. Strukturerne kan give indblik i den rationalitet, som der skabes i teksten. En tekst kan f.eks. opbygges som beskrivelse efterfulgt af forklaring, spørgsmål–svar sekvenser mv. I analysen fokuseres også på grammatisk analyse af cohesion, hvor forholdet mellem to delsætninger er undersøgt, og hvor der fokuseres på sammenkædningsmarkører, som hvordan en kausal sammenhæng eller en sammenligning kædes sammen (ibid, 176-177).

Grammatik: Hvordan virkelighedsopfattelser rent grammatisk konstrueres. I analysen fokuseres bl.a. på de grammatiske former aktiv og passiv, og hvordan de er med til at reducere eller maksimere fokus på visse begivenheder frem for på andre (ibid, 77).

Høflighed: Hvordan høflighed bruges som strategier i sociale relationer, da de er med til at konstituere og konstitueres af dominans- og autoritets-relationer mellem forskellige samtalepartnere. Der skelnes mellem positiv og negativ høflighed, hvor analysen fokuserer på den negative høflighed. Her benyttes begrebet ’face’, hvor dét at udvise et negativt face, som uvenlighed, kan være en magtstrategi, hvorved der lukkes af for andre menneskers synspunkter. Begreber og ord kan også have positive konnotationer i en kontekst, og kan i en anden have negative. Af denne grund er konteksten vigtig for at afgøre, om der er skabt et positivt eller negativt face. (ibid, 162)

Transitivitet: Hvordan processer og begivenheder forbindes (eller ikke forbindes) med subjekter og objekter. Der fokuseres dermed på om nogle forhold eller personer fremhæves mere end andre. Hvilke

(29)

25

aktører tillægges de aktiviteter, der foregår, hvem er teksten centreret om, og hvilke ideologiske konsekvenser har fremstillingen (ibid, 177-185).

Modalitet: Ordet betyder måde og fokuserer på talerens grad af tilslutning (affinitet) til et udsagn, samt hvilke konsekvenser, det har. Fairclough introducerer fire grammatiske begreber, der relaterer sig til affiniteten, og dermed kan være måder, hvorpå der kan vises tilslutning til eget udsagn.

Modal hjælpeverber (f.eks. kan, skal, må, burde)

Tidsangivelser i verbet (f.eks. ’er’ indikerer fuld accept af et udsagn.) Modal advervier (f.eks. måske, selvfølgelig osv.)

Forbehold (f.eks. sådan, lidt, faktisk, en smule)

Den højeste form for tilslutning, hvor sandheden af udsagnet tages for givet kaldes kategorisk modalitet.

Objektiv eller kategorisk modalitet er en strategi, der udtrykker magt eller et ønske om at opnå magt over betydningsfastlæggelsen af et udsagn, men kan også fungere som skabende solidaritet eller fællesskab mellem aktørerne ved at understrege en enighed og et fælles grundlag. (ibid 1992, 177-185)

Den diskursive praksis

Relationen mellem det tekstuelle niveau og den sociale praksis medieres af den diskursive praksis, som beskæftiger sig med produktion, konsumption og fortolkning af tekster. I den diskursive praksis ses der især på, hvordan både afsendere og modtagere af tekster trækker på allerede eksisterende genrer og diskurser, når der hhv. skabes eller konsumeres en ny tekst. En given tekst har et stort betydningspotentiale, og er dermed åben for multiple ambivalente fortolkninger, selvom afsenderen oftest vil have interesse i, at teksten fortolkes på en bestemt måde. Modtagere af teksten vil ofte reducere de mange fortolkningsmuligheder ved at udvælge én eller enkelte fortolkninger (Fairclough 1992, 75). I specialet er det valgt udelukkende at fokusere på produktionsprocessen, da kun denne dimension er relevant at analysere for at kunne besvare problemformuleringen.

Hvordan en tekst produceres og konsumeres afhænger i høj grad af de menneskelige ressourcer (member’s ressources), som er f.eks. den opvækst, kulturelle baggrund eller de erfaringer, som afsenderen og modtageren har (Fairclough 1992, 80). Selvom specialet ikke beskæftiger sig med konsumptionsprocessen, er det alligevel en vigtig betragtning ift. den proces, idet jeg -i rollen som forsker-

(30)

26

fungerer som modtager. I forhold til produktionsprocessen er det også en vigtig pointe, da det er betydningsfuldt at forholde sig til respondenternes sociokognitive- og kulturelle ressourcer for bedre at kunne forstå deres ubevidste eller bevidste interesse i at producere deres tekst på en given måde frem for en anden. Blandt andet derfor vil respondenterne blive præsenteret nærmere i specialets metodologiske afsnit.

I analysen af den diskursive praksis vil fokus, som nævnt, være på produktionsprocessen. Her vil et lingvistisk syn blive anlagt ved at bruge redskabet interdiskursivitet, som er en form for intertekstualitet.

Begge dele vil nu kort introduceres.

Intertekstualitet omhandler, hvordan en konkret tekst trækker på tidligere tekster. Fairclough pointerer, at historien altid indvirker på en tekst, idet den trækker på tidligere tekster, og endvidere bidrager samme tekst til historisk forandring og udvikling, når den trækker på tidligere diskurser på nye måder. Fairclough udtrykker det således: ”the insertion of history (society) into a text and of this text into history” (Fairclough 1992, 102). Intertekstualitet ses altså som et udtryk for både kontinuitet og forandring. Kontinuiteten opstår, når mulighederne for forandring begrænses af hegemoni, og netop derfor er alle diskurser ikke lige, da nogle har mere gennemslagskraft end andre (Fairclough 1992, 117).

Interdiskursivitet er en form for intertekstualitet, og handler om, hvilke diskurser en konkret tekst trækker på. Når en tekst trækker på diskurser på en ny og kompleks måde, skaber det sociokulturel forandring, hvorimod det er et tegn på opretholdelse af den dominerende diskursorden, når diskurserne der trækkes på blandes på konventionel vis. Med andre ord hænger en høj grad af interdiskursivitet sammen med forandring og en lav interdiskursivitet hænger sammen med reproduktion af det bestående (Fairclough 1995, 45). Muligheden for at genererer nye diskurser er dog ikke fri, men er afhængig af og socialt begrænset af magtrelationer, hvor den sociale praksis er kilden til den begrænsning og afhængighed af magtrelationer, der forhåndsudelukker muligheder.

I specialet vil diskursernes grad af interdiskursivitet blive analyseret for at kunne afgøre, hvorvidt en given diskurs er med til at reproducere eller transformere de traditionelle kønsroller og ligestillingsstrukturer og ideologier i samfundet.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

September 2018 – Gennemgang af analyse for scenarierne i Dialogforum og indstilling til Energinet til forskriftændringer inklusiv forslag til idriftsættelsesdato.. Efterår

Slotsgade 20 blev opført som bindings- værksbygget gavlhus, og mod gårdsiden blev der i midten af 1600-tallet opført en toetagers tilbygning, som i slutningen af 1970’erne

De mange fund af hele genstande, som både fandtes i hustomterne, spredt i pløjela- get og indlejret i kulturlag er bestemt ikke hverdagskost på de mange andre udgravede lokaliteter

Skulle vi fra dette hus i udgravnings- situationen have udtaget tre prøver til datering fra tre forskellige stolpehuller, havde det kun været muligt at opnå tre statistisk

Denne ødelagte grav fra periode B 2 i ældre romersk jernalder har således inde- holdt minimum tre glasperler, en guldber- lok, en sølvfibel, drikkehorn og et bronze- fad af en

Ein Probeschnitt durch das Fundament in der Mitte von Feld I zeigte, dass es nach 20 cm auf dem anstehenden Boden aufsaß, hier könnte es sich um einen in­.. neren Anbau an

So konstituierten einige Gruben- häuser und Langhäuser Wohn- / Wirtschafts- einheiten, andere Grubenhäuser gruppierten sich jedoch – teilweise räumlich oder durch

Flemming ordnete diese Vogelüber- reste einem Falken zu (La Baume 1949, 84). Diese Knochen stehen wie zuvor erwähnt derzeit für weitere Analysen nicht zur Ver- fügung.