Valg af beskatningsform En analyse af personligt drevet virksomheders muligheder Udarbejdet af ___________________ Anne-‐Mette Cramer

(1)

Valg af beskatningsform

En analyse af personligt drevet virksomheders muligheder

Udarbejdet af ___________________

Anne-‐Mette Cramer

Uddannelsessted: Copenhagen Business School 2016 Uddannelse: HD i Regnskab & Økonomistyring Fag: Erhvervsbeskatning

Afleveret: 26.04.2016 Vejleder: Henrik Bro

(2)

(3)

Indhold

1. Indledning ... 6

1.1 Problemfelt ... 6

1.2

Problemidentifikation ... 8

1.3 Problemformulering ... 8

1.4 Undersøgelsesspørgsmål ... 8

1.5 Afgrænsninger ... 8

1.6 Metode ... 9

1.7 Disposition ... 10

1.8 Målgruppe ... 10

2. Selvstændigt erhvervsdrivende ... 11

2.1 Skattelovgivning ... 13

2.2 Delkonklusion ... 14

3. Personskatteloven ... 15

3.1 Krav til regnskabsaflæggelse ... 15

3.2 Indkomsttyper ... 15

3.3 Personlig indkomst ... 16

3.4 Kapitalindkomst ... 18

3.5 Ligningsmæssige fradrag ... 19

3.6 Skatteberegning ... 19

3.6.1 Statsskat ... 19

3.6.2 Kommune-‐ og kirkeskat ... 21

3.6.3 Personfradrag ... 21

3.6.4 Skatteloft ... 21

3.6.5 AM-‐bidrag ... 23

3.7 Eksempel på skatteberegning efter personskatteloven ... 23

3.8 Underskud ... 25

4. Virksomhedsskatteordningen ... 27

4.1 Formål med Virksomhedsskatteordningen ... 27

4.2 Krav i forbindelse med valg af beskatningsform ... 28

4.2.1 Indskudskontoen ... 29

4.2.2 Kapitalafkastgrundlaget ... 31

4.2.3 Kapitalafkast ... 32

4.2.4 Mellemregningskontoen ... 33

4.2.5 Hæverækkefølgen ... 34

4.2.6 Konto for opsparet overskud ... 35

4.2.7 Hensat til senere hævning ... 35

4.2.8 Rentekorrektion ... 36

4.3 Indkomstopgørelse ... 39

4.5 Overskudsdisponering ... 40

(4)

4.6 Underskud ... 43

5. Kapitalafkastordningen ... 46

5.1 Kapitalafkastgrundlaget ... 46

5.2 Kapitalafkast ... 48

5.3 Henlæggelse til konjunkturudligning ... 50

5.4 Indkomstopgørelse efter Kapitalafkastordningen ... 51

6. Sammenligning mellem PSL, VSO & KAO ... 54

6.1 Opfyldelseskrav ... 54

6.2 Kapitalafkast ... 54

6.3 Renteudgifter ... 55

6.4 Opsparing af overskud ... 56

7. Præsentation af case virksomhed og person ... 59

8. Skatteberegning efter Personskattelovens regler ... 60

8.1 Skattepligtig indkomst ... 60

8.2 Pensionsindbetaling ... 61

8.3 Beregning af slutskat ... 61

9. Skatteberegning ved brug af Virksomhedsskatteordningen ... 64

9.1 Indregnende aktiver ... 64

9.2 Indregnende passiver ... 64

9.3 Opgørelse af indskudskontoen ... 65

9.4 Opgørelse af kapitalafkastgrundlag ... 66

9.5 Beregning af kapitalafkast ... 66

9.6 Årets skattepligtige resultat ... 67

10. Skatteberegning ved brug af kapitalafkastordningen ... 71

10.1 Indregnende aktiver ... 71

10.2 Indregnende passiver ... 71

10.3 Opgørelse af kapitalafkastgrundlag ... 71

10.4 Beregning af kapitalafkast ... 73

10.5 Årets skattepligtige resultat ... 73

11. Sammenligning af resultater ... 77

11.1 Den skattepligtige indkomst ... 77

11.2 Kapitalindkomst ... 78

(5)

11.3 AM-‐bidrag ... 78

11.4 Slutskat ... 79

12. Konklusion ... 80

13. Litteraturliste ... 82

Bilag 1 ... 83

Bilag 2 ... 84

Bilag 3 ... 86

(6)

1. Indledning

Personer som driver erhvervsvirksomhed, uden at have oprettet denne som et selskab, anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Selvstændigt erhvervsdrivende beskattes som udgangspunkt efter personskattelovens regler, men har faktisk mulighed for, år for år, at vælge at lade sig beskatte efter andre særlige regler, herunder Virksomhedsskattelovens afsnit I eller Virksomhedsskattelovens afsnit II. Dette kræver dog at den selvstændigt erhvervsdrivende aktivt tager stilling til dette.

Efter Personskattelovens regler inddeles indkomsten blandt andet i personlig indkomst og kapitalindkomst. Denne inddeling påvirker hvorledes skattetilsvaret fordeler sig.

Virksomhedsskattelovens afsnit I omhandler virksomhedsskatteordningen. Dette afsnit giver mulighed for en anden fordeling af personlig indkomst og kapitalindkomst, end den

Personskatteloven foretager. Samtidig giver afsnittet mulighed for konjunkturudligning over flere indkomstår.

Virksomhedsskattelovens afsnit II omhandler kapitalafkastordningen. Dette afsnit giver ligeledes mulighed for en anden fordeling af den personlige indkomst og kapitalindkomst, end den Personskatteloven foretager, dog også på en anden måde end den virksomhedsskatteordningen foretager. Desuden giver denne ordning også mulighed for delvis konjunkturudligning over flere indkomstår.

1.1 Problemfelt

Reglerne for beskatning ses at være relevant for den selvstændigt erhvervsdrivende, ud fra nedenstående figur, hvor denne virksomhedsform er fordelt mellem Personskatteloven, Virksomhedsskatteordningen og Kapitalafkastordningen.

(7)

Figur 1. Kilde: http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-‐skattestatistik/virksomhedsbeskatning-‐

belysning-‐af-‐virksomhedsskatteordningen

Ud fra ovenstående figur kan det beregnes at 54 % af de selvstændigt erhvervsdrivende, som driver virksomhed som hovederhverv anvender reglerne for Virksomhedsskatteordningen, mens 10 % anvender reglerne for kapitalafkastordningen.

Min erfaring viser at selvstændigt erhvervsdrivende, brænder for deres fag og deres fokus er derfor på den forretningsmæssige del af det at være selvstændig.

Interessen for skattebetalingen er nærmest ikke-‐eksisterende, da mange blot ser det som en obligatorisk del af at tjene penge og blot ønsker viden om hvornår og hvor meget der skal betales.

Der er ikke mange som rent faktisk kender til skattelovens regler og beskatningsformer.

(8)

Mange selvstændigt erhvervsdrivende lader det være op til en revisor, at afgøre hvordan regnskaberne skal se ud og hvilken beskatningsform der vælges til den pågældende virksomhed.

1.2 Problemidentifikation

Ovenstående figur giver indtryk af at de forskellige beskatningsformer anvendes i udstrakt grad, og behovet for klarlæggelse af reglerne, herunder fordele og ulemper, er derfor relevant, da erfaringen viser at mange selvstændigt erhvervsdrivende lader til at anvende revisorer til rådgivning om reglerne og ofte lader det være op til dem om ordningen skal anvendes.

Da det kan gøre regnskabsudarbejdelsen mere omkostningsfuld, skal eventuelle besparelser ses ud fra at omkostningerne til revisor stiger, hvilket ikke nødvendigvis er en del af rådgivningen fra revisor, idet den ekstra omkostning kommer revisor til gode.

1.3 Problemformulering

Hvilken beskatningsform er den mest rentable for en personligt drevet virksomhed?

1.4 Undersøgelsesspørgsmål

1. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Virksomhedsskatteordningen, Kapitalafkastordningen og Personskatteloven?

2. Hvornår er det fordelagtigt at anvende Virksomhedsskatteordningen og Kapitalafkastordningen frem for Personskatteloven?

3. Hvilke krav skal være opfyldt for at anvende Virksomhedsskatteordningen, Kapitalafkastordningen og Personskatteloven?

4. Hvilken beskatningsform er mest rentabel for case-‐virksomheden?

1.5 Afgrænsninger

Da opgaven er underlagt begrænsninger i forhold til størrelse mv., er det ikke muligt at gennemgå alle områder, da der ikke er plads til at nå i dybden med de enkelte emner.

Jeg har derfor valgt at afgrænse mig til enkeltmandsvirksomhed, som ikke vedrører virksomheder som er ejet af flere personer, herunder interessentskaber, kommanditselskaber mv.

Det forudsættes at den selvstændigt erhvervsdrivende er fuldt skattepligtig til Danmark og derfor ikke er underlagt reglerne om dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Desuden forudsættes det at

(9)

den selvstændigt erhvervsdrivende har en bestående virksomhed, der ikke står overfor generationsskifte eller virksomhedsomdannelse.

Ægtefæller behandles ikke i opgaven, da det ikke vurderes at have effekt på valget beskatningsform og samtidig vil gøre beregningerne mere uoverskuelige i forhold til den effekt, det kan have på konklusionen.

Herudover vil CFC-‐indkomst og aktieindkomst ikke blive behandlet, da der på disse områder er en særlig lovgivning til beskatning, som ikke påvirker valget af beskatningsform, da beskatningen af CFC-‐

indkomst og aktieindkomst er den samme i de tre beskatningsformer. Herudover vil udligningsskat og skat svarende til kommunal indkomstskat heller ikke blive gennemgået, da disse ikke er relevante for opgaven.

De særlige ordninger under Virksomhedslovens afsnit II a og b vedrørende kapitalafkastberegning på aktier samt udligningsordning for kunstnere behandles heller ikke, da disse ordninger kun rammer en meget snæver målgruppe af selvstændigt erhvervsdrivende.

1.6 Metode

Opgaven er baseret på gældende skattelovgivning frem til 30. April 2016, samt beregninger foretaget ud fra lovgivningen til analyse af den i kapitel 1.3 beskrevne problemformulering.

1. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Virksomhedsskatteordningen, Kapitalafkastordningen og Personskatteloven?

For at kunne besvare dette spørgsmål, skal jeg vide mere om Virksomhedsskatteordningen, Kapitalafkastordningen og Personskatteloven. Dette vil jeg gøre ved at søge oplysninger i undervisningsmateriale, skatteministeriets hjemmeside og Juridisk Vejledning.

2. Hvornår er det fordelagtigt at anvende Virksomhedsskatteordningen og Kapitalafkastordningen frem for Personskatteloven?

Dette spørgsmål er en analyse af de tre beskatningsformer, som bliver beskrevet og sammenlignet i førnævnte spørgsmål. Her inddrages en case-‐virksomhed, som skal gøre det mere praktisk og dermed forståeligt for en selvstændigt erhvervsdrivende.

3. Hvilke krav skal være opfyldt for at anvende Virksomhedsskatteordningen, Kapitalafkastordningen og Personskatteloven?

(10)

Dette er ligeledes et undersøgelsesspørgsmål, og svarene vil jeg finde i undervisningsmateriale, statsskatteloven, virksomhedsskatteloven og personskatteloven.

4. Hvilken beskatningsform er mest rentabel for case-‐virksomheden?

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en case-‐virksomhed, hvor der vil blive foretaget beregninger ved alle tre beskatningsformer, for bedre at kunne analysere hvilken beskatningsform der er mest rentabel for den pågældende case. Analysen vil blive baseret på tidligere stillede spørgsmål.

På baggrund af ovenstående fremgangsmetoder, vil der være delkonklusioner og til sidst en overordnet hovedkonklusion på problemformuleringen.

1.7 Disposition

§ Indledning

§ Definition af selvstændigt erhvervsdrivende

§ Teoretisk gennemgang af Personskattelovens regler, med eksempler, for at skabe overblik, herunder hvilke krav der skal være opfyldt for anvendelse af ordningen.

§ Teoretisk gennemgang af Virksomhedsskatteordningens regler, med eksempler, for at skabe overblik, herunder hvilke krav der skal være opfyldt for anvendelse af ordningen.

§ Teoretisk gennemgang af Kapitalafkastordningens regler, med eksempler, for at skabe overblik, herunder hvilke krav der skal være opfyldt for anvendelse af ordningen.

§ Sammenligning af de tre beskatningsformer, herunder fordele og ulemper.

§ Præsentation af case-‐virksomheden.

§ Beregninger af skatten for case-‐virksomheden ved brug af hver af de tre beskatningsformer.

§ Sammenligning mellem de tre beregninger.

§ Konklusion.

1.8 Målgruppe

Som udgangspunkt er målgruppen mig selv og de undervisere som skal vurdere min opgave. Men jeg håber på at kunne nå ud til de iværksættere, som har taget stilling, men som mangler indgående forståelse for ordningerne, og dem som endnu ikke har taget stilling til deres beskatningsform, og dermed give dem et overblik over hvad de tre beskatningsformer egentlig indeholder af krav, fordele og ulemper.

(11)

2. Selvstændigt erhvervsdrivende

Der findes ingen vedtaget lov, som kan bekræfte om en person er selvstændigt erhvervsdrivende.

Svaret skal i stedet findes i Den Juridiske Vejledning og via retspraksis.

En selvstændigt erhvervsdrivende er kendetegnet ved, at der udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med formål at opnå et overskud, for egen regning og risiko.¹

Det forudsættes at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt, gennem en ikke helt kort periode og at virksomheden ikke er af underordnet omfang. Det har ingen betydning om personen ligeledes modtager indkomst som lønmodtager ved siden af.²

I Ligningsvejledningen oplistes en række kriterier til vurdering af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Disse oplistes direkte fra vejledningen i det følgende, men er ikke i sig selv afgørende og har ikke lige stor betydning i alle situationer:

-‐ Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre

-‐ Hvervgiverens forpligtelser over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold

-‐ Indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre

-‐ Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko

-‐ Indkomstmodtageren har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp

-‐ Vederlaget betales efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet

-‐ Indkomsten modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere -‐ Indkomsten afhænger af et eventuelt overskud

-‐ Indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende -‐ Indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets

udførelse

1 Ligningsvejledningen C.C.1.2.1

2 Ligningsvejledningen C.C.1.2.1

(12)

-‐ Indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, fx forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue mv., og arbejdet udøves helt eller delvist fra lokalerne

-‐ Indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende og om indkomstmodtageren har fået en sådan tilladelse

-‐ Indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at

vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art -‐ Indkomstmodtageren i henhold til momsloven er momsregistreret, og ydelsen er faktureret

med tillæg af moms

-‐ Ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren Sondringen mellem lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende kommer blandt andet til udtryk i afgørelsen fra Landsskatteretten SKM2014. 350.LSR, hvor en speciallæges indtægter fra et

privathospital ikke kunne anses for erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, men måtte anses som lønindkomst.

Klager havde I denne sag blandt andet lagt følgende til grund:

-‐ Konkret flere hvervgivere – generelt et ubestemt antal hvervgivere -‐ Egen risiko og regning

-‐ Anvisninger er i givet af hvervgiver

-‐ Arbejdstiden fastsættes alene af klager selv -‐ Aflønning sker ved honorar

-‐ Hvervgiverens forpligtelse er begrænset til det enkelte ordreforhold -‐ Konsulentaftalen sker uden om lønmodtager-‐lovgivning

-‐ Klager delvist bruger egne materialer

Landsskatteretten henviste i afgørelsen til de tidligere anførte vejledninger i Ligningsvejledningens afsnit C.C.1.2.1. Landsskatteretten afgjorde at der ikke var tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med følgende begrundelse:

-‐ Patienterne faktureres af hvervgiver som rette modtager, hvoraf 25 % videregives til klager, udbetalt månedsvis bagud

-‐ Klager anvender primært hvervgivers materialer og lokaler

-‐ Der sker organisatorisk instruktionsbeføjelse i forhold til klagers arbejde

(13)

Denne afgørelse viser tydeligt, at man ikke kan bruge listen over kriterier som facitliste, idet de enkelte punkter vurderes ud fra den konkrete situation.

2.1 Skattelovgivning

Som tidligere nævnt, findes der ingen lovgivning, som fastlægger, om en person er selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Det har dog stor effekt på den efterfølgende skattelovgivning, hvad denne sondring er endt med, da lønmodtagere ikke kan vælge hvilke regler de ønsker at benytte i forbindelse med beregning af skattetilsvaret. Denne mulighed har den selvstændigt erhvervsdrivende til gengæld.

For at finde ud af hvem der skal betale skat, skal svaret findes i Kildeskattelovens § 1, hvorefter personer med bopæl i Danmark, personer som opholder sig i mindst 6 måneder i Danmark, samt personer der er udsendt af det offentlige til at gøre tjeneste i udlandet for Danmark, er skattepligtige til landet.

Hvad der skal beskattes defineres i Statsskattelovens §§ 4 – 6. Der er dog undtagelser, som er underlagt særlovgivning i Ligningsloven, Kursgevinstloven, Aktieavancebeskatningsloven, Ejendomsavancebeskatningsloven og Afskrivningsloven.

Statsskattelovens § 4 beskriver hvilke indkomster, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Som udgangspunkt anses al indkomst som skattepligtigt, medmindre andet positivt er nævnt.

Endvidere fastslås globalindkomstprincippet, hvorefter indkomsten er skattepligtig uanset hvilket land indtægten stammer fra. Dette gælder både penge og formuegoder af pengeværdi.

Statsskattelovens § 5 beskriver hvilke indtægter, der ikke skal medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hovedreglen er, at alle formueavancer er skattefri. Undtagelsen hertil er såfremt der er tale om næring, spekulation og diverse særlove, herunder

Aktieavancebeskatningsloven, Kursgevinstloven og Ejendomsavancebeskatningsloven.

Statsskattelovens § 6 beskriver hvilke udgifter, der er fradrag for i den skattepligtige indkomst. Der er her tale om driftsomkostninger, med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Hvordan skatten skal opgøres afhænger af sondringen mellem lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende. Lønmodtagere kan, som tidligere nævnt, ikke vælge andet end beskatning efter Personskattelovens regler, men selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at vælge mellem personskattelovens regler, Virksomhedsskatteordningen og Kapitalafkastordningen. Hvad den

(14)

selvstændige vælger påvirker kun hvordan skatten skal beregnes og altså ikke hvilke indtægter og udgifter, som skal medregnes.

2.2 Delkonklusion

Definitionen af en selvstændigt erhvervsdrivende skal findes i Ligningsvejledningen og retspraksis, da der ikke foreligger en lov om dette. Den selvstændigt erhvervsdrivende kendetegnes blandt andet ved at udføre virksomhed for egen regning og risiko, med formålet at opnå overskud.

Herudover findes en række kriterier i Ligningsvejledningen til brug for at vurdere om en person kan karakteriseres som selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvem der skal betale skat, er beskrevet i Kildeskattelovens afsnit 1, hvad der skal betales skat af, er beskrevet i Statsskattelovens §§ 4-‐6 og hvordan skatten skal opgøres afhænger af hvilken

beskatningsform man vælger, herunder Personskattelovens regler, Virksomhedsskatteordningen eller Kapitalafkastordningen.

(15)

3. Personskatteloven

Når en selvstændigt erhvervsdrivende vælger at lade sig beskatte efter Personskatteloven, gælder samme regler som for en almindelig skattepligtig lønmodtager.

Opgørelse og beregning af skatten er opdelt i 8 afsnit i Personskatteloven:

1. Opgørelse af den skattepligtige indkomst, §§ 1-‐4b 2. Beregning af indkomstskat, §§ 5-‐9

3. Personfradrag, §§ 10-‐11 4. Skatteværdi, § 12 5. Underskud, §§ 13-‐13a 6. Omregning, § 14 7. Skatteloft, § 19 8. Regulering § 20

3.1 Krav til regnskabsaflæggelse

Alle erhvervsdrivende har pligt til, på SKAT’s begæring at aflevere regnskabsmateriale, jf.

Skattekontrollovens § 6, stk. 1. Dette gælder også selvom der ikke er regnskabspligt for fx A-‐

virksomheder, jf. Årsregnskabslovens § 3, stk. 1 modsætningsvist.

Dette betyder at man som selvstændigt erhvervsdrivende skal opfylde det krav at Mindstekravsbekendtgørelsen³ skal overholdes. Her stilles krav til løbende bogføring af

virksomhedens transaktioner, som danner grundlag for udarbejdelse af virksomhedens årsregnskab.

Såfremt der ikke foreligger en selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan den skattepligtige indkomst blive ansat skønsmæssigt af SKAT, jf. Skattekontrollovens § 5, stk. 3.

3.2 Indkomsttyper

Den skattepligtige indkomst opgøres for alle personer, som er skattepligtige til Danmark, efter skattelovgivningens regler. Indkomsten kan inddeles i 4 grupper, jf. PSL § 2;

-‐ Personlig indkomst -‐ Kapitalindkomst -‐ Aktieindkomst -‐ CFC-‐indkomst

3 BEK nr. 594 af 12.06.2006 -‐ Retsinformation

(16)

I beregningen af den skattepligtige indkomst indgår kun personlig indkomst og kapitalindkomst. Jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på aktieindkomst og CFC-‐indkomst, da dette ikke er personlig indkomst, jf. Personskattelovens § 4a og § 4b, og derfor ikke relevant for opgavens

problemformulering.

Det fremgår af Ligningslovens regler, at ligningsmæssige fradrag skal fratrækkes den skattepligtige indkomst ved beregning af skatten.

Den skattepligtige indkomst er altså ifølge Personskatteloven og Ligningsloven defineret som den personlige indkomst +/-‐ kapitalindkomst fratrukket ligningsmæssige fradrag, som vist i nedenstående figur 2.

Figur 2: Opgørelse af skattepligtig indkomst Personlig indkomst

Kapitalindkomst

Ligningsmæssige fradrag

xxx,xx +/-‐ xxx,xx -‐ xxx,xx

Skattepligtig indkomst xxx,xx

Kilde: Egen udarbejdelse

3.3 Personlig indkomst

Personlig indkomst er defineret som al skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst, jf.

Personskattelovens § 3, stk. 1.

Blandt hovedeksemplerne på skattepligtig indkomst, er lønindkomst og indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, som er personlig indkomst.

For at klarlægge hvilke indtægter, som henhører under personlig indkomst, tages der udgangspunkt i den udtømmende liste over kapitalindkomster i Personskattelovens § 4, stk. 1, pkt. 1-‐16. Såfremt indtægten ikke fremgår her, vil der være tale om personlig indkomst.

Ved indkomstopgørelsen gøres der ingen forskel på lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, i det Statsskattelovens §§ 4, 5 og 6 gælder for begge de nævnte.

Ved opgørelsen af udgifter fremkommer forskellen mellem lønmodtageren og den selvstændigt erhvervsdrivende, idet personskattelovens beregningsregler medfører, at de selvstændigt erhvervsdrivende får fuld skatteværdi af deres driftsudgifter gennem fradrag i den personlige indkomst. Lønmodtagerens udgifter kan kun fratrækkes i den lavere beskattede almindelige

indkomst, hvilket betyder at lønmodtagerudgifternes skatteværdi bliver lavere. Personskattelovens § 3, stk. 2 beskriver hvilke omkostninger, der er fradrag for i den personlige indkomst.

(17)

Udgifter kan i skattemæssig henseende i grove træk inddeles i følgende kategorier⁴: -‐ Driftsudgifter

-‐ Anlægsudgifter -‐ Privatudgifter

-‐ Driftsfremmede udgifter

Ifølge Statsskattelovens almindelige nettoindkomstbegreb, reduceres den skattepligtige indkomst af udgifter medgået til indkomsterhvervelsen, jf. Statsskattelovens §§ 4 og 6, herunder driftsudgifter og anlægsudgifter. Anlægsudgifter kan dog kun fradrages ved afskrivning, da disse udgifter er af

længere rækkende karakter og ofte af blivende værdi.

Det fremgår af Statsskattelovens § 6, at udgifter til privatforbrug må adskilles fra

driftsomkostningerne. Det samme gælder driftsfremmede udgifter, herunder bøder eller erstatningsansvar pådraget under erhvervsudøvelsen. Disse omkostninger er der altså ingen fradragsret for.

For både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan bidrag og præmier til pensionsordning fradrages i det omfang, det er nævnt i Pensionsbeskatningslovens § 18. For selvstændigt

erhvervsdrivende gælder det, at man kan indbetale og fradrage op til 30 % af virksomhedens overskud, dog uanset overskud kan man indbetale op til kr. 51.700,00 på ratepension og op til kr.

47.600,00 på en livsvarig livrente.

Ved beskatning efter Personskatteloven vil resultatet af selvstændig virksomhed bestå af

overskuddet fra virksomheden i indkomståret, fratrukket renteindtægter og renteudgifter, som i stedet beskattes i kapitalindkomsten.

Der er tre forskellige skatter, som betales på baggrund af det personlige indkomstgrundlag, herunder AM-‐bidrag på 8 %, Bundskat på 9,08 %⁵ og topskat på 15 %⁵. Ved beregning af bundskat fratrækkes AM-‐bidraget på 8 %. Ved beregning af topskat fratrækkes yderligere en bundgrænse (efter AM-‐

bidrag) på kr. 467.300,00⁵ i beregningsgrundlaget, således kun personer med ”høj” indkomst rammes af topskatten.

Dermed betaler man mellem 17,08 % og 32,08 % af skatterne på baggrund af den personlige indkomst. Eventuelle ligningsmæssige fradrag eller renteudgifter, som man måtte have, har dermed

4 Grundlæggende skatteret 2015, s. 215

5 Skattesatser og beløbsgrænser for 2016 – bilag 1

(18)

ingen påvirkning. Renteudgifter i en personligt ejet virksomhed, som fradrages efter

Personskatteloven, vil også blive fradraget i kapitalindkomsten. Man har dog mulighed for at blive beskattet af sine renteudgifter på baggrund af den personlige indkomst i stedet for kapitalindkomst ved valg af enten Kapitalafkastordningen (KAO) eller Virksomhedsskatteordningen (VSO), hvilket gennemgås senere. Beskatningen ved Personskatteloven vil i alt medføre en beskatning på op imod 51,95 %⁵ (skatteloft) plus 8 % i AM-‐bidrag og evt. kirkeskat⁶. Den samlede indkomstskat til staten og kommune kan aldrig blive højere end skatteloftet – der reguleres i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregning af skatten efter PSL § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de

overskydende procenter, for at beskatningen ikke overstiger dette. Skatteloftet behandles i afsnit 3.6.4.

3.4 Kapitalindkomst

Kapitalindkomsten opgøres efter Personskattelovens § 4, som er en udtømmende paragraf, hvor alle indtægter og omkostninger, som er kapitalindkomst, oplistes. Renteindtægter, renteudgifter og skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab er blot enkelte eksempler.

Jf. Statsskattelovens § 4, litra e, medregnes renteindtægter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Renteudgifter kan tilsvarende fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf.

Statsskattelovens § 6, litra e og LL § 5.

Der er et bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget på kr. 41.900,00⁵. Dette betyder at en person med positiv nettokapitalindkomst kan fratrække kr. 41.900,00 før beregning af topskat.

Reglerne for beskatning af kapitalindkomst er forskellig, afhængig af om der er tale om positiv eller negativ nettokapitalindkomst. Den positive nettokapitalindkomst beskattes på samme måde, som personlig indkomst. Der er dog ingen beskatning af AM-‐bidrag, da dette kun vedrører

arbejdsrelateret indkomst. Man har dog indført et skatteloft på positiv nettokapitalindkomst, jf.

Personskattelovens § 19, stk. 2, hvorefter man, hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent overstiger 42 %, beregner et nedslag i statsskatten.

6 Betales kun, hvis man er medlem af folkekirken

(19)

Derimod kan en negativ nettokapitalindkomst ikke fradrages i den personlige indkomst, hvilket betyder at vi kun får fradragsværdien af sundhedsbidrag, kommune-‐ og evt. kirkeskat⁷.

Dette betyder en lavere skattemæssig værdi ved negativ nettokapitalindkomst end hvis man havde en positiv nettokapitalindkomst.

3.5 Ligningsmæssige fradrag

Som udgangspunkt kan lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage deres udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde. Statsskattelovens § 6, litra a, giver således hjemmel til omkostningsfradrag, hvor indkomstskabende aktiviteter, giver anledning til omkostninger, dvs. udgifter der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Som eksempler på ligningsmæssige fradrag kan nævnes:

-‐ Gaver til almennyttige foreninger (max 15.200⁸), Ligningslovens § 8 A -‐ Arbejdsløn til istandsættelse og reparation af hjemmet, Ligningslovens § 8 V -‐ Befordringsfradrag, Ligningslovens § 9 C

-‐ Beskæftigelsesfradrag, Ligningslovens § 9 J -‐ Underholdsbidrag, Ligningslovens § 10

-‐ Underhold af børn uden for ægteskab, Ligningslovens § 11 -‐ Kontingent til arbejdsgiverforeninger, Ligningslovens § 13 -‐ A-‐kasse kontingent, Pensionsbeskatningslovens § 49 -‐ Efterlønskontingent, Pensionsbeskatningslovens § 49 A

Det skal bemærkes at beskæftigelsesfradraget er 8,3 % og kan maksimalt beløbe sig til kr. 28.000,00 i 2016⁵.

De ligningsmæssige fradrag fratrækkes den skattepligtige indkomst (figur 2). For selvstændigt erhvervsdrivende kan der kun opnås fradrag for de udgifter, der ikke allerede er fradraget under driftsomkostningerne i virksomheden, fx faglige kontingenter og underholdsbidrag.

3.6 Skatteberegning

3.6.1 Statsskat

Indkomstskatten opgøres som summen af følgende, jf. Personskatteloven:⁹

7 http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l41/bilag/3/1421196.pdf

8 2016-‐sats

(20)

-‐ Bundskat, § 6 -‐ Topskat, § 7

-‐ Udligningsskat, § 7 a -‐ Sundhedsbidrag, § 8 -‐ Skat af aktieindkomst, § 8 a -‐ Skat af CFC-‐indkomst, § 8 b

-‐ Skat svarende til kommunal indkomstskat, § 8 c

Som nævnt under afsnit 1.5, bliver aktieindkomst og CFC-‐indkomst ikke behandlet i opgaven. Skat svarende til kommunal indkomstskat vedrører primært personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark og bliver derfor heller ikke behandlet i opgaven. Udligningsskat vedrører kun udbetalinger fra pengeinstitutter. Dette behandles ikke i opgaven, da denne er ens uanset valg af beskatningsfor, og dermed ikke har indflydelse på konklusionen af problemformuleringen.

Bundskat beregnes af den personlige indkomst, tillagt positiv nettokapitalindkomst, jf.

Personskattelovens § 6, stk. 1. Den anvendte procent til beregning af bundskat er 9,08 % for indkomståret 2016.¹⁰ Bundskatten vil stige frem til 2021 og ende på 12,11 %. Dette skyldes at sundhedsbidraget udfases i samme periode, som en del af Forårspakken 2.0 samt

forsyningssikkerhedsafgiftens tilbagerulning.¹¹

Topskatten beregnes ligeledes af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Den positive nettokapitalindkomst skal dog kun tillægges med den del som overstiger kr. 41.900,00.¹² Endvidere skal der kun betales topskat af det beløb som overstiger det samlede grundlag på kr.

467.300,00, jf. Personskattelovens § 7, stk. 2. Topskatten beregnes med 15 % af beregningsgrundlaget, jf. Personskattelovens § 7, stk. 3 og 4.

Sundhedsbidraget beregnes af den samlede skattepligtige indkomst med 3 %¹³, jf.

Personskattelovens § 8, stk. 1. Frem til 2019 nedsættes sundhedsbidraget løbende, således at den vil være 0 % i 2019. Som tidligere nævnt overføres dette til bundskatten i samme periode.

Dette vil som udgangspunkt give en højere beskatning, da de oprindelige 8 % lægges under bundskat, som har et højere beskatningsgrundlag, den personlige indkomst plus positiv nettokapitalindkomst,

9 Undervisningsmateriale ”Beskatning af personlig virksomhed” slide 22

10 Bilag 2

11 http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/bundskatten-‐en-‐historisk-‐oversigt

12 Bilag 2

13 Bilag 2

(21)

mens sundhedsbidraget alene beregnes af den skattepligtige indkomst, som er personlig indkomst +/-‐ nettokapitalindkomst minus ligningsmæssige fradrag, jf. figur 2. Denne ændring var en del af Forårspakken 2.0, hvor den generelle skat samlet set blev nedsat, blandt andet ved afskaffelse af mellemskatten osv.

3.6.2 Kommune-‐ og kirkeskat

Udover skat til staten, skal der også betales skat til den kommune man bor i, jf.

Kommuneskattelovens § 1. Man skal også tage stilling til om man ønsker at være medlem af folkekirken og dermed betale kirkeskat, jf. Lovbekendtgørelse om folkekirkens økonomi § 18. Tager man ikke aktivt stilling, er man som udgangspunkt medlem af folkekirken.

Grundlaget for beregning af kommune-‐ og kirkeskat er den skattepligtige indkomst, jf.

Kommuneskattelovens § 5 og Lovbekendtgørelse om folkekirkens økonomi § 18, og beregningsprocenten er afhængig af hvilken kommune man bor i.

Hvilken kommune man skal betale skat til, bestemme af bopælsstatus pr. 5. September året forud for indkomståret. Det vil sige bopælsstatus pr. 5. September 2015 afgør hvilken kommune man skal betale skat til i indkomståret 2016.

3.6.3 Personfradrag

Personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, har et personfradrag. For personer over 18 år, er fradraget kr. 44.000,00.¹⁴

Skatteværdien opgøres som en procentdel af fradraget. Der anvendes samme procent som ved beregning af kommune-‐ og kirkeskat med tillæg af procenten for bundskat og sundhedsbidrags, jf.

Skatteværdien af fradraget, fratrækkes den endelige slutskat ved skatteberegningen.

3.6.4 Skatteloft

I Personskatteloven er der anført to forskellige regler for skatteloft, jf. § 19, stk. og 2, for henholdsvis den personlige indkomst og kapitalindkomsten.

Personlig indkomst

Det ene skatteloft vedrører den personlige indkomst, jf. Personskattelovens § 19, stk. 1, som

bestemmer at den skattepligtiges samlede indkomstskatteprocenter ikke må overstige 51,95 %¹⁵. Det

14 Bilag 2

(22)

kaldes også ”det skrå” skatteloft i daglig tale. Det vil sige, at bundskat, topskat, sundhedsbidrag og kommuneskat sammenlagt ikke må overstige 51.95 %. Da bundskat, topskat og sundhedsbidrag er faste satser, vil det være afgørende hvilken kommune den skattepligtige betaler kommuneskat til.

Såfremt den skattepligtige indkomstskatteprocenter ligger over 51,95 %, reduceres beregningen af topskatten af den personlige indkomst med den procent, der ligger over 51,95 %.

Ved denne beregning ses der bort fra kirkeskat, da kirkeskatten er frivillig og man derfor ikke kan få nedsat topskatten med kirkeskatten.

I nedenstående figur 3, findes et beregningseksempel som viser det skrå skatteloft. Her er brugt kommuneskatten for Egedal Kommune.¹⁶

Figur 3. Det skrå skatteloft

Statsskat (9,08+15+3) 27,08

Kommuneskat

25,7

I alt

52,78

Skatteloft

51,95

Skatteloftsnedslag 0,83

Ud fra ovenstående figur, ses det at der er et skatteloftsnedslag på 0.83 %, som skal fratrækkes i topskatteberegningen af den positive kapitalindkomst over kr. 41.900,00.

Kapitalindkomst

Det andet skatteloft findes i kapitalindkomsten, jf. Personskattelovens § 19, stk. 2.

Her drejer det sig om et skatteloft, hvis bundskat, topskat, sundhedsbidrag og kommuneskat overstiger 42 % for indkomståret 2016.¹⁷ Overstiger statsskatterne og kommuneskatterne 42 %, nedsættes beregningen af topskatten for positiv kapitalindkomst med den procentsats som overstiger skatteloftet.

Ligesom ved skatteloftet i den personlige indkomst, ses der bort fra kirkeskat af samme årsag.

I nedenstående figur 4 findes et beregningseksempel på skatteloftet. Her er ligeledes anvendt kommuneskatten for Egedal Kommune.

15 Bilag 2

16 Bilag 3

17 Bilag 2

(23)

Figur 4. Skatteloft på kapitalindkomst

Statsskat (9,08+15+3) 27,08

Kommuneskat 25,7

I alt

52,78

Skatteloft

42 Skatteloftsnedslag 10,78

Ud fra ovenstående figur, ses det at der er et skatteloftsnedslag på 10.78 %, som skal fratrækkes i topskatteberegningen.

3.6.5 AM-‐bidrag

Udover de tidligere nævnte skatter, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 %, jf.

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Grundlaget for AM-‐bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, som benytter Personskattelovens regler, er den personlige indkomst, jf. Arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1, dvs. resultatet af virksomhedens overskud tillagt eventuelt andre arbejdsindkomster. Pensionsindbetalinger fratrækkes ikke af grundlaget for AM-‐bidrag, jf. Arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 2.

Negativ personlig indkomst, som er fremført efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, fratrækkes grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget, dog med undtagelse af den del af den fremførte personlige indkomst, som vedrører bidrag og præmier til pensionsordninger, jf. Arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 3.

3.7 Eksempel på skatteberegning efter personskatteloven

For at give et overblik over ovenstående teori, er der i det følgende udarbejdet et eksempel på beregning af den skattepligtige indkomst for en person som er bosat i Egedal Kommune i 2016. Det er forudsat at personen ikke er medlem af folkekirken og derfor ikke betaler skat til dette.

(24)

Figur 5. Opgørelse af den skattepligtige indkomst

Skattepligtig indkomst

Indkomst fra personlig virksomhed 800.000,00

Personlig indkomst brutto

800.000,00

AM-‐bidrag 8% 64.000,00

Personlig indkomst netto

736.000,00

Renteindtægt

10.000,00

Renteudgift -‐5.000,00

Kapitalindkomst

5.000,00

Øvrige ligningsmæssige fradrag

-‐10.000,00

Beskæftigelsesfradrag (max 28.000) 8,30% -‐28.000,00

Ligningsmæssige fradrag

-‐38.000,00

Skattepligtig indkomst

703.000,00

Kilde: Egen udarbejdelse med inspiration fra undervisningsmateriale

Af figur 5 ses det at personen har en skattepligtig indkomst på kr. 703.000,00, som er sammensat af personlig indkomst på kr. 736.000,00, kapitalindkomst på kr. 5.000,00 og ligningsmæssige fradrag på kr. 38.000,00. Herefter kan skatten beregnes, som vist i følgende figur 6.

(25)

Figur 6. Beregning af skat

Beregning af skatten

Grundlag

Bundskat Personlig indkomst netto

736.000,00

+ positiv kapitalindkomst

5.000,00

-‐ personfradrag -‐44.000,00

697.000,00

Topskat Personlig indkomst

736.000,00

-‐ Bundfradrag -‐467.300,00

268.700,00

Sundhedsbidrag Skattepligtig indkomst

703.000,00

+ Kommuneskat -‐ Personfradrag -‐44.000,00

659.000,00

AM-‐bidrag

Personlig indkomst brutto

800.000,00

Sats Grundlag

Skat

Bundskat 9,08% 697.000,00

63.287,60

Topskat 15% 268.700,00

40.305,00

Sundhedsbidrag 3% 659.000,00

19.770,00

Kommuneskat 25,70% 659.000,00

169.363,00

AM-‐bidrag 8% 800.000,00 64.000,00

Nedslag i topskat PI (0,83% x (736.000-‐467.300)) -‐2.230,21

Nedslag i topskat KI (10,78% x (KI > 41.900)) 0,00

Samlet skattebetaling 354.495,39

Kilde: Egen udarbejdelse med inspiration fra undervisningsmateriale

Ovenstående skatteberegning viser, hvordan skatten for en selvstændigt erhvervsdrivende beregnes med et virksomhedsoverskud på 800.000,00. Her fremgår det, at personen skal betale kr. 354.495,39 i skat for hele 2016.

3.8 Underskud

Der kan være tale om underskud i den personlige indkomst og/eller underskud i den skattepligtige indkomst.

Underskud i den personlige indkomst

(26)

Underskud i den personlige indkomst fratrækkes i kapitalindkomsten ved beregning af bundskat og topskat. Et eventuelt yderligere underskud fremføres til fremtidige indkomstår. Her fratrækkes underskuddet først i den positive kapitalindkomst og herefter i den personlige indkomst, jf.

Underskud i den skattepligtige indkomst

Hvis den skattepligtige indkomst resulterer i et underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet vedrørende sundhedsbidrag, kommuneskat og eventuel kirkeskat og modregnes i skatten først for bundskat og derefter topskat, jf. Personskattelovens § 13, stk. 1. Eventuelt resterende underskud, der ikke kan indeholdes i den beregnede bundskat og topskat, kan fremføres til senere indkomstår til modregning i positiv skattepligtig indkomst.

3.9 Delkonklusion

Personskatteloven er blevet gennemgået i ovenstående afsnit, og sammenlignet med Statsskatteloven. Statsskatteloven bestemmer hvilke indtægter der skal beskattes, mens Personskatteloven bestemmer hvordan indtægterne skal beskattes.

Personskatteloven inddeler den skattepligtige indkomst i personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-‐indkomst. I beregningen af den skattepligtige indkomst indgår dog kun personlig indkomst og kapitalindkomst.

Skatten kan beregnes når den skattepligtige indkomst er blevet inddelt i personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. I beregningen af skatten indgår bundskat, topskat, AM-‐

bidrag, sundhedsbidrag, kommuneskat og eventuelt kirkeskat.

Tager en selvstændigt erhvervsdrivende ikke aktivt stilling, eller vælger at lade sig beskatte efter reglerne i Personskatteloven, er det på baggrund af ovenstående regler, hvilket er

overensstemmende med en lønmodtager.

Anvender den selvstændigt erhvervsdrivende reglerne i Personskatteloven, er der ikke krav til aflæggelse af årsregnskab. Dette skal dog kunne fremvises ved SKAT’s forespørgsel. Derudover skal bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen overholdes.

Der er i Personskatteloven indregnet et skatteloft, som gør, at personer ikke kan beskattes med mere end 51,95 % af den personlige indkomst og 42 % af positiv nettokapitalindkomst over kr. 41.900,00.

(27)

4. Virksomhedsskatteordningen

Ved skattereformen i 1987 blev reglerne om beregning af fysiske personers skat ændret, som førte til at erhvervsdrivende personer mistede den fulde fradragsværdi for en række erhvervsmæssige udgifter, herunder erhvervsmæssige renteudgifter. Man besluttede derfor i denne sammenhæng at indføre en særlig ordning for selvstændigt erhvervsdrivende, der bl.a. skulle sikre fuld fradragsret for alle erhvervsmæssige udgifter. Denne ordning, der i dag kendes under navnet

Virksomhedsskatteordningen, findes i Virksomhedsskatteloven¹⁸.

4.1 Formål med Virksomhedsskatteordningen

Formålet med virksomhedsskatteordningen, er at give den selvstændigt erhvervsdrivende bedre skattemæssige vilkår, i stedet for at blive beskattet efter Personskatteloven, herunder:

-‐ Fradrag for erhvervsmæssige renter i personlig indkomst -‐ Konjunkturudligning – udjævning af indkomst over tid

-‐ Konsolidering af virksomhed (investering i virksomhed) ved betaling af en a conto skat svarende til den gældende selskabsskat

-‐ Underskud kan fradrages i anden indkomst¹⁹

Dette betyder, at ved indtrædelse i Virksomhedsskatteordningen, får man fuld fradragsret for driftsomkostninger, som er med til at sikre og vedligeholde indkomsten. Renteudgifter kan fratrækkes i resultatopgørelsen og dermed give fuld fradrag, ligesom øvrige driftsomkostninger.

Nogle år har virksomheder større overskud end andre, dette er uundgåeligt.

Virksomhedsskatteordningen giver mulighed for konjunkturudligning, hvorefter den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at spare op i virksomheden i de indbringende år og vente med at hæve overskud til de år, som ikke er nær så indbringende. På den måde, vil man have mulighed for at planlægge undgåelse af topskattebetaling.

Ved at opspare overskud i virksomheden, kan man nøjes med at betale hvad der svarer til

selskabsskat og det opsparede overskud kan bruges til konsolidering af virksomheden, som dermed har bedre chancer for at overleve, i dårligere tider.

Ordningen er frivillig, det vil sige man skal tage stilling til om man ønsker at benytte ordningen for hvert indkomstår.

18 Grundlæggende skatteret, side 461

19 Undervisningsmateriale, ”Virksomhedsskatteloven” slide side 3

(28)

4.2 Krav i forbindelse med valg af beskatningsform

Det er alene personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, som kan anvende Virksomhedsskatteordningen, jf. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Hvis den selvstændigt

erhvervsdrivende har flere virksomheder, skal alle de pågældende virksomheder anvende ordningen, jf. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. Virksomhedsskatteordningen kan ikke anvendes, hvis

virksomheden skal beskattes efter reglerne om anpartsvirksomhed, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, jf.

VSL § 1, stk. 1. Hobbyvirksomhed må heller ikke benytte Virksomhedsskatteordningen.

Det er frivilligt for den selvstændigt erhvervsdrivende om Virksomhedsskatteordningen skal anvendes for et givent indkomstår. For at anvende ordningen skal den selvstændige aktivt tage stilling til dette, jf. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. Dette skal ske senest den 30/6 i det andet kalenderår efter det indkomstår, som ansættelsen vedrører. Det vil sige, at sidste frist for valget er 30. Juni 2018, for indkomståret 2016. Man vælger ordningen for ét indkomstår ad gangen. Man har derfor mulighed for at skifte mellem beskatning efter Personskattelovens almindelige regler og Virksomhedsskatteordningen fra det ene år til det andet.

Den selvstændigt erhvervsdrivende skal adskille privat-‐ og virksomhedens økonomi, jf.

Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Det vil sige, der skal udarbejdes særskilt regnskab for

virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav, da det alene er virksomhedens økonomi, som kan beskattes efter Virksomhedsskatteloven.

Der er oplistet en række aktiver, som ikke kan indgå i virksomhedens regnskaber, trods den erhvervsmæssige benyttelse, jf. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, herunder aktier.

Blandet benyttede aktiver kan heller ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, jf.

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, dog med undtagelse af den erhvervsmæssige del af en ejendom, biler, telefoner, internet og computere med tilbehør, der benyttes både privat og erhvervsmæssigt.

Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter den almindelige skattelovgivning, jf.

Virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1. Der skal dog udarbejdes følgende specifikationer for anvendelse af Virksomhedsskatteordningen, som vil blive gennemgået i de efterfølgende afsnit:

-‐ Indskudskontoen -‐ Kapitalafkastgrundlaget -‐ Kapitalafkast

-‐ Mellemregningskontoen

Valg af beskatningsform En analyse af personligt drevet virksomheders muligheder Udarbejdet af ___________________ Anne-­‐Mette Cramer