ARVERET DEN DANSKE

VIGGO BENTZON

D E N DANSKE

ARVERET

T R E D J E U D G A V E

GENNEMSET OG ÆNDRET UNDER SAMARBEJDE

MED

POUL PLATE

G. E. C. GADS F O R L A G — K Ø B E N H A V N

1931

F O R O R D

I

videre er der taget Hensyn til Domme og administrative Afgørelser.

Af nyere Literatur og fremmed Lovgivning er særlig fremdraget den nordiske. Videregaaende Ændringer findes: i § 3 om Arverettens Gen­

stand, i § 6 ( . 19 —21) om moderne arveretlige Principper, i § 8 (. 25—29) om Adoption, i § 10 om Len og Stamhuse (forkortet), i § 11 om Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo (væsentlig efter Tillæget til Arve­

retten, 1926), i § 15 om Testamentsoprettelse for Notarius (. 110 fif.) og om Formens Betydning for Testamentets Gyldighed (. 122—126), i § 16 om Formkrav ved Genkaldelse (. 129—130), i § 17 er Udviklingen om Gaardejer-Testamenterne væsentlig forkortet, i § 19 er efter Professor Borums Forslag optaget Artiklen i Salmonsens Leksikon om Fortolkning i Almindelighed (. 181 — 192), i § 20 har den nye Lov af 20. April 1926 muliggjort en Række Forkortelser i Fremstillingen af de gensidige Testa­

menters typiske Indhold og deres Fortolkning, i § 21 har Reglerne i Lov om Forsikringsaftaler af 15. April 1930, særlig § 104, foranlediget nye Udviklinger (. 244—251, i § 26 er Stoffet noget omstillet, og sam­

tidig er Læren om Arvel.s §§ 10—13 noget forkortet, medens paa den anden Side Læren om Arveforskudskontrakterne (. 308—312) er ud­

videt, i § 27 er de nye Skifteregler (Lov Nr. 58, 18. Marts 1925) ind­

arbejdet, i § 28 er alt om Legatarens Retsstilling samlet (i tidligere Udgaver fandtes Fremstillingen i §§18, 19 og 29), i § 29 er Læren om Arvs Afsætning ændret, endelig er i § 30 Arveafgiftsloven (af 10.

April 1922) behandlet noget mere indgaaende.

Paa en lang Række Punkter er der foretaget mindre Ændringer og Tilføjelser i Fremstillingen.

Ændringerne og Tilføjelserne er gennemdiskuterede med Professor Borum og med Sekretær i Skattedepartementet, cand. juris Poul Plate;

der er herigennem givet Stødet til en Række af Ændringerne saavel i Bogens System som i dens materielle Indhold. Cand. Plate har normalt først paa egen Haand formuleret den ændrede Tekst. Denne har Pro­

fessor Borum og jeg derefter gennemset. Hvis det nogenlunde er lyk­

kedes at føre Bogen ä jour som en Lærebog (i Teksten) og som en Haandbog (ogsaa i Noterne), skyldes det for en væsentlig Del Cand.

Plates med levende Interesse, Dygtighed og Nøjagtighed ydede Med- arbejde, for hvilket der bør siges ham en varm Tak.

I A u gu st 1931.

VIGGO BENTZON

I N D H O L D

§§ 1— 4. I. IN DLEDN ING ... 1— 11

§ 1. A rveretten s B egreb... 1—2 (Arvingers Ret og Kreditorers Fyldestgørelse; U niversalsuccession eller Legat-Ordning?).

§ 2. A rveretten s P la d s i Retssystem et og dens G r u n d... 2— 4 (Forholdet til Fam ilie- og Form ueret . 2—3, A rveafgift . 3, Testa- tionsretten . 3 —4).

§ 3. A rveretten s G en sta n d... 4 — 10 Side

(Formuen er H ovedgenstanden . 4, udenforliggende „personlige“

R ettigheder .4 — 6, Form uerettigheder, kun tilkom m ende Arveladeren fo r hans Levetid . 6— 7, hvilken Formue hører til B o e t . 7— 9, særlig om , good-w ill“ ved Interessentskabsforhold . 7—8, Afdødes For­

pligtelser . 9 — 10).

§ 4. Betydningen a f U dtrykket „ A r v u o. lign... 10— 11

§§ 5 - 2 2 . II. F ø r s t e A f s n i t . AR VEADKOM STEN... 12—269

§ 5. A lm indelige B egreber (Fostrets A rveret)... 12— 16

§§ 6— 11. F ø r s t e K a p i t e l . A rv efter L o ven... 16—85

§§ 6— 10. A. A rv ifølge S læ g tsk a b... 16—43

§ 6. Indledende B e m æ rk n in g e r... 16—21 (Arvefølge efter Linje og Grad . 16— 17, Arvepartens B estem m else .1 7 , Begrebet Repræsentationsret .1 7 — 18, Arveforordningen af 21.

Maj 1845 .1 8 — 19, er Arveordningen efter Fr. 1845 endnu tidssva­

rende (legal Arvs Begrænsning, Behovsprincippet) . 19— 21).

§ 7. Arvefølgen efter Arveloven a f 1845 ... 21— 24 (De fem Arveklasser . 21—23, A rveloven er udtømmende . 23, Mand og Kvinde arver lige . 24).

§ 8. Æ gte Slægtninges A r v... 24— 30 (Ægte Slægtskab . 24— 25, Adoption . 25—29, Legitim ation ifølge B e­

villing .2 9 — 30).

§ 9. XJægte Slægtninges A r v...30— 37 (1. Slégfredbarnets Arv efter Moder . 30, efter Fader . 30—37, 2. dets Arveret ifølge Arvel.s § 9 .3 2 —35, 3. kuldlyst Slegfredbarns Arveret . 35—37, 4. Horebarnets Arveret . 37).

§ 10. Den saakaldte ekstraordinæ re S læ gtskabsarv... 37—4 3 (Grundlovens § 91 og Lov 4. Oktober 1919 .3 8 —39, „Lensdom m en“

.3 9 — 41 i Note 5, Successionsordenen 1. for Len .4 1 — 42, 2. for Stam huse . 42— 43, 3. Pengefideikom m isser . 43).

§ 1 1 . B. Æ gtefæ llers A rveret og uskiftet B o (L o v N r. 120,20. A p r il 1926) 43—85 ( I . Æ g te fæ lle n s le g a le A r v e r e t . 43— 47, historisk Udvikling, Arvel. §§ 15 og 17 . 43—44, Lov 20. April 1926 .4 4 , L.s § 1, 1. Stk.

. 45, §§ 14 . 45, Testationsretten efter § 1, 2. Stk. . 45, a f hvilken Formue beregnes Æ gtefællens Fjerdedel . 46, L.s § 14, 2. Stk. . 47, Separation og Skilsm isse, L.s § 22 . 47, O m stødelse . 47.

I I . H ensidden i u s k ifte t B o .4 7 —81.

A. m e d L iv s a r v in g e r . 4 8 —73:

1. H istorie 48—49, 2. real Begrundelse . 49 —50, 3. Betingelser . 50—59, L.s § 2, 1. Stk. og Arvefr. § 18 . 50, „hele F æ llesb oet“

.5 0 —51, kan Ægtefælle sidde i uskiftet Bo og sam tidig have Sær­

eje? .5 1 , Udskiftning straks ifølge Afdødes D ispositioner (Arvefr.s

§§ 23, 26 eller 27) .5 1 —52, Gyldigheden af A fkald paa Retten til Hensidden .5 2 —53, Hensidden med Stedbørn . 5 3 —55, Pupilautori- teternes Samtykke .5 3 — 54, m yndige Stedbørns Samtykke . 5 4 - 55, L.s § 2, 2. Stk. (T ilsynsvæ rgem aal for Enke) . 55— 56, uskiftet Bo med et Foster .5 7 , L.s § 3 .5 7 —58, L.s § 4 .5 8 — 59. 4. a. Virk­

ningen for Æ gtefællen .5 9 — 69, Omfanget a f det uskiftede Bo, L.s

§ 5 .5 9 — 60, Æ gtefællens Raadighed over Boet i levende Live, L.s

§ 6 . 6 0 —63, R eglens A nvendelighed paa „ældre“ Tilfælde . 63, Æ gtefællens Gældsansvar, L.s § 7 .6 3 — 64, dens Raaden ved T esta­

m ente, L .s § 8 .6 5 . b. Virkningen for Arvingerne, L s § 13 . 65— 66.

5. Varighed . 6 7 - 7 2 , L.s § 9 .6 7 , L.s § 10 . 67— 68, L.s § 11 .6 8 —69, L.s § 1 2 .6 9 — 71, H ensidden med Arvings-Sam tykke .7 1 — 72, kan Pupilautoriteterne tage deres Samtykke tilbage . 72, kan Skifteretten tilbagekalde sin „T illadelse“ . 72. 6. Selve Skiftet . 72 —73.

B. O vertagelse ifølge Lov 1926 §§ 15—20 (» u sk iftet B o m e d U d a rv in g e r « ) . 73— 82, reale B egrundelse . 74, L.s § 15 . 75, L.s

§ 16 . 75—76, L.s § 17 . 7 6 - 77, L.s § 18 . 7 7 - 7 9 , L .s § 19 . 79—80, L.s § 20 . 8 0 - 8 1 , er Ordningen i L. 1926 Kap. 2 et „uskiftet B o “ .8 1 . C. R e g le r n e i L o v 1926 K ap. 3 . 8 2 - 8 4 , L.s § 21 .8 2 — 83, L.s § 2 3 (Ikrafttræden) . 8 3 —84.

I I I . Oversigt over Æ gtefællens Stilling paa Skiftet. . 84.

(Om Hospitalsforstanderes og om Fattigvæ senets og H ospitalers A rve­

ret .8 5 ).

§§ 12—21. A n d e t K a p i t e l . T estam en tsarv... 86—257

§ 12. Om Testam enter og arveretlige V iljeserklæ ringer i Alm indelighed 8 6 —93 (Begreberne Testam ente og Arvepagt . 86—87, den historiske Ud­

vikling . 8 7 —90, de reale Forhold og begrebsm æssige Bestanddele ved Dødsgaver og Arvepagter . 9 0 —93).

§ 13. T estafn en tshabiliteten... 93— 102 (1 . H abilitétsalderen, Konfirmation . 9 3 —95, 2. Fornuftens fulde Brug . 95— 98, 3. Arvefr.s § 22 . 9 8 —99, 4. Habilitet ved Stiftelsen .9 9 — 100, 5. Habilitet til at indgaa Arvepagt .1 0 1 — 102).

§ 14. M angler ved V ilje se rk læ rin g e n... 102— 106 (Begrebet: T estam entets Rigtighed .1 0 2 — 103, særlige Ugyldigheds- grunde og bristende Forudsætuinger , 103— 106).

VIII Indhold

Side

Indhold IX

§ 15. Testament8fo r m e n... 106— 126 (Formens reale Betydning . 106—108, vor æ ld r e R e t. 108— 109, A rvel.s Regler . 109 ff., skriftligt . 109— 110, Oprettelse for Notarius (Frem- gangsm aaden og B eviset heri) .1 1 0 —113, for private Vidner . 113—

118, Vidnernes Egenskaber .1 1 3 — 114, A ttestationens Undværlighed ifølge Praksis .1 1 5 — 117, Vidnernes senere Førelse .1 1 7 — 118, T e­

stam entets Stem pling .1 1 8 — 119, mundtligt Testam ente .1 1 9 — 121, Form m anglers Betydning, Anfægtelse af „R igtigheden- . 122— 126).

§ 16. Testamentets G e n k a ld e lse... 126— 140 (ugyldigt, anfæ gteligt eller uvirksomt T estam ente . 126— 127, Habi­

litet til Genkaldelse . 127— 128, Kompetence h e r t il. 128— 129, Form kræves ikke . 129— 132, særlig om delvis Genkaldelse . 130— 132, B eviset for Genkaldelsen . 132— 136, B evisbyrden . 132— 133, øde­

lagt eller bortkommet Testam ente . 133— 136, Udstregninger o. lign.

.1 3 6 , modstridende yngre Testam ente .1 3 6 —138, betinget Genkal­

delse . 1 3 8 - 1 3 9 , Genkaldelse a f en Genkaldelse .1 3 9 —140).

§§ 17— 19. Testationsrettens U dstræ kning og In d h o ld... ... 140—207

§ 17. A. Testationskompetencen (T v a n g sa rv e r e tte n )... 140— 166 (Begrebet Testationskom petence . 140— 141, A fkald paa at testere . 141— 142, Tvangsarv . 142 ff., efter ældre R e t . 142— 43, A rvelovens R egler . 143— 144, R aadighedens Art . 144— 145, Legater, paalagt en enkelt Arving . 145— 146, Forfatteres Testationsret . 146, hvem er T vangsarvinger . 146— 47, Tvangsarvens tinglige Karakter . 147—

148, Virkningen a f T estationsrettens Overskridelse .1 4 8 — 150, For­

holdet ved Arvefaldet afgørende .1 5 0 — 151, Eksheredation .1 5 1 — 1 5 2 .— U n d t a g e l s e r n e i A r v e l o v e n s § § 2 6 — 2 8 . 153 ff. 1. § 2 7 , 1. Stk. . 152— 155, Betingelser . 152— 153, Vederlagets F astsæ ttelse . 153— 154, Forholdet til efterlevende Æ gtefælle . 154— 155. 2. § 28 . 155— 164, om Konfirmationen og Æ gtefællens Stilling . 155— 156, B aandlæ ggelsens Grund og Midlernes Anbringelse . 156— 157, for h vem baandlægge . 157— 158, Baandet paa Kapital og Renter . 158

— 161, ikke Baand paa Tesíationsretten .1 6 2 — 163, Baandlæggelse af Enkes Form ue . 163— 164. 3. Selvejerbønders T estationsret . 164—

165. 4. Sædegaardsejeres Testationsret . 165— 166).

§ 18. B. N æ rm ere om Testamentets I n d h o ld... 166— 181 (1. Arvel.s § 21 „disponere over . . . E jendele“ . 166— 167, 2. T esta­

m entet henviser til en udenforliggende Vilje . 167— 170, a. og b.

T estators egne, ældre eller fremtidige . 167— 168, c. Tredjemands .1 6 9 — 170, 3. A rving eller L eg a ta r. 171, 4. betingede T estam enter . 171— 172, 5. sim pel og fideikom m issarisk Substitution, R ente­

nydelser og Grl.s § 9 1 .1 7 2 — 177, 6. Paalæ g og disses Retsgyldighed . 177— 181, 7. særlige B estem m elser i et Testam ente . 181).

§ 19. C. Testam enters F o rto lk n in g... 181—207 (Om retlig Fortolkning i Alm indelighed . 181 ff. I. Lovfortolkningen . 182— 190. II. Anden retlig Fortolkning . 190— 192. III. Testam ents- fortolkning . 192 ff., Begrebet i Sam m enligning med anden Fortolk­

ning . 192— 193, Viljen og Ordene . 194— 195, friere Fortolkning og dens Principper 195— 197, kan deklaratoriske Regler udformes

Side

X Indhold

. 197— 198, Eksempler .1 9 8 ff., Genkaldelse . 198, Analogi med legale Arveregler . 199, Typen ved gen sid ige Testam enter . 199—200, en B etingelses Betydning . 200, spredte Tilfælde . 200— 201, for faa Midler i Boet . 202— 203, for m ange Midler, T ilv æ k stre t. 203— 207).

§ 20. Fælles og gensidige T estam enter... 208— 225 (1. Begreberne . 208— 209, Lovgivningen . 209, blot fæ lles T esta­

m enter . 210, gensidige T estam en ter, særlig m ellem Æ gtefæller . 2 1 0 ff., Forholdet til Lov 1926 Kap. 2 .2 1 1 —212; 2. a. er ensi­

dig, endog hem m elig Genkaldelse gyldig .2 1 2 —215, bindende ved Arvens Tiltrædelse . 215; b. bristende Forudsætninger, Skilsm isse og Separation .2 1 5 — 217; c. K orresp ek tivitet. 217—218; 3. Fortolk­

ning af den sæ dvanlige Type .2 1 8 ff.; a. naar og efter hvem falder Arven . 219—221; b. særlig om Arveafgiften . 221— 222; c. Boet deles lige . 222— 223; d. Raadighed i levende Live . 223—224; e. ved Testam ente .2 2 4 — 225).

§ 21. A rvep a g ter og D ødsgaver (A rvel.s § 3 0 ) ... 226— 257 (Begreberne . 226— 227, Fortolkning af A rvel.s § 30 og dens Forhold til vor øvrige Ret . 227 ff., O vergangsform en m ellem Testam enter og Kontrakter . 227—228, § 30 og dens reale Grunde . 228— 229, I. a. hvilke R etshandler omfatter § 30 . 2 3 0 ff., „skulle op fyld es“ . 230

— 233, Gaver paa D ø d sleje t. 232— 233, b. opfyldes efter Døden . 233 ff., retlig Fuldbyrdelse . 234—238, A nalogiens Betingelser . 235, Proble­

m erne stilles .2 3 5 — 236, Skøde givet .2 3 6 , Løsøre eller Værdier overdragne . 236— 237, Panteobligation udstedt, Renter svares . 237

— 238, faktisk Opfyldelse .2 3 8 —239, ensidige D ispositioner .2 3 9 — 251, Transport eller E ftergivelse paategnet en Skylderklæring . 240

— 242, Indsættelse paa Sparekassebog . 242— 244, L ivsforsikring til en bestem t Person, Forsikringsaftalelov 15. April 1930 § 104 .2 4 4 -251; Gave eller gensidigt bebyrdende Kontrakt.251—255; II. R ets­

virkninger i Henhold til § 30 .2 5 5 — 257).

§ 2 2 . T r e d j e K a p i t e l . Fortabelse og Opgivelse a f A rveadkom st 257— 269 (A. A rv e rets forbrydelse .2 5 7 — 261; Begrebet .2 5 7 —258, D. L. 5— 2

— 74 og Straffelov 1866 § 3 0 4 .2 5 8 — 259, Ikrafttrædelseslov til Straffe­

lov 15. April 1930 § 14 .2 5 9 — 261.

B. Opgivelse a f A rv e re ty renunciative og dispositive Arvepagter .2 6 2 — 269; 1. ventendes Arv .2 6 2 —268, Disposition over saadan . 262— 63, hvilke A fk ald er gyldige . 263— 265, bindende for Renun- ciantens Arvinger . 265, A fk ald ets Betingelser . 265— 267, dets Virk­

ning . 268 ; 2. „falden“ Arv i uskiftet Bo, Lov 20. April 1926 § 13 .2 6 8 ; Raaden over Forsikringsrettigheder, Lov 15. April 1930 § 109 . 268—269).

§§ 23—29. A n d e t A f s n i t . A r v e fa ld e t... 269— 344

§ 23. A rvefa ld ets Begreb og almindelige B e tin g e ls e r... 269— 275 (Begreb . 269, B eviset derfor . 269, Arven erhverves straks . 269—

270, m en kan afslaas .2 7 0 — 273, Virkning .2 7 1 , Betingelserne for A fs la g e t. 271—273, O vertagelse af Arv .2 7 3 , Overdragelse a f falden Arv .2 7 3 — 274, „udskudt“ A ivefald .2 7 4 - 2 7 5 ) .

Side

Indhold XI

§ 24. A rvin gern es G æ ld sa n sv a r... 275—290 (a. G ældsovertagelsen . 275— 278, efter D. L. 276, efter Fr. 8. April 1 7 6 8 . 2 7 6 — 277, efter Skifteloven . 2 7 7 —278; b. Gældsansvarets nærmere Beskaffenhed . 278— 290, om U niversalsuccession . 278—

279, Retsudviklingen .2 7 9 —280, gældende R et . 280ff., Ikke-Ved- gaaelsesboer . 280— 281, Vedgaaelse . 281—282, kun een Arving . 282

— 283, solidarisk eller pro rata Hæften . 283— 287, B oets og de en­

kelte Arvingers Hæften . 287, jus separationis . 288— 290).

§ 25. A rvingernes in dbyrdes R etsforhold (B odelin gen )... 291— 293 (Afgørelsens Principper .2 9 1 — 293, T vistigheders Afgørelse .2 9 3 ).

§ 26. A fk o rtn in g i A r v... 293— 314 (Retsgrundlaget for A fkortning: Testam ente, Kollation i Henhold til A rvel.s §§ 10— 13, Arveforskudskontrakt, alm indeligt Gældsfor- hold . 293—296; 1. om Arvel.s §§ 10— 13 . 296— 307, gælder kun Livsarvinger . 297, Giverens Vilje og Beviset for den . 298— 299, Ydelserne skal være „særskilte og b etydelige“ . 300, og have et sæ rligt Øjemed .3 0 0 — 301, Tilbagelevering .3 0 1 —302, aldrig Pligt til Tilbagebetaling som Debitor .302, hvori skal Ydelsen afkortes . 302, hvem kan give Forstrækniug . 302—303, særligt ved uskiftet Bo . 303—304, Afkortning for Børnebørn . 304— 305, Forstrækning til Stedbørn .305, Forskudsberegningen .305— 307, m ellem Afkom alene .3 0 5 — 306, Æ gtefællens Boslod og Arvelod .3 0 6 — 307, Afkortning af Forstrækninger fra Stedforældre . 307, Forholdet til Kreditorerne . 307; 2. om Arveforskudskontrakter . 308— 312, B e g re b e t. 308— 309, Retsvirkningerne . 309— 311, hvorledes gennem føres Afkortningen 311— 312; 3. om Arvings-Gæld .3 1 2 —314, Gæld eller Forskud . 312

— 313, Retsvirkningerne . 313— 314, særlig om Modregning af en Arvings Æ gtefælles Gæld .314).

§ 27. Om F orholdet, n a a r der er en efterlevende Æ g te fæ lle... 315— 326 (I. Skifte straks efter Arveladerens Død . 315— 322, System et i Skifte­

loven efter Ændringen ved Lov Nr. 58, 18. Marts 1925 .3 1 5 — 316, a. Skiftet a f den efterlevende Æ gtefælles Bodel . 316— 320, Ægte­

fællens Hæften overfor Kreditorerne .3 1 6 , Arvingerne hæfter ikke . 316—317, deres T ilb a g elev erin g sp lig t. 317— 318, Æ gtefællens R aa- den over sin B odel og Skiftets Karakter .3 1 8 — 320, b. Skiftet af førstafdødes Bodel (og Særeje), Gældsansvaret og Raadigheden der­

o v e r . 320—321, c. den endelige Opgørelse og Fordeling . 321—322;

II. Skifte efter en stedfunden H ensidden . 322— 323; III. Æ gtefællens U d lø sn in g sre t. 323—324; IV. Hensidden m ed Midlerne efter tinglyst Skifteekstrakt . 324— 326).

§ 28. Om Legat a r e r... 327— 340 (I. Historisk Udvikling . 327, Forskellen m ellem Arving og Legatar, Fortolkning af testam entariske Bestem m elser . 327— 331; II. nær­

m ere om Legatarens R etsstillin g . 331 ff., tinglig eller obligatorisk R et . 332— 333, Legatarens Stilling forskellig fra en Kreditors . 333—334, Stillingen paa Skifte . 334— 335, Legatarer har ingen Indflydelse paa Skiftets Form og kan ikke holde privat Skifte . 335, deltager heller ikke i Skiftet . 335— 336, Arvingernes Ansvar Side

XII Indhold

overfor Legatarerne .3 3 6 — 337, naar kan Legatet kræves udbetalt . 337—338, kan Legataren kræve Renter og Frugter . 338, Byrder paa Legatet . 339, Legatarens Tilbageleveringspligt . 339—340, L.

Nr. 130, 27. Maj 1908 § 3 .340).

§ 29. Om A r v s A fsæ tning og forbigaaede A rvin g ers R etsstillin g . . 340— 344 (Forladt Arv . 340— 344; Arv afsæ ttes kun, naar Adkom sten er godt­

gjort .3 4 0 —341, særlig om Fr. 2. April 1817 §§ 1 og 2 . 341— 342;

forbigaaet Arvings R etsstilling . 342— 344; uaffordret Arv . 344).

§ 30. Om A r v e a f g if t... 344— 354 (Alm indelige Bemærkninger . 344— 345, Afgiftslovene og A fgiftens Størrelse . 345— 346, Lodden bestem m er Procenten . 346— 347, L.

1922 §§ 4 og 5 om A fgift a f andet end egentlig Arv (særlig Arve- forskud og Forstrækninger) . 347— 349, Afgift ved Fideikom m isser .3 4 9 — 350, Reglerne i §§ 6— 9 . 350— 351, A fgiftspligtens Indtræden .3 5 1 . § § 1 1 og 12 .3 5 1 , Arveafgift, hvor der hensiddes i uskiftet Bo . 351, Værdiopgørelsens T id sp u n k t. 352, om Arveafgift af R ente­

nydelser . 352—353, Afgiftens Berigtigelse . 353—354; om Efter- stem pling og Stem pling a f Repartitioner og Udlæg paa Skifte . 354, om Boafgift .3 5 4 Note 57).

S. 355 ff. Realregister, Lovregister og Forkortelser.

Side

I. I N D L E D N I N G . ( § §1—4).

§ 1. Arverettens Begreb.

Naar en Persons Retssubjektivitet ophører med Døden1, maa der nødvendigvis foretages en Ordning af hans formueretlige Efterladenskaber2. Dette fordrer allerede Hensynet til den Af­

dødes Kreditorer. Al Kredit vilde lammes, hvis disse ikke be­

holdt Ret til Fyldestgørelse, hvis f. Eks. den Afdødes Gods blev herreløst eller tilfaldt det offentlige.

Men endvidere stemmer det vel med vor Formueordnings Grundprincip, Individualismen, at den Afdødes Formuegoder føres over paa Privatpersoner, som stod ham nær enten ved et vist Familieforhold (Slægtskab eller Ægteskab) eller mere individuelt, idet den Afdøde ved sin Viljeserklæring (Testamente) har be­

gunstiget dem.

Forholdet mellem disse Grupper, den Afdødes Arvinger og hans Kreditorer, kan ordnes efter to Systemer: 1) Man kan fyl­

destgøre Kreditorernes Tarv ved at lade et konkurslignende Skifte foregaa naar Døden er indtruffet, jfr. Skiftelovens Kap. 3 og Konkurslovens § 3. Arvingernes Stilling bliver da principielt kun en Ret til, at Boets mulige Overskud, efter at Gælden er betalt, udloddes til dem3. 2) Men man kan ogsaa, med Romerretten og vor nyere Ret, knytte Kreditorerne og Arvingerne nøjere sammen: De sidste træder mere umiddelbart ind i den Afdødes Rettigheder og Forpligtelser (Universalsuccessionsprincipet)4. Gæl­

den forfalder ikke ved Dødsfaldet, og Kreditorerne faar Arvin­

gerne til Debitorer i Stedet for den Afdøde. Dog kan Arvingerne

— ved Gældsfragaaelse — i egen Interesse fremkalde en Ordning

1 Bentzon, Personret § 4 . 21 ff.

* Jfr. Goos, aim. Retslære, 2. Del 293 ff., se Bornemann . 1 og Platou . 7.

8 Jfr. nedenfor i §§ 24 og 27 om Forholdet efter D. L.

* Jfr. herom nærmere nedenfor, særlig i § 24.

Bentzon: Arveret. 1

efter Type 1); og Arveladeren kan ved Testamente indsætte Legatarer, d. v. s. Personer, der intet skal have med Gælden eller Bo-Opgørelsen at gøre, men som af Boet eller Arvingerne skal modtage en vis Formuefordel.

De Regler, der ordner selve den processuelle eller forligs- mæssige Opgørelse af Retsforholdet mellem Arvingerne, eller som tilsigter Kreditorernes Fyldestgørelse af Boet, fremstilles i Skifteretten. Arveretten angaar derimod de materielle Regler for Formuens Overgang ved Døden til Arvingerne (Legatarerne) eller til Ægtefællen, og for Arvingernes Indtræden i den Afdødes Forpligtelser.

§ 2. Arverettens Plads i Retssystem et1 og dens Grund2.

1. Derved, at Arverettens Regler grupperer sig om en Per­

sons Dødsfald som afgørende retsstiftende Kendsgerning3 for Opstaaelsen af nye Formuerettigheder og -forpligtelser, udhæver den sig som et selvstændigt Led af Privatretten. Den er for saavidt et Afsnit af Formueretten, som den angaar Formue og Gæld, og som Formuerettens Lære om Viljeserklæringer danner den almindelige Baggrund for de særlige arveretlige Viljeserklæ­

ringer: Testamentet, Arvepagten, Dødsgaven osv. Med Familie­

retten er Arveretten beslægtet derigennem, at Familieforholdet stifter Arveadkomster, i første Række for Personer — Børn og Ægtefælle — som har eller har haft Krav paa Underhold fra Arveladerens Side4, men ogsaa for den øvrige Støegt.

2. Det er fra vor Rets første Dage5 Familien, som har Ar­

veret (Arverettighed). Denne Rettighed er vistnok oprindelig vokset ud af eller har dog været sammenvævet med det »Fæl­

lig“6 i formueretlig Henseende, som bestod mellem Forældre og Børn (og andre af Slægten). Senere og i vore Dage er Testa-

1 Bornem ann . 6— 15.

a Jfr. Goos, aim. R etslæ re, 2. Del . 293— 317, Olivecrona . 1 —8> sæ rlig 6.

Note *, Scharling, Sam fundsproduktionen II . 360— 74, A schehoug I . 389—

404, O. A. Borum i U. f. R. 1929 B . 269—74, Knoph §§ 1, 2, 3 og 7 og Mot. t.

sv. arvslag . 45 ff.

3 Jfr. Goos 1. c. . 294—296.

4 Om R eglen i L. Nr. 130, 27. Maj 1908 § 3, se nedenfor i § 9 og i

§ 28 i Slutningen.

6 Jfr. Matzen, Arveret . 105 ff., særlig 105— 106 og Platou . 3— 10.

6 Se Bentzon, Fam ilieret 1916 . 325—26 med Note 19.

2 § 2. A rverettens Plads i R etssystem et og dens Grund.

§ 2. Arverettens Plads i Retssystem et og dens Grund. 3 mentsarven af stor Betydning, og Familiearven er kun det princi­

pale i det Omfang, hvori Arveladeren er udelukket fra ved Testa­

mente at kunne berøve Afkom og Ægtefælle Arven7. Saa langt altsaa disses „Tvangsarv“ rækker, men ogsaa i andre Tilfælde af „legal“ Arv, er Ordningen Udtryk for den Opfattelse hos Lovgiveren, at det er noget naturligt, naar Slægten arver. Dénne Arveret er nemlig ligesom Testamentsarven et vigtigt Led i hele vor individualistiske Formueordning og vil som en Rettighed for den nærmeste Slægt sikkert staa og falde med denne. Sam­

fundets egne Interesser fyldestgøres under denne Arveordning dels ved Reglen i D. L. 5 —2—11 om, at Staten arver hvor ingen andre Arvinger findes8, dels ved Arveafgiften, som nu ifølge L.

Nr. 147, 10. April 1922 er betydelig større end tidligere8a. Denne Afgift er begrundet i sociale Betragtninger9, hvorefter Formuen hos Arveladeren delvis skyldes, hvad Samfundet har ydet, og hvorefter man netop ønsker noget at modificere den individua­

listiske Formueordnings Følger. Den naturlige Grænse for Af­

giftens Højde beror ikke blot paa et Hensyn til Arveladeren og de ham nærstaaende, men ogsaa paa Samfundets store Interesse i ikke for stærkt at svække en Arveladers Ønske om, for sine Arvingers Skyld at opspare en Formue som bliver bevaret for dem ved hans Død.

Dette sidste Hensyn har ogsaa Betydning for Begrundelsen af Testamentsretten. Desuden vil Arveladeren, ud fra lignende Betragtninger som dem der har ført til at han skal kunne raade frit over sin Formue i levende Live, være nærmest til, saa langt Tvangsarve-Hensynet ikke rækker, at udøve Skønnet over, hvilke Enkeltpersoner der skal arve ham. Dog tør man ikke uden videre udlede Testationsretten af hans Beføjelse til Dispositioner i levende Live; thi i sidste Fald ligger der i hans Egeninteresse en vis gennemsnitlig Garanti overfor slette Dispositioner, som savnes ved Testationen. Saasnart derfor en Disposition, der har Forholdene ved Døden for Øje, begrænser Arveladerens egen Frihed (Arvepagt, Dødsgave), kommer de formueretlige Betragt­

7 Om dette Forhold og dets Grunde se nedenfor i § 17; jfr. Knoph § 7.

8 Jfr. Matzen, Arveret . 105: „Kongen ejer det, som ingen anden har R et til*. Se ogsaa W inroth . 256 ff.

8a Se nærmere nedenfor i § 30.

9 Jfr. Goos, aim. Retslære, 2. D e l . 3 0 5 - 306 og V. Falbe-H ansen, Finans- videnskab, 2. Del 1896 .1 5 3 — 158, Scharling 1. c. 373 ff. og A schehoug I. c. 396 ff.

1*

4 § 3. A rverettens Genstand.

ninger til at spille ind med; som det skal vises nedenfor i §§ 12 og 21 er der en jevn Overgang mellem de rent arveretlige og de almentformueretlige Viljeserklæringer.

Begrundelsen af den legale Arv, som ikke er Tvangsarv, kan sættes i Forhold til Testationsretten ud fra en Formodning om, at den stemmer med den Afdødes stiltiende Vilje. Denne Op­

fattelse10 beror dog ofte paa en Fiktion og er unaturlig efter den historiske Udvikling hos os, hvor selve det objektive Familie- baand har været Arverettens tilgrundliggende Motiv.

§ 3. Arverettens Genstand1.

Direkte afgør vor, ældre og nyere, Ret ikke, h v a d det er som falder i Arv; men den nedarvede Retsbevidsthed fastholder utvivlsomt, at Arverettens Genstand er den Afdødes Formue.

Dette fremgaar ogsaa af Arvelovens § 21 („tilladt ved Testamente at disponere over samtlige sine Ejendele“); thi Genstanden for Arv efter Loven maa i det store og hele være den samme som Testamentsarven2. At Arven angaar den Afdødes Formuerettig­

heder og -forpligtelser er den naturlige Følge af Arverettens reale Grunde, jfr. ovenfor i §§ 1 og 2.

De ikke-formueretlige Forhold, hvori Afdøde stod, vil nor­

malt falde bort ved hans Død. Offentligretlige Rettigheder, saasom Valgret, Ret til Embede eller Næring, Pensionsret, vil saaledes ikke gaa over paa Arvingerne. Naar Næringslovens

§ 7 giver Enken Ret til at fortsætte sin afdøde Mands Nærings­

vej paa hans Borgerskab, eller naar Tjenestemandslov Nr. 126, 27. Juni 1927 §§ 75 if. tillægger en afdød Tjenestemands Enke eller uforsørgede Børn under 18 Aar Ret til i 3 Maaneder at oppebære den afdødes Tjenesteindtægt, er det klart, at der ikke her foreligger en arveretlig Erhvervelse af de nævnte Rettig­

heder. Ligeledes falder familieretlige Forhold som Værgemaal og Forældremyndighed bort, naar Værgen eller Forældrene dør3.

10 I Retsforfatninger som den ældre Rom errets eller Englands, hvor der ingen alm indelig Tvangsarv findes, er en saadan Betragtningsm aade særlig nærliggende, jfr. Platou . 3 Note 3 om Udtrykket: „permits the law to make his w ill for h im “.

1 Jfr. Knoph § 4.

a Jfr. nedenfor i § 18 i Begyndelsen.

3 Jfr. dog L. 26. Maj 1868 § 11 om „testamentarisk Væ rgem aal“, se Bentzon, Personret . J 37 og Endemann . 98 Note 21 og 100.

§ 3. A rverettens Genstand. 5 I en Række Tilfælde vil Rettigheder, som tilkom Afdøde, ikke gaa i Arv, s e l v om de har F o r m u e v æ r d i , fordi det p e r ­ s o n l i g e 4 Element er saa væsentligt i Forhold til det formue­

retlige, at det giver de paagældende Rettigheder en særegen Karakter, der bevirker, at alene den berettigede selv bør have Skønnet over og Afgørelsen af, om de skal gøres gældende eller ikke.

Som Rettigheder af denne Art kan nævnes en Række Krav paa Erstatning for immateriel Skade, f. Eks. for Tort ved Arrest, Rpl. § 641, for Lidelse og Tort ved uforskyldt Anholdelse, Vare­

tægtsfængsel eller Straf, Rpl. § 778, § 792, 3. Stk., der kun giver Ægtefællen og Livsarvingerne Ret til at fordre Formuetabet er­

stattet, og § 9885, samt de Godtgørelseskrav, som hjemles ved Ikrl. til Borg. Straffelov af 15. April 1930 § 15, idet disse ifølge Paragraffens 3. Stk. kun falder i Arv, naar de er anerkendt eller af den forurettede gjort gældende paa nærmere angiven Maade.

Nævnes kan endvidere forskellige Krav af familieretlig Natur, som ifølge deres Karakter og Begrundelse alene synes at burde kunne rejses af den berettigede personlig, se saaledes Æskl. I §§ 1, 2, 47 smh. m. 50, og 67 6, medens andre — som mere økonomisk betonede — kan gøres gældende ogsaa af den berettigedes Ar­

vinger, se saaledes Æskl. I § 46 smh. m. § 50 og Æskl. II § 2 3 7.

Ved Forfatterrettigheder og Kunstnerrettigheder, hvor øko­

nomiske og personlige Hensyn er sammenvævede8, havde vor ældre Ret (L. 29. Decbr. 1857 § 19, L. 31. Marts 1864 §§ 2 og 3, L. 23. Febr. 1866 § 3) indført en særlig Arvefølge9, der begun­

stigede Afdødes Ægtefælle; men den nugældende Lov (Nr. 72, 1. April 1912) lader Forfatterretten og Kunstnerretten (§§ 11 og 28) falde i Arv efter Arvelovgivningens almindelige Regler, dog med nogle faa Lempelser med Hensyn til Testationsretten (hvorom

4 Om „Modsætningen m ellem Form uerettigheder og personlige R ettig­

hed er“ jfr. en Afhandling herom a f Vinding Kruse i T. f. R. Vid. 1907 .181 ff., særlig 192— 193, 217—218, 227—229 og 233—234; sam m enlign H yllested i T. f. R. Vid. 1910 . 211—54. Jfr. ogsaa Vinding Kruse, E jendom sretten .208— 10.

6 Jfr. Munch-Petersen, Retspleje V . 142 — 43, 156 og 288—89.

6 Jfr. Bentzon, Fam ilieret I . 24—25 m ed Note 30, 2 6 —28 med Note 46, 149 og 233 ved og med Note 87.

7 Jfr. Bentzon, F am ilieret I . 148 og II . 181.

8 Jfr. Grundtvig, Forfatterret ved Glahn § 6, 2° . 125— 131 og Vinding Kruse i T. f. R. Vid. 1907 .181 ff.

9 Torp: den ideelle Produktions B eskyttelse . 5 4 —59 og 108— 109.

6 § 3. A rverettens Genstand.

nedenfor i Slutningen af § 18). Patentrettigheder arves efter de sædvanlige Regler10.

I mange gensidige Forhold vil der ved Indgaaelsen blive lagt en saa afgørende Vægt paa Medkontrahentens Person, at de ved hans Død vil ophøre eller kunne bringes til Ophør overfor hans Arvinger. Dette gælder f. Eks. Medhjælpsforhold, Lov Nr. 343, 6. Maj 1921 §§ 17 og 21, Søfolks Hyrekontrakter med Rederen, Sømandslov Nr. 181, 1. Maj 1923 §§ 7 og 24, og Kontrakter om Huslægeforhold, idet her Ydelsen er saaledes knyttet til Parternes Person, at den ved Personskifte bliver en væsentlig anden eller bliver umulig11. Naar en Deltager i et navngivent Interessent­

skab afgaar ved Døden, er saavel Medinteressenterne som den afdødes Arvinger berettigede til at anse Interessentskabsforholdet for ophørt12. Og naar i et Leje-, Brugs- eller Fæsteforhold Lejeren, Brugeren eller Fæsteren dør, vil Medkontrahenten nor­

malt — bortset fra Tilfælde, hvor Kontrakten indeholder særlige Bestemmelser om Forholdets Fortsættelse13 — kunne opsige dette. Om Fuldmagtsforhold giver nu Aftalelovens , § 2 1 den særlige — fra tidligere Praksis afvigende — Regel, at Fuld­

magten som Hovedregel opretholdes, selv om Fuldmagtsgi- veren dør14.

Ved Afgivelsen af et Gaveløfte vil det hyppigt være en For­

udsætning, at Løftet alene skal komme Modtageren personlig til Gode, og hans Arvinger vil da være uberettigede til efter hans Død at stille Krav om dets Opfyldelse15.

Almindelige Formuerettigheder, der ikke paa den i det fore- gaaende omtalte Maade er saaledes knyttede til den berettigedes Person, at de derved udelukkes fra at falde i Arv, er ikke sjældent tillagt den berettigede ved en Tredjemands Viljeserklæring, som begrænser Retten til at gælde for hans Levetid og derefter lader den overgaa til andre. Testamentariske Bestemmelser om, at forskellige Personer successivt skal være berettigede til at nyde

10 Torp: den ideelle Produktion . 129. Jfr. Vinding Kruse 1. c. .2 2 2 — 227 og 230 i Noten øverst.

II Se Lassen I § 651 . 797; jfr. § 5 1 II 1 . 571—72 om, at uoverdrage- lige Fordringer overhovedet normalt ikke kan arves.

19 Jfr. Sindballe, Dansk Selskabsret I . 142—43.

18 Se herved f. Eks. U. f. R. 1897 . 52, 1900 . 594 og 1920 . 393.

14 Jfr. nærmere Lassen I § 23 I I I 2 c. . 193— 96, Ussing, Aftaler . 162—

64; se ogsaa U. f. R. 1914 B . 140—43.

15 Jfr. Lassen-Ussing, Sp. Del I . 26.

§ 3. A rverettens Genstand. 7 Renten af en hertil hensat Kapital, er ret almindelige. En Videre­

førelse af Tanken med en saadan Ordning er det, naar der ved Oprettelse af et Pengefideikommis anordnes Succession i en nær­

mere fastsat Rækkefølge for en hel Slægt16. I Tilfælde af denne Art grunder den Overgang af Retten til at nyde de nævnte Formuegoder, som finder Sted ved en Rentenyders eller Fidei- kommisnyders Død, sig ikke paa Arv fra den afdøde; dennes Død danner blot Betingelsen for, at en tilsvarende, paa Tredje­

mands Viljeserklæring grundet Ret nu indtræder for den næste berettigede ,7.

Hvor Formuerettigheder ikke er begrænset til kun at til­

komme den berettigede, saa længe han lever, er Hovedreglen den, at de overføres til Arvingerne. Det bliver da paa Skiftet efter den afdøde Opgaven at bestemme, hvad han f akt is k e j e d e . Har der mellem ham og andre bestaaet Sameje over en Ting, gaar naturligvis kun hans Anpartsret over til Arving­

erne. Det samme gælder, hvor der har foreligget et ægteskabe­

ligt Fælleseje; kun den Afdødes Boeslod falder i Arv, og det er uden Betydning, hvor stor eller lille en Del af Fællesformuen han har raadet over i levende Live, jfr. Æskl. II § 16.

Hvis Afdøde var Deltager i et navngivent Interessentskab, har hans Arvinger naturligvis Krav paa hans Andel i Interes­

sentskabets egentlige Aktiver. Derimod er det et omtvistet Spørgsmaal, om Arvingerne, naar der ikke indeholdes særlige Bestemmelser derom i Interessentskabskontrakten, har Ret til Andel i den særlige Værdi, der er knyttet til Forretningen som saadan, dens saakaldte „good-will“. Spørgsmaalet vides ikke at være afgjort i vor Retspraksis. Ved tre norske Højesteretsdomme af 1899 og 1911 er det besvaret benægtende, hvorimod den modsatte Anskuelse er hævdet i Teorien18. For dansk Rets Vedkommende maa Opfattelsen af en Forretnings „good-willtt vistnok siges i nyere Tid at gaa mere og mere i Retning af, at

16 Eller tidligere ved O prettelsen af Len, Stam huse eller Fideikom m is- godser. Her vil der nu efter den i Henhold til Lov Nr. 563, 4. Oktober 1919 skete Afløsning kun blive Tale om Succession i R ettigheder m ed H en­

syn til Successorfonden, se nærmere nedenfor i § 10.

17 Derim od er den, h vis Arv er baandlagt for ham efter Arvefr. § 28, Ejer a f det baandlagte, der ved hans Død falder i Arv efter ham i Henhold til L oven eller hans Testam ente:

18 Jfr. Platou, Selskapsret I. 2. Udg. 1 3 6 - 3 7 og Knoph . 3 5 — 36.

8 ^{§ 3.} Arverettens Genstand.

denne bør anses som repræsenterende en Værdi i Lighed med Forretningens Aktiver iøvrigt. Hvor en Interessent i Tilfælde af Udtræden eller Udløsning selv kan gøre Krav paa, at der ved Opgørelsen af hans Anpart beregnes et Beløb for Virksomhedens

„good-will* 19, synes Arvingerne at burde have samme Ret ved Interessentens Død.

Det bliver iøvrigt en almindelig formueretlig Undersøgelse der maa afgøre, hvad Arveladeren ejer ved sin Død, idet alle hans gyldige Dispositioner i levende Live faar deres bestemmende Indflydelse herpaa. Nogle særlige Spørgsmaal, som hører her­

hen, maa Arveretten dog selv søge at besvare:

Det udvikles nedenfor i § 21 ved Fortolkningen af Arvelo­

vens § 30, hvorledes visse Dispositioner i levende Live for at være gyldige skal opfylde Testamentsreglerne. Saadanne „Døds- gaver“ maa derfor henregnes til det, der falder i Arv, og der maa beregnes Arveafgift af dem 20.

Som Hovedregel hører alt det til Boet, hvorover en Tredje­

mand ikke, før Dødsfaldet, har vundet R et21, og selv om derfor f. Eks. Penge er indsat paa en Sparekassebog paa en Tredje­

mands Navn, vil, hvor intet Løfte er givet denne, Bogens Ind­

hold høre til Boet. Dog er der, som det nærmere udvikles nedenfor i § 21, i Praksis gjort visse Undtagelser herfra, og dette gælder navnlig, hvor en Livsforsikring er tegnet til Gunst for en bestemt Person, selv om intet Løfte forinden er givet ham eller andre paa hans Vegne.

Et Bevisspørgsmaal, der minder om Separatistproblemet22 ved Konkursboer, opstaar overalt, hvor en Tredjemand paastaar at have Rettigheder over Ting eller Værdipapirer, som findes i Boets Besiddelse. Herom gælder som almindelig Regel, at Boets Modpart maa bevise sin Ret. Særegent er Forholdet, hvis det iøvrigt bevises eller gøres sandsynligt, at Værdipapirer, som har en Paategning om en Tredjemands Ret, ikke i levende Live har været overdraget denne; thi da kan Bevisbyrden, selvom de ikke er i Boets Besiddelse, gaa over paa Tredjemand for, at det er

19 Jfr. herved Sindballe, Dansk Selskabsret I . 169.

20 Jfr. A rveafgiftslov 10. April 1922 § 4 a og Amdrup . 28 ft.

21 U. f. R. 1914 . 467.

22 Jfr. Deuntzer, Skifteret 1885 . 169— 171, 599 og 639.

§ 3. Arverettens Genstand. 9 mere end en ensidig Disposition fra Arveladerens Side (jfr. ne­

denfor i § 21 23).

Det udviklede har navnlig taget Sigte paa Arveladerens Rettigheder. Hvad angaar hans F o r p l i g t e l s e r , som særlig inter­

esserer Arvinger, der hæfter for Gælden, kommer i det hele de samme Betragtninger til Anvendelse. Det personlige i For­

holdet, navnlig det at den personlige Arbejdskraft er bunden, vil endog lettere paavirke den Afdødes Forpligtelser end hans Rettigheder og hindre deres Overgang paa Arvingerne, der derimod etter Omstændighederne maa betale et Vederlag i Penge.

Medens Retten til at kræve Erstatning for immateriel Skade som ovenfor omtalt almindeligvis er knyttet til den berettigedes Per- ''^ sb n og ikke kan rejses af Arvingerne, gaar Pligten til at udrede saadan Erstatning sikkert over paa Retsbrydernes Arvinger24.

Det samme maa formentlig — uanset Straffemomentet — antages om Pligten til at erlægge en Konventionalbod.

Den Pligt til at yde periodiske Underholdsbidrag, som ved Separation eller Skilsmisse paalægges en Ægtefælle overfor den anden, maa utvivlsomt opfattes som en personlig Pligt, der ikke

— bortset fra særlig Vedtagelse — kan gøres gældende overfor Boet. Noget andet er, at Bidragsydelsen undertiden i et vist Omfang kan være aftalt som Vederlag for, at den bidragspligtige har faaet overladt mere end hans Halvdel af Fælles formuen, og Aftalen maa da ofte fortolkes derhen, at den aftalte Ydelse til­

kommer den berettigede for Livstid, saaledes at den kan fordres udredet af Boet25.

Almindelige 26 Formueforpligtelser gaar da over, og det maa ved Opgørelsen af Boet undersøges, hvilke Forpligtelser der paa­

hvilede Afdøde. Det bemærkes herved, at et Løfte fra Arve­

laderen, modtaget efter hans Død, ifølge almindelige formueret­

lige Grundsætninger binder hans Arvinger, naar Løftemodtage­

ren i det Øjeblik, da Løftet kom til ham, hverken kendte den eller burde kende den. Men ogsaa ellers vil Løftet ofte være gyldigt27.

28 Jfr. U. f. R. 1887 .6 6 5 , 1910 .1019, 1912 .3 3 1 og 803.

24 Jfr. F am ilieret I .2 7 —28, Note 46.

25 Jfr. Bentzon, Fam ilieret I .2 4 2 . 26 U. f. R. 1897 .4 0 8 .

27 Se herom nærmere Lassen I § 19 III . 145— 47, Ussing, Aftaler, 46—47.

10 ^{§ 4.} Betydningen a f Udtrykket „A rv“ o lign.

Afdødes ensidige Dispositioner vil derimod som Hovedregel kun have Gyldighed efter Testamentsreglerne, nemlig naar de enten foreligger i de rette Former og ikke strider mod Arvinger­

nes Ret, eller naar Arvingerne (Arvel.s § 24) ikke tør anfægte deres „Rigtighed“, ikke tør benægte, at „den Erklærende i alt Fald eventuelt vilde, at Erklæringen skulde gælde som Testa­

mente eller Dødsgave“28. Mulig gælder der herfra nogle Und­

tagelser29; de skal omhandles nedenfor i § 21.

I processuel Henseende gælder stadig Reglerne i 1—24—37 og 38 om, at den paabegyndte Civilproces baade aktivt og passivt gaar over paa Arvingerne; men disses materielle Rets­

stilling ændres ikke ved, at Processen er begyndt før Dødsfaldet30.

Desuden kan mærkes Reglen i Straffelov 15. April 1930 § 26, 2.

Stk., hvorefter Retten til privat Paatale eller til at begære offent­

lig Paatale, efter den forurettedes Død tilkommer hans Ægtefælle, Forældre, Børn eller Søskende, en Regel der afviger fra tidligere Ret, hvor Paataleretten — bortset fra den særlige Undtagelse i Straffelov 10. Febr. 1866 § 223 — antoges at være strengt per­

sonlig.

§ 4. Betydningen af Udtrykket „Arv“ o. lign.

I vort Lovsprog betegner Ordet „Arv“ 1 i Almindelighed det, der er Genstand for en arveretlig Erhvervelse, se f. Eks. L. Nr.

147, 10. April 1922 §§ 2 ff.; men undertiden sigter det til Erhvervs­

grundlaget, betegnende det at arve, jfr. f. Eks. D. L. 5—2—20, 5—5—5 og Arvel.s § 18 (ved „Arv eller Gave“). Saavel efter legal som efter almindelig Sprogbrug omfatter Ordet sædvanlig baade almindelig Arv og Legat2, jfr. f. Eks. Fr. 12. Septbr. 1792

§ 1, Fr. 11. Septbr. 1839 §§ 1, 2 o. fl. og L. Nr. 147, 10. April 1922

§§ 2 ff., særlig § 3, 5. Stk.; men undertiden sigter „Arv“ alene til de egentlige Arvingers Erhvervelse og ikke til Legatarers, jfr.

Udtrykket „Arv og Gæld“ i Skiftel.s §§ 8, 19 og 20, men derimod dog Ordet „arve“ i § 45, der ogsaa omfatter hvad Legatarerne faar.

98 Lassen I § 11 . 60— 61 og nedenfor i § 15 i Slutningen.

*9 Lassen I § 11 . 60—61 m ed Note 10,

80 M unch-Petersen Retspl. II . 56— 58 og III . 42—43.

1 Jfr. Bornem ann . 2 —6, A lgreen-U ssing . 24— 25, Platou . 2 og Knoph . 45.

* Ørsted . 6, 641.

§ 4 . Betydningen a f Udtrykket „Arv- o. lign. H

Ved „Arvinger“ kan baade forstaas dem, der har arvet, og dem, der skal arve naar Arveladeren maatte dø, jfr. i sidste Henseende D. L. 5 - 2 —74, 5 —3—9 og 19 og 5—4—7 3. Ordet omfatter i Nutidens Sprogbrug saavel Arvinger ifølge Testamente4 som Arvinger efter Loven. Ordet „rette Arvinger“ i D. L., jfr. 5—

14—30 og 5—2—86, sigter vistnok ikke til Arvinger efter Testa­

mente5, men kun til Arvinger efter Loven. Snart vinder dog den nyere Sprogbrug Eneret i Lovgivningen, jfr. Fr. 8. April 1768 og nu Skiftel.s § 4 („enhver Arving“) 6. Under „Arvinger“ ind­

befattes som oftest ikke Legatarer; Skifteloven har i hvert Fald søgt at gennemføre denne terminologiske Modsætning.

I det følgende omhandles paa vedkommende Steder Betyd­

ningen af Udtryk som „Testamentsarving“ (§ 5), „Testamente“

(§ 12), „Livsarving“ (§ 17). Den almindelige Sprogbrug i Lovene har ogsaa Betydning for Fortolkningen af Udtrykkene i Testa­

menter og andre arveretlige Viljeserklæringer7.

Den følgende nærmere Fremstilling af Arveretten falder na­

turligt i to Hovedafsnit: Arveadkomsten (II §§ 5—22) og Arve- faldet (III §§ 23—30), af hvilke det første omhandler Betingel­

serne for Adgangen til ved et kommende Dødsfald at opnaa arveretlige Erhvervelser, og det andet fremstiller de ved selve Dødsfaldet opstaaende Rettigheder og Forpligtelser, med Be­

stemmelse af Forholdet mellem de deri interesserede Personer.

Afgrænsningen mellem de to Afsnit maa dog undertiden blive noget vilkaarlig, se f. Eks. i § 26 om Arveforskud.

8 Larsen . 169.

4 Dette er ved at blive Sprogbrug paa D. L.s Tid, jfr. Ørsted . 4 . 410—

412, Reskr. 24. og 27. Jan. 1677 og 1. Juni 1680, m en selve D. L. har bevaret den ældre Sprogbrug, jfr. Sindballe . 165 ff.

6 Jfr. Bornem ann . 160— 161, men imod ham Deuntzer . 6 Note 3.

6 Efter svensk R et kaldes Arving ifølge T estam ente for „testam ents- tagare* og sproglig holdes Arv (ex lege) og T estam entserhvervelse bestem t ude fra hinanden, se O livecrona . 3—4, W inroth . 2 —7 og Björling . 314 ff.

og 323 ff.

7 Se nedenfor i § 19.

12 ^{§ 5.} A lm indelige Begreber.

II. FØRSTE AFSNIT.

ARVEADKOMSTEN.

§ 5. Almindelige Begreber (Fostrets Arveret).

En arveretlig Erhvervelse forudsætter, at en Person er død eller i saa Henseende lovlig kan behandles som død (Fr. 1 1 . Sep­

tember 1839 §§ 12, 14 og 15 om borteblevne). En Erhvervelse af Udbyttet af en Persons Formue er hjemlet overfor en borte­

bleven Person, der endnu ikke arveretlig tør behandles som død, jfr. Fr. 11. September 1839 § § 8 og 141. Som en Betingelse nævner man dernæst, at den Afdøde efterlader sig „Formue“2.

Dette er rigtigt forsaavidt angaar Legatarer, der jo skal have en Formuefordel. Men de egentlige Arvinger, der indtræder i hele den formueretlige Personligheds Aktiva og Passiva, kan meget vel „arve“, o: holde Skifte, endog privat, og raade over Boet, ikke blot hvor Boet udtømmes ved bortgivne Legater, men og­

saa selv om dets Gæld overstiger Aktiverne, ja selv om der slet ingen Aktiver findes. Forholdet er ikke helt upraktisk, dels fordi privat Skifte kan være indledet, idet Arvingerne urigtig troede at Boet vilde give Overskud, dels fordi de af Pietetshensyn kan overtage et Bo, som maaske alene bestaar af Gæld.

Det er for en given3 Arvings eller Legatars Arv altid en Nødvendighed, at han har den fornødne A r v e a d k o m s t . Denne kan enten være et Familieforhold4 eller den Afdødes Viljes- erklæring. I sidste Tilfælde taler man om testamentarisk Arv5,

1 Herom og om „Dødsformodning* efter Fr. 11. Septbr. 1839 se Bentzon, Personret . 24 ff. Om B eviset for Dødsfaldet se Personretten . 22—24 og nedenfor i § 23.

2 Se f. Eks. Deuntzer . 8.

3 Om Statens rent subsidiære Arveadkomst se nedenfor i § 7; se end­

videre nedenfor i § 11 om visse Institutioners Arveret, og om Børn uden­

for Æ gteskab L. Nr. 130, 27. Maj 1908 § 3.

4 Se Note 3 om enkelte ubetydelige U ndtagelser herfra.

6 At der ikke ved Overenskomst med A rveladeren (Arvepagt) dannes nogen fra T estam ente forskellig A r v ea d k o m st, m en kun sker en yderligere Sikring af Adkomst, vil blive vist nedenfor i Læren om Testam enter, A rve­

pagter og Dødsgaver (§§ 12 og 21). Se derimod om tysk L ovgivning og Teori („T estam en t14 eller „Erbvertrag“) Endemann . 94— 95, jfr. ogsaa Borne- mann . 24 og Knoph .2 4 3 ff.

§ 5. A lm indelige Begreber. 13 medens der i de andre Tilfælde bruges Benævnelsen Intestatarv, Arv efter Loven eller Familiearv. Det første Udtryk, Intestatarv, er logisk korrekt; men dets negative Form peger hen paa testa­

mentarisk Arv som det principale, og Udtrykket er saaledes kun træffende i en Retsforfatning som Romerrettens, hvorfra Ud­

trykket er laant, eller i engelsk Ret, men ikke i vor Ret, hverken i Følge den historiske Udvikling eller efter den nugældende Ret.

Udtrykket Arv efter Loven er godt, idet det naturlig betegner Modsætningen til Arv efter Viljeserklæring, jfr. Parallelen i Ud­

trykkene lovbestemt og viljesbestemt Pant. Vel beror ogsaa Testa­

mentets retsstiftende Evne paa Loven; men „Arv efter Loven“

betegner dette, at Loven i Modsætning til hvor der arves efter Testamente, bestemmer baade hvad der arves og hvem der arver. Betegnelsen Familiearv har kun den Mangel, at den ikke omfatter de enkelte ubetydelige Tilfælde af legal Arv udenfor Slægtskab og Ægteskab. Da vor Ret intet legalt Legatarforhold kender, er det kun ved testamentarisk Arv, at Forskellen mellem egentlige Arvinger og Legatarer kan komme frem.

Den Person, der skal kunne arve. maa i Almindelighed eksi­

stere i det Øjeblik, Arveladeren dør, og have overlevet (jfr. 5—

2 —31 og 53) dette Tidspunkt. De nærmere Regler herom frem­

stilles nedenfor i Læren om Arvefaldet (§ 23) og om den forbi- gaaede Arvings Retsstilling (§ 29). Her skal kun den materielle Særregel fremhæves, at det er tilstrækkeligt, at Arvingen ved Dødsfaldet er undfanget som Foster, forudsat at han kommer levende til Verden, se 5—2—3 0 6, hvis Ord „vorder levende født“ medtager dette Tilfælde, jfr. Forudsætningen i 5—2—127.

Disse Lovbud angaar kun Børns Arv efter deres Forældre, særlig Faderen8, og der kunde maaske rejses Tvivl om, hvorvidt Reglen kan og bør anvendes analogisk paa anden Familiearv.

Medens det hos os fra gammel Tid har været anset for en prak­

6 5— 2—30 stillede tillige den, senere ved Fr. 4. Juni 1828 m odificerede Betingelse, at Barnet „vorder døb t“, jfr. herom Bornem ann . 38 og A lgreen- Ussing . 4 0 - 4 2 ; m en denne B etingelse er (jfr. Grundlovens § 77) ophævet ved L. 30. Novbr. 1857 (293).

7 Jfr. Bentzon, Personret . 11— 12 og 19—20, Bornem ann . 37—39 og A lgreen-U ssing . 37— 40, jfr. ogsaa Platou . 17— 18, Knoph . 39—40 og Win- roth . 8 8 —89.

8 Spørgsm aalet kan for Moderens Vedk. jo kun opstaa ved „Kejsersnit“

foretaget efter hendes Død (under Fødslen), jfr. Scheel . 9, A lgreen-U ssing . 39, jfr. ogsaa Egger . 139.