Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Bibliotekar med sans for business

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

PRESSEN

? ^" [BIBLIOTEKARFORBUNDET]

F a y W e l d o n : J e g s k r i v e r f o r a t æ n d r e v e r d e n F a r v e l t i l B r i a n M i k k e l s e n

B i b l i o t e k a r a n a l y s e r b a g v i r k s o m h e d s k ø b

16 2 0 0 8

9. ok to be r2 00 8

H v e m v i l e g e n t l i g h e d d e V i d e n & K u l t u r ?

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand:Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

Næstformand:Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Matthias Eiriksson, Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf. A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09

E-mail: eirixon@gmail.com Karen Buus, Esbjerg Bibliotek Tlf. A: 76 16 20 00, P: 22 44 58 46 E-mail: karenbib@gmail.com

Per Kjær Fredborg, Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 22, P: 86 21 02 98

E-mail: pkf@aarhus.dk

Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek Tlf. A: 43 95 80 29, P: 21 71 20 02 E-mail: bsj@grevebib.dk

Kim Josefsen, Dansk BiblioteksCenter (DBC) Tlf. A: 44 86 76 54, P: 61 77 78 39 E-mail: kjj@dbc.dk

Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@aarhus.dk Lone Krøgh, Lemvig Bibliotek Tlf. A: 96 63 15 15, P: 97 51 33 12 E-mail: lone.kroegh@lemvig.dk Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 34 36 00, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk

Jette Rasmussen,Koldingbibliotekerne, Vamdrup Bibliotek E-mail: jettemr@gmail.com

Tlf. A: 75 58 14 94

Direktør:Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling:

Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter:

Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, webmaster, af@bf.dk

Ann Oliveira, karriererådgiver, aco@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse:

Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk

Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk

Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk

Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

L ^eder

formanden har ordet

Fokus på medlemsfordelene

I Bibliotekarforbundet har vi altid medlemmerne i fokus. Det gælder i den daglige servicering, ved vores arrange- mentsplanlægning, og når hovedbestyrelsen træffer beslutninger om forskellige politik- og sagsområder. Alle beslutninger og handlinger sker ud fra, at de skal tilgodese medlemmernes kollektive og individuelle behov.

De fleste medarbejdere på de offentlige arbejdspladser har da også aktivt valgt at være medlemmer af forbundet. Men vi må dog konstatere, at der er ansatte, der vælger at stå udenfor det faglige fælles- skab og slet ikke er organiserede. Derfor vil Bibliotekarforbundet igangsætte en kampagne for at sætte fokus på Bibliote- karforbundets organiseringsprocent først

på det offentlige område og senere også på det private arbejdsmarked. Det gør vi både for at skabe et overblik, men samtidig vil vi også gerne gøre opmærksomme på, hvorfor det er en fordel at være medlem af en fagforening. Både lønmæssigt og fagligt.

Bibliotekarforbundet vil sætte fokus på, at vi som fagforening er finansieret ude- lukkende af medlemmerne. Det arbejde, der udføres ved overenskomstforhand- lingerne på det offentlige arbejdsmarked, er betalt af medlemmerne. Men resultatet gælder også for de kolleger, der ikke betaler til Bibliotekarforbundet, og man kan spørge, om det er rimeligt.

På det offentlige område er forbundets tillidsrepræsentanter vigtige aktører.

Tillidsrepræsentanterne er Bibliote-

karforbundets repræsentanter på de enkelte arbejdspladser, og de er special- uddannet til at varetage medlemmernes behov. Udover lønforhandlinger skal tillidsrepræsentanterne være med til at løse lokale problemer og spørgsmål i samarbejde med den lokale ledelse. De er samtidigt medlemmernes talerør og har pligt til at underrette ledelsen om de problemer, som medlemmerne oplever på arbejdspladsen. Både kommunalt og statsligt stilles der i stigende grad store krav til tillidsrepræsentanterne i forhold til problemløsning, og de har haft et stort ansvar ved de mange kommunesammen- lægninger og fusioner.

Medlemmerne på det privat arbejdsmarked har sjældent en tillidsrepræsen-

tant og er afhængige af den direkte kontakt til forbundets faglige konsulenter og vejledning ved de individuelle kon- trakter.

Og det er afgørende, at vi som fagforening kan matche deres behov og understøtte deres faglige udvikling. En anden vigtig opgave for Bibliotekar- forbundet er, at bringe medlemmer sammen og understøtte netværk blandt vores mange forskellige medlemsgrupper.

Derfor afholder vi en lang ræk- ke forskellige arrangementer over hele landet, således at medlemmer kan mødes ud fra faglige interesser, få styrket deres kompetencer og ikke mindst få mulighed for at møde andre medlemmer og eventuelt danne netværk – såvel formelle som uformelle.

Bibliotekarforbundet vil nu gennem vores tillidsrepræsentanter tage kontakt til ikke-organiserede på alle vores offentlige arbejdspladser og fortælle dem de fordele, det giver dem at være medlem af Biblio- tekarforbundet. Det handler ikke om at male skræmmebilleder om, hvor galt det kan gå, hvis ikke man er i fagforeningen.

Men om at forklare at hvis ikke man i fællesskab arbejder for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, så sker der ingenting.

PERNILLE DROST

Forsiden:Fokus på hvad forbundet skal hedde:

Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet] eller BF eller fortsat Bibliotekarforbundet?

Grafik: Rumfang og KLS/Grethe Olsen.

(4)

INDHOLD

Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01

E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver:Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk.

Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Sabrine Møn- sted, moensted@bf.dk, Sune Gylling Æbelø, sga@bf.dk.

Annoncer:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp, Hanne K. Kjergård, Lise Marie Kofod, Kristine N. Ledet og Laila B. Sørensen Tryk:KLS Graﬁsk Hus A/S

ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag:Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iﬂg. Dansk Oplagskontrol: 6.503

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændringskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor.

10

Fortællinger giver ro

Verdenskongres for børne- og ungdomslitteratur bød på oplæg om, hvordan litteratur hjælper børn igennem kriser og giver ro til at tackle traumer.

Verdensklasse på Møn

Fra sin base på Møn kan bibliotekar Marianne Hiort-Lorenzen tiltrække store internationale forfatter navne.

Kært barn har mange navne

Skal Bibliotekarforbundet have nyt navn – eller skal det ikke.

Ifølge en prøveafstemning foretrækker flertallet forbundets nu- værende navn. Hovedbestyrelsens forslag får ringe tilslutning.

Afskedssalut til kanon-kongen

Han var især sportens minister, men tidligere kulturminister Brian Mikkelsen skal også huskes for kultur-kanon og karenstid.

Viden & Kultur- også et strategisk valg

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost argumenterer for, at skifte navn tilViden & Kultur [Bibliotekarforbundet].

Verden på Weldonsk

Fay Weldon er hovednavnet på arrangementet Verdenslitteratur på Møn. Bibliotekspressen har mødt hende.

Det rykker det her

Bibliotekar DB Ruth Kruse Kappelgaard er ansat i rådgivnings- virksomheden Quartz Strategy Consultants, hvor hun gør store virksomheder i stand til at lægge strategier for køb eller salg.

Bibliotekar med hang til medicin

Når Faggruppen for Medicinsk Information mødes kan det være for at sikre forskningsbaserede søgeresultater eller måske for at tage på virksomhedsbesøg hos et medicinalfirma.

I DETTE NUMMER Debat 24

Nye job 28 Personnyt 31

6 8 10

16 18 20 22

26

22

bibliotekspressen 16 · 2008

(5)

Bomber eller bøger

Den Colombianske frihedsbevægelseFARC kan andet end at føre guerilla-krig. Organi- sationen, som optræder på både Danmarks og EU’s liste over terrororganisationer, har meddelt, at en donation på 100.000 kroner fraDen Faglige Klub i TIB Københavnvil blive brugt til at bygge et bibliotek.

Viggo Toften Jørgensen fraDen Faglige Klubglæder sig ifølgeBerlingske Tidende over, at pengene udmønter sig i noget så ukrigerisk som et bibliotek:

- Det kan måske være med til at nu- ancere den debat, der for øjeblikket er i Danmark, siger han, men understreger at pengene er givet betingelsesløst og dermed også kunne være brugt til at føre krig for.

- Vi er af den opfattelse, at det er fuld- stændig legalt at føre væbnet kamp i et land, hvor man risikerer fængsling, tortur og drab for at være i opposition til det siddende regime, siger Viggo Toften Jørgen- sen.Nyheden om, at FARC vil bygge et bibliotek for de danske penge, kommer samtidig med, at t-shirt-firmaetFighters+Lovers ved landsretten blev dømt for terrorfinan- siering, fordi de ville sende penge fra salg af t-shirts til FARC og den palæstinensiske organisation PFLP, som også officielt be- tragtes som en terrororganisation i Dan- mark og EU.

æbelø

Næse til universitetsbibliotek

Biblioteket på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet har fået en næse i en sag om uberettiget opkrævede gebyrer, som nu skal betales tilbage.

Økonomisk er det en pille, der er til at sluge for biblioteket. Den samlede sum af de omstridte gebyrer løber op i beskedne 350 kroner, men sagen har principiel ka- rakter og kan vise sig at have betydning for mange flere lånere end Johnny Jens

Sørensen, som i den konkrete sag er den forurettede part.

Danmarks Pædagogiske Bibliotek har opkrævet gebyr for overskredet afleve- ringsfrist for flere enheder, som er lånt samme dag, og det er ifølge afgørelsen fra Styrelsen for Bibliotek og Medierikke tilladt. Et gebyr kan kun opkræves én gang per udlånsdato og ikke per lånt enhed.

æbelø

Facebook eksploderer

Det sociale netværk Facebook er i løbet af det seneste år eksploderet og har overhalet samtlige andre sociale netværk på internet- tet eftertrykkeligt.

I juni 2007 var Facebook med godt 52 millioner brugere kun halvt så stort som konkurrenten Myspace, der dengang havde godt og vel 114 millioner profiler.

Et år efter har Facebook med en vækst på 153 procent givet Myspace baghjul. Forhol- det mellem de to netværk er nu 132 millioner brugere mod knap 118 millioner.

Tilstrømningen til Facebook er stor over hele verden, men særligt det sydamerikan- ske kontinent er det seneste år kommet op på tasterne med en vækst på 1055 procent.

æbelø

Film på bibliotek.dk

En verden af filmoplevelser åbner sig nu for brugerne på bibliotek.dk. En ny film- søgeside gør det muligt at søge imellem de mere end 50.000 filmtitler, som de danske biblioteker råder over.

Brugerne er således ikke begrænset af deres lokale biblioteks udbud, men kan be- stille hjem fra hele landet.

Lånerne kan lave målrettede søgninger, hvor forskellige kriterier som for eksempel genre, nationalitet, »tilladt for«, DVD eller Blue-Ray kombineres.

Prøv selv påwww.bibliotek.dk/film.php

æbelø

I Venezuela har den omstridte terrororganisation FARC lagt navn til graffiti på en mur, men organisationen vil også støtte det skrevne ord på en mere traditionel måde ved at bruge danske støttekroner betalt af bibliotekarer til et bibliotek. Foto: Scanpix/Juan Barreto

Højere dagpenge

Er det rimeligt, at højtlønnede akademikere og faglærte skal nøjes med den almindelige dagpengesats? Det spørgsmål bliver rejst af formanden for Dansk Indu- stri, Hans Skov Christensen. Han åbner for, at højtlønnede akademikere og fag- lærte arbejdere i en kortere periode kan få en højere dagpengesats.

Den udmelding er formand i Akademi- kernes Centralorganisation, Sine Sunesen, glad for.

- Det er meget glædeligt med den udmelding fra DI. Når selv arbejdsgiverne kan se, at der er et behov for en højere dagpengeydelse til nogle grupper, så er det fordi, der er nogle kæmpe ubalancepro- blemer, som truer hele dagpengesystemet.

Det handler om at bevare hele systemet og om, at det skal være attraktivt for folk at være medlem, har hun udtalt til Berling-

ske Tidende. lerche

(6)

Udsatte børn uden lånerkort

Stik imod bibliotekets grundidé er der en tendens til social skævvridning i, hvilke børn der har lånerkort, og hvilke der ikke har. I den socialt belastede Århus-forstad Gellerup har kun hvert fjerde barn under 18 år lånerkort, og i Hasle to busstop derfra er det kun hver ottende.

Den bekymrende forklaring på de få lå- nerkort er ifølge bibliotekerne økonomisk smalhals i børnenes bagland. Mange socialt udsatte familier afstår fra at oprette lånerkort til deres børn for at undgå bøder.

- Det er ofte økonomiske hensyn, der styrer

det. Familierne er bange for at få bøder, de ikke kan betale, siger chef for Århus’ lokalbib- lioteker, Britta Bitsch, til Jyllands-Posten.

På politisk niveau skaber udviklingen bekymring, og kulturrådmand, Flemming Knudsen, vil tage sagen op på de kommende budgetforhandlinger.

- Det er naturligvis stærkt beklageligt, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, at bibliotekerne spiller en stor rolle, ikke kun når det gælder information, men også når det gælder integration.

æbelø

Bibliotekar med sløjfe

Gavekort til bibliotekariske guldkorn og vejledning om godt læsestof. Det var, hvad en låner fik af sine kolleger, da han gik på pension. De mente, det var oplagt at starte pensionisttilværelsen med en indføring i alle bibliotekets gratis tilbud. På Odense Centralbibliotek blev de overrasket over ideen, men har taget den til sig.

- Måske skulle alle biblioteker tilbyde en time med en bibliotekar til alle, som går på pension. Der er jo allerede nogle som automatisk sende en bog til børn, der fylder et år, så hvorfor ikke pensionister, siger bibliotekar på Odense Centralbibliotek Michael

Larsen. mønsted

Bibliotekskatten

Katten Dewey er blevet kult og har gjort sin madmor, biblioteksleder Vicky Myron, til millionær. Hun fandt den forfrosne røde killing i 1988 mellem bøgerne på det lille bibliotekSpencer Public Libraryi staten Iowa, og i 19 år var Dewey fast inventar.

- Han passede perfekt til min plan om at gøre biblioteket til et varmt og hjemligt sted, siger Vicky Myron til Library Journal.

Da Dewey døde i 2006, var der nekro- loger i 249 aviser inklusivThe New York Times. I dag er dens livshistorie blevet 1,2 millioner dollars værd for biblioteksle- deren, der har solgt historien til et forlag.

Bogen, der også handler om Vicky Myrons eget liv med blandt andet kræft, hedder Dewey: The Small Town Library Cat Who

Touched the World. mønsted

BF: Justeringafpension

En forhøjet dødsfaldssum fra 300.000 til 500.000 kroner og erstatning ved invaliditet og kritisk sygdom, indtil du fylder 67 år, og ikke som i dag til du fylder 60 år. Det er to justeringer, som BF har forhandlet sig frem til for alle BF-medlemmer ansat i det offentlige med pensionsordning i selskabet Sampension.

Derudover er den nuværende ordning3 i 1 livspension, som alle medlemmer i det of- fentlige bliver tilbudt at gå over på i foråret 2009, justeret. Den væsentligste ændring er en bedre dækning ved tabt erhvervsevne fra 20 procent af ens nuværende løn til 40 procent. Desuden får man erstatningen på de 40 procent allerede ved 50 procent ned- sat arbejdsevne og ikke som nu, hvor man skal være to tredjedele invalid, før det udlø- ser erstatning.

- Det er et valg, vi har truffet udfra en analyse af vores medlemmers indkomstni-

veau, og hvad de har behov for, hvis uheldet er ude, siger formand for BF Pernille Drost.

I lighed med mange andre pensionsord- ninger på markedet er ordningen et mar- kedsrenteprodukt.

Ifølge alle statistikker vil det over tid give mere i afkast til det enkelte medlem og dermed mere i pension.

Alle ændringerne træder i kraft fra ja- nuar 2009. Medlemmer på de tidligere ord- ninger får i foråret 2009 skriftligt tilbud om at overflytte deres pensionskroner til det nyeste pensionsprodukt, 3 i 1 livspension.

Alle vil modtage en personlig prognose fra Sampension, der viser, hvad det vil be- tyde i kroner og øre, at ændre sin pension og forsikringsforhold. Sampension vil også afholde informationsmøder rundt i landet.

Bibliotekspressen vil i et senere nummer belyse pensionsordningen efter de nye ju-

steringer. mønsted

Støt sproget

På Nordisk Råds møde i slutningen af september blev kultur- og uddannelsesudvalget enigt om at kritisere de nordiske landes undervisnings- og kulturministre for ikke at bekymre sig nok om de skandinaviske sprog.

- Vi skal være ambitiøse og fastholde Nor- den som en forgangsregion, når det gælder sprogspørgsmål. Det nordiske sprogfælles- skab er åbent og demokratisk, og det er vigtigt, at vi også i fremtiden kan forstå hinan- dens modersmål, siger socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen.

Kultur og uddannelsesudvalget peger blandt andet på, at oversættelsesstøtten på kulturområdet bør indgå i en helhedsorien- teret plan for på den måde at styrke sprog-

forståelsen. lerche

På Blågårdens Bibliotek er der masser af børn - men i Århus har man konstateret, at man i udsatte familier sparer på lånerkortet for at undgå, at børnene får bøder, familien ikke kan betale. Arkivfoto: Jakob Boserup.

(7)

Fortællinger giver børn ro

Kriseramte børn bruger fortællinger til at forme deres selv og skabe ro i kaos. Det var en af de konklusioner, man kunne drage oven på IBBY´s netop overståede verdenskongres for børne- og ungdomslitteratur.

af KAREN LYNGGAARD

- Giv børn historier, der kan åbne sindet og hjertet. Lær dem at komme gennem

kampe og kriser og giv dem redskaber til at kontrollere deres liv, så de ikke bliver andres ofre. Giv dem håb gennem fortæl- linger, som kan bruges til at skabe det indre landskab.

Ordene står og dirrer i lokalet. Der bliver pudset næse, tørret en tåre og nikket rundt omkring i salen, hvor en stor del af de 500 kongres-deltagere, fra det meste af verden, har svært ved at skjule deres be- vægelse over den stærke og følelsesladede opfordring, der kommer fra forfatteren Josefine Ottesen.

Hun er den sidste af i alt tre talere, der i to intense timer har holdt publikum fanget med indlæg, der alle kredser om relationen børn-litteratur-krise.

Med udgangspunkt i sin serie om pigen Mira, beskriver Josefine Ottesen, hvordan hun har brugt skriveprocessen terapeu- tisk. Som datter af en jødisk mor, »arver«

Josefine Ottesen en historisk betinget stigmatisering og lidelse, »en fortælling«, der bliver styrende for hendes liv langt op i voksenlivet. Men som altså gennem Mira-bøgerne transformeres til en styrke, der sætter hende i stand at vælge sine egne fortællinger.

-Vælg jeres historier med omhu. Fordi den måde, I fortæller om jer selv til andre og jeres slægt, er med til at afgøre om en spiral af had og ondskab kan blive brudt, eller den vil eskalere. Det er fortællinger, der former vores måde at tænke på og

vores forventninger til verden omkring os.

Derfor er det vigtigt med fortællinger, som bibringer verden venskab og kærlighed.

Men husk: vi kan ikke fortælle om lyset uden også at fortælle om mørket, sagde den karismatiske forfatter, der var trukket i headset og bevægede sig gestikulerende og scenevant rundt på podiet.

Fortællingens mission

Den franske antropolog Michèle Petit, valgte at blive siddende bag den røde dug og sit manuskript ved podiebordet. Men på sit charmerende engelsk og med en afdæm- pet og indlevende facon, fik hun nærmest tilhørerne til at lette sig i stolen for at få det hele med. Hendes feltstudier fra Argentina, Colombia, Brasilien og Mexico satte en fed streg under, hvor væsentlige fortællinger og litteratur er. Især for børn og unge i krise- områder. Et budskab, der i øvrigt er helt i tråd med det, der står øverst på dagsorden for IBBY, der arrangerer verdenskongres- serne. Hun har studeret en række læse- og skriveprojekter for børn og unge fra områ- der ramt af for eksempel væbnet konflikt, vold, stofmisbrug eller fattigdom. Børn og unge, som altså er vokset op meget langt fra bøger, men som har fået chance for at læse, skrive og diskutere. Hendes pointe er, at de børn, ligesom andre børn – og voksne – skriver deres egne historier ind mellem linjerne i de bøger, som de læser.

- Tekst skaber ikke læsere. Men læsere

Verdenskongres i København:

500 litteraturfolk fra hele kloden var i dagene 7. – 10. september i København for at følge den 31. verdenskongres for børne- og ungdomslitteratur, der havde hovedtemaetStories in History - History in Stories. Ved åbningsar- rangementet blev kongressens prestigefyldte H.C. Andersen-medalje overrakt af dronning Margrethe til den schweiziske forfatter Jürg Schubiger og den italienske illustrator Roberto Innocenti. Næste kongres afholdes i september 2010 i Spanien med temaet ”The Strength of Minorities”. Læs mere herwww.ibby.org

(8)

skaber noget, når de tilegner sig og trans- formerer de fortællinger og ord, de læser og hører. Børn, der er så heldige at have adgang til bøger tidligt i livet, tager dét fra dem, de kan overføre til deres private dra- maer, og som kan bruges til at iscenesætte deres egne historier, sagde Michèle Petit.

Derfor handler det at læse blandt andet om at skabe et rum, hvor man selv kan være. For nogle af de børn, Michèle Petit mødte, er litteraturen bogstavelig talt et beskyttelsesrum, de kan søge skjul i, hvis de for eksempel lever i eksil eller jævnligt må flygte. På et spørgsmål om, hvilke slags tekster, der kan give folk styrke til at få fodfæste eller fortsætte deres liv, svarede Michèle Petit:

- Det er meget overraskende, hvad folk vælger at læse. Og det er uanset om de for- søger at finde ord, der kan sætte dem fri, give deres liv mening eller de har brug for at få ladet hjertet op. Men det er endnu mere overraskende, at folk gør hvad som helst for

at finde ord, historier og metaforer, de kan bruge i deres proces, siger Michèle Petit.

Voksen udenpå

Den norske forfatter Grethe Haagenrud har ligesom Ottesen brugt litteraturen til at komme overens med historier fra sit eget liv. I serien om Sofie og Kathrine beskriver den nu 70-årige tidligere skolelærer de to pigers opvækst under tyskernes besæt- telse af Norge, hvor hendes egen familie blev tvangsevakueret fra den nordnorske hjemstavn Finnmark. Forfatteren låner den seksårige Sofies stemme til at tale om det, der var tabuiseret og for smertefuldt for den voksne Grethe at tale om.

- Det var egentlig ikke nogen, der for- bød os at tale om krigen, efter vi kom tilbage. Men vi gjorde det ikke. Hvis vi gjorde, var det sjove ting, vi talte om.

Ufarlige minder, siger Grethe Haagenrud, der tog hul på sit litterære og mentale arbejde med at skabe lys i mørket i 1991.

På spørgsmålet om, hvorfor hun har skrevet en børnebog, rykker forfatteren uroligt frem og tilbage i sædet. Hun kan ikke finde svaret. For nok er bogen en bog om og til børn. Men de voksne, der var børn under besættelsen, og som stadig bærer på barnets uforløste angst og mang- lende fodfæste i en kaotisk barndom, får beviseligt stort – måske størst? – udbytte af teksten.

- Jeg oplever ofte, at folk fortæller om deres egne oplevelser, når jeg holder foredrag i Nordnorge. Og når jeg spørger dem, om de har haft mulighed for at be- arbejde deres traumatiske oplevelser, så svarer de: Fortalt andre om det? Talt om det? Bearbejdet det? Nej, da krigen endte, talte vi ikke mere om det. Det er først nu med historien om Sofie og Katrine, at det er kommet. n

Karen Lynggaard er freelancejournalist.

bibliotekspressen@bf.dk

Eurobib Direct

Dit store biblioteksvarehus www.eurobib.com

E-mail: bci@bci.dk Tel. 76 78 26 11

Gladere Bibliotek!

bObles. De danske succes møbler, som gør både børn og voksne lidt gladere! Nu hos Eurobib Direct.

(9)

Verdensklasse på Møn

Med arrangementet Verdenslitteratur på Møn, er det lykkedes tidligere bibliotekarchef Marianne Hiort-Lorenzen at gøre Møn til et eksotisk omdrejningspunkt for et litterært møde mellem verdensberømte forfattere og deres læsere.

af KAREN LYNGGAARD

Marianne Hiort-Lorenzenvil ikke løfte sløret for, hvem der bliver æresgæst, nårVer- denslitteratur på Mønfejrer tiårs jubilæum til næste år. Enten er det, fordi det vil tage spændingen ud af det litterære sammentræf, som hun har været primus motor for siden starten af 1999. Eller også er det, fordi hun ikke ved det endnu. Det ser nu ikke ud til at bekymre hende. Som gammel projektmager har hun lang træning i at tåle kaos, siger hun.

Men derudover er succesen på forhånd i hus.

Særligt årets arrangement med Fay Weldon, der fik den danske presse frem i skoene og resulterede i store interviews i de landsdækkende aviser, har sat fokus på det

eksklusive arrangement på den syddanske ø.

Hvis hun ville, kunne hun faktisk sælge bil- letterne på forhånd. Men det vil hun ikke.

- Jeg er interesseret i at formidle både litteratur og kultur, og når man ikke kan booke de 250 pladser på forhånd, er det ud fra tanken om, at så mange forskellige mennesker som muligt skal have chancen for at deltage i den vidunderlige oplevelse, det er at være med siger hun.

Højkvalitet

Verdenslitteratur på Møntog sin begyndelse med den tyske mesterfortæller Günther Grass, der takkede ja til at være en del af det »højkvalitets-arrangement«, der havde formet sig i Marianne Hiort-Lorenzens hoved. Det handlede om at skabe fordybelse

og koncentration om én forfatter, og om at få en masse mennesker til at »forelske sig«

i Møn, og få øjnene op for den rigdom af kunst, natur og engagement, som øen har at byde på.

I dag er den utraditionelle litteraturbe- givenhed rammen om et møde mellem internationalt anerkendte forfattere og deres danske, svenske og nordtyske læsere, hvor de indtager litteratur, musik og lækker mad.

Arrangementet foregår i forsamlingshu- set Ottekanten, og spisningen i parken til Teaterhøjskolen i Rødkilde, der med Mari- anne Hiort-Lorenzens ord »ligner noget Tornerose har glemt«. Siden 2000 har forfattere som norske Erik Fosnes Hansen og islandske Einar Màr Gudmundsson været på den lille ø i det syddanske for at fortælle om deres forfatterskaber. Og dét forfattere og læsere opnår i de timer, de tilbringer i hinanden selskab, er både unikt og eksotisk, mener arrangementets stifter.

- Det adskiller sig fra andre litteratu- rarrangementer i landet, fordi det er så langt. I løbet af de tre timer opstår der en koncentration, der er følelig. Der sker en sammensmeltning mellem personerne og litteraturen og genklang med de mennesker, der er til stede. Det er fantastisk, siger Mari- anne Hiort-Lorenzen.n

Karen Lynggaard er freelancejournalist.

bibliotekspressen@bf.dk

Verdenslitteratur på Møn

Et årligt tilbagevendende litteraturtræf, hvor ver- denskendte forfattere og deres læsere mødes.

Svenske Kerstin Ekman, sydafrikanske André Brink og israelske Amos har blandt andre været på programmet.

Arrangementet afvikles i samarbejde med Tea- terhøjskolen Rødkilde og er støttet af en række sponsorer.

Læs mere påwww.verdenslitteratur.dk

Marianne Hiort-Lorenzen(tv) står bag forfatterarrangementer ud over det sædvanlige. Her er det den britiske forfatter Fay Weldon (th), der gæster Møn.

Foto: Sigurd Bojesen. Læs interview med Fay Weldon på side 20.

(10)

)-5(43&4&6-21 ^50&46 " /-// ^17,) 2+ /6

&6

'6.1*

# <8? 8>9?=; A$?:@ >:@@:?:%%%

(11)

"[BIBLIOTEKARFORBUNDET]

"

[BIBLIOTEKARFORBUNDET]

"[ F A G L I G T L A N D S M Ø D E ]

"

[KULTURFORVALTERKONFERENCE]

"

[ F A G L I G T L A N D S M Ø D E ]

"

"[KULTURFORVALTERKONFERENCE]

"

10 bibliotekspressen 16 · 2008

(12)

"

"[KULTURFORVALTERKONFERENCE] "[BIBLIOTEKARFORBUNDET]

"

"[KULTURFORVALTERKONFERENCE] "[BIBLIOTEKARFORBUNDET]

"

Kært barn har mange navne

Et flertal blandt 70studerende på Dan- marks Biblioteksskole foretrækker Biblio- tekarforbundets nuværende navn. Navnet Bibliotekarforbundet lyder også bedst i ørerne på en gruppe folkebibliotekarer med arbejdsplads i Lyngby nord for Kø- benhavn, mens en gruppe statsansatte i Århus foretrækker navneforslaget BF. Det viser en prøveafstemning, som Biblioteks- pressen har gennemført i løbet af september måned.

Første prøveafstemning fandt sted på biblioteksskolen en tirsdag formiddag, hvor en stor gruppe tredje semesterstu- derende sad samlet i auditoriet. Bibliot- ekspressen uddelte stemmesedler, hvor de studerende kunne sætte kryds i et af tre felter og dermed tage stilling til, om de

foretrak Bibliotekarforbundets nuværende navn, hovedbestyrelsens navneforslag Vi- den & Kultur [Bibliotekarforbundet] eller det alternative navneforslag BF stillet af Birger Kriegbaum Sørensen.

70 studerende udfyldte stemmesed- lerne, og udfaldet viste en klar opbakning til Bibliotekarforbundets nuværende navn.

Hele 43 procent mente således, at Bibliote- karforbundet allerede i dag har det rigtige navn.

Det er den mest sigende titel. Den udstrå- ler professionalisme, skriver en studerende i sin kommentar til, hvorfor vedkommen- de foretrækker, at Bibliotekarforbundet forsat skal hedde Bibliotekarforbundet.

En anden nøjes med at konstatere, at Bibliotekarforbundeter et skidegodt navn.

De to nye navneforslag fik lige stor op-

bakning blandt de studerende. 27 procent foretrak Viden & Kultur [Bibliotekarfor- bundet].

For det er det, der rammer bredest og samtidig fortæller noget, begrunder en stu- derende sit valg.

Andre 27 procent foretrak navneforslaget BF og en studerende begrunder sit valg således:Synes det er fint med en forkortelse. Det er nok for mange andre forbund.

Århus foretrækker bF

For at lodde stemningen på et par bibliotekariske arbejdspladser, sendte Bib- liotekspressen blandt andet en mail ud til bibliotekarerne på Stadsbiblioteket i Lyngby Taarbæk og stillede dem samme spørgsmål som de studerende. Hvilket af

Kommentarer

Bibliotekarforbundet – forbundet for informa

tionsspecialister og kulturformidlere.

Vi har altid været bibliotekarer, og det ændrer skiftende jobfunktioner ikke på (studerende)

Jeg synes det er mere klart. De to nye forslag

er for vage. (studerende)

Jeg er noget gammeldags og synes, ordet bib- liotekar er både dækkende og trendy. Hoved- bestyrelsens forslag er helt håbløst – det kan være hvem som helst, der er medlem der.

(folkebibliotekar)

Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet]

Jeg har det fint med det nuværende navn, men tror, vi udelukker for mange af de unge, vi gerne vil have med i BF, så derfor stemmer jeg på hovedbestyrelsens forslag. Designmæssigt vil det også blive bedre, tror jeg.

(folkebibliotekar)

BF (evt. med skiftende undertitler)

Synes ingen af forslagene er ideelle, men BF er bare det bedste af de tre mulige.

(studerende)

Egentlig er vi jo, og bliver ved med at være bibliotekarer, men jeg siger aldrig andet en BF, så det vil jeg stemme på her og nu.

(folkebibliotekar)

Blanke stemmer

Synes ikke om nogle af forslagene. BF skal ud.

Hvad med Informationsspecialist Forbundet

(studerende)

Streg Bibliotekarforbundet, så vi hedder Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

(studerende)

Hermed et udvalg af de kommentarer, Bibliotekspressen fik ved prøveafstemningerne til de tre navneforslag

Hvad skal Bibliotekarforbundet hedde i fremtiden? Bibliotekspressen har afholdt prøveafstemninger, og den klare vinder på to ud af tre afstemningssteder er Bibliotekarforbundets nuværende navn.

tekst: ANETTE LERCHE foto: JAKOB BOSERUP

u

11

(13)

til bibliotekarerne på Stadsbiblioteket i Lyngby Taarbæk og stillede dem samme spørgsmål som de studerende. Hvilket af de tre navne foretrækker du?

Vi fik 14 svar tilbage. Halvdelen af de adspurgte angav, at de foretrak Bibliote- karforbundets nuværende navn. 21 procent (eller 3 ud af de 14) foretrak Viden

& Kultur [Bibliotekarforbundet] som nyt navn, mens andre 21 procent foretrak BF.

Ligesom de studerende foretrak bibliotekarerne i Lyngby altså Bibliotekar- forbundets nuværende navn, og ligesom blandt de studerende var der stemmelig- hed blandt de to alternative forslag.

På Biblioteket på Handelshøjskolen i Århus blev udfaldet lidt anderledes.

Her stemte 9 personer, og 56 procent af de adspurgte svarede, at de foretrak BF som et nyt navn til Bibliotekarforbundet.

Ingen brød sig om forslaget Viden &

Kultur [Bibliotekarforbundet], der fik nul stemmer, mens to bibliotekarer, altså 22 procent, foretrak Bibliotekarforbundets nuværende navn.

Det samlede billede, der tegner sig, efter denne prøveafstemning blandt i alt 93 studerende og bibliotekarer, er, at 42 procent foretrækker det nuværende navn, og at de, der ønsker noget nyt, fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to alternative navneforslag, dog tippende til fordel for BF, som 29 procent foretrækker, mens kun 24 procent støtter forslaget Viden &

Kultur [Bibliotekarforbundet]. Dermed bliver det spændende, hvad Bibliotekar- forbundets generalforsamling i første weekend af november foretrækker. Her skal generalforsamlingen nemlig tage stilling til, hvilket navn der eventuelt skal til afstemning blandt Bibliotekarforbun- dets medlemmer. ■

lerche@bf.dk

De studerende på Danmarks Biblioteksskole er ved at sætte deres krydser. Her foretrak flertallet Bibliotekar

forbundets nuværende navn.

12 bibliotekspressen 16 · 2008

(14)

Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet]:

Det navn signalerer museum

Navnet Viden & Kultur er for blødt og diffust. Og bliver det Bibliotekarforbundets nye navn, vil flere fra Privatgruppen overveje deres medlemskab. I Statsgruppens bestyrelse er man også imod navnet og bekymret for, at der blot er tale om ny vin på gamle flasker.

af ANETTE LERCHE

»Vi er overraskede.«»Vi er ikke vanvittig begejstrede.« »Det er en halv løsning.«

»Det er ikke dækkende.«

Der er mange måder at sige det på, men indholdet forbliver det samme. Privat- gruppen og Statsgruppens bestyrelser er imod Hovedbestyrelsens nye navneforslag;

Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet].

Bibliotekspressen har talt med medlemmer af både Privatgruppen og Statsgruppens bestyrelser, der samlet repræsenterer knap 1500 af Bibliotekar- forbundets medlemmer, og de siger sam- stemmende, at navnetViden & Kultur ikke beskriver deres arbejdsområder.

Mette Green Fischer arbejder iHaldor Topsøe, og hun var inden sommerferien med til et møde, hvor Privatgruppens bestyrelse blev præsenteret for de navneforslag, som Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse dengang overvejede.

- De spurgte os, hvad vi syntes, og vores tilbagemelding var, at hvis vi netop skulle vælge et forslag fra, så var det Viden & Kultur, der faldt helt udenfor.

Viden er meget bredt og blødt, og kombineret med ordet Kultur, så kan man

næsten ikke komme længere væk fra det, vi identificerer os med, siger Mette Green Fischer.

Derfor blev Privatgruppen noget for- undret, da det endte med at blive netop det navn, som Hovedbestyrelsen beslut- tede skulle være dens bud på et fremti- digt navn til Bibliotekarforbundet.

Føler I, at I ikke er blevet hørt i denne proces?

- Eftersom Hovedbestyrelsens udspil er blevet det stik modsatte af det, vi sagde, så var det overraskende. Vi forventede ikke, at man skulle rette sig efter os, men vi forventede omvendt heller ikke, at man ligefrem valgte et navn, vi slet ikke kunne relatere os til, forklarer Mette Green Fischer.

Ikke en trussel

Malene Mayntzhusen, der arbejder i Lo- gica, sidder også i Privatgruppens besty-

relse, og også hun føler, at de private er blevet overset i denne diskussion.

- Der sidder ikke nogen privatansatte i Hovedbestyrelsen, der kunne tale vores sag omkring navneskiftet, siger hun.

Men man kan vel sige, at I bare selv kunne stille op til Hovedbestyrelsen?

- Ja, men man har valgt at lægge ho- vedbestyrelsesmøderne som heldagsmø- der, og det gør det svært for os at deltage, fordi vi ikke så let kan tage hele dage fri, forklarer Malene Mayntzhusen, og tilfø- jer, at Privatgruppen har opfordret til, at man fandt en anden mødeform, men at det ikke har været muligt.

Flere af bestyrelsesmedlemmerne er dog inde på, at de trods deres klare afvisninger af Hovedbestyrelsens navneforslag samtidig godt kan forstå nogle af Hovedbestyrelsens argumenter for, at det er nødvendigt at vælge et nyt navn.

Anne-Marie Torpe, der er ansat iZac- co Denmarkog formand for Privatgrup- pens bestyrelse, siger:

- Jeg kan godt forstå Hovedbestyrel- sens argumenter for, hvorfor Bibliote- karforbundet skal have et nyt navn for at kunne tiltrække andre medlemsgrupper.

Det vil være svært at tiltrække andre faggrupper, når man hedder Bibliotekar- forbundet, fordi det så tydeligt signalerer én ting. Med Viden & Kultur kan man måske tiltrække andre faggrupper som eksempelvis journalister eller cand.

mag’er, men man misser vores gruppe, _u Mette Green Fischer fra Privatgruppen mener, at

Viden og Kultur er et helt forkert navn.

“ Viden er meget bredt og blødt, og kombineret med or- det Kultur, så kan man næsten

ikke komme længere væk fra det, vi identificerer os med.”

Mette Green Fischer

13

Kopi fra DBC Webarkiv