Titel: Børn der har skolefravær

Titel: Børn der har skolefravær

Abstrakt  

Projektet søger at identificere mønstre og sammenhænge i barnets liv, der har medført, at barnet har skolefravær. Formålet er at tilbyde professionelle øget mulighed for tidlig opsporing af børn der er på vej til at have skolefravær.

Mange undersøgelser nationalt og internationalt er i høj grad orienteret mod individet, selve interventionen og det tværprofessionelle samarbejde set fra et organisatorisk perspektiv. Projekts fokus er, at give børn med skolefravær og deres forældre en stemme, da den kun i mindre grad er repræsenterede i andre undersøgelser.

Metodisk anvendes casestudier, idet metoden tager udgangspunkt i den praktiske verden, herunder børnene og forældrenes oplevelser og erfaringer. I samarbejde med Skrive kommune udvælges 10 case, hvoraf børnene har haft et massivt fravær, der strækker sig over måneder til år.

Indledning  og  problemfelt

Hvorfor holder nogle børn op med at gå i skole, eller har bekymrende meget skolefravær? I dette projekt vil vi ud fra et forskningsbaseret vidensgrundlag søge at finde årsager og forståelser for børn, der har skolefravær. Sigtet er, at projektets resultater skal formidle viden til fagprofessionelle om mønstre og sammenhænge i relation til tidlig opsporing af skolefravær.

Harvik (2018) påpeger, at det er afgørende at opdage og stoppe fraværet tidligt, da det ellers er vanskeligere at hjælpe et barn med massivt fravær. At holde op med at gå i skole, eller at have et stort skolefravær, er problematisk for både barnet og barnets familie. For barnet er deltagelse i skolens fællesskaber, såvel socialt som læringsmæssigt, af stor udviklings- og trivselsmæssig betydning. Herudover er læring og uddannelse væsentlige beskyttelsesfaktorer i forhold til

selvforsørgelse, sundhed og trivsel i voksenlivet (Friberg 2015). Undersøgelser viser, at skolefravær kan være forbundet med en fremtidig forøget risiko for manglende start eller frafald på

uddannelsesområdet, svag tilknytning til arbejdsmarkedet og mindre livsindkomst (Knudsen og Møller 2017; Undervisningsministeriet 2014; Bjerre 2015). Endvidere nævnes en forøget risiko for antisocial adfærd samt psykiske lidelser som depression og angst (Kearney 2008; MUUSMANN 2008; Knudsen og Møller 2017), men også forhold som kriminalitet, stofmisbrug, selvmordsforsøg

og teenagergraviditet nævnes (Bjerre 2015; Kearney 2008), og i yderste konsekvens radikalisering (Havik 2018).

Skolefravær har ligeledes politisk opmærksomhed. Regeringen har i marts 2018 stillet forslag om, at forældre skal sanktioneres økonomisk, hvis deres børn har for meget fravær i skolen (Styrelsen for IT og læring 2017). Både nationale som internationale forskere påpeger at skolefravær er en kompleks problemstilling, hvorfor der stadig mangler viden på området, som kan kvalificere familier, lærere og andre kommunale instanser på området (Friberg, Karsberg, Lax, Palmér 2015, Myhrvold-Hansen 2007).

Skolefravær – en kompleks problemstilling

Kompleksiteten i at undersøge skolefravær skyldes til dels, at børn med skolefravær udgør en uhomogen gruppe med forskellige udfordringer og fraværsmængde. Dette vanskeliggør at finde entydige forklaringer på de bagvedliggende årsager til skolefraværet. Skolefraværet skyldes ofte en række årsager og disses indbyrdes sammenspil. Skolefravær kan således betragtes som et symptom på flere problemstillinger (Knudsen og Møller, 2017, Moon 2016, Havik 2018).

I et australsk studie peges der på, at fraværsmønstre er synlige allerede i det første skoleår, og at dette fraværsmønster videreføres i skoleårene herefter, samt at det større fravær forværres signifikant fra 6. 7. skoleår. I studiet vises en sammenhæng imellem dette fravær og de primære omsorgsgiveres socioøkonomiske baggrund. Nogle af kendetegnene er blandt andet omsorgsgivere med ingen eller lav uddannelse, hyppige flytninger, og ofte bosiddende i landområder. De

fraværsmønstre i skolen, der således grundlægges i det første skoleår, er formentlig en videreførelse af socioøkonomiske faktorer og andre begivenheder fra førskoletiden som eksempelvis større fravær. Der ses allerede i treårsalderen, at denne gruppe oftest har signifikant lavere testresultater i målinger af opmærksomhed på anvendelsen af tal og former. Der konkluderes, at en stor del af de børn, der allerede i treårsalderen halter bagefter og efterfølgende møder mindre skoleparate i første klasse, ikke klarer at indhente de mere privilegeredes børn, men tvært imod sakker endnu længere bagud (Hancock, 2013).

I et svensk studie er konklusionen, at den vigtigste årsag til ’trauncy’ er, at skolen opleves som præget af meningsløshed og dens struktur og indhold ses som uinteressant og kedeligt– ligesom

personalets trivsel og skolens psykosociale klima er afgørende (Ekstrand 2015). I et studie udført i Storbritannien konkluderes, at skolefravær kan begrundes med, at skolens legitimitet drages i tvivl af flere borgere, herunder forældregruppen (Zhang 2007; Ekstrand 2015).

Der findes meget lidt forskning af skolefravær, hvor børnene og hjemmenes oplevelse af eget skolefravær undersøges. Brodalen (2016) konkluderer i en svensk masteropgave, at de unge fortæller stærke historier om at ’have ondt’, og at årsagerne til deres fravær er sammensatte og nævner; angst, traumatiske oplevelser, sygdom, søvnvanskeligheder, mobning, utrygge forhold til andre, samt faglige vanskeligheder i skolen. De oplever endvidere, at deres forældre er skuffede, triste, hjælpeløse i forhold til de unges fraværsproblemstik (Brosdalen, 2016).

Danske undersøgelser belyser følgende forhold, der kan have betydning for elevers skolefravær eller skolestop. Der er aktuelt et stort pres på skolesystemet, hvor det i høj grad handler om at skulle præstere fagligt. Elevers manglende ressourcer og/eller selvtillid til at præstere fagligt synes at spille en væsentlig rolle (Grumløse 2017; Højholdt, Hansen, Blaabjerg, Jensen, Højmark 2015, Back2school 2017). Det relationelle forhold eleven har til sine klassekammerater, samt opbyggelsen af tillid og fortrolighed til lærer og pædagoger har også en afgørende betydning for elevernes

deltagelse i skolen (Højholdt, Hansen, Blaabjerg, Jensen, Højmark 2015 Back2school 2017). Skole- hjem-samarbejde kan også være en medvirkende årsag til skolefravær, herunder nævnes manglende eller for sen kontakt til forældrene og værktøjer til kommunikation med disse (Back2school, 2017, Bjerre, 2015). Omsorgssvigt i familien, forældrenes opdragelsesstil og socio økonomisk status og holdning til skolen er ligeledes forhold som har betydning for deltagelse i skolegangen (Knudsen &

Møller 2017, MUUSMANN 2008, Stanek 2017). Ydermere spiller psykiske lidelser en væsentlig rolle i gruppen af børn med fravær. Her nævnes eks; adfærdsforstyrrelser, angst, depression, separationsangst mv. Også børn med autisme er omfattet af problematikken, da hver tredje elev med autisme nægter at gå i skole (Knudsen, Møller 2017, Back2school 2016-2020, Stanek 2015).

Børn med anden etnisk baggrund end dansk har 2% højere procent fravær end børn med en etnisk dansk baggrund (Styrelsen for IT og læring, 2017).

Som afsnittet indledes med kan årsagerne til skolefravær være mange og må derfor betragtes som et symptom på et komplekst problem.

Årsagerne kan opdeles som følgende:

•   Psykiske udfordringer som angst og depression

•   Socioøkonomisk status

•   Omsorgssvigt

•   Diagnosticering

•   Relationelle forhold mellem barn-barn eller barn-voksen

•   Fravær fra en tidlig alder

De mange undersøgelser nationalt og internationalt er i høj grad orienteret mod individet, selve interventionen og det tværfaglige professionelle samarbejde set fra et organisatorisk perspektiv.

Begreber som disse er uden tvivl nyttige, og er opstået i forbindelse med empirisk forskning, men helt ureflekteret bør de næppe anvendes, da de især placerer årsagerne til fraværet hos eleven, forældrene, eller skolen, men ikke nødvendigvis griber de årsager der befinder sig i den dynamik som elevens samlede kontekst udgør.

Således er vi i indeværende projekt optaget af at undersøge dynamikker og finde mønstre og sammenhænge imellem individuelle forhold, relationelle forhold og den kontekst og de

samfundsmæssige betingelser barnet agerer i og er underlagt. Undersøgelsens fokus er at give børn med skolefravær og deres forældre en stemme, da den kun i mindre grad er repræsenterede i andre undersøgelser. Brugerperspektivet har i Danmark stor politisk opmærksomhed og en lovgivning¹, der slår fast, at børns oplevelser skal inddrages i arbejdet med at skabe et godt pædagogisk

læringsmiljø. Som baggrundsviden omkring børns skolefravær afsøges professionelles perspektiv.

Dette med henblik på at undersøge om perspektiverne divergere eller understøtter hinanden.

Børne- og forældreperspektiv

Den forskning, som findes i Danmark, er optaget af at undersøge skolefravær ud fra organisatorisk og de professionelles perspektiv (Kloppenborg 2015, Bjerre 2015, Knudsen 2017). Petersen (2017) påpeger, at der mangler forskningsbaserede undersøgelser, både herhjemme og internationalt, der for alvor medtager de udsatte børn og unges perspektiver på deres opvækst og hverdagsliv. Barnets perspektiv er centralt for at undersøge barnets oplevelse, herunder problemidentificeringen og løsningen. Oplever barnet fx at blive forstået og hjulpet, eller snarere at blive anklaget og

stigmatiseret? Et argument for et børneperspektiv begrundes også med, at det alene er barnet, der

1Velfærdsministerets vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud, vejledning nr. 26 af 26.05.2008 og i Børnekonventionen artikel 12.

revideret 1991.

kan give et indblik i dets egne følelser og tanker om problematikken. Warning (2011) hævder endvidere, at det er et individs ret at blive lyttet til og få indflydelse på alle beslutninger. Dette afspejles bl.a. i FN´s børnekonvention om barnets rettigheder, artikel 12.

Et børne- og forældreperspektiv understøtter samtidig det nye paradigme New Public Governance, som afløser for New Public Management, hvor borgerperspektivet er i fokus i forhold til at nytænke demokratiske løsninger i velfærdsstaten (Pestoff 2015).

Vi er således optaget af at undersøge skolefravær fra et subjektperspektiv. Hvordan oplever og forstår de implicerede parter, her tænkes på børnene og deres forældre, fænomenet skolefravær.

Undersøgelsen forsøger således at forstå problematikken omkring fravær med udgangspunkt i børnenes og forældres stemme.

Forskningsspørgsmål

Hvilke perspektiver har børn og forældre på børns skolefravær? Hvordan kan professionelle omkring børnene bidrage til at skærpe forståelsen af disse perspektiver?

Underspørgsmål:

•   Hvordan forstår og begrunder børnene deres skolefravær både aktuelt og historisk?

•   Hvordan forstår og forklarer forældrene børnenes skolefravær?

•   Hvordan forstår og forklarer professionelle omkring barnet skolefravær?    

•   Hvilke mønstre og sammenhænge ses på tværs af 10 cases?

Definition af skolefravær

Som tidligere beskrevet udgør kompleksiteten i at undersøge skolefravær, at der anvendes forskellige termer om begrebet skolefravær. Begreberne overlapper delvis hinanden men præsenterer også forskellige perspektiver, hvilket gør det vanskeligt at undersøge fænomenet.

Flere studier har arbejdet med at kategorisere fravær efter fraværets årsager. I et canadisk studie opereres der med begreberne ’school-refusal’, hvormed der henvises til angstbaserede årsager til fraværet. Havik (2015) fra Norge anvender begrebet ”Skulk,” som svarer til det engelske ’truancy’, og henviser til, at eleven fravælger skolen til fordel for andre aktiviteter men ikke oplever skolen

som direkte ubehagelig. ’School withdrawal` peger på, at årsagen til fraværet især ses hos forældrene, eller de primære omsorgsgivere (Lovarco & Csiernik 2015).

Også andre termer anvendes som skolefravær som f.eks.; ’skolevægring’ som svarer til ’school refusal’, ’mixed groups’ som henviser til en gruppe der både skulker og har skolevægring,

’streifere,” som kommer i skole, men ofte udebliver fra timerne (Havik 2015).

Vores samarbejdspartner Skive kommune anvender begrebet ’opmærksomhedskrævende fravær’

om skolefravær og beskriver følgende kriterier for fraværet:

(1.) 4 eller flere fraværsdage den seneste måned. (2.) 10 % ulovligt fravær den seneste måned. (3.) 11 eller flere fraværsdage i det seneste skoleår. (4.) 10 % samlet fravær det seneste skoleår.

I regeringens udspil om at sanktionere forældrene økonomisk ved for meget fravær uden gyldig grund udlægges ulovligt fraværsprocent som 15% i kvartalet, dvs. ca. 9.75 dage i et kvartal.

Antallet af dage vil dog variere alt efter antallet af skoledage og skoleferier (Styrelsen for IT og læring 2017).

Vi anvender begrebet skolefravær og finder det således væsentligt at klarlægge vores definition af begrebet. I tråd med regeringens opdeling af fravær som ulovligt og lovligt, skelner vi ligeledes mellem legitime og illegitime årsager. Legitime årsager tæller sygdom, ferie og andre

nødsituationer, hvor skoleledelsen har givet tilladelse til fravær ,eller hvor årsagen til fraværet er åbenlyst, f.eks. ved hospitalsindlæggelser. Illegitime årsager udgør fravær, hvor eleven udebliver på baggrund af ikke-åbenlyse grunde og uden tilladelse fra skolen. Derudover trækker vi på Skive kommunes kriterier for skolefravær (se ovenstående). Begrundelsen for dette er, at kommunen er behjælpelig med at finde informanter på baggrund af deres kriterier og efterfølgende ønsker at implementere resultaterne i den forebyggende indsats.

Undersøgelsen definerer således skolefravær som: Illegitime årsager til fravær, hvor eleven udebliver på baggrund af ikke-åbenlyse grunde og uden skolens tilladelse, som udgør mere end 4 eller flere fraværsdage den seneste måned eller 10 % ulovligt fravær den seneste måned eller 11 eller flere fraværsdage i det seneste skoleår eller 10 % samlet fravær det seneste skoleår.

Kriterier  for  udvælgelse  af  informanter    

For at sikre en bredde af informanter der kan være repræsentative for målgruppe af elever med skolefravær, vælges 10 cases; 5 elever fra mellemtrinnet og 5 elever fra udskolingen.

Da andre undersøgelser har fokuseret på specifikke årsager til børns skolefravær, som eksempelvis angst, diagnoser og anden etnicitet end dansk, er vi optaget af målgruppen af børn, hvor der ikke er en åbenlys forklaring på skolefraværet. Dvs. børn der ikke er diagnosticeret, har en sag i

socialforvaltningen, lider af en kronisk sygdom og/eller har forældre med socioøkonomiske udfordringer.

Kriterierene for udvælgelsen af de 10 cases, beror alene på, at børnene har haft et massivt fravær der strækker sig over måneder til år. De 10 cases er valgt i samarbejde med repræsentanter fra skoleledelsen, familieafdelingen, PPR, og den kommunale styringsgruppe for det tværfaglige samarbejde omkring børn med skolefravær.

Metode/design

Casestudie

Undersøgelsesmetoden tager afsæt i casestudier, der kan betragtes som en ideografisk videnskab med øje for det unikke og det enkelte tilfælde. Casestudier ses at indeholde to elementer; en praksis historisk enhed som udgør casens emne ’skolefravær’, samt en analytisk ramme som udgør casens hensigt ’opspore mønstre og sammenhænge’ (Thualgant 2016).

Der anlægges en hermeneutisk tilgang til metoden. Dette begrundes i, at vores hensigt ikke blot er at undersøge fænomenet skolefravær, men også forstå fænomenet ud fra en kontekst, og de

sammenhænge som fænomenet udgør i praksis.

Casestudier som forskningsmetodik er kontekstafhængige og tager udgangspunkt i den praktiske verden, herunder børnene og forældrenes oplevelser og erfaringer, og forsøger derefter at bygge bro imellem teori og praksis (Thualgant 2016). Flyvbjerg påpeger , at der foreligger en misforståelse, hvis man anser teoretisk kontekstuafhængig viden mere værdifuldt end praktisk kontekstafhængig viden. Han påpeger, at man således ikke kan forudsige teorier og universelle begreber om studier af mennesker uden at se dem i den konkrete kontekst, som de lever i (Flyvbjerg, 2015).

Undersøgelsen anvender primært kvalitative interview. Der inddrages kvalitativt datamateriale i det omfang, det er hensigtsmæssigt at få mere information om mere dybdegående årsager og dets

konsekvenser. Metoden karakteriseres ved at være eklektisk, idet muligheden for både kvalitative og kvantitative metoder indgår (Ramian 2012). Dette kan ifølge Flyvbjerg (2010) betragtes som komplementær fremfor konfliktuerende.

Casestudier er kritiseret for manglende generaliserbarhed. Flyvbjerg (2015) argumenterer modsat for, at formel generalisering er overvurderet som kilde til videnskabelig udvikling, mens

”eksemplets magt” er undervurderet, hvoraf vi vælger at generalisere viden om børns skolefravær på grundlag af 10 case. En anden kritik på anvendelsen af casestudie som metode beror på, at resultatet er betinget af forskerens tolkninger, hvilket vi er bevidste om i vores bearbejdelse af vores datamaterialet (ibid.).

Kvalitativ forskningsmetode

Vores empiriske datamateriale indsamles i efteråret 2018. Der indledes med at gennemføre et individuelt kvalitativt interview med henholdsvis 10 børn og deres forældre, hvilket er i tråd med projektets intention om at give børn og forældre en stemme. Børn og forældre er dem, der er tættest på problemstillingerne og besidder derfor relevant og vigtig viden.

Den kvalitative forskningsmetode giver mulighed for at få indblik i børnenes og forældrenes subjektive betydninger og deres begrundelser for at handle, som de gør, samt give et indblik i børnenes hverdagsliv og eventuelle forandringsprocesser i relation til skolefravær. Det handler om i undersøgelsen om at spørge ind til barnets hverdagsliv relateret til såvel skolen som barnets øvrige hverdagslivssammenhænge. Interviewene retter sig således både mod barnets nutids-oplevelser, men også mod et tilbageblik på barnets livshistorie.

Kvalitativ forskning er kendetegnet ved at generere data om informanternes erfaringer, meninger, tanker, følelser, handlinger og motivationer (Kvale 1997). Begrebet kvalitativt dækker over en interesse i at forstå og fortolke de menneskelige erfaringer og værdier i det sociale liv (Tanggaard 2010), samtidig giver den kvalitative forskningsmetode mulighed for at undersøge kompleksiteten mellem individet og omverden (Mørck 2009). Det er væsentligt at være bevidst omkring brugen af kvalitative interviews, da bestemte spørgsmål, medkonstituere bestemte svar (Kruuse 2007,

Brinkmann 2010). Det betyder at, selvom vi væger deltagerperspektivet, kan det empiriske

materiale ikke ses, som fuldstændigt uafhængig af hverken interviewkontekstens betydning eller af vores fortolkninger af det sagte. Det kvalitative undersøgelse kan beskrives som et socialt møde

mellem mennesker, hvor dialogen ikke kun er et meningsindhold, men også en meningsproduktion (Järvinen 2005, Christensen 2009). Et interview er således med til at skabe en slags

”opmærksomheds-rum” hvor informanterne både reflektere over egen situation og samtidig skal præsentere sig selv som person og egne perspektiver. Undersøgelsen forsøger derved at lære af barnet og dets forældres erfaringer ved at få indblik i deres fortællinger, samtidig med at barnet og forældrene lærer noget nyt om sig selv og sin verden. Det er derfor en grundlæggende etisk fordring om at møde barnet med interesse og anerkendelse af barnets- og forældrenes perspektiv og

intentioner.

Der anvendes en semistruktureret interviewmetode, hvilket betyder at vi har udarbejdet en interviewguide, men med mulighed for at fravige og tilpasse spørgsmålene undervejs og forfølge emner som informanterne selv tager op (Kruuse 2007).

Til at understøtte barnets fortællinger i interviewet anvendes udvalgte fotografier af almene

skoleforhold. Eksempelvis et billede af et klasseværelse, et billede af en der underviser, et billede af børn der leger, lektier, drømme, fritidsinteresser, computer osv.

Interviewene kommer primært til at forgå i barnets hjem. Dette begrundes med, at barnet er i et trygt og kendt miljø, der på mange måder kan være med til at berige barnets fortællinger omkring hverdagslivet og forskellige livsbegivenheder relateret i og uden for skolen. Det er væsentligt, at barnet føler sig hørt, respekteret og føler sig godt tilpas i hele interviewet, og hvis vi skønner, at det vil befordre samtalen, vil vi gå en tur hen og kigge på barnets skole. Et besøg på barnets skole kan være med til at give indblik i andre af barnets perspektiver, da børn i høj grad relaterer sig til rum, steder, ting og personer (Rasmussen, Warming og Kampmann 2017). Børns liv og færden udspiller sig i dag, i og på tværs af en række sociale areaner og diverse medier, hvilket betyder, at vi ikke må ignorere kompleksiteten af dette, hvis vi ønsker at få indblik i hele barets livshistorie (Ibid).

Ligeledes må undersøgelsen tage hensyn til forskellen på børnenes alder og modenhed, hvilket medfører en differentiering i forhold anvendelse af forskellige visualiseringsmetoder i interviewene.

Der vil på forhånd blive lavet en aftale med forældrene om, at interviewet foregår med barnet alene.

Dette kan medfører forskellige dilemmaer, hvis forældrene eksempelvis ønsker at deltage sammen med barnet, eller at barnet ikke ønsker at interviewes alene. Af etiske hensyn, må barnet i dette tilfældet, få deres forældre eller en anden med til interviewet. Interviewene af forældrene vil udelukkende være efter en semistruktureret interviewmetode og foregå i forældrenes hjem.

Interviewene transskriberes og analyseres med udgangspunkt i spørgsmålene: Hvilke perspektiver har børn og forældre på børns skolefravær? Hvilke mønstre og sammenhænge ses på tværs af 10 cases?

Det behandlede interviewmateriale vil blive rettesnor for udvælgelse af, hvilke professionelle der efterfølgende skal interviewes. Udvælgelsen sker på baggrund af en vurdering af, hvilke

professionelle der har en central betydning i relation til børnenes fravær.

Metodisk analysestrategi

Undersøgelsen vil forsøge at få en nuanceret forståelse af børnenes udfordringer og oplevelser omkring deres skolefravær og efterfølgende analysere, om der eksistere bestemte mønstre og sammenhænge i relation hertil.

Teoretisk anvendes Kritisk psykologi, da den giver mulighed for at analysere ud fra et

menneskesyn, hvor mennesker tænker og handler i relation til de samfundsmæssige betingelser og betydninger, de er en del af (Dreier 2000, Mørck 1995). Vi vil helt konkret forsøge at afdække de betingelser, der produceres for eleverne i og udenfor skolen.

Kritisk psykologi blev udviklet i slutningen af 1960érne, som opposition til de på daværende tidspunkt dominerende menneske- og samfundsforståelse, der adskilte det subjektive og det objektive. Kritiske psykologi er optaget af at overskride et ensidigt enten-indefra eller ude-fra perspektiv og kritiserer et for individualistisk perspektiv, der alene fokusere på emotionelle, rationelle og adfærdsproblemer. Dreier (2008) forskriver, at man må gøre oprør mod forestillingen om, at man kan skabe viden om menneskers grund til at gøre, som de gør uden disse menneskers særlige ståsted.

Den Kritiske psykologi kan beskrives som et analytisk redskab til at forstå både konkrete praksisser og personernes dilemmafyldte forhold og udgør en særlig måde at forstå børns og forældres

perspektiver fra forskellige vinkler. Dreier beskriver, at teorien kan anvendes som analyseramme til at forstå barnets udvikling og handlinger set som en dialektisk bevægelse mellem de subjektive og de objektive forhold. Dialektikken kan være med til at give indblik i eventuelle konflikter og problemer, som skabes i barnets livsførelse, samt i organisatoriske, kulturelle og samfundsmæssige forhold (Dreier 1979).

Foruden anvendelsen af et Kritisk psykologisk blik i analysen af datamaterialet, anvendes der også en Narrative tilgang, idet vi også er interesseret i at forstå nutiden i lyset af fortiden (Horsdal 2017).

Vi forsøger ved at inddrage en narrative metode at få en helhedsopfattelse, der indebærer

betydningen af fortid, nutid og fremtid samt de relationer, barnet indgår i med omverdenen. Det kan diskuteres, hvorvidt et interview på baggrund af en række spørgsmål kan kaldes for en narrative fortælling. I forsøget på at fremme det narrative, har vi valgt at lade informanterne fortælle

uafhængig af specifikke narrative elementer som begyndelse og slutning. Samtidig vil vi gøre plads til beskrivelser og uddybninger af mindre faktuelle kendsgerninger. I samspil med barnet og

forældrene vil vi ved hjælp af en tegnet tidslinje forsøge at genfinde en samlede forståelse af livshistorien omkring skolefravær.

Analysen af barnets og forældrenes livsfortælling vil i første omgang lade empirien og indholdet være bestemmende for valg af tematikker. Hvilke fortællinger fylder mest, og hvilke er eksempelvis fraværende? Skolen, nære relationer mv. En fundamental del af analysen vil handle om at få skabt overblik over, hvad fortællingen handler om. Efterfølgende selekteres, hvilke emner og indhold der er relevante i relation til at opspore mønstre og sammenhænge omkring børn med skolefravær.

Analysen tager således udgangspunkt i både personlige værdier og handlemuligheder, samt den kulturelle og samfundsmæssige udvikling der opstår i barnets- og familiens nutid og hele

livsførelse. På samme tid giver det indblik i hele barnets livsførelse, fortalt i mange små historier om betydningsfulde forhold.

Kort kan opsummeres, at der analyseres dels efter tematikker på baggrund af et narrativt perspektiv og dels med udgangspunkt i tre analysebegreber fra den Kritiske psykologi, der kan være med til at åbne op for nye forståelser af børn og forældres handlemåder og hverdagsliv set i et dialektisk forhold mellem subjektet og omverden.

Begrebsafklaring

Subjektbegrebet: Ifølge Forchhammer (2001) er der ingen forskningsmetode, der kan ses adskilt fra det videnskabsteoretiske udgangspunkt, som den er udviklet af. Idet den kritiske psykologi er udviklet som en subjektvidenskab, står subjektet helt centralt, hvilket giver mulighed for at

undersøge børnenes perspektiver og deres forskellige syn på de betingelser, der eksisterer i og rundt om eleverne. Herunder klassekammerater, forældrene, lærerne, pædagogerne, PPR mv.

Subjektbegrebet forstås ikke autonomt, subjektet forstås som forbundet til sin omverden igennem sine handlinger, hvor de samfundsmæssige forhold inddrages som betydningsfulde muligheder og begrænsninger. Det vil sige, at den teoretiske referenceramme fokuserer på forbindelserne mellem elevernes handlinger og de situerede, kontekstuelle og samfundsmæssige strukturelle betingelser, som eleven må begribes i, og som de handler i relation med (Holzkamp 1998).

Handleevne: Et barns handleevne kan ses i samspil med barnets forudsætninger og potentialer i relation til en bestemt livssituation. Handleevne skal ses om et analytisk begreb, der udgør

menneskets tænkning, kognition, emotioner og motivationen, der ændres og udvikles med bestemte livsbetingelser og ikke som en personlig egenskab eller bestemte måder at handle på. Menneskets handleevne kan således til stadighed udvikles og ændres i og med bestemte livsbetingelser (Dreier 2002, Jartoft 1996, Holzkamp 2005).

Deltagelse: Børn, forældre og professionelle udgør betingelser for hinandens deltagelse. Kritisk psykologi opfatter grundlæggende personer som deltagere i sociale og samfundsmæssige

sammenhænge. Fokus rettes på personens måde at fungere og udvikle sig på i sammenhæng med der, hvor personen lever sit konkrete liv. Personer forstås som mere eller mindre reflekterende og bevidste om sin tilknytning til konteksten, til andre deltagere og til de fremtidige hændelser.

Personernes handlinger og tænkning afhænger af de andre deltagers måde at tænke og handle på i konteksten. På den måde bliver en handling og tænkning ikke subjektets alene, men noget der skabes gennem forhandlinger i en bestemt konstellation mellem deltagerne i konteksten (Dreier 1999). Børn deltager i sociale arrangementer flere forskellige steder i løbet af en dag og i løbet af deres liv. De sociale arrangementer i skolen, hjemmet, fritiden og på sociale medier indeholder således alle bestemte muligheder og begrænsninger for deltagelse.

Etiske  overvejelser  over  projektet  og  dets  metode  

Ifølge Brinkmann (2015) er kvalitativ forskning en værdiladet aktivitet, hvorfor der naturligt følger en række etiske overvejelser, vi som forskere skal forholde os til.

Vores forskningsprojekt er således anmeldt til og godkendt af datatilsynet, idet det kan indeholde behandling af følsomme og fortrolige oplysninger. Oplysninger i dette projekt kan indebære viden om psykisk sygdom, væsentlige sociale problemer, interne familieforhold m.m.

For at beskytte informanterne i projektet, har vi ligeledes indhentet et informeret samtykke fra deltagerne forud for interviewene. I samtykket oplyses informanterne om, at den indhentede viden behandles og opbevares fortroligt og destrueres efter endt behandling, ligesom informanterne er bekendt med, at deltagelse i projektet er frivilligt. Informanternes navne, skoler og institutioner vil blive anonymiseret, og fiktive navne vil blive anvendt i det færdige materiale. I forsøget på at beskytte informanterne mod genkendelighed, vil særlige karakteristika vedrørende personfølsomme oplysninger blive sløret.

Når man formulerer og udfører kvalitative interviews, er det vigtigt at man som forsker er sig bevidst om, hvordan egne værdimæssige holdninger og fordomme kan påvirke metoden.

I selve interviewsituationer bør forskeren anvende sine erfaringer og sensitivitet til at fravige interviewguiden og forfølge relevante spor, som informanten er optaget af. Intervieweren bør udvise omsorg og empati over for informanterne, men også være opmærksom på, at overvældende omsorg og empati undertiden kan medføre en åbenhed fra informanterne, som de på længere sigt har nogen interesse i (Brinkmann 2015). Børn og unge med massivt skolefravær kan betegnes som

’udsatte’. Således kan disse børn og unge være sensitive, ligesom årsagerne til skolefravær kan berøre personsensitive oplysninger, hvorfor intervieweren bør være ekstra opmærksom på disse forhold.

Under interview kan man som forsker få adgang til viden, som er af en sådan karakter, at denne viden bør videregives via en underretning. Det stiller forskeren i et etisk dilemma: Hvad vejer tungest? Løftet om tavshedspligt overfor informanten eller forskerens underretningspligt?

(Brinkmann 2015). I indeværende projekt kunne oplysninger om omsorgssvigt, forældres misbrug o.a. give anledning til dette dilemma. Vi vil tage udgangspunkt i barnets tarv og vælge at underrette myndighederne, men ikke uden at have informeret forældrene først om handlingen og hørt deres synspunkt.

Endeligt har vi tillige gjort os overvejelser om, at de resultater, forskningsprojektet kaster af sig, skal formidles og offentliggøres efter almindelige videnskabelige principper (ibid.)

Forventet resultater

Intentionen er at finde mønstre og sammenhæng til børns skolefravær. Resultaterne af

undersøgelsen skal bidrage til at øge de professionelles muligheder for så tidligt som muligt af opsporer problemstillingen.

Formidling:

•   Præsentation af projektets resultater til Skive kommune og til de involverede familier.

•   Artikel til fagprofessionelle

•   Undervisningsmateriale til lærer, pædagoger og socialrådgivere målrettet skole/fritid området.

Tidsplan:

Forår 2018: State of the arts, teori og metodeudvikling Efterår 2018: Empirisk dataindsamling

Forår 2019: Analyse

Efter 2019: Formidling af projektet

Se endvidere detaljeret plan for aktiviteter nedenstående.

Eksterne samarbejdspartnere

Vi samarbejder med Skive kommune, herunder styregruppen for børn med skolefravær og skolestop, Sundhedsplejersken, PPR, Familieafdelingen, Ungdomsskolen og Skoleledelsen.

Relationen til Skive kommune er en forlængelse af et tidligere samarbejde imellem VIA og Skive Kommune omkring en P.hd afhandling.

Repræsentanter fra Skive kommune har således været med til at udtænke forskningsprojektets indhold og rammer.

Litteraturliste

Back2School (2015). Skolefraværsundersøgelsen. TrygFondens Børneforskningscenter.

Back2School (2016-2020). Psykologisk Indsats for problematisk Skolefravær. TrygFondens Børneforskningscenter.

Bjerre, K. (2015). Børn med langvarigt skolefravær i København. Mulige strategier i samarbejdet på tær af fag og forvaltninger. Masteropgave, Master of Public Governance.

Brinkmann,S. (2010). Etik i en kvalitativ verden.. I: Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (red.) Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Brodalen, Anne (2016). Ungdom og losoppfølging. Høgskolen i Lillehammer.

Christensen, G. (2009). Psykologiens videnskabsteori – en introduktion. Roskilde Univesitetsforlag.

Dreier, O. (1999). Læring som ændring af personlig deltagelse I sociale kontekster. I: Nielsen, K.

Og Kvale, S. Mesterlære. Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag.

Dreier, O. (2000). Uddannelse og læring I praksis. Working papers No.4/2000. Danmark: Århus Universitet.

Dreier, O. (2002). Psykosocial behandling – en teori om et praksisområde. Dansk psykologisk forlag.

Ekstrand, Britten: (2015). What it takes to keep children in school: a research review, educational Review.

Forchhammer, H.B. (2001). Interviewet som handlesammenhæng. Nordisk Udkast.

Friberg, Peter, Karlberg, Martin, Lax, La Sundberg, Palmer, Robert (2015). Hemmasittare och vägen tillbaka, Columbus.

Hancock, Kirsten J., Shepherd, Carrington C.J., Lawrence, David & Zubrick, Stephen R. (2013) Student Attendance and Educational Outcomes: Every Day Counts, Telethon Institute for Child Health Research, Centre for Child Health Research, University of Western Australia

Havik, Trude (2018). Skolefravær. Å forstå og håndtere skolefravær og skolevegring, Gyldendal Norsk Forlag AS.

Holzkamp, K. (1998). Daglig livsførelse som subjektvidenskabeligt grundkoncept. Nordisk udkast 2, 1998.

Holzkamp, K. (2005). Mennesket som subjekt for videnskabelig metodik. Nordisk Udkast.

Horsdal, M. (2017). Tilværelsens fortællinger. Tilegnelse og anvendelse. Hans Reitzels Forlag.

Højholt, A., Arndal, L., Blåbjerg, B., Højmark, U. (2015). På kanten af skolen. Skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv. Det Kriminalpræventive Råd.

Hedegaard-Sørensen, L., & Grumløse, S. P. (2017). Udsatte børn og unge i den inkluderende skole.

37(109), 84–94. Kvan - Et Tidsskrift for Læreruddannelsen Og Folkeskolen.

Jartoft, V. (1996). Kritisk psykologi. I: Højholt, C. Og Witt, G. (red.) Skolelivets socialpsykologi.

København: Unge pædagoger.

Järvinen, M. (2005). Interview i en interaktionistisk begrebsramme. I: Järvinen, M. og Mik-Meyder, N. (red.). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og

dokumenter. Hans Reitzels Forlag.

Kloppenborg, hans Skov, m.fl.: (2015). Sårbare børn – hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen. KORA.

Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. (2017). Problematisk skolefravær og skolevægring: Årsag og behandling – En litteraturgennemgang. Metodecentret

Kruuse, E. (2007). Kvalitative forskningsmetoder – i psykologiske og beslægtede fag. Hans Reitzels Forlag.

Kvale S. & Brinkmann S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag (2.

udg.)

Kvale, S. (1997). Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag.

Kristensen, Niels Nørgård: (1996): Feltstudier – metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser forud for gennemførslen af en konkret caseundersøgelse. Centertrykkeriet: Aalborg Universitet.

Lovarco, Frances & Csiernik, Rick: (2015). School Social Workers' Use of Solution-Focused Brief Therapy with Truant Adolescent Students. Canadian Social Work.

https://www.researchgate.net/publication/283460002_School_Social_Workers%27_Use_of_Solutio n-Focused_Brief_Therapy_with_Truant_Adolescent_Students

Maynard, B et al. (2012). Indicated truancy interventions: Effects on school attendance among chronic truant students.

Muusmann (2008). Børn, der gennem længere tid ikke modtager undervisning.

Undervisningsministeriet

http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/udu/bilag/187/539157.pdf

Myhrvold- Hansen (2007). Skolevegring – om å rulle ut en rød løper. Spesialpedagogikk nr. 9, 2007.

Mørck, L.L. (1995). Praksisforskning som teori, metode og praksis. Udkast 1, 1995.

Mørck, L.L. (2009). Samarbejde omkring problemer og handlemuligheder. Kritisk psykologisk perspektiv på intervention. I: Bro, K., Løw, O. og Svanholt, J. (red.). Psykologiske perspektiver på

intervention - i pædagogiske kontekster – En case metodisk tydeliggørelse af sammenhænge mellem forståelse og forandring. Danmark: Psykologisk forlag.

Pestoff, V., (2015). Democratic Innovation – Exploring synergies between three key post-NPG concepts in public sectors reforms.

Petersen, K. El. (2017). Hvordan kan vi forstå udsatte børn og unge? Tidsskrift for læreruddannelsen og skole Kvan. nr. 109, årg. 37 s. 7-17

Ramian, Knud (2012).”Casestudiet i praksis” 2. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag.

Rasmussen, K., Warming, H og Kampmann, J. (2017). Interview med børn. Hans Reitzels Forlag.

Stanek, H. (2015). Hver tredje elev med autisme nægter at gå i skole. Folkeskolen .dk

Stanek, H. (2017). Stort skolefravær kan være tegn på overgreb og misrøgt. Folkeskolen.dk

Styrelsen for IT- og læring (2017). Elevfraværsnotat.

Tanggaard, L. og Brinkmann, S. (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode og

introduktion. I: Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (red.). Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Flyvbjerg, B. (2015) Fem misforståelser om casestudiet. I: Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (red.).

Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Thualgant, N. (2016). Kontekstualiserede casestudier: I Kristensen, C.J. og Hussain, M.A. (red.).

Metoder i samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur.

Trøiborg, I. (2018) Et stigende antal børn får stillet diagnosen: Sådan skal du reagere, hvis dit barn viser tegn på angst.

https://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/sundhed/ECE10505260/et-stigende-antal-boern- faar-stillet-diagnosen-saadan-skal-du-reagere-hvis-dit-barn-viser-tegn-paa-angst/

Undervisningsministeriet (2014). Elevfravær, karakter og overgang til/status på ungdomsuddannelserne. Undervisningsministeriet

Warning, H. (2011). Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag.

Tidsplan for FoU-projektet: Børn med skolefravær

Faser Tidsramme Indhold/aktiviteter

State of the arts, teori og metodeudvikling

Foråret 2018

(1.januar – 31. juli 2018)

Møde d. 10. januar: Møde med repræsentanter for Skive Kommune (præsentation af projekt)

Møde d. 18. januar: Velkomst til FoU (programmøde)

Møde 2. februar.

(forskningsspørgsmål, udarbejdelse af søgestreng, litteratursøgning)

Møde 8. februar ( videre arbejde på litteratursøgning og

forskningsspørgsmål)

Møde d. 21. Februar:

Projektsparring med Mette Molbæk/Anne Marie Willumsen (efterfølgende møde i FoU gruppen, opsamling af forskningsresultater, arbejde med problemformulering)

Møde d. 14 marts. Projektmøde (forberedelse møde med Skive kommune, State of the art, arbejde med projektbeskrivelse)

Møde d. 16 marts. Møde med repræsentanter fra Skive kommune

Møde d. 19 marts: Programmøde (oplæg v/Anton)

Møde d. 4. april. (forberede møde i arbejdsgruppen, arbejde med projektbeskrivelsen og begyndende metode)

Møde d. 18. april.

(projektbeskrivelse, metode og interviewguide)

Deadline: d. 8. maj. deadline for udkast til projektdesign)

Møde d. 14 maj: Udarbejdelse af projektbeskrivelse

Møde d. 16 maj: Projektsparring med Mette Molbæk/Anne Marie Willumsen

Møde d. 6. juni. Videncenterdag

Møde d. 18. juni – Redigering af projektbeskrivelse

Deadline: d. 20. juni (færdig

projektdesign sendes til Anne Marie og Mette)

Empirisk dataindsamling –

Efterår 2018

Interview 5 elever og deres forældre

på mellemtrinnet og 5 elever og deres forældre i udskolingen.

Yderligere interviews med professionelle omkring børnene.

Transskribering af datamateriale

Møde med arbejdsgruppen i Skive Kommune d. 24 eller 27 sep.

Analyse af indsamling empiri

Forår 2019

Analyse af datamateriale med

udgangspunkt i begreber fra Kritisk psykologi og narrative tilgange med henblik på at opspore mønstre og sammenhænge i forhold til skolefravær.

Formidling af projektet

Efterår 2019 Formidling igennem relevant

tidsskrift

Formidling i forhold til

informanterne (børn & forældre)

Formidling til Skive kommune