• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
31
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Sommer, Andreas Gartner.; af A.G. Sommer.

Titel | Title: Gymnastiken som Nationalopdragelsesmiddel :

et Foredrag holdt i det skandinaviske Selskab d. 11. December 1846

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Reitzel, 1846 Fysiske størrelse | Physical extent: 23 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

130021543651

(4)

1

S

S

8

i!

i

(5)
(6)

G y n m a s t i k e n som

U alion alopdragel se s middel.

, Et Foredrag

holdt

i de t s k a n d i n a v i s k e S e l s k a b

d. 1 1 te D ecem b er 1 8 4 6 , a f

A . G . S o m m e v ,

N ell. I)r. og P ro fesso r ved Kj » b en h a v n s U niversitet.

Kjobenhavn.

H oS U niversitetsboghandler C. A . N e itz e l.

Trykt i B l a n c o L u n os Bogtrykkeri.

(7)

« »

d-

(8)

M H .

- ^ ^ a a r jeg indbyder D em til a t stjcenke m ig O pm æ rksom hed fo r et F o red rag over G y m n a s t i k e n s o m N a t i o n a l - O p - d r a g e l s e s m i d d e l s er det ikke m in H ensigt a t meddele nogen detailleret Beskrivelse af de enkelte gymnastiske A v e lser, N o g et, som vistnok vilde vcere ligesaa upassende med H ensyn til T i d e n , som til S t e d e t ; m en det er m in H ensigt a t vcekke eller gjenopvcekke D e re s In te re s s e for S a g e n i sin Heelhed, ved efter bedste E v n e a t bringe det til D e re s B evidsthed, h v i l k e t P r i n c i p d e r b o r l c e g g e s t i l G r u n d f o r G y m ­ n a s t i k en. D e rp a a vil jeg, efterat have g io rt D em bekiendte med de hos vore Forfcedre gicengse Legem sovelser, fremscette et P a r F o rflag til F o ra n d rin g e r i den nu hos o s fulgte P la n for L egem sovelser, dem jeg anbefaler til K yndiges O pm æ rk­

somhed. F o relo b ig t skal jeg endnu kun bemcerke, a t jeg lad er den egeutlige medicinske G ym nastik, hvis B eh an d lin g neppe vilde frem byde synderlig In te re s s e for denne T ilh o rerk red s, aldeles vcere udenfor B e tra g tn in g e n , ligesom ogsaa G y m n a ­ stiken for Q v in d ek io n n et, den T id e n s K orthed ikke tillad er m ig denne G a u g a t behandle.

(9)

E n s u n d S i c e l i et s u n d t L e g e m e — dette er den korte S cetn in g , h v o ri O ld tid e n s V ise udtrykte den T anke, at A andsudviklingen g aaer des h u rtig ere og sikkrere frem ad, jo bedre den kan benytte sig af Legem ets physifte Krcefter til sine F o rm a a ls O p n aaelse. Tanken er saa sund og saa sim pel, bekrceftes i den G ra d af den daglige E rfa rin g , a t m an isand- hed m aa forbauses over, a t det i sin T id h ar kunnet gicelde som en alm indeligt an tag en R eg el, at m an ved til en v is G ra d a t m odarbeide den legem lige S u n d h e d , f. E x. ved F a ­ sten og S pcegelser af forskietlig A rt, kunde arbeide for det A andeliges O p sv in g , for Scedelighed og Jn te llig e n ts. V el m aa det tilsta ae s, at E n og Anden sindes begavet med en stor og virksom A and i et strobeligt Legeme, h v is A andsvirk­

somhed endog syneS a t anspores ved Legemets S v a g h e d - men S a a d a n n e staae ogsaa som U ndtagelser, der vel kunne bevise A andskroefternes relative U afhæ ngighed, men aldrig kunne opm untre til kraftig E sterlignelse, saa lid t som p aa den anden S id e en M a n d med lovestcerke, athletiste Lem m er, men med en svag F orstand og en vaklende C haracteer, som ei tillade en fornuftig B ru g af disse Lem m er, kan opstilles som T y p u s for en M a n d . V i skulle nu b etrag te M uskelsystem ets C u ltu r, forst i deus F orhold til den legem lige S u n d h e d , for derncest a t gaae over til det F o rh o ld , som bestaaer mellem M uskelvirk­

somheden og det Sicelelige, ifolge hvilket Tanken og Folelsen indvirke paa M usklerne og, om vendt, d isses Virksomhed y ttre r In d fly d else p aa hine.

A f den daglige E rfa rin g er det dem vistnok Alle bekiendt, hvilken gavnlig In d fly d else en efter Krcefterne afp asset B e ­ vægelse h ar p aa det hele B esindende: hvorledes A ppetiten

so ro g es, Fordoielsen u n d ersto ttes, H ududdunstningen befor-

(10)

5

! !

s

-c - ->

d res og Folelsen af V clvcrre ligesom giennem strom m er enhver F ib er i D e r e s . Legem e; herved ftal jeg ikke lcengere opholde m ig/ men derim od henlede D e re s O pm æ rksom hed p a a , at det, som D e i denne Henseende kalde deres daglige E rfa rin g , paa det Fuldstændigste (hvad der lan g tfra altid er Tilfceldet) bekrceftes ved n o i a g t i g e s t a t i s t i s k e U n d e r s o g e l s e r . D isse godtgiore n em lig , a t S y g e l i g h e d e n o g D o d e l i g ­ h e d e n e r s t o r r e i d e L i v s s t i l l i n g e r , s o m t v i n g e t i l S t i l l e s i d d e n i i n d e l u k k e d e R u m , e n d d e n e r i d e m , s o m m e d f o r e e n j e v n l i g l e g e m l i g B e s k i c e f - t i g e l s e i d e t F r i e . N a tu rlig v iis kan et p aaliv elig t R e ­ su ltat i denne Henseende ikkun da erholdes, n a a r S a m m e n ­ ligningen foretages med Folk, h v is ovrige S undhedsbetingelser om trentligen ere de sam m e, men som frem byde den væsentlige Forftiellighed, a t den ene A fveling af dem forer et bevceget, den anden et stillesiddende Liv. N a a r m an saaledes med H ensyn til L ivsvarigheden foretager en sam m enlignende U n- dersogelse med T o m m er- og M u u rfo lk , S la g te re , G a rv e re , Hiulm cend, G ro v - og Kleinsmedde paa den ene S id e , og med S k o m ag ere, Skrceddere, N aalem ag ere, H attem agere og flere andre et ' stillesiddende Liv forende P rofessionister paa den anden S id e , vil m an sinde Fordelen at vcere p aa deres S id e , som fore et bevceget Liv, m edens det m aa tilstaaes, a t de B estillin g er, som m edfore et under A rbeidet saa godt som u afb ru d t O p h o ld i det F rie (Fiskere, M u re re , Tom m erfolk f. E r ) m cdfore en storre D odelighed end de, hvor en V erel mellem A rbeide i fri Luft og indelukket R u m sinder S te d ( S la g te r e , B odkere, B a g e re , M o llere f. E r .) , saa a t m an ingenlunde, hvad M a n g e endnu den D a g idag med N o u s - s e a u ere tilboielige til at giore, to r anprise M enneskets saa

7t

. - 44

(11)

kaldte N atu rtilstan d som den, der giver den absolut storste S u n d h ed sfy ld e. D e t vilde ogsaa ved S a g e n s philosophiste D ro fte lse 'stille sig som noget helt B esy n d erlig t, om M e n n e­

skets tim elige Velvcere skulde, idetm indste for en stor D e e l, beroe p aa en T ilbagetrcengning af den cedleste D e el af h an s Vcesen. O g s a a lcere de paalideligste Undersogelser o s, a t en stadig anstrengende Aandsbesticeftigelse, under io v rig t gunstige S u n d h ed sb etin g elser, snarere foreger end formindsker L iv sv a­

righeden; saaledes frem g aaer det t. E r. a f B e n o i s t o n d e C h a t e a u n e u f ' s U ndersogelser, at M iddelvarigheden af Livet fo r M edlem m erne af det Franske V idenskabsacadem ie er 6 8 A a r og 1 0 M a an e d er, et R esu ltat, som nogenlunde stemmer overeenS med dem , som andetsteds ere erholdte, saa a t vi ere berettigede til a t antage det for en vel begrundet E rfa rin g s - sæ tn in g : a t e n s t a d i g A a n d s a n s t r e n g e l s e i F o r e ­ n i n g m e d e n ' p a s s e n d e L e g e m S b e v c e g e l s e er en S undheden befordrende, Livet forlcengende P o te n ts — en S cetn in g , hvis fuldkomne O v eren sstem m else med R esu ltatet af M enneskenaturens philosophiste B e tra g tn in g vi m aae erkiende.

V ende vi nu vor O pm æ rksom hed hen p aa det mere um iddelbare F o rh o ld mellem det S ieelelige og de vilkaarlige B evcegelsesorganer, see vi a t disse dels bestemmes a f d e n p e r s o n l i g e f r i e V i l l i e til Virksom hed, hvorved F o r- nufttilstyndelsen altid er tilstede, dels af N a t u r t i l s k y n d e l ­ s e r : D r iv te r , T ilboieligheder, Lidenstaber, dem det er det forstandige seedelige M enneskes P lig t a t underordne og bringe i H arm onik med F o rn u ften . T ydeligst og i videste O m fa n g see vi disse N atnrtilstyndelserS In d fly d else hos D y re n e og hos det speede B a r n , h o s hvilke enhver S e lv b e ­ stemmelse efter Fornusttilstyndelse er en U m ulighed; men vi

(12)

have ogsaa jevnlig Leilighed til at see dem a t giore deres H erredom m e giceldende hos den V o rn e : saaledeS d riv es vi instinctmcessigen til Bevcegelse ester en lcengere H v ile; in- stinctmcessigen d riv es vi til M uskel-B evcegelser ved enhver crciterende (oplivende) G em ytsbevcegelse, Glcede, H a a b , V rede f. E r ./ stundom ogsaa ved de saakalote deprim erende eller nedstaaende, f. E r. F ry g t og Skrcek; en indre/ oste uim od- staaelig T ra n g driver da M ennestet snart til denne, sn art til hiin A rt af Bevcegelser, hvis Beskaffenhed dels retter sig efter Affectens Beskaffenhed, d els efter A nledningen d ertil, dels ester Vedkom m endes In d iv id u a lite t; men den alm indelige R e ­ gel er den, a t T ra n g e n til Bevcegelse ved de ncevnte A nled­

ninger sindes; d en s Jkke-TilsredSsiillelse, som ved S e lv b e ­ herskelse kan blive m u lig , kan hos M a n g e fremkalde sygelige Tilscelde, t. E r. kram pagtige Lidelser af A andedrcetsorganerne og af O rg a n e rn e for K redslobet, saa a t den Anskuelse ligesom paatrcenger sig o s, a t de vilkaarlige M uskler i saadanne T il- fcelde afgive d e .n a tu rlig e A flobskilder for den pirrede N erve- virksomhed, der, n a a r den ei kan udlades giennem dem, soger sit Aflob giennem andre O rg a n e r, og det p aa en M a a d e , som for den Paagioeldende let kan blive fa rlig . D e t er derfor en m edrette alm indelig T alem aad e, begrundet p aa Kundskab til det n y so m talte F o rh o ld : „ M a n b o r h e l l e r g i v e s i n e

F o l e l s e r L u f t , e n d v o l d s o m t u n d e r t r y k k e d e m . " At nu io v rig t F o rstan d en s og M o ra lite te n s U dviklingstrin y ttre r en mcegtig In d fly d else paa G em y tstilstan d en , og derigiennem p aa B evæ gelserne, igiennem hvilke denne yderligt giver sig tilkiende, er noget altfo r bekiendt, til a t jeg her skulde behove m ere end at paapcge dette F o rh o ld s E riste n ts. D o g , ikke b lo t y ttre r den erciterede G em y tstilstan d sig ved T ra n g til

(13)

B evcegelser, men disse ere selv under dens Indflydelse mere kraftige og udholdende (rigtignok under F orudsæ tning af, at den ei n aaer et vist H oldepunkt, paa hvilket en m odsat V irk ­ ning let indtrceder); jeg kan i denne Henseende appellere til E n h v ers daglige E rfa rin g : D e t S l a g s. E r. som en M a n d giver i Hidsighed, er stcerkere end det, som han uden nogen S in d sa ffe c t giver ifolgeden E r k i e n d e l s e , a t n n er det h an s P lig t a t flaaez den G a n g , som E n g aaer ester en A ndens B e fa lin g eller efter Pligterkiendelse, er langsom m ere og m ere trcettende end den, hv o r Lysten er Folgesvend p aa V eien, hvor G a n g en som saadan, eller dens F o rm a a l vcekker I n ­ teresse. V i kunne med Sikkerhed udsige det som en E rfa rin g s - sæ tning, a t enhver Bevcegelse, som fo retag es ifolge en F o r- standserkiendelse alene, hverken i K raft ei heller i Udholdenhed kan m aale sig med den, ved hvilken S in d e t (G e m y tte t) tillige er i Bevcegelse, ved hvilken det med en fra L ystog In te re s s e til B egeistring stigende Folelse hengiver sig til BevcegelsenS F o rm a a l; dens R igtighed bekrceftes p aa de m u n tre D re n g e s L egeplads, i B a lsa le n og p aa V a lp la d se n : hvo er f. E x. uvidende om , a t B egeistringen fo r en Jd e e udbredt over en A rm ee giver denne en S ty rk e , der til en overordentlig G ra d kan erstatte dens numeriske S v a g h e d ? H vo dvceler ikke med Henrykkelse og Forbauselse ved de gam le G rcekeres S e ir e over P ersern e og F ranskm andenes i A arene 9 0 over C o alitio n ern es store H cerskarer? Jsan d h ed , i F elth erretalen tern es O vervcegt p aa den seirende S id e ale n e, er F orklaringen la n g tfra altid a t soge.

M e n , er det nu p aa den ene S id e vist, a t S in d e ts (G e m y tte ts ) H engivelse til BevcegelsenS F o rm a a l, forlener B evcrgelsen med en K raft og en Udholdenhed, som den simple

(14)

E r k i e n d e l s e af d m s HensigtSmcessighcd eller Pligtm ceSsig- hed ikke kan begave den m ed, staaer det p aa den anden S id e ligesaa fa st, a t M enneskets Folelser i N a t u r , som i S ty rk e rette sig ester den A andsudvikling, som er bleven det til D e e l;

her komme saaledes vcesentligt det n a t i o n a l e og det i n d i ­ v i d u e l l e (derunder A lderen) C u ltu rtrin i B e tra g tn in g : D e t t. E x ., som vcekker Folelsen til B egeistring hos den V ilde og ansporer ham til M uskelvirksom hed, er lan g tfra altid det S a m m e , som i R egelen vilde fremkalde en lignende Sicele- svingning hos den C iviliserede; det, som hos os er istand til at vcekke den raa e A lm uesm ands F olelser og Lidenskaber paa en M a a d e , som giver sig Luft i voldsomme B evcegelser, er ei heller altid det S a m m e , som hos den D an n ed e vilde have en lignende V irk n in g ; lader os endvidere see hen til F orstiel­

len mellem de P o ten ser, som drive det yngre B a r n , hos hvilket Selvtcenksom heden endnu ei er vakt, det celdre B a r n , A n g l i n g e n

og M a n d en til B evcegelser, og det vil staae klart for D e m , a t d e n m e t h o d i s k e U d v i k l i n g a f M u s k e l k r a f t e n , s o m e r G y m n a s t i k e n S F o r m a a l , b o r vc e r e s o r s k i e l - l i g e f t e r A l d e r o g d e t a a n d e l i g e U d v i k l i n g s t r i n , ligesaa klart, som jeg haaber det staaer for D e m , a t G e m y t ­ t e t s H e n g i v e l s e t i l B e v c r g e l s e n e r e n v c e s e n t l i g B e t i n g e l s e f o r d e n s K r a f t og U d h o l d e n h e d .

V i ville nu betragte S icelen s og M uskelvirksom hedens F orhold fra den anden S id e , idet vi vende v o rt B lik hen p aa den In d fly d e lse , som en efter det n y s frem satte P rin c ip ud­

sort Bevcrgelse y ttre r tilbage p aa det S icelelige i o s.

S o m det (alm indelighed skeer i den levende O rg a n is m e , a t A arsag og V irkning jevnligt om bytte deres R o ller, saaledes skeer det ogsaa med F orholdet mellem den a f det Sicelelige

(15)

bestemte M uskelvirksomhed og S icelen selv: ligesom M uskel­

virksomheden ved Erkiendelsen af denS H ensigtsm æ ssighed.eller Pligtm cessighed og den sig d ertil sluttende S ind sh en g iv en h ed v o rer i K rast og Udholdenhed, saaledes virker den kraftigt til­

bage p aa S ic e le n ; ved passende Legemsbevcegelser overhove­

det, og deriblandt gymnastiske A v e lse r, stemmes S icelen under Folelsen af U ngdom sfristhed til M u n t e r h e d , voxer M o d e t i F orening med B e s i n d i g h e d e n , ligesom m an ogsaa oveS i T a a l m o d o g U d h o l d e n h e d . J e g er aldeles overbeviist om , a t E n h v e r, der er nogenlunde kyndig i G y m n astik , vil give m ig R e t i , a t de ncevnte D y d e r i hoi G ra d befordres ved en hensigtsmcessig D v else a f LegemSkrcefterne, som jev n lig t scetter E n i den N odvendighed a t ove d e m , ligesom ogsaa d e r i, a t den a f L E resstlelsen u d springende, o g , n a a r den ei strider til O v e rm a a l, gavnlige K a p p e l y s t i hoi G ra d vcek- kes og styrkes ved gymnastiske D v elser.

J e g horer allerede den In d v e n d in g a t blive g jo rt her­

im o d , a t m an dog jev n lig t sinder M o d hos Folk med et svageligt Legem e, u v an te til de egentlige saakaldte Legem s- ovelser — J a vilvisse! jeg erkiender n a tu rlig v iis , a t M o d e t ogsaa h a r andre K ild e r; m in P a a sta n d g aaer ikkun ud p a a , at G ym nastiken er een a f d e m, o'g at den m aa vcere det, er ei heller vanskeligt a t in d ste: den vcenner os nem lig til a t udholde B esv æ rlig h ed er, vcenner os til Selvbeherskelse og Aandsncervcerelse m B esindighed i F a re r, og stjcenker os den T illid til os selv, at v i'v e d egen K raft kunne undgaae eller overvinde dem . V i finde ogsaa ligefra O ld tid en ast de u m is­

kendeligste B ev iser fo r, at denne Anskuelse har vceret alm in ­ d e lig : S a a le d e s befalede C y r u s de overvundne S a r d e r a t anlcegge Q vindeklceder, for ved de m andige Legem Sovelstrs

(16)

Udelukkelse at forkicele dem ; vi finde, at de gam le S p a r ta n e re , rigtignok til O v e rd riv e ls e , giorde U ngdom m ens Liv su u rt og

^ besvcrrligt ved stadigen a t underkaste den legem lige A fsavn og A nstrengelser; men det lad er sig ikke n e g te , a t Folket ogsaa blev dicervt og ta p p e rt; vi see ligeledes vore stridslystne F o r­

scedre ligesom andre tap p re N a tio n e r at drive en vel ikke som hoS Grcekerne og R om erne i S y stem b ra g t G y m n astik , men

^ en til deres praktiske L iv sso rm aal sierdeles anvendelig, ligesom

i^ vi ogsaa i de forhen alm indelige F o l k e l e g e see sn art flere, sn a rt fcerre Legem sovelser iudflettede. T iden tillader m ig ikke her a t meddele D em en endog kun kort sam m enlignende F rem ­ stilling a f de forskiellige N a tio n e rs Legem sovelser i O ld tid e n ; jeg nodsageS til a t indflrcenke m ig til korteligen for D em a t a n ­

tyde. de vigtigste dels alm indelige Legem sovelser, d els egentlige

^ B a ab e n o v else r, som hos O ld tid e n s S k an d in av e r v are alm in ­ delige og stode i stor Anseelse. E n h v er, som onsker en noiere Kundskab d e rtil, m aa jeg henvise til S k rifte r af S k u l e

^ T h o r l a c i u s , G u s t a v L u d v i g B a d e n og til en Af-

^ handling i S k an d in av ist M useum for 1 8 0 2 af C onferentS raad E n g e l s t o f t .

L o b e n , dels det simple Lob, dels Lob med S to k i den ene eller i begge Hcenderne, stod, som det synes, i ligesaa stor Anseelse hos S k an d in av ern e som hos Grcekerne. D e fo r­

nemste M c rn d , K ongerne iberegnede, vare ofte d em , som ho­

stede den storste B erom m else for denne Fcerdighed, t. E r.

; O l u f T r y g g e s e n o g H a r a l d G i l l e z denne S id ste lob

^ med et S pydskaft i H aan d en rap p ere end den rap p e goth- landste Hest, som S i g u r d J o r s a l a f a r s S o n , M a g n u s , 1 reed i et Veddelob med h a m , ligesom han ogsaa overvandt

(17)

den danske E r i k E m u n , hvis hurtigste Hest ikke ku^de folge ham .

S k i e l o b e n og S k o i t e l o b e n ; den forste havde na- tn rlig v iis meest hiemme i biergede E gne og paa den sattes der megen P r iis . O g s a a med disse D v elser foretoges der jev n lig t Veddekampe.

S p r i n g e n i Lcrngde, H oide og D y b d e ; hvorved m an lid t efter lid t vcennede sig stil a t springe betynget med R u st­

ning og V aab en . D en n e D velse dreves a f Enkelte til en sorbausende G ra d as Fcerdighed; saaledeS sprang t. Ex. en fornem Jslcen d er, ved N a v n G u n n a r a f H l y d a , ifo rt sin V a a b e n d ra g t, til en H oide, som overgik h an s egen; en anden Jslcen d er, S k a r p h e d i n giorde et overordentligt stort S p rin g (an g iv et, vistnok med O v e rd riv e lse , til 1 2 Alen) over en. op ­ svulm et E lv .

K l a t t r e n : i denne D v e lse , til hvilken N a tu re n i det biergede Land anviser M ennesket, synes iscer N o rd m an d en e at have b rag t det v id t; ogsaa i den v a r O l u f T r y g g e s e n en stor M e ster; han besteg den steile K lippe S m a l s e r h o r n , og scestede sit S kiold p aa dens S p id s e ; han reddede cn M a n d , som ester et V eddem aal med en anden havde n aaet et steilt B ie rg s S p id s e , men nu svimlede uden at kunne komme frem eller tilb a g e , ved at gaae op efter ham og tage ham under A rm en, hvorefter begge kom uskadte ned igien.

B r y d e n v a r en af vore Forfcedres In d lin g so v e lse r, h v is In d fly d else til at gjore Legemet stcerkt og sm id ig t, og til at udruste S icelen med M o d og Aandsncervcerelse, vore Forfcedre fo rtræ ffelig t forstode a t v u rd ere; den b ru g tes alm in­

deligt til Fornoielse ved H o ffern e, ved B ry llu p p e r og andre festlige Leiligheder. E fte r m in F orm euing er den med U rette

(18)

13

i

udstregen af de gymnastiske O velserS T a l hos o s, hvor den burde have sin P la d s imellem B ehæ ndigheds- og S ty rk co v el- ser; jeg tv iv ler ikke om , a t det er den forandrede K rig fo rin g s- m aade, som væ sentligst h ar b ra g t denne V velse i F o rfald . . N ist er det, a t den i Forhold til F o rtid e n drives overm ande lidt her i N orden, skiondt det er m ig bekiendt, a t den endnu p aa enkelte S te d e r benyttes til Forlystelse. D e r havdes i O ld tid en flere A rter af B ry d n in g , en simpel og flere konstige, ved hvilke sidste S m id ig h ed og Behcendighed m ere kom i B e ­ trag tn in g end S ty rk e n .

B a l a n c e r e n : as de forskiellige herhen horende O v elser v a r ingen i O ldtiden saa n atio n al som den, a t g a a e p a a A a r e r m e d e n s d e r r o e d e s . O g s a a i denne Fcerdighed v are H a r a l d G i l l e og O l u f T r y g g e s e n M esterez den sidste havde drevet det saavidt deri, at h an , p a a sam m e T id , som han gik ru n d t om sit Krigsskib p aa K anten af A arern e, m edens m an roede, spillede med 3 K aarder saaledes, a t den ene bestandigt svoevede i L uften, hvilket ogsaa vakte en saadan B e u n d rin g , at, da O l u f opfordrede en for sine Legemsfcer- digheder berom t M a n d til a t giore det S a m m e , denne da u d b ro d : „Ikke bcere G u d s E ngle m ig iveiret som E d er!^

A t d r a g e N e e b : denne S tyrkeovelse er bibeholdt til vore D a g e , i den udmcerkede K ong E r i k E i eg od sig, i det han i siodende S tillin g overvandt 4 stcerke K arle p aa eengang.

E t gam m elt O rd sp ro g : „V anskeligt er det a t drage R eeb med den Stoerke" finder sin F orklaring i denne D v elses alm indelige U dbredning.

S v o m m c n : denne for enhver, men iscerdeleshed for en sofarende N a tio n uundvæ rlige D v else, som ei blot styrker Legemet, men som jevnligt redder fra L iv sfare, v a r alm indelig

(19)

hos de gam le N o rd b o er. „ D e t vaade E lem ent folie sin H e rre, hvad enten h a n s dristige Snekke ploiede det skummende H a v , eller h a n s smidige K rop legede med den hvirvlende . S tr o m . F ra B arn d o m m en af v a r han fo rtro lig med F loder . og med S o e , og den danske A rm , som seiervandt kom T h em ­

sens B red d er til at sticrlve, havde forst speed lcert at herste over B o lg en . B e v iis herpaa hver S id e i O ld tid e n s S a ­ g aer. O g s a a denne D velse gav A nledning til jevnlige Veddekam pe, sn a rt a f en m ere p riv a t, snart a f en m ere offent­

lig C h aracteer.

R i d e n synes forsi efter C hristeudom m ens Jn d fsre lse at

»

have hawet sig til en KonstS B ety d n in g her i N o rd en . S im p e lt V crdderidt v a r derfor vistnok den eneste V cedde-K am p, som fandt S te d mellem R y tte re , indtil M id d elald eren s T u rn e rin ­ ger fik I n d p a s her, som i det ovrige E u ro p a .

Af g y m n a s t i s k e L e g e v a r B o l d s p i l l e t en af dem , som hos de gam le N o rd b o er ligesom hos de gam le Grcekere giorde alm indeligst Lykke, hos Unge og G a m le , h o s H ore og Lave.

B o ld en v a r g io rt af Trcee, ikke, som nu, udstoppet med Uld eller andet blodt S to f . M a n havde flere S l a g s B o ld sp il, a f hvilke een lige til vore D a g e h a r konserveret sig p aa D e n G u l l a n d , denne D e m idt i D stersoen, som h ar bevaret saa m ange E rin d rin g e r fra M id d elald eren og fra O ld tid e n ; den kaldes der P c e r k s p i l . B oldspillet anstilledeS af vore F o r ­ scedre iscer som Folkeleeg p aa tilfro sn e S o e r , og den hele om liggende E g n s B eb o ere indbodes til a t deeltage i, eller til a t overvoere den.

") E n g e l s to ft i den ovenfor citerede Afhandling.

(20)

F sie D e nu, m ine H e rre r! til disse V v elser egent­

lige m ilitcere: B u e s k y d e n , S p y d k a s t e n , S l y n g e n og F c e g t e n med S v c e rd , D x e eller Landse, have D e et O v e r­

blik over den nordiske O ld tid s alm indelige Legem sovelser, om hvilke det ialm indelighed gjcelder, a t de, som beregnede p aa betydningsfulde praktiske L iv sfo rm aal, vare egnede til at scette G em y ttet i den Bevcegelse, der, som vi have h o rt, er den bedste D rivefjceder fo r M usklernes Bevcegelse. — D e t er ikke m in O p g a v e , her for D em a t skildre den D e g ra d a tio n , til hvilken den physiske O p d rag else ned b rag tes i M id d elald eren s S lu tn in g og i det 17de og 18de A arhundrede. Ikkun stal jeg ialm indelighed bemccrke, a t den Anskuelse, a t Legemets Forsom m else v a r et M id d el til S icelen s F uldkom m engørelse, fik m ere og mere I n d p a s , saa at sandsclige Adspredelser, og iblandt dem de m untreste og uskyldigste Lege, betragtedes som horende til D icevelens Voesenz det blev som E n g el s to f t i den citerede A fhandling udtrykker sig: „h o iad elig t, hverken a t kunne bruge Hcender eller Fodder z" den Lcerde opdroges til a t blive en m egetvidende A and i et strobeligt Legeme, en Kastebold for S k u esp ild ig teres og ffionne A an d ers V ittighed og for M en ig m an d s naive S p o ttern e r. D e t lader sig neppe negte, a t G eistlighedens m isforstaaede religiose I v e r her som andetsteds i den om talte Henseende h ar udovet en yderst sta­

delig In d fly d else, saa meget m ere, som O pdragelsesvcesenet ncesten udelukkende v ar faldet i dens Hcender. E n R eactio n til Fordeel for den physiske O p d rag else opstod imod det for­

rige A arhundredes S lu tn in g , i F ran k rig ncermest frem kaldt a f R o n s s e a u og T i s s o t , i T y d s k l a n d ved S a l z m a n n , G u t s m u t h , V i e t h og Lcegen I . P . F r a n k , som senere understottedes af J a h n og E is e l e n ; for S v e rig e ncevne vi

(21)

L in g , for N orge og D an m ark N a c h t e g a l l som dem, der gi'eni'ndsatte den forsom te physiske O p d rag else i dens R e ttig ­ heder, tiltro d s for T id e n s Fordom m e og de ved dem o p ta a r- nede H in d rin g er. N a a r jeg i det Folgende indskrænker m ig til a t kaste et B lis paa G ym nastikens T ilstand i D a n m a r k , uden a t om tale N o rg e eller S v e rig e , skeer det med velberaadt H u ; thi kun her i D an m ark tiender jeg den saa godt, a t jeg fo rm aaer at danne m ig en selvstændig M en in g om den, N o ­ get, jeg ikke vover med H ensyn til N ab o rig ern e: i en S a g as denne Beskaffenhed a t stole alene paa de officielle R a p p o rte r fra de i S a g e n In te re sse re d e , anseer jeg for a t vcere m islig t.

J e v r ig t foler jeg m ig opfordret til a t erkloere, a t det L i n g s k e S y stem , som er det i S v e rig e og N o rg e brugte, ikke fore­

kommer m ig a t svare til de F o rd rin g e r, som jeg Lroer mig berettiget til at giore til en god G ym nastik.

D e D v e lse r, som efter N a c h t e g a l l s P la n for en fuld­

stændig gymnastisk U nderviisning skulle fo retag es, ere i K o rt­

hed, foruden de forberedende, folgende: G a n g - L o b e -S p rin g e - K lavre- og S v o m m csv elser, h v o rtil endnu komme forskiellige blandede D v e lser, deriblandt flere gymnastiske Lege, Behcen- d ig h ed s-S ty rk e- og Kasteovclser, og desuden Exerceren, V o lti­

gere« og H u g n in g . D isse tvende sidste D v elser ere ei befalede for A lm ue- og B orgerskoler, men for de lcerde S k o le r (h v o rtil R ealskolerne n atu rlig en slutte sig) og de militcere J n s titu te r.

I den for A lm ue- og B orgerskoler skrevne Lcerebog ere tre G ra d a tio n e r for den gymnastiske U nderviisning angivne, hvis V a lg for den enkelte S k o le er afhcengig a f Lcerernes D y g ­ tighed og af E vnen til Anskaffelsen af de gymnastiske A p p a ­ ra te r, m edens der dog planm cessigt strcebes hen til det F o r- m a a l, a t saae den 1ste G r a d , den fuldstcendige U n d erv iisn in g ,

(22)

17

indfort o v era lt; denne meddeles for T iden om trent i en S y - vendedeel a f L andets A lm ue- og B orgerskoler (nceften i alle her i H ovedstaden), m edens den 3de, eller meest indfkrcenkede U n d erv iisn in g sg rad kommer til Anvendelse i noget over H a lv ­ delen af alle L andets B o rg e r- og Almueskoler, og den anden U n d erv iisn in g sg rad b ru g es i alle de ovrige. D e t m aa be- mcerkes, a t E re rc its ei fordres ved den 3die G ra d af den

gymnastiske U nderviiSuing.

U agtet jeg tilfalde erkiender, at den gymnastiske D annelse af L andets Ungdom ialm indelighed er i en glcedelig T ilta g e n , sindes der dog efter m in F orm ening nogle ei uvigtige M angler- ved den, p aa hvilke jeg stal tillade m ig nu at henlede D e re s O pm æ rksom hed, den jeg sam tidigt udbeder m ig for de F orslag til deres A fhielpning, som jeg ag ter at frem fore.

S o m den forste H ovedm angel ved den gymnastiske Un­

d e rv is n in g m a a 'je g ncevne den r i n g e T i d , fom offres til denne U nderviisningSgreenz im idlertid m aa^ jeg , iscer for H o ­ vedstadens Vedkomm ende, giore en Undtagelse med S v o m m e - ovelserne, der i de militcere J n s titn te r, de lcerde og Realsko­

lerne og i de forstiellige kongelige S tiste lse rs S k o le r d riv es scerdeles godt, m edens en D e el B o rg e r- og A lm uestoler i denne Henseende endnu lade m eget tilbage a t onste. J a lm in - delighed er den gymnastiske U n d e rv isn in g i de lcerde S k o le r og i de hoiere B orgerskoler indstrcenket' til 2 T im e r ugentli- g en ; i flere A lm uestoler gives der 3 T im e rs ugentlig U nder­

v is n in g . S a m m e n lig n e r m an nu herm ed det store T im ean ­ ta l, som helliges den aandelige U dvikling, forekom m er G y m - nastiken m ig a t staae som S te d b a rn iblandt U n d erv isn in g S - G jenstandene, en S tillin g , som antyder de S ty re n d e s M iS - kiendelse af dens B etydning. J e g er o v erb ev ist om , at 1

(23)

1 8

T im e s daglige gymnastiske D v else vilde vcere scrr'oeles hensigts- mcessig, men at denne ingenlunde burde indskrcenkes til m indre, end 4 T im e r ugentligen. Aldeles u rig tig t er det, n a a r, hvad jeg veed et og andet S te d at vcere Tilfceldet, E leverne i en lcerd S k o le s overste K lasse, n a tu rlig v iis p aa G ru n d af deres m ange andre F o rre tn in g e r, ganste frita g es for G ym nastik; netop for dem i deres A lder og under deres aandsanstrengende ovrige Besticeftigelser er G ym nastiken dobbelt hcnsigtsmcessig z ei heller tv iv ler jeg om , a t den, saafrem t den v ar nogenlunde afp asset efter disse E le v ers A lder og A andsdannelse, vilde vcere dem ligesaa kicerkommen som g av n lig . — H v ad den T id a n g a a e r, som af L andalm uens B o rn offres til'd e n gym ­ nastiske U nderoiisning, vover jeg, stottende m ig til en ei ganske ubetydelig local Kundskab, at y ttre en beskeden T v iv l om R ig ­ tigheden af en M cengde a f de denne S a g angaaende R a p p o r­

te r ; jeg frygter for, at de gymnastiske A p p a ra te r, som fin d e s, p aa Landet ved L andsbystolerne, p aa altfo r m ange S te d e r staae m ere som E rin d rin g e r om , hvad der skulde findes, end som T eg n p aa , hvad der virkeligt sindes.

S o m den anden H ovedm angel ved vor S kole-G ym nastik b etrag ter jeg D v e l s e r u e s t r c e t t e n d e E e n s f o r m i g h e d o g d e r e s h y p p i g e U o v e r e n s s t e m m e l s e m e d E l e ­ v e r n e s L e g e m s k r a f t o g A a n d s u d v i k l i n g . S e e r jeg nem lig hen til den F o rd rin g til G ym nastiken, som jeg h ar tro e t m ig berettiget til a t stille, d e n , a t Legernsbevcegel-

sen stal staae i H a rm o n i med Legem skraften og det aan - delige U dviklingstrin, saa a t F orstanden og G em y ttet i F o r­

ening give Im p u lse n til B evcegelsen, og forlene den med K raft og Udholdenhed, og sporger jeg m ig d a , om det er sandsynligt, at den livlige opvakte D re n g f. Ex. fra sit 7oe

(24)

til 12te A ar stadigt med Lyst kan deeltage i de D v e lser, i hvilke D ren g e i den A lder scedvanligt undervises, m aa S v a r e t blive benegtende. Lcereren giore sig nok saa megen Um age for at v ariere mellem de forstiellige D v elser, G a n g - Lobe- S p rin g - K lavreovelser (C rereeren , Fcegten, H uggen og B o l- tigeren er i R egelen forbeholdt D isciplene i de crldste K lasser), det sees jev n lig t, hvad jeg sinder at vcere ganske n a tu rlig t, at flere iscer af de celdre D ren g e enten ganske forsom m e Un- d erv isn in g en , eller deltage deri uden den In te re s s e , der forst ,

giver-Legem Sovelsen sin rette B ety d n in g . D e t vilde vcere aldeles feilt h eraf at drage den S lu tn in g , at disse D ren g e m aatte vcere dovne, dorske eller ubehcendige. G r u n d e n . er ialm inde- lighed den ovenfor b e ro rte : de kiedes i T id en s Lcengde ved D v elsern es E enSsorm ighed, N o g e t, som i hoi G ra d kunde afhielpes dels ved i storre O m fa n g , end det nu er Tilfceldet, at a n v e n d e d e g y m n a s t i s k e L e g e o g b l a n d e d e D v e l ­ s e r , dels v e d a t s t i l l e G y m n a s t i k c n s p r a k t i s k e F o r m a a l t y d e l i g e r e f o r E l e v e r n e s D i n e . D e t er en saare nheldig Om stcendighed, a t de gymnastiske Lege og en D e el af de blandede D v elser s. E r. Kasteovelserne form e­

delst loeale F orhold p aa nogle S te d e r, og a f reen Ligegyl­

dighed paa andre S te d e r, ikke d riv es som de b u rd e; dels for at gienoplive S a n d se n for disse underholdende D v elser, dels for at stille Gym nastikenS praktiske F o rm a a l klarere for E levernes D in e , f o r e m a 'n E l e v e r n e j e v n l i g t u d p a a M a r k e n o g i S k o v e n , lade dem der klavre i T rceer, springe over G ro ster og G jcerder, og foretage de D v elser og Lege, som m indre egne sig for et indskrænket Lokale f. E r. Kasteovelserne og B oldspillet med d ets m ange underholdende V a ria tio n e r, og m an vil ganske sikkert komme til den Erkiendelse, at den i

(25)

G ym nastiksalen trcevneste D re n g ingenlunde altid er det her.

M a n indvende mig nu ikke, a t T iden ci vil tillade m it F o r­

slags U dforelse: h ertil kunne enkelte F rid ag e og S o n d a g e meget vel b en y ttes, ei heller er det absolut uodvendigt, at G ym nastiklæ reren altid stal vcere tilstede; O psigten kan meget' vel foreS a f Skolebestyreren eller af andre Lcerere, n a a r de blot have den Lilborlige In te re s s e for S a g e n . D e su d e n m aa det vistnok an b efales, ved enkelte Leiligheder at udscette Prcem ier, h v is Vcerdi n a tu rlig v iis ei behover a t vcere stor, for dem, som udmcerke sig ved scerdeles Fcerdighed i en eller anden D v e lsc ; thi K a p p e l y s t e n er en S in d sstem n in g , som mceg- tig t paavirker M uskelsystem et. - - F o r de celdre E lever m aa jeg scerdeles anbefale tidlig og flittig A v else i V o ltig eren . Exerceren, Fcegten og H uggen. H erm ed er det n a tu rlig v iis ikke m in M e n in g a t giore disse D v elser til B egyndelsesovelser, men derim od den, a t E lev er, der ere tilstrækkeligt forberedte ved de andre D v e lse r og have tilstrækkelige Krcefter, snarest m uligt b o r tage sat p aa disse D v e lse r, som i R egelen frem ­ for andre tiltale det ungdom sfriske og kraftige S in d . M ed -

S to d fc rg tn in g kan D ren g en ialm indelighed ved det 12te A a r begynde, med H u g n in g forst ved det 13de eller 14de. H v ad Exercitien an g aaer, kan n a tu rliig v iis den med de lette Trce- gevcerer foretages i en m eget ung A lder, m edens den med virkelig sm aa G evcerer, som altid ere m eget tungere, i R eg e­

len neppe bor paabegyndes for ved den sam m e T id , da H u g - geovelserne tage deres B egyndelse. Anskaffelsen af virkelige sm aa G evcerer anbefaler jeg for enhver S k o le, i hvilken E le­

verne forblive til deres 1 6 — 19de A a r, a ltsa a for de lcerde S k o le r, Realskolerne og de hoiere B orgerskoler, da dels B r u ­ gen a f Trcegevceret for den celdre, m ere aandS - og legem s­

(26)

modne D re n g og In g lin g e n h a r noget W resfolelsen S to d en d e ved sig, d els en af H ensigterne med E x ereitien , A rm enes S ty r tn in g , hos de celdre E lever ikke saa fuldkommet o p n aaes ved Trcegevcerets B r u g , dels endeligen G evcerets praktiste Anvendelse kun hoist ufuldkom m ent kan loeres ved O v elser med Trcegevcrret. J e g m aa n a tu rlig v iis i O v eren sstem m else med mine for udtalte Anskuelser onske, a t E rercitien d riv es mere praktisk, og at m an ei lader det blive ved D v elser i M arsch og de forskiellige P arad e-G ev cerg reb , idet jeg her ganske slutter m ig til P l a n e n f o r I n d f o r el s en a s a l m i n d e l i g V c e r n e p l i g t . J e g sinder det saaledeS aldeles passende, om E leverne undervistcs i den ligesaa underholdende, som prak­

tisk brugbare B a j o n e t f æ g t n i n g , der for T id en ogsaa oveS med 1 4 aa rig e D ren g e i N orm alstolen her i S ta d e n . J e g foler io v rig t m eget vel, at dette m it sidste F o rstag ikkun er anvendeligt i de n y s om talte S k o le r, men jeg stionner ikke h v o rfo r det i disse skulde blive u u d so rt, fordi det ei kan ud­

fores overalt. D erim o d er det klart, a t de gymnastiske Lege og blandede D v elser i F o ren in g med U n d erv iisn in g i S y r i n ­ gen, Loben rc., m aae kunne d riv es af enhver Landsbystolelcerer, som, selv udrustet med elementoere Kundskaber, h a r den mindste In te re s s e for S a g e n . S ikkert kunde der ad denne V e i virkes g av n lig t p aa den danste A lm ue-, iscer B ondeungdom , der neppe ialm indelighed kan siges at udmcerke sig ved nogen soerdeles G em ytsbevoegelighed eller Legemsfoerdighed. D e t er nem lig ikke usandsynligt, at Tilvcennelsen til gymnastiske Lege i den tidlige Ungdom efterhaanden vil kunne hos hele N atio n en gienopvcekke S a n d se n for F o l k e l e g e , en S a n d s , som ester de paa K lam penborg i afvigte S o m m e r giorte E rfa rin g e r ingen­

lunde ganske er forsvunden, men som troenger til jevnlige

(27)

VoekkelseSmidler. J e g h aaber, a t de Alle ere enige med mig deri, a t D eltagelse i alm indelige, S in d e t oplivende og Legemet styrkende Folkelege afgiver en for de Fleste behagelig N ydelse, som for Alm ueSm anden vilde vcere et herligt A flcdningsm iddel fra de raae og aandsslovende F orlystelser, til hvilke han kun altfo r ofte i sin F ritid hengiver sig.

D e t forstaaer sig nu a fsig selv, a t Udforelsen a f d e giorte F o rflag f o r u d s æ t t e r Tilvcerclsen af duelige Lcerere, og jeg kommer saaledcS til den 3die H o v e d m a n g e l ved G ym nastiken i D a n m a rk , M a n g e l e n n e m l i g p a a t i l b o r l i g e G a - r a n t i e r f o r d e g y m n a s t i s k e L c e r e r e S D y g t i g h e d , * i s c e r p a a L a n d e t . D e t er n a tu rlig t, at LandSbyflolelcercre, der selv ei have m odtaget nogen fuldstændig gymnastisk D a n ­ nelse enten p aa S e m in a rie rn e eller andetsteds (N orm alskolen f. E x .), hverken kunne have den behorige D ygtighed i eller In te re s s e for G ym nastiken, m edens saavel H ovedstaden som enhver K iobstad, i hvilken en G a rn iso n sindes, k a n forsyne sig med Lcerere, udgaaede fra v o rt fo rtrin lig e militcere gymnastiske I n s titu t, hvor for T iden under um iddelbar B eiledning af D H r r . K ap itain l a C o u r og L ieutenant G r u n e r saavel den alm in­

delige som den militcere G ym nastik dyrkes p aa en saa hen­

sigtssvarende M a a d e , a t jeg m aa opfordre E n h v er, som h a r In te re s s e for S a g e n , og isaerdeleshed de H e rrer Skolebesty­

rere til der a t afloegge nogle B esog. D e t vilde vcere onske- lig t, om det vedtoges som a l m i n d e l i g R e g e l , at de fra dette I n s titu t udgaaede U nderofficerer skulde anscettes ved de forskiellige offentlige U n d e rv isn in g sa n sta lte r, de lcerde, R e a l- og B orgerskoler, de offentlige S tifte lse rS S k o le r og S e m in a rie rn e i hele R ig e t. D e t er a t an tag e, a t U nderofficererne med Gloede vilde m odtage deslige Anscettelser imod en tem m elig

(28)

m oderat N em u n eratio n , da de F ordele, som bydes dem ved Arm een som Lcerere i G ym nastik frem sor deres Je v n lig e , ei have noget synderligt Tillokkende for dem. — D e t er neppe T v iv l underkastet, a t der ved denne F orholdsregel i Forbindelse med Udforelsen af de af mig nys giorte andre Forstag vilde udbrede sig en lan g t liv lig ere og kraftigere gymnastisk A and over v o rt FodelandS V orneverden i men D o rn en e blive M cend, og M cendene vilde da i de forskiellige Kredse, h v o ri de kom til at virke, m edbringe den tilborlige Agtelse for G ym uastiken, som et M id d el til Udforelsen a f A andens I d r æ tte r og til B evarelsen af dens og a f Legem ets U ngdom ssristhed. J e g v o v er, efter A lt, hvad jeg h ar udviklet, stkkerligen ikke for m eget ved at udtale det H a a b , a t d e n a l m i n d e l i g t u d ­ b r e d t e , p l a n m æ s s i g t e f t e r P r i n c i p e t f o r a l m i n ­ d e l i g V c e r n e p l i g L i n d r e t t e d e G y m n a s t i k v i l d e v i r k e s c e r d e l e s f r e m m e n d e p a a N a t i o n a l a a n d e n . G iv e s der vel en saad an , der er O m ta le vcerd, uden U ngdom sfrist­

hed i S ia 'le n , uden besindigt og udholdende M o d med T illid til egen K ra ft? — disse E genstaber, som en hensigtssvarende G ym nastik saa m eget bidrager til a t udvikle og styrke — og, jeg taler her a f m in O v e rb e v is n in g s hele F y ld e: det gioreS vel nodvendigt i v o rt elskede Fodeland in tet M id d el at sor- somme, som kan tiene til N a tio n a la a n d e n s Dcekkelse og til a t give den H oldning og S ty rk e. Lader os b lan d t andre M id ­ ler d ertil ogsaa benytte G ym nastiken, lad er o s, hver i- sin K red s, hver med det P u n d , som af F orsynet er stiamket ham , arbeide til det store F o rm a a l, a t der om vortkioere D an m ark m edrette m aa kunne udsiges:

E n s u n d N a t i o n a l s i c e l i e t s u n d t N a t i o n a l l e g e m e !

(29)

»

(30)

^ - -7 ' ' , s - - M D

^ , ' ' . 7 . '

; , > " ' > . ! < r' '

' - . ' 7 - . " 7 ^

7 ^ ,

. ' ' ' '-

7 7 .

ch?

. , ' 7 - - ^ , .

,,' 7 7/ KL^

- 7 " ^ ' . K ' ' > ' - - -

^7 7 ,.7 ^ M '

' , 7 ^ '

. - - - .7'' 77777. Z..

- - - M

- --'-7

- ' .. ^

7- V - j ' . . ^ - . .

,

77L

L

^ 7 7 - -

,.7^ H

?^t-7 ^

. , . < ^ 7

' . ' ' - - ?

r

- - ^ > >

. . - - '

/ -:vs»^7

^ 7

'-2 ' - : - . 7 , - 77> . 77

- ^ > . -

> . . - . . .

77

-i-, ^ '

- 77 77' ^ 7 M

- ' 7 ' - 7 7 7 H

' B M : ' -

7 7 ^ r

: r

77- 7/ 7 »-..

' 7 - . ^ , ' . E - ^ - - "

r - ' . L k t ^ - 7

< ? > 7 7

. 7 . 7 7 . - , . -

>- . ' / 7

' ' 7 ^ , < k

M 7 7M ^

7 ^

^ 7-7 >7

' 7 7 . ^ ^ - 7 . " ^

' ' — 7 1 . - W

-' 7r 7-"7' 7 7-''

V ' ' - ' 7 >

^ 7 ' - -. . _ 7 >

>- 7

" - » 7 .

7 . - > - ^ -

»I r^'^r '/V -7

/ ' . - / 7 ^

I ^ ' - 7 . ' - '.>-- 7 7 '

i W Zk-L--S

V ' « '

.' » ' ^LZ7 .

„ ' - 7

7-<tz'T7

' " . - l - ^ 7 - 1 '

^ ' 7 '7 7 .7 ^ -7

-7-' < .7 7/-. " .7- ^

-7-. ^ . ' < ' ^ - 7 " i L ' ^ 7 . ' 7 "-7 < ?)> < ^ 7

:-- ' 7--

7 - ^ 7 ^ . ^ - ' '

-7L7^ ^ 7 7 ^ ' .

" 7 7 . ^ 7 . - 7 , . -. ' ? V ) ' »- 7 - '

" . ^ ^ 7 ^

' ' - ^

..V ^

^ N -7/55

- k -

^ 7 v ' z

> - - 7 - 7 . ^ ' - -

V

^ ^ 7 ^ 7 7

- ' 7 : ^ > -. - ' c .. ? '-- 7L.: " 7. . 7 7

^ 7 ^ . 7 7 .- E . ' 7 7 , -

7 ^

^ 7 - 7 . ->.<

^ 7 i . '-V' , - ' 7 - '

<

- - . 7 . " ^ -

^ - ^ . 7 , / . 7 . 7 ^

. . ' - ' 7 ^ . 7 ' 7 . ' ^ - - 7 '-

" 7 " M L L 7 .I 'M

- ' - -

^ ,

' -.- -'d'

- ^7-

- ' 7

' . . .

7 7 - 7. .. < - . - ^ . - 7 7^

(31)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Jacob Lunds Forlag, 1885 Fysiske størrelse | Physical extent: 91

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Jacob Lunds Forlag, 1879 Fysiske størrelse | Physical extent: 62

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : August Westrups Forlag, 1864 Fysiske størrelse | Physical extent: 176

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Valdemar Petersens Forlag, 1883 Fysiske størrelse | Physical extent: 104

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Karl Schønbergs Forlag, 1890 Fysiske størrelse | Physical extent: 63

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Karl Schønbergs Forlag, 1899 Fysiske størrelse | Physical extent: 248

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Valdemar Petersens Forlag, 1883 Fysiske størrelse | Physical extent: 104

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Triblers Forlag, 1817 Fysiske størrelse | Physical extent: x, 22