• Ingen resultater fundet

EN  DANSKE  VELFÆRDSMODEL  I                                                       EN   UROPÆISKE   NION D D E U

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "EN  DANSKE  VELFÆRDSMODEL  I                                                       EN   UROPÆISKE   NION D D E U"

Copied!
91
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Side  1  af  91  

     

D EN  DANSKE  VELFÆRDSMODEL  I                                                      

D EN   E UROPÆISKE   U NION  

-­‐  En  kvalitativ  analyse  af  påvirkningen  af  arbejdskraftens  fri  bevægelighed  og   princippet  om  ikke-­‐diskrimination  på  den  danske  velfærdsmodel  

KANDIDATAFHANDLING  

Cand.ling.merc.⏐Spansk  og  Europæiske  Studier  

Cilia  Allermann  Rasmussen   Vejleder  Kathrine  Ravn  Jørgensen  (IBC)   79,7  normalsider⏐181.355  typeenheder  

(2)

Indholdsfortegnelse  

0.  Abstract  ...  4  

1.  Indledning  ...  5  

1.1  Problemformulering  ...  6  

1.2  Afgrænsning  ...  6  

1.3  Begrebsafklaring  ...  7  

1.4  Afhandlingens  struktur  ...  8  

2.  Metode  ...  9  

2.1  Teori  ...  9  

2.2  Metode  ...  9  

2.3  Empiri  ...  10  

3.  Teori  ...  12  

3.1  Europæiseringsstudiet  ...  12  

3.1.1  Uafhængig  variabel:  casestudierne  ...  13  

3.1.2  De  mellemliggende  variabler  ...  13  

3.1.3  Afhængig  variabel:  forandring  af  national  politik  ...  18  

3.2  Diskussion:  europæiseringsstudiets  anvendelighed  ...  20  

4.  Arbejdskraftens  fri  bevægelighed  og  princippet  om  ikke-­‐diskrimination  ...  21  

4.1  Det  indre  marked  og  den  fri  bevægelighed  ...  21  

4.2  Arbejdskraftens  fri  bevægelighed  ...  22  

4.3  Princippet  om  ikke-­‐diskrimination  ...  23  

4.4  Arbejdskraftens  fri  bevægelighed  og  den  sociale  dimension  ...  24  

5.  Demokratimodellerne  og  Domstolen  ...  26  

5.1  To  demokratimodeller,  to  forskellige  syn  ...  26  

5.2  Hjalte  Rasmussens  kritik  af  Domstolen  ...  30  

6.  Velfærdsmodellerne  ...  33  

6.1  Velfærdsmodellerne  ...  33  

6.2  To  forskellige  socialpolitiske  grundprincipper  og  to  forskellige  logikker  ...  35  

6.3  »Generationskontrakten«:  solidaritet  og  tillid  ...  37  

7.  Analyse  af  SU-­‐sagen  ...  39  

7.1  Uafhængig  variabel:  SU-­‐sagen  ...  39  

7.1.1  Præjudicielle  forelæggelser  ...  39  

7.1.2  SU-­‐sagen  ...  41  

7.2  De  mellemliggende  variabler  ...  44  

7.2.1  Den  politiske,  institutionelle  kapacitet  ...  44  

7.2.2  Den  politiske,  institutionelle  tradition  ...  46  

7.2.3  Veto-­‐  og  medieringspunkter  ...  48  

7.2.4  Efterlevelseskultur  ...  53  

7.3  Afhængig  variabel:  forandring  af  national  politik  ...  54  

7.4  Efterspillet  i  SU-­‐sagen  ...  55  

8.  Analyse  af  børnecheck-­‐sagen  ...  59  

8.1  Uafhængig  variabel:  børnecheck-­‐sagen  ...  59  

8.1.1  Traktatkrænkelsesproceduren  og  EU  Pilot  ...  59  

8.1.2  Børnecheck-­‐sagen  ...  61  

(3)

8.2.2  Den  politiske,  institutionelle  tradition  ...  65  

8.2.3  Veto-­‐  og  medieringspunkter  ...  67  

8.2.4  Efterlevelseskultur  ...  72  

8.3  Afhængig  variabel:  forandring  af  national  politik  ...  73  

8.4  Efterspillet  i  børnecheck-­‐sagen  ...  73  

9.  Diskussion  ...  76  

9.1  Diskussion  af  graden  af  forandring  ...  76  

9.2  Diskussion  af  påvirkningen  af  den  danske  velfærdsmodel  ...  78  

10.  Konklusion  ...  81    

 

(4)

0.  Abstract  

Denmark  has  been  a  member  of  the  EU  for  42  years.  This  membership  has  included  Denmark   in  a  European  collaboration  that  over  the  years  has  gained  increased  influence  on  a  growing   number  of  policy  areas.  One  such  area  is  the  welfare  policies.  This  thesis  addresses  the  impact   the  two  core  principles  of  the  EU  –  the  free  movement  of  workers  and  the  principle  of  non-­‐

discrimination  –  have  on  the  Danish  welfare  policies  and  therefore  on  the  Danish  welfare   model.  This  is  taking  in  to  considerations,  that  the  EU  is  characterized  by  different  political   traditions  and  democratic  cultures.  On  this  basis,  the  research  question  of  this  thesis  is  the   following:  

 

How  do  the  free  movement  of  workers  within  the  Single  Market  and  the  principle  of  non-­‐

discrimination  affect  the  Danish  welfare  model?  

 

In  order  to  answer  the  research  question,  the  method  approach  of  the  thesis  is  based  on  an   Europeanization  research  design,  which  examines  the  relationship  between  cause  and  effect.  

This  research  design  is  divided  into  three  phases.  The  first  phase  defines  the  characteristics  of   the  independent  variable  (cause).  The  second  phase  examines  the  importance  of  four  

intermediate  variables  while  the  third  phase  analyzes  the  dependent  variable  (effect).  The   independent  variable  consists  of  two  cases.  These  to  cases  are  the  Danish  State  Educational   Grant  (called  “SU”)  and  the  Danish  child  benefit  allowance  (called  “børnecheck”).  Thus  the   Europeanization  research  design  is  combined  with  a  qualitative  study  of  the  above-­‐mentioned   two  selected  cases.  

 

The  thesis  concludes  that  the  Danish  welfare  model  has  been  affected  by  the  two  cases   although  the  impact  is  not  crucial  at  this  stage.  However,  it  also  concludes  that  the  possible   development  in  the  two  cases  along  with  future  cases  concerning  core  Danish  social  services   and  especially  the  national  demand  for  protecting  these  social  services  might  have  a  

fundamental  impact  on  the  Danish  welfare  model  and  the  principles  it  is  based  on.  

(5)

1.  Indledning  

Den  1.  januar  2015  var  det  42  år  siden,  at  Danmark  blev  medlem  af  det  nuværende  EU.  Det  er   et  medlemskab,  der  har  inkluderet  Danmark  i  et  europæisk  samarbejde,  der  sidenhen  er   vokset  både  i  bredden  i  forhold  til  antallet  af  medlemslande  og  i  dybden  i  forhold  til   europæisk  integration  på  tiltagende  flere  politikområder.  Således  er  det  europæiske   samarbejde  gået  fra  udelukkende  at  være  et  økonomisk  samarbejde  til  også  at  vedrøre   politikområder,  der  ellers  primært  har  været  medlemsstaternes  anliggende.  Et  eksempel  på   dette  er  landenes  velfærdspolitikker.  Her  har  de  nationale  politikere  med  et  flertal  i  de   nationale  parlamenter  tidligere  kunnet  vedtage  lovgivning  uden  hensyntagen  til,  hvorvidt   sådanne  vedtagelser  skulle  være  i  overensstemmelse  med  EU-­‐retten.  Dette  har  imidlertid   ændret  sig.  

 

Således  har  den  danske  regering  alene  i  første  halvdel  af  2013  skulle  forholde  sig  til   uoverensstemmelser  mellem  på  den  ene  side  dansk  lovgivning  og  herunder  

lovgivningspraksis  og  på  den  anden  side  EU-­‐retten  vedrørende  to  kernevelfærdsydelser:  SU   og  børnecheck1.  I  februar  2013  kom  Domstolen2  således  med  sin  præjudicielle  afgørelse  i  SU-­‐

sagen  C-­‐46/12,  ifølge  hvilken  Danmarks  praksis  for  tildeling  af  SU  til  EU-­‐borgere  med  status   af  »arbejdstager«  blev  fastslået  som  værende  et  brud  på  landets  EU-­‐retlige  forpligtelser.  Blot   to  måneder  senere  i  april  2013  sendte  Kommissionen  via  projektet  EU  Pilot  en  meddelelse  til   den  danske  regering  om,  at  den  danske  praksis  for  tildeling  af  børnecheck  ligeledes  til  EU-­‐

borgere  med  status  af  »arbejdstager«  også  blev  anset  for  at  være  i  strid  med  EU-­‐retten.  Altså   blev  den  danske  regering  over  en  periode  på  godt  to  måneder  bedt  om  at  ændre  landets   nationale  regler  –  begge  inden  for  velfærdsområdet  –  så  disse  kom  i  overensstemmelse  med   EU-­‐retten.  

 

Som  bekendt  er  de  28  medlemslande  ”forenet  i  mangfoldighed”,  sådan  som  EU’s  motto   beskriver  det.  Mangfoldigheden  indebærer  imidlertid  ikke  kun  en  bred  palet  af  forskellige   sprog,  men  lige  såvel  forskellige  politiske  traditioner  og  kulturer:  Nogle  medlemslande  har                                                                                                                  

1  Betegnelsen  børnecheck  (og  dermed  børnecheck-­‐sagen)  dækker  over  ”børne-­‐  og  ungeydelsen  og  børnetilskuddet”.  

2  I  afhandlingen  refereres  der  udelukkende  til  EF/EU-­‐Domstolen  som  Domstolen.  Dette  gøres  for  overskuelighedens  skyld,   da  der  i  afhandlingen  både  refereres  til  den  daværende  EF-­‐Domstol,  den  nuværende  EU-­‐Domstol  og  til  EF/EU-­‐Domstolen   generelt.  EF-­‐Domstolen  skiftede  navn  til  EU-­‐Domstolen  med  Lissabontraktatens  ikrafttrædelse  1.  december  2009,  idet   domstolen  fik  udvidet  sit  område  til  at  kunne  dømme  inden  for  hele  EU-­‐retten  og  ikke  kun  EF-­‐retten  (Folketingets  EU-­‐

Oplysning,  2014b).  

(6)

indrettet  sig  som  konstitutionelle  demokratier  og  andre  som  flertalsdemokratier,  ligesom   nogle  medlemslande  tilhører  den  konservative  velfærdsmodel,  andre  den  liberale  

velfærdsmodel  og  andre  igen  den  universelle  velfærdsmodel3,  hvilket  dermed  indebærer,  at   medlemslandene  har  forskellige  demokratiske  kulturer  og  velfærdspolitikker.  Dette  antyder,   at  påvirkningen  af  medlemsstaterne,  som  samarbejdet  medfører,  kan  være  forskellig  fra  land   til  land,  og  med  den  stigende  indflydelse  EU-­‐retten  har  på  de  enkelte  medlemslandes  

politikområder,  er  det  derfor  nærliggende  og  ikke  mindst  af  stor  interesse  at  undersøge,   hvordan  det  europæiske  samarbejde  påvirker  den  danske  velfærdsmodel.  Dette  skal  ses  i  lyset   af,  at  Danmark  er  et  af  de  få  lande,  som  har  en  skattefinansieret  universel  velfærdsmodel  og  er   indrettet  som  et  flertalsdemokrati.  

1.1  Problemformulering  

På  baggrund  af  ovenstående  indledning  vil  følgende  problemformulering  således  blive   undersøgt:  

 

Hvordan  påvirker  arbejdskraftens  fri  bevægelighed  inden  for  det  indre  marked  og  princippet  om   ikke-­‐diskrimination  den  danske  velfærdsmodel?  

1.2  Afgrænsning  

Afhandlingen  er  baseret  på  to  udvalgte  cases.  I  forhold  til  antallet  af  cases  har  det  været  en   afvejning,  om  afhandlingen  skulle  inddrage  en  række  cases  for  kvantitativt  at  afdække  et   bredt  udsnit  af  velfærdsområder,  eller  om  afhandlingen  i  stedet  skulle  inddrage  få  cases  og  gå   kvalitativt  i  dybden  med  disse.  Da  afhandlingens  metodiske  fremgang  indebærer  et  

dybdegående  kvalitativt  studie,  har  jeg  således  afgrænset  den  empiriske  del  af  opgaven  til   udelukkende  at  behandle  SU-­‐sagen  og  børnecheck-­‐sagen  som  cases.  Afhandlingen  behandler   specifikt  påvirkningen  af  arbejdskraftens  fri  bevægelighed  og  princippet  om  ikke-­‐

diskrimination4  på  den  danske  velfærdsmodel  og  vil  derfor  primært  fokusere  på  disse  forhold.  

 

EU-­‐lovgivning  vil  blive  inddraget,  såfremt  den  konkrete  lovgivning  har  betydning  for  analysen   af  de  to  cases.  Afhandlingen  afgrænser  sig  derfor  fra  at  medtage  EU-­‐lovgivning  (det  være  sig                                                                                                                  

3  Den  universelle  velfærdsmodel  kaldes  blandt  andet  også  den  socialdemokratiske,  den  skandinaviske  og  den  nordiske   velfærdsmodel.  I  denne  afhandling  anvendes  ”den  universelle  velfærdsmodel”  og  ”den  universelle  skattefinansierede  

(7)

traktatartikler,  forordninger,  direktiver  samt  afgørelser  fra  Domstolen),  der  ikke  har  direkte   relevans  for  de  to  udvalgte  cases.  

 

Afhandlingen  vedrører  Danmark  og  den  danske  velfærdsmodel  og  inddrager  på  denne   baggrund  derfor  ikke  andre  medlemslande  foruden  i  et  begrænset  omfang  ved  brugen  af   eksempler.  

1.3  Begrebsafklaring  

Socialpolitik.  Begrebet  socialpolitik  kan  både  anvendes  snævert  og  bredt.  Den  snævre   anvendelse  af  begrebet  vedrører  det  område,  ”som  bestemte  dele  af  centraladministrationen   (fx  Socialministeriet)  i  praksis  beskæftiger  sig  med”  (Olsen  &  Rasmussen,  2011:67).  Omvendt   vedrører  den  brede  definition  af  begrebet  ”foruden  socialpolitikken  i  snæver  forstand  også   arbejdsmarkedspolitikken,  sundhedspolitikken  samt  elementer  af  skattepolitikken,  

boligpolitikken  og  undervisningspolitikken”  (Ibid.).  I  denne  afhandling  anvendes  begrebet  i   den  brede  forstand,  som  er  defineret  her  ovenfor.  

 

Velfærdspolitik.  Begrebet  velfærdspolitik  hører  under  det  socialpolitiske  begreb  defineret   ovenfor  og  forstås  i  denne  afhandling  som  de  politikker,  der  vedrører  sociale  ydelser  inden  for   velfærdsstaten.  

 

Velfærdsstat.  I  denne  afhandling  anvendes  Jørgen  Elm  Larsen  &  Iver  Hornemann  Møllers   (herefter  Larsen  &  Møller)  brede  definition  af  begrebet  velfærdsstat.  Ifølge  dem  angiver   velfærdsstatsbegrebet  helt  overordnet,  ”at  denne  statstype  er  rettet  mod  at  fremme  alle   samfundsmedlemmers  sociale  interesser”  (Larsen  &  Møller,  2011:38).  Dette  indebærer,  at   velfærdsstaten  sikrer  borgernes  sociale  rettigheder,  samtidig  med  at  den  generelt  sørger  for   at  opretholde,  men  også  forbedre,  velfærden  for  borgerne  på  tværs  af  samfundsgrupper   (Ibid.:39).  

 

Unionsborger.  I  Opholdsdirektivets  artikel  2,  nr.  1  betegnes  unionsborger  som  ”enhver   person,  der  er  statsborger  i  en  medlemsstat”  (Europa-­‐Parlamentet  &  Rådet,  2004a).  

 

(8)

Europæisering.  I  denne  afhandling  defineres  europæisering  efter  Kelstrup  og  medforfatteres   definition  (Kelstrup,  Martinsen,  &  Wind,  2012:375):  

”Den  proces,  der  fører  til  national  forandring,  samt  den  forandring,  der  indtræffer   i  national  politik,  forvaltning  og  retsdannelse,  nationale  ideer,  normer  og  

principper,  administrative  praksisser,  interesser  og  politiske  systemer,  og  som  er   forårsaget  af  den  europæiske  integrationsproces.”  

1.4  Afhandlingens  struktur  

Afhandlingen  består  af  ti  kapitler  med  tilhørende  underafsnit.  Kapitel  1  udgør  indledningen,   mens  kapitel  2  præsenterer  det  metodiske  felt  samt  undersøgelsesdesign.  Kapitel  3  

gennemgår  og  diskuterer  den  anvendte  teori  europæiseringsstudiet  mens  kapitel  4,  5  og  6   omhandler  de  tre  områder,  der  er  nødvendige  i  forhold  til  forståelsesrammen  for  emnefeltet.  

Nærmere  bestemt  gennemgår  kapitel  4  den  fri  bevægelighed  inden  for  det  indre  marked,   arbejdskraftens  fri  bevægelighed,  princippet  om  ikke-­‐diskrimination  samt  den  sociale   dimension  i  EU  i  forhold  til  arbejdskraftens  fri  bevægelighed.  Kapitel  5  behandler  de  to   forskellige  demokratimodeller  (konstitutionelt  demokrati  og  flertalsdemokrati)  samt  

Domstolens  virke  og  kritikken  af  denne,  mens  kapitel  6  gennemgår  velfærdsmodellerne  i  EU,   de  to  forskellige  socialpolitiske  grundprincipper  og  de  to  forskellige  logikker  samt  

»generationskontrakten«.  På  baggrund  af  de  forudgående  kapitler  vil  kapitel  7  og  8  bestå  af  en   analyse  af  henholdsvis  SU-­‐sagen  og  børnecheck-­‐sagen,  mens  kapitel  9  diskuterer  analyserne  i   forhold  til  problemformuleringen.  Kapitel  10  indeholder  afhandlingens  konklusion.

(9)

2.  Metode  

Jeg  vil  i  dette  kapitel  redegøre  for  valg  af  henholdsvis  teori,  metode  og  empiri  samt   sammenhængen  mellem  disse.  

2.1  Teori  

Afhandlingens  problemformulering  omhandler  hvordan  den  danske  velfærdsmodel  påvirkes   af  arbejdskraftens  fri  bevægelighed  og  princippet  om  ikke-­‐diskrimination.  Til  at  analysere   denne  påvirkning  anvendes  i  denne  afhandling  europæiseringsstudiet.  Dette  skyldes,  at   europæiseringsstudiet  først  og  fremmest  beskæftiger  sig  med,  hvad  der  sker,  efter  en   beslutning  er  truffet,  eller  en  dom  er  afsagt  på  EU-­‐niveau,  og  altså  netop  vedrører,  hvordan   EU-­‐integrationen  påvirker  medlemsstaterne  (Kelstrup  et  al.,  2012:372).  Således  er  

europæiseringsstudiet  yderst  relevant  og  anvendeligt,  da  det  har  redskaberne  til  netop  at   undersøge  denne  afhandlings  problemformulering  og  genstandsfelt:  forholdet  mellem  årsag   (den  uafhængige  variabel:  SU-­‐sagen  og  børnecheck-­‐sagen)  og  effekt  (den  afhængige  variabel:  

graden  af  påvirkning  af  den  danske  velfærdsmodel).  

2.2  Metode  

I  lyset  af  ovenstående  er  denne  afhandling  derfor  bygget  op  om  et  

europæiseringsundersøgelsesdesign,  der  er  inddelt  i  tre  faser.  I  første  fase  fastlægges   karakteristikaene  for  det,  der  antages  at  være  EU-­‐årsagen  og  dermed  den  uafhængige   variabel.  Dette  er  i  denne  afhandling  Domstolens  præjudicielle  afgørelse  i  SU-­‐sagen  og  

Kommissionens  meddelelse  via  projektet  EU  Pilot5  i  børnecheck-­‐sagen.  Næste  fase  indebærer   en  fremsættelse  af  de  mellemliggende  variabler,  hvor  betydningen  af  disse  ønskes  undersøgt.  

I  denne  afhandling  anvendes  følgende  fire  mellemliggende  variabler:  1)  politisk,  institutionel   kapacitet,  2)  politisk,  institutionel  tradition,  3)  veto-­‐  og  medieringspunkter  samt  4)  

efterlevelseskultur.  Tredje  og  sidste  fase  indebærer  en  analyse  af  graden  af  forandring,  de  to   cases  har  medført,  og  dermed  hvorvidt  der  er  sket  en  europæisering  i  de  to  tilfælde  –  den   afhængige  variabel.  

 

Som  det  fremgår  af  ovenstående  undersøgelsesdesign,  vedrører  første  fase  i  designet  EU-­‐

årsagen  –  den  uafhængige  variabel.  I  denne  afhandling  er  der  valgt  to  uafhængige  variabler    i                                                                                                                  

5  Det  forklares  i  detaljer  i  henholdsvis  afsnit  7.1.1  og  8.1.1,  hvad  en  præjudicielle  afgørelse  og  EU  Pilot  er.  

(10)

form  af  to  cases:  SU-­‐sagen  og  børnecheck-­‐sagen.  Dette  betyder,  at  afhandlingen  er  bygget  op   om  henholdsvis  et  europæiseringsundersøgelsesdesign  og  et  kvalitativt  studie  af  de  to  cases.  

Casestudiet  er  valgt  ud  fra  en  antagelse  om,  at  et  komplekst  spørgsmål,  således  som  det  er   tilfældet  med  denne  afhandlings  problemformulering,  nødvendiggør  et  detaljeret  og   dybdegående  casestudie.  Samfundsforskeren  Bent  Flyvbjerg,  der  har  forsket  i  

anvendeligheden  af  casestudier,  skriver,  at  ”en  videnskabelig  disciplin  uden  et  stort  antal   omhyggeligt  udførte  casestudier  […]  er  en  disciplin  uden  systematisk  produktion  af   eksemplarer,  og  en  disciplin  uden  eksemplarer  mangler  gennemslagskraft”  (Flyvbjerg,   2010:463).  Dermed  giver  casestudierne  i  denne  afhandling  en  kontekstafhængig  viden  og  er   således  et  bidrag  til  den  videnskabelige  disciplin  europæiseringsstudiet.  

 

Det  er  dog  vigtigt  i  denne  sammenhæng  at  understrege,  at  casestudierne  i  denne  afhandling   ikke  er  udtømmende,  og  derfor  heller  ikke  skal  ses  som  et  absolut  og  endegyldigt  svar  på   påvirkningen  af  dansk  velfærdspolitik  og  dermed  den  danske  velfærdsmodel.  Sammenspillet   mellem  EU  og  Danmark  er  dynamisk,  hvilket  indebærer,  at  iagttagelser  og  konklusioner   baseret  på  analysen  kan  ændre  sig  over  tid.  Hvad  den  danske  regering  har  valgt  at  gøre  i  dag   som  reaktion  på  en  EU-­‐beslutning,  kan  således  ændres  senere  hen,  hvilket  gør  

undersøgelsesfeltet  dynamisk.  Alligevel  kan  casestudierne  i  denne  afhandling  bidrage  med  et   indblik  i,  hvordan  EU-­‐beslutninger  vedtaget  på  europæisk  plan  –  og  dermed  EU-­‐integrationen   –  påvirker  Danmark  og  særligt  den  danske  velfærdsmodel,  som  er  genstandsfelt  for  denne   afhandling,  samt  vise  hvilke  mellemliggende  variabler,  der  har  indflydelse  på  Danmarks   efterlevelse  af  EU-­‐beslutninger.  Altså  skal  denne  afhandling  ses  som  et  bidrag  til  det  allerede   omfattende  studie  af  europæisering.  

2.3  Empiri  

De  to  cases  er  valgt  ud  fra  to  kriterier.  For  det  første  skal  casene  vedrøre  velfærdspolitik,   således  at  det  er  muligt  at  analysere  påvirkningen  i  forhold  til  den  danske  velfærdsmodel.  For   det  andet  er  casene  valgt  ud  fra,  at  de  specifikt  vedrører  danske  forhold,  idet  fokus  for  denne   afhandlings  problemformulering  er  påvirkningen  af  den  danske  velfærdsmodel.  Derfor     omhandler  casene  specifikke  danske  velfærdsydelser:  den  danske  SU  og  den  danske   børnecheck.  Eftersom  velfærdspolitikkerne  i  medlemslandene  adskiller  sig  betydeligt  fra   hinanden,  er  det  nyttigt,  at  casene  er  direkte  anvendelige  i  forhold  til  Danmark,  og  at  der  

(11)

således  ikke  først  skal  identificeres  lighedspunkter  mellem  fx  en  tysk  velfærdsydelse  og  en   dansk  velfærdsydelse.  

 

Børnecheck-­‐sagen  er  desuden  valgt,  fordi  den  giver  et  indblik  i  korrespondancen  mellem  EU  (i   dette  tilfælde  Kommissionen)  og  Danmark.  En  korrespondance  der  normalt  er  fortrolig,  men   som  i  børnecheck-­‐sagen  blev  offentliggjort  efter  først  at  have  været  fortrolig.  Således  er  det   muligt,  at  identificere  de  specifikke  argumenter  fra  Kommissionens  side,  samt  se  på  hvilken   baggrund  Kommissionen  har  rettet  henvendelse  til  Danmark.  Begge  er  forhold  regeringen   normalt  refererer  til  i  et  offentligt  notat,  men  hvor  regeringen  har  mulighed  for  at  

tilbageholde  informationer  for  offentligheden.  

 

Afhandlingen  bygger  på  et  kvalitativt  casestudie,  men  anvender  i  enkelte  tilfælde  kvantitativ   data  primært  i  form  af  statistik,  som  fx  i  SU-­‐sagen.  Anvendelsen  af  kvantitativ  data  skyldes,  at   denne  data  kan  være  med  til  at  belyse  udviklingen  i  SU-­‐sagen  og  herunder  konkret,  hvorvidt   der  er  sket  en  stigning  i  antallet  af  EU-­‐borgere,  der  modtager  SU  på  baggrund  af  SU-­‐sagen.  

Denne  belysning  ville  ikke  være  mulig  uden  inddragelsen  af  de  kvantitative  data.

(12)

3.  Teori  

For  at  muliggøre  en  analyse  af  problemformuleringen  anvendes  som  nævnt  

europæiseringsstudiet,  der  vil  blive  beskrevet  i  det  følgende.  Det  er  i  den  forbindelse  vigtigt  at   understrege,  at  der  ved  nedenstående  beskrivelse  og  gennemgang  af  europæiseringsstudiet  er   tale  om  resuméer  af  hovedtankerne.  Fokus  vil  således  være  på  grundantagelserne  inden  for   europæiseringsstudiet  samt  de  aspekter,  der  har  særlig  relevans  for  afhandlingens  

genstandsfelt  og  problemformulering.  

3.1  Europæiseringsstudiet  

Studiet  af  EU  har  frem  til  1990’erne  overvejende  fokuseret  på  processer  og  institutioner  på   EU-­‐niveau  samt  de  bagvedliggende  mellemstatslige  og  overnationale  dynamikker.  I  studiet  af   EU  har  særligt  de  klassiske  integrationsteorier  været  dominerende  som  fx  

neofunktionalismen  og  intergovernmentalismen.  Derimod  er  konsekvenserne  af  EU-­‐

integrationen  på  nationalt  plan  først  blevet  et  særskilt  forskningsstudie  fra  midten  af   1990’erne  og  fremefter  –  det  såkaldte  europæiseringsstudie  (Kelstrup  et  al.,  2012:371).  

 

Europæiseringsstudiet  angår  de  tilpasningsprocesser  og  forandringer,  der  på  nationalt  niveau   indtræffer  som  følge  af  den  europæiske  integration  (Ibid.).  Det  vil  sige,  at  

europæiseringsstudiet  først  og  fremmest  beskæftiger  sig  med,  hvad  der  sker,  efter  en   beslutning  er  truffet,  eller  en  dom  er  afsagt  på  EU-­‐niveau  –  altså  hvordan  EU-­‐integrationen   påvirker  medlemsstaterne  (Ibid.:372).  Det  betyder,  at  EU-­‐integrationens  output  i  

europæiseringsstudiet  gøres  til  input  for  den  efterfølgende  nationale  proces,  hvorfor   europæiseringsstudiet  omhandler  analyser  af  effekt  samt  EU-­‐forårsaget  forandring   (Ibid.:371-­‐373).  

 

Empiriske  studier  viser,  at  en  EU-­‐beslutning  vedtaget  på  EU-­‐niveau  ikke  er  et  færdigt  og   endeligt  output,  men  derimod  et  output,  der  først  skal  igennem  en  national  

bearbejdningsproces,  hvor  aktører  fra  det  nationale  niveau  fortolker  og  forsøger  at  påvirke   beslutningens  endelige  betydning  i  en  national  kontekst.  Dette  medfører,  at  en  beslutning   vedtaget  på  EU-­‐niveau  kan  variere  fra  medlemsstat  til  medlemsstat,  når  den  nationale  

(13)

mediere,  forsinke,  fordreje  eller  blokere  for  EU-­‐outputtets  gennemførelse  på  nationalt  niveau   (Ibid.:379).  

 

I  europæiseringslitteraturen  findes  en  række  variabler,  som  alle  kan  hjælpe  til  at  belyse,   hvordan  EU-­‐integrationen  påvirker  medlemsstaterne  –  i  denne  afhandling  den  danske   velfærdsmodel  –  og  dermed  hvordan  SU-­‐sagen  og  børnecheck-­‐sagen  politisk  er  blevet   modtaget  og  håndteret  i  Danmark.  Disse  variabler  kan  samlet  vises  som  følgende   kausalitetskæde:  

 

Kilde:  egen  figur  

Figur  1    

Anvendelsen  af  europæiseringsstudiet  i  denne  afhandling  gør  det  altså  muligt  at  fokusere  på   de  to  cases’  påvirkning  af  og  konsekvenser  for  den  danske  velfærdsmodel,  hvilket  netop  er   det,  denne  afhandling  ønsker  at  undersøge.  

3.1.1  Uafhængig  variabel:  casestudierne  

De  uafhængige  variabler  udgør  her  casestudierne  af  henholdsvis  SU-­‐sagen  og  børnecheck-­‐

sagen,  der  begge  er  en  del  af  den  danske  velfærdspolitik  og  centrale  elementer  i  den  danske   velfærdsmodel.  

3.1.2  De  mellemliggende  variabler  

Som  europæiseringsstudiet  har  udviklet  sig,  er  der  fra  forskere  kommet  mange  bud  på,  hvilke   mellemliggende  variabler,  der  gør  sig  gældende  og  har  indflydelse  på  den  nationale  

gennemførelse  af  en  EU-­‐beslutning  (Kelstrup  et  al.,  2012:381).  I  denne  afhandling  bruges  den   sammenfatning  af  mellemliggende  variabler,  som  Kelstrup  et  al.  har  lavet.  De  opstiller  

følgende  fire  variabler  (Ibid.):  

Uaqhængig  variabel:    

De  to  casestudier   Mellemliggende  variabler   Aqhængig  variabel:  

Forandring  af  national   politik  

(14)

1. Politisk,  institutionel  kapacitet   2. Politisk,  institutionel  tradition   3. Veto-­‐  og  medieringspunkter   4. Efterlevelseskultur  

Karakteristikaene  for  disse  fire  mellemliggende  variabler  vil  blive  beskrevet  i  de  følgende   afsnit.  

3.1.2.1  Den  politiske,  institutionelle  kapacitet  

Den  første  mellemliggende  variabel  er  den  politiske,  institutionelle  kapacitet.  Denne  betinger,   i  hvilket  omfang  den  strukturelle  organisering  i  et  medlemsland  understøtter  eller  hindrer  en   gennemførelse  af  en  bestemt  EU-­‐beslutning  (Kelstrup  et  al.,  2012:381).  I  den  forbindelse  er   det  nyttigt  at  se  på  henholdsvis  enhedsstater  på  den  ene  side  og  føderale  stater  eller  stater   med  en  høj  grad  af  regional  autonomi  på  den  anden  side,  da  det  har  indflydelse  på  landets   politiske,  institutionelle  kapacitet.  

 

Enhedsstaterne  har  ”en  stærk  koncentration  af  magt  hos  den  udøvende  magt”  (Ibid.),  hvilket   betyder,  at  disse  lande  som  udgangspunkt  har  den  nødvendige  administrative  og  

institutionelle  kapacitet  til  at  gennemføre  EU-­‐beslutninger  og  dermed  har  en  høj  grad  af   politisk,  institutionel  kapacitet.  Til  kategorien  af  enhedsstater  hører  blandt  andet  

Storbritannien,  Frankrig  og  Danmark.  Det  er  dog  vigtigt  at  gøre  opmærksom  på,  at  selvom   Danmark  hører  til  denne  gruppe  af  enhedsstater,  så  medvirker  traditionen  for  

mindretalsregeringer,  at  den  udøvende  magt  er  nødsaget  til  at  tilgodese  både  sit   parlamentariske  grundlag  og  til  tider  også  oppositionen,  hvis  den  skal  gennemføre  EU-­‐

beslutninger  (Ibid.).  Dertil  skal  det  påpeges,  at  trods  den  høje  grad  af  politisk,  institutionel   kapacitet,  samt  den  vertikale  magtdeling  i  enhedsstater,  der  som  udgangspunkt  gør  det  lettere   at  implementere  EU-­‐beslutninger,  ikke  betyder,  at  en  given  EU-­‐beslutning  kan  implementeres   helt  uden  udfordringer  i  enhedsstaterne  (Ibid.:382).  Det  skyldes,  at  ingen  af  

medlemsstaternes  nationale  forvaltninger  har  så  entydige  myndighedshierarkier  (Beck  

Jørgensen,  2003:96),  at  beslutninger  kan  gennemføres  helt  uden  at  blive  mødt  med  reaktioner   fra  blandt  andet  ministerier  eller  underliggende  forvaltningsniveauer  (Kelstrup  et  al.,  

2012:382).  

(15)

Den  anden  kategorisering  af  stater  er  de  føderale  stater  eller  stater  med  en  høj  grad  af   regional  autonomi.  Denne  gruppe  tæller  blandt  andet  Spanien  grundet  en  omfattende   spredning  af  magten  og  Tyskland  grundet  Ländernes  stærke  kompetencer.  Disse  staters   indenrigspolitiske  semi-­‐suverænitet  har  konsekvenser  for  gennemførelsen  af  EU-­‐

beslutningerne,  idet  evnen  til  at  implementere  EU-­‐beslutninger  er  betinget  af  den  vertikale   magtdeling  i  staterne  (Ibid.).  

3.1.2.2  Den  politiske,  institutionelle  tradition  

Den  anden  mellemliggende  variabel  er  den  politiske,  institutionelle  tradition.  Denne   bestemmer  graden  af  overensstemmelse  mellem  en  EU-­‐beslutning  og  den  tilsvarende   nationale.  Det  vil  altså  sige,  at  den  politiske,  institutionelle  tradition  omhandler,  hvorvidt  en   EU-­‐beslutning  stemmer  overens  med  de  eksisterende  nationale  regler.  Den  politiske,  

institutionelle  tradition  er  derfor  afgørende  for,  hvordan  der  reageres  på  en  EU-­‐beslutning  på   nationalt  niveau.  Det  betyder  også,  at  hvis  en  EU-­‐beslutning  –  altså  integrationens  output  –  er   i  modstrid  med  de  ”eksisterende  nationale  institutionelle  traditioner  og  interesser”  (Kelstrup   et  al.,  2012:382)  og  derfor  ikke  passer  ind  i  rammerne  af  den  politiske,  institutionelle  

tradition,  vil  den  pågældende  beslutning  højst  sandsynligt  opleve  modstand  ved   gennemførelsen  i  national  lovgivning  (Ibid.).  

 

Da  netop  den  politiske,  institutionelle  tradition  vedrører  graden  af  overensstemmelse  mellem   EU-­‐beslutninger  og  de  tilsvarende  nationale,  er  hypotesen  om  »fit/misfit«  relevant  at  

inddrage  her  for  efterfølgende  at  blive  inddraget  aktivt  i  analysen  af  de  to  cases.  

3.1.2.2.1  Hypotesen  om  »fit/misfit«  

Hypotesen  om  »fit/misfit«  vedrører  graden  af  pres  for  forandring,  som  EU-­‐integrationen   udøver  mod  medlemsstaterne.  Mens  »fit«  vil  sige  graden  af  overensstemmelse,  så  vil  »misfit«  

modsvarende  sige  graden  af  uoverensstemmelse  –  det  er  graden  af  »fit/misfit«,  der   bestemmer  graden  af  pres  for  forandring  (Kelstrup  et  al.,  2012:378).  

 

Som  nævnt  er  »fit«  et  udtryk  for,  at  der  findes  en  høj  grad  af  overensstemmelse  mellem  EU’s   regler,  normer  samt  procedurer  og  de  tilsvarende  nationale.  Det  betyder  derfor  også,  at  der   ikke  vil  være  et  forandringspres  mod  den  pågældende  medlemsstat,  og  det  forventes  derfor   heller  ikke,  at  der  vil  finde  en  forandring  sted  på  nationalt  plan.  Er  der  derimod  en  høj  grad  af  

(16)

uoverensstemmelse  mellem  EU’s  regler,  normer  samt  procedurer  og  de  tilsvarende  nationale,   som  »misfit«  er  et  udtryk  for,  så  skaber  det  et  højt  forandringspres  på  nationalt  niveau,  og  der   vil  derfor  tilsvarende  være  en  forventning  om,  at  der  ved  »misfit«  vil  finde  en  høj  grad  af   forandring  sted  (Börzel,  1999:574-­‐575;  Kelstrup  et  al.,  2012:378).  

 

Som  Kelstrup  et  al.  beskriver  det,  er  hypotesen  om  »fit/misfit«  blevet  kritiseret  for  at  være  for   simpel,  da  den  ikke  tager  højde  for  andre  mellemliggende  variabler,  som  kan  være  med  til  at   påvirke  den  forandring,  som  bliver  det  endelige  resultat  af  europæiseringsprocessen  

(Kelstrup  et  al.,  2012:378).  Trods  den  simple  karakter,  som  hypotesen  om  »fit/misfit«  

kritiseres  for  at  have,  så  finder  jeg  alligevel  hypotesen  anvendelig.  Dels  fordi  den  viser,  at  de   nationale  institutioners  kendetegn  er  afgørende  for  forandringspresset,  som  erfares  på   nationalt  plan  og  dermed  eventuelt  den  forandring,  som  finder  sted  nationalt,  såfremt  der  er   en  høj  grad  af  uoverensstemmelse  (Ibid.).  Dels  fordi  denne  hypotese  ikke  udgør  den  eneste   mellemliggende  variabel  i  afhandlingen,  hvilket  sikrer  en  nuancering  i  variabler,  idet  flere   forskellige  mellemliggende  variabler  danner  grundlaget  for  analysen.  

3.1.2.3  Veto-­‐  og  medieringspunkter  

Den  tredje  mellemliggende  variabel  er  veto-­‐  og  medieringspunkter.  Denne  mellemliggende   variabel  er  central  for  forståelsen  af,  hvordan  en  EU-­‐beslutning  modtages  på  nationalt  plan  –   altså  om  den  vil  mediere  eller  møde  modstand.  Vetopunkter  forekommer,  når  afgørende   nationale  aktører,  som  fx  oppositionen,  presse,  embedsmænd  eller  interesseorganisationer,   formår  at  mobilisere  opbakning  til  at  opponere  mod  en  given  EU-­‐beslutning,  som  kan   resultere  i  en  blokering  af  en  effektiv  gennemførelse  af  den  pågældende  beslutning   (Dimitrova  &  Steunenberg,  2000:215;  Haverland,  2000:3-­‐5;  Kelstrup  et  al.,  2012:382).  

 

Mens  interesseorganisationer  kan  være  en  blokerende  faktor  for  en  effektiv  implementering   af  en  EU-­‐beslutning,  kan  de  også  agere  som  det  modsatte  –  det  der  kaldes  medieringspunkter.  

Dette  indebærer,  at  interesseorganisationerne  gør  opmærksom  på,  når  en  given  EU-­‐

beslutning  ikke  er  blevet  implementeret  korrekt  enten  af  det  politiske  eller  det  administrative   niveau  på  nationalt  plan  (Kelstrup  et  al.,  2012:383;  Martinsen,  2007:548).  I  sådanne  tilfælde   bidrager  interesseorganisationerne  til  sikringen  af,  at  en  EU-­‐beslutning  implementeres   korrekt,  såfremt  dette  ikke  var  tilfældet  til  at  begynde  med.  Interesseorganisationerne  kan  

(17)

altså  presse  den  pågældende  medlemsstat  til,  at  EU-­‐beslutningen  føres  ud  i  livet  på  nationalt   plan  (Kelstrup  et  al.,  2012:383).  

3.1.2.4  Efterlevelseskultur  

Den  sidste  mellemliggende  variabel  er  efterlevelseskultur.  Denne  antages  som  de  foregående   tre  mellemliggende  variabler  at  være  af  afgørende  betydning  for,  hvorvidt  en  EU-­‐beslutning   implementeres  korrekt,  og  om  beslutningen  møder  modstand  på  nationalt  plan.  Denne   mellemliggende  variabel  indebærer,  at  de  administrative  og  politiske  normer,  der  hersker  i   medlemsstaterne,  danner  en  såkaldt  efterlevelseskultur.  Denne  efterlevelseskultur  er   afgørende  for,  hvordan  de  enkelte  medlemsstater  forholder  sig  til  deres  

medlemsskabsforpligtigelser,  og  dermed  hvorvidt  EU-­‐beslutningerne  implementeres  korrekt  i   den  nationale  lovgivning  (Kelstrup  et  al.,  2012:383).  

 

For  at  kunne  illustrere  Danmarks  efterlevelseskultur  og  kategorisere  denne  i  forhold  til  de   øvrige  EU-­‐medlemslande,  gøres  der  i  det  følgende  brug  af  de  fire  idealtyper  for  »world  of   compliance«  opstillet  af  professor  Gerda  Falkner  (herefter  Falkner)  og  medforfattere.  

3.1.2.4.1  »World  of  compliance«  

De  fire  idealtyper6  er  opstillet  ud  fra  en  tese  om,  at  staternes  nationale  præferencer  og   ideologier  er  af  afgørende  betydning  i  forhold  til  deres  evne  til  at  implementere  EU-­‐

beslutninger  (Falkner,  Treib,  Hartlapp,  &  Leiber,  2005:317).  De  fire  idealtyper  er  som  følger:  

§ »World  of  law  observance«  

§ »World  of  domestic  politics«  

§ »World  of  neglect«  

§ »World  of  dead  letter«  

Til  den  første  idealtype,  »world  of  law  observance«,  hører  de  medlemslande,  som  vælger  at   efterleve  EU-­‐beslutninger.  I  størstedelen  af  tilfældene  får  mulige  oppositioner  imod  en  given   EU-­‐beslutning  ikke  indflydelse  på  landets  efterlevelse  af  EU-­‐beslutningen  –  kun  i  sjældne   tilfælde  efterleves  EU-­‐beslutningerne  ikke  (Ibid.:321-­‐323).  Danmark,  Sverige  og  Finland  hører   ifølge  Falkner  et  al.  ind  under  denne  idealtype  (Ibid.:313-­‐333).  

                                                                                                               

6  De  tre  første  idealtyper  opstillet  i  punktform  ovenfor  blev  fremsat  i  2005  af  Falkner  et  al.  (Falkner,  Treib,  Hartlapp,  &  

Leiber,  2005:317-­‐341).  Disse  tre  idealtyper  blev  i  2008  suppleret  med  en  fjerde  type  »world  of  dead  letter«  af  Falkner  og   Treib  (Falkner  &  Treib,  2008:293).  

(18)

 

Til  den  anden  idealtype,  »world  of  domestic  politics«,  hører  de  medlemslande,  som  ikke   nødvendigvis  efterlever  EU-­‐beslutninger.  Disse  lande  træffer  ud  fra  en  cost-­‐benefit-­‐analyse   beslutning  om,  hvorvidt  de  ønsker  at  efterleve  den  pågældende  EU-­‐beslutning  eller  ej.  Hvis   EU-­‐beslutningen  opfattes  i  modstrid  med  landenes  nationale  interesser,  er  det  meget   sandsynligt,  at  lande  tilhørende  denne  idealtype  vælger  ikke  at  efterleve  beslutningen  

(Ibid.:323).  Tyskland,  Østrig,  Storbritannien,  Holland,  Belgien  og  Spanien  hører  ifølge  Falkner   et  al.  ind  under  denne  idealtype  (Ibid.:333-­‐335).  

 

Til  den  tredje  idealtype,  »world  of  neglect«,  hører  de  medlemslande,  som  ikke  har  en  høj  grad   af  efterlevelse.  Det  skyldes,  særligt  to  forhold.  Dels  har  landene  ikke  den  nødvendige  

administrative  og  politiske  kapacitet,  og  dels  har  de  pågældende  lande  ikke  viljen  til  eller   ønsket  om  at  efterleve  EU-­‐beslutningen  (Ibid.:323).  Grækenland,  Portugal,  Luxembourg  og   Frankrig  hører  ifølge  Falkner  et  al.  ind  under  denne  idealtype  (Ibid.:335-­‐340).  

 

Til  den  sidste  og  senest  tilføjet  idealtype,  »world  of  dead  letter«,  hører  de  medlemslande,  som   implementerer  EU-­‐beslutningerne  korrekt  i  teorien,  men  som  efterfølgende  ikke  formår  at   efterleve  den  praktiske  del  af  implementering.  Det  har  den  konsekvens,  at  borgerne  og   virksomhederne  i  de  pågældende  lande  har  umådeligt  svært  ved  at  opnå  de  rettigheder,  som   er  givet  gennem  EU-­‐beslutningerne.  De  østeuropæiske  medlemslande  tilhører  særligt  denne   idealtype.  Det  skal  dog  tilføjes,  at  efter  udvidelsen  med  denne  fjerde  idealtype  i  2008,  valgte   Falkner  &  Treib  at  flytte  Italien  og  Irland  fra  den  tredje  idealtype  »world  of  neglect«  til  denne   idealtype  (Falkner  &  Treib,  2008:298+308-­‐310).  

3.1.3  Afhængig  variabel:  forandring  af  national  politik  

Til  at  måle  omfanget  af  EU’s  påvirkning  på  et  givent  nationalt  område,  samt  i  hvilken  grad  der   er  sket  en  forandring  af  den  pågældende  nationale  politik,  har  professor  Claudio  Radaelli7   opstillet  fire  forskellige  grader  af  forandring;  tilbagetrækning,  inerti,  absorption  og  

transformation  (Radaelli,  2003:35-­‐38).  Disse  fire  forskellige  grader  af  forandring  er  

efterfølgende  blevet  suppleret  med  en  femte  –  tilpasning  –  af  Kelstrup  et  al.  De  fem  forskellige   grader  af  forandring  muliggør  at  kvalificere,  ”hvilken  form  for  effekt  EU-­‐integrationen  

(19)

medfører  på  nationalt  plan”  (Kelstrup  et  al.,  2012:376-­‐378).  I  forhold  til  afhandlingen  er  de   fem  forskellige  grader  af  forandring  således  yderst  anvendelige,  da  de  gør  det  muligt  at  måle   omfanget  af  påvirkningen  af  henholdsvis  Domstolens  præjudicielle  afgørelse  i  SU-­‐sagen  og   Kommissionens  meddelelse  i  børnecheck-­‐sagen  på  netop  de  to  områder.  En  sådan  måling  og   dermed  indplacering  i  forhold  til  de  fem  grader  muliggør  ydermere  en  vurdering  af,  hvordan   den  danske  velfærdsmodel  påvirkes.  De  fem  forandringsgrader  er  som  følger  (Kelstrup  et  al.,   2012:376-­‐378;  Radaelli,  2003:37-­‐38):  

Tilbagetrækning  er  transformationens  modstykke  og  befinder  sig  yderst  til  venstre  på   aksen  (jf.  figur  2).  Denne  omfatter  de  tilfælde,  hvor  medlemsstaterne  ikke  blot  

neutraliserer  effekten  af  påvirkningen  fra  EU  på  medlemsstaterne  og  dermed  en  EU-­‐

beslutning,  men  tilmed  forstærker  de  nationale  traditioner  eller  politiske  instrumenter   som  en  reaktion  mod  EU-­‐integrationen.  

Inerti  er  et  udtryk  for  national  forandringsresistens,  som  enten  er  begrundet  i,  at  den   pågældende  EU-­‐beslutning  er  i  fuld  overensstemmelse  med  den  nationale  politik  –   altså  at  der  er  tale  om  et  perfekt  »fit«  –  eller  fordi  medlemsstaten  har  modsat  sig  eller   ikke  kan  håndtere  den  krævede  forandring.  

Absorption  udgør  en  slags  kosmetisk  ændring,  men  berører  ikke  indholdet  af   politikområdet  eller  den  politiske  organisering  og  befinder  sig  i  midten  af  aksen.  

Tilpasning  –  er  modsat  absorption  –  et  udtryk  for,  at  de  fundamentale  politiske   præmisser  fortsat  bevares,  men  der  ændres  i  indholdet  af  det  pågældende  område.  

Transformation  indebærer  den  mest  radikale  ændring  på  nationalt  plan  og  er  placeret   i  den  højre  ende  af  aksen  (jf.  figur  2),  idet  der  sker  en  fundamental  ændring  af  

organiseringen  grundet  EU-­‐integrationen.  

   

     

Kilde:  Kelstrup  et  al.  2012:377  (bearbejdning  efter  Radaelli  2003)  

Figur  2  

Tilbagetrækning                    Inerti                    Absorption                    Tilpasning                    Transformation   –                       0                   +                       ++                       +++  

(20)

3.2  Diskussion:  europæiseringsstudiets  anvendelighed  

Som  beskrevet  i  det  foregående  vedrører  denne  afhandlings  problemformulering  forholdet   mellem  årsag  (den  uafhængige  variabel:  SU-­‐sagen  og  børnecheck-­‐sagen)  og  effekt  (den   afhængige  variabel:  graden  af  påvirkning  af  den  danske  velfærdsmodel).  For  at  kunne   undersøge  forholdet  mellem  årsag  og  effekt  fyldestgørende  er  det  imidlertid  nødvendigt  at   analysere  selve  processen,  fra  en  given  EU-­‐beslutning  er  vedtaget,  til  denne  beslutning  er   implementeret.  Netop  processen  er  fokus  for  europæiseringsstudiet,  hvilket  bidrager  med  en   række  værktøjer  og  begreber  i  form  af  mellemliggende  variabler,  således  at  det  netop  er   muligt  at  gå  i  dybden  med  og  undersøge  forholdet  mellem  årsag  og  effekt.  

Europæiseringsstudiet  er  således  opmærksom  på  de  knaster,  der  opstår  i  forbindelse  med   integreringen  af  en  given  EU-­‐beslutning  i  medlemsstaterne,  og  kan  dermed  bidrage  til  en   dybere  forståelse  af  den  uafhængige  variables  effekt  på  den  pågældende  medlemsstat  og  det   genstandsfelt,  der  undersøges.  Europæiseringsstudiet  kan  altså  bidrage  med  en  række   mellemregninger,  der  er  med  til  at  nuancere  og  forklare  forholdet  mellem  årsag  og  effekt,   ligesom  det  kan  tydeliggøre  de  problematikker,  der  eksisterer,  og  på  denne  måde  således   udgøre  et  pragmatisk  og  praktisk  værktøj.  

 

Europæiseringsstudiet  bidrager  således  ikke  med  overordnede  hypoteser  og  teorier   vedrørende  drivkræfterne  bag  selve  integrationsprocessen  inden  for  EU  (som  det  fx  er  

tilfældet  med  de  klassiske  integrationsteorier  herunder  blandt  andet  intergovernmentalismen   og  neofunktionalismen),  ligesom  studiet  heller  ikke  bidrager  med  hypoteser  og  teorier,  der   kan  forudse  den  videre  udvikling.  Studiet  kan  således  ikke  forklare  de  overordnede  politiske   konsekvenser,  som  en  given  EU-­‐beslutning  medfører  på  nationalt  plan  foruden  den  

umiddelbare  effekt,  ligesom  den  ikke  forholder  sig  til  reaktionerne,  der  kommer  efter  

europæiseringen  (graden  af  forandring)  som  fx  tilblivelsen  af  de  EU-­‐skeptiske  partier  og  ikke   mindst  opbakningen  til  dem.  

 

I  lyset  af  ovenstående  og  trods  studiets  begrænsninger  finder  jeg  europæiseringsstudiet   yderst  anvendeligt  i  forhold  til  afhandlingens  problemformulering  og  genstandsfelt,  der  netop   vedrører  forholdet  mellem  årsag  og  effekt,  herunder  processen  mellem  de  to.  Den  videre   opgave  er  nu  at  afdække  analyserammen  for  genstandsfeltet  og  problemformuleringen.

(21)

4.  Arbejdskraftens  fri  bevægelighed  og  princippet  om  ikke-­‐

diskrimination  

Formålet  med  dette  kapitel  er  at  forstå  grundlaget  for  det  indre  markeds  oprettelse,  samt   hvilke  ideer  arbejdskraftens  fri  bevægelighed  inden  for  det  indre  marked  og  princippet  om   ikke-­‐diskrimination  bygger  på,  lige  såvel  som  at  skabe  en  forståelse  for  sammenhængen   mellem  disse  og  den  sociale  dimension  i  EU.  Historien  bag  og  udviklingen  inden  for  disse  fire   aspekter  er  imidlertid  omfattende.  Jeg  vil  derfor  fokusere  på  de  væsentligste  elementer,  der  er   nødvendige  for  forståelsesrammen  og  dermed  besvarelsen  af  problemformuleringen.  

4.1  Det  indre  marked  og  den  fri  bevægelighed  

Siden  Romtraktaten  (1957)  har  realiseringen  af  et  indre  marked  været  en  helt  central   målsætning  for  EU-­‐samarbejdet.  I  juni  1985  blev  målsætningen  søgt  virkeliggjort,  og   Kommissionen  fremlagde  en  hvidbog  med  279  lovgivningsinitiativer,  som  omhandlede,   hvordan  det  indre  marked  kunne  realiseres  ved  udgangen  af  1992  ved  fjernelsen  af  

hindringer  for  varers,  personers,  tjenesteydelsers  og  kapitals  fri  bevægelighed  (Kelstrup  et  al.,   2012:66).  Mindre  end  et  år  senere  i  februar  1986  underskrev  medlemsstaterne  traktaten  om   Den  Europæiske  Fællesakt,  som  efterfølgende  trådte  i  kraft  den  1.  juli  1987.  Denne  traktat   indeholdt  en  køreplan  for  etableringen  af  det  indre  marked  og  ”målsætninger  om  med  tiden  at   udbygge  samarbejdet  med  en  møntunion  samt  en  udenrigspolitisk  og  social  dimension”  

(Ibid.:67).  

 

I  Traktaten  om  Den  Europæiske  Unions  Funktionsmåde  (herefter  TEUF),  som  indeholder   rammen  for  EU's  overstatslige  samarbejde,  står  de  interne  politikker  og  foranstaltninger   beskrevet  i  tredje  del,  afsnit  I,  herunder  disse  gældende  for  det  indre  marked.  Således   bestemmer  artikel  26,  stk.  2  TEUF,  at  ”det  indre  marked  indebærer  et  område  uden  indre   grænser  med  fri  bevægelighed  for  varer,  personer,  tjenesteydelser  og  kapital  i  

overensstemmelse  med  bestemmelserne  i  traktaterne”  (Folketingets  EU-­‐Oplysning,  2008:68).  

Foruden  denne  artikel  findes  reglerne  om  den  fri  bevægelighed  inden  for  det  indre  marked,   som  Ulla  Neergaard  og  Ruth  Nielsen  (herefter  Neergaard  og  Nielsen)  skriver,  ”navnlig  i  et   mindre  antal  bestemmelser  i  EUF-­‐traktaten,  et  stort  antal  direktiver  og  enkelte  forordninger   samt  et  meget  stort  antal  domme  fra  EU-­‐Domstolen”  (Neergaard  &  Nielsen,  2013:13).  

(22)

 

Af  de  fire  friheder  (varer,  personer,  tjenesteydelser  og  kapital)  er  det  i  denne  afhandling  den   fri  bevægelighed  for  personer  –  og  herunder  nærmere  bestemt  arbejdskraftens  fri  

bevægelighed  –  der  er  af  særlig  relevans,  hvorfor  denne  vil  blive  gennemgået  mere  detaljeret  i   det  følgende.  

4.2  Arbejdskraftens  fri  bevægelighed  

Hvad  angår  arbejdskraftens  fri  bevægelighed,  så  er  artikel  45  TEUF  den  helt  grundlæggende   bestemmelse.  Artiklen  er  ikke  blevet  ændret  indholdsmæssigt  siden  Romtraktaten  (1957)  til  i   dag  (Neergaard  &  Nielsen,  2013:142).  Af  denne  artikel  fremgår  det  af  stk.  1  og  2,  at  

arbejdskraftens  fri  bevægelighed  skal  sikres  inden  for  Unionen,  og  at  dette  ”forudsætter   afskaffelse  af  enhver  i  nationaliteten  begrundet  forskelsbehandling  af  medlemsstaternes   arbejdstagere,  for  så  vidt  angår  beskæftigelse,  aflønning  og  øvrige  arbejdsvilkår”  (Folketingets   EU-­‐Oplysning,  2008:76).  

 

I  stk.  3  i  samme  artikel  beskrives,  hvad  arbejdskraftens  fri  bevægelighed  indebærer  retten  til,   dog  med  forbehold  for  det,  der  kaldes  ordre  public.  Ordre  public  betyder  ”de  begrænsninger,   der  retfærdiggøres  af  hensynet  til  den  offentlige  orden,  den  offentlige  sikkerhed  og  den  

offentlige  sundhed”  (Neergaard  &  Nielsen,  2013:141).  Medmindre  ordre  public  findes  at  være   tilfældet,  giver  artikel  45,  stk.  3  TEUF  om  arbejdskraftens  fri  bevægelighed  ret  til:  

 

a) at  søge  faktisk  tilbudte  stillinger  

b) frit  at  bevæge  sig  inden  for  medlemsstaternes  område  i  dette  øjemed  

c) at  tage  ophold  i  en  af  medlemsstaterne  for  der  at  have  beskæftigelse  i  henhold  til  de   ved  lov  eller  administrativt  fastsatte  bestemmelser,  der  gælder  for  indenlandske   arbejdstageres  beskæftigelse  

d) at  blive  boende  på  en  medlemsstats  område  på  de  af  Kommissionen  ved  forordninger   fastsatte  vilkår  efter  at  have  haft  ansættelse  der  

 

Der  er  blevet  afsagt  et  betydeligt  antal  domme  om  arbejdskraftens  fri  bevægelighed  af  

Domstolen.  Dommene  har  blandt  andet  angået  definitionen  af  arbejdstagerbegrebet,  begrebet  

(23)

ordre  public  samt  hvornår  der  er  tale  om  en  ”offentlig  ansættelse”  (Ibid.:143).  Af  disse  tre  er   det  definitionen  af  arbejdstagerbegrebet,  der  er  helt  centralt  for  denne  afhandling.  

 

Det  er  imidlertid  ikke  entydigt  i  forhold  til  EU-­‐retten,  hvad  arbejdstagerbegrebet  indebærer.  

Dette  varierer  efter  konteksten  og  dermed  hvilket  retsområde,  det  vedrører.  I  forhold  til   artikel  45  TEUF  anses  en  arbejdstager  for  at  være  en  person,  ”der  i  en  vis  periode  præsterer   ydelser  mod  vederlag  for  en  anden  og  efter  dennes  anvisninger”  (Ibid.:147).  Tendensen  har  i   denne  sammenhæng  været,  at  den  gruppe  af  mennesker,  der  hører  under  betegnelsen  ’at   være  i  reel  beskæftigelse’,  er  blevet  afgrænset  stadigt  bredere.  Det  betyder,  at  atypiske   beskæftigelsesformer  som  fx  deltid,  arbejde  med  lav  indkomst,  tidsbegrænset  

kontraktansættelse  samt  nogle  former  for  socialt  arbejde,  nu  også  er  omfattet  af  princippet   om  arbejdskraftens  fri  bevægelighed  (Ibid.).  Domstolen  har  gentagne  gange  i  sine  

domsafsigelser  fastslået,  at  princippet  om  den  fri  bevægelighed  er  helt  fundamentalt,  og  at  det   derfor  også  er  vigtigt,  at  arbejdstagerbegrebet  fortolkes  bredt  og  ikke  snævert  (Ibid.:147-­‐

148).  

 

Den  fri  bevægelighed  og  dermed  også  arbejdskraftens  fri  bevægelighed  er  i  TEUF  knyttet  til   opbygningen  af  det  indre  marked  og  er  i  særlig  grad  forbundet  med  forbuddet  om  

diskrimination  på  grund  af  nationalitet  (Ibid.:13).  Dette  princip  om  ikke-­‐diskrimination  er  et   gennemgående  argument  i  de  to  cases  og  dermed  centralt  for  afhandlingen,  hvorfor  

princippet  forklares  i  det  følgende.  

4.3  Princippet  om  ikke-­‐diskrimination  

Princippet  om  ikke-­‐diskrimination  er  en  hjørnesten  i  forhold  til  den  fri  bevægelighed  inden   for  det  indre  marked.  Forbuddet  mod  diskrimination  er  traktatfæstet  i  artikel  18  TEUF,  hvor   det  fastslås,  at  ”inden  for  traktaternes  anvendelsesområde  og  med  forbehold  af  disses  særlige   bestemmelser  er  al  forskelsbehandling,  der  udøves  på  grundlag  af  nationalitet,  forbudt”.  Et   princip  der  understreges  flere  gange  i  TEUF.  Dette  er  blandt  andet  tilfældet  med  artikel  45,   stk.  2  TEUF  om  arbejdskraftens  fri  bevægelighed,  som  beskrevet  i  det  foregående  afsnit.  

 

Der  skelnes  i  denne  forbindelse  mellem  to  typer  diskrimination;  direkte  og  indirekte  

diskrimination.  Direkte  diskrimination  finder  sted,  når  der  stilles  højere  krav  eller  strengere  

(24)

regler  til  fx  personer  eller  selskaber  fra  andre  EU-­‐medlemsstater  end  dem,  der  stilles  til  den   pågældende  medlemsstats  egne  statsborgere  og  selskaber.  Det  betyder  altså,  at  fokus  ved   direkte  diskrimination  er  på  nationalitets-­‐  eller  oprindelseskrav  (Neergaard  &  Nielsen,   2013:31).  Indirekte  diskrimination  finder  sted,  når  forskelsbehandlingen  skyldes  

tilsyneladende  nationalitetsneutrale  kriterier,  men  hvor  disse  kriterier  medfører  forskellig   virkning  for  forskellige  nationaliteter.  Dog  er  det  her  vigtigt  at  gøre  opmærksom  på,  at  der   ikke  vil  være  tale  om  indirekte  diskrimination,  hvor  forskelsbehandlingen  forfølger  legitime   formål.  Et  klassisk  eksempel  på  dette  er  krav  til  sprog  (Ibid.).  

 

En  række  former  for  diskrimination  opfattes  som  moralsk  eller  etisk  uacceptabelt.  Det  gælder   blandt  andet  diskrimination  på  baggrund  af  etnicitet,  religion  eller  køn.  Her  adskiller  

nationalitetsdiskrimination  sig  fra  de  førnævnte  eksempler,  fordi  denne  ofte  er  blevet   anvendt  til  at  forme  og  samle  en  nation  og  dermed  beskytte  suveræne  staters  interesser.  

Trods  dette  er  princippet  om  ikke-­‐diskrimination  som  beskrevet  i  begyndelsen  af  dette  afsnit   en  hjørnesten  i  forhold  til  den  fri  bevægelighed  og  dermed  en  forskelsbehandling,  der  som   udgangspunkt  bekæmpes  (Ibid.:30-­‐31).  

4.4  Arbejdskraftens  fri  bevægelighed  og  den  sociale  dimension  

I  lyset  af  afhandlingens  problemformulering  og  fokus  er  det  nødvendigt  at  sammenholde   arbejdskraftens  fri  bevægelighed  med  den  sociale  dimension  i  EU.  Sidstnævnte  udgør  et   dilemma  i  EU,  fordi  den  sociale  dimension  på  den  ene  side  primært  er  defineret  som  et   nationalt  anliggende,  mens  der  på  den  anden  side  stærkt  tilskyndes  til  fælles  regler  grundet   stigende  økonomisk  integration  inden  for  det  indre  marked  (Abrahamson,  2011:393).  

 

Karakteren  af  samarbejdet  mellem  de  europæiske  lande  og  ikke  mindst  slutmålet  for  

samarbejdet,  der  har  udviklet  sig  siden  oprettelsen  af  Det  Europæiske  Kul-­‐  og  Stålfællesskab  i   1951,  har  været  –  og  er  i  høj  grad  stadig  –  et  stort  diskussionsemne.  Et  af  spørgsmålene  i   denne  sammenhæng  er,  om  samarbejdet  udelukkende  skal  være  et  økonomisk  samarbejde   eller  om  samarbejdet  også  skal  indebære  en  social  dimension,  og  hvad  denne  sociale   dimension  skal  omfatte.  

 

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

d e første kort eller hele spillet, e n eller to spillere eller alle spillere, og d e kan stilles under hensyntagen til regnskapets stilling eller

A) Fundament: Dette niveau beskriver kildemodellens fundament og de værdier, der ligger til grund for den praksis, der implementeres, og som bør afspejles i alle aktiviteter

Eksternt finansierede ph.d.-studerende har uden tvivl flere opgaver og har derved også sværere ved at få deres projekter til at lykkes, men gevinsten er også tilegnelse af

[r]

Anden del af artiklen viser, hvordan det civile engagement i konkrete bestyrelser i de selvejende daginstitutioner ikke kan ses som en afgrænset størrelse, men derimod får form og

struktur, proces og kultur. Empirisk bygger artikel på en lang række interviews med centrale aktører i og omkring det danske EU-formandskab foretaget siden begyndelsen af 2010

Hvor teoriafledte matematiske modeller både kan underlægges teoretisk kontrol og empirisk kontrol, kan ad hoc mate- matiske modeller kun underlægges empirisk kontrol.. Lad

U d fra de to begreber om henholdsvis den kapitalistiske p roduktionsm åde og den enkle v areproduktion opstilles to livsformer: Den første »er karakteristisk ved