N ordisk Tidsskrift for Krim inalvidenskab 2007 K r i m i n a l p o l i t i k, k u n d s k a b o g e t i k
Afp r o f e s s o r Je s p e r Ry b e r g
The purpose o f this comment is threefold: First, to direct attention to the fa e t that a crim e p o lic y must rest upon e m p irica l as w e ll as norm ative premises. Second, to make a m inor comment regarding the considerations on evidence-based crim e p o lic y presented by Agneta Bäcklund, Finally, and most importantly, to point to one among severalpossible explanations f o r why real-life crim e p o lic y often fa ils to be evidence-based
” Kundskabsbaseret k rim in a lp o litik ” er et begreb, der ved første øjekast har en udpræget grad a f se lvfølg elig h ed knyttet til sig. N a tu rlig v is kan man diskutere, hvad der mere præ cist skal forstås ved k rim in a lp o litik , altså hvor snæ vert eller bredt dette politikom råde bør defineres. Ligeledes er det velkendt, at spørgsm ålet om hvordan man nærmere skal definere kundskab/viden, åbner for om fattende og kom plicerede diskussioner, der i sig selv udgør et helt forskningsfelt indenfor den teoretiske filo so fi. M en hvis man som udgangspunkt definerer kundskabsbaseret k rim in a lp o litik som det gøres a f A gn eta B äcklu n d, som en k rim in a lp o litik der a k tiv t søger at finde og inddrage viden om de dele a f virkeligheden, som k rim i
n a lp o litik e n vedrører, e lle r måske endnu kortere, at m an blot siger, at k rim in a l
p o litik e n b ør baseres på k rim in o lo g ie n , da v irk e r dette ganske se lvfø lg elig t. A t p o litisk e b e slu tn in g er m å inddrage og bygge på relevant viden, om de forh old beslutningerne vedrører, er oplagt. O gså når det gæ lder k rim in a lp o litik .
A t kundskabsbaseret k rim in a lp o litik ikke desto m indre er et begreb, der har en berettigelse, skyldes blandt andet, at forbindelse m ellem den p o litisk e beslut
nin gstagn in g og inddragelsen a f relevant viden, i den p o litisk e praksis har v ist sig langt m indre se lvfø lg elig . D et je g her tæ nker på, er ik k e det forhold, at der langt fra altid findes den fornødne krim inolog iske viden, eller at der kan være stor uenighed blandt krim inolog er i vurderingen a f bestemte forskningsresultater, men derim od, at p o litisk e beslutning er tages uden at inddrage k rim in o lo g is k viden, selv når en sådan fa ktisk foreligger, eller at beslutninger om man v il, træ ffes mod bedre vidende. H vordan det kan finde sted, kan der gives flere fo rk la rin g e r på.
M it sigte her, er at henlede opm æ rksom heden på en enkelt fo rk la rin g , der kan anskueliggøre, hvorledes k rim in a lp o litik efter m in vurdering ideelt set bør føres, og sam tidig supplere A gneta B äcklunds betragtninger desangående.
■ T itle in English: Crim inal Policy, Knowledge, and Ethics. O riginal in Danish.
N år blikket rettes m od kundskabsbaseret krim in a lp o litik, er det nærliggende at spørge, hvilken relation der mere præcist er m ellem kundskab/viden på den ene side og k rim in a lp o litik på den anden. Hvad betyder det, at k rim in a lp o litik er baseret på krim inolog isk viden? Svaret er lige så sim pelt, som det form entlig er velkendt. K ri- m inalpolitiken kan ikke udledes a f krim inologien. Det er en sim pel indsigt, ganske uafhæ ngigt a f hvilket handlingsfelt man befinder sig inden for, at uanset hvad man besidder a f em pirisk viden, så følger der ikke noget heraf, om hvordan v i bør handle eller hvilke beslutninger v i bør træffe. A t k rim in a lp o litik er k rim in olog isk baseret betyder derfor blot, at for så vidt som de overvejelser der leder frem til k rim in alp o litiske anbefalinger, bygger på em piriske antagelser, da bør disse antagelse så vidt m ulig t være k rim in o lo g isk velkonfirm erede. E lle r mere sim pelt udtryk: man bør sikre sig, at de em piriske antagelser man gør sig, faktisk er korrekte.
Skal man skitsere en sim pel model for hvordan en krim in a lp o litisk anbefaling ideelt set form es, da er det oplagt, at der m å være to typer antagelser tilstede. På den ene side en angivelse a f hvad det er for mål, der skal/bør opnås. A ltså hvad man kunne betegne som de normative præmisser. På den anden, inddragelse a f den viden der skal til, for at nå det mål, man har identificeret. A ltså de empiriske/kriminologiske præmisser. A t begge typer antagelser, både normative og em piriske, er afgørende for at træ ffe en krim in a lp o litisk beslutning, kan let illustreres. Antag at man overvejer, om man skal hæve strafferam m en for en bestemt type forbrydelse, for derved at b i
drage til at straffene for denne slags forbrydelse i praksis skærpes. Det man dermed må fastlægge er for det første, hvad form ålet med en sådan skærpelse er. E r et svar på dette norm ative spørgsm ål, at målet er en øget præ ventiv effekt, da rejser næste spørgsm ål sig, nem lig det rent em piriske spørgsm ål, om en skærpelse a f straffene for den pågældende forbrydelse faktisk v il have en sådan effekt. Både den normative præmis, fastlæggelsen a f hvad det er, der bør opnås eller må ses som hensigten med at straffe, og den em pirisk/krim inologisk præmis om hvorvidt målet faktisk indfries ved den ene eller anden beslutning, er altså nødvendige, for at kunne udlede hvordan man bør handle (beslutte, lovgive etc.). H vis man alene har fastlagt målet, fx at man ønsker en øget præ ventiv effekt, men ikke har noget em pirisk kendskab til hvorvidt en straffeskæ rpelse faktisk v il have denne effekt, da er ikke noget grundlag for at drage en konklusion om, hvad man bør gøre. H vis man omvendt ved, at en straffe
skærpelse v il have en øget præ ventiv virkning, men ikke har fastlagt, om en sådan effekt faktisk er ønskvæ rdig, da er der heller ikke grundlag for at udlede en p olitisk beslutning. Såvel normative som em pirisk/deskriptive præmisser er altså nødvendige, for at kunne udlede forskrifter for hvordan man bør handle (beslutte/lovgive etc.).1
Forholdet m ellem de em piriske/krim inologiske præ m isser der lig ger til grund fo r en b e slu tn in g og de norm ative præ m isser, kan således sam m enlignes m ed forholdet m ellem teo ri og observation inden fo r e m p irisk videnskab. D et er en
336 Jesper Ryberg
gam m elkendt og banal videnskabsteoretisk pointe, at der ik k e g ive r m ening at foretage em piriske observationer uden på forhånd at have en teori/hypotese, der kan anvise, h vilk e observationer der er relevante, og h v ilk e der ikke er. Et tilsva rende forhold gør sig gældende i forbindelse med k rim in a lp o litisk e beslutninger.
I principp et er der en uendelig mange em piriske observationer, man kan inddrage i forbindelse med en k rim in a lp o litisk beslutning. Først når man har fastlæ gt den norm ative præ mis, altså hvad det er, der er m ålet for ens p o litik , b liver det m uligt, at fastlæ gge h v ilk e e m p iriske data der er relevante og h v ilk e der ik k e er. H a r man fastlagt at m ålet er krim inalitetsred uktion, da v il den relevante em piri være den, som krim inolog iske præ ventionsforskning kan bidrage med. M ener man om
vendt, at det afgørende i forbindelse med straffen, er at give den k rim in e lle efter fortjeneste - h vilket er det bærende synspunkt i retrib u tivistisk straffeteori - da v il præ ventionsstudier ik k e læ ngere udgøre den relevante form fo r fo rsk n in g .2 Fastlæ ggelse a f den norm ative præ mis, altså a f hvad der er sigtet med ens p o litik , er på den måde med t il at fastlæ gge, h v ilk e krim in o lo g isk e observationer der er relevante, og derfor bør inddrages i beslutningsgrundlaget, og h vilk e der ikke er.
Så v id t en lille ideal-m odel for k rim in a lp o litis k beslutningstagning. H vad er nu pointen med disse betragtninger?
Den første pointe er at knytte en kom m entar til Agneta Båcklunds betragtnin
ger over besværlighederne ved at føre kundskabsbaseret krim in a lp o litik. Backlund anfører som een blandt flere besvæ rligheder, at forskning og viden ideelt set skal være objektiv, mens k rim in a lp o litik er værdibaseret, og at der derfor eksisterer en
” indbygget m odsæ tninger” som påvirker forudsæ tninger fo r at opnå en egentlig kundskabsbaseret k rim in a lp o litik . O m jeg forstå det korrekt, er der her tale om en m isforståelser. N år man blot indser, at såvel em piriske som norm ative præ m is
ser er afgørende fo r at kunne udlede en k rim in a lp o litik , da er der ik k e længere tale om en m odsæ tning, men b lot om to fo rsk e llig e typer a f forudsæ tninger der begge er nødvendige, og hvor de norm ative præ m isser endvidere er afgørende for at kunne fastlæ gge, h v ilk e n viden der fa k tisk er relevant. H e ri lig g e r altså ikke noget m odsæ tningsforhold.
Den anden og mere vig tig e pointe er, at understregningen a f at der skal både em piriske og norm ative præ m isser til, for at kunne udlede en k rim in a lp o litik , kan være med til at forklare hvorfo r der undertiden - nogen v ille sige ofte - føres en k rim in a lp o litik , der ikke er kundskabsbaseret. Som in d led nin g svist nævnt, kan der være mange forklarin ger på, at der t il tider træ ffes politiske beslutninger, som ik k e ind drag er den relevante k rim in o lo g isk e fo rsk n in g e lle r som d irekte træ f
fes i m odstrid m ed eksisterende k rim in o lo g isk viden. Een fo rk la rin g kan være m anglende k rim in o lo g isk kompetence. A ltså at man som p o litik e r ikke besidder et fornødent kendskab t il den relevante forskning. A nd re forklaringer er m uligvis,
at man som p o litik e r bevidst ignorerer den krim in olog iske viden, da man frygter, at den v il lede til politiske beslutninger, der er upopulæ re hos vælgerne, eller som v il m edvirke t il at besvæ rliggøre ens egen p o litisk e karriere.3 H e rtil kan tilfø je s andre m ulige forklaringer, såsom den a f Båcklund påpegede, nem lig at der til tider er et stort tidspres på den p o litisk e beslutningstager. E fte r m it skøn er a lle disse forklaringer med t il at tegne et b illed e a f virkeligheden. H e rtil kom m er im id lertid en yderligere forklarin g, som det er værd at hæfte sig ved, nem lig den fra p o litisk hånd m anglende tilb ø je lig h e d t il at indgå i mere p rin c ip ie lle norm ative betragt
ninger over, hvad der er m ålet, fo r den p o litik man fører. H v is man som p o litik e r ik k e in d la d e r sig på en konsekvent fastsæ ttelse af, hvad der er sigtet, m ed den førte p o litik , da v il man, a f de grunde jeg lige har skitseret, heller ikke have noget gru n d lag fo r at udpege h v ilk e dele a f den k rim in o lo g isk e viden, det er relevant at inddrage. E fte r m in vurdering er den udbredte tilb ø je lig h e d t il ikke at indgå i og præsentere gennem tænkte og konsistente etiske betragtninger over, hvad der udgør det bærende sigte bag ens k rim in a lp o litik , en m ulig m edvirkende årsag til at grundlaget for at efterspørge relevant k rim in olog iske forskning, og derm ed for at føre en kundskabsbaseret k rim in a lp o litik , forsvinder.
N u sagde jeg indledningsvist, og i sam klang med Backlund, at begrebet ” kund
skabsbaseret k rim in a lp o litik ” ved først b lik kan synes selvfølgeligt. M e n også, at begrebet ikke desto m indre er a f betydning, ford i en sådan p o litik i praksis har vist sig m indre selvfølgelig. Skal man give begrebet betydning som en slags appel til politikerne, da må man tillig e , på baggrund a f de her anførte overvejelser, tilfø je at en k rim in a lp o litik ikke alene bør være kundskabsbaseret - den bør tillig e være etikbaseret. D et er selvfølgeligt, at man bør inddrage relevant viden i grundlaget for sin krim in a lp o litik , men hvad der er relevant viden, er langt fra selvfølgeligt. Uden et etiske grundlag, m ister man pejlemærket for, hvilken em piri der er relevant. O g først når man inddrage såvel norm ative betragtninger som krim in olog isk viden, v il man have en fyldestgørende baggrund for at udform e en krim in a lp o litik .
Noter:
1 I teorien kan man godt forestille sig en etisk teori, der leder til en bestemt krim inalpolitisk an
befaling, uden at der inddrages nogen form for em piri. I praksis v il alle de straffeetiske teorier, der i dag diskuteres, dog inddrage em piriske præmisser, for at kunne lede frem til præcise k ri
m inalpolitiske anbefalinger, om fx hvor hårdt forskellige forbrydelser bør straffes. Dette gælder også for de mere rendyrkede retributivistiske straffeteorier, ifølg e h vilke straffes frem tidige konsekvenser, er uden betydning for straffes berettigelse.
2 Det bør dog nævnes, at en del moderne retributivister også åbner for, at straffens frem tidige konsekvenser kan spille en rolle fx i forbindelse med spørgsmålet om, hvilken type sanktion der bør anvendes; men typisk ikke når det gælder fastsættelsen a f straffes hårdhed.
338 Jesper Ryberg
3 Se i den forbindelse, M . Tonry, Punishment and Politics, W illan Publishing, Devon, 2004, chap
ter 1, eller J. Ryberg, ”K rim in alpolitik med omtanke”, J. S, Pedersen (red.) Ret og samfund 2007, Frydenlund, København, 2007. N aturligvis kan man godt hævde, at en politiker der fastlægger en bestemt krim in a lpolitik fordi den vurderes at give stemmer, har identificeret et mål, nemlig popularitet, og at der herefter inddrages den relevante viden om hvad der faktisk er populært i befolkningen. Dette viser dog blot det selvfølgelige, at det ikke er tilstræ kkeligt at fastlægge mål og m idler, for at en k rim in a lp o litik er rim elig. Vurdering a f h vilke m ål/hensigter der er rim elige, udgør naturligvis i sig selv en diskussion - og en yderst vigtig én - som dog rækker langt ud over, hvad jeg kan beskæftige mig med i denne kommentar.
Adresse:
R oskilde Universitetscenter Postboks 260
D K - 4000 R oskilde
