Udsat eller sat ud?

(1)

Udsat eller sat ud?

Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur?

(Storm P. 1940)

18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, 1

(2)

Workshop 2 – oversigt

oplæg/dialog og diskussion

• Hvem er de udsatte børn?

• Definition

• Fakta fra SFI

• Børn i sociale nødsituationer

• Pædagogens definering af udsatte børn

• Eksempler på tegn på social udsathed hos børn.

• Normalitetsbestemmelser

• Seks forståelser af det normale

• Tradition – kultur?

• Etisk grundlag – BUPL 2010

• Internationalt perspektiv

• Det moderne børneliv

• Risikofaktorer

• Identifikation af risikofaktorer

(3)

Hvem er de udsatte børn?

• Forsømte og forbryderiske børn (1905)

• Børn med behov for særlig støtte (2006)

Dagtilbudsloven

§ 1. Formålet med denne lov er at:

(…)

3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne (…)

Dagtilbudsloven, 2007

(4)

Definition

Udsathed defineres ud fra de socioøkonomiske forhold, dvs. barnets chancer for at få en normal udvikling, givet dets baggrund.

Barnets belastninger skal være af en sådan art, at det fortsat har mulighed for at få en normal udvikling, dvs. at belastningerne ikke må være

betinget af handicap eller skader, der kun kan bedres, men ikke overvindes. (Socialt udsatte børn i dagtilbud - SFI 06:21 – 2006)

… børn som lever i en udsat position og som tvunget af

omstændighederne har brug for hjælp. De befinder sig i livssituationer, der er truende for deres psykologiske og sociale udvikling med risiko for marginalisering i forhold til det omgivne samfund. (Bo, Guldager og Zeeberg 2008:13)

Personer der er ramt af social eksklusion på flere dimensioner samtidig.

(Nielsen og Rørbæk 2009)

(5)

Fakta fra SFI

• 94 % af alle 3-5 -årige og 60 % af alle 0-2 –årige i dagpasning

• Børn med svag hjemme baggrund er skævt fordelt på institutionerne.

Ca. 50 % af disse børn er koncentreret i 20 % af daginstitutionerne.

• De sociale indsatser i institutionen fungerer bedst når andelen af børn fra udsatte hjem er under 10 %.

(Socialt udsatte børn i dagtilbud - SFI 06:21 – 2006)

(6)

15 procent af alle danske børn og unge

er udsatte - Mai Heide Ottosen 2010

(7)

Børn i sociale nødsituationer

Forståelse af at børns problemer er knyttet til den aktuelle konkrete deltagelse i eget liv og reducerer derved de deterministiske og statiske forståelser.

• Livssituationen er karakteriseret ved et fravær af udviklingsbetingelser

• Fokus på barnets behov for særlig pædagogisk støtte i en kortere eller en længere periode af deres liv

Dermed kan det være børn i mange forskellige livsforhold og situationer som på forskelligvis og periodisk har problemer som de skal lære at

håndtere.

R. Mathiesen (1999)

(8)

(9)

Eksempler på tegn på social udsathed hos børn.

Tegn ved forældre

• Misbrug – møder gentagne gange påvirket frem i institutionen

• Ekstrem selvoptagethed – fokus på sig selv frem for på barnet

• Psykisk belastning – sygdom, arbejdsløshed

• Fysisk belastning – moderen udsat for vold

• Følelsesmæssig uformåenhed – systematisk adfærd, hvor barnet afvises/ignoreres, trues, beskrives krænkende, ikke trøstes

• Uforudsigelighed – barnet hentes ofte ikke fra institutionen, hentes af mange forskellige voksne

• Isolation – barnet holdes hjemme fra institution i længere perioder, hindres i samvær med andre børn uden for institutionstiden.

(10)

Tegn ved samspil med andre

• Eksempler på tegn på social udsathed hos børn.

Antisocial adfærd – aggressiv, destruktiv

• Ukritisk kontaktsøgende

• Isolation – trækker sig fra børnefællesskabet, leger kun med meget yngre børn

• Uformåenhed – kan ikke følge/være med Tegn ved vækst og påklædning (forsømmelse)

• Ikke alderssvarende vækst – vægt og højde – uden at der er organisk årsag

• Hyppigt ikke årstidssvarende beklædning

• Forsømt hygiejne – snavset, uvasket, lugter, usoigneret

• Forsømt kost – barnet er ekstremt sultent

(11)

Tegn på mishandling

• Uforklarlige blå mærker

• Uforklarlige brandsår

• Kropsmærker efter afstraffelse – bid, rivemærker, røde plamager Tegn ved barnets psykiske tilstand

• Usædvanligt frygtsomt, forstemt, forskræmt

• Indelukket

• Udsædvanligt nedtrykt, apatisk, bedrøvet

(Socialt udsatte børn - SFI 07:21 – 2007)

(12)

Børn med særlige behov

– har alle børn ikke særlige behov?

Udsatte børn

– hvem har sat dem ud?

(13)

Normalitetsbestemmelser

Normalitetsbestemmelser i pædagogisk arbejde er sociale problemer og sociale afvigelser, der ikke kan ses som givne størrelser, men derimod er nogle vilkår, tilstande og attituder, der af et givet samfund og på et givet tidspunkt opfattes som problematisk og afvigende

(Bent Madsen, 2005)

Samfundets normalitetsbestemmelser kategoriserer hvilke børn der sættes ud og hvilke børn der har særlige behov ift.

dagtilbuddet.

(14)

Seks forståelser af det

normale

(15)

Tradition

(16)

Etisk grundlag for

pædagoger – BUPL 2010

Pædagogen i professionen

• Indgå i dialog med kollegaer om etiske spørgsmål i eget og andres arbejde

• Udvise rummelighed og evne til at reflektere over egne fordomme og holdninger

• Søge ny viden…

Et gennemsnitsmenneske er, som vi forestiller os alle andre – men som vi dog i reglen selv er!

(Storm P. 1946).

(17)

Internationalt perspektiv

Strukturelt:

• Udsatte børn er udsatte fordi samfundet skaber og vedligeholder social ulighed mellem mennesker

• Fattigdom, dårlige boligforhold, manglende uddannelse,

manglende/lavlønnet arbejde, etnicitet, kultur og racetilhørsforhold Individuelt:

Barnets adfærd, udvikling og vanskeligheder

• Sociale og emotionelle tegn, lav selvværdsfølelse, aggressiv adfærd, lav impulskontrol

• Læringsmæssige tegn, forsinket sprogudvikling, kognitive problemer, problemer med skolegang

• Interaktionelle tegn, samspil mellem barn/forældre og barn/barn og barn/andre voksne

(Kirsten Elisa Pedersen, 2010)

(18)

Det moderne børneliv

Det moderne børneliv modsætter sig et monokontekstuelt perspektiv hvor der oftest kun ses på børn fra én vinkel.

• Børns liv foregår i flere og samtidige kontekster

• Børns egne tanker og følelser

Opmærksomheden på det moderne børneliv men uden at inddrage børneperspektivet skaber teorierne om ”tænkte børn”.

(19)

Risikofaktorer

opvækst med økonomisk fattigdom.

• Fattigdom defineres her ud fra et typisk mål som indkomster lig med eller under 60 pct. (EU) af medianindkomsten

I Danmark var den årlige disponible medianindkomst i 2006 på kr.

158.800,-. Efter EU’s standard er man derfor fattig, hvis man har en årlig indtægt under 95.280.

(20)

opvækst i brudte familier,

• dækker fortrinsvis over skilsmissebørn, men også familier, hvor en

forælder er død, svarpersonen adopteret eller andre lignende forhold. - ca. 15 pct. vokset op i brudte familier.

• tilstedeværelsen af alvorlig sygdom i familien, og her hovedsageligt en syg forælder.

• geografiske ustabilitet i opvækstmiljøet, den omfatter mere præcist de, som har oplevet hyppige flytninger i barndommen.

Ulighed og livsløb – SFI 03:10 2003

(21)

OBS:

• Risikofaktorer forøger alene sandsynligheden for fejludvikling, men betyder ikke, at der er kausal årsagssammenhæng mellem

tilstedeværelsen af risikofaktorer og fejludvikling.

Identifikation af udsatte børn

Det er samspillet mellem flere risikofaktorer, der udgør den potentielt største belastning.

Belastninger over lang tid er et væsentligt problem.

Social isolation fra børnefællesskabet er et relativt sikkert tegn på problemer.

(22)

Identifikation af risikofaktorer

• De fleste, som udsættes for risikofaktorer, bliver ikke fejludviklet.

• Som regel kommer der først en større forøgelse af sandsynligheden for fejludvikling, når der forekommer 2-3 risikofaktorer.

• Risikofaktorer optræder ofte i klynger.

• Nogle risikofaktorer har større betydning end andre, og forøger dermed sandsynligheden for fejludvikling mere end de andre.

• Fødselsskader er en tung risikofaktor.

• Social isolation er også en væsentlig risikofaktor.

• Det er de hyppige negative hændelser, der udgør risikofaktoren, ikke den store engangshændelse.

• Hvordan belastende begivenheder håndteres i nærmiljøet er af afgørende betydning.

• Risikofaktorers farlighed bestemmes bl.a. af den enkeltes reaktion – der er selvsagt stor forskel på, om man er åben og søger hjælp, eller om man er indesluttet eller opfarende og vred.

(23)

Diskussion

• Hvordan kan pædagogen forebygge at børn sættes ud?

• Hvorfor bliver nogle børn ekskluderet? Hvad er børnenes egne kriterier?

(24)

”Den menneskelig bevidsthed kan kun foreslå ét ideal: at forbedre det, som vi er. Kun af

virkeligheden, kan man lære hvilke forbedringer, det kræver.”

Émile Durkheim 1933; s. 435