• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
53
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Jens Sune Jakobsen : Fede tips : en vejledning til

idrætsprojekter for overvægtige børn

(2)

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(3)

FEDE TIPS

En vejledning til idrætsprojekter for overvægtige børn

Af Jens Sune Jakobsen

(4)

FEDE TIPS

er udarbejdet i december 2005 Idé, indhold og tekst

Jens Sune Jakobsen, DGI Storkøbenhavn Redigering og grafi sk tilrettelæggelse Rasmus Holmgård, hipsomhap

Foto Dan Husted

Jens Sune Jakobsen Rasmus Holmgård

Brug og print

Du må kopiere og anvende passager og formuleringer i vejledningen, lige så meget du vil, når bare formålet er fornuftigt, og du husker at angive kilden som FEDE TIPS.

En version af hele skrivelsen i pdf-format kan hentes på adressen www.playprojekt.dk/fedetips. Vær opmærk- som på, at siderne bliver skåret over, hvis du printer på A4. Det rigtige format er 21 x 21 centimeter, så det vil være en fordel at skære siderne til, før du printer. En trykt version af vejledningen kan rekvireres ved henven- delse til DGI Storkøbenhavn på storkoebenhavn@dgi.dk.

Jens Sune Jakobsen

Uddannet folkeskolelærer og bachelor i idræt, blev i 2001 ansat som idrætsansvarlig i DGI Storkøbenhavn til at repræsentere foreningen i det tværinstitutionelle behandling- sprojekt for svært overvægtige københavnske børn, ”Projekt for familier med overvægtige børn”. Jens Sune Jakobsen har siden 2002 været ansvarlig projektleder i DGI Storkøben- havns PLAY-projekt, hvis positive erfaringer han foredrager ved talrige lejligheder i hele landet.

(5)

FEDE TIPS

vejledning til idrætsprojekter for overvægtige børn

Af Jens Sune Jakobsen

(6)

Indhold

Introduktion

Forord 2

DGI Storkøbenhavn 3

Fedmefakta 4

Hvad er fedme? 4

Hvor meget vejer et overvægtigt barn? 4

Hvor omfattende er børnefedmeproblemet? 4

Hvorfor bliver man overvægtig? 4

Hvem er i størst risiko for at blive overvægtig? 5

Hvilke konsekvenser har overvægten for barnet? 5

Kan børnefedme føre til voksenfedme? 6

Bør sund kost indgå i projektet? 6

Opstart

Organisering 6

Projektets interessenter 6

Projektejerne - de økonomiske bidragsydere 6

Projektledelsen/styregruppen 8

Projektgruppen/aktivitetsudvalget 8

Projektlederen 8

Projektmedarbejdere 9

Ressourcepersoner i foreningen 9

Eksterne hjælpere 9

Brugerne af projektet 9

Projektbeskrivelsen 10

Indhold 10

Gode fi f til din projektbeskrivelse 12

Økonomi 12

Hvad koster et overvægtsprojekt? 12

Hvor fi nder man midlerne? 12

Hvordan laver man et budget? 15

Om at få budskabet ud 16

Slagplan 16

Målgruppe 17

Grafi k 17

Tekst 17

Stil og udtryk 17

Konkrete idéer 18

Distribution af materialer 19

Rekruttering 19

Hvordan rekrutterer man børnene til projektet? 19

Sundhedsplejersken 21

Folkeskolelærere 21

Praktiserende læger 21

Børnelæger 21

Sygehuset 21

Julemærkehjemmene 22

Mund til mund metoden 22

Projektstart 22

Før projektstart 22

Cafedebatten 22

Tjeklisten 23

Deltagerne 23

Projektstart 24

Opstartsmødet 24

Happening 24

Pr 24

Indhold

Instruktørerne 25

Krav til overvægtsinstruktøren 25

Rekruttering af overvægtsinstruktører 26

Uddannelse af instruktører 26

Fif til rekrutteringen 27

Aktiviteterne 27

Vigtige betragtninger 27

Et trygt miljø 27

Fællesskabsfølelse 28

(7)

Kammeratskab 28

Alsidige og sjove aktiviteter 28

Forældreinvolvering 28

FAQ 28

Hvor tykke skal børnene være? 28

Hvilke kvaliteter indeholder idrætten? 29

Hvor gamle skal børnene være? 29

Hvad er den bedste aldersspredning på holdet? 29

Skal piger og drenge være på samme hold? 29

Hvor mange børn bør der være på holdet? 30

Hvor lang tid skal projektet vare? 30

Hvor ofte bør man træne? 31

Hvordan skaffer man lokaler? 31

Hvor kan man få inspiration til aktiviteterne? 31

Hvordan kan man inddrage børnene? 32

Hvordan sikrer man børnene succesoplevelser? 32

Må børn styrketræne? 32

Hvordan sikrer man at børnene bliver sæsonen ud? 32

Fællestævner 32

Sommerlejr 32

Kost 33

Skal man inddrage kosten i projektet? 33

Tematræning 33

Inspirations-/temaaften 33

Opfølgning

Evaluering 36

Hvad er en evaluering? 36

Evalueringsplan 36

Procesevaluering og slutevaluering 36

Evalueringens fokusområder og valg af metode 37

Projektets organisering 37

Gennemførelse af dataindsamling 38

Bearbejdning, formidling og fremstilling af data 39

Forankring 39

Intet projekt uden forankring 39

En frivillig videreførelse 39

Frivillig organisering 40

Sikring af rekruttering/pr 40

Bagord 41

Flere fede tips

10 gode råd 42

Nyttige links 42

Danske links 42

Ministerier og styrelser 43

Aktivitetslinks 43

Kost og ernæring 43

Internationale links – masser af forskning 44

Litteratur 45

Register 46

(8)

Forord 2

Forord

Hvad skal vi egentlig med en vejledning?

I 2002 etablerede DGI Storkøbenhavn projektet PLAY med det formål at etablere hold med idrætsaktiviteter for over- vægtige børn i de storkøbenhavnske idrætsforeninger. Pro- jektperioden blev fastsat til to år, og løb fra den 1. august 2002 til den 1. august 2004. I denne projektperiode blev PLAY fi nansieret med midler fra Udviklingspuljen ved Folke- oplysningssekretariatet i Københavns kommune (FOS) samt af Indenrigs– og Sundhedsministeriet. Projektet gav DGI Storkøbenhavn blod på tænderne til at fortsætte med PLAY i endnu en projektperiode, og midler til denne udbygning af projektet er i 2005 blevet bevilliget af Kulturforvaltningen i Københavns Kommune.

I de år PLAY-projektet har været en del af DGI Storkøben- havn, har vi gjort vi os en lang række erfaringer om at ar- bejde med overvægtige børn i idrætten. Disse erfaringer er løbende, via foredrag, kurser og konferencer, blevet vide- regivet til dem, der ligesom os, brænder for at inddrage de overvægtige børn i idrætten. Og interessen for større indsigt har været overvældene. Et stort antal studerende, forenings- ledere, sundhedsplejersker, skolelærere, idrætskonsulenter m.fl . har deltaget i arrangementerne. Ligeledes har mange henvendt sig til PLAY i hverdagen for at tilegne sig redska- ber med henblik på selv at kunne igangsætte aktiviteter, eller for at tilegne sig mere viden om overvægtige børn. Især har mange savnet anvendelig litteratur i forhold til etablering af hold og projekter i sin helhed. Det behov er baggrunden for, at vi har besluttet at lave dette inspirationshæfte.

Formålet med nærværende skrivelse er at give nogle fede

tips til, hvordan man i foreningslivet kan etablere idrætspro- jekter for børn der er blevet overvægtige. Jeg forestiller mig ikke, at hæftet er en opskrift på ubetinget succes – dertil har vores erfaring med målgruppen været for kortvarig. Men vi har gjort os mange erfaringer undervejs, som vi har en forpligtigelse til at give videre til andre ildsjæle der gerne vil hjælpe de overvægtige børn til nogle gode oplevelser i idrætten.

De oplysninger og arbejdsmetoder, der anbefales eller refe- reres til i dette inspirationshæfte, vil naturligt bære præg af at være målrettet idrætsforeningerne. Dette betyder imidlertid ikke, at andre ikke vil kunne få gavn af de erfaringer, vi har gjort os i PLAY-projektet. Mange af de tanker og problemstil- linger, vi er stødt på før, under og efter projektet, og de ar- bejdsmetoder vi har valgt undervejs, vil i vidt omfang kunne adopteres til et hvilket som helst udgangspunkt; kommunalt, i skolesammenhæng eller i en forening.

Vi gennemgår nogle metoder, som kan virke meget basale eller ligefrem banale. Men det er vores erfaring, at det i for- eningslivet netop ikke er højtravende teori, men i stedet jord- nære, enkelte og praktisk håndterbare virkemidler, man har brug for. Og måske har man især brug for at få nedbrudt nogle af de fordomme der lever på bedste vis om overvæg- tige børns idrætsdeltagelse og mangel på samme.

Jeg håber, at du som læser vil få glæde af de erfaringer, vi har gjort os, og mod til sammen med foreningen at give dig i kast med denne samfundsmæssigt vigtige opgave.

Tak til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Københavns Kommune, der har bevilliget penge til udarbejdelsen af FEDE TIPS.

God fornøjelse med læsningen

Jens Sune Jakobsen

(9)

DGI Storkøbenhavn

DGI, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, er hovedorga- nisation for 5000 lokale foreninger som tilsammen tæller 1,3 millioner idrætsudøvere. Fundamentet er 24 amtsforeninger der optager lokale idrætsforeninger som medlemmer. DGI’s formål er ved idræt og andet kulturelt virke at styrke det frivil- lige foreningsarbejde for at fremme den folkelige oplysning.

DGI Storkøbenhavn er en af disse 24 amtsforeninger. Vi repræsenterer lokalforeninger i 11 kommuner i det storkø- benhavnske område som omfatter Ballerup, Dragør, Frede- riksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Tårnby. DGI Storkøbenhavn består af ca. 150 frivillige foreningsledere, som udvikler, planlægger og afvikler kurser, stævner og turneringer til gavn for lokalforeningers medlemmer.

Idrætsforeningerne i DGI Storkøbenhavn er kendetegnet ved fællesskab og glæde, og at alle, uanset forudsætninger, kan være med. Herudover lægger DGI Storkøbenhavn vægt på, at aktivitet handler om andet end at spille på to mål. Beho- vet for at få sig rørt, at dyrke idræt, er naturligvis drivkraften, men samværet og det sociale fællesskab er mindst lige så vigtigt.

DGI Storkøbenhavn er en af de amtsforeninger under DGI der sideløbende med de normale aktiviteter har valgt at sat- se stort på udvikling af nye projekter. Målet med projekterne er at rekruttere nye medlemmer til idrætten, samt at tilføje foreningsidrætten nye alternativer til de gængse idrætsdisci- pliner. Midlerne til disse projekter skal altovervejende fi ndes eksternt.

3 DGI Storkøbenhavn

(10)

Fedmefakta 4

Fedmefakta

Før man som forening giver sig i kast med at etablere et projekt for overvægtige børn, er det en god ide at sætte sig ind i baggrunden for, at børn bliver tykke, og i de proble- mer der følger med at være overvægtig eller fed. Det kan være en noget uoverskuelig og forvirrende opgave at skabe sig overblik over såvel baggrunden for overvægten, som de komplikationer overvægten afføder. Baggrunden for fedme er meget kompleks, og fedmeforskningen er i konstant be- vægelse.

Derfor er den opfattelse, vi i dag har af et givet emne, ikke nødvendigvis den samme i morgen, og under alle omstæn- digheder hersker der langt fra konsensus om detaljerne.

Brugen af ordet ”fakta” i afsnittets overskrift skal derfor, med al mulig respekt for de anvendte forskere, indtages med et gran salt. Brug i stedet de valgte udpluk af især nyere dansk litteratur på området, som et udgangspunkt for selv at indhente yderligere viden, evt. via de nævnte hjemmesi- der i afsnittet Tips på internettet, og i litteraturlisten bagerst i hæftet.

Hvad er fedme?

Fedme er en øget mængde kropsfedt forårsaget af en positiv energibalance. Sagt på en anden måde er indtægterne, det man indtager, større end udgifterne, det man forbrænder.

Hvor meget vejer et overvægtigt barn?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at defi nitionen på overvægt hos voksne ikke kan overføres på børn. Til voksne anvender man hovedsagligt BMI (Body Mass Index) til at estimere overvægt. BMI udregnes ved at dividere personens vægt i kilo med personens højde i meter i anden potens.

Hos voksne defi neres graden af overvægt således at BMI

>/= 25 defi neres som overvægt og BMI >/= 30 defi neres som fedme.

Hos børn er det mere vanskeligt at defi nere overvægten, da man må tage forbehold for barnets højde, alder og puber- tetsudvikling. Ønsker I derfor i jeres projekt at vurdere, om barnet er overvægtigt, og samtidig følge barnets overvægt over en tidsperiode, kan det gøres ved at udregne barnets BMI på samme vis som hos voksne, og derefter plotte disse data ind på en BMI/højde-kurve i forhold til barnets køn.

Disse vægtkurver kan hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside på adressen www.paedeatri.dk, og de forklares mere uddybende i den glimrende publikation Børn og Fed- me1 (se litteraturlisten på side 45) En mere enkel vurdering af barnets vægt i forhold til på forhånd defi nerede vægtgræn- ser kan fås ved at plotte barnets højde ind i en tabel. Denne tabel fi ndes også i Børn og Fedme.

Hvor omfattende er problemet hos danske børn?

Hvor der tidligere kun har været meget lidt data til rådighed om udbredelsen af børnefedme, kan der nu efterhånden dannes et nogenlunde billede. Som eksempel på udviklingen viser data fra københavnske skoler opgjort over de sidste 50 år, en markant stigning i forekomsten af overvægt og fedme blandt børn i alderen 6-8 år og 14-16 år2. I 2003 var 15-20

% af alle danske børn og unge overvægtige. Forekomsten af overvægt er steget til det tidobbelte i løbet af de seneste 50 år. 4-5 % af danske børn lider i dag af egentlig fedme, og alt tyder på, at fedmen med tiden bliver stadigt mere udtalt hos den enkelte.

Hvorfor bliver man overvægtig?

Der er en lang række årsager til at et barn bliver overvægtigt.

Overordnet er der nogle samfundsmæssige determinanter som har negativ indfl ydelse på barnets mulighed for at beva- re en sund vægt. På det mere nære plan er det ofte faktorer i familien, psykiske, sociale, økonomiske og ikke mindst ge- netiske, der har indfl ydelse på barnets vægt. I forhold til pro- jekter i foreningslivet er det mest hensigtsmæssigt at lægge vægt på de faktorer der inkluderer fysisk aktivitet og til dels sund kost. Omstående ses en række af de determinanter der har indfl ydelse på udvikling af overvægt.

(11)

5 Fedmefakta

• En amerikansk undersøgelse har vist, at børn med fede forældre har en fordoblet risiko for selv at blive fede som voksne, uagtet deres fedmetilstand som barn3.

• Et svensk studie af midaldrende kvinder har påvist, at om- kring en fjerdedel af dem, der var overvægtige selv, havde mindst én overvægtig forældrepart4.

• Genernes effekt kan være afhængig af, hvilke miljøpåvirk- ninger det enkelte individ er udsat for (gen/miljø-interak- tion). Barnet kan være særligt følsom over for fx kostens fedtindhold og fysisk inaktiv livsstil5.

• Risikoen for fedmeudvikling er størst hos den halvdel af befolkningen der er moderat til meget inaktiv6.

• Der er sammenhæng mellem fysisk træningstilstand og evnen til at omsætte fedt, og der er derfor indikationer på, at mangel på fysisk aktivitet disponerer til fedme7.

• Det er dokumenteret, at en stillesiddende aktivitet som tv- kiggeri blandt børn er direkte relateret til en stigning i BMI nogle år efter8.

• Danske børn i 10-12-årsalderen bruger i alt ca. 4,5 timer om dagen på elektroniske medier, mod 6 timer hos de 13-15-årige9.

• Tværsnitsstudier viser, at fede og overvægtige generelt er mindre fysisk aktive end slanke10.

• Inaktivitet fi ndes i alle socialgrupper, men der er en ten- dens til at jo lavere socialgruppe, man kommer fra, desto mere inaktiv er man11.

• 54 % af børnene fra den laveste indkomstgruppe deltager i foreningsidræt mod 88 % af børnene fra den højeste12, og børn med forældre uden erhvervsuddannelse bruger mere tid på elektroniske medier, end børn af forældre med længere uddannelser13.

Hvem er i størst risiko for at blive overvægtig?

I områder med vestlig livsstil fi ndes den største relative fore- komst af overvægt i de lavere socioøkonomiske klasser. I Danmark er der klare tegn på at dette også er tilfældet. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) fra 2002 viser en tydelig sammenhæng mellem længden af uddan- nelse og svær overvægt. Jo kortere uddannelse, desto højere forekomst af svær overvægt. Således er 14,1 % af personer med højst 9 års uddannelse svært overvægtige i forhold til 6 % af personer med mindst 15 års uddannelse.

Forekomsten af svært overvægtige voksne er således hø- jere blandt ikke-faglærte arbejdere, arbejdsløse og førtids- pensionister, end blandt funktionærer i gruppe 1 og 214. Det samme synes at være tilfældet for børn. En københavnsk undersøgelse fra 198215 viste en tydelig sammenhæng mel- lem socioøkonomisk baggrund og fedme. Hos børn af so- cialgruppe 7 (pensionister og studerende) er hyppigheden af overvægtige børn større end i andre socialgrupper. Over- vægt hos skolebørn ses især hos børn med anden værge end forældrene og hos enebørn. I en indskolingsundersø- gelse fra 1988/8916 fandt man, at overvægtige børn forekom hyppigst hos forældre uden for erhverv.

Hvilke konsekvenser har overvægten for barnet?

• Langtidsundersøgelser af overvægtige børn i Sverige vi- ser, at de langt tidligere end normalvægtige får en række sygdomme, blandt andet hjerte-/karsygdomme, sukker- syge og sygdomme i bevægeapparatet17.

• I barndommen mobbes mange tykke børn i skolen18.

• Hos børn og unge er der påvist klar sammenhæng mel- lem selvværd og graden af fedme.

• Fejlernæring kan betyde, at barnet får svært ved at kon- centrere sig og får indlæringsproblemer19.

(12)

Hvordan organiserer man et projekt for overvægtige? 6

• Er man bogligt og socialt svag, bliver man ofte betragtet som taber, og bliver derfor udstødt af det sociale fælles- skab20.

• Fede børn er ofte motorisk hæmmede, og fravælges ofte af de andre børn i leg og sport21.

• Fedme anses for grimt og selvforskyldt, og har større ne- gative sociale konsekvenser end andre kroniske lidelser som astma og muskel- og skeletsygdomme22.

Kan børnefedme føre til voksenfedme?

• Flere undersøgelser peger på, at overvægt i barnealde- ren, puberteten og ungdommen er en stor risikofaktor for overvægt i voksenalderen23-24.

• Fra treårsalderen har børnefedme i stigende grad sam- menhæng med fedme som voksen12.

• Hos fede 6-9-årige ses en syv gange øget risiko for vok- senfedme i forhold til normalvægtige børn25.

Bør sund kost indgå

i forebyggelse og behandling?

De generelle anbefalinger er, at sund kost skal indgå som et centralt emne i forebyggelse og behandling af fedme hos børn. Kosten bør følge næringsstofanbefalingerne være af- balanceret og bestå af almindelige fødevarer. Læs afsnittet om kost på side 33. Bagerst i hæftet kan du fi nde inter- netadresser, hvor du har mulighed for at fi nde mange fl ere oplysninger om overvægt og fedme.

Hvordan organiserer man et projekt for overvægtige?

At beslutte sig for at etablere et projekt for overvægtige børn i foreningen kan være en stor beslutning der kræver mange overvejelser. For nogle foreninger vil det ikke være noget særligt at tage imod denne målgruppe, men for an- dre kræver det nøje overvejelser og et opgør med traditio- nelle tænke- og handlemåder. Derfor er det tilrådeligt, at du overvejer at indhente eksterne kompetencer udover dem, foreningen i forvejen råder over. Et overvægtsprojekts suc- ces og bæredygtighed er i høj grad afhængigt af, om der er nok, der ønsker at være ”kunder” i projektet (børnene); at tilstrækkeligt mange ønsker at arbejde med og i projektet, og at der er nogle som vil støtte det økonomisk.

Projektets interessenter

De to sidste kategorier kalder vi projektets interessenter. Det er nødvendigt at etablere et tæt samarbejde imellem inte- ressentgrupperne. Mange involverede interessenter betyder mange forskellige ønsker og krav til projektet som ”mod- ydelse” for deltagelsen. Et overvægtsprojekt kræver derfor en grundig organisering, hvor der så vidt som muligt tages hensyn til alle de involveredes interesser.

De fl este relevante interessenter kan fi ndes i projektets nær- miljø, dvs. i foreningen og i lokalområdet, men i større pro- jekter kan også mere ”fjerne” interessenter indregnes. De typiske interessenter for et projekt for overvægtige børn kan illustreres som vist på fi gur 1 overfor.

Projektejerne - de økonomiske bidragsydere De økonomiske bidragsydere til et projekt kan sammen med foreningen betegnes som ejere af projektet. De stiller kapital til rådighed for projektet, og forventer derfor også at få no- get igen. Fx kan sportsforretningen, der sponsorerer trøjer

(13)

7 Hvordan organiserer man et projekt for overvægtige?

1SPKFLUMFEFMTF

LPOPNJTLF CJESBHZEFSF

WSJHF QSPKFLUFS

&LTUFSO IKMQ

#SVHFSF

3FTTPVSDF ZEFOEF QFSTPOFS 1SPKFLUMFEFS

1SPKFLU EFMUBHFSF

1SPKFLU

Figur 1. Projektets interessenter

(14)

Kom så i gang! 8 Hvordan organiserer man et projekt for overvægtige?

til et hold, rimeligvis forvente, at forretningens navn bliver nævnt både indadtil i foreningen og udadtil i evt. interviews og avisartikler. Offentlige bidragsydere kan kræve, at projek- tet opfylder nogle fastsatte målsætninger og rammer, og at projektets erfaringer opsamles til videre brug.

Projektledelsen/styregruppen

Projektledelsen eller projektets styregruppe har et vigtigt medansvar for projektets succes; de er ansvarlig over for projektejerne, og til dem refererer projektlederen. Styregrup- pen kan sammensættes af medlemmer af foreningens be- styrelse og af eksterne interessenter, fx de økonomiske bi- dragsydere og andre involverede foreninger. Styregruppen har ansvaret for at støtte projektlederen, forudse eventuelle problemer og foreslå løsninger, og samtidig følge op på frem- driften i projektet. De skal desuden sikre, at alle tilgængelige ressourcer udnyttes hensigtsmæssigt, og træffe de overord- nede beslutninger i samråd med foreningens bestyrelse og projektlederen.

Projektgruppen/aktivitetsudvalget

Hvor styregruppens primære funktion er rådgivende, er etableringen af en arbejdsgruppe, et aktivitetsudvalg eller lignende, værdifuldt for varetagelsen af den udførende del af projektet. Sammen med projektlederen kan arbejdsgrup- pen tage sig af dele af den daglige drift, men gruppen vil især være værdifuld i forbindelse med den omfattende og arbejdskrævende rekruttering af børn og instruktører, samt ved arrangementer som stævner og lejre. Arbejdsgruppen kan bestå af ildsjæle fra foreningens egne rækker og projek- tets instruktører, men det kan også være eksterne interes- senter som har lyst til at gøre et stykke arbejde.

Projektlederen

Projektlederen fungerer som den daglige, administrative le- der af projektet, og vedkommende refererer til foreningens bestyrelse via styregruppen. Lederen af mindre projekter kan

være en frivillig som udover at varetage de administrative pligter, også selv deltager som projektmedarbejder. I større projekter kan projektlederen være hel- eller deltidsansat i for- eningen. Projektlederen har en række ansvarsområder, som kan varetages alene eller sammen med andre:

Planlægning og koordinering

Projektlederen har ansvaret for, at der udarbejdes en plan for projektet, og at den nedfælles i en projektbeskrivelse.

Projektlederen har ligeledes ansvaret for den løbende ko- ordinering af projektarbejdet.

Opbygning af et rekrutteringsnetværk

En af projektlederens vigtigste opgaver er at opbygge og løbende vedligeholde et rekrutteringsnetværk, med hen- blik på at skaffe børn til aktiviteterne.

Medarbejderansvar

Projektlederen har ansvaret for instruktørernes ansæt- telse, uddannelse og almindelige ve og vel.

Økonomi

Projektlederen har ansvar for, at rammerne for projektets økonomi overholdes. Det kan med fordel foregå i samspil med foreningens kasserer eller forretningsfører.

Sikre at målsætningen nås

Det er projektlederens ansvar, at projektet holdes på rette spor med henblik på at målsætningerne nås. Det bør sik- res gennem løbende kontakt med projektets styregruppe.

Formidling af information til interessenter Projektlederen skal via møder, nyhedsbreve, artikler i for- eningsbladet, foredrag m.m. sikre, at såvel de interne som de eksterne interessenter informeres om projektets fremskridt.

Hvordan organiserer man et projekt for overvægtige? 8

(15)

Kom så i gang!

9 Hvordan organiserer man et projekt for overvægtige?

Opnå politisk indsigt

De hyppigt skiftende ”politiske vinde” kan have stor ind- fl ydelse på et overvægtsprojekt. Der kan være store poli- tiske interesser, lokalt og nationalt, i såvel projektets tilbli- velse som i det generelle arbejde med overvægt. Det kan betyde, at vigtige puljer etableres, konferencer afholdes og materiale udarbejdes. Det er projektlederens ansvar at indhente viden herom til gavn for såvel projektets delta- gere som projektet i sin helhed.

Opfølgning/evaluering

Projektlederen skal sikre at projektet løbende evalueres og tilrettes, og har ansvaret for, at projektet efter sin af- slutning evalueres efter de retningslinier der er udstukket af projektejerne. Ofte er udarbejdelse af evalueringen en nødvendighed, hvis der skal opnås ekstern støtte til pro- jektet. Læs mere om evalueringen på side 36.

Projektmedarbejdere

De projektmedarbejdere, man primært kan tale om i et idrætsprojekt, er de instruktører, der skal sørge for den ugentlige træning. Instruktørerne kan alt efter foreningens politik være frivillige eller lønnede. De er projektlederens for- længede arm i ansvaret for, at de praktiske idrætsmål udfø- res i overensstemmelse med projektets overordnede mål og delmål. Instruktørernes rolle er en af de absolut vigtigste i et idrætsprojekt, og den vil derfor blive nøjere gennemgået i et separat afsnit på side 25.

Ressourcepersoner i foreningen

Friske initiativer i foreningen følges ofte med interesse i hele foreningen, især i bestyrelsen, og tiltaget infl uerer i en el- ler anden grad foreningen som helhed. Projektet kan både give foreningen en saltvandsindsprøjtning indadtil, og samti- dig give foreningen et nyt ansigt udadtil. Projektet kan også komme til at infl uere på foreningens økonomi i såvel positiv som negativ retning, afhængigt af projektets bæredygtighed.

Projektlederen kan få brug for hjælp til en række ting, hvor andre personer i foreningen kan bidrage med ressourcer.

Det kan være i forhold til styring af projektets økonomi, hvor foreningens forretningsfører eller regnskabschef kan bistå med værdifuld assistance.

Eksterne hjælpere

Som nævnt indledningsvist er et overvægtsprojekt i høj grad afhængigt af ”teamwork”. Det gælder internt i foreningen, men især udadtil. Succesen for et projekt for overvægtige børn er primært afhængigt af, om der kommer nogle ”kun- der i butikken”, så projektet kan opnå den nødvendige bæ- redygtighed. Børnene til projektet fi ndes sjældent inden for foreningens egne rammer, og de vil skulle rekrutteres gen- nem andre kanaler. Disse kanaler beskrives nærgående i et særskilt afsnit på side 19.

Foreningen kan også få brug for specialviden udefra, hvil- ket baggrunden for nærværende vejledning er et konkret eksempel på. Denne specialviden kan indhentes via sam- arbejde med kompetencepersoner i lignende projekter. Af- hængigt af projektets størrelse og målsætninger kan der også være brug for projektmedarbejdere, som løbende eller i særlige perioder, fx sæsonstart, ansættes i en deltidsstilling som ”højre hånd” for projektlederen.

Brugerne af projektet

De absolut vigtigste personer i projektet er naturligvis de overvægtige børn. Uden børnene er alle gode intentioner og tiltag ubrugelige, og børnene er selvsagt afgørende for, om projektet bliver en succes eller en fi asko. Børnenes rolle i projektet vil gå igen i fl ere af vejledningens afsnit.

9 Hvordan organiserer man et projekt for overvægtige?

(16)

Projektbeskrivelsen 10

Projektbeskrivelsen

At udarbejde en projektbeskrivelse er en proces, som kan give grå hår på hovedet! Men det er samtidig en nyttig og givende proces, idet den bibringer muligheden for igen at vende idéerne for projektet og for at diskutere dem mellem deltagerne. Ofte er beskrivelsen et krav fra de økonomiske bidragsydere. Det giver dem en mulighed for at se dine ide- er på skrift, og for at kontrollere om dine tanker, ønsker og mål for projektet stemmer overens med retningslinierne for eventuelle puljemidler og andre sponsorater. Ikke mindst kan projektbeskrivelsen fungere som din egen guide, og være en ledetråd for dig, efterhånden som projektet skrider frem.

Indhold

Indholdet af en projektbeskrivelse afhænger af, om det dre- jer sig om et lille projekt i lokalforeningen eller et stort pro- jekt i en amtsforening eller kommune. Der fi ndes masser af litteratur som beskriver, hvordan en projektbeskrivelse kan opbygges, men de fl este projektbeskrivelser kan bygges op efter den samme skabelon:

1. Projektets titel og projektperiode

Navnet på projektet er ikke ligegyldigt! Find et godt navn, der ikke er for langt, måske siger noget om akti- viteterne, og er let at huske.

2. Projektets baggrund

Det er vigtigt at give læseren en forståelse for, hvad den aktuelle baggrund er for at starte et overvægtsprojekt i jeres forening lige nu. Giv et kort resume af projektets forhistorie. Selvom problemstillingen om den stigende overvægt efterhånden er et alment kendt problem, er det en god ide at opstille nogle få facts om ”fedmetil- standen”, bygget på aktuel viden og evidens på områ- det. Find inspiration og nyttige links i afsnittet ”Fedme- fakta” på side 4.

3. Målgruppe

Dit projekt kan have en enkelt eller fl ere forskellige mål- grupper. Giv en grundig beskrivelse af de enkelte grup- per, som projektet retter sig imod. Specifi cer køn, alder, overvægtsgrad og evt. om projektet er rettet mod ud- valgte etniske grupper.

4. Formål

Afsnittet svarer på, hvorfor projektet igangsættes. For- målet er den overordnede og langsigtede begrundelse for projektet. Formålet skal give læseren et billede af dine forventninger til projektet, og samtidig være enkelt, let at forstå og huske og ikke mindst forklare, hvilket du kan komme til at gøre mange gange!

5. Projektmål

Projektmålene beskriver, hvad der skal opnås i pro- jektets levetid, og hvordan formålet tænkes opnået.

Projektmålene skal være entydige, gerne målbare, kommunikerbare, udfordrende, tidsbaserede og ikke mindst realistiske. Sæt hellere målet lidt for lavt, end lidt for højt.

6. Succeskriterier

Succeskriterierne hænger tæt sammen med målsæt- ningen for projektet, og de indikerer om formålet er op- fyldt. De er svaret på, hvordan man (læseren, bidrag- yderen etc.) kan se, at formålet er nået. Et succeskri- terium kan være: ”Efter projektperioden har vi etableret så og så mange hold for overvægtige børn i foreningen”

eller ”Efter projektperioden har vi nedsat et aktivitetsud- valg med henblik på en varig forankring af overvægts- projektet i foreningen”. Husk, at succeskriterierne skal være konkrete og målbare.

7. Evaluering

Beskriv, hvordan succeskriterierne vil blive målt, hvor-

Projektbeskrivelsen 10

(17)

11 Projektbeskrivelsen når de bliver målt, og af hvem de bliver målt. Der er

forskellige måder at evaluere et projekt på, og derfor er det vigtigt at præcisere, hvilken metode man vælger.

Vil du procesevaluere, dvs. beskrive de arbejdsmetoder du har benyttet undervejs, eller produktevaluere, dvs.

evaluere slutproduktet? De forskellige evalueringsme- toder beskrives yderligere i et særskilt afsnit på side 36.

8. Tidsplan og milepæle

At lave et afsnit, der beskriver en tidsplan for projektet, og hvor vigtige milepæle markeres, er et meget vigtigt redskab for projektlederen, som hermed kan holde sig på rette spor igennem projektperioden. En tidsplan kan indeholde starttidspunkt, evt. faseinddeling (sæsoner), og sluttidspunkt, men også strategiske milepæle (fx stævner og kurser), tidsfrister og andet der skal over- holdes i forbindelse med projektets rettidige gennemfø- relse.

9. Aktiviteter

Beskriv i dette afsnit, hvilke idrætsaktiviteter du ønsker at lave med børnene for at nå din målsætning. Skal I spille fodbold, håndbold, dyrke gymnastik eller fore- trækker du alternative idrætsgrene? Beskriv de værdier, du ønsker træningen skal indeholde. Skal glæden være i centrum, legen, fællesskabet eller andet? Beskriv hvor mange gange om ugen, du vil træne med børnene; om du ønsker at lave ekstraordinære aktiviteter som ture og stævner, og om forældrene skal være med i aktivi- teterne. Læs mere om, hvilke aktiviteter du kan lave i afsnittet ”Aktiviteterne” på side 27.

10. Projektets interessenter

Som beskrevet i forrige afsnit kan og bør et overvægts- projekt inkludere fl ere interessenter. Beskriv derfor alle projektets vigtigste interessenter, dvs. dem der direkte

eller indirekte påvirker projektets processer eller pro- dukter.

11. Risikovurdering

At etablere et overvægtsprojekt i foreningen kan være forbundet med en vis usikkerhed om projektets udfald.

Lige så vigtigt det er at beskrive mål og succeskriterier, er det at skitsere de på forhånd kendte svagheder, ri- sici og mulige begrænsninger ved projektet. Prøv ved samme lejlighed at redegøre for, med hvilke midler for- eningen ønsker at imødegå dette.

12. Personaleressource

Prøv at skitsere, hvor meget tid projektlederen og pro- jektmedarbejderne forventes at bruge i projektet.

13. Økonomi

Der skal lægges et budget for projektet. Læs mere om, hvad det bør indeholde i afsnittet ”Økonomi” på side 12.

14. Organisation og ansvarsforhold

Redegør, evt. med udgangspunkt i modellen i forrige af- snit, for, hvordan du ønsker, at projektet skal organise- res. Beskriv, hvem der har ansvaret for hvad; funktions- og rollefordeling mellem de forskellige parter i projektet;

og sammensætning og funktion af hhv. styregruppe og referencegruppe.

15. Driftsfase/forankring

En del af formålet med et projekt er ofte at sikre en efterfølgende forankring og længeresigtet driftsfase.

Beskriv i dette afsnit, hvilke muligheder du ser for en senere forankring, og hvilke initiativer der tages i pro- jektperioden for at fremme dem.

(18)

Projektbeskrivelsen 12

Gode fi f til din projektbeskrivelse

• Gør dit forarbejde ordentligt! Ønsker du at bruge projekt- beskrivelsen til at søge penge fra en fond, en kommune- pulje eller lignende, er det en klar fordel at sætte sig ind i målsætninger, værdier og politikker i institutionerne bag midlerne inden projektbeskrivelsen udarbejdes. Ofte gør institutionerne brug af nogle værdibegreber, som det vil være smart at tage med i beskrivelsen.

• Gå ikke på kompromis! Det betaler sig i længden at bruge tid på at gøre projektbeskrivelsen lækker og informativ.

• Lad andre læse projektbeskrivelsen undervejs og ret så til.

Lav evt. en arbejdsgruppe. Lad også gerne en, der ikke har forstand på emnet, læse den. Det kan være godt at få nogle helt andre øjne på.

• Lav projektbeskrivelsen i en kvalitet og i et format, der er til at kopiere og til at sende med e-mail. Begge dele bliver sikkert nødvendigt.

• Beskrivelsen skal ikke være alt for lang. Ofte vil en for lang projektbeskrivelse ikke blive læst, og den vil måske være til mere irritation end til gavn for evt. bidragsydere.

• Potentielle bidragsydere til dit projekt kan godt have nogle meget præcise retningslinier for, hvad de giver penge til, fx at projektet er for en specifi ceret målgruppe. Det kan betyde, at der er visse krav, du ikke kan afvige fra under- vejs i projektforløbet. Ikke desto mindre vil det sjældent kunne lade sig gøre at følge en projektbeskrivelse til punkt og prikke. Der kan opstå situationer undervejs, som kræ- ver, at du vælger en lidt anden retning, end den du havde planlagt. Spørg bidragsyderen, om det er i orden. Det er det som regel, så længe du bevarer fokus på din oprinde- lige plan.

• Husk at skrive ned, hvornår og hvorfor du har valgt at æn- dre projektet til en senere evaluering, og gem et eksem- plar af din oprindelige projektbeskrivelse. Man kan hurtigt glemme, hvad man egentlig ville fra starten.

• Søg inspiration i andres projektbeskrivelser og evaluerin- ger. Der fi ndes et væld af overvægtsprojekter rundt om- kring i landet, som har en masse erfaringer, du kan gøre brug af.

• Det er på ingen måde ulovligt at låne andres ideer og er- faringer til sit eget projekt. Sørg dog for at henvise til det projekt, du har idéerne fra. For en god ordens skyld.

Få inspiration og idéer på hjemmesiderne www.playprojekt.

dk og www.idraetsraketten.dk, hvor man af samme årsag har gjort initiativernes projektbeskrivelse tilgængelig.

Økonomi

Hvad koster et overvægtsprojekt?

Hvor meget koster en cykel? Tja, det kommer an på, om det betyder noget, hvordan den ser ud, hvad den skal bruges til, hvor længe den skal holde, og hvor mange der skal bruge den? Det samme gælder for et overvægtsprojekt. Der er stor forskel på, om du skal bruge penge til et forholdsvis beske- dent frivilligt projekt i din forening med et eller to hold, hvor dine udgifter er frugt, drikkedunke, nogle T-shirts og enkelte nye rekvisitter, eller om du skal lave et stort fl erårigt projekt i en amtsforening med en ansat projektleder, fl ere foreninger, stort pr-arbejde osv. Et projekt kan derfor koste alt imellem nogle få tusinde kroner til mange hundrede tusinde.

Hvor fi nder man midlerne?

Som sagt betyder projektets størrelse og ambitioner selv- følgelig meget for, hvor mange midler man har brug for. Det

(19)

Kom så i gang!

13 Økonomi

betyder også meget, hvor stor og synlig ansøgerforeningen er, og det er afgørende for, hvor man skal lede efter de nød- vendige midler, og hvordan man skal målrette sine ansøgnin- ger. Desværre er det efterhånden sådan, at de store, kendte fonde og nationale puljer kun tildeler midler til ”fyrtårne” der kan fungere som reklame for bidragsyderne, eller opfylde en lang række omfattende krav. Sørg for at målrette ansøgnin- gerne nøje, så du undgår for mange fejlslagne henvendelser.

Der bliver brug for energien senere i projektet. Jeg har i det følgende skitseret en række områder, hvor man kan lede ef- ter midler til det store eller lille projekt i foreningen:

Egen forening

Først og fremmest bør man undersøge om man har midler i sin egen forening til at bekoste et projekt.

Det kan imidlertid være en stor økonomisk byrde for foreningen, som også har ansvaret for at lave aktivi- teter for den størstedel del af børnene der heldigvis er normalvægtige og/eller fungerer fi nt i de normale idrætstilbud. Alligevel er bare få midler fra foreningens egen kasse bedre end ingenting. Søger du eksterne midler, er det et godt signal at sende, at der er en grad af egenbeta- ling fra foreningens side. Det viser bidragsyderne, at projek- tet er noget, foreningen mener alvorligt. I små projekter, hvor foreningen kun har et enkelt hold for overvægtige, kan det være nok at foreningen, fx. via overskud fra andre aktiviteter, dækker en eventuel difference mellem kontingentbetaling og trænerafl ønning.

Det lokale forretningsliv

Skal man ikke bruge så mange penge til sit projekt, kan det være en god ide at spørge det lokale forretningsliv, om de kunne have lyst til at donere nogle penge. Overvægt hos børn er et godt ”tema”, som mange kan relatere til, både privat og virksomhedsmæssigt, og mange vil gerne gøre en god gerning. Ikke mindst hvis deres navn bliver nævnt i for- bindelse med projektet. Det kan godt betale sig at bede di-

Økonomi

(20)

Økonomi 14

rekte om rekvisitter og andre konkrete ting, man har brug for.

Spørg fx sportsforretningen, om de kan give nogle trøjer og drikkedunke, eller om grønthandleren vil sponsorere noget frugt og grønt til børnene.

Idrætsorganisationerne

Nogle gange er det muligt at søge de store idrætsorganisa- tioner om midler til et projekt. Er din forening medlem, kan du ringe til jeres DGI-amtsforening og høre, om de kender til nogle muligheder. Fx er der hos DGI og også hos DIF mu- lighed for at søge midler til kontingentbetaling, sko og andet for dårligt bemidlede familier. Det er relevant for mange fami- lier med overvægtige børn. Læs mere om mulighederne for tilskud på DGI’s hjemmeside www.dgi.dk. Her kan du også blive ledt videre til din amtsforening.

Statslige puljer

Politikerne har i mange år haft fedmeproblemet på dagsor- denen, og i 2001 kom Sundhedsstyrelsen med sit ”Forslag til en national handleplan mod fedme” som gav retningslinier for, hvorledes man kan skride ind på forskellige områder for at komme stigningen i fedme til livs. Problemet var, at der trods de mange gode intentioner ikke fulgte penge med. Det har i høj grad ændret sig her fem år senere. I 2004 blev der på fi nansloven afsat et større millionbeløb til at bekæmpe overvægt over en årrække. Midlerne bliver administreret af forskellige styrelser og ministerier der i skrivende stund (ef- teråret 2005) er ved at udforme retningslinierne for uddeling af midlerne. Som nævnt er disse puljer dog ofte målrettet de ”store” ansøgere, og de stiller store krav til projekternes udformning. Nye puljer i ministerierne annonceres altid i ny- hedsbreve, pressemeddelelser og på ministeriernes hjem- mesider. Tilmeld jer nyhedsbrevene; det er gratis, og så ved I det med det samme, hvis der skulle dukke noget attraktivt op. Tjek for eksempel Sundhedsstyrelsens hjemmeside på www.sst.dk eller Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjem- meside på www.im.dk.

Kommunale puljer

Mange kommuner er efterhånden fulgt i statens fodspor, og har valgt at prioritere bekæmpelse af overvægt i deres egne budgetter. Tjek din kommunes budgetter og evt. idrætsre- degørelser på hjemmesiden, eller kontakt dem, og hør nær- mere om de ansøgningsmuligheder der kunne være.

Fonde

Mange små projekter ser de store private fonde med mange millioner som mål for en ansøgning. Man mener selvfølge- lig, at man har et så godt projekt, at man må kunne få lidt penge her. Fonde som fx Tuborg eller Egmont modtager imidlertid tusindvis af ansøgninger, og ikke så få omhandler overvægt. Det er desværre sjældent, at små projekter får penge. Som regel giver fondene kun penge til et bestemt område én gang. For et mindre projekt kan det derfor bedre betale sig at søge de mindre fonde. Undersøg altid først, hvad fondene giver penge til; det er ikke sikkert, at en fond for hjemløse katte er interesseret i at give særligt meget til overvægtige børn. Oplysninger om fonde, der kan ansøges, fi ndes i Kraks Fonde & Legater, som revideres hvert år, kan benyttes på biblioteket, eller bestilles fra Kraks Forlag på www.krak.dk under linket ”butikken”.

Andre muligheder for indtægter i projektet

Foruden de puljer og fonde, du har mulighed for at søge, kan du også sikre projektet eller foreningen nogle andre indtæg- ter i projektperioden:

Kontingentbetaling

For at give et realistisk billede af projektets levedygtighed efter projektperiodens ophør, er det vigtigt at opkræve et kontingent af deltagerne. I den forbindelse bør du huske på, at børnene kan komme fra familier, hvor man ikke er vant til at indregne kontingentbetaling i familiens budget.

Hold det derfor nede på et økonomisk overskueligt leje, fx så det kun lige dækker udgiften til instruktørlønninger.

(21)

15 Økonomi

Kommunale medlems- og lokaletilskud

De fl este kommuner tildeler foreningerne et medlemstil- skud, dog ofte kun til børn under 18 år. Det kan være en procentdel af kontingentprisen eller et fast beløb. Kom- munen giver også foreningen tilskud til lokaleleje. Tilskud- dets størrelse afhænger af, hvor mange børn der deltager i projektet.

Foredragsvirksomhed

Efterhånden som projektet får mere erfaring og bliver kendt, kan der fra forskellige sider være et ønske om at høre mere om projektets resultater, metoder osv. Det er ofte noget, man er villig til at betale for. Dermed kan der tilfl yde projektet ekstra midler.

Hvordan laver man et budget, og hvad skal det indeholde?

Langt de fl este potentielle bidragsydere kræver et udførligt budget for dit projekt, før de overvejer deres medvirken. Et budget kan have mange og store eller få og små poster, men du bør sørge for at tænke budgettet godt igennem, så alt kommer med. Sørg også for, at der er økonomisk rå- derum til udvikling og evt. uventede udgifter. Det kan være en god ide at spørge andre projekter, om man kan få lov til at se, hvordan de har opstillet deres budget. Man skal dog ikke forvente altid at få lov! Herunder opstiller jeg en række poster, som der efter al sandsynlighed bliver brug for i dit projekt:

Løn til projektlederen Ofte den største post i projektet.

Løn til projektmedarbejdere

Projektet kan i perioder have brug for supplerende ar- bejdskraft som støtte til projektlederen.

Løn til instruktører

Afhængig af foreningens afl ønningspolitik kan der være brug for midler til afl ønning af instruktører.

Uddannelse af projektleder og instruktører Projektlederen og instruktørerne kan i projektets opstarts- fase, og løbende i projektperioden, have brug for at ud- danne sig inden for forskellige områder, fx inden for viden om overvægt, idrætslege, kost m.v.

Rekvisitter

Anskaffelse af rekvisitter kan hurtigt blive en stor post på budgettet, især hvis man ønsker at anskaffe diverse skumredskaber. Gør en indsats for at nytænke brugen af de rekvisitter og lokaler, foreningen i forvejen har til rådig- hed.

Rejseudgifter for instruktører og projektleder Afhængig af afstandene i projektet kan instruktører og projektleder have brug for midler til offentlig transport.

Husk, at cyklen er gratis!

Enkeltarrangementer, fx stævner og lejre Projektplanen kan inkludere forskellige enkeltarrange- menter for børnene, så som stævner og lejre. Det kan betyde udgifter til transport, hytte- og halleje, forplejning, ekstraordinær instruktørafl ønning m.m.

Møder

Der kan være udgifter forbundet med mødeafholdelse i form af forplejning og lokaleleje. Husk også at afsætte midler til de sociale arrangementer for trænere, hjælpere m.fl .

Pr

Som beskrevet i afsnittet ”Om at få budskabet ud” er det af stor vigtighed, at projektet synliggøres så godt som

(22)

Om at få budskabet ud 16

muligt. Det betyder, at der skal bruges en del ressourcer på at udvikle, trykke og distribuere det informationsmate- riale, som du vurderer nødvendigt.

Administration

Er projektet af en størrelse der kræver en administration, skal der afsættes midler til telefon, kopier, computere m.m.

Litteraturanskaffelse

Det er vigtigt, at projektlederen holder sig orienteret om udviklingen på fedmeområdet. Sørg for at anskaffe de rapporter og andet relevant materiale om overvægt der løbende udgives. Meget materiale fra især de statslige styrelser og ministerier kan downloades gratis fra nettet.

Tilmeld jer nyhedsbreve så I holdes informeret om nye udgivelser. Tjek fx Sundhedsstyrelsens hjemmeside på www.sst.dk og Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjem- meside på www.im.dk.

Evaluering

Afhængigt af om man ønsker en intern evaluering af pro- jektet, som projektlederen selv foretager, eller en ekstern undersøgelse igennem et professionelt bureau, kan det være en lille eller meget omkostningstung post.

Om at få budskabet ud

Lad os kalde det markedsføring. Selvom den bedste måde at sprede et budskab på er mund-til-mund-metoden, kræ- ver det, at nogen kender til dit projekt, før de kan begyn- de at snakke om det. Du er nødt til at strukturere en slags initierende informationskampagne, i hvilken du forsøger at fi nde den optimale udnyttelse af dine markedsføringsmæs- sige ressourcer. I afsnittet om økonomi kan du læse, hvad markedsføring bør andrage af plads i budgettet. Som ne- denstående vil afsløre, kommer man ofte lige så langt med vedholdende insisteren og et velvoksent benarbejde, som med et stort forbrug af kroner og øre. Den gode kampagne består af en balance mellem de to.

Slagplan

Punkt ét er at lægge en plan over de muligheder som ligger inden for budgettet og din estimerede arbejdsbyrdes ram- mer. Ud fra idéerne og anvisningerne i de følgende afsnit kan du udvælge de markedsføringsmæssige tiltag som tilta- ler dig mest, og kombinere dem, som mulighederne byder.

Læg et specifi kt markedsføringsbudget for hele projektpe

(23)

17 Om at få budskabet ud rioden, og overvej nøje, hvordan pengene bedst fi nder an-

vendelse i rekrutteringens navn. Din primære opgave er at skaffe børn til projektet, dernæst at gøre projektets eksistens kendt. De to ambitioner følges ad et stykke hen ad vejen, men i opstartsfasen er det vigtigt, at du er opmærksom på, at det handler om at få nogle kunder i butikken, før der er en butik at markedsføre.

Målgruppe

Den generelle markedsføring af projektet bør henvende sig til voksne, men have et udtryk, grafi sk og tekstuelt, som pri- mært appellerer til den faktiske målgruppe, børnene. Det er en svær balance, men kan koges ned til følgende retnings- linjer:

Grafi k

Projektet skal have et fængende navn, som manifesteres grafi sk som et logo. Logoet bør afspejle, at projektet er for børn, være venligt, imødekommende, humoristisk og rele- vant i forhold til projektets karakter. Typisk vil børn være fo- kuseret på det grafi ske udtryk, mere end på teksten, så det er her, du skal fange deres opmærksomhed. Overvej, om du kan få en professionel til at sætte en visuel retorik sammen,

så du kan lade et bestemt udtryk gå igen i alle dele af mar- kedsføringen. Gentagelsen betyder meget for vores evne til at huske noget, så jo fl ere gange folk støder på dit navn og logo, desto lettere hænger budskabet ved.

Tekst

Teksten bør henvende sig direkte til forældre, lærere, sund- hedsplejersker med fl ere, kort sagt: de voksne. Det er i sidste instans dem der skal tage stilling til, om barnet skal deltage eller ej. De skal have oplysningerne om projektet præsente- ret i en vedkommende, afslappet tone uden at de faktuelle detaljer fortaber sig i høfl igheder. Skriv alle de stikord ned, som du kan komme i tanke om, og brug så udelukkelses- metoden til at skære helt ind til det indholdsmæssige ben, som din kampagne skal balancere på. For lidt info er skidt, men for meget er katastrofalt, da du risikerer, at ingen gider gå i gang med din alenlange beskrivelse. Hold teksten kort og koncis, og prøv at opretholde et glimt i øjet. Sure pligter er der nok af, men dit projekt handler dybest set om livs- glæde, og det skal du formidle!

Stil og udtryk

Less is more - du har hørt det før, men nu skal det implemen-

(24)

Om at få budskabet ud 18

teres i din markedsførings udtryk. Enkelthed er afgørende for folks forståelse af dit budskab. Skær ind til benet. Vær kon- kret og direkte. Sig det, som det er, og pynt ikke for meget på beskrivelsen af dine varer (projektet). Med den rette, lune og imødekommende tone, skal de nok læse videre alligevel.

Det samme gælder det grafi ske. Bekæmp din trang til at klistre brochurer, breve, visitkort osv. til med vignetter, far- verige skrifttyper i kæmpeformat og uskarpe hjemmefotos.

Man kan meget med en computer i dag, men det skal man ikke altid! Prøv igen at hente professionel assistance til udar- bejdelse af nogle standardudtryk for skrivelser, analoge som digitale, og sørg for, at der er nogle linjer, en slags rød tråd, i alle dele af din markedsførings stilmæssige udtryk.

Konkrete idéer

• Udarbejd et logo og evt. et slogan.

• Lav en række standardformuleringer af svarene på de of- test stillede spørgsmål, så du ikke skal begynde forfra, hver gang nogen spørger.

• Benyt dine bedste og mest relevante formuleringer i en fl yer eller brochure. Vær opmærksom på, hvordan grafi k og tekst fungerer sammen, og husk, at det kan være dyrt at printe eller trykke et stort oplag. Husk at få de vigtigste informationer med, så som tider, steder, priser, navne og kontaktdata. Det er en god idé at skrive et følgebrev til de institutioner eller enkeltpersoner, hos hvem du har tænkt dig at lægge en stak brochurer. I brevet fortæller du kort om formålet med projektet, samarbejdspartnere, dig selv og baggrunden for dit engagement.

• Lav som minimum et visitkort med logo, kontaktdata og evt. en ultrakort beskrivelse af projektet. Eller endnu bed- re: lav et simpelt visitkort med kontaktdata, samt en fl yer med en beskrivelse af projektet. Så har du noget at dele ud til alle interesserede, og kan differentiere mellem to ni-

veauer af information. Sørg for, at kontaktdata er begræn- set til ét navn (dit eller projektets generelle kontaktperson), ét telefonnummer, én e-mail-adresse og så selvfølgelig web-adressen, når den er kommet på plads. Så er der ikke noget at være i tvivl om.

• Udform et opslag til tavler på skoler, i idræts- og svøm- mehaller, i supermarkedet og alle andre steder, hvor der kommer mange mennesker. Genbrug grafi k og tekst fra brochuren, men gør det enkelt, og fokuser på opslagets evne til at fange blikket. Klip evt. små snips med projek- tets kontaktdata.

• Udnyt internettet – det gør børnene! Lav en lille præsenta- tion af dit projekt på en hjemmeside som genbruger navn, slogan, logo, grafi sk udtryk og de gode formuleringer. Det er anbefalelsesværdigt at indlade sig med professionel as- sistance til udarbejdelsen af hjemmesiden. Dit kommunale erhvervscenter kan muligvis yde sponsorat i form af hjælp til opstarten. For dine professionelle rekrutteringspartnere er hjemmesiden en uvurderlig hjælp og øjeblikkelig kilde til oplysninger. Det vil gavne projektet meget med en opda- teret og velfungerende præsentation på internettet.

• Opret en e-mail-adresse, og benyt den til enhver kom- munikation der drejer sig om projektet. Dels har du alle aftaler sort på hvidt, hvis du skulle blive i tvivl om noget, og dels sender du en lille bid reklametekst, hver gang du skriver fra ditnavn@lillereklametekst.dk. Med projektets navn som suffi ks til din e-mail-adresse er ingen i tvivl om, hvor de skal søge mere information end lige det, du har skrevet i din mail (www.lillereklametekst.dk).

• Når du har en hjemmeside med tilhørende e-mail kan du overveje, om der skal sendes et nyhedsbrev ud til poten- tielle medvirkende, interessenter og familier som allerede deltager i projektet. Send ud ved særlige lejligheder, eller

(25)

19 Rekruttering fast en gang om måneden. Vær varsom med frekvensen;

folk modtager så meget e-post, at ting, som ankommer for hyppigt, bliver devalueret i modtagerens opmærksom- hed, og ofte ikke læst. Det digitale nyhedsbrev er en fan- tastisk måde at sende et budskab til mange mennesker på, fordi det er gratis og øjeblikkeligt. Eksperimentér med at opdatere hjemmesiden, og så sende korte notitser med links til uddybning på hjemmesiden. Det er stilfuldt, data-let og praktisk, da du som sådan hver måned har et incitament til at opdatere hjemmesiden.

• Udarbejd en annonce til lokalavisen, eller hvad du ellers har af lokalmedier i dit område. Genbrug materialet fra de andre dele af markedsføringen, men gør denne del særligt iøjnefaldende og tekst-let. Spørg redaktionssekre- tæren, om avisen kan hjælpe projektet med et sponsorat i form af gratis eller billig annoncering. Budgettér med fast annoncering i forbindelse med hver sæsonstart for pro- jektet. Gøres det rigtigt, kan en annonce være kilde til en stor bruttorekruttering.

• Overvej mulighederne for annoncering i fagtidsskrifter og på hjemmesider som er relevante for de institutioner og organer der skal assistere dig i rekrutteringsfasen.

• Endelig bør du formulere og udsende en pressemed- delelse i et forsøg på at opnå den bedste af alle former for markedsføring, nemlig redaktionel omtale i aviser eller blade i dit lokalområde. En artikel om dit fortrinlige projekt, gengivet af en journalists objektive pen, kan overbevise de fl este om foretagendets lødighed, og kaste rigtigt mange henvendelser af sig. Ring rundt, og spørg, om aviserne ikke vil lave et interview eller kigge forbi til en instruktions- time og evt. tage nogle billeder. De fl este lokalaviser tager imod den slags henvendelser med kyshånd.

Distribution af materialer

Afhængigt af størrelsen på området, hvor materialet skal ud- sendes, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at distribuere den del af din informationskampagne, som er papirform.

Opslag, fl yers og brochurer med følgebrev kan som nævnt sendes med posten, men effekten af et personligt forhold til dine samarbejdspartnere udebliver sjældent. Lav en aftale med dine instruktører, og brug en dag på i fællesskab at afl ægge alle lokalområdets fagpersoner et visit. En anden mulighed er at skaffe samarbejdspartnere, der i forvejen ud- sender materiale til de folk, du gerne vil have information ud til, fx sundhedsplejersker, og bede dem lægge et godt ord og en brochure ind for dit projekt.

Rekruttering

Når man konstant hører, at antallet af overvægtige og fede børn er eksploderet, kan det undre, at rekruttering af børn til et idrætsprojekt er den vanskeligste del af arbejdet. Men det er det! Overvægtige børn og deres familier har som tidligere nævnt ofte et mangelfuldt eller ligefrem traumatiseret forhold til fysisk aktivitet. Dermed har de også et begrænset kend- skab til foreningslivet.

Rekrutteringen af børn kan derfor ikke primært foregå gen- nem idrættens normale kanaler, dvs. opslag i foreningen og reklame i foreningsprogrammerne. I stedet er det nødven- digt at skabe synlighed om projektet via så mange andre kanaler som muligt. Der skal tages kontakt til de fagperso- ner, som til daglig har deres omgang med børnene, og der skal informeres på alle de steder, hvor børn og forældre med overvægtige børn, kan tænkes at komme. På næste side kan du se en fi gur med de vigtigste rekrutteringskilder.

(26)

Rekruttering 20

Figur 2. Rekruttering

INFORMATIONS MATERIALE

BIBLIOTEKOG BUTIKKER SUNDHEDS

PLEJERSKE

DITIST SKOLELGE

SKOLE JULEMRKEHJEM

PRAKTISERENDE LGE MUNDTILMUND

HJEMMESIDE

PRESSE

(27)

21 Rekruttering Sundhedsplejersken

Sundhedsplejerskerne er centrale rekrutteringspartnere.

De har den faglige kompetence til at udvælge de børn, der er relevante for projektet; de har interesse for projektet, og kommer jævnligt på skolerne for at tilse børnene. Det er lidt forskelligt fra kommune til kommune, hvor tit sundhedsple- jerskerne ser børnene. Sundhedsplejerskerne har pligt til at undersøge alle børn ved indskoling og udskoling, men ofte ser de dem fl ere gange i skoleforløbet. De formelle retnings- linjer for sundhedsplejerskernes undersøgelse foreskriver, at børnene bliver vejet i alt tre gange i løbet af skoletiden (to gange ved skolestarten og en gang ved udskolingen). Få har bedre fornemmelse af situationens tilstand end landets skolesundhedsplejersker.

Du kan for det meste fi nde navne og adresser på sund- hedsplejerskerne på kommunens hjemmeside. Tag kontakt til den ledende sundhedsplejerske (ofte kaldet den koordi- nerende sundhedsplejerske), og fortæl hende om projektet.

Hun er garanteret interesseret! Spørg, om du kan få lov til at komme til et fællesmøde med alle sundhedsplejerskerne for at fortælle om projektet og uddele materiale.

Folkeskolelærere

Skolelærerne på børnenes skoler er også vigtige rekrutte- ringspartnere. Især har klasselærerne og idrætslærerne et rigtigt godt kendskab til både børn og forældre. Klasselæ- rerne har ofte et fortroligt forhold til såvel børn som forældre, hvilket er værdifuldt, når der skal gives information om over- vægtstilbud. Idrætslæreren har et godt kendskab til børne- nes aktivitetsniveau og ved, hvilke børn der har det svært med idræt på grund af overvægt. Tag kontakt til skolelede- ren, og bed hende om at uddele materialet til de relevante lærere.

Praktiserende læger

De praktiserende lægers praksis er et godt sted at placere

informationsmateriale. Her kommer børnefamilier med jæv- ne mellemrum, og en placering af materialet her ses af for- ældrene ofte som en blåstempling af projektet. Lægerne har næsten altid et sted, hvor man kan lægge en stak foldere og måske sætte et opslag op. Det er vigtigt, at det materiale, man sender, ser ordentligt ud, og at det ikke fylder for me- get. Læg fx 20 små foldere eller fl yers, og placer et enkelt opslag. Sørg også for at sende et godt og velformuleret føl- gebrev med (gerne på foreningens brevpapir), hvor du kort forklarer om projektet, og gør opmærksom på at lægen altid kan rekvirere fl ere foldere på den og den adresse etc. De praktiserende læger modtager utroligt mange breve, foldere, plakater m.m., så du kan ikke være sikker på at dit materiale når helt frem til lægen, men måske kun til lægesekretæren.

Jo mere interessant dit brev og materiale er, desto større er chancen for, at det når frem til lægens bord og hendes opmærksomhed.

Børnelæger

I de fl este af landets kommuner tilbydes børn i skolealderen to helbredsundersøgelser hos en kommunalt ansat børne- læge. Det sker oftest i første skoleår (i børnehaveklassen eller 1. klasse) og i 9. klasse. Derudover er der mulighed for lægeundersøgelse på skolen efter behov. Børnelægerne kan ligesom sundhedsplejerskerne være en vigtig samarbejds- partner. Børnelægerne er tit placeret i forskellige afdelinger eller forvaltninger. Ring til kommunens omstilling, eller tjek deres hjemmeside.

Sygehuset

Er der et sygehus i dit lokalområde, er det også et godt sted at placere materiale. Mange sygehuse har en pædiatrisk af- deling, måske med diætister tilknyttet, hvor interessen for dit projekt sagtens kan være til stede.

Sundhedsforvaltning og kommunale institutioner Sundhedsforvaltningen i din kommune er også et godt sted

(28)

Rekruttering 22

at henvende sig med materiale. Måske har du allerede hen- vendt dig her i projektets opbygningsfase for at søge midler eller vejledning, og så er de jo allerede klar over projektets eksistens og dine gode idéer. Sundhedsforvaltningen er en god samarbejdspartner, fordi de ofte har et stort netværk af fagpersoner: sundhedsplejersker, læger, biblioteker etc., som de jævnligt sender materiale til. Hvis du kan sende dit materiale ud via denne kanal, er du godt hjulpet. Sundheds- forvaltningen ved givetvis besked om specielle sundhedstil- tag i kommunen, som du kunne drage nytte af i forhold til promovering af dit projekt.

Julemærkehjemmene

Du er måske så heldig, at din forening ligger i nærhed af et af de fi re julemærkehjem i Danmark. De ligger ved Kollund i Sønderjylland, i Hobro, Skælskør og i Ølsted i Nordsjæl- land. Julemærkehjemmene optager børn, der har det svært i hverdagen, heriblandt mange overvægtige børn. Børnene står i lang tid på venteliste for at komme på et af hjemmene, og de tager ofte på i vægt i denne periode. Når deres op- hold er afsluttet, kommer de tilbage til deres egen by igen og har både lyst til og behov for at komme i gang med noget motion. Prøv at tage kontakt til det julemærkehjem tættest på dig, og spørg, om de har lyst til at uddele dit materiale til de børn, der er på venteliste og til de børn, der stopper.

Julemærkehjemmene er kraftigt overbebyrdede pga. det stigende antal overvægtige børn, og det er ikke sikkert, at de synes, de har tid til at uddele dine foldere. Prøv at tage personligt kontakt til lederen for julemærkehjemmet, og for- tæl om projektet. Send evt. et opfølgende brev i løbet at sæsonen.

Andre relevante projekter

Der kan være andre projekter eller tiltag i din kommune, som også arbejder med overvægtige børn eller familier, og som kunne tænkes at have interesse for dit projekt. Ved at sam- arbejde øger I muligheden for at børnene henvises til det

mest hensigtsmæssige projekt, og I risikerer ikke at træde hinanden over tæerne i forhold til rekruttering. Tag kontakt til den pågældende projektleder, og bed om et møde.

Mund-til-mund-metoden

En ”gratis” rekrutteringskilde, som man bestemt ikke skal undervurdere værdien af, er den, der fi nder sted gennem børnenes og forældrenes egne netværk. Det har den store fordel, at det ikke kræver arbejde fra din side, og samtidig styrker det børn og forældres motivation og tillid til projektet, når de hører om det fra nogen, de kender godt.

Der er selvfølgelig mange andre steder, du kan informere om dit projekt: på biblioteker, i supermarkeder, i børneinsti- tutioner, skolefritidsordninger etc. Kun fantasien, din tid og projektets økonomi sætter grænsen! Husk, at det tager tid at skabe bevidsthed om et nyt projekt. Det er ikke nok at in- formere en enkelt gang. Din kampagne er en fortsat opgave og en proces, der står på så længe projektet løber.

Klar, parat, start

Før projektstart

Når du mener at have en råskitse til organisationen og pro- jektbeskrivelsen klar, er det en god ide at se tilbage på den forudgående proces og gøre status for projektet. Ved at gennemgå alle forhold en ekstra gang undgår du at løbe ind i problemer, der kunne være undgået.

Cafédebat

Det er en god idé at indbyde alle interessenterne i projektet, instruktører, bidragsydere, rekrutteringsnetværk m.fl . til en

”cafédebat” i foreningen. Der har du mulighed for at frem- lægge idéerne for projektet og diskutere projektets opbyg- ning, mål og metode in plenum. Gør mødet så konkret som muligt, fx ved at udarbejde en kort liste med nøglespørgsmål

(29)

23 Projektstart til diskussion. Sørg for, at alt skrives ned eller optages på

video, så du i fred og ro kan korrigere organisationsdiagram- met og projektbeskrivelsen bagefter.

Tjekliste

I stedet for cafedebatten, eller i en opfølgende fase, bør du lave en tjekliste, inden materialet skrives rent.

Nedenstående liste er et forslag til sådan en. Kopier den, og

”tjek af”, når du gennemgår punkterne.

Deltagerne

Er det grundigt undersøgt, om der er et behov for, at vi etablerer et projekt for overvægtige børn, og er det reali- stisk, at vi kan aktivere det fornødne antal børn?

Økonomi

Hvad koster projektet, har foreningen midlerne til rådig- hed, og hvis ikke, hvor og hvordan skaffes de? Er der styr på den løbende omkostningsstyring i projektet?

Andre projekter

Kan projektet komme på kollisionskurs med andre projek- ter? Er projektet i så fald tilpasset i forhold til dette, og er de andre projekter informeret?

Synliggørelse/pr

Er der allerede skabt synlighed for projektet, eller har vi en plan på plads for dette?

Interessenter

Er alle mulige interessenter kontaktet, blevet hørt, og er de parate til at deltage i projektet?

Faciliteter

Har vi selv alle faciliteter til rådighed, eller har vi mulighed for at skaffe dem?

Foreningen

Er foreningen forberedt på at projektet går i luften, eller skal der informeres yderligere?

Projektopgaven

Er projektopgaven præcis og forståeligt formuleret, og til- passet ansøgningsmulighederne?

Målsætninger og succeskriterier

Hvad er målet med projektet, er der delmål, og er disse klare, entydigt formuleret og realistiske?

Tidsplan

Er tidsplanen præcis og realistisk?

Rapportering

Er der aftaler på plads for den interne kommunikation i projektet?

Evaluering

Er der lavet en plan for løbende og afsluttende evalue- ring?

Forankring

Er der lavet en realistisk plan for forankring af projektet i foreningen?

Opstart

Er der lavet en plan for opstarten, fx et opstartsmøde for alle involverede interessenter?

Referencer

Outline

RELATEREDE DOKUMENTER

Charlotte Reusch fortsætter: ”Det er alfa og omega, at man organiserer dagligdagen, så børnene på skift i mindre grupper indgår i kvalificeret samtale med en voksen.” Og når

Barnet kan sammen med andre børn læse bogen højt, fortælle, hvilke ting der blev valgt og hvorfor (kommentere) og i det hele taget berette om, hvad der skete, da bogen blev

Det er i denne fase, at læreren kan mærke, hvilke viden, hvilket sprog og ikke mindst hvilke interesser der allerede er om området, og dermed kan forberede mål, opgaver og

Lærerens viden om de forskellige læsepo- sitioner og bevidsthed om, at eleverne hele tiden er i gang med at opbygge deres forståelse af en tekst, inviterer til en samtaleform,

Konsekvensen af manglende lyttekompetence er, at eleven lytter passivt og bliver hægtet af un- dervisningen, fordi lærerens eller andre elevers oplæg både kan være en vigtig kilde

The entire process is stu- dent-led, with the teacher fa- cilitating the enquiry by asking questions which develop criti- cal thinking and push students towards deeper philosophical

For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i

Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte katastrofe og dens årsager eller konsekvenser belyses, og du skal udarbejde og vurdere konsekvenserne