• Ingen resultater fundet

Styrkelse af samarbejdet mellem frivillige og kommuner gennem uddannelse

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Styrkelse af samarbejdet mellem frivillige og kommuner gennem uddannelse"

Copied!
99
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Styrkelse af samarbejdet mellem frivillige og kommuner gennem uddannelse

En afdækning af behov og efterspørgsel

Helle Hygum Espersen, Stefan Bastholm Andrade & Sine Kirkegaard

(2)

Styrkelse af samarbejdet mellem frivillige og kommuner gennem uddannelse – En afdækning af behov og efterspørgsel

© VIVE og forfatterne, 2021 e-ISBN: 978-87-7119-866-9 Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE Projekt: 301810

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

(3)

Forord

Siden starten af årtusindeskiftet har staten og kommunerne haft fokus på at øge samarbejdet med civilsamfundet. De nye samarbejder rummer både demokratiske ambitioner, ambitioner om at løse komplekse udfordringer samt ambitioner om at skabe mere effektive velfærdsløs- ninger. De nye samarbejder antager mange forskelige former og stiller nye krav til fagprofessi- onelle medarbejdere i kommunerne og til de frivillige organisationer. Herunder krav om nye kompetencer.

Denne rapport har tre formål: 1) at give viden om, hvilke centrale udfordringer i samarbejder mellem kommuner og civilsamfund som uddannelsestilbud kan bidrage til at løse, og hvilke kompetencer det kræver for at opnå et bedre samarbejde, 2) at afdække, hvilke behov for kompetenceudvikling kommuner og frivillige organisationer oplever og 3) at give viden om al- lerede eksisterende tilbud om/brug af kompetenceudvikling som efter- og videreuddannelse.

Til undersøgelsen har der været knyttet en følgegruppe, som takkes for givtige og konstruktive kommentarer og diskussioner undervejs. Følgegruppens medlemmer fremgår af bilagstabel 1.10. Vi takker også professionshøjskoler, studerende på professionshøjskoler, COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling, kommunale fagprofessionelle og frivillige organisationer og frivilligcentre for deres aktive medvirken i interview og besvarelser af vores spørgeskemaer.

Rapporten er blevet læst og kommenteret af to anonyme referees, en praktiker og en forsker med kendskab til området, der takkes for konstruktive kommentarer. Undertegnede har stået for den interne kvalitetssikring.

Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Stefan Bastholm Andrade, forsker Sine Kirkegaard og chefanalytiker Helle Hygum Espersen, der har været undersøgelsens projektleder. Derud- over har studentermedhjælper Matvei Andersen bidraget med undersøgelsens desk research og flere studentermedhjælpere har transskriberet de mange interview.

Socialstyrelsen har bedt VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om at gennemføre undersøgelsen. Undersøgelsen er iværksat som en del af den tidligere rege- rings ”Strategi for et bedre civilsamfund” fra 2017.

Mads Leth Jakobsen

Forsknings- og analysechef, VIVE Styring og Ledelse 2021

(4)

Indhold

Sammenfatning ... 5

1 Indledning ... 12

2 Baggrund ... 13

2.1 Introduktion til samarbejdsformer mellem civilsamfund og kommuner ... 14

2.2 Kendte udfordringer i samarbejdet ... 16

3 Undersøgelsesdesign og metode ... 18

3.1 Undersøgelsens spørgsmål og afgrænsning ... 18

3.2 Kvantitativ metode – spørgeskemaer ... 21

3.3 Kvalitativ metode – interview ... 22

3.4 Analysestrategi ... 24

3.5 Desk research og brug af litteratur ... 24

4 Analyse ... 25

4.1 Uddannelsesinstitutioner – professionshøjskoler og COK ... 25

4.2 Fagprofessionelle medarbejdere i kommuner ... 39

4.3 Frivillige organisationer og frivillige på det sociale område ... 63

5 Konklusion ... 79

Litteratur... 84

Bilag 1 Metodebilag ... 88

Bilag 2 Spørgeskemaresultater ... 95

(5)

Sammenfatning

Denne undersøgelse er en del af den tidligere regerings ”Strategi for et stærkere civilsamfund”

fra 2017, hvori der er formuleret et politisk ønske om at styrke kommunernes samarbejde med civilsamfund og frivillige. I den forbindelse har Socialstyrelsen bedt VIVE om at undersøge, hvorvidt og hvordan uddannelse kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund på det sociale område. Undersøgelsen svarer på følgende seks spørgsmål:

1. Hvilke centrale udfordringer i samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund kan ud- dannelsestilbud bidrage til at løse?

2. Hvilke specifikke kompetencer kræver det at opnå et bedre samarbejde mellem fagpro- fessionelle i kommunerne og frivillige og deres organisationer?

3. Hvori består kommunale faglige medarbejderes og lederes efterspørgsel efter uddan- nelse i forhold til at styrke samarbejdet med frivillige og civilsamfund? Og hvilke udby- dere af uddannelse bruger de allerede?

4. Hvori består civilsamfundets efterspørgsel efter uddannelse af frivillige i at samarbejde med kommunerne? Og hvilke udbydere af uddannelse bruger de allerede?

5. Hvilke uddannelsesmuligheder udbyder uddannelsesinstitutioner så som professions- højskoler og COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling?

6. Hvordan kan formen på uddannelsestilbud tilrettelægges (didaktik og organisering)?

Undersøgelsesdesign og metode

VIVE har fokus på længerevarende efter- og videreuddannelsestilbud hos professionshøjsko- ler og COK, på medarbejdere i kommunerne på området for udsatte voksne, socialpsykiatri- området og handicapområdet bredt (både ledere og fagprofessionelle medarbejdere) og på forståelser af samarbejdet mellem civilsamfund og kommune, som det udtrykkes af informan- terne. VIVE har også fokus på både formelle og reelle kompetencer, der omhandler både viden og færdigheder. Formelle kompetencer består især af kompetencer, der er opnået ved gen- nemførelse af en uddannelse. Reelle kompetencer omhandler også handlingsformåen i rela- tion til en bestemt opgave og situation, der er tilegnet gennem erfaring, evt. fra mange andre sider af tilværelsen end arbejdslivet. Reelle kompetencer tilegnes især gennem konkrete hand- linger og refleksioner, fx gennem brugen af de formelle kompetencer i praksis (Illeris, 2012).

Til besvarelsen af undersøgelsesspørgsmålene anvendes en række forskellige datakilder blandt fagprofessionelle i kommuner, frivillige organisationer, frivilligcentre og professionshøj- skoler og COK. Dataindsamlingen har både en kvantitativ og en kvalitativ del og er gennemført med fokus på det frivillige sociale område i civilsamfundet. I tabel 1 angives undersøgelsens datakilder. Ud over data anvender VIVE relevant videnskabelig og grå litteratur.

(6)

Tabel 1 Datakilder i overblik

Datatype Datakilde

Kommuner – spørgeskema og interview blandt fagprofessionelle medarbejdere

Guldborgsund Kommune, Fredericia Kommune, Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune Frivilligcentre og frivillige organisationer – spørgeskema

og interview blandt personer knyttet til frivilligcentre og frivillige organisationer

Herlev frivilligcenter og tilknyttede organisationer, Silkeborg frivilligcenter og tilknyttede organisationer, Odense frivilligcenter og tilknyttede organisationer Professionshøjskoler og COK – spørgeskema til

studerende og interview blandt medarbejdere

UC Lillebælt, Absalon, Københavns professionshøjskole, UC Nord og COK

Desk research af kompetenceudviklingsmuligheder Research af hjemmesider hos professionshøjskoler og COK, konsulentfirmaer med relevant fokus og Center For Frivilligt Socialt Arbejde

Besvarelse af undersøgelsens spørgsmål

VIVE analyserer de tre informantgrupper hver for sig og afslutter med en konklusion og svar på undersøgelsens spørgsmål. Nedenfor resumeres svar på undersøgelsens spørgsmål.

1. Hvilke centrale udfordringer i samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund kan uddannelsestilbud bidrage til at løse?

Vi ved fra forskning, at der i samarbejdet mellem civilsamfund og kommuner ikke er tilstrække- ligt fokus på, hvordan man kan samarbejde tværsektorielt. Samarbejdet stiller krav om, at fag- professionelle har kompetencer i at facilitere inddragende processer med både borgere, pro- fessionelle og frivillige, og at de kan samarbejde på nye måder ud af egen organisation i lokal- området. Det kan være vanskeligt, og de tre grupper af informanter peger især på strukturelle og styringsmæssige udfordringer, men konkretiserer også udfordringer i samarbejdet mellem civilsamfund og kommune, som kompetenceudviklingsforløb kan være med til at løse. Disse udfordringer identificeres samtidigt med, at informanterne identificerer kompetencebehov og præsenteres derfor i de følgende svar på undersøgelsens spørgsmål.

2. Hvilke specifikke kompetencer kræver det at opnå et bedre samarbejde mellem fagprofessionelle i kommunerne og frivillige og deres organisationer?

Underviserne på professionshøjskoler og COK peger på, at den væsentligste kompetence hos fagprofessionelle er en stærk faglig identitet, der skaber mulighed for at skifte perspektiv, gøre plads til andre vidensformer og tilsidesætte egen faglighed. Det er også væsentligt at have relationelle og kommunikative kompetencer, viden om civilsamfundets logikker og at kunne facilitere og lede processer, arbejde med innovation og koble til civilsamfundet gennem net- værksledelse.

Også de fagprofessionelle peger på en række nødvendige kompetencer, der kan imødekomme oplevede udfordringer. De fagprofessionelle udtrykker kompetencebehov, der handler om net- værksledelse, relationskompetence og et større gensidigt kendskab til hinandens virkeligheder blandt kommunale medarbejdere og frivillige organisationer. De nævner også kompetencer i at kunne skifte perspektiv, sætte sig i andre aktørers sted og tilsidesætte egen faglighed. Det er også vigtigt at kunne se en mening med at samarbejde og at være god til at samarbejde samt at kunne tage udgangspunkt i borgernes behov.

(7)

VIVE har ikke blandt de fagprofessionelle identificeret forskelle i kompetencebehov afhængig af ressortområde, faglig uddannelsesbaggrund og rolle i organisationen1. Vi har derimod iden- tificeret enkelte forskelle i relation til samarbejdsform. Fagprofessionelle, der arbejder med fri- villige i den kommunale opgaveløsning, er optaget af, hvordan de kan guide og lede frivillige, klæde frivillige på til den kommunale faglighed og sætte grænser for både de frivillige og sig selv2. Fagprofessionelle, der arbejder med tværsektorielt samarbejde, er optaget af kompeten- cebehov i at forhandle, balancere logikker, rammesætte fleksibilitet i opgaveløsningen og at kunne rumme uforudsigelighed og afgive kontrol. Derudover har vi identificeret, at de stude- rende med praktikerfaringer på professionshøjskoler til eksempelvis pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske m.m. har færre samarbejdserfaringer end de færdiguddannede i kommunerne, og de studerende er også væsentligt mere skeptiske over for at samarbejde med civilsamfun- det. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at jo færre års praksiserfaring man har, jo mere skep- tisk er man over for at samarbejde med civilsamfund.

Flere af de frivillige organisationer giver udtryk for, at det ikke burde kræve specifikke kompe- tencer for frivillige organisationer at samarbejde med kommunen. Men det er erfaringen, at det kræver kompetencer at samarbejde. Især oplever de frivillige organisationer, i lighed med de fagprofessionelle, at samarbejdet med kommunerne kræver stærke relationelle kompetencer, netværksledelse og et bedre kendskab til hinandens virkeligheder. Derudover kræver det en stærk selvbevidsthed og evne til ikke at devaluere egen værdi, bidrag og værdiskabelse. Man skal være god til at formidle sine egne værdier, aktiviteter og resultater og til at indgå i forvent- ningsafstemning og forhandling, hvor man kan opretholde fortalerrollen3 i relation til kommu- nen. Derudover skal man have kompetencer i at dokumentere værdi. Dette med baggrund i, at de frivillige organisationer oplever et øget pres i forhold til at dokumentere værdi og effekt efter samme standarder som kommunen.

På tværs af de tre aktørgrupper (uddannelsesinstitutionerne, fagprofessionelle og frivillige or- ganisationer) er der mange både ens og forskelligartede erfaringer med kompetencebehov i relation til samarbejdet mellem civilsamfund og kommuner, som kompetenceudvikling kan imø- dekomme. Der er især enighed om, at der er behov for et øget kendskab til hinanden samt viden og færdigheder, der muliggør samarbejdet. I tabel 2 fremgår et samlet overblik over iden- tifikationen af kompetencer både forskellige og ens for fagprofessionelle og frivillige organisa- tioner. Uddannelsesinstitutionerne er inkluderet under fælles kompetencer, idet deres identifi- kation af kompetencebehov også fremgår af udsagn hos de fagprofessionelle og de frivillige organisationer.

1 Vi ved fra forskning, at samarbejder mellem civilsamfund og kommune kræver nye ledelsesformer. Men VIVE har ikke specifik fokus på ledelse og har ikke tilstrækkelig med data fra ledere til at kunne identificere forskelle.

2 Denne form for samarbejde, hvor samarbejdet iscenesættes af kommunen, bliver i forskningen ofte præsenteret som udfordrende i praksis, fordi det ikke altid opleves ligeværdigt (Brandsen, Pestoff & Verscheure, 2014, Tortzen, 2016).

3 Den frivillige verden er fortalere for de konkrete borgergrupper, som de arbejder med og for. Det er en væsentlig del af deres demokratiske samfundsrolle.

(8)

Tabel 2 Kompetencer i relation til samarbejdet mellem civilsamfund og kommuner Fælles kompetencer Fagprofessionelle i kommuner Frivillige organisationer og

frivillige Innovationskompetencer – at kunne

igangsætte og idegenerere og arbejde med uforudsigelighed

At kunne koble helhedsorienteret med udgangspunkt i borgeren

Viden om kommunens lokale kon- tekst, og hvordan man finder vej i kommunen

Relationsarbejde med både borgere og eksterne samarbejdspartnere

At balancere egen faglighed med andre vidensformer

Kompetence i at varetage borgernes interesser i samarbejdet med kommunerne

Procesfacilitering, koblingskom- petence og netværksledelse

Fleksibilitet i opgaveløsningen Diplomatiske kompetencer Stærk forankring i egen faglighed,

tilsidesætte egen faglighed*, erkende egen begrænsning og arbejde med perspektivskift

At skabe rammer for frivillige, sige fra over for frivillige, at lede og guide

Selvbevidst om eget værd og grundlag ”uden devaluering”

Viden om civilsamfundets værdi og logikker samt om den kommunale virkelighed

Risikovillighed Kompetence i at sige fra, når kommunerne dominerer uhensigts- mæssigt

At initiere et samarbejde, der skaber værdi med plads til forskellige forståelser og perspektiver

At lede opad og indad i den kommunale organisation

At indgå i politisk spil i en kommunal virkelighed

Kommunikative og dialogiske færdigheder

Redskaber til at afgive indflydelse og møde de frivillige ligeværdigt

At dokumentere værdi

Note: *’egen faglighed’ hos de frivillige organisationer vedr. ikke traditionel faglighed forstået som viden, forudsætninger og kompetencer, som man besidder inden for et bestemt fag, fagområde, håndværk eller erhverv, men derimod som oftest erfaringsbaseret viden, værdier, aktiviteter og relationer.

3. Hvori består kommunale faglige medarbejderes og lederes efterspørgsel efter uddannelse i forhold til at styrke samarbejdet med frivillige og civilsamfund?

Og hvilke udbydere af uddannelse bruger de allerede?

De fleste fagprofessionelle medarbejdere har ingen erfaringer med kompetenceudvikling i re- lation til samarbejdet mellem civilsamfund og kommuner og har heller ikke meget kendskab til markedet for kompetenceudvikling. Enkelte har været på kursus i samskabelse men har stadig svært ved at igangsætte samarbejder.

En række af de kompetencer, de fagprofessionelle identificerer i undersøgelsen, er allerede en del af deres værktøjskasse. Det drejer sig eksempelvis om relationelle kompetencer, facilite- ringskompetencer og kommunikative færdigheder. Imidlertid er flere af disse kompetencer un- der forandring, idet de fagprofessionelle ikke længere alene skal orientere sig mod borgerne og den nære kontekst, men også mod lokalsamfund og den bredere omverden. Det kan for nogle fagprofessionelle indebære behov for yderligere kompetenceudvikling i netværksledelse og lokalsamfundskendskab.

De fagprofessionelle beskriver andre kompetencer som vanskeligere i udgangspunktet. Det gælder fx at kende hinandens virkeligheder, at mestre at balancere forskellige logikker (den frivillige verden og den offentlige samt forskellige styringslogikker), at balancere egen faglighed med andres bidrag, innovationskompetencer og fleksibilitet samt skabe rammer for frivillige og lede opad og indad i den kommunale organisation. Nogle af de fagprofessionelle ønsker kom- petenceudvikling, der styrker deres forståelser af både den frivillige og kommunale praksis frem for mere generiske forståelser af eksempelvis tværorganisatoriske processer. Samlet set er der således tale om både formelle kompetencer, som almindeligvis indgår i formelle uddannel- sesforløb, og reelle kompetencer, som kan tilegnes via praksislæring.

(9)

Samtidig er det i spørgeskemaet kun 7 %, der tilkendegiver, at de har behov for kompetence- udvikling, og det er især administrative medarbejdere, der er interesserede i kompetenceud- vikling. Den manglende efterspørgsel kan skyldes, at det, de efterspørger, ikke opfattes som kompetence (eksempelvis øget kendskab til den frivillige verden, procesfacilitering, balance- ring af logikker, ledelse af frivillige), men derimod som reelle og mere erfaringsbaserede kom- petencer. I sammenhæng hermed fortæller nogle uddannelsesinstitutioner om faldende efter- spørgsel på efter- og videreuddannelsesområdet. Årsagerne til den faldende efterspørgsel og interesse kan være mange og handler ifølge uddannelsesinstitutionerne bl.a. om konkurre- rende dagsordener i kommunerne, som opnår højere økonomisk prioritet, om manglende øko- nomi til kompetenceudvikling og om rammer i kommunerne for konkrete faggrupper, fx travle sagsbehandlere, der kan gøre det vanskeligt at prioritere fokus på samarbejdet med frivillige og civilsamfund. Den dalende efterspørgsel kan også handle om, at flere har erfaret, at idea- lerne om ligeværdig udveksling og gensidig læring i de forskellige former for samarbejder er vanskelige at opnå vanskeligt opnåelige. Det kan også handle om retorikken i de udbudte til- bud, idet nogle informanter udtrykker, at de er trætte af begrebet samskabelse4, der opleves svært at opnå i praksis. Sidst men ikke mindst kan den dalende interesse også skyldes, at tilbud om kompetenceudvikling, undtaget muligheden for skræddersyede kompetenceudvik- lingsforløb, ikke i tilstrækkeligt omfang modsvarer de oplevede behov for praksislæring. VIVEs analyse peger på, at informanterne især ønsker kompetenceudvikling, der styrker forståelsen af og kendskabet til den frivillige verden, og hvordan de skal gribe samarbejdet an. Derudover ønsker de kompetenceudvikling sammen med den frivillige sektor og i nær sammenhæng med praksis, så de kan lære hinanden at kende.

4. Hvori består civilsamfundets efterspørgsel efter uddannelse af frivillige i at samarbejde med kommunerne? Og hvilke udbydere af uddannelse bruger de allerede?

De fleste af informanterne fra frivilligcentre og frivillige organisationer har ikke deltaget i kom- petenceudvikling i forhold til samarbejdet med kommunen, og kun 15 % tilkendegiver i spørge- skemaundersøgelsen, at de ønsker kompetenceudvikling på området. De har ikke kendskab til efter- og videreuddannelsesforløb hos professionshøjskoler og COK. De frivillige organisati- oner har bedst kendskab til kurser hos Center for Frivilligt Socialt arbejde, som de udtrykker stor tillid til. Men nogle informanter er kritiske efter erfaringer med kompetenceudviklingsforløb i forhold til samskabelse med kommunerne. Informanterne oplever, at det ikke i tilstrækkeligt omfang afspejler de udfordringer, de oplever i praksis med ulige magtforhold, vanskeligheder med at opnå stabil kontakt med kommunale medarbejdere og pres mod at dokumentere effekt på et fagligt grundlag samtidigt med, at de netop ikke skal være faglige på samme måde som kommunerne.

De frivillige organisationer udtrykker især kompetenceudviklingsbehov i forhold til at kende hin- andens virkeligheder, at balancere eget bidrag med andres, at indgå i politiske spil, at varetage interesser og ikke ’devaluere sig selv’. De frivillige organisationer ønsker, i lighed med de fag- professionelle, også kompetenceudvikling, der kan styrke dem i, hvordan de kan finde vej og finde deres ben i samarbejdet frem for mere generiske forståelser af eksempelvis tværorgani- satoriske processer, der også omhandler samarbejder mellem forskellige fagprofessionelle og

4 Begrebet ’samskabelse’ bruges af praktikere og uddannelsesinstitutioner som paraplybegreb for en lang række af samar- bejdsformer. For praktikerne i vores interview benævnes næsten alle former for samarbejder med civilsamfund: ’samska- belse’. På professionshøjskoler og COK anvendes samskabelse som betegnelse for både civilsamfund-kommune samar- bejder, samarbejder med borgere, der modtager ydelser, samarbejder med pårørende (fx forældre til børn i skole) og samarbejder mellem ledere og medarbejdere på offentlige arbejdspladser.

(10)

forskellige offentlige organisationer. VIVEs analyse peger på, at også de frivillige organisatio- ner især ønsker kompetenceudvikling, der styrker forståelsen af og kendskabet til kommunen, og deres muligheder for at opretholde egne værdier i samarbejdet med kommunen i tæt sam- menhæng med praksis. Derudover ønsker de kompetenceudvikling, der tager udgangspunkt i deres konkrete kontekst og gennemføres sammen med kommunen, så de kan lære hinanden at kende.

5. Hvilke uddannelsesmuligheder udbyder uddannelsesinstitutioner så som professionshøjskoler og COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling?

VIVEs desk research viser, at de fleste aktuelle efter- og videreuddannelsesmuligheder har meget forskellige forståelser af samskabelse, og at kurserne primært er rettet mod ledere og medarbejdere i kommunerne, og en mindre del er målrettet de frivillige organisationer. De fleste efter- og videreuddannelsesmuligheder omhandler især samskabelse med pårørende, bor- gere, medarbejdere eller andre aktører. Uddannelsesinstitutionerne forstår typisk samarbejdet med civilsamfundet som en del af større organisatoriske processer og ledelse.

I mange efter- og videreuddannelsesforløb tilbydes undervisning i samarbejde med civilsam- fund som valgfag og ikke som obligatorisk fag og som en del af andre samarbejder. Det gælder fx akademi- og diplomuddannelsesforløb. Det gør sig også gældende på grunduddannelserne til fx pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver m.m., hvor kompetencer i samarbejde med civil- samfund ofte bliver tilrettelagt som et valgfag og som specialisering eller som et mindre tema under eksisterende undervisning i fx tværprofessionalitet, borgerinddragelse og medborger- skab. Men der er eksplicit fokus på relationelle kompetencer på tværs af grunduddannelserne, hvilket underviserne også peger på som helt afgørende for et styrket samarbejde mellem kom- mune og frivillige.

Samtidig oplever undervisere på både grunduddannelser og efter- og videreuddannelse, at interessen er begyndt at komme fra underviserne selv frem for som politisk interesse oppefra, og at der er kontekstspecifikke behov for kompetenceudvikling blandt faggrupper og områder.

Interessen for området afhænger af rammer og erfaringer, og der er forskellige erfaringer i forskelige kommuner og på forskellige områder. Det skal bemærkes, at både professionshøj- skoler og COK også tilbyder at udvikle skræddersyede forløb til både kommuner og frivillige organisationer.

6. Hvordan kan formen på uddannelsestilbud tilrettelægges (didaktik og organisering)?

Underviserne på professionshøjskoler og COK oplever, at det kræver praktiske erfaringer og reelle kompetencer at lære at samarbejde med civilsamfundet, og de vil gerne undervise stu- derende i længere forløb, der veksler mellem undervisning og afprøvning i praksis. Visse un- dervisere foreslår, at frivillige organisationer og fagprofessionelle i kommunerne kan uddannes sammen, så de kan lære hinanden bedre at kende. De fagprofessionelle og de fleste af de frivillige organisationer udtrykker samme behov for fælles forløb. Man lærer bedst at samar- bejde ved at prøve at samarbejde og samtidig reflektere over erfaringerne. Gerne via en kom- bination af gensidig sparring og uddannelse, hvor både kommunale fagprofessionelle medar- bejdere og frivillige organisationer bidrager og lærer sammen. Det vil sige uddannelsesforløb, der kombinerer udviklingen af formelle og reelle kompetencer.

Samtidig er det væsentligt for både frivillige organisationer og fagprofessionelle i kommunerne, at kompetenceudvikling i at samarbejde skal tage udgangspunkt i den konkrete kontekst og

(11)

indeholde redskaber til, hvordan frivillige organisationer åbner døre ind til kommunen, og om- vendt, hvordan kommunale medarbejdere kan invitere frivillige organisationer til at samarbejde.

I tilrettelæggelsen skal der yderligere tages hensyn til de konkrete aktørers behov, der varierer.

Konklusion

Professionshøjskoler og COK tilbyder på både grunduddannelser og efter- og videreuddannel- sesområdet forskellige former for kompetenceudvikling i forskellige brede forståelser af sam- skabelse, som også inkluderer inddragelse af borgere og pårørende samt tværprofessionelle samarbejder. De fagprofessionelle, frivillige og frivillige organisationer efterspørger især kom- petenceudvikling, der tager udgangspunkt i lokalt kendskab og den lokale kontekst og i kon- krete samarbejder mellem civilsamfund og kommuner, hvor de samtidig lærer hinanden at kende og afprøver konkret at samarbejde. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at kun få af de fagprofessionelle medarbejdere oplever behov for kompetenceudvikling, og det er VIVEs vurdering, at nogle medarbejdergrupper og frivillige organisationer imødekommes af de eksi- sterende efter- og videreuddannelsesmuligheder. Andre medarbejdergrupper og frivillige orga- nisationer har konkrete behov for kompetenceudvikling, der kombinerer formel kompetenceud- vikling med udvikling af reelle kompetencer, som ikke for tiden imødekommes af de eksiste- rende efter- og videreuddannelsesmuligheder. Undtaget muligheden for at rekvirere skrædder- syede forløb hos både professionshøjskoler og COK. Det er også VIVEs vurdering, at grund- uddannelsernes fokus på samarbejde med civilsamfund med fordel kan styrkes og mere di- rekte understøtte det kontinuerlige politiske ønske om styrkelse af samarbejdet.

(12)

1 Indledning

Med baggrund i den tidligere regerings ”Strategi for et stærkere civilsamfund” fra 2017 har denne undersøgelse til formål at undersøge, hvordan og hvorvidt der er behov for kompeten- ceudvikling hos kommunale fagprofessionelle og frivillige organisationer i forhold til at samar- bejde. Der er fokus på kompetencebehov hos de fagprofessionelle i kommunerne på området for udsatte voksne, handicapområdet og socialpsykiatriområdet. Men også på civilsamfund og frivillige på det sociale område.

Når fagprofessionelle medarbejdere i kommunerne og civilsamfund samarbejder, stiller det (nye) krav til kommunale medarbejdere og ledere om at tilrettelægge og styre deres opgaver og faglighed på nye måder. I litteraturen fremhæves især nye kompetencebehov, der omhand- ler følgende fire områder (Tuurnas, 2016, Brandsen, Pestoff & Verschuere, 2014, Tortzen, 2016, Sørensen & Torfing, 2011):

Forandring af den faglige identitet: fra at levere services til borgere til at udvikle løs- ninger sammen med både borgere og frivillige.

Forandringer af arbejdsgange: at facilitere inddragende og forhandlende processer frem for at styre og tilrettelægge arbejdsopgaver.

Forandringer i samarbejdsprocesser: fra at indgå i samarbejder med kolleger i interne processer til at indgå i eksterne samarbejder med meget anderledes aktører og frivillige og lede netværk i lokalområdet.

Forandringer af ledelsesrollen: fra intern ledelse af egen organisation og medarbej- dere til ledelse af tværsektorielle partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i lo- kalområdet.

Socialstyrelsen har på den baggrund bedt VIVE om at gennemføre en undersøgelse, der sva- rer på følgende seks spørgsmål:

1. Hvilke centrale udfordringer i samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund kan ud- dannelsestilbud bidrage til at løse?

2. Hvilke specifikke kompetencer kræver det at opnå et bedre samarbejde mellem fagpro- fessionelle i kommunerne og frivillige og deres organisationer?

3. Hvori består kommunale faglige medarbejderes og lederes efterspørgsel efter uddan- nelse i forhold til at styrke samarbejdet med frivillige og civilsamfund? Og hvilke udby- dere af uddannelse bruger de allerede?

4. Hvori består civilsamfundets efterspørgsel efter uddannelse af frivillige i at samarbejde med kommunerne? Og hvilke udbydere af uddannelse bruger de allerede?

5. Hvilke uddannelsesmuligheder udbyder uddannelsesinstitutioner så som professions- højskoler og COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling?

6. Hvordan kan formen på uddannelsestilbud tilrettelægges (didaktik og organisering)?

Efter dette indledende kapitel følger kapitel 2 med undersøgelsens baggrund og en introduktion til forskellige forståelser af samarbejder og deres udfordringer. Herefter følger kapitel 3 med undersøgelsens design og metoder. Selve analysen i kapitel 4 med svar på undersøgelsens spørgsmål er inddelt i tre afsnit, der analyserer de tre relevante aktører i forbindelse med un- dersøgelsen: 1) uddannelsesinstitutioner, henholdsvis professionshøjskoler og COK, 2) fag- professionelle i kommunerne og 3) frivillige organisationer, frivillige og frivilligcentre. Hvert ana- lyseafsnit starter med en boks med et kort resume af afsnittes hovedpointer. I konklusionen i kapitel 5 opsummerer vi svar på undersøgelsens spørgsmål.

(13)

2 Baggrund

I forbindelse med den tidligere regerings ”Strategi for et stærkere civilsamfund” fra 2017 kon- soliderede man et politisk fokus på at styrke kommunernes samarbejde med civilsamfund og frivillige på det sociale område. Ifølge den tidligere regering skal samarbejdet især skabe værdi for socialt sårbare borgere samt borgere med handicap ved at styrke sårbare borgeres delta- gelse i civile aktiviteter gennem et styrket samarbejde mellem civilsamfund og kommuner (Re- geringen, 2017). Ambitionerne er bl.a. baseret på viden fra tidligere forskning, som viser, at sårbare borgere ikke deltager i frivillige aktiviteter i samme omfang som majoritetsbefolkningen (Benjaminsen, Andrade og Enemark, 2017).

Denne undersøgelse er en del af strategien fra 2017, der indeholder en række forskellige initi- ativer på civilsamfundsområdet. Initiativ 11 ”Mere samarbejde mellem frivillige og kommuner gennem uddannelse” i strategien indeholder en undersøgelse af, hvordan og hvorvidt man gennem uddannelsesinstitutionerne kan styrke fagprofessionelles kompetencer i at samar- bejde med den frivillige sektor.

Strategien udspringer af de generelle politiske ambitioner om et styrket samarbejde mellem civilsamfund og kommuner, der rummer flere og forskellige ambitioner om at styrke demokrati, forbedre økonomi og udvikle nye eller forbedre eksisterende services. Ifølge nyere nordisk forskning kan et øget samarbejde mellem civilsamfund og kommuner både 1) adressere frag- mentering i tilbud og arenaer, så borgere i højere grad kan opleve en sammenhæng i civile og offentlige tilbud, 2) styrke demokratisk deltagelse og empowerment af sårbare borgere, 3) etab- lere en anden opgavefordeling mellem kommuner og civilsamfund og 4) skabe interaktive ser- viceprocesser, hvor borgere, frivillige og professionelle sammen skaber nye services og tilbud eller forandrer og forbedrer eksisterende (Tuurnas, 2016). Den tidligere regerings ambitioner om at styrke sårbare borgeres deltagelse i frivillige fællesskaber gennem samarbejde mellem civilsamfund og kommuner rummer en demokratisk ambition om at styrke deltagelse og em- powerment-processer blandt sårbare borgergrupper. Men andre elementer kan også indgå heri, og det er ofte tilfældet (Espersen, Andersen & Tortzen, under udgivelse 2021).

De politiske ambitioner om at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund har præ- get staten siden starten af årtusindeskiftet. Ambitionerne er blandt kommet til udtryk i en egent- lig samskabelsesdagsorden (om styrkelsen af samarbejdet mellem det offentlige og civilsam- fundet). Der har også været et politisk fokus på at understøtte civilsamfundet i at spille en større rolle i relation til løsning af komplekse sociale udfordringer og i relation til at styrke inklusion og deltagelse af sårbare borgere i almene fællesskaber (Espersen, Andersen, Petersen & Olsen, 2018, Andersen & Espersen, 2017). Flere studier har vist, at både kommunale medarbejdere og frivillige organisationer kan finde det vanskeligt at navigere i nye samarbejder (Espersen, Andersen, Olsen & Tortzen, 2018; Ibsen og Espersen, 2016; Kirkegaard, 2016, 2019, 2020;

Kirkegaard & Andersen, 2018). Frivillige organisationer kan også opleve udfordringer forbundet med at inkludere sårbare borgergrupper i almene frivillige aktiviteter og som ligeværdige frivil- lige deltagere (Espersen, Andersen, Olsen & Tortzen, 2018; Espersen, Andersen, Petersen og Olsen, 2018).

På kommunalt niveau har mange kommuner udviklet politikker og strategier, der kredser om nye samarbejdsrelationer og nye serviceforståelser med involvering af borgere, civilsamfund og andre interessenter i både udvikling og produktion af velfærdsløsninger (Ibsen & Espersen, 2016). Af Center for Frivilligt Socialt Arbejdes kontinuerlige kommuneundersøgelser fremgår

(14)

det, at kommunerne igen og igen rapporterer, at de samarbejder stadig mere med lokale frivil- lige aktører (Center for Frivilligt Socialt Arbejde, 2017) På samme måde er antallet af kommu- nale frivilligkonsulenter vokset i de sidste 10 år, og et utal af konferencer og politiske dokumen- ter samt tænketanke og private konsulentfirmaer har gennem årene udråbt et tættere samar- bejde med civilsamfundet som løsningen på en lang række af udfordringer og opgaver, som kommunerne har vanskeligt ved at klare alene, hvad enten dette skyldes manglende ressour- cer eller opgavernes komplekse karakter (Ibsen & Espersen, 2016; Sørensen & Torfing, 2011;

Center for Frivilligt Socialt Arbejde, 2017). Komplekse sociale problemer, ensomhed, social ulighed i sundhed og oplevelser af, at det offentlige ”er kommet for langt væk fra borgerne”, er blot nogle af emnerne (Andersen & Espersen, 2017; Espersen & Andersen, 2017). Flere for- skere har også beskrevet de nye tværsektorielle velfærdskonfigurationer som velfærdsstatens svar på krydspresset mellem økonomi, demografi og borgernes forventninger (Andersen, Ba- ger & Hulgård 2009; Sørensen & Torfing, 2011).

2.1 Introduktion til samarbejdsformer mellem civilsamfund og kommuner

Der er mange forskelige begreber for samarbejde mellem civilsamfund og kommune, og for- skere er ikke enige om, hvad begreberne betegner. De mest almindelige begreber er partner- skab, samskabelse, samproduktion og netværksbaseret samarbejde. Andre eksempler er le- verandøraftaler, den kommunale økonomiske eller rådgivningsmæssige støtte til foreningernes egne aktiviteter – og foreningernes eventuelle gratis adgang til lokaler og faciliteter samt poli- tiske høringsprocesser – men disse eksempler falder ikke ind under de førnævnte begreber. I det følgende introduceres til fire af de mest almindelige samarbejdsformer: netværksbaseret samarbejde, partnerskaber, samskabelse og samproduktion.

Det skal bemærkes, at mange praktikere, professionshøjskoler og COK bruger betegnelsen samskabelse om alle disse samarbejdsformer og flere til. Herunder samarbejde mellem fag- professionelle medarbejdere og borgere og deres pårørende, der modtager ydelser af det of- fentlige, mellem fagprofessionelle medarbejdere og deres ledere i kommunerne og mellem det offentlige og private virksomheder. Det skal også bemærkes, at det ikke har været muligt for VIVE at identificere, hvilke samarbejdsformer som informanterne indgår i. Begreberne indgår derfor i analysen som baggrundsviden frem for som analytisk linse på data.

2.1.1 Netværksbaseret samarbejde

Kommunerne og frivillige organisationer har i mange år arbejdet sammen gennem netværk, og forskningen fremhæver en række styrker herved. Borgere, medarbejdere, frivillige og frivillige organisationer taler om udbredte erfaringer med synergi, fælles kraft, merværdi og innovation, idet flere partnere kan realisere flere resultater, fordele ressourcer og udvikle nye handlerum, som kommer borgere og aktører til gode (Hulgård 2007, Andersen, Neerup & Cauchi 2007, Andersen, Larsen, Bisballe & Holm, 2008, Andersen & Espersen, 2017). Det sker bl.a. gennem erfaringsudvekslinger, henvisninger til hinanden og skabelse af overgange mellem arenaer og tilbud, der udvider borgernes handlerum og udvikler de enkelte tilbuds eller arenaers indhold og karakter (Andersen 2012, Espersen & Andersen, 2017; Andersen, Larsen, Bisballe & Holm, 2008). Når man arbejder sammen gennem netværk, samarbejder man uformelt og udveksler viden og ressourcer og guider borgere til at bevæge sig imellem arenaer. Men man har hver sin praksis i øvrigt.

(15)

2.1.2 Partnerskaber

Partnerskaber har i flere årtier været anvendt som aftaleramme for samarbejde mellem kom- muner og civile aktører om opgaver, problemstillinger og emner.

Partnerskaber er en aftalebaseret strukturering af et ligeværdigt tværsektorielt samarbejde for sociale, sundhedsmæssige eller miljømæssige formål (Andersen, 2006). Partnerskaber tager ofte form af formelle aftaler mellem organisationer om konkrete opgaver i en tidsbegrænset periode. Udviklingspotentialet udfoldes i kraft af synergier mellem aktører fra forskellige sekto- rer, der arbejder sammen om fælles mål omkring et afgrænset samfundsproblem, der enten udvikler nye løsninger eller forbedrer eksisterende (Espersen & Olsen, 2018). Til forskel fra det netværksbaserede samarbejde vil der i partnerskaber være tale om en højere grad af formali- sering af samarbejdet i form af faste aftaler, mødekadencer og formulerede mål og formål for samarbejdet.

2.1.3 Samskabelse og samproduktion

I den internationale forskning indeholder begreberne co-creation (samskabelse) og co-produ- ction (samproduktion) mange forskellige samarbejdsformer. Begreberne rummer mange fælles træk, men også væsentlige forskelle og forskellige rødder. I dette afsnit introduceres til begre- bernes internationale ophav og dermed også til, hvorved de adskiller sig fra netværksbaseret samarbejde og partnerskaber.

I samskabelse inddrages brugere, borgere og evt. frivillige organisationer og private firmaer ad hoc som aktive og ligeværdige stemmer til enten at videreudvikle eller forbedre velfærdsløs- ninger eller udvikle nye (Andersen & Espersen, 2017). Samskabelse kan som midlertidige pro- cesser kvalificere problemforståelse og skabe udvikling og læring og kan gennemføres i mange faser af en udviklingsproces: i forbindelse med problemidentifikation, produktion, evaluering, videreudvikling m.m. Samskabelse stammer fra produktudviklingsprocesser i private virksom- heder, hvor virksomheder i afgrænsede perioder arbejder med at inddrage kunder i produktio- nen af produkter og services (Gouillart, 2014). Derved kan firmaer i højere grad både udvikle produkter og services, som imødekommer kundernes behov, opnå loyale kunder og opnå en konkurrencefordel. Kunder og samarbejdspartnere i øvrigt (fx frivillige organisationer) anses for at have værdifuld viden, som kan bidrage til at udvikle kvaliteten af offentlige services og ydelser (Agger & Tortzen, 2015).

Et dansk forskningsreview om samskabelse beskriver, at hovedinteressen er at fremme delta- gelse og selvorganisering blandt borgere og frivillige organisationer og dermed opnå bruger- dreven innovation af nye løsninger (Agger & Tortzen, 2015). De politiske og styringsmæssige aspekter af denne forståelse af samskabelse er ikke i fokus. Samskabelsestankegangen ses bl.a. i dele af designtænkningen i Danmark (Agger & Tortzen, 2015). Når man arbejder med samskabelse kan man arbejde med værktøjer som at udarbejde personaer over en borger- gruppe, arbejde med borgerrejser over borgernes forløb og lignende professionelle inddragel- ses- og procesværktøjer.

Begrebet samproduktion stammer fra forskningen i civilsamfund, stat og mikroøkonomi og be- skriver et ligeværdigt, helhedsorienteret og langvarigt samarbejde mellem offentlige myndig- heder og borgere/brugere og frivillige organisationer m.fl. om at udvikle, gennemføre og eva- luere velfærdsydelser (Espersen & Andersen, 2017, Andersen & Espersen, 2017). Sampro- duktion etablerer mere langvarige samproducerende relationer baseret på oplevelser af gen- sidig afhængighed. I samproduktionen anses borgere og civile aktører også for at være aktive,

(16)

autoritative og vidende. Man kan tale om en samlet kæde- eller cirkelbevægelse, som kan gentages, hvor borgeren inviteres ind i “maskinrummet” af de offentlige ydelser. Samproduktion kan ydermere udfoldes både på mikro-, meso- og makroniveau af organisationer, og det kan foregå i både planlægningsfasen og i produktionsfasen af offentlig service. Det kan også både udfoldes i forhold til individuelle borgere i 1:1 løsninger og som kollektive løsninger. Der er således tale om et sammensat og meget heterogent fænomen, som kan praktiseres meget forskelligt og på forskellige niveauer og også samtidigt. Samproduktion løber derfor en risiko for at blive anvendt i mange retninger og med forskellige formål: både som politisk værktøj, der kan implementere politiske ideer og som individer eller organisationer, der samproducerer.

Samproduktion kan føre til større borgerinddragelse og mere empowerment og dermed skabe en større tilfredshed, moralsk ejerskab og større personalisering af velfærdsydelser, men ar- bejdsformen bringer også markedsvalg og mekanismer ind i offentlige velfærdsydelser (Brand- sen, Pestoff & Verschuere, 2014). Samproduktion kan adressere magt, roller og styring i højere grad end samskabelse, men det kan også gennemføres uden at transformere eksisterende roller (Andersen & Espersen, 2017).

2.2 Kendte udfordringer i samarbejdet

Forskningen i de forskellige samarbejdsformer har identificeret mange udfordringer, som der her kort introduceres til. Viden om kendte udfordringer er væsentlige for at kunne identificere, hvilke udfordringer kompetenceudvikling kan bidrage til at imødekomme, og der er ofte et gab mellem retorik og formålsbeskrivelser og de realiteter, som mange samarbejder indgår i (Brandsen, Pestoff & Verschuere, 2014; Tortzen, 2016).

En del forskning identificerer, at brugere, frivillige og borgere ikke involveres og udvikler med- ejerskab. Det gælder både i partnerskaber (Fotaki, 2011; La Cour & Lindberg, 2006; Espersen og Olsen, 2018) og i samproduktion og samskabelse (Andersen & Espersen, 2017). Nogle forskere betoner, at partnerskaber om velfærdsløsninger lukker sig om de udførende professi- onelle kommunale eller private aktører (Fotaki, 2011).

Flere af samarbejdsformerne kan også favorisere mere ressourcestærke borgere, frivillige og brugere, fordi disse har lettere ved at få en stemme (Percy,1984). Derudover kan samarbejdet skubbe en betydelig belastning over på civilsamfund, borgere og frivillige, som kan være en uhensigtsmæssig belastning. Hvis vi ser en kraftig stigning i antal samarbejder, kan det også indebære en unødig politisering (Taylor, 2003). Det kan måske føre til en mere negativ holdning blandt borgerne, ligesom at ildsjæle kan brænde ud (Birchhall & Simmons, 2004). Samtidig kan samarbejder forskyde almenvellet og den offentlige velfærdspolitik, som kan ændre karak- ter (Brandsen, Pestoff & Verschuere, 2014). Nogle forskere påpeger i den forbindelse, at sam- arbejderne risikerer at øge den sociale ulighed ved at favorisere nogle borgergrupper og frivil- lige organisationer, der inddrages mere end andre, og hvis interesser varetages mere end an- dres på bekostning af almenvellets interesser (Espersen & Andersen, 2017; Fotaki, 2011; An- dersen, Espersen, Kobro, Carr & Iversen, 2018).

Mere direkte relateret til kompetencer har forskning også vist, at fagprofessionelle medarbej- dere kan modsætte sig, at utrænede og uerfarne borgere og frivillige skal bidrage til produkti- onen af velfærd (Crawford, Rutter & Thelwall, 2004). Vi ved også, at der i mange samarbejder ikke er tilstrækkeligt fokus på, hvordan man kan samarbejde tværsektorielt (Tuurnas, 2016;

Espersen, Andersen & Tortzen, forthcoming, 2021). Samarbejder stiller krav om, at fagprofes-

(17)

sionelle har kompetencer i at facilitere inddragende processer med både borgere, professio- nelle og frivillige, og at de kan bruge deres faglighed på nye måder (Brandsen, Pestoff & Ver- schure, 2014; Evers, 2015). Og det kan være vanskeligt. Ligeledes ved vi fra forskningen, at ledelse af tværsektorielle praksisser med både professionelle, borgere og frivillige stiller krav om nye former for ledelse (Tortzen, 2016).

Forskningen har også afdækket mange udfordringer forbundet med at balancere styringsmæs- sige rationaler, ligesom det kan være svært for meget forskellige aktører med forskellige opga- ver, mål og styringsmæssige og økonomiske rammer at arbejde sammen. Det kan eksempelvis være vanskeligt for de frivillige organisationer at balancere mellem de frivilliges motivation og drivkraft og de mere formelle og målfokuserede krav fra kommunale samarbejdspartnere, der ikke altid stemmer overens (Hulgård, 2007; Andersen, Larsen, Bisballe & Holm, 2008). Frivillige organisationer inddrages ofte som samarbejdspartnere til det offentlige, fordi de forventes at fremme særlige kvaliteter, former for demokratiske organisering samt netværk, tillid og sam- vær. Men for at være attraktive samarbejdspartnere for de kommunale medarbejdere må or- ganisationerne ofte indordne sig under regler og restriktioner, og det offentliges ønsker om bestemte leverancer og resultatmålinger (La Cour & Lindberg, 2006; La Cour 2014; Andersen

& Espesen, 2017). Det kan betyde, at den fornyelse og synergi, som man ønsker, kan vanske- liggøres, og samarbejdet kan antage organiseringsformer, der i stedet skaber isomorfi, dvs. at en organisering antager den mest accepterede form (Hulgård, 2007).

Der er i den forbindelse også identificeret mange strukturelle og styringsmæssige barrierer for et styrket samarbejde mellem civilsamfund og kommuner. Resultatbaserede styringsmetoder i kommunerne kan eksempelvis konflikte med den tværgående, tillids- og netværksbaserede organisering af samarbejder. Det skyldes, at de tværgående samarbejder skaber resultater gennem horisontale samarbejder og forhandlinger i lokalsamfundet frem for via top-down re- sultatstyring og traditionel målrationalitet. Den hierarkiske styring af kommunerne kan gøre det vanskeligt at agere responsivt og indgå i forhandlinger med civilsamfund og borgeren. Det kan betyde, at de horisontale samarbejder tager form af implementering af allerede fastlagte kom- munale mål og ikke i tilstrækkeligt omfang får bragt den samlede mængde af viden og ressour- cer i spil, hvilket i praksis kan vanskeliggøre opnåelsen af resultater via samarbejder. Derud- over bliver mange kommunale medarbejdere og ledere målt på interne resultater og ikke på deres succes med eksterne samarbejder.

Det er også en udfordring, at der mangler infrastrukturer lokalt, gennem hvilke kommunale medarbejdere og frivillige kan mødes og lære hinanden at kende (Tuurnas, 2016; Espersen, Andersen, Tortzen & Olsen, 2018). Derudover viser forskning, at oplevelser af et glasloft for- hindrer borgere og frivillige i at få indflydelse, og at dette glasloft består af kommunal oversty- ring af samarbejderne (Tortzen, 2016). Også partnerskaber kritikeres for, at de i praksis ofte ikke er ligeværdige samarbejder, idet mange partnerskaber på det sociale område er defineret af det offentliges midler, målstyring, kontrol og evalueringer (La Cour & Lindbergh, 2006).

(18)

3 Undersøgelsesdesign og metode

I det følgende beskrives undersøgelsens design og metode. Undersøgelsen har haft tilknyttet en følgegruppe, hvis deltagere fremgår af Bilag 1 Metodebilag.

3.1 Undersøgelsens spørgsmål og afgrænsning

Undersøgelsens spørgsmål (se kapitel 1 Indledning) stiller krav om både bredde og dybde og er derfor gennemført ved hjælp af både interview og spørgeskemaer samt læsning af tilbud om kompetenceudvikling som efter- og videreuddannelse på diverse hjemmesider (desk research) og brug af videnskabelig og grå litteratur.

I det følgende præsenteres valg af datakilder samt afgræsning af fokus. Herefter følger en beskrivelse af henholdsvis kvantitative og kvalitative metoder og desk research og brug af lit- teratur. Der henvises til Bilag 1 for mere detaljeret information.

3.1.1 Valg af datakilder:

Undersøgelsen er gennemført med fokus på området for udsatte voksne, handicapområdet og socialpsykiatriområdet i kommunerne og på det frivillige sociale område i civilsamfundet. Det er områder, der repræsenterer en bred målgruppe af borgere med komplekse problemstillinger, som har behov for støtte fra flere forskellige faggrupper og enheder i kommunerne, og som på forskellige måder kan deltage i civilsamfundets aktiviteter. Endvidere er flere af områderne centrale i den politiske ambition om at øge samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundets frivillige organisationer.

Dette brede fokus på flere ressortområder betyder, at VIVE undersøger på tværs af et bredt fokus på forskellige faggrupper, ressortområder i kommunerne og flere former for civilsam- fundsorganisationer på det sociale område i civilsamfundet.

I samarbejde med Socialstyrelsen har vi udvalgt fire kommuner, fire professionshøjskoler og COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling (herefter COK) samt tre frivilligcentre med tilhørende frivillige organisationer til både den kvalitative og kvantitative undersøgelse.

De fire kommuner er udvalgt, så de repræsenterer forskellige former for fokus på samarbejdet med civilsamfundet og varieret geografi (Jylland – Sjælland) samt forskellige størrelser. Derud- over er de valgt med baggrund i at sikre repræsentation af området for udsatte voksne, handi- capområdet og socialpsykiatriområdet, der er organiseret forskelligt i forskellige kommuner.

De tre frivilligcentre og tilknyttede frivillige organisationer er udvalgt med hjælp fra FriSe Landsforeningen for Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, der pegede på nogle frivilligcentre, der både repræsenterede relevant variation i forhold til geografi og kommunestørrelse, og som samtidig havde relevante erfaringer med samarbejder med kommunen. Frivilligcentrene har herefter stået for at distribuere spørgeskemaet blandt de frivillige sociale organisationer og invitere informanter til VIVEs interview.

De fire professionshøjskoler er udvalgt på baggrund af variation i forhold til geografi. COK er med som selvstændig organisation, idet de tilbyder kompetenceudvikling som efter- og vi- dereuddannelse til kommunale ledere og medarbejdere.

(19)

Alle informanter optræder i undersøgelsen, så de ikke kan identificeres, og det vil ikke være muligt at identificere, hvilke kommuner, frivilligcentre og frivillige organisationer, professions- højskoler og COK data stammer fra. I tabel 3.1 ses et samlet overblik over datakilder:

Tabel 3.1 Overblik over datakilder

Datatype Datakilde

Kommuner – spørgeskema og interview blandt fagprofessionelle medarbejdere

Guldborgsund Kommune, Fredericia Kommune, Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune.

Frivilligcentre og frivillige organisationer – spørgeskema og interview blandt frivilligcentre og frivillige organisa- tioner

Herlev frivilligcenter og tilknyttede frivillige

organisationer, Silkeborg frivilligcenter og tilknyttede frivillige organisationer og Odense frivilligcenter og tilknyttede frivillige organisationer

Professionshøjskoler og COK – spørgeskema til studerende og interview blandt medarbejdere

UC Lillebælt, Absalon, Københavns professions- højskole, UC Nord og COK

Desk research af kompetenceudviklingsmuligheder Research af hjemmesider hos professionshøjskoler og COK, konsulentfirmaer med relevant fokus og Center For Frivilligt Socialt Arbejde

3.1.2 Præcisering og afgrænsning af undersøgelsens fokus Kompetencer og kompetenceudvikling

Vi forstår kompetenceudvikling og uddannelsestilbud som længerevarende efter- og videreud- dannelsesforløb, ofte med mulighed for erhvervelse af kompetencegivende prøve, og som især gennemføres af uddannelsesinstitutioner, dvs. professionshøjskoler og COK. Der er både tale om uddannelsesforløb, der giver ECTS point, og uddannelsesforløb, der ikke giver ECTS point.

Derudover inddrager vi professionshøjskolernes grunduddannelser for at få indblik i, hvordan samarbejder mellem civilsamfund og kommuner indgår i grunduddannelser til pædagog, syge- plejerske, socialrådgiver m.m., idet disse i stort omfang arbejder på området for udsatte voksne, handicapområdet og socialpsykiatriområdet i kommunerne.

Vi benævner professionshøjskoler og COK som uddannelsesinstitutioner og skelner i analysen mellem, at vi både har interview fra medarbejdere fra grunduddannelserne og fra efter- og videreuddannelsesområdet.

Derved afgrænser vi os fra at undersøge private aktørers kortvarige kursustilbud, Center for Frivilligt Socialt Arbejdes kurser af ofte ca. en dags varighed samt private konsulenters work- shops og facilitering af udviklingsforløb i kommuner og frivillige organisationer. Disse tilbud vil dog indgå som en del af undersøgelsens desk research, og vi vil anvende dem i analysen i det omfang, informanterne omtaler dem.

Vi forstår kompetencer meget bredt og skelner mellem formelle og reelle kompetencer. Kom- petencer bredt vedrører en persons evne til eller færdighed i at håndtere de sammenhænge man agerer i. Det vil sige, kompetencer er både ’at kunne noget’ og at ’vide noget’, både kund- skab og færdighed (Illeris, 2012).

Formel kompetence består af delelementer som viden, forudsætninger, holdninger og færdig- heder, som man besidder inden for et professionelt fag, fagområde, håndværk eller erhverv.

Formelle kompetencer er især opnået ved gennemførelse af en uddannelse og er derfor for- bundet med, at man er i stand til at håndtere opgaver inden for et bestemt område eller af en bestemt karakter tilfredsstillende (Illeris, 2012). Man skal både beherske en særlig viden og kunne anvende den. Formelle kompetencer omhandler både kompetencer, der er monofaglige

(20)

og alene er gældende for en konkret faggruppe, fx sygeplejersker og pædagoger. Formelle kompetencer omhandler også kompetencer, der er mere tværprofessionelle. Illeris (2012) be- skriver eksempelvis forandringskompetence (innovation og mobilitet), relationskompetence (netværk, kommunikation) og meningskompetence (fokuseringsevne, identitet) som kompe- tencer (Illeris, 2012), der er tværgående og relevante for denne undersøgelses fokus.

Reelle kompetencer omhandler også erfaringsbaseret viden og også handlingsformåen i rela- tion til en bestemt opgave, situation eller kontekst. Reelle kompetencer er kompetencer, man i højere grad tilegner sig gennem konkrete handlinger og refleksioner. Disse kan også både have en monofaglig karakter og være tværgående.

Medarbejdere og ledere

Et særlig fokus i undersøgelsen er at afdække muligheden for at styrke kommunale fagprofes- sionelles kompetencer i at samarbejde med den frivillige sektor gennem uddannelsesinstituti- onerne. Undersøgelsen har endvidere også fokus på selve ledelsen af samarbejder, som den kan bedrives af almindelige medarbejdere, som ikke nødvendigvis har en formel lederrolle i kommunen. Ledelse af samarbejder med civilsamfundet kan bedrives af alle medarbejdere.

Der er ikke fokus på den formelle ledelse i kommunerne, men enkelte ledere deltager i inter- view.

Undersøgelsen anlægger også et bredt perspektiv på fagprofessionalitet. Vi har haft fokus på at sikre variation i data, hvad angår medarbejdere fra de tre områder henholdsvis området for udsatte voksne, socialpsykiatri- og handicapområdet. Vi har på ressortområderne ikke et spe- cifikt fokus på særlige faggrupper eller særlige funktioner og tilbud.

Civilsamfund

Civilsamfundet er bredt, pluralistisk og mangfoldigt og rummer både kultur, idræt, politik, social- og sundhedsområdet m.m. Idet undersøgelsen omhandler området for udsatte voksne, social- psykiatri- og handicapområdet i kommunerne, vælger vi at fokusere på informanter i civilsam- fundet inden for det frivillige sociale område. Det er det frivillige sociale område, som de lokale frivilligcentre understøtter, og derfor har vi valgt tre frivilligcentre som indgang til de frivillige sociale organisationer. Det betyder, at både frivilligcentre og frivillige sociale organisationer deltager i undersøgelsens interview og spørgeskemaundersøgelse.

Samarbejder mellem frivillige organisationer og kommune

Der findes i forskningen mange forskellige forståelser af samarbejder mellem frivillige organi- sationer og kommune (se kapitel 2 Baggrund). Vi har valgt en eksplorativ tilgang til data og analyserer informanternes forståelser af samarbejdet og af kompetencer og kompetenceud- viklingsbehov. Det har vist sig at være relevant at skelne mellem forskellige samarbejdsformer blandt de fagprofessionelle, hvor der viser sig tydelige forskelle i deres forståelser af nødven- dige kompetencer, der relaterer sig til, hvordan samarbejdet med civilsamfundet foregår. Men det har også vist sig vanskeligt for alvor at kategorisere, hvilke former for samarbejder infor- manterne indgår i. Det skyldes, at vi alene opnår indblik i de konkrete samarbejder gennem de enkelte informanters korte kvalitative præsentationer og spørgeskemadata. Definitionerne i ka- pitel 2 Baggrund anvendes derfor, som allerede nævnt, som baggrundviden fremfor som ana- lytisk linse.

(21)

3.2 Kvantitativ metode – spørgeskemaer

Den kvantitative del af undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt stu- derende på professionshøjskoler, fagprofessionelle i kommunerne og frivillige og frivillige or- ganisationer. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at skabe et datagrundlag til at kon- struere et baselinemål for de studerende, fagprofessionelle og frivilliges kompetencer for sam- arbejde. Baselinemålingen vil supplere de kvalitative interview ved at kortlægge, hvilke typer af kompetencer målgrupperne især lægger vægt på og efterspørger. Vi henviser til Bilag 1 og Bilag 2 (fordelingerne for baggrundsvariable for spørgeskemaundersøgelsen) for en beskri- velse af, hvad vi konkret har spurgt dem om.

3.2.1 Hvordan har vi rekrutteret?

Respondenterne til spørgeskemaundersøgelsen er rekrutteret ud fra repræsentative gate-kee- pere fra hver af målgrupperne. For at indhente spørgeskemabesvarelser blandt studerende har vi anvendt gatekeepere, der har kunnet distribuere spørgeskemaer til relevante studerende blandt Professionshøjskolen Absalon, UC Lillebælt og Professionshøjskolen i København. For at få besvarelser blandt fagprofessionelle har vi anvendt flere gatekeepere i hver kommune.

Det skyldes, at vi har ønsket at rekruttere respondenter til spørgeskemaundersøgelsen fra flere forskellige fagområder. Antallet af gatekeepere til hver kommune har dog variereret fra fem gatekeepere i Silkeborg Kommune til blot én gatekeeper for Fredericia Kommune. For at få besvarelser fra de frivillige organisationer og frivillige har vi anvendt gatekeepere fra tre orga- nisationer hhv. Frivilligcenter Herlev, Frivilligcenter Odense og Frivilligcenter Silkeborg.

En central metodisk pointe for undersøgelsen er, at vi ikke har viden om totalpopulationen af hhv.

studerende, fagprofessionelle og frivillige i fagområderne handicap, social psykiatri og socialt ud- satte. Det skyldes ikke mindst, at kommunerne anvender forskellige kategoriseringer af deres fagkontorer og målgrupper. En begrænsning ved brugen af gatekeepere for en ukendt totalpo- pulation er endvidere, at vi ikke har mulighed for at måle repræsentativiteten blandt de tre mål- grupper. Den manglende viden om repræsentativiteten ved spørgeskemaundersøgelsen bety- der, at vi ikke har belæg for at foretage større generaliseringer for samtlige fagprofessionelle, studerende eller frivillige repræsentanter på det sociale område i Danmark som helhed.

3.2.2 Hvem har svaret på spørgeskemaundersøgelsen?

I alt har 342 respondenter deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Respondenterne kan kate- goriseres i tre overordnede grupper: fagprofessionelle, studerende på relevante professions- højskoler samt frivillige og frivillige organisationer. Tabel 3.2 giver et deskriptivt overblik over de tre respondentgrupper.

(22)

Tabel 3.2 Fordeling af spørgeskemaundersøgelsens respondenter

Respondentgruppe Institution Antal Andel kvinder Alder

Fagprofessionelle Fredericia Kommune Guldborgsund Kommune Skanderborg Kommune Silkeborg Kommune

198 75,9 47,75

(10,01)

Studerende Professionshøjskolen Absalon UC Lillebælt

Københavns professionshøjskole

109 63,3 28,85

(8,16) Frivillige Frivilligcenter Herlev

Frivilligcenter Odense Frivilligcenter Silkeborg

34 62,1 61,31

(15,33) Anm.: Standardafvigelse i parentes.

De fagprofessionelle er rekrutteret fra relevante afdelinger inden for området for udsatte voksne, socialpsykiatri- og handicapområdet i fire kommuner (hhv. Fredericia, Guldborgsund, Skander- borg og Silkeborg Kommuner). Som det fremgår af tabel 3.2 har i alt 198 fagprofessionelle be- svaret spørgeskemaet, hvoraf 76 er kvinder med en gennemsnitsalder på 48 år. De studerende er rekrutteret fra tre professionshøjskoler (hhv. Professionshøjskolen Absalon, UC Lillebælt samt Københavns professionshøjskole). Kønsfordelingen blandt de studerende i undersøgelsen er på 63 % kvinder og gennemsnitsalderen er 29 år. I alt deltager 109 studerende i undersøgelsen.

Den sidste gruppe består af frivillige og frivillige organisationer, hvoraf 62 % er kvinder. Gruppen med de ældste respondenter ud af de tre grupper har en gennemsnitsalder på 61 år. I alt deltager 34 frivillige personer i spørgeskemaundersøgelsen.5 Vi er i de empiriske konklusioner for analy- sen af spørgeskemabesvarelserne blandt frivillige organisationer og frivillige særligt opmærk- somme på det relativt lave antal af respondenter. Det skal dog hertil bemærkes, at tidligere kort- lægninger af frivilligt arbejde ligeledes har fundet en overrepræsentation af ældre kvinder i de frivillige organisationer for socialt arbejde (Fridberg & Henriksen 204).

3.3 Kvalitativ metode – interview

I det følgende beskrives gennemførelsen af de kvalitative interview blandt kommunale fagpro- fessionelle, frivilligcentre og frivillige organisationer og professionshøjskoler og COK.

3.3.1 Udvælgelse af informanter til interview

I kommunerne blev de konkrete informanter udpeget af ledere som relevante. Relevanskrite- rierne var her, at de 1) tilsammen repræsenterer området for udsatte voksne, socialpsykiatrien eller handicapområdet, og at 2) de konkrete medarbejdere havde erfaringer med at samarbejde med civilsamfundet. Ved at bede om at interviewe medarbejdere med erfaringer fra disse sam- arbejder sikrede vi os, at de havde gjort sig nogle erfaringer med og overvejelser over kompe- tencer i relation til samarbejder med civilsamfundet. På alle disse områder er der medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde og faglige roller, som vi ikke har et specifikt fokus på i udvælgelsen af informanter og behandling af data. Nogle af medarbejderne har vist sig at have forventelige uddannelser som pædagog og socialrådgiver, mens andre fx er landbrugs- medarbejdere eller akademikere. Det er også kontaktpersoner i kommuner, der har udsendt

5 Frivillige kan både være lønnede medarbejdere og frivillige, der repræsenterer de frivillige sociale organisationer.

(23)

vores spørgeskemaer blandt fagprofessionelle i kommunerne. Informanterne er primært med- arbejdere med borgerkontakt fra decentrale organisationer på de tre ressortområder. Der er kun en enkelt informant, der er konsulent i forvaltningen og to informanter med ledelses- og personaleansvar.

De tre frivilligcentre blev udvalgt i dialog med FriSe Landsforeningen for Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Relevans- og variationskriterierne var her, at de 1) havde erfaringer med at samarbejde med kommunerne. De tre frivilligcentre, der indgår i undersøgelsen har sendt spørgeskemaer ud til deres netværk af lokale frivillige sociale foreninger. De har også inviteret bredt til interview blandt medlemmer af frivilligcenteret, der har erfaringer med at samarbejde med kommunerne. Den brede definition er både små og store foreninger, foreninger med og uden ansatte, foreninger med landsdækkende organisering og uden landsdækkende organi- sering og foreninger med vidt forskellige fokusområder og også meget forskellige erfaringer med at samarbejde med kommunen. Derudover deltog de tre frivilligcentre selv. I interview deltager derfor både medarbejderrepræsentanter og frivillige, ledende frivillige og ledende medarbejdere, almindelige medarbejdere og almindelige frivillige fra store og små foreninger.

Professionshøjskoler og COK blev udvalgt med baggrund i geografisk spredning og varia- tion. I de konkrete interview er der også variation inden for henholdsvis grunduddannelsesom- rådet og efter- og videreuddannelsesområdet. Kontaktpersoner på uddannelsesinstitutionerne har udsendt vores spørgeskemaer blandt studerende og yderligere sørget for, at udpege kon- krete medarbejdere til interview, der havde viden om og erfaringer med kompetencer, uddan- nelse og kompetenceudvikling i relation til samarbejder mellem civilsamfund og kommuner på både grunduddannelse og efter- og videreuddannelse.

Pædagoguddannelsen er oftere repræsenteret end andre relevante uddannelser (de sund- hedsfaglige professionsuddannelser, administrationsbachelor og socialrådgivere). Det er VIVEs vurdering, at denne overrepræsentation af pædagoguddannelsen i vores materiale svarer til overrepræsentationen af pædagoger blandt de fagprofessionelle i interview, og at det derfor er en relevant skævvridning af det samlede materiale. Der er mange pædagoger både på området for udsatte voksne, handicapområdet og socialpsykiatriområdet i kommunerne.

Fravalg

Vi planlagde at interviewe både fagprofessionelle i kommunerne på de tre ressortområder, frivillige organisationer, frivillige og frivilligcentre og studerende fra relevante uddannelser på professionshøjskoler. I perioden fra primo september 2020 til gennemførelsen af dataindsam- lingen i oktober 2020 udviklede coronakrisen sig, og det var ikke længere muligt at gennemføre dataindsamlingen som ansigt til ansigt gruppeinterview med syv til otte informanter, som vi havde planlagt. Det betød, at vi har gennemført alle interview som virtuelle interview. Her har vi vurderet, at vi ikke kunne have mere end tre informanter i hvert interview ad gangen. Dette med baggrund i, at gruppedynamikker virtuelt er anderledes end gruppedynamikker fysisk. For at få tilstrækkelig mængde af informanter og deraf tilstrækkelig variation og dybde i den kvali- tative data har vi prioriteret at gennemføre langt flere interview med både kommunale fagpro- fessionelle, frivilligcentre, frivillige og frivillige organisationer og professionshøjskoler og COK end oprindelig planlagt. Til gengæld har vi prioriteret ikke at gennemføre interview med stude- rende, hvis perspektiver og erfaringer er mindre væsentlige for problemstillingen.

VIVE har gennemført i alt 21 interview med hver 1-3 informanter og havde oprindelig planlagt 15 primært gruppeinterview med hver 7-8 informanter.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I vidensnotatet præsenteres et udvalg af den aktuelt tilgængelige forskningsbaserede viden om hjælpemidler til voksne borgere – herunder også ældre – med nedsat eller

– Balancen mellem de frivilliges indflydelse og ejerskab og den kommunale styring – Bottom up eller Top Down…?. – Hvad giver mening– og i

Når man analyserer pædagogmedhjælpere og dagplejeres opgaver og kompetencebehov, gør denne undersøgelse det tydeligt, at det er relevant at anskue de institutionsansatte

Nærværende undersøgelse viser også, at knap 65% af de dagtilbud, som tilbyder beskæftigelse uden for dagtilbuddets rammer, har brugere, som er i stand til at deltage i

Det skal ske med respekt for den forskel, der er på an- satte og frivillige, hvor ansatte løser de opgaver, der er nedfældet i lovgivningen, og frivillige udfører opgaver

Der er ikke forskel på tværs af værn eller på tværs af rang på, om de frivillige er stolte eller flove over at være medlem af hjemmeværnet bortset fra, at relativt mange af

4. Digital aflevering af driftsrelevante data fra byggeprocessen til bygherrens driftsor- ganisation. Afhængig af deres arbejdsopgaver og virksomhedstype, møder

”Hvis man bare får venner, som også er flygtet, så tror jeg, man får et helt andet blik på Danmark,” siger Klara, og Emma supplerer: ”Man bliver ligesom fanget i sin