Et våben fra slavekrigens tid

Et våben fra slavekrigens tid

AfVernerBruhn

Detprivate materiale i denne artikelerstillet tilrådighed af Niels Nørgård, Skallebæk, Ribe, der ligeledes har gjort mig opmærksom på det bevarede våben. HansBondesenSimonsenerNørgårdsmorfar.

Selv i vore dage med de moderne kommunikationsmidler til rådighed kan løse rygterbrede sig medlynetshast ogfå ube¬

hageligeog uberegnelige virkninger. Såmeget mere kan man måske forstå, hvordan folk tidligere kunne blive grebet af frygtnårrygter omkatastroferellerufred bredte sig.

Et sådant eksempel på masseforskrækkelse har vi i den så¬

kaldte »slaveopstand« i 1848. Rygtet lød at fangerne i Rends- borg tugthus - »slaverne« blev de kaldt - var brudt ud eller sluppet løs, og at de nu var på vej mod nord, hærgende og brændende hvor de kom frem. Efterhånden blev historierne

om deresantal_ogderesmeriter mere og merehårrejsende, og i_sognene rustede beboerne sig til forsvar mod disse horderaf ufredsmænd.

I årbogen har H. P. H. Novrup tidligere skrevet om, hvor¬

dan bønderne i Alslev samlede sig til kampog fik den lokale

432 småstykker

smed til at smede våben til forsvaret'Et tilsvarende minde er

bevaretfra Seem sogn. Det drejer sig om et tveægget »spyd«

medtværkniv, ogdet opbevares hos gårdejer Hans Lassen Kar- kov, Vesterlundvej 26, Høm. Spyddeter fundet på Høm Ve-

SMÅSTYKKER 433

stergård, hvor det på stuehusets loft var stukket op under

taget. Hvor længe det har siddet der kan ikke siges med sik¬

kerhed, men intet taler imod at det har siddet derfra slave¬

krigens tid. Gården blev udflyttet i 1939, men forinden blev spyddet fjernetogersiden opbevaret hosgdr.H. L.Karkov.

Denrettebetegnelseforvåbneter en partisan, ^etstikvåben med påsmedet sidekniv, så det får korsform. Bladets længde

er43,5cmmed enstørstebredde på3,5 cm. Sideknivener 10

cmlang og 1,5 cm bredog er ret primitivtsmedet tværs over bladet. Våbnet slutter med enskaftdølle af 20cmlængde, og herierboret tohuller til pånitningafetskaft. Detnuværende skaft ernypåsatmedenmoderne bolt. Detmindermegetom enpartisan påVardemuseum somstammerfra Ounbøl.

Våbneterslebetforholdsvisjævntogerretskarptogdet har

været et ret så kraftigtvåben. Heldigvis kom det ikke i brug.

Deterformodentlig smedetlokaltsomdisse»slavevåben« blev det, isåfald formodentlig af smed Søren Schmidt, Seem.

Da _{rygtet om} slaveopstanden kom tilSeem sogn tog gård¬

ejer Hans B. Simonsen (1820-98) initiativ til enbondebevæb¬

ning. I barakkerne bag den nuværende brugsforening i Høm trænede Simonsen sine bysbørn, og efter senere overlevering hersede han med ildhusinsognehær. Imidlertid blev der ikke brugforat omsættekamplysten i praksisogsnartfaldt sindene igen til ro. Det kunne ^væreinteressant at vide om bønderne bagefter følte sig lidt floveover deres reaktion på de tomme rygter-eller måske stolteoverderesforsvarsvilje.

Samme Hans B. Simonsen beviste sin forsvarsvilje ved at

deltage som frivillig i Treårskrigen. Senerevarhan med til ^at stifte Seem Skyttekredsderi hvertfald eksisterede i 1867, og hvis formål var atvirke som enforskole til hæren. Senere gik foreningen i stå men i 1884 blev den genoplivet, og Hans Simonsen var atter med og blev valgt til formand for den genopståede

forening.5

Hans B. Simonsen var udover sin forsvarsvilje i øvrigt en

434 småstykker

markant skikkelse i_{sognet og}gjorde enstorindsats forplant- ningssagen og engvandingen, ligesom han besad mange of¬

fentlige tillidshverv.

NOTER

1. FraRibeAmtbd. III,s.372-77.

2. Mark_ogMontre 1966s.46.

3. Oplysningfra Niels Nørgård, Skallebsek.

4. UngdomogIdræt,1917nr.32.RibeamtsSkytteforenings historie.

5. Forhandlingsprotokolfor Seem-Varming Skyttekreds.

LITTERATUR

K. H.Rosenstand:Dengale onsdagm.m.i Ribe 1848.^-Kroniki Vestkysten 24/3 1948.

C V. Christensen: Slavekrigen.-I»Jylland« Månedsskrift, Alb. Bayers forlag, Århus,sept. 1892.

Mark_ogMontre 1966:Slavekrigsvåben. S. 45-48.