Bedstemors begravelse
afJohannes Madsen
En dag, jeg besøgte Johanne Christensen, tidligeregårdmandskone i Haltrup, men bo¬
sat i Nordenskov, for at få oplysninger om
nogle billeder, fortalte hun om sin bedste¬
mors begravelse, der var foregået under usædvanligeomstændigheder.
Bedstemoderen, Ane CatrineChristensen, enke eftergårdejer Jakob Christensen, Hal¬
trup, boede i en aftægtslejlighed på slægts¬
gården hos sin søn, Ingvard Christensen og
svigerdatteren Else Kirstine f. Østergård
Nielsen.
Trine,somhun kaldtes, havdeværetenke siden 1899,menhun havdestorkontakt med naboerogfamilie.Hundøde i november1925 ienalder afgodtogvel80 år, ogbegravelsen
blev bestemt til den25.november.
Begravelsenskulle gå for sig påbehørigvis efter dentids skik med frokost ihjemmetom formiddagen, og efter højtideligheden i kir¬
kenvarfølget bedttil suppe og steg, sådan
somskikvar.
Derforvarder idagene forudmegentravl¬
hed med forberedelser: Slagtning, bagning
ogtilberedelse. En køks blev tilkaldt fra Ans¬
ager, ogjeg selv hjalp også til, fortæller Jo¬
hanne. Borde, bænkeogporcelæn blev lånt
hos naboer. Derblev dækketopitre stuer.
Formiddagen begyndte med fint vejr, og snartvarderstortrykind afgæster, naboer, slægt og venner, og gårdspladsen var fyldt
34
med hestekøretøjer, charabanc, ponyvogne,
jumberoggig,ogallegæsternesad bænkede
om de veldækkede frokostborde. Alt imens ændredesvejret. Detsattei medetvoldsomt vejr med storm og snefygning. Frokosten
trak ud til henpåeftermiddagen,idetmanaf¬
ventede en opklaring i vejret Vognmanden,
der med lastvogn skulle køre kisten til kir¬
ken, havdesendtafbud, dasnestormenhav¬
de lukketvejene. Dervar egentlig stemning
for at udsætte begravelsen til dagen efter,
mendet kunneikke ladesiggøre,idet der da
skulleværebryllup,ogholde bryllup veden åbengravbetød efter gammelovertroulykke
for denygifte, ogden risiko turde manikke
løbe.
Som tiden gik, opstod der stor ængstelse
blandt gæsterne for, hvordan man skulle
kommehjem til børneneogdyrene, idetnog¬
le afgæsternehavde langt hjem.Endel afna¬
bokonernegik hjem,ogefterrådslagning be¬
sluttedemanattrodsevejretoggennemføre begravelsen. Manringede tilpræsten,pastor Rasmussen,ogaftalte, hvornårmanskulleta¬
gehjemmefra. Kisten blev anbragt påenkas¬
sevogn, ogtolv mand udgjorde følget.
Dadetvarumuligtatkommegennem sne¬
masserne op ad Haneklinkbanke, tog man skråt ind over markerne fraHostrupgård til Haneklinkgård.Degik seks mand på hver si¬
de afvognenforat støttevogn ogkiste. Det
Bedstemorsbegravelse
Øse Kirke hvor Ane Catrine Christensen blevbegravet i1925. (Foto: Øse Sognearkiv)
blevendrøjtur,de seks kilometer tilØse Kir¬
ke, menfremkommanda. Underhøjtidelig¬
heden i kirken stod mændeneop ogtrippede
foratfåensmulevarmei fødderne.
Efterjordpåkastelsen begyndtehjemturen,
ogden blev endnu drøjere, idetmanda havde
modvind. Stærkt forkomne af kulde nåede mændene tilbage til gården i Haltrup. Tøjet
ogde selvvarstivfrosne,ogder hang istapper
frahatogtøj. De måtte løbe fremogtilbage
35
Bedstemorsbegravelse
påstaldbroenenhalv times tid foratfåvarme ikroppen. Der blev fyret ekstra i kakkelovne¬
ne, og suppen ogstegenkunnenuvederfares
alretfærdighed.
Vinden stilnede afved ettiden om natten.
Konerne, dervarlangvejsfra,overnattedepå gården, mens mændene tog hjemvejen til fods, trods strabadserne tidligere på dagen,
tilSkovlund, Sig ogNæsbjergoghvor denu ellers hørte hjemme. Et parfolk fra Hodde-
marktoghjemturen til fods,mennåede ikke hjem straks, for konen kunne ikke udholde strabadserne, så hun kom ind hos en nabo, halvvejs hjemme, mens manden kæmpede
sigigennem, hjem tilbørnogdyr. Han havde detuheld undervejs, athatten blæste af. En eftersøgning dagen efter gav intet resultat.
Hanfandt dendogomforåret i vejgrøften ien megetmiserabel tilstand.
»Dendag glemmer jeg aldrig«,sluttede Jo¬
hanne Christensen.
Johannes Madsen f.1924,arkivleder, Øse Sognearkiv. Har skrevet følgende: Øse Gymnastikforening 100 års jubi¬
læum(1984),Nordenskov Mejeri 100 års jubilæum (1985), Øse Andelskasse 75 år(1993) ogsognebogen Øse Sogn 2 (1995).
36
