Udeblev det politiske opbrud i Storbritannien?
Helmersen, Ole
Document Version
Final published version
Published in:
Anglo-Files
Publication date:
2015
License
Unspecified
Citation for published version (APA):
Helmersen, O. (2015). Udeblev det politiske opbrud i Storbritannien? Anglo-Files, (177), 87-90.
Link to publication in CBS Research Portal
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us (research.lib@cbs.dk) providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 26. Mar. 2022
Udeblev det politiske opbrud i Storbritannien?
Ole Helmersen
Journal article (Publishers version)
CITE: Udeblev det politiske opbrud i Storbritannien? / Helmersen, Ole. In: Anglo-Files, No. 177, 09.2015, p. 87-90.
Uploaded to Research@CBS: December 2016
ANGLO FILES | September 2015 | 87 Valg i USA
VALGET I UK
Af Ole Helmersen, Associate Professor, CBS
Udeblev det politiske opbrud i Storbritannien?
I februar 2015 bragte det britiske Prospect Ma- gazine følgende spørgsmål på forsiden: ”Can the Tories win?” Spørgsmålet blev stillet tre måneder før valget til Underhuset i Det Britiske Parlament den 7. maj; på et tidspunkt og i en kontekst, hvor svaret på spørgsmålet lignede et klart nej. I dag ved vi, at svaret blev et ja. De Konservative vandt endog et absolut lertal, dog ganske lille med 331 ud af Underhusets 650 pladser, og kunne dermed danne en lertalsregering og slippe af med Libe- raldemokraterne, som partiet nødtvungent hav- de været i regeringskoalition med fra 2010 til 2015.
Valget i 2010 endte som bekendt for første gang i årtier med det såkaldte ’hung parliament’, altså en sammensætning af Underhuset uden et abso- lut lertal til enten Labour eller De Konservative. I mange måneder frem mod valget i år var der næ- sten fuldstændig enighed blandt politiske analy- tikere og kommentatorer, og også i akademia, om, at valget igen ville ende ’uafgjort’, og at resultatet igen ville blive en koalitionsregering eller en min- dretalsregering. Iagttagere, kommentatorer og pressen baserede disse forudsigelser på, at utal- lige, nærmest daglige, meningsmålinger gennem adskillige måneder frem mod valget forudsag- de dette resultat. Valget blev endvidere udråbt til at være det mest usikre og spændende, med hensyn til hvilken regeringskonstellation, der vil-
le være den mest sandsynlige efter valget. Også i det spørgsmål var der bred enighed: Det ville bli- ve enten en koalitionsregering med Labour som det dominerende parti eller en Labour-mindre- talsregering støttet af Det Skotske Nationalparti (SNP) og måske også Liberaldemokraterne. Stort set ingen dristede sig til at forudsige, at De Kon- servative kunne beholde regeringsmagten. Der- for var overraskelsen også total på valgaftenen kl.
lidt over 22 britisk tid, da valgstederne lukkede, og BBC udsendte en exit poll, der viste, at De Kon- servative lå til at vinde valget med 316 mandater (og der dermed tegnede sig muligheden for en ny koalitionsregering), og endnu større blev overra- skelsen i løbet af natten/morgenen, hvor det vi- ste sig, at den konservative valgsejr blev endnu større, og at partiet endte med et absolut lertal.
Dermed kunne den første rent konservative rege- ring siden 1992 dannes.
Valgets sejrherrer
Valgets store sejrherre, i hvert på kort sigt, blev således De Konservative og deres leder, David Ca- meron, som havde måttet tåle kritik fra eget bag- land, fordi han ikke skaffede partiet det absolut- te lertal allerede i 2010. Det er klart, at han nok kan bruge valgsejren, som blev vundet mod alle odds, selv bookmakernes, til at ’lukke munden’
på kritikerne på i hvert fald dette punkt, men kri- tikken af ham vil næppe holde op. Dels ligger der
Valget i UK
88 | ANGLO FILES | September 2015
en EU-folkeafstemning og venter inden for et par år, som formentlig vil bringe de dybe splittelser i partiet endnu mere frem; dels annoncerede Ca- meron selv i valgkampen, at han ikke ville ’ ight a third term’. Dermed har han åbnet for et leder- skifte på et tidspunkt inden næste valg i 2020.
Valget ik to andre store sejrherrer: SNP (Scottish National Party) og UKIP (United Kingdom Inde- pendence Party). For ingen af de to partier var der tale om overraskende valgsejre. I begge tilfælde havde meningsmålinger i lang tid forudsagt, at de ville klare sig godt, men der er stor forskel på, hvordan de to partier har kunnet udmønte de- res fremgang. I tilfældet med SNP er der tale om et decideret gennembrud i britisk politik, forstå- et som Westminster-politik. I 2010-parlamentet havde SNP 6 mandater i Westminster. Ved valget i 2015 ik partiet 56 mandater, de leste af dem i valgkredse som Labour tidligere havde siddet på.
UKIPs valgsejr var ligeledes forudsagt som sand- synlig frem mod valget. Partiet har i de senere år konstant opnået stemmefremgang ved lokalvalg og ved valg til Europaparlamentet og havde der- for store forventninger til at kunne få et egentligt gennembrud ved valget til Underhuset. Det ik partiet også, hvis man ser på andelen af stemmer, som partiet ik på tværs af de 650 valgkredse, men til gengæld ik partiet kun ét medlem valgt ind. SNPs og UKIPs resultater viser således ty- deligt, hvor problematisk valgsystemet fungerer.
SNP stillede op i relativt få valgkredse, ik ca. 1,5 mio. stemmer og 56 mandater. UKIP stillede op i mange valgkredse, ik 4,5 mio. stemmer i alt, op- nåede 2. pladsen i 118 valgkredse og kun ét man- dat. SNP tog primært stemmer fra Labour, mens UKIP tog mange stemmer fra både De Konserva- tive og fra Labour.
Valgets tabere
Valgets store tabere var naturligvis Labour og Li- beraldemokraterne. Blandt de to partier var skuf- felsen størst hos Labour; dels fordi partiet hav- de stemt forventningerne højt med baggrund i de mange meningsmålinger, som tilsagde partiet en dominerende rolle i en regeringskonstellation
efter valget, dels fordi et vigtigt element i parti- ets nederlag var en nærmest total udryddelse i Skotland. Og endnu værre for partiet vil årsager- ne til, at de skotske vælgere foretrak det konkur- rerende socialdemokratiske parti, SNP, vise sig at være. Skotland vil formentlig fremover være tabt for Labour på samme måde, som landet har væ- ret for De Konservative i mange år. Udviklingen i Skotland ved dette valg illustrerer meget tydeligt, at England og Skotland har udviklet sig til to for- skellige politiske enheder.
Selv om det numerisk gik endnu værre for Libe- raldemokraterne end for Labour, var nederlaget ventet. Partiet har hele tiden siden 2010 ligget betydeligt under valgresultatet. Trods dette var valgresultatet et chok for partiet med kun 8 man- dater; en nedgang fra 57 i 2010.
Slaget om det økonomiske argument
Hvis man kigger nærmere på, hvorfor det gik de to store, potentielt regeringsbærende partier som det gjorde, må hovedårsagen udpeges til at være ’slaget om det økonomiske argument’. Det lykkedes De Konservative, støttet af en overve- jende konservativ presse, at tegne et billede af Labour som økonomisk uansvarligt; som et parti man ikke kunne overlade en økonomi, som var i bedring til – ikke mindst hvis partiet kunne risi- kere at blive a hængige af SNP. Tilsvarende tab- te Labour valget på samme argument, fordi det aldrig lykkedes for partiets Leder, Ed Miliband, i sine fem år som leder at reformulere en trovær- dig alternativ økonomisk politik som modvægt mod den hårde sparekurs og gældsreduktions- politik, som De Konservative med inansmini- ster George Osborne i spidsen har stået for. Dertil kom, at David Cameron i alle målinger blev anset som en betydeligt bedre leder end Ed Miliband.
For centrum-venstre blev valget således en kata- strofe trods den store fremgang til det socialde- mokratiske SNP i Skotland.
>
forlaget © columbus
Anmelderroste bøger til attraktive priser
„Tværfagligheden er sat i højsædet
„Tværfagligheden er sat i h
… Et MUST“, Peter Møller Wester- gaard Anglo Files #173
304 sider
Skolepris kr. 164,-/
klassesæt (30 stk.): 4920,-
„Materialet er yderst velvalgt og vel-
„Materialet er yderst velvalg lavet (…) Derfor får bogen den høje- ste bedømmelse: 6 stjerner ud af 6“.
Flemming Ravn,Gymnasieskolen.dk 160 sider
Skolepris kr. 143,-/
klassesæt (30 stk.): kr. 4290,-
„USA Now er en yderst grundig, gedigen og inviterende undervis- ningsbog (…)“, Marianne Bindslev Uddannelsesbladet #3, 2015 250 sider
Skolepris kr. 174,-/
klassesæt(30 stk.): kr. 5220,-
„USA Now er en yderst gru
Links
Helle Birk Links
L s er en antologi med engelsksprogede tekster sat i historisk perspektiv.
Bogen kan anvendes, når der skal arbejdes med engelsk som kulturfag, til historisk og samfundsfaglig perspektivering og til at inddrage historiske film h
og serier i engelskundervisningen. Links vil også kunne introducere drama o
og William Shakespeare allerede i 1.g og 2.g og opfylde kravet om et o
Shakespeare
S -forløb i 3.g.
Endelig er materialet og øvelserne velegnede til analyse af taler og træ- ning af disciplinerne oversættelse, analyse og fortolkning af romanuddrag, n
noveller og non
n -fiktion, argumentationsteknik og perspektivering af tekster.
192 sider sSkolepris kr. 143,-/klassesæt (30 stk.): kr. 4290,-
Dream on?
Nina Holst, Christopher Bisgaard Olesen, Kjeld Mazanti Sørensen Baltimore brænder. Hvad er der blevet af den afroamerikanske befolknings drømme 50 år efter borgerrettighedslovgivningen i USA?
d
Indeholder bl.a. engelsksprogede tekster om sprogets funktion som iden- titetsmarkør og redskaber til at kunne aflæse og beskrive „black vernacular“.
t
Udkommer i juni Ca. 250 sider
C sKr. 174,-/klassesæt (30 stk.): kr. 5220,-
Valget i UK
90 | ANGLO FILES | September 2015
Er det politiske system under opbrud?
I den lange valgkamp, som i realiteten varede i ire år pga. af en ny lov om faste parlamentspe- rioder fra 2011 (Fixed-Term Parliament Act), blev det ofte fremhævet, at det britiske politiske sy- stem var i opbrud pga. udsigterne til et nyt uaf- gjort Underhus og dermed enden på det traditio- nelle topartisystem. Efter valget har nogle gerne villet fortolke resultatet således, at dette opbrud udeblev, fordi det jo endte med den gode gamle form for regering – en ét-partiregering. Den kon- klusion er det for tidligt at drage. Tværtimod er der adskillige signaler i valgresultatet, som peger på, at det politiske system er på vej til varig foran- dring, og at en række af de institutioner, der dan- ner rammen om det – valgsystem, forfatningen, den britiske union mv. – ikke er fulgt med vælger- nes præferencer i stemmeboksene.
Det parlament, som træder sammen igen i ok- tober efter sommerferien, vil falde i to halvlege:
Før og efter folkeafstemningen om Storbritanni- ens fortsatte tilknytning til EU, som skal a hol- des senest i 2017, måske allerede i 2016. Derud- over skal her kun nævnes to andre større emner, som vil præge de kommende år i britisk politik.
Det ene er Labours formandsvalg (resultatet of- fentliggøres 12. september); det andet den for- fatningsmæssige diskussion, der ligger og bobler under britisk politik, men som ingen politikere hidtil for alvor har engageret sig i.
Folkeafstemning om EU
Folkeafstemningen blev første gang annonceret i David Camerons såkaldte Bloomberg-tale i ja- nuar 2013. I den tale forpligtede Cameron sig til først at genforhandle betingelserne for Storbri- tanniens fortsatte medlemskab med de 27 an- dre EU-lande og derefter lægge resultatet ud til en inde/ude-folkeafstemning. I skrivende stund, 21/2 år efter talen, er det fortsat helt uklart, hvad han konkret mener skal genforhandles, og hvad der skal til folkeafstemning. Cameron har på in- tet tidspunkt talt i andet end almindeligheder om dette emne. Det er der formentlig to hoved- årsager til. Dels er det særdeles kompliceret; dels
er hele sagen overordentligt betændt i hans eget parti og en sag som næppe, uanset hvordan det ender, kan undgå at skabe endnu dybere splittel- se hos De Konservative.
Labour’s formandsvalg
Indtil to minutter før fristen for at anmelde kandi- dater til Labours formandsvalg udløb den 15.juni, så det ud til at blive et valg mellem tre centrumsø- gende kandidater: Yvette Cooper, Andy Burnham og Liz Kendall. Men i sidste øjeblik meldte ven- stre løjsveteranen Jeremy Corbyn sig på banen, og dette ændrede formandsvalget radikalt, fordi det hurtigt viste sig, at Corbyn var medlemmer- nes foretrukne kandidat, på trods af at han poli- tisk ligger langt til venstre for de øvrige tre – og for Labours ledere i de seneste 30 år. I skrivende stund ser han fortsat ud til at være storfavorit. 1
Det sidste emne, der skal nævnes her, er spørgs- målet om mulige ændringer af den britiske for- fatning (i det omfang man kan tale om en sådan).
Dette kan sammenfattes i to indbyrdes sammen- hængende begreber: The West-Lothian Questi- on og English Votes for English Laws (EVEL). Det seneste valg, og især det tydelige signal som den meget forskellige politiske udvikling i England og Skotland sender, viser, at den måde den britiske union er skruet sammen, centralt styret fra West- minster, er udfordret, grundlæggende fordi den multinationale britiske stat i stigende grad bli- ver en heterogen politisk størrelse. The West-Lo- thian Question (det forhold at skotske medlem- mer af Westminster-parlamentet stemmer med om lovgivning, som kun vedrører England, sam- tidig med at skotterne har udstrakt selvstyre i deres eget parlament i Edinburgh) vil føre til stigende krav fra engelske (især konservative) parlamentsmedlemmer om et særskilt engelsk parlament. Med andre ord tyder det på at Storbri- tannien måske bevæger sig i retning af en halv-fø- deral statskonstruktion.
1 Labours formandsvalg og dybe politiske krise behandles i en kommende artikel.
