Danish University Colleges
Statusnotat 2021. Sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus, VIA University College
Daugaard, Line Møller; Egeskov, Kim
Publication date:
2021
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Daugaard, L. M., & Egeskov, K. (2021). Statusnotat 2021. Sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus, VIA University College.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Statusnotat 2021
Sproglærerprofilen på
Læreruddannelsen i Aarhus, VIA University College
Line Møller Daugaard & Kim Egeskov
Juni 2021
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
0 Forord 2
1 Status på Sproglærerprofilen 3
Sproglærerprofilen i en coronatid 3
Forlængelse af forsøgsperioden 4
Aktuel status på Sproglærerprofilen 5
2 Appetit på sprog 7
Et tværsprogligt underviserteam – nu med studieassistent 7
En intensiveret studieplan 9
Sproggæster – velkendte og nye ansigter 10
Refleksion over egen sproglæreridentitet som rød tråd 11 Appetit på sprog set gennem de studerendes refleksionsopgaver 13
Evaluering og fremadrettede perspektiver 14
3 Sprogligt boost i tysk og fransk 18
Andet gennemløb af Sprogligt boost i tysk 19
Første gennemløb af Sprogligt boost i fransk 21
4 Arbejdet med spansk 24
Valgmodulet Spansk i skolen 24
Fremadrettede perspektiver 25
5 Aktivitetsudvalget på Sproglærerprofilen 27
Kommunikation fra studerende til studerende 29
En hilsen fra aktivitetsudvalget 30
6 Opsamlende vurdering 31
Sproglærerprofilen i tal 31
Fransk som særligt opmærksomhedspunkt 33
Afsluttende vurdering og indstilling 34
0
Forord
På Læreruddannelsen i Aarhus i VIA University College har vi siden 2018 udbudt en særlig Sproglærerprofil som et led i det friuddannelsesforsøg, der indgår i den nationale strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. I dette andet statusnotat redegør vi for forløbet på Sproglærerprofilen i studieåret 2020/21. Notatet kan med fordel læses i forlængelse af det mere omfattende Statusnotat 2020, som redegør for erfaringerne med de første to årgange på
Sproglærerprofilen i perioden 2018-2020.
Notatet er udarbejdet af Line Møller Daugaard og Kim Egeskov og retter sig til Uddannelses- og Forskningsministeriet i henhold til ministeriets svarbrev af 10. oktober 2018, ref.-nr. 18/031958-01.
God læselyst!
Kim Egeskov Line Møller Daugaard
Pædagogisk leder Ph.d., docent i Sprogpædagogisk praksis
Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus
VIA University College VIA University College
1
Sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus
I dette indledende afsnit giver vi en kort status for Sproglærerprofilen juni 2021 med fokus på studieåret 20/21 (for en redegørelse for baggrunden for Sproglærerprofilen, samarbejdet mellem VIA og AU og den fælles ansøgning til det igangværende friuddannelsesforsøg, der ligger til grund for arbejdet med Sproglærerprofilen, henviser vi til Statusnotat 2020).
Sproglærerprofilen i en coronatid
Studieåret 20/21 har i hele uddannelsessystemet været kraftigt påvirket af coronasituationen, og de skiftende coronarestriktioner har naturligvis også har sat deres præg på Sproglærerprofilen.
Diverse informationsmøder har måttet afholdes digitalt, og undervisningen i det indledende modul Appetit på sprog, som samler studerende fra flere stamhold i dansk og engelsk, blev gennemført som fysisk undervisning, men uden det vigtige tværgående studiegruppearbejde på tværs af stamhold og sprogfag og med undervisningen placeret i absolutte yderpositioner på grund af det øgede pres på skemafladen. Årets Sprogligt boost i tysk i samarbejde med AU er afviklet i et komplekst hybridformat, mens Sprogligt boost i fransk i samarbejde med AU er afviklet fuldt digitalt. Aktivitetsudvalgets arbejde har ligeledes været vanskelig- og i nogle tilfælde umuliggjort af skiftende restriktioner, herunder særligt begrænsninger på aktiviteter på tværs af stamhold og sociale arrangementer.
Trods disse benspænd har studieåret 20/21 været et godt år på Sproglærerprofilen, og alle centrale elementer i profilen er gennemført, om end i coronatilpasset form. Vi oplever stadig interesse for Sproglærerprofilen blandt de studerende, og i år har 24 studerende gennemført det indledende modul Appetit på sprog. Tallet er lavere end de to forudgående år, men må ses i lyset af, at der næppe tidligere har været en årgang, der er startet på lærerstudiet med så usikre planlægningsforudsætninger og så udpræget mental belastning som følge af den generelle situation. Ved studiestart i august-september var smittetallene i Aarhus de højeste i landet, og det kan have haft betydning for de studerendes overskud til at forpligte sig ud over det ordinære studie, sådan som det kræves i Sproglærerprofilen. Det er vores vurdering, at det i lyset af
coronasituationen er stærkt tilfredsstillende, at 24 studerende med høj energi og stort gåpåmod og engagement har tilmeldt sig Sproglærerprofilen og gennemført Appetit på sprog under hidtil uset vanskelige vilkår.
Der er aktuelt samlet set 99 studerende på Sproglærerprofilen, og de studerende fordeler sig på årgang, undervisningsfag og køn som illustreret herunder:
Årgang 2018
Årgang 2019
Årgang 2020
Antal studerende på Sproglærerprofilen* 34 41 24
heraf studerende med dansk 1. undervisningsfag 24 24 13 heraf studerende med engelsk 1. undervisningsfag 10 17 11
heraf kvindelige studerende 25 31 20
heraf mandlige studerende 9 10 4
Antal optagne studerende** 496 494 496
*Antallet opgjort som studerende, der har gennemført introduktionsmodulet Appetit på sprog
*Antallet opgjort pr. 1.10 i optagsåret
Mens der er en anelse færre mandlige studerende på årgang 20 end på de forudgående årgange, fastholdes og forstærkes tendensen til, at flere og flere studerende med engelsk som 1.
undervisningsfag vælger Sprogprofilen. På årgang 20 gælder det for 46%, hvilket er den hidtil højeste andel.
Forlængelse af forsøgsperioden
Den oprindelige fælles ansøgning til friuddannelsesforsøget fra VIA og AU tog afsæt i
forsøgsperioden 2018-2022 og dækkede 4 udbud af Appetit på sprog og 3 udbud af Sprogligt boost i tysk/fransk inden for forsøgsperioden. Denne model ville imidlertid indebære, at årgang 21 på Sproglærerprofilen alene ville kunne få Appetit på sprog på læreruddannelsens 1. år og ikke Sprogligt boost i tysk/fransk, som er placeret på læreruddannelsens 2. år.
Med afsæt i de gode erfaringer med de første to årgange på Sproglærerprofilen søgte vi derfor i november 2020 om en forlængelse af forsøgsperioden til udgangen af 2023 – i lighed med den forlængelse, der tilsvarende er givet til NCFF, Det Nationale Center for Fremmedsprog. Det vil gøre det muligt at gennemføre Sproglærerprofilens to centrale elementer Appetit på sprog og Sprogligt boost i tysk/fransk i fem fulde gennemløb som illustreret i modellen herunder. Pilene markerer sammenhængen mellem de to moduler for den enkelte årgang, og det oprindelige forløb er markeret med gule farver, mens udvidelsen er markeret med grønt:
2018 2019 2020 2021 2022 2023
efterår forår efterår forår efterår forår efterår forår efterår forår efterår studieåret
18/19
studieåret 19/20
studieåret 20/21
studieåret 21/22
studieåret 22/23
s.å.
23/24 Appetit på
sprog Sprogligt boost i tysk/fransk
Årgang 18 Årgang 19 Årgang 20 Årgang 21 Årgang 22 Ansøgningen blev imødekommet i januar 2021, og vi ser således frem til endnu to fulde gennemløb af Sproglærerprofilen på årgang 21 og 22.
Aktuel status på Sproglærerprofilen
Modellen på næste side giver i oversigtsform en status på Sproglærerprofilen i sin helhed ultimo juni 2021. Modellen dækker perioden 2018-2021 og er en opdateret udgave af den oversigt, som indgik i Statusnotat 2020. Modellen giver indblik i, hvorvidt de enkelte elementer i
Sproglærerprofilen er gennemført i henhold til den oprindelige ansøgning. Elementer planlagt i
ansøgningen er i markeret med lysegul, mens elementer, der ligger ud over den oprindelige plan, er markeret med lysegrøn:
2018 2019 2020 2021
Efterår forår efterår forår Efterår forår efterår
studieåret 18/19 studieåret 19/20 studieåret 20/21 21/22
Appetit på sprog
GENNEM- FØRT
GENNEM- FØRT
GENNEM- FØRT
GENNEM- FØRES Sprogligt
boost i tysk
UDVIKL.
PROJEKT GENNEM-
FØRT
GENNEM- FØRT
UDVIKL.
PROJEKT GENNEM-
FØRT
GENNEM- FØRT
TILLÆGSP ROJEKT GENNEM- FØRT
GENNEM- FØRES
Sprogligt boost i fransk
fransk ikke oprettet, derfor ingen
Sprogligt boost i fransk
udskudt til forår 21
GENNEM- FØRT
UDVIKL.
PROJEKT GENNEM-
FØRT
UDVIKL.
PROJEKT GENNEM-
FØRES Valgmodul
Spansk i skolen
UDBUDT, IKKE OPRETTET
UDBUDT, IKKE OPRETTET
UDBUDT, IKKE OPRETTET UDVIKL.PROJEKT GENNEMFØRES Valgmodul
Indv.sprog som valgfag
IKKE PRIORI-
TERET UDBUDT
IKKE PRIORI-
TERET UDBUDT Sprog-
moduler på tværs
IKKE PRIORITERET/VANSKELIGGJORT AF CORONA
Aktivitets-
udvalg ETABLERET OG AKTIVT
Som det fremgår af modellen, er introduktionsmodulet til Sproglærerprofilen Appetit på sprog nu som forudset gennemført tre gange i efteråret 2018, 2019 og 2020, og fjerde gennemløb
planlægges i efteråret 2021. Årets udvikling i Appetit på sprog beskrives nærmere i afsnit 2.
Modulet Sprogligt boost i tysk, som gennemføres i samarbejde med AU, er som planlagt afviklet to gange, dels i efteråret 2019 og dels i efteråret 2020. Herudover har vi i tilknytning til Sprogligt boost i tysk gennemført et udviklingsprojekt finansieret af NCFF i et samarbejde mellem VIA og AU i perioden juni 2019 – februar 2020 og et tillægsprojekt i marts – juni 2021.
Det tilsvarende modul Sprogligt boost i fransk kunne ikke gennemføres som planlagt i efteråret 2019, da det ikke lykkedes at oprette fransk som undervisningsfag i læreruddannelsen på årgang 2018. Det lykkedes imidlertid på årgang 2019, og Sprogligt boost i fransk er således gennemført for første gang i foråret 2021. Forløbet var planlagt til afvikling i efteråret 2020, men blev pga.
corona udskudt til foråret 2021. I tilknytning til dette første gennemløb af Sprogligt boost i fransk har vi søgt om og fået bevilget endnu et udviklingsprojekt finansieret af NCFF, som gennemføres i perioden marts – oktober 2021. Årets arbejde med Sprogligt boost i både tysk og fransk beskrives i afsnit 3.
Valgmodulet Spansk i skolen, som involverer et samarbejde mellem Læreruddannelsen i Aarhus og uddannelsen i Global Business Engineering i VIA, AU og Skovvangskolen i Aarhus, er udbudt for tredje gang i foråret 2021. Desværre lykkedes det heller ikke denne gang at få nok tilmeldinger til at oprette modulet. Til gengæld gennemfører vi udviklingsprojekt Spansklærere på sprogvisit, som er finansieret af NCFF. Arbejdet med spansk beskrives i afsnit 4.
Som beskrevet i Statusnotat 2020 besluttede vi tidligt i forløbet at prioritere samarbejdet med AU om spansk over udviklingen af det andet mulige nye valgmodul Indvandrersprog som valgfag – både fordi spansk er et prioriteret samarbejdsområde for VIA og AU, og fordi spansk står mere centralt i fremmedsprogsstrategien. Den beslutning har vi fastholdt i studieåret 20/21. Det samme gælder det sidste element i den oprindelige ansøgning, nemlig hensigten om at styrke de
studerendes muligheder for at læse eksisterende sprogmoduler på tværs af uddannelserne.
Denne mulighed har været vanskeliggjort af coronasituationen og er ikke prioriteret udviklet i 20/21 og vil ikke blive det fremadrettet, idet vi vurderer, at andre elementer af Sproglærerprofilen har større betydning.
Til gengæld oprettede vi som beskrevet i Statusnotat 2020 i efteråret 2019 et aktivitetsudvalg bestående af studerende på Sproglærerprofilen, som fortsat er aktivt. Årets arbejde i
Aktivitetsudvalget beskrives i kapitel 5.
I notatets afsluttende afsnit 6 foretager vi en samlet vurdering af Sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus juni 2021. Vores vurdering er fortsat, at Sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus står stærkt i forhold til målsætningen med friuddannelsesforsøget: At tiltrække flere dygtige studerende til sprogfagene og at styrke kvaliteten i sprogundervisningen.
Denne konklusion uddybes gennem diskussion af relevant talmateriale om Sproglærerprofilen og munder ud i en udpegning af fransk som et særligt opmærksomhedspunkt i det fremtidige arbejde.
2
Appetit på sprog
Et af de centrale elementer i Sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus er mini-modulet Appetit på sprog, som er et af den oprindelige ansøgnings dispensationskrævende elementer.
Appetit på sprog fungerer som indgang til Sproglærerprofilen og har et omfang på 5 ECTS i tillæg til den ordinære læreruddannelse. Modulet samler lærerstuderende på Sproglærerprofilen med henholdsvis dansk (aldersspecialisering 4.-10. klassetrin) og engelsk som 1. undervisningsfag og afvikles på læreruddannelsens 1. semester sideløbende med de studerendes ordinære
læreruddannelse og start på studiet.
I Statusnotat 2020 redegjorde vi udførligt for rationalet bag Appetit på sprog og for de to første gennemløb i efteråret 2018 og 2019, og den følgende redegørelse fokuserer således på tredje gennemløb af Appetit på sprog i efteråret 2020.
Et tværsprogligt underviserteam – nu med studieassistent
Som de foregående år er undervisningen i Appetit på sprog blevet varetaget af et tværsprogligt underviserteam. Line Møller Daugaard fungerer fortsat som tovholder og er med gennem hele modulet, men herudover involverer underviserteamet fem øvrige undervisere med baggrund i tysk, fransk, engelsk, spansk, dansk og dansk som andetsprog:
Underviser Sprogfag Tema
Line Møller Daugaard dansk som andetsprog Sprog, sprogundervisning og
sproglæreridentitet + Flersprogethed og sprogundervisning
Juljana Hjorth Jacobsen tysk Litteratur i sprogundervisningen Nina Hauge Jensen fransk/dansk som
andetsprog
Sprogtilegnelse og strategier Karen Lassen Bruntt engelsk Grammatik i sprogundervisningen
Steen Lembcke fransk Interkulturelle kompetencer
Ida Gyde spansk/dansk/dansk
som andetsprog
Spansk i skolen og begyndersprogsdidaktik
Som noget nyt blev underviserteamet i efteråret 2020 for første gang udvidet til at omfatte en studieassistent. Studieassistentordningen er et lokalt tiltag på læreruddannelsen i Aarhus, og ordningen sigter mod at tilbyde studerende en ressourceperson, der kan hjælpe og vejlede,
understøtte den generelle studieaktivitet og bidrage til at mindske frafald. Studieassistenten rekrutteres af underviseren blandt motiverede og studieaktive studerende, som selv tidligere har gennemført det pågældende modul og aflønnes til studentermedhjælpertakst.
Appetit på sprog har ikke tidligere været tildelt en studieassistent, men ansøgningen om en
studieassistent blev imødekommet, og valget faldt på André Weltz Wollenberg Pedersen. André er 2. års studerende på årgang 2019 med dansk som 1. undervisningsfag og engelsk som 2.
undervisningsfag og har fra start været aktiv i aktivitetsudvalget på Sproglærerprofilen (se afsnit 5).
Andrés opgave som studieassistent blev beskrevet som følger:
André deltog aktivt i hele processen omkring Appetit på sprog i efteråret 2020. Han var med til informationsmødet med interesserede nye lærerstuderende ved studiestart i august og var en værdifuld sparringspartner i planlægning og afvikling af årets undervisning i Appetit på sprog - ikke mindst i forbindelse med årets afsluttende refleksionsopgave. I tilknytning til den afsluttende refleksionsopgave planlagde og gennemførte André selvstændigt en workshop, hvor studerende på profilen kunne udveksle erfaringer og få råd og vejledning om opgaven.
I den korte hilsen herunder får André selv ordet og fortæller om sine erfaringer som studieassistent på Appetit på sprog:
Studieassistenten skal understøtte studieaktiviteten og det sociale sammenhold blandt de
studerende på Sproglærerprofilen, som kommer fra forskellige stamhold i dansk og engelsk – både som støtte for underviser og som selvstændig aktivitet målrettet de studerende, eksempelvis i forbindelse med den løbende refleksionslog og den afsluttende refleksionsopgave. Studieassistenten får en særlig funktion i forhold til etablering og understøttelse af faste tværgående studiegrupper gennem modulet. Studieassistenten fungerer desuden som bindeled mellem Sproglærerprofilens aktivitetsudvalg og den nye årgang på profilen og skal bidrage til at engagere de nye studerende i aktivitetsudvalget og dets arrangementer.
Første år på læreruddannelsen var for mig et studieår, som blev ved med at give. Jeg mødte min klasse for første gang, jeg fik kendskab til selve studiet, men jeg oplevede også hvad det vil sige at være en del af et lærerigt fællesskab uden for den almene skolegang – nemlig
Sproglærerprofilen. Et fællesskab, hvor vi mødtes om et fælles tredje, som for vores
vedkommende var sprog, sprogundervisning og nye måder at gribe fat om disse emner på.
Det samme skete året efter for de nye lærerstuderende, som var modige nok til at takke ja til denne udvidelse af lærerstudiet. Denne gang var jeg også med, men på en helt anden måde som studieassistent. Det har været spændende at blive en del af dét, som jeg selv syntes var så spændende og lærerigt. Line har, som primus motor, formået igen i år at skabe den samme nærværende undervisning, hvor man som studerende har kunnet føle sig både velkommen og som en del af noget større.
Som studieassistent har jeg været med, både i planlægningen og eksekveringen af Appetit på sprog, og for mig har det været en yderst givende proces – i 4 måneder har jeg ageret som hjælpende hånd, hjælpeunderviser, sparringspartner samt tovholder for egen workshop. Jeg har sideløbende med mit studie altså haft omtrent 30 timer, hvor jeg har lært en masse!
(fortsættes næste side)
Det er vores vurdering, at tilknytningen af en studieassistent til Appetit på sprog har været et perspektivrigt tiltag, som vi sigter mod at fastholde og videreudvikle på årgang 21.
En intensiveret studieplan
I lighed med tidligere år har undervisningen i Appetit på sprog været bygget op omkring en
vekselvirkning mellem tre faste elementer: arbejde med dagens tema, besøg af dagens sproggæst og løbende og systematisk arbejde med refleksion over egen sproglæreridentitet. For første gang blev studieassistenten André i år inddraget i tilrettelæggelsen af årets undervisningsforløb, og som noget nyt blev der lagt frivillige elementer ind mellem de enkelte undervisningsgange for at
stimulere studieintensiteten. De frivillige elementer havde overskriften Et godt tilbud og dækkede over en bred vifte af forskelligartede faglige arrangementer for relevans for sprogundervisning: Den europæiske sprogdag, lingoslam på AU, ph.d.-forsvar, prisoverrækkelse og workshop med André. I den kondenserede studieplan herunder er de frivillige elementer fremhævet med lysegul, mens den ordinære undervisning er hvid:
STUDIEPLAN APPETIT PÅ SPROG 2020 1
15.9
Sprog, sprogundervisning og sproglæreridentitet Underviser: Line Møller Daugaard
Sproggæst: Hanne Wacher Kjærgaard
26.9 Frivilligt – et godt tilbud: Den Europæiske sprogdag
Hvert år d. 26. september fejres Den Europæiske Sprogdag over hele Europa. Find arrangementer, materialer og aktiviteter ved at klikke på links under 'Ressourcer'.
Oplagt måde at spice din septemberlørdag op på!
https://ecml.dk/den-europaeiske-sprogdag/den-europaeiske-sprogdag-2020/sprog-er- sundt/
2 29.9
Litteratur i sprogundervisningen
Underviser: Juljana Gjata Hjorth Jacobsen
Sproggæster: Nadia Mansour + Aktivitetsudvalget
23.10 Frivilligt – et godt tilbud: Lingoslam på Lingvistik på Aarhus Universitet LingoSlam er et af årets absolutte højdepunkter for sproginteresserede i Aarhus!
Lingoslam er en slags sproglig stand-up og arrangeres af Lingvistik på Aarhus Universitet, men alle med appetit på sprog er velkomne!
https://www.facebook.com/events/1546471428809912/
3 27.10
Sprogtilegnelse og strategier Underviser: Nina Hauge Jensen
2.11 Frivilligt – et godt tilbud: Solveig Troelsens ph.d.-forsvar på SDU
2. november forsvarer vores dygtige danskunderviser Solveig Troelsen (som de danskstuderende allerede kender godt) sin superspændende og toprelevante ph.d.-
(fortsat fra forrige side)
Undervisningen på Sproglærerprofilen favner bredt, og jeg er sikker på at det sociale på profilen også har meget at sige. I det nye semester, efterår 2021, ønsker jeg at kæmpe endnu mere for det sociale. Det kommer nok ikke som en overraskelse, at vi ikke har kunnet mødes fysisk i lang tid, og det kan sagtens mærkes. Derfor har jeg ambitioner om at skabe flere sociale arrangementer, som stadig omhandler den fællesinteresse. Jeg forestiller mig mere end 30 sprognørder, som valfarter til tyske filmfestivaller, sprogligt finurlige koncerter og madfestivaller for at nævne et par ideer. Sprog kan og skal være både sjovt og interessant og skal for alle aldre grines ind!
André Weltz Wollenberg Pedersen, studieassistent på Appetit på sprog
afhandling om folkeskoleelevers skrivekompetencer i forbindelse med afgangsprøven i dansk, skriftlig fremstilling. Et ph.d.-forsvar er en offentlig begivenhed, som alle interesserede kan deltage i. Det strækker sig over tre timer, hvor den ph.d.-
studerende først holder et oplæg om sin forskning, hvorefter tre opponenter på skift stiller kritiske spørgsmål. Ph.d.-forsvar er en interessant genre; emnet er særdeles relevant; og Solveig er en glimrende oplægsholder. Så en varm anbefaling til at deltage herfra!
https://www.facebook.com/events/syddansk-universitet-university-of-southern- denmark/phd-forsvar-solveig-troelsen/335139524444398/
4 2.11
Grammatik i sprogundervisningen Underviser: Karen Lassen Bruntt
Sproggæst: Mette Vedsgaard Christensen
3.11 Frivilligt – et godt tilbud: Workshop om afsluttende refleksionsopgave med André
Det er aldrig dårligt at være ekstra godt forberedt og netop til denne workshop vil I kunne få svar på de spørgsmål, der nu måtte være opstået omkring den afsluttende refleksionsopgave. Som I nok allerede ved, så er fristen for den afsluttende opgave fredag d. 20 november kl. 12:00 og i den anledning holder jeg denne workshop, hvor vi både kigger på selve opgaveformuleringen og hvor jeg vil give jer gode råd om selve skriveprocessen. Det vil det også være muligt at hive legokasserne frem igen og lave et nyt undervisningsscenarie. Vi kan være 15 personer, så det er tilmelding og det må være først til mølle, hvis man gerne vil være der fysisk. Selvfølgelig kan resten være med online og jeg vil gøre mit bedste for at jonglere begge fora. Kom frisk, kom glad! Hilsen André
5 10.11
Interkulturelle kompetencer Underviser: Steen Lembcke
Sproggæst: Søren Iversen Hansen 6
13.11
Flersprogethed og sprogundervisning Underviser: Line Møller Daugaard Sproggæst: Ditte Zachariassen
14.11 Frivilligt – et godt tilbud: Klods Hans Prisen 2020
Hvert år uddeles årets Klods Hans-pris til "en person, institution eller gruppe, der med entusiasme og nytænkning har gjort en særlig indsats for børne- og
ungdomslitteraturen." I år er der tre nominerede: Gratis Billedbøger, Albus - og vores sproggæst Nadia Mansour. Følg med på livestream op hep på Nadia!
https://www.facebook.com/events/2478612852430559 7
17.11
Spansk i skolen Underviser: Ida Gyde
Sproggæster: Ulrik Christensen og Else Mikél 8
23.11
Modulafslutning
Underviser: Hele underviserteamet + pædagogisk leder
Integrationen af sprogrelevante frivillige elementer vil fortsætte i fjerde gennemløb af Appetit på sprog i efteråret 21, hvor en igangværende foredragsrække på KU, Digital series of talks on plurilingualism and interculturality, https://engerom.ku.dk/english/calendar/2021/digital-series-of- talks-on-plurilingualism-and-interculturality/, vil blive integreret i studieplanen mellem efterårets undervisningsgange.
Sproggæster – velkendte og nye ansigter
Som det fremgår af studieplanen, har det også i efteråret 2020 været et særtræk ved Appetit på sprog, at hver undervisningsgang rummer et møde med en såkaldt sproggæst. Sproggæsten kan være fra VIA eller verden uden for VIA; det kan være både etablerede forskere og
forskerstuderende; og det kan være praktikere eller beslutningstagere – fælles for dem er, at de er
centrale aktører i sproglandskabet i og omkring grundskolen og kan give de studerende på Sproglærerprofilen indblik i ny forskning, aktuel praksis eller nye, relevante initiativer på sprogområdet.
Gæstelisten i efteråret 2020 indeholdt såvel velkendte sproggæster, som har været med fra start, fx Hanne Wacher Kjærgaard fra NCFF, som nye og aktuelle sproggæster, eksempelvis ph.d.- studerende Ditte Zachariassen, der med sit oplæg om ungdomssprog i Aarhus V bidrog til at sætte sproglig variation og sproglærerens rolle som sprogpolitisk aktør på dagsordenen. Sproggæsterne bidrager betydeligt til den kombination af en høj grad af forskningsbasering og en tæt
praksisforankring, der er kendetegnende for Appetit på sprog, og de fremhæves igen i år særdeles positivt af de studerende i deres evaluering af Appetit på sprog.
Refleksion over egen sproglæreridentitet som rød tråd
Som i de tidligere gennemløb har refleksion over egen sproglæreridentitet stået centralt i Appetit på sprog:
• Hanne Wacher Kjærgaard, ph.d. og leder af NCFF Vest, om Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF)
• Nadia Mansour, ph.d. og adjunkt, VIA om sit nyligt afsluttede ph.d.-projekt om multikulturel litteratur
• Lærerstuderende fra aktivitetsudvalget på Sproglærerprofilen
• Mette Vedsgaard Christensen, ph.d. og docent i sprog og literacy, VIA om det landsdækkende forskningsprojekt Gramma3 om grammatikundervisning i engelsk, tysk og dansk
• Søren Iversen Hansen, lektor og international koordinator for Læreruddannelsen i VIA, om internationale muligheder i læreruddannelsen
• Ditte Zachariassen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, om sit igangværende ph.d.-projekt om ungdomssprog i Aarhus V
• Ulrik Christensen, cand. mag i spansk, om spanskundervisning i ungdomsskolen
• Else Mikél om mere end 20 års arbejde i uddannelsesorienterede NGO- sammenhænge i Latinamerika
Refleksionen over egen sproglæreridentitet igangsættes første undervisningsgang, hvor de
studerende i mindre grupper får til opgave at bygge et såkaldt sproglærerscenarie i lego. Scenariet skal visualisere, materialisere og konkretisere de studerendes visioner for deres fremtidige
sproglærerpraksis. Et foto af dette fælles scenarie danner afsæt for den første individuelle refleksion i en digital refleksionslog, som de studerende fører gennem modulet. Til hver
undervisningsgang knytter der sig et eller flere refleksionsspørgsmål, som de studerende besvarer skriftligt og individuelt i deres refleksionslog. Refleksionsloggen fungerer som den enkelte
studerendes personlige refleksionsredskab gennem forløbet og danner samtidig udgangspunkt for den afsluttende refleksionsopgave, der besvares individuelt og skriftligt forud for modulafslutningen den sidste undervisningsgang.
I forlængelse af erfaringer og evalueringer fra de forudgående år har fokus i år været på at sikre en bedre integration af det løbende refleksionsarbejde i undervisningen. Refleksionsspørgsmålene er formuleret på forhånd og indgår i studieplanen for hver undervisningsgang på lige fod med
beskrivelse af dagens tema, forberedelse og læsevejledning, og der afsættes særskilt tid til arbejde med refleksloggen i forbindelse med undervisningen. Herunder ses to eksempler på
refleksionsspørgsmål:
I underviserteamet er arbejdet med refleksion over sproglæreridentitet blevet understøttet af bogen Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Refleksionshåndbog for sproglærere af Birgit Henriksen, Susana Silvia Fernandez, Hanne Leth Andersen & Dorte Fristrup (Samfundslitteratur 2020). Bogen blev indkøbt til alle undervisere inden studiestart, og de studerende læste et uddrag fra bogen til første undervisningsgang. Refleksionsøvelser fra bogen er løbende inddraget i undervisningen og tematiseret i refleksionsspørgsmålene, hvilket har bidraget til at synliggøre og værdisætte arbejdet med refleksion over egen sproglæreridentitet gennem forløbet.
De studerendes løbende refleksionslog danner udgangspunkt for den afsluttende
refleksionsopgave (se side 16), der besvares individuelt og skriftligt forud for modulafslutningen den sidste undervisningsgang. Den afsluttende refleksionsopgave blev i år gentænkt og justeret i samarbejde med studieassistenten André, og der blev i den forbindelse tilføjet en opmærksomhed på den første praktik, som følger umiddelbart efter afslutningen af Appetit på sprog.
Sprog, sprogundervisning og sproglæreridentitet
• Indsæt et foto af det sproglærerscenarie, du har været med til at bygge i undervisningen i dag og forklar, hvorfor det ser ud, som det gør. Ser du nogen forbindelser mellem dine egne erfaringer som sprogelev og dit fremtidige drømmescenarie for din sprogundervisning?
• Hvad står tilbage som væsentlige indsigter fra vores arbejde med sprog, sprogundervisning og sproglæreridentitet i dag? Er der noget, du i særlig grad er blevet optaget af?
• Hvilke tanker står tilbage efter sproggæst Hanne Wacher Kjærgaards præsentation af NCFF? Hvordan vil du som sproglærerstuderende kunne bruge NCFF fremadrettet?
Sprogtilegnelse og strategier
• Hvilke overvejelser står tilbage efter arbejdet med strategier i dag – hvilke pointer tager du med dig?
• Vend tilbage til refleksionsøvelsen om dine erfaringer med at lære sprog, som du lavede forud for undervisningen. Har du fået nye perspektiver på dine egne strategier?
• Hvilke tanker gør du dig lige nu om, hvordan du som sproglærer vil kunne arbejde med at udvikle elevernes strategier i dit/dine sprogfag?
Appetit på sprog set gennem de studerendes refleksionsopgaver
I de afsluttende refleksionsopgaver belyses Appetit på sprog fra de studerendes synsvinkel. De studerende beskriver i opgaverne, hvordan de i Appetit på sprog har fået nye perspektiver på sprog og sprogundervisning - perspektiver, som både spiller sammen med og udvider og nuancerer det, de møder i den ordinære læreruddannelse, og som giver inspiration til deres fortsatte udvikling som sproglærer:
Som vi har set de tidligere år, formulerer de studerende i refleksionsopgaverne stærke visioner om at ændre fremtidens sprogundervisning i de sprogfag, de uddanner sig inden for – i eksemplet herunder gælder det tyskfaget:
Andre studerende trækker overbevisende linjer på tværs af sprogfag. I udsagnet herunder tager en studerende en faglig og didaktisk pointe knyttet til fransk og sprogtilegnelse med sig til den
begynderundervisning i engelsk, der venter i den første praktik:
Det var svært at vælge mellem de væsentligste indsigter fra dette mini-modul. Det har, på trods af de sene eftermiddage, været et utroligt indsigtsrigt modul, hvor stort set alle emner har spillet helt overens med de emner vi har arbejdet med i vores anden undervisning. Bare på et mere praksisnært niveau, som har været utroligt givende.
De væsentlige indsigter, som jeg tager med mig fra Appetit på sprog, er helt kort, at sprog er en stor størrelse, og at der er mange aspekter i det. De dygtige og engagerede oplægsholdere har givet mig en helt enorm appetit på, at blive den bedste sproglærer, jeg kan blive. Appetit på sprog har givet mig mod og redskaber til selv at ville lære endnu flere nye sprog. Så meget at jeg tænker at tage spansk som ekstramodul/fag.
Jeg vil gerne være en engageret dansk- og tysk sproglærer. Jeg vil gerne være den sproglærer, som har valgt at være sproglærer, fordi det er noget jeg brænder for. Men også, og måske endnu mere, fordi det er yderst vigtigt, at eleverne tilegner sig sproglige færdigheder - også andre end engelsk.
Det er vigtigt for mig at gøre klart for mine elever, at tysk er et super fedt fag, og jeg vil rigtig gerne bryde med de fordomme der er om, at tysklærere er sure gamle damer og ”jamen, tysk skal man ikke bruge til noget.” Jo, tysk skal du bruge til noget! For tysk er meget mere end kasus og der, die, das. Der er en masse historie og kultur, herunder musik, mad og et hav af andre muligheder i et sprogfag, og det skal du bruge til noget. Det er også vigtigt at ovenstående ting bliver en del af faget, og noget vi bruger tid på at arbejde med. På den måde bliver det mere interessant for alle.
Derudover kan man også sagtens få brug for tysk, hvis man skal på erhvervsuddannelse.
Det var virkelig interessant hvor meget vi forstod af det franske eventyr, på trods af at ingen af os forstod sproget. Blot med inddragelse af forskellige plancher og ikke mindst kropssprog, fik man øje på egne sprogtilegnelsesstrategier. Den eksperimenterende måde Nina underviste os i fransk var inspirerende, og jeg har lyst til at prøve noget lignende af i engelsktimerne med indskolingen i praktikken.
Flere studerende løfter desuden blikket fra skolens sprogundervisning til folkeskolens sprogundervisning som et led i et samlet uddannelsessystem:
Refleksionsopgaverne er generelt præget både stor kreativitet og et højt refleksions- og
ambitionsniveau. En studerende har fx valgt at genopbygge sit sproglærerscenarie i Minecraft i stedet for lego og etablerer opgaven igennem perspektivrige forbindelseslinjer mellem
sprogundervisning og gaming-universer. I eksemplet herunder har en kommende engelsklærer valgt at formulere sin fremtidsdrøm på engelsk:
En kommende tysklærer bruger i stedet en af sproggæsternes input om bydialekter og
ungdomssprog til at reflektere over sit eget sproglige repertoire og til at formulere nye visioner for sit kommende virke under overskriften Sprogläreren:
Samlet set vidner årets refleksionsopgaver om såvel stor appetit på sprog som store ambitioner for fremtidens sprogundervisning blandt de studerende på Sproglærerprofilen.
Afsluttende evaluering
Refleksionsopgaverne danner afsæt for modulafslutningen den sidste undervisningsgang. Som de tidligere år blev de studerende forud for modulafslutningen inddelt i grupper, der hver havde en af underviserne som tovholder. I en enkelt gruppe fungerede den sprogansvarlige pædagogiske leder på Læreruddannelsen i Aarhus i år som tovholder. I lighed med sidste år, hvor uddannelsesleder og pædagogisk leder deltog i både modulafslutningen og enkelte undervisningsgange som et led i et internt fokus på kollegial supervision og ledelse tæt på, blev denne ledelsesmæssige synlighed
Jeg blev ret optaget af Hanne Wacher Kjærgaards præsentation, hvori hun fortæller om det mere begyndende fokus på at opgradere og forbedre sprog, der er kommet. Det er ikke kun på
folkeskoleplan, men generelt igennem hele uddannelsessystemet. Og i den forlængelse fortalte hun også om, hvor vigtigt det er, at der bliver sat meget mere fokus på overgangene mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. At vi ikke kun skal kigge op ad uddannelsesstigen og med panik i sindet tænke: ”Hvad skal de kunne efterfølgende?”. Det er mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, at tankegangen bliver: ”Hvad har de lært indtil nu?”.
In six years, when I’m employed as an English teacher at a great school in Aarhus, it would be my dream to be part of the development of a new, online learning platform for English grammar. As also discussed above, grammar shouldn’t be about mindless puzzles. It should be meaningful and impactful for the real-world language that students want to use.
Noget af det store der står tilbage af modulet, er den måde, Ditte Zachariassen holdt foredrag om at se på udviklingen af sprog, der bliver brugt anderledes af grupper og i miljøer som en udvikling af en dialekt i stedet for at se det som forkert sprog. Jeg selv for eksempel taler ikke forkert dansk eller dansk med tysk accent, men en sydslesvigsk dialekt af dansk. Sådan vil jeg møde mange elever, der taler en særlig dialekt. For mig betyder min dialekt så meget, at jeg valgte at provokere dig som læser med stavemåden af ”Sprogläreren”. Word markerer det, mens jeg skriver det, så rødt som mange lærere gør med den dialekt, som nogle elever kommer med. På den måde jeg staver det, er
”ä”et den portion tysk, jeg selv tager med ind i dansk. Sådan vil jeg i mit klasselokale skabe rum for, at elever ikke kun lærer det fælles dansk, men også lærer om deres dialekt. Jeg synes det er vigtigt, at eleverne kan reflektere over deres måde at tale dansk på, og på den måde kan forstå sig selv, sin baggrund og sig som del af dansk kultur.
godt modtaget af de studerende og bidrager til at skabe et stærkt grundlag for samarbejdet om modulet og profilen mellem ledelse, tovholder og underviserteam.
De studerendes evaluering af Appetit på sprog foregik igen i år i grupper og tog som tidligere år primært form af formulering af gode råd fra de nuværende studerende til både kommende
studerende og underviserteamet om planlægning og gennemførelse af fremtidens Appetit på sprog – denne gang i digitalt format i padlet. De gode råd faldt i tre kategorier:
De studerende formulerede indledningsvis deres umiddelbare gode råd i alle tre kategorier
individuelt på post-its. De blev herefter gennemgået i fællesskab i gruppen, som besluttede sig for ét råd i hver kategori, som de prioriterede at bringe videre og uddybe i en afsluttende mundtlig plenumsamtale. Gruppernes udvalgte råd kan ses på side 17.
De studerendes evaluering var overordnet særdeles positiv. De fremhæver et velstruktureret og varieret forløb med højt tempo, engagerede undervisere og spændende sproggæster. På den negative side hæfter de sig især ved de skematekniske og logistiske udfordringer, der ganske rigtigt nåede et hidtil uset omfang i coronaefteråret 2020, men de ønsker sig også i endnu højere grad at prøve kræfter med forskellige sprog og et endnu
stærkere sprogdidaktisk fokus – ønsker, der vidner om stor appetit på sprog.
Det samme afspejles i de studerendes gode råd til næste årgang af studerende på Sproglærerprofilen.
Som en af grupperne malende beskriver det: Man møder muligvis træt op til undervisning en sen tirsdag eller fredag eftermiddag, men man går glad og frisk derfra!
Det er en oplevelse, der ubetinget deles af
underviserteamet – selv i en coronatid. Denne energi vil vi sammen arbejde for at fastholde i fjerde gennemløb af Appetit på sprog i efteråret 2021.
Gode råd til studerende:
Dette skal I huske/gøre, når I har Appetit på
sprog!
Gode råd til undervisere:
Dette fungerer – det skal I blive ved med i Appetit
på sprog!
Gode råd til undervisere:
Dette fungerer mindre godt – det skal I overveje at gøre anderledes i Appetit på
sprog!
3
Sprogligt boost i tysk og fransk
Et andet centralt element i Sproglærerprofilen er mini-modulet Sprogligt boost i henholdsvis tysk og fransk. Sprogligt boost er det andet dispensationskrævende element i VIA og AUs fælles
ansøgning til friuddannelsesforsøget.
Baggrunden for Sprogligt boost er, at der både i læreruddannelsen og på universiteternes bacheloruddannelser i tysk og fransk er udfordringer med de studerendes sproglige
indgangsniveau i tysk og fransk. Der er således behov for en målrettet og fælles indsats, der styrker de studerendes sproglige kompetencer og sproglige selvtillid på tysk og fransk for på den måde at skabe et styrket grundlag for de studerendes videre arbejde med sprogfaget. Den udfordring adresseres i Sprogligt boost, som samler lærerstuderende med tysk eller fransk som undervisningsfag, studerende fra universitetets bacheloruddannelser i tysk eller fransk samt undervisere fra både VIA og AU. Modulet har et omfang på 5 ECTS, som de lærerstuderende får som tillæg til deres ordinære læreruddannelse, men som for de universitetsstuderende
beklageligvis udgør et frivilligt tilbud uden ECTS-point (jf. Statusnotat 2020). Samtlige udgifter til drift afholdes af VIA og AU.
Vi har nu gennemført Sprogligt boost i tysk to gange, først i efteråret 2019 og siden i efteråret 2020, mens Sprogligt boost i fransk er gennemført for første gang i foråret 2021 – i tre vidt
forskellige undervisningsformater. Hvor første gennemløb af Sprogligt boost i tysk blev afviklet som fysisk undervisning fælles for studerende fra begge institutioner, måtte andet gennemløb på grund af gældende coronarestriktioner afvikles i et komplekst hybridformat, og første gennemløb af Sprogligt boost i fransk blev afviklet fuldt digitalt:
Hvornår Undervisere Studerende Format
Sprogligt boost i tysk
Efterår 2019
• Juljana Hjorth Jacobsen, VIA
• Julia Feller, AU + Annika Kamm
(DAAD-sprogassistent, AU)
18 fra VIA, 22 fra AU
Fuldt fysisk og fælles
undervisning Sprogligt
boost i tysk
Efterår 2020
• Juljana Hjorth Jacobsen, VIA
• Julia Feller, AU + Doris Harling
(DAAD-sprogassistent, AU)
13 fra VIA, 14 fra AU
Komplekst hybridformat
Sprogligt boost i fransk
Forår 2021
• Nina Hauge Jensen, VIA
• Bente Mosgaard Jørgensen, AU
6 fra VIA, 14 fra AU
Fuldt digitalt
I dette års statusnotat fokuserer vi på erfaringerne i studieåret 20/21 og redegør først for andet gennemløb af Sprogligt boost i tysk og efterfølgende for første gennemløb af Sprogligt boost i fransk. For baggrundsinformation om rationalet bag Sprogligt boost henviser vi til Statusnotat 2020.
Andet gennemløb af Sprogligt boost i tysk
Andet gennemløb af Sprogligt boost i tysk tog afsæt i de grundlæggende positive erfaringer fra første gennemløb – men i en markant ændret hverdag med skiftende coronarestriktioner.
Undervisermakkerparret var som i 2019 Juljana Hjorth Jacobsen fra VIA og Julia Feller fra AU, i år assisteret af DAAD-sprogassistent Doris Harling.
Som i 2019 oplevede vi stærk motivation blandt de studerende for at deltage i Sprogligt boost i tysk. En lærerstuderende skriver i sin motivation:
En universitetsstuderende lægger i beskrivelsen af sine forventninger til modulet vægt på et trygt læringsrum, hvor man kan udvikle sine tyskkompetencer og sproglige selvtillid uden for stort et forventningspres:
Begge udsagn er i overensstemmelse med de fremmedsprogsdidaktiske pejlemærker bag Sprogligt boost i tysk, der var de samme som i første gennemløb:
Hvor undervisningen i første gennemløb foregik fysisk og var fælles for samtlige studerende skiftevis i VIA og AUs lokaler, måtte undervisningen i efteråret 2020 afvikles i et komplekst hybridformat, da studerende og undervisere ikke kunne mødes på tværs af institutioner.
Undervisningen var således fysisk for en gruppe af studerende på den pågældende institution og blev livestreamet til den anden gruppe studerende via zoom. Dagens underviser var fysisk til stede i egen institution med egne studerende, og både underviser og studerende måtte i undervisningen forholde sig til både den fysiske og virtuelle gruppe af studerende samtidig.
For underviserne indebar det en hektisk planlægningsfase med justering og udvikling af læringsaktiviteter og arbejdsformer, der kunne foregå samtidigt digitalt og fysisk, og
undervisningsplanen blev udvidet betydeligt med mere ekstensive og detaljerede beskrivelse af
• Mundtlighed: Øget taletid til de studerende
• Variation i arbejde- og undervisningsformer samt opgavetyper
• Ordforrådstilegnelse via aktuelle emner og autentiske tekster
• Funktionel og kontekstualiseret grammatik
• Systematisk mundtlig og skriftlig feedback
Jeg ønsker at deltage i Sprogligt boost i tysk, da jeg har tysk som 2. fag og ønsker at udvide min sproglige horisont. Særligt min mundtlige kompetence har jeg et stort ønske om at dygtiggøre mig indenfor, og samtidig har jeg også nogle grammatiske huller, jeg meget gerne vil have fyldt ud. Jeg er motiveret for at lære og glæder mig til at få et BOOST!
Mein Ziel mit diesem Kurs ist selbstbewusster zu werden, wenn ich Deutsch spreche. Der Kurs ist gelungen, wenn ich die Möglichkeit gehabt habe meine Sprache zu üben und verbessern ohne Erwartungsdruck
dagens program og aktiviteter for at støtte de studerende. I selve undervisningen kom et helt nyt sprogligt register i spil: ”Stellt bitte das Mikro auf stumm”, ”, ”Schaltet die Kamera ein”, ”Alle loggen sich in/bei Zoom ein”, ”Klickt den Link an”, “den Bildschirm teilen/freigeben”, ”in den Chat
schreiben”. Chatfunktionen blev flittigt brugt, både til stilladsering af undervisningens gennemførelse og til sproglig feedback, og gruppearbejde i breakout rooms blev en fast
bestanddel af undervisningen. De teknologiske og praktiske udfordringer med hybridformatet fyldte naturligt en del i de studerendes evalueringer, men de studerende fremhævede samtidig netop gruppearbejdet i breakout rooms som positivt. Og på trods af udfordringerne oplevede de studerende at få både et tysksprogligt og et tyskdidaktisk boost, præcis som det var tilfældet i første gennemløb.
I første gennemløb af Sprogligt boost i tysk gennemførte de studerende forud for
undervisningsstart en gratis online sprogtest i tysk (Ernst Klett Einstufungstest) og ved kursets afslutning en DIALANG-test. På baggrund af de blandede erfaringer med dette testformat faldt valget i år på en onSET indplaceringstest udviklet af Test-DaF-Institut. Om end denne test blev oplevet som mere relevant og pålidelig af både studerende og undervisere, er det undervisernes vurdering, at der stadig er behov for at arbejde med de studerendes testforståelse fremadrettet.
Gennemførelsen af første gennemløb af Sprogligt boost i tysk blev understøttet af et
udviklingsprojekt bevilget af NCFF med titlen Sprogligt boost i tysk – et nyskabende samarbejde mellem læreruddannelsens og universitetets sprogfag. I forlængelse af andet gennemløb af Sprogligt boost i tysk i det corona-tilpassede hybridformat modtog vi en tillægsbevilling, som har mundet ud i et konceptualiseringspapir, der formidler erfaringer fra begge gennemløb og i et oplæg i NCFFs netværk for fremmedsprogsundervisere i de videregående uddannelser. Oplægget blev gennemført 1. juni 2021 – meget passende i et komplekst hybridformat, hvor Juljana Hjorth
Jacobsen, Line Møller Daugaard og to tyskstuderende fra VIA deltog fysisk, mens Julia Feller og to tyskstuderende fra AU deltog via zoom, og hvor halvdelen af mødedeltagerne var fysisk til stede og resten deltog via zoom.
De fire studerende fremhævede især gevinsterne ved at mødes på tværs af institutioner i Sprogligt boost i tysk – også selvom dette møde blev vanskeliggjort af omstændighederne. Mens de
universitetsstuderende i mødet med de lærerstuderende så tyskfaget i et nyt og mere didaktisk lys, fremhævede de lærerstuderende, at de i mødet med de universitetsstuderende havde fået en udvidet forståelse af tyskfaget og især for et bredere spektrum af mulige begrundelser for at interessere sig for tysk.
Underviserne samlede deres erfaringer med de to første gennemløb af Sprogligt boost i tysk i følgende anbefalinger til andre undervisere, der ønsker at udvikle deres egne udgaver af sprogligt boost – i tysk eller andre sprogfag og i forskellige former for samarbejdsrelationer:
Første gennemløb af Sprogligt boost i fransk
Første gennemløb af Sprogligt boost i fransk i foråret 2021 ligger i tydelig forlængelse af den sidste anbefaling og kan betragtes som en udforskning af meningsfulde måder at integrere digitale
teknologier i undervisningen på.
Mens andet gennemløb af Sprogligt boost i tysk kunne tage afsæt i erfaringerne fra første
gennemløb og i et veletableret samarbejde mellem underviserne, måtte konceptet gentænkes og samarbejdsrelationer nyetableres for Sprogligt boost i fransk – med corona som joker. Vi valgte derfor at udskyde afviklingen af Sprogligt boost i fransk til foråret 2021. Det franske Sprogligt boost-makkerpar kom til at bestå af Nina Hauge Jensen, franskunderviser i VIA og Bente Mosgaard Jørgensen, franskunderviser på AU. Som det var tilfældet i første gennemløb af Sprogligt boost i tysk, søgte VIA og AU i fællesskab NCFF om midler til et understøttende udviklingsprojekt med titlen Ud med sproget! Et digitalt Sprogligt boost i fransk på tværs af
læreruddannelse og universitet. Projektet blev bevilget og løber i perioden marts – oktober 2021.
Som det fremgår af den korte projektbeskrivelse på næste side, gennemføres Sprogligt boost i fransk i et fuldt digitalt format på zoom – på grund af coronasituationen og med tanke på
udfordringerne knyttet til hybridformater, men først og fremmest med afsæt i en overbevisning om, at det fuldt digitale format har relevans og potentiale, der rækker ud over coronasituationen og med en ambition om at udforske dette potentiale.
• Overvej målgruppen nøje og målret informationen til målgruppen
• Skab reelle rammer for undervisersamarbejde – det er givende at udvikle og undervise sammen og på tværs af institutioner, men det tager tid
• Undersøg mulighederne for at tilknytte en sprogassistent, studieassistent eller lignende
• Udforsk meningsfulde måder at integrere digitale teknologier i sprogundervisningen – uanset om undervisningen foregår fysisk eller online
•
En anden nyskabelse er, at evalueringsdimensionen i Sprogligt boost grundlæggende gentænkes i den franske version af Sprogligt boost. Hvor underviserne i Sprogligt boost i tysk i de to første gennemløb har afprøvet forskellige standardiserede tysktests og stadig peger på et behov for udvikling på dette område, eksperimenteres der i Sprogligt boost i fransk med at udvikle og afprøve en kvalitativ tilgang til afdækning, evaluering og feedback som erstatning for et klassisk kvantitativt præ- og posttest setup.
Det indebærer, at Sprogligt boost i fransk indledes med individuelle diagnostiske samtaler mellem de deltagende studerende og deres underviser med fokus på samtalefærdigheder på fransk. På baggrund af samtalerne etablerer underviserne niveaudelte grupper, hvor de studerende mødes på tværs af læreruddannelse og universitet, men på samme sproglige niveau. Grupperne
fastholdes gennem undervisningsforløbet, hvor de studerende løbende mødes i breakout rooms i deres niveaudelte grupper. Forløbet afsluttes med en opfølgende individuel samtale, hvor den enkelte studerende modtager både feedback og feedforward fra sin underviser.
Første gennemløb af Sprogligt boost i fransk er netop afsluttet, og den egentlige evaluering og formidling finder først sted i sensommeren. Men den foreløbige erfaringsopsamling vidner om stort potentiale. Den digitale undervisning i Sprogligt boost i fransk blev gennemført med afsæt i en fast struktur for de enkelte undervisningsgange:
Ud med sproget!
Et digitalt Sprogligt boost i fransk på tværs af læreruddannelse og universitet
Både i læreruddannelsen og på universitetets franskuddannelser er en udfordring, at mange franskstuderende mangler sproglige forudsætninger og sprogligt mod til at kommunikere på fransk. Derfor er et Sprogligt boost i fransk en central del af samarbejdet mellem VIA og AU i forbindelse med det igangværende friuddannelsesforsøg.
Dette projekt sigter mod at skabe rammer for udvikling og evaluering af et nyskabende digitalt format for samarbejde om Sprogligt boost i fransk på tværs af læreruddannelse og universitet.
Driftsudgifter til undervisningen afholdes af VIA og AU og tager afsæt i erfaringerne fra tidligere gennemførte forløb med Sprogligt boost i tysk. I dette projekt gennemføres Sprogligt boost imidlertid i et digitalt format på zoom. Det er nødvendiggjort af den aktuelle coronasituation, men det digitale format har både relevans og potentiale, der rækker herudover, og dette potentiale søger projektet at realisere.
Som et led i udviklingen af det digitale format tænkes evalueringsdimensionen i Sprogligt boost. Undervisningsforløbet indledes med individuelle diagnostiske samtaler mellem studerende og underviser med fokus på samtalefærdigheder. Disse samtaler anvendes af underviserne som grundlag for inddeling af de studerende i niveaudelte grupper på tværs af læreruddannelse og universitet. Gennem forløbet mødes de studerende i breakout rooms i zoom i disse niveaudelte grupper. Forløbet afsluttes med en opfølgende individuel samtale, hvor den studerende modtager både feedback og feedforward fra underviser.
Sprogligt boost i fransk gennemføres i et samarbejde mellem VIA og AU. Fra VIA deltager Nina Hauge Jensen og fra AU Bente Mosgaard Jørgensen. Målgruppen er i VIA 2. årsstuderende på 2. semester i læreruddannelsens franskfag og på AU 1. årsstuderende på 2. semester) fra såvel IVK og SLK. Det digitale format, som udvikles gennem projektet, vil kunne anvendes som inspiration på tværs af sprogfag og på en række forskellige uddannelsestrin.
Evalueringerne peger på, at de studerende er blevet tryggere og mere afslappede ved at tale fransk, ligesom de har haft stor glæde af det grammatiske fokus og oplever både skærpet sproglig bevidsthed og øget strategisk kompetence. De studerende fremhæver ligeledes, at det har været givtigt at mødes på tværs af uddannelser og i niveaudelte grupper.
Underviserne vurderer, at zoom-formatet med faste niveaudelte breakout rooms med studerende fra begge institutioner har været særdeles perspektivrigt. Det digitale rum og de faste grupper har givet ro til samtale på fransk uden de forstyrrelser, der kan være i et fysisk lokale med
gruppearbejde. Det digitale format har gjort det nemt for de studerende løbende at søge efter grammatisk information eller slå ord og udtryk op undervejs i samtalerne i gruppen, fordi de i forvejen sidder ved skærmen. Underviserne fremhæver desuden, at det har virket mindre
forstyrrende og intimiderende, at de har cirkulereret digitalt rundt i de forskellige breakout rooms, end det ville have gjort i en fysisk undervisningssituation, fordi det var en del af den digitale kontrakt, at underviseren dukkede op på skærmen i en aktivt lyttende og stilladserende rolle.
Den egentlige evaluering af Sprogligt boost i fransk finder sted i sensommeren 2021 og vil give et solidt fundament for planlægningen af kommende gennemløb af Sprogligt boost i både fransk og tysk.
• En ice-breaker, der havde til formål at få de studerende i gang med at tale fransk og føle sig godt tilpas (på fransk)
• Et kort oplæg om dagens grammatiske emne og oplæg til dagens kommunikative aktivitet (på dansk)
• Første del af dagens kommunikative aktivitet gennemføres i niveaudelte breakout rooms (på fransk)
• Anden del af dagens kommunikative aktivitet gennemføres i niveaudelte breakout rooms – nu med større opmærksomhed på sprog og form. De studerende lægger beskrivelser af deres drøftelser i den fælles chat (på fransk)
• Underviser samler op på diskussionerne i chatten i plenum (på dansk)
• Overvej målgruppen nøje og målret informationen til målgruppen
• Skab reelle rammer for undervisersamarbejde – det er givende at udvikle og undervise sammen og på tværs af institutioner, men det tager tid
• Undersøg mulighederne for at tilknytte en sprogassistent, studieassistent eller lignende
• Udforsk meningsfulde måder at integrere digitale teknologier i
sprogundervisningen – uanset om undervisningen foregår fysisk eller online
•
4
Arbejdet med spansk
Et sidste vigtigt element i det samarbejde om sprog mellem VIA og AU, som blev skitseret i den oprindelige ansøgning til friuddannelsesforsøget, var udvikling af et nyt spanskmodul med titlen Spansk i skolen.
Mens spansk er et centralt sprogfag på AU, er spansk i modsætning til tysk og fransk ikke aktuelt et fast undervisningsfag i læreruddannelsen, da spansk ikke som udgangspunkt har samme status som 2. fremmedsprog som tysk og fransk i grundskolen. Imidlertid blev der i 2017 blev iværksat en forsøgsordning med spansk i folkeskolen i 7.-9. klasse, og Professionshøjskolen Absalon udbyder aktuelt som den eneste professionshøjskole i Danmark på forsøgsbasis spansk som
undervisningsfag som et led i friuddannelsesforsøget. Men selvom VIA ikke endnu udbyder spansk som undervisningsfag, er spansk alligevel et vigtigt sprogligt fokusområde for en læreruddannelse og en Sproglærerprofil, der ikke alene ønsker at uddanne lærere til det eksisterende
sproglandskab, men aktivt at være med til at forme fremtidens sproglige landskab i skolen.
Valgmodulet spansk i skolen
Fordi spansk ikke aktuelt findes som fast undervisningsfag i læreruddannelsen, må samarbejdet mellem VIA og AU om spansk finde andre former end samarbejdet om tysk og fransk, hvor vi gennemfører Sprogligt boost i fællesskab (se afsnit 3). Samarbejdet om spansk udfoldes derfor i stedet gennem udbud af et valgmodul på 10 ECTS, der gennemføres inden for rammerne af den eksisterende læreruddannelse, men som er udviklet i et samarbejde mellem blandt andet VIA og AU, og hvor undervisningen vil blive varetaget af undervisere fra begge institutioner. Udviklingen af valgmodulet Spansk i skolen har fundet sted i et samarbejde mellem Ida Gyde og Line Møller Daugaard, Læreruddannelsen i Aarhus, og Susana Silvia Fernández, AU. Desuden har samarbejdet involveret Marianne Lippert, spanskunderviser i Global Business Engineering- uddannelsen i VIA University College, og spansklærer på Skovvangskolen i Aarhus, Rikke Engbo Andersen.
Selvom der er tale om et enkeltstående valgmodul, der ikke i sig selv giver
undervisningskompetence i spansk, er modulbeskrivelsen udformet med inspiration fra de
kompetencemål, videns- og færdighedsmål, som indgår i Professionshøjskolen Absalons udbud af spansk som fuldt undervisningsfag på forsøgsbasis – med tanke på, at lærerstuderende så vil have mulighed for at søge merit for modulet, hvis de senere skulle ønske at tage et fuldt undervisningsfag i spansk. Modulet har i kraft af samarbejdet med Rikke Engbo Andersen og Skovvangskolen en stærk praksisforankring, der blandt andet involverer, at Rikke Engbo Andersen
optræder som gæsteunderviser og ved, at de lærerstuderende som et led i modulgennemførelsen overtager spanskundervisningen på Skovvangskolen i Aarhus.
Valgmodulet har nu været udbudt tre gange: på årgang 2017 til afvikling på deres tredje år i læreruddannelsen i efteråret 2019 (årgangen før første årgang på Sproglærerprofilen), på årgang 2018 til afvikling i efteråret 2020 og senest på årgang 2019 til afvikling i efteråret 2021. Desværre lykkedes det heller ikke denne gang at få nok tilmeldinger til at oprette valgmodulet – på trods af, at spansk har fået en mere central placering i andet og tredje gennemløb af Appetit på sprog, og at vi i marts 2021 afholdt et digitalt informationsmøde om modulet for den relevante årgang.
Fremadrettede perspektiver
Selvom det endnu ikke er lykkedes at oprette valgmodulet, fortsætter arbejdet med spansk, og vi planlægger at udbyde modulet igen i foråret 2022. Vi har desuden indledt en konstruktiv dialog med Professionshøjskolen Absalon med henblik på at drøfte erfaringer og afsøge fremadrettede samarbejdsmuligheder.
Vi fastholder ligeledes et stærkt fokus på spansk i vores forsknings- og udviklingsarbejde i VIA.
Spanskfaget indgår aktuelt i to større tværsproglige udviklingsprojekter, som begge er finansieret af NCFF: dels Digitale teknologier i skolens fremmedsprogsundervisning med fokus på folkeskolen og med VIA som lead, dels Tværsproglighed i læreruddannelsen med SDU som lead. Endelig står spanskfaget centralt i VIAs udviklingsprojekt Spansklærere på sprogvisit, hvor Ida Gyde er
projektleder og Rikke Engbo Andersen indgår som en af de deltagende spansklærere (se projektbeskrivelse på næste side).
Ser vi på, hvilke sprogkompetencer de nye studerende på Læreruddannelsen i Aarhus bringer med sig ind i studiet, er der ligeledes grund til optimisme, når det gælder spansk. Oversigten herunder viser, hvilke sprogkompetencer de nyoptagne lærerstuderende på Læreruddannelsen i Aarhus har haft med sig ind i læreruddannelsen de seneste tre år. Vi vender tilbage til oversigten i afsnit 6, men vil her blot pege på, at der er et stabilt og relativt højt antal lærerstuderende, som har haft spansk i deres adgangsgivende ungdomsuddannelse:
Årgang 2018
Årgang 2019
Årgang 2020 Optagne studerende med engelsk på minimum B-niveau 493 494 472 Optagne studerende med tysk på minimum B-niveau 262 225 239 Optagne studerende med spansk på minimum B-niveau 104 117 107 Optagne studerende med fransk på minimum B-niveau 32 28 38 Oversigten understreger, at der er et stort potentiale for spansk blandt de lærerstuderende. Dette potentiale vil vi som et led i det fremadrettede arbejde med Sproglærerprofilen bestræbe os på at fastholde og videreudvikle.
Spansklærere på sprogvisit
Spanskfaget er under udvikling i grundskolen i Danmark. Spansk har gennem en årrække været udbudt som valgfag i udskolingen, både i folkeskolen og i ungdomsskolen, og i 2017 blev der iværksat en forsøgsordning med spansk som treårigt 3. fremmedsprog fra 7.-9.
klasse. Desuden er alle danske kommuner forpligtet til at udbyde modersmålsundervisning i spansk til børn af spanske EU-borgere bosat i Danmark. Men udviklingen går trægt, og der er relativt få skoler, som udbyder spansk, ligesom der mangler både viden om og
opmærksomhed på spansk i grundskolen.
Derfor sætter vi i dette projekt i første omgang fokus på spansk i grundskolen i alle dets fremtrædelsesformer og samler spansklærere fra folkeskole, ungdomsskole og
modersmålsundervisning, som går på sprogvisit hos hinanden. Herefter udvides fokus til ligeledes at omfatte spanskundervisningen i gymnasiet, idet der ligeledes er behov for mere viden om spanskundervisning på tværs af uddannelsessystemet.
Sprogvisitterne foregår derfor i to runder, hvor den første involverer tre spansklærere fra grundskolen, mens projektgruppen i anden runde udvides med en gymnasielærer i spansk.
Hvor sprogvisitterne i første runde går på tværs af grundskolens spanskundervisningsrum, går sprogvisitterne i anden runde på tværs af grundskole og ungdomsuddannelse. Herved skabes der mulighed for, at de deltagende spansklærere får vigtig og nødvendig indsigt i
spanskundervisningen på det forudgående eller efterfølgende trin i uddannelseskæden.
Sprogvisitterne fungerer som en lokalt forankret og fokuseret kompetenceudvikling i og gennem praksis, og gennem sprogvisitterne får de deltagende spansklærerne fra grundskole og ungdomsuddannelse mulighed for at lære af og med hinanden og for at udvikle
spanskundervisningen i fællesskab. Processen struktureres og understøttes af en projektleder fra læreruddannelsen, som er engageret i udviklingen af spansk som muligt undervisningsfag i læreruddannelsen, og projektet bidrager således også til at skabe et videns- og
erfaringsfundament for spansk i læreruddannelsen.
Projektets resultater formidles dels skriftligt gennem 3-4 praksisrettede inspirationsartikler målrettet spansklærere og dels mundtligt gennem et fysisk inspirationsarrangement.
