• Ingen resultater fundet

Musikterapi til gravide

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Musikterapi til gravide"

Copied!
13
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Musikterapi til gravide

Evalueringsrapport, Juni 2021

Af Birgitte Folmann og Kasper Ehlers

(2)

På Fødeafdelingen Vest har en gruppe gravide kvinder fra september 2020 – maj 2021 deltaget i pilotprojektet ’Musikterapi til fødselsangste’. Projektet er støttet af sundhedsinnovations-puljen i Region Midt. Projektets styregruppe er musikterapeut Kasper Ehlers, antropolog Birgitte Folmann og chefjordemoder Ann Fogsgaard i tæt samarbejde med jordemødre i Team 2.

Målgruppen for musikterapi-projektet var udvalgte gravide, der kunne tænkes at få en særlig fordel ud af at deltage. Derfor rekrutteredes seks kvinder, der alle havde ”noget med i bagagen”, fx fødselsangst, tidligere traumatisk fødselsforløb, eller andre former for nervøsitet koblet til graviditet og fødsel. De deltagende kvinder blev rekrutteret gennem en kendt-jordemoderordning, dvs. de havde alle kontroller hos et team af tre jordemødre og var sikret at kunne føde med én af disse tre jordemødre. De tre jordemødre deltog i december 2020 i en workshop med

musikterapeut Kasper Ehlers med det formål at opnå en bredere forståelse af musikterapiens relevans med denne klientgruppe, måden at arbejde med de gravide på samt øge

opmærksomheden omkring, hvordan musikken kan bruges under selve fødslen.

Deltagerne blev tilbudt seks individuelle sessioner – fem under graviditeten samt en opfølgende session efter fødslen. Seks deltagere blev rekrutteret til projektet, men pga. frafald eller for korte forløb er kun fire deltagere inkluderet i evalueringen af projektet. Rapporten bygger foruden den tematiske analyse af kvalitative data fra de interviewede deltagere, også på interview af de jordemødre, der fødte med deltagerne, samt musikterapeut Kasper Ehlers (KE) praksiserfaringer.

Musikterapi til gravide med nervøsitet og angst

Musikterapi er en videnskabeligt baseret intervention med et klart terapeutisk sigte og bygger i høj grad på musikkens evne til at skabe kontakt, kommunikation, samhørighed, social interaktion, arbejde på det følelsesmæssige plan og påvirke hjernens kognitive processer og kroppen

fysiologisk (Sanfi 2016). Brugen af musik som interventionsform i medicinske,

uddannelsesmæssige og hverdagsagtige sammenhænge udføres med henblik på at optimere livskvalitet og forbedre personers fysiske, sociale, kommunikative, følelsesmæssige og intellektuelle sundhed og velvære (WFMT, 2011 i Bonde, 2014). Musikterapi er altså en systematisk interventionsproces, hvor terapeuten, med fokus på sundhedsfremme, hjælper klienten gennem musikalske oplevelser (lytte, spille, synge mm.) og samtale (Bruscia, 2014). På

(3)

trods af at musikterapi har været en universitetsuddannelse i Danmark siden starten af 1980’erne, er det de færreste, der kender til dets fundament og anvendelse. I Danmark bruges musikterapien hovedsageligt inden for ældreplejen (demens og alzheimers), specialområdet (autisme,

funktionsnedsættelser, udviklingsforstyrrelser) og psykiatrien (skizofreni og depression).

Herhjemme er vi lidt bagefter sammenlignet med lande som Norge, Tyskland, England, USA og Australien i forhold til at benytte musikterapi på hospitalernes somatiske afdelinger (Sanfi, 2016).

At få et barn er en begivenhed af stor betydning både psykologisk, socialt og følelsesmæssigt for de fleste. Fødslen markerer en overgang og en ny begyndelse, hvor psykologisk støtte til den fødende er altafgørende. Der er en stadig voksende forståelse for betydningen af en positiv fødselsoplevelse for moder og barns velvære, samt for at undgå tilfælde af svære

efterfødselsreaktioner, som fx angst (McCaffrey, Cheung, Barry, Punch & Dore, 2020).

Brug af musikterapi og musikalske interventioner til at bearbejde forskellige former for angst er veldokumenteret (Aalbers et al., 2017; Bradt et al., 2016; Bro et al., 2018). Der er imidlertid ikke mange undersøgelser, der dokumenterer musikterapeutisk arbejde med gravide som målgruppe, hvorfor denne afprøvning af musikterapi i konteksten synes særligt relevant.

Formål med projektet

1: At afprøve musikterapi som metode til brug under graviditet og fødsel i en dansk

hospitalskontekst. 2: At de deltagende kvinder afprøver, om metoden kan blive et aktivt redskab til bedre at kunne håndtere den angst og de bekymringer, de oplever. 3: At afdelingen potentielt får mere indsigt i anvendelsen af musik, så deres egen kernefaglighed styrkes. 4: At afdelingen får øget opmærksomhed på de miljøterapeutiske/atmosfæriske aspekter.

De konkrete aktiviteter

Musikterapien med deltagerne i dette projekt har centreret sig om følgende aktiviteter.

1. At udarbejde personlige spillelister i samarbejde med deltagerne til brug under selve fødslen som en form for receptiv musikterapi. Det er dokumenteret, at musiklytning under fødslen har en positiv indvirkning på oplevelsen af smerte og angst (McCaffrey et al., 2020). Det, at spillelisterne

(4)

er udarbejdet med tanke på den enkelte deltagers musikalske præferencer, kan medvirke til, at den fødende oplever en øget følelse af kontrol og/eller autonomi omkring hele fødselssituationen.

2. At afprøve aktive musikterapeutiske metoder som improvisation og sang kombineret med vejrtrækningsøvelser og visualiseringsøvelser med henblik på at udvikle mestringsstrategier hos den gravide/fødende og derigennem øge følelsen af kontrol og mindske oplevelsen af angst.

Hvilken betydning har musikterapien for deltagerne?

Datamaterialet til denne del af rapporten vedrører 4 interviews, der blev transskriberet, induktivt kodet og analyseret.

På baggrund af analyse af datamaterialet fra de 4 interviews fremkom fire temaer: 1. Visualisering, 2. Kontrol, 3. Musikkens virkning og 4. Mediering af følelser

Visualisering: en vej til et rarere sted at være

Et af de elementer, der endte med at have en central rolle i musikterapi til gravide, er

visualisering. Gennem musikalske improvisationer, trænede deltagerne deres visualiseringsevne og øvede sig i at fastholde fokus på indre billeder med det formål at opnå en øget følelse af kontrol i situationen. De følelser og kropslige fornemmelser, deltageren oplever, deles med musikterapeut KE og bearbejdes efter psykoterapeutiske principper.

En af deltagerne kendte til visualiseringsteknikker i forvejen, men musikterapien tilførte en særlig vinkel som kvinden fandt meget anvendelig. Det drejer sig om en visualiseringsteknik, hvor musikterapeuten guider kvinden til at komme i en sindsstemning, eller hen til et imaginært sted, der beroliger og hjælper hende med at genfinde den mentale balance.

Kvinden fortæller: ”jeg synes det hjalp helt vildt meget, at han [kasper] lærte mig at kende…fordi han kunne guide mig i visualiseringen…jeg brugte fx meget, at jeg så mig selv holde hånden med min datter”. Generelt fandt alle kvinderne i projektet visualisering brugbart. En anden kvinde fortalte, at hun lærte at anvende visualisering som en vej til at opnå mere kontrol i

fødselssituationen, og det hjalp hende: ”..det hjalp ret meget i forhold til sådan…at have styr på sin

(5)

vejrtrækning, og sådan koncentrere sig om det, at man sådan ligesom forsvandt…forsvinder et sted hen, hvor det er rart at være”.

Kontrol: at føle sig mødt og øge mestring

At improvisere igennem spil og sang i aktiv musikterapi kræver ikke særlige musikalske evner, men foregår på den måde, at musikterapeuten og deltageren sammen opbygger og udvikler musikken ud fra nogle enkle regler. I projektet indgik en øvelse, hvor musikterapeuten ’fulgte’ deltagerens spil på klaveret og ligeledes en øvelse med at synge sammen. Den aktive musikterapi handler bl.a.

om at udtrykke sig og opnå en større forståelse for ens følelsesmæssige processer, finde energi i musikken samt opleve fællesskab og begejstring. Det kan ofte medvirke til, at man slipper spændinger og bekymringer, hvilket også blev nævnt af tre ug af fire af de interviewede. Flere af deltagerne angav, at de ved de første sessioner fandt det lidt grænseoverskridende at skulle være aktivt deltagende i musikken, fordi de ingen forudsætninger havde for at udøve musik og fordi, de følte, de mistede kontrollen for en stund. Én af kvinderne fortæller: ”musikken har gjort den største forskel…ja, nogle af øvelserne var rigtig gode, fordi der pressede han [KE] lidt på….altså sådan lidt til grænsen, hvor man sådan ligesom overvandt noget” og hun fortsætter om øvelsen, der skubbede hende lidt: ”fx at sætte sig ved et klaver… jeg kan ikke en tone på et klaver…og så bare spille et eller andet---øhm vrøvl....altså man slap eller man skulle i hvert fald slippe kontrollen for, hvad der er perfekt og uperfekt”. Kvinden fortæller også, at netop den øvelse fik hende i kontakt med følelser dybt inde i kroppen, og at hun på trods af den initiale følelse af, at det var grænseoverskridende, følte sig mødt af terapeuten på en god måde i øvelsen. At blive set og anerkendt i forhold til de svære følelser de oplevede i graviditeten var vigtigt for alle de deltagende kvinder og de fortalte alle, på hver deres måde, om at de gennem musikterapien oplevede at få mere kontrol over det, der skulle ske. Én fortæller, at KE var ligesom at tale med en ven, men at det musikterapi-faglige han tilføjede var anvendeligt til netop at kontrollere og mestre på en anden måde, så hun bedre kunne finde sig til rette eller få følelsen af at have mere kontrol end hun ellers ville have haft.

Mange studier peger netop på, at følelsen af kontrol er væsentlig i forhold til kvindens

fødselsoplevelse og hvordan hun har det efterfølgende. Kvinder, der som deltagerne i projektet, er yderligere udfordret af udprægede bekymringer og angst for det forestående fødselsforløb, har

(6)

endnu større behov for følelsen af kontrol. Musikterapien i dette projekt viste sig at give deltagerne en større oplevelse af indre kontrol, både gennem de aktive og de passive øvelser.

Flere af deltagerne beskrev, at de udviklede sig undervejs gennem de aktive øvelser. I begyndelsen

’turde’ de ikke spille så aktivt på klaveret, måske kun nogle få minutter, men efter nogle gange var det lettere at slippe kontrollen. Og følelsen af, at det ikke er farligt at slippe kontrollen der ved klaveret, blev en følelse, der grundfæstede sig og kunne overføres til, at det heller ikke var så farligt at slippe kontrollen fx under fødslen. Én af deltagerne taler om den ”styrkede indre kontrol”

hun fik og at hun lærte sig selv bedre at kende under terapien, hvilket hjalp hende meget under fødslen. Alle de andre deltagere var også overbeviste om, at musikterapien fik dem til at agere anderledes i fødselsforløbet og at øvelserne havde ændret deres følelse af kontrol. Dette underbygges af forskningen omkring musikterapi, der viser, at når individer inddrages aktivt og udøvende, så giver det en følelse af mestring og kunne gøre noget, der kan ekstrapoleres til livet generelt, udenfor terapi-sessionen.

Musikkens virkning: ”når man hører noget musik man godt kan li’, så er det jo helt automatisk, at man bliver glad”

Musikterapiens fokus på at udvælge og lytte til musik var meget givende for alle deltagerne. Én kvinde taler om, at hun havde glemt, hvor givende musikken er for hende, men at det blev vækket til live gennem sessionerne med KE. Arbejdet med at skabe spillelister til fødslen fik hende til at gennemgå musik, der havde betydet noget i hendes liv, og det gav virkelig god mening at anvende det under graviditet og fødsel. Det gav ”et pusterum på en god måde” og gav en ”følelse af

hjemlighed” og igen en øget følelse af at være i kontrol. Denne kvinde fortæller også, at seancerne med Kasper og den megen vægt på at lytte til musik og fokus på, hvad der individuelt betød noget for hende, var helt fantastisk. En anden sagde: ” jeg er blevet mere opmærksom på, hvad musikken gør ved mig…når jeg hører den”, og hun beskriver det som en måde at komme ind i sig selv på, fx i stressede situationer. Deltagerne var begejstrede for det store fokus på musik og glæden ved det:

”at få en større forståelse for, hvad musikken sådan kan gøre…altså vi var jo ALT muligt forskelligt igennem i forhold til, hvad det sådan påvirkede i kroppen med den pågældende musik”.

Nogle af kvinderne så det også som en stor hjælp, at have fået musikken som et slags ’redskab’

gennem terapien. Det kom til at virke beroligende, fordi det netop var genkendeligt. Afslapning og

(7)

glæde ved musikken går igen i alle deltagernes erfaringer, og flere fortæller også, at musikken har gjort dem mere rolige, og at de havde færre bekymringer undervejs i graviditeten i forhold til fødslen.

Mediering af følelser

Musik kan fremkalde følelser, spejle følelser og forstærke eller regulere oplevelsen af de følelser, vi i forvejen har. Én af deltagerne, der før havde været i terapi hos en kognitiv psykolog, oplevede i musikterapien, at musikken skabte ”en forbindelse eller en kortere vej til hvordan man har det.

Musikken bliver en genvej til at tale om, hvordan man har det, og det, angav flere af deltagerne, var vigtigt. De oplevede selv, hvordan sessionerne ligefrem afspejlede ’dagens humør’, og at musikterapien fik dem i kontakt med følelser, der også kunne være svære. Det kom fx til udtryk for denne deltager, der fortalte: ”det var ens følelser, der kom ud på klaveret der, Ik?! Og den ene gang..der ved jeg ikke…der ramte det et eller andet, og så begyndte jeg at græde lidt”. Kvinden beskriver situationen som helt rolig, og at hun følte, KE var med til at skabe en tryg atmosfære, så det var helt fint at disse følelser kom ud. En anden deltager beskrev nøje, hvordan hendes følelser blev spejlet i fællessangen med KE. Hun følte sig glad, afslappet og at det var meget behageligt og kunne have brugt hele sessionen på sangøvelsen alene. Sessionerne styrkede deltagerne i at udtrykke deres følelser og igen tyder det på, at musikken var særligt egnet til at mediere følelser undervejs. Afprøvningen viser, at musikoplevelser i en terapeutisk kontekst kan bidrage til at øge glæde og at ”noget eksternt (musikken) kan påvirke, hvordan man har det inden i sig selv”, som én af deltagerne udtrykte det.

Det svære

De interviewede deltagere var udpræget positive når de blev spurgt om deres udbytte med musikterapien. En enkelt deltager, der blev rekrutteret sent i forhold til hendes fødselstermin, var ked af timingen og følte sig lidt stresset over at have sagt ja til tilbuddet, fordi hun kun nåede én session inden hun fødte og fordi de fysiske gener fra graviditeten fyldte så meget. Flere af

deltagerne var også opmærksomme på, at musikterapi ikke er noget gravide normalt modtager, og at det derfor havde været lidt akavet i begyndelsen og at øvelserne var en smule

grænseoverskridende til at begynde med. Ingen af de kvinder, der brugte termen

grænseoverskridende og at de skulle overvinde sig selv, evaluerede den samlede musikterapi

(8)

negativt. Projektet havde fokus på den gravide selv og to havde inddraget deres partner i

processen med at udvælge numre til spillelisterne og flere havde indviet deres partner i forløbet.

En deltager nævner, at hendes mand ikke havde været særligt involveret, men at han måske ville have haft gavn af det, selvom hun tænkte, han ville have svært ved at få tid til det.

Alt i alt peger analysen på, at musikterapien har et potentiale i forhold til målgruppen og kan påvirke deltagerne emotionelt, mentalt og sansemæssigt.

Jordemødrenes oplevelse af det musikterapifaglige

Som nævnt er fødejordemødrene fra de pågældende fødsler blevet interviewet for at skabe en bredere forståelse af deltagernes udbytte af musikterapien, samt få et indblik i, hvordan

jordemoderen oplever deltagernes forberedelse gennem musikterapien og musikkens funktion under fødslen. Fra disse interviews fremhæves de temaer, der går igen i jordemødrenes fortælling om fødslerne. Det handler om temaerne ro, nærvær, identitet og involvering af partner.

Musikken er med til at skabe en rolig stemning og generelt gøre noget ved atmosfæren på fødestuen. Flere af jordemødrene beskriver, at selv når fødselsforløbet spidser til og det hele bliver presset til sidst, så kunne musikken hjælpe med, at den fødende hurtigere fandt ro, fandt sig selv og fik noget ud af de små rolige perioder mellem veerne.

Af andre erfaringer nævner flere af jordemødrene, hvordan musikken skabte et nærvær hos parret men også, hvordan de oplevede sig selv som mere nærværende og rolige, fordi atmosfæren med musikken var mere behagelig at være i. Spillelisterne spejler, hvem den fødende og hendes partner er som mennesker. De har selv valgt musikken, og musikken bliver på den måde en

forlængelse af dem og den stemning, de er i, hvilket jordemødrene tilskrev som noget positivt. Det var især positivt for partneren, at der var noget musik og nogle spillelister, der skulle afvikles, fordi manden så havde noget at give sig til. Det kunne give ham følelsen af at have en større rolle under fødslen og de observerede også, at partneren i nogle tilfælde blev mere rolig af den velkendte musik.

(9)

Erfaringer med musikterapi for fødselsangste i praksis

Som musikterapeut i dette projekt har det været en spændende udfordring for mig at arbejde med en klientgruppe, jeg stort set ingen erfaring havde med. Jeg har arbejdet med kræftpatienter, hvor angst, på et mere eksistentialistisk plan, er en af de problematikker, man ofte møder.

Selvom deltagerne i projektet alle var meget forskellige, blev det hurtigt tydeligt, at der var nogle fællestræk ved den måde, de oplevede angsten på eller ved det, der udløste den – følelsen af kontroltab.

Da der var tale om nogle forholdsvis korte musikterapeutiske forløb med blot 5 sessioner inden fødslen, ville det ikke give mening at gå helt i dybden med at undersøge, udforske eller bearbejde deltagernes tidligere svære, og i nogle tilfælde traumatiske, fødselsoplevelser. I stedet havde vi fokus på, hvordan vi i musikterapien kunne arbejde med den her kontrolfølelse. Vi arbejdede på at styrke følelsen af kontrol, autonomi og tryghed omkring fødslen på flere måder. 1) Gennem

samtaler om den forestående fødsel, 2) ved udarbejdelsen af spillelisterne – ”det er min musik, vi lytter til, og det er sange, jeg har et godt forhold til/gode og stærke minder med”. Det er med til at styrke følelsen af kontrol og medbestemmelse over fødslens gang og 3) det faktum, at de fleste af sessionerne blev afholdt på barselsgangen på hospitalet har været med til at give deltagerne nogle nye erfaringer med, og andre følelser omkring, hvad det vil sige at være på hospitalet. Erfaringer med musik, sang, samvær og i det hele taget andre oplevelser end diverse nødvendige kontroller, kan bidrage til at skabe en større tryghed omkring det at være på hospitalet.

Derudover brugte vi også tid i musikterapien på at øve os i at være ”ude af kontrol”. Gennem musikterapeutiske øvelser som improvisation på klaver med klare spilleregler, hvor deltagerne i et trygt rum kunne øve sig i at træde ud i noget ukendt, kunne vi ”lege” med følelsen af at være i mangel på kontrol for derefter at vende tilbage til noget trygt. Tanken var, at de succesoplevelser, der måtte være med at bevare roen igennem kontroltabet eller komme sikkert ud på den anden side, efter gentagende gange ville forankre sig i kroppen og gøre det nemmere at håndtere fremtidige kontroltab. I disse øvelser blev visualisering ligeledes et stærkt redskab i forhold til at holde fokus, når det var svært at være i mangel på kontrol.

Atmosfære/live-musik i afdelingen

Atmosfæren på et hospital er ofte præget af fremmede lyde, skarpe lugte og andre indtryk, der

(10)

formål i at afprøve musikterapi som atmosfæreskabende virkemiddel gennem livemusik. Dette er foregået på barselsgangen, ovenfor trappen ned til fødegangen. Det lykkedes at afholde fire live- sessioner af en times varighed, hvor de indlagte nybagte forældre kunne trække ud på

fællesarealet og lytte til koncerten. KE involverede forældre og personale ved at efterspørge musikønsker. Den oprindelige tanke var, at disse live-sessioner skulle have kørt hver uge, for at fremme fornemmelsen af en afdeling med en ændret atmosfære med mulighed for en helt anden slags sanseoplevelse end man normalt oplever på et hospital. Men pga. covid-19 situationen blev denne del af projektet amputeret. Erfaringerne fra de gange det lykkedes at afholde live-

sessionerne var dog meget positive, både fra tilhørerne og personalet, der gik forbi mens sessionen kørte. Observationsdata viser, at forældrepar rent fysisk rykkede tættere sammen, nogle lagde armen om og krammede deres medforælder og de fleste blev siddende udenfor deres patientstue under hele seancen og blev stående lige så stille bagefter. Personalet oplever, at musikken ikke kun er til gavn for patienter og pårørende, men ligeledes for stemningen på afdelingen. Stemningen bliver mindre hektisk og i stedet mere rolig, patienter og personale stopper op og meget snak forstummer. Personalet fortæller ligeledes, at koncerterne var meget givende og rørende for både familier og personale, fordi det blev et uventet åndehul. En kvinde havde tårer ned ad kinderne gennem koncerten. Nogle familier var gengangere, typisk familier med barn på neonatalafdelingen, og de opsøgte koncerterne hver uge. Flere af de familier, der ikke var til stede i gangarealet, har fortalt, at de mærkede stemningen selv med lukket dør på patientstuen og flere bemærkede, at det var en positiv distraktion midt i en corona-tid, hvor man også som indlagt nybagt familie var underlagt restriktioner. Nogle familier, der skulle udskrives, ønskede at få en tid ugen efter til ambulant kontrol, hvor de vidste koncerten skulle foregå. Én var tilskuer til koncerten under igangsættelse af fødslen og ugen efter sad hun med der med sit barn.

Hun angav, at musikken havde hjulpet hende med at åbne op og give slip, så fødslen kunne

komme i gang. En anden mor, der havde haft et svært fødselsforløb, blev ’hængende’ lidt længere for at få koncerten med og udtrykte spontant efterfølgende, at der skete noget med hende, fordi musikken hjalp hende til at lukke op og komme i kontrakt med sine følelser. Hun sagde: ”nu er vi klar til at gå hjem og arbejde videre med vores fødsel”. Musikken blev for hende en forløsning midt i alt det svære.

(11)

Konklusion

Projektet musikterapi til gravide med angst har vist, at metoden er meget anvendelig og tidligere erfaringer fra andre patientgrupper kan overføres med nogle mindre moderationer i forhold til målgruppen for projektet. Alle deltagere i projektet nævnte, at de havde fået mere ro på i forhold til fødslen og at musikken havde tilført noget helt særligt i forhold til deres forløb og oplevede øget trivsel. Udover de omtalte analysefund, har flere af deltagerne gjort sig nogle observationer om effekten, som er værd at nævne. Deltagerne nævner, at de har fået mere musik i tilværelsen og at de bruger den mere aktivt. Ikke kun for at finde ro og komme i kontrol i graviditeten og under fødslen, men også som et redskab, der kan anvendes i mange andre sammenhænge i livet.

Deltagerne omtaler, hvordan de oplever, at visualiseringsøvelser og vejrtrækningsøvelser fra musikterapien kan tages i brug i andre aspekter af hverdagen. Musikterapien havde såvel en direkte som en indirekte virkning på kvinderne. Ligesom musikken virkede direkte på humør og velbefindende under sessionerne, så var musikken bindeled til en slags fælles tredje, som var mere end bare en samtale om, hvordan de havde det, den pågældende dag. Én af styrkerne ved den individuelle behandling var det trygge rum, som blev skabt gennem sessionerne, og deltagerne fandt det helt naturligt, at musikterapi egner sig til behandling af gravide med angst og vil anbefale det til andre i samme situation. Trods det, at musikterapien skubbede til deltagernes grænser, så fjernede musikterapien fokus fra nogle af de udfordringer, der knyttede sig til at skulle føde igen efter tidligere problematiske fødselsforløb. Samtidig så deltagerne det som et frirum uden krav om særlige præstationer, da de havde vænnet sig til det lidt uvante som musikterapien

repræsenterede i begyndelsen.

Erfaringerne fra de jordemødre, der fødte med kvinderne fra projektet, underbygger kvindernes egen oplevelse af, at musikterapien og anvendelsen af spillelister, gav kvinderne mere ro og skabte mere nærvær under fødslen, hvilket virkede styrkende på jordemødrenes egen faglighed under fødslen. Men jordemødrene peger også på de fordele, der kan være i at involvere den kommende medforælder mere i anvendelsen af musikken. Det er meget interessant, at

musikterapien ser ud til at række langt videre end at give bedre betingelser for fødslens forløb, og at det, deltagerne tilegner sig, kan anvendes til andre udfordringer i livet.

(12)

På baggrund af evalueringen anbefales det, at musikterapi til gravide med angst og nervøsitet, får tid til minimum fem sessioner under graviditeten, og at indsatsen sammensættes af flere

forskellige elementer af musikterapien for at favne deltagerne og højne udbyttet. Musikterapien gav deltagerne en øget sanselighed og kropslig opmærksomhed på musikken. At lægge mærke til, hvordan ens følelse af kontrol øges, at man har styr på sin vejrtrækning og at synge højt kan virke forløsende, er små ting, der peger på, at deltagerne har fået mere overskud ved at deltage. Flere beskriver, at de mærker større glæde og mod til at engagere sig i den forestående fødsel.

Musikterapien opleves som en meningsfuld intervention, der på positiv vis styrker deltagerne i deres selvforståelse og hverdagsliv. En særlig kvalitet er, at deltagerne føler sig mødt.

Koncerter i afdelingen ændrer stemning og atmosfære og virker som en positiv distraktion både direkte og indirekte for nybagte forældre og personale. Musikken opleves som følelsesmæssigt forløsende hos flere og det har en særlig betydning, at det foregår live og ikke afspilles digitalt.

Den levende musik bryder med den kliniske atmosfære og det er centralt, at de indlagte oplever, at her er en musiker, der giver noget fra sig, som gør en positiv forskel, og de tilskriver det en anden mening end den mening de tilskriver den anden type hjælp de har fået undervejs. Dette aspekt kunne være interessant at undersøge nøjere.

Et konkret opmærksomhedspunkt kunne være at arbejde videre på at involvere kvindens partner noget mere i musikterapien, da partnerens opbakning og egen oplevelse af musikkens virkning må formodes at styrke udkommet for den gravide. Deltagerne i projektet havde på papiret særlige udfordringer i forhold til deres kommende fødsel, men projektet viser, at effekten af musikterapi rækker videre end de særlige udfordringer de havde. Projektet viser, at der musikterapien har haft stort indflydelse på deltagerne og det kunne være interessant, at tilbyde og undersøge

musikterapi til en bredere gruppe af gravide, for at finde ud af om andre ville kunne drage nytte af et vedvarende, styrkende tiltag, af socio-æstetisk kvalitet, som supplement til de almindelige tiltag, der tilbydes i jordemoderkonsultationen.

Tak

Tak til de deltagende kvinder for at deltage og sætte tid af til interview. Ligeledes tak til jordemødrene, der deltog i rekruttering, workshop og interview.

(13)

Referencer

- Aalbers, S., Fusar-Poli, L., Freeman, R. E., Spreen, M., Ket, J. C. F., Vink, A. C., Maratos, A., Crawford, M., Chen, X. J. & Gold, C. (2017). Music Therapy for Depression. Cochrane database of systematic reviews. CD004517–CD004517. Web

- Bonde, L. O. (2014). Musikterapi – definitioner. I L. O. Bonde (red.), Musikterapi: Teori, Uddannelse, Praksis, Forskning, (1. udg., s. 407-425). Klim

- Bradt, J., Dileo, C., Magill, L. & Teague, A. (2016). Music interventions for improving psychological and physical outcomes in cancer patients. Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 8.

- Bro, M. L., Jespersen, K. V., Hansen, J. B., Vuust, P., Abildgaard, N., Gram, J. & Johansen, C.

(2018). Kind of Blue: A Systematic Review and Meta-analysis of Music Interventions in Cancer Treatment. Psycho-oncology (Chichester, England) 27.2: 386–400. Web.

- Bruscia, K. E. (2014, 3. udg). Defining Music Therapy. Gilsum: Barcelona Publishers

- DMTF (2016). Etiske Principper – for medlemmer af Dansk Musikterapeutforening.

www.danskmusikterapi.dk

- McCaffrey, T., Cheung, P. S., Barry, M., Punch, P. & Dore, L. (2020). The Role and Outcomes of Music Listening for Women in Childbirth: An Integrative Review. Midwifery (83). 102627

- Sanfi, I. (2016). Musikterapi i pædiatrien – og dens muligheder i forbindelse med smerter og medicinske procedurer. Børnesygeplejersken (2) juni, 2016.

https://www.musikterapi.aau.dk/digitalAssets/305/305045_sanfi-2016-.pdf

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

– I fængslet kunne jeg se, at mange af fangerne ikke kendte deres rettigheder, og at der ikke blev gjort forskel på os, der var under undersøgelse og dem, der havde fået en

De enkelte gestus, kropslige eller sproglige, bliver ikke stillet i et lige så uklart forhold, hvad angår den mulige (men dog uholdbare) gensidige relation i rummet, som det er

Men når det sker og vi forføres, forvandles illusionen til rigtige drømme og derved fra noget negativt til noget godt og

Det er ikke fordi jeg synger særlig godt, men jeg kan rigtig godt lide at synge sammen med andre.. Til fester

Hende snakker jeg også godt med, og hvis ikke det var sådan, ville jeg da kunne sige nej til, at det skulle være hende.. Men det

system. Og dermed ikke et klart billede af, hvordan de to systemer kan understøtte og supplere hinanden. det eneste fælles dokument mellem jobcenter og a- kasse om den ledige,

elevens kognitive forudsætninger, talesprog og omverdens forståelse (tekstuafhængige forudsætninger) spiller en afgørende rolle, når vi skal forstå elevens vanskeligheder og

Dette havde ikke været tilfældet, hvis grænsen skulle være trukket mod Norge, hvor fjeldene som bekendt også var et nationalt symbol.. Men det var altså ikke tilfældet, og i