Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Ingemann, B. S.; ved B. S. Ingemann.

Titel | Title: Skyhimlen eller den Luke-Howardske

Skyformationslære betragtet som Billedform for Naturpoesien

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos Andreas Seidelin, 1840 Fysiske størrelse | Physical extent: 30 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

XOlXIQ^I_IQ^ 6I6l_IO^^<

130021856663

l, ^

M

K k y h i m l e n

«

e lle r

b e t r a g t e t som

Billedform for Naturpoesien

B . S . I n g e m a n n .

H

I n d b y d e l s e s s k r i t t

til Festen paa Soroe Akademie den 28^ Ju n i 1840.

I A nledning a f

V

D e r e s M a j e s t æ t e r s

Kong Christian -en Ottendes og Dronning Caroline Amalias

K r o n i n g .

K j o b e n h a v n .

Trykt hos A n d r e a s S e i d e l i n ,

H of- og Universitets - Bogtrykker.

' V/ ^{. .} '.v

.li! 7 ' O W M K ^ ^ A P M ^

. -.

, 7

- / / ^.' > '/ .7 ' ' .

? W ^{W 7 "}

' -M'

P

> ' - > '

N L W

D M M M A

- M7>. MM . -. -7 > ^',77v-.-,

- 5 - . ^ V ' > ' ,'

> iM

^ ^7, <.7 ^ 7

/ . , ' - . M M

7 '<

W '.'«M

VV

- '' '77' ^{^-/7 i}

> - , .

> >1

^>'1 M ix5

Vks^LW-^ .

N i ^ . ' ? ^{i, '}

L ^ V -

m c

iHWWMZMW'7f'' MV!>.'!-.7. Mk V

'.,7 — ,M!

U .7 7 F ' M "

' . ^ ' '', ^ M M ' ' ' O . M

>'.' 7 7 7, ' ^ H M W

E N ^ 7 , D W H , )

M M

1 ' )

7>

s ,7 '? -

M ^ - ' Z .-'V

N

M ! >'

.7 l -7 . i

'i. ,

M L ^'.V

M l -

' ^'vMMMM ^.

M L B ^ /

l ' < / E -

' M ' ' ' M " ' ' - V k .

d

!?

1

7- ' >

f---M H

M ' - ^

-i' . !

'7 ^ . '

^KUWD

'7" - /

5'^

!^ZRWWM ^{- - '}

- W ' - ' M

l!« « E ^ . WM!l .1^...

- M K M . - . M M

° W ^

E " " ' '

L W

" M M -

7 M ^ ' W l

'! ^ ' " R ' . U

^ n - H . U . , L

. - . i ? .

>.

lU?

s

K--KKKKMK!S7K/,KllMN_{^ '} ' ' M . M - . ^{«. .}

- ' . .v ^ ^ 'V 7 ^ >

7- 7 U, c-!

l/.'

F » ^ M N M

t^U

M '

' 7 1 E .

L1

V '-.M'ML-M ^-

'U' V M

. . n .

» '

- «

.7?, E

. c.f>.

M ' 7M '

D -

' -

-/

r..< . --/ '

, . . / '

L^/i

^ ' - » ' '' ' i' ; ' 7^ . '^ 7 7^

EsBM"' M 7R-

^ M U « ^

7L .

7. '- ^ 7 M S i ^77

M W D ^ ' ^ K ^ _ 77'^'' '7!:7

Ki.

-7

Mi^ - /: >7!»

' >

i"

L « M '- - - s

^ ^ .. .. .. M 7

. - . ^ . .7. 7

''- >'.»»' /MM-'-: 77.,-. '

^ .7. ,7 .- ^ . >K

W . .7

1777

87'.',- M' M '7 'M M A ' ^ 7^7- - ^ 7FUML7A ^{, 7 ^ -} <' . ')

M ' «

7M --M ^' M7 .-'^ M'7jH k>/7

>. 7

' 7/ 7!7 7'7^.K

/ 7 '/ >. ch. ' I -

Ni >/ .M

77 - M R ^ U W

M

MW

W M U o M M

L L ^ _

R ^ W i7 - 7 W M M L W

f,777 M M k M B M M ?

.-U ' lttA:/;77^{. . . -}' .7^^. ^ ^ ^.7 ^ ^- ^ - >^> E ''/s' i

!t7'. ? ,<-^E ^ s '''

. W 7V. 77

''^7-

77

.7. ^ ' 7 ^.7' M, ^ i . ' 7 M / . "

'. ' --L tz .^ -7 ' »'? ^ >-^

- - ' ^ ^^7!77,

M '7^7.777,7 77x778^

.7L SiH!

« » . Z

W A

M ' 5 M

M7

W E ^ W R

>71 /i.77.i-^

7-^l7 i Hi.. ^ ?7.7 ->M'-

l ! ..! k!. 7 E

--7 ,'' W

E 7 .-z

4 N

^ ' ' ^ 7 M i 7

777 ^ >.777/ '77WM

-. > .

7 ^ M 7 7 M'

^ .7 7 7.

^7 ,7 7 7 -

7 7 7 8

. 7 ,7/7 M ,^7

M 7 7 « ^ M M

' 7 M

k - 5 <

j 7-, 7-

k ^ ^ M M " ^

M U M , , . » M ' ° . ' - - «

,,. .lMM M ,i, .iW. '

D A 8 7 M H D ,

M KM k777W 8

' « ; / ^ A - > O

s v ^ ' E / > ,

M

.-7-7'r/M^' ' /'-s... .7

77>- 7M <7,7 .

M i

/. 8>. >77M»7 '

.MM 7

- M " 7 U " / M K ,..,

^ . . . . , M7777W''7 ^{^}

M ,.,7 , ,' '7MLWDW7 ^

^ 7 ' .7. .,7.7 ,7 ,

. .'r^W'HKLsUML ../U

/7

^ >

... ^ .

?: .

O "

M . ,. M i

7.

,M.

7. .

»''.F

-- ^. M ''v-.'-'^D''W ^_

.'-. ^ '-M>' "M .»

^ 77? -r

. - " ^ -7^ ,

t

>

-

>

!

«

>.

»

!

.

s

- -

" M -" -

E / i l Danmarks Himmel i Vaar vi saae Hvor Taagefloret i Vinter laae,

Floi Skyer som hvide Svaner;

Henover Skybjerge-Verdnen hor Lysalfer med Barnelokker floi

Og vaied med Solvmorsfaner —

Og under de flyvende Skyers Flag

Sang Livets Fugl om en venlig Dag I Danrigets nye Skjcersommer.

Nu fljont i lyse Sommerluftglands

Staaer Skoven smykket med gronne Krands

Og Lunden med Rosenblommer.

Dankronens Fest under solklar Sky

S in Glands nu spreder til Land og By Med Forbud paa Fremtids Lykke.

/

Hvor Folket enes, staaer Thronen fast;

Hvor Kronen straaler, Sorgfloret brast.

Men efterlod herligt Smykke:

For hver en 2Edling, Danthronen bar.

En Mindets 2Edelsteen funkler klar I Kronen for alle Tider.

,

Hvor Mindets Mdelsteen hcedret staaer.

Frem Sandheds Aand over Folket gaaer.

Og Livet med Lys fremflrider.

O

U

^ M «W

W^M W'

/'G -M M

Flyv bort til Taageaandernes Kyst,

Stormtidens Maage med Mismods Rost!

Og kald dig ei Folkets Stemme!

Tryg Folkehjertet med Livsmod flaaer.

Hvor Lovens Tavle urokket staaer

Og gamle Troflab har hjemme.

Med kommende Dages Sommerglands!

Vil Kronen flynge sin gyldne Krands Om hoisindet Toenkers Pande;

For hver en Tanke, oedel og stor.

Som vorder til herlig Daad i Nord, Velsigner ham Folk og Lande.

Hos Sandhedsvennen med Kongeaand Skjont Dronninge - Diademets Baand Forbandt det Milde og Hoie:

Her Folkelighedens Billed drog ind

Med Danmarks Hjerte i Sjoel og Sind Og Danmarks Himmel i Die.

Naar freidig Tillid er Hoiheds Gjest, Naar Dansken hcedrer paa store Fest

Kong C h r i s t i a n paa Danmarks Throne, Skal hoit fra hundrede Ders Kyst

Med Folkeaandens foreente Rost

Danfolkefesten gjentone.

V'v'-^i-A-c -,

-!-

*

2

^-r-

W a a e r Verdensstrommen vs her forbi.

Dens dybe Brusen dog hore vi

Med Blikket mod Fremtids Kyster;

*

Den store Natur er vort Skuespil:

De kcempende Skyer see vi til Og lytte til Livets Rester.

Skyhimlens Mark er en Lystkampleir,

Hvor Verdensaanden til Kamp og S eir S it evige Banner svinger.

Naar Taageverdenens Kcemper flye,

Staaer Livets Seiersbilled i Sky,

Dg Hoihedsaanden faaer Vinger.

Den Luke-Howardffe Skyformationslcrre

b e t r a g t e t som

Pilledform for Naturpoesien.

— wenn der M ahler, der P oet

M it Howard's Sondrung wohl vertraut, D e s M orgens fruh, am Abend spat

D ie ALmosphcrre prufend schaut, D a laHt er den Charakter gelten;

Doch ihm errheilen luftige Welren D a s Uebergangliche, das M ilde, Datz er es fasse, fuhle, bilde.

E o eth e.

/ ,

, ^ t . ^ .

s

^ I/n h v er, der har V ie for N aturen, har vist ofte med Glcede betragtet den uendelige Rigdom af Naturphantasie, der med idelig A fverling, m en, som det synes, uden al tcenkelig Orden og Lov aabenbarer sig paa Skyhimlen. Ikke blot M eteorologiens viden­

skabelige Dyrker, men selv den meest Uindviede i denne usikkre Videnskab vil vist med I n ­ teresse opfatte ethvert Vink om en mulig L ov, Orden og P lan i hvad der a f A lt synes meest lovlost, uordentligt og planlost. E t saadant Vink om en evig N aturlovs M anifesta­

tion i Skyformationerne sinde vi i den lille fattelige Term inologie, Englænderen Luke- H ow ard*) forst har meddeelt og G oethe med saa hoi Interesse har udviklet i sin meteorolo­

giske O psats (G oethes Werke Ausgabe letzter Hånd Liter B an d ). Ved blot at see G rund­

trækkene af det Howardske System i den a f Goethe fremsatte Terminologie over Skyernes Grundformationer i de forskellige Luftregioner, vil E nhver, som det interesserer ligesom ved et Ord at kunne fastholde det Allerflygtigste, finde en Erfaringssandhed opstillet, for hvilken

enhver Sky paa Himlen er et nyt bekræftende Vidne.

D e 3 Luftregioner, den Howardske Theorie adstiller, ere:

1) den hsiere (61rru8-Negion), hvori de smaa hvide Skyer, de Tydste kalde Sm aalam (Lammerchen) og hvis Form Howard kalder O rru s **) o: H aarlok, Barnelok, hore

*) On lire AIodikiealIon8 ok Oioud8 und on llie ^rIncu^Io8 ok llieii' ^ rod netion, 8U8^en8ion ond de- 8tiuotion I^nlre Ilo^vnrd L8^. I^ondon ^rlnted d . Onkv. U re Ollmnte ok I^ondon

I^ulre Ho^vnrd In Iw o vo1ume8. London 1813— 1820.

**) Oek. Nul>e8 elirnta 1enui88linn, nndl^vo OLe8eIt. On llie ^IodI1ieatIon8 ok OIoud8 x . s , 6, 7. Onkr. H ie OHinate ok London V ol. H . 129, 331, 332.

(2 *) ⁱ

12

hjemme. Denne Region har jeg, paa Grund a f disse Sm aastyers Lighed med S v a ­ nevinger, kaldet Svanesky-V erdenen.

v

S) den midterste (0 u in u lu 8 --Region) hvori de store sammendyngede Skym asser, hvis Grundform kaldes Dynge eller H oi (Oum ulu« * ) , bevcege stg. Denne Region kalder jeg Skybjerge-V erdenen.

3 ) den lavere (8tra tu s-R eg io n ) hvori Skyernes Grundform er den lange stade Stribe, det horizontalt udstrakte Lag (8 tr a w 8 **). Denne Region kalder jeg Skystette- Verdenen.

T il disse 3 Luftregioner foier Goethe med Rette:

4 ) den laveste (som jeg i Analogie med den ovrige Terminologis vil kalde iXebula- Region eller Taageverden).

F or at see den gradvise Udvikling af Skyernes Grundformer i enhver af disse Regioner begynder man rigtigst fra den nederfte. S k al imidlertid denne Skyformationslcere hcevde stt aandelige Forbund med N aturlivet, maa den kunne troede i Poesiens Tjeneste og forbindes med Forestillinger, der sinde Medhold i gamle og nyere Tiders Almuetro og F o l- kephantasie. Naturlovene for Skyernes Grundformationer i de forstjellige Luftregioner ind­

lader Phoenomeen-Beskuelsen sig her ikke videre p a a ; her maa Hensynet kun noevnes til deres eget dynamiske Vasen og electriske Natur. M en hvor den oplosende Videnstab standser ved de store Grundkroefter i Naturen, hvis substantielle Vcesner vel kunne betragtes som Natursjale - Former for et hoiere P rincip, der troeder uvilkaarlig den mythiste Forestilling om Naturaander atter frem og havder selv gjennem Forstandstiden sin poetiske Gyldighed, som levende Form og Billed for Zdeer. Z hine Formforvandlinger af de flyvende Jord - dunster maa der for det aandelige Blik afspeile sig et Billede af en Aand og en Virksomhed, der sand og virkelig aabenbarer sig i Menneskenaturen og den psychiste Verden. At en hoiere Anskuelse, end den m ateriel--physiste, allerede fra de oeldste Tider har forenet sig med S k y ­ himmelbetragtningen, derom vidne de Mosaiske og Homeriske Guddoms-Aabenbarelser og den

*) Vek. 6uwulrrta, 3en8r», 8ur8unr ere8eei»8. I. e.

**) D et. Nuke8 8trata, rno6o ex^L»n8a, 3eoi8uui eie8e6N8. I. e. H o w a rd bruger fslgende T egn tild e 3 G rundform er: V 6Lrru8, ^ 6u,uulu8> — S t r a t a , og til O vergangsform erne fol- g en d e: ^ 6 i i i o - 6uuni!u8 , ^ — Olrro - 8tL atu8, — 6niuuIo - 8tratu8 - ^ ^ frettere

^ ^ ^ 6umuIo»6iri0 - 8trutu8.

hele Ossianske Aandeverden, saavelsom de oldnordiske Forestillinger om de 9 Verdner og den hele rige Naturmythologie, for hvilken ethvert Naturphoenomen er F orm , Legem og Organ for en levende Aand enten af guddommelig eller dcemonisk Natur. Hvad Folkephantasien heraf har bevaret tildeels med Middelalderens Dcemonologie og romantiske Farveskjcrr ligger

Nomantiken i vor T ids poetiske Folelse ncermest, men synes fornemmelig henviist til den R e­

gion, vi her ville betragte forst, uagtet den er den laveste og meest fvrmlose a f dem alle.

i

Taageverdenen - Region).

« 8 e n n e Aoi'ddunsternes lavcste Sphcrre, hvori de svievendc Tanger endnu ikke have hcevct sig til Skyform cn, men ligesom lede om deres Vcesen og Form i en ubestemt og gestaltlos Henflagren, denne de vordende Skyers Em bryon-Verden, som nogle Naturkyndige have tillagt positiv Elektricitet, har til alle Tider udovet en mcegtig Indflydelse paa P han- tasien og synes paafaldende at correspondere med den hele dunkle gaadefulde Drommeverden og A lt hvad.der ligger ahnelsesfuldt, halvt guddommeligt, halvt dcemonisk og halvt udviklet, i Menneskenaturen. D et er til denne Sphceres Phoenomener Isra els prophetiske Sangere ofte have knyttet Forestillinger om S yn d og M isgjerning, Forbud paa Herrens Straffedomme og Varsler om Livets Forgjcengelighed. T il Taagernes D ale forvistes de usalige Ossianske Helteaander, som ikke a f Barderne vare besjungne og havde "hort deres Hceder i Sangen."

D et er denne R egion, vor Almue nu kalder "Mosekonens Bryggers" (den faldne forherede Naturs Laboratorium), og hvori den seer en heel Spogelseverden. Denne Fjelddalcnes, E n ­ genes og Ellemosernes Taageverden, der i Særdeleshed i Maaneskin og i stille Sommerncrtter viser os sine gjoglende og forvildende U-Skikkelser, har Almuephantasien altid befolket med vidunderlige Vcrsner, deels af de morke J etters, Bjergtroldes og Dvcerges S lcegt, hvorom allerede Eddasangene og Anglingetal vidne, deels af Alfernes luftige N atur, men med et lunefuldt halvtdcemonisk Vcesen, der betegner dem som faldne Lysaander eller Luftengle (Svartalfer, Elvefolk), som, indhyllede i Jordens laveste D unster, kun dunkelt mindes deres hoiere Aandeliv, medens de i Halvmorke hvirvle hen over Jorden og gjcekke Menneskenes S in d og Vine med deres Drommeleeg. H eraf de mangfoldige S a g n og S an ge om Troldes og Dvcerges Tryllerie, om Ellepigernes D an d s og deres skjonne men hule skuffende Skik­

kelser. D en poetiske S tem n in g, disse lunefulde Taagebilleder fremkalde, har vceret Moder til den meest phantaftiske Folkepoesie og mange Shakespearske Sommernatsdrom me, hvoraf

idetmindste hun ene ubodelige er heelt udtraadt i klare Former og Billeder gjennem Konst- poesien. A f hun Naturpoesiens drommerige Kilde udsprang den romantiske Folkesangers T oner, naar han "lagde sit Hoved ved Elverhoi" og "hans Vine singe en D v a le," naar han horte Ellejomfruernes deilige S a n g , medens

"Striden S trsm skiltes derved, S o m forre var vant at rinde"

og

"Alle smaa Fiske, i Floden var, D e legte med deres Finne."

Hine luftige Skikkelser seer Bondeknosen endnu, naar han halv spogende halv med Gru skynder sig gjennem Elleftubkrattet og synger:

"D e dandsed ud, de dandsed ind A lt i den Elvefcerd;

A lt sad favren Ungersvend

O g ftotted sig paa sit Svoerd."

D et er i denne Taageverden at Erindringen om gamle Tider og forsvundne Egne saa gjerne formceler sig med Phantasien og giver det Forgangne livlige Billedskikkelser paany. Naar den Reisende i en saadan Stem ning seer hen i den taagede Som m ernat over D ale og Enge, og M aanen skinner paa de fjerne Taagem asser, troer han ofte at see blinkende S o er, hvor der nu ligger Enge og D a le , men hvor der i gamle D age har voeret virkelige Soer eller Havbugter. Dette skuffende Billede af Jordens forsvundne Skikkelse fremtrceder ligeledes for Phantasien som et Vcerk af hine Taageverdenens Aander.

i i

T k y f l o t t e v e r d e n e n (8 tr.-> t» 8 - R e g i o n ) .

denne forfte egentlige Luftregion (den lavere) er Grundformationen for de opstigende Taagemasser den lange flade Stribe- eller Lag-Skikkelse i horizontal Udstrækning, som Howard kalder S tra tu s ( — ). I denne Form ligne Skyerne langsomt svcevende Ver med rolige Sletter. D en R egion, hvori denne Form hersker, antages ikke at strcrkke sig hoiere, end til Sneelinien *). (D e n s Grcendse maa udentvivl anscettes betydelig lavere, da

*) Ooetlre 1. e.

Sneelinien med Rette betragtes som Grcrndse for den ncrfte Luftregion, Middelsphcrren). Naar Barometret stiger, forandre disse stille svcrvende Skyflette - Grupper deres F orm ; de svulme i M idten og sammenrulle deres M asser i vertical Retning, idet de gaae over til Horde- eller Bjergformen (0um u1u8), der horer til den ncrfte Region. Under denne Overgangsproces ligner Skyformen Sletter med opstigende Hoie og kaldes i det Howardfle Konftsprog 8lru to- 0um ulu8 ( — *). Z Skyfletteregionen paa de stille lavtsvommende Luftoer, der saa ofte sees om M orgenen, og hvori Tangernes positive Elektricitet ligesom i den hele egentlige Skysphcere a f Nogle antages at blive negativ, er det ligesom de mcegtige Naturkrafter endnu slumre i en stille gjcerende T ilstand, der efterhaanden udvikler sig og fremkalder en svul­

mende Forvandling i M asseform en.. Fastholde vi her den poetiske Anskuelse, Folkephantasien har givet os i Taagesphcrren, da see vi her de faldne Lysalfer ligesom slumrende hceve sig med deres Taageverden fra deres natlige Drommesphcere og svcrve hen over Jorden for at samle Krcefter til det Liv og den store K am p , hvorefter de lcenges. D e synes at hige til­

bage mod den Himmel, hvorfra de med Iordnaturen ere faldne, men med de Taagelegemer, de have modtaget a f Jorden. E n dobbelt Strceben aabenbarer sig i deres Vcesen, idet de vel efter deres hoiere Natur maae strcebe opad, men dog tillige fole sig fcengflede til den skjonne J o r d , hvis Aande gav dem S t o f til Selvudvikling i synlige Skikkelser. E t dobbelt Princip udvikler en vorende Gjcering og S trid i deres Zndre. D e svcrve mellem tvende Verdener (ligesom Menneskesjcrlene paa deres V iis) og afbilde baade Himmel og Aord paa de flyvende Trylleoer, hvormed deres Skikkelser sammensmelte. Hvilken af de to modsatte Verdner, de heelt stal tilhore, vil forft den Kamp afgjore, som paa deres nceste Udviklings­

trin venter dem. Med den Kraft og det S t o f , de laante fra Himmel og Jord , vil de enten som Zetter og Giganter storme Him len, eller som Kcemper for det hoiere Princip bekrige deres overmodige Frcender, der atter vil neddrage dem til D ybet og den lavere Taageverden.

s (^uuiulus - Region).

« ^ e n n e midterste Luftregion er de store adskilte Skymassers Tum leplads. Her opdynge Skylagene sig fuldstcendigt til Skyhoi-Form en (6nm u1u8), og her foregaaer det store

*) Eller Oninulo - 8tratu8 — ) Dek. IXuIre.«; den8a, I>a8iin planum nndl^ve 8 operere 8 c en 8 , vel euprs mole8 lon^in^va videtur partiin p lana, parti,n euinulata. On Ilre Hlodelieation8 ok Oloud8 p. 8-

10, 11, entr. U re Oliinate ok London V ol. I I . p. 350, 558- 556. Onkr. Ooetke l. e.

>>

»

>>^^'

! »

» I

' i_{I >}

>:

I ^ >

-

« >>

^ '. I

i

!'

,-. i ' > ^ - / - . - . -. !

«

S k y -P r o th c u s-S k u e sp il med de phantastiste Forvandlinger, hvorigjennem de allerstjonneste Luftphoenomener aabenbare sig. " D e optaarnede Skym asser, der adskilte drage op paa Horizonten og forfolge deres egen B evagelse, ere de egentlige Skyer" bemcerker Goethe.

"Med deres uendelige Formforaudringer drage de fra S y d mod Nord i Indien og udgyde de uhyre periodiske Regnskyl. D e komme ofte i hele T og. Naae de Sneelinien eller ftiger Barometret, foregaaer der en ny Forvandling med dem. D eres overste D eel fortoeres eller kcemmes ligesom til Uldtotter og tilfvres de hoiere Luftregioner. Saalcenge disse Totter eller Lokker ^(Oirri) endnu hoenge ved den faste S k y , kaldes dette O vergangs- Phoenomen i det Howardste Konstsprog O r ro -O u m u lu s *) ( X ^ ) . Naar de aldeles losrive sig og svoeve hen for sig selv, tilhore de den ncefte (hoiere) Luftregion. Cumulus kan efter sin Natur forst sces svcevende i en Middelregion. E n Mcengde Cumuli drage ofte i lange Rakker hen efter hverandre, udtakkede foroven, bugede i M idten, ligeliniede forneden, ligesom de hvilede paa et Luftlag. Stiger Cumulus og forvandler sig til C irrus, opklares Himlen; nedsoenker Cumulus sig, bliver den svarere, mere graa og uimodtagelig for Lyset; den hviler da paa en horizontal udstrakt Skybasis og forvandler sig forneden til S tra tu s. Dette Phoenomen medforer Regn. Skyhoienes Middelregion har den Egenstab, at den vel kan optage megen Fugtighed i sig, men ikke i fuldkommen O plosning. Fugtigheden forener sig vel til en let

men dog tyk (compact) Lcgcmtighed og viser sig sammenknyttet, opdynget, foroven hvcetvet, buet og begrandset i bestemte Form er, forneden — som bomarket — med en horizontal

Grundlinie **).

D e vigtigste Phoenomener i denne S p h are ere: Skykam pen felv samt N im b u s, I r i s og Paries.

1 . S k y k a m p e n .

Middelregionen eller Skybjergeverdenen (O u m u lu g -S p h a ren ) er Conflictens S p h are — siger Goethe — hvor Skyernes Kamp stal afgjore Himlens (den hoiere L ufts) eller Aordens (den lavere Lufts) Seier. Seirer den hoiere Region (O irrus - Regionen) saa oploses (afsnuppes) Dyngernes T op p e; de svave da som losrevne Lokker (Lam, Hjorde) i det Hoie og forsvinde tilsidst i det uendelige Rum. Seirer den lavere Region, som er til- boielig til at drage den tykkeste Fugtighed til sig og fremstille den i folelige Draabcr, saa daler

*) Vek. IVul>eenlse den8»ore8 8ulrrotnndR A ^varsi !n a^mine n^positse, connexse vel ordinats ^08rlN.

On lire Alod. 8, enkr. lir e Olimate ok London V ol. II. p. 3 3 0, 3 3 3.

**) Ooellre l. e.

O c

Skyhoiens horizontale B a sis, Oum ulus udstroekker sig til 8tratu 8; den staaer og drager frem i Lag og styrter endelig ned til Jorden i Regn.

* Overfore vi paa denne "Conflictens Sphcere" den Zdee, som Folkephantasien allerede i Beskuelsen a f Taageverdenen har angivet, saa see vi her de Luftaandernes Krcrfter culminere, som i den lavere Sphcrre kun syntes at dromme, gjcere og udvikle sig paa de stille Skysiette - Ver. Her see vi da Skykcempernes store V alplads. Her hensatte de gamle Skandinaver ogsaa Thors K a m p -R ig e , Styrkens Hjem, Trudheim eller Trudvang (HruZ- k eim r, H ru6van§r). Derom hedder det i G rim n ers-M a a l:

" Z Trudheim

S k al Thor vcrre

T il Krcrfterne sorgaae" *).

Og her see vi hans store Zettekamp som Naturgud. Her var ogsaa de Ossianske H elteaan- ders store Kam pplads.

2 . N i m b u s .

Nimbus kaldte de G am le, som bekjendt, den S k y , hvori Guderne troedes at nedfare til Jorden. Dette Phoenomen er i den Howardske Terminologie betragtet scrrstilt, stjondt det ncermest horer til Mellemsphcrren (6um u1us - Regionen). "Nimbus" — hedder det hos Goethe — "betegner det Phoenomen, naar om Sommeren en mork Sky tordenagtig vcelter sig hen over en stor Landftrcekning og allerede udgyder Regn forneden, medens dens

overste K ant endnu bestraales a f Solen." **).

Denne med Naturen vedvarende Thors-Aabenbarelse bliver til et dodt Begrebs­

billede som en blot Personifikation af Elektriciteten, men gjenvinder det tabte Liv ved den orientalske Anskuelse af Naturkrafterne og Elementerne som G uddom s-T jenere. M iddelal­

derens christelige Mystik forvandlede Thor med Odin og alle Aserne til Djoevle. D en nyere

*) Finn M agnuscns "crldre Edda" 1 D . x . 169, 194.

**) N im bus forener alle 3 G rundform er i sig og kaldes derfor af Howard O um ulo— O irro— 8tr«tus,

betegnes V. ^ — (eller vel rettere ^ ^ —" )» D e t. Nulies vel nudium con^eries, plvvisra ek- kaa4en8. Oa lire Alo«I. ok Oloulls p. 6, 11, l^i. IVllt»es 2easa, 8Uvra vstea8 clriikormi8, iakra ia ^lavism »l»ien8, Vl»e O llm ale ok I,on<Ioa V o l. I I , a. 550. enkr. ^.rt. ok tde H ain. H»e 6Ii- wate ok I-oaLon V o l. I I , x . 151— 200, cakr. id. r». 856, 557, 558.

.1il i i

!

i: ^>

k! .

«jl.. ,

. i k .«-

- '?'.

^ -.

>. » >

t .'

»

i

« '.

k

i

i

>

T id s Symbolik har atter ha'vet dem til Id eer, og som saadanne fremtrcede de paany i N a­

turpoesien som levende Aander.

3 . I r i s *).

Regnbuens herlige Phoenomen viser sig gjerne efter Nimbus og synes at ftrcrkke sig gjennem alle 4 Luftregioner. S o m "P agtens Bue" staaer den vel meeft betydningsfuld til alle Tider; men som "Gudebro" staaer den ogsaa herlig i Nordens Hedenold. See vi den mod Solnedgang, udspcender den sig fra Nord til S y d og danner ligesom en tilbage­

bleven Portbue for Orienten. S o m en Ruin af det forsvundne Paradiis henpeger den saa- ledes symbolsk mod Himmelregionen bag Solnedgangen til det tilkommende.

4 . ParadLLsmuren (karies).

Dette Phoenomen horer til Skybjergeverdenen (E um nlus - Regionen) og er under det videnskabelige N avn Voeggen (p aries) af Goethe tilfoiet den Howardske Skyform ations- Terminologie. Denne Muurform dannes, efter Goethes Iagttagelse, "naar ved Enden af Horizonten Skylagstriber saatedes sammentrænge sig over hverandre, at intet Mellemrum be­

mærkes, saa de begrcendse Horizonten i en vis Hvide og lade Himlen fri foroven. S n a rt er deres Omrids bjergrygagtig, saa man troer at see en fjern Bjergroekke, snart bevcrger M urens Contur sig som S k y , hvorved der opftaaer en Art C um ulo-Stratus." Dette her­

lige Phoenomen, som jeg helst vil kalde Paradiism uren, viser sig maaskee ingensteds prægtigere, end paa den nordiske Himmel. Hvad O rientens, Veftlandencs og S yd en s rige Natur har forud for de nordiske Slettelande i store Bjergmasser og vilde phantaftiske Fjeldegne, giver vor Himmel os ofte et deiligt Speilbillede af i hine Skyformationer. "D e fjerne blaae ita­

lienske Bjerge," den reisende Nordbo med Henrykkelse saae ved Middelhavets Kyster, har han ofte gjenseet paa Vstersoens ø g r u p p e r i Horizonten paa vor Aftenhimmel, og ingen Reise- beskrivers Phantasie kan male os Himalaiabjergene og den colossale amerikanske Natur med

* ) I r i s er a f H o w a rd b etra g tet i U r e 6 llm » te ok I/on«lon V o l. H , p . 3 4 6 i F orbindelse med 6 andre m ed S k y e r n e forb u n d n e L y s -P h o e n o m e n e r (ok 8om e lu m ln ou 8 zrlrenomenn eonneetecl 6lou<l§):

, to r d n e r , /ika/o og PhoeNDM enet er ia g tta g e t i 3 M or

d ific a tio n e r : 1 ) (noeturnu8). 2 ) /r'rs nebn/w. 3 ) /r'r'L Dek.

Ilmlrra 8peetatori8 lo nulrem ^rojeeta, elreulo8, coloris lri<Ii8 rekerentes - Hvasi cireum suum xieto8, ln nulre vicket (8ie) l. e. 346.

faa glodende Farver som den Naturphantasus, der bygger Himmelbjerge, Paradiismure og U niverstem pel-R uiner i vore Skyer. Forestillingen om det fra Jorden flyttede P aradiis- land forbinder sig lettelig symbolsk med dette Phoenomen.

I V

Svmrefky - Verdenen (cirr.,8 - Region).

^ denne hoiere Luftregion over Sneelinien stige Skyerne forst, naar de gjennem Conflicten og Kampen i Mellemregionen have hcevet sig saa hoit, at de befries fra deres tungere M asser, og deres finere D eel ligesom Barnehaar - Lokker (Oirr!) afklippes fra S k y- kcempernes Hoveder. D en Skikkelse, som disse hoitflyvende Sm aastyer modtage, er let, lys og hvid som Svanevinger. D et er disse Skyer, de Tydske kalde smaa Lam eller F aar (Lamchen, Schafchen) og som man her undertiden kalder Makrelstyer. " D e danne ofte hele Hjorde" — bemcerker Gvethe — "eller sprede sig i lette Striber som Himlen var feiet.

Striberne have da ingen bestemt Retning efter hverandre eller med hverandre, men udbrede sig tilfældigt og scelsomt gjennem den hoiere Atmosphcrre. Hertil regnes ogsaa det smukke Phoenomen, naar en stor D eel a f Himlen synes gittret, ligeledes de lette Skyer, der gjerne

omflagre M aanen. Naar den hoiere Region (Cirrus - Regionen) hersker, manifesterer dens Herredomme sig ved klart Veir. Atmosphceren er i en saadan T ilstand, at den kan optage Fugtighed i fig, bcere og oplofte den, enten den nu fordeler det Vandige og beholder det i sig eller forandrer det og optager det i fig adskilt i dets Elementer. Storst Barometerhoide aabenbarer denne Lufttilstand, stjont bestandigt Veir, klar tildeels skyfri og hoiblaa Himmel."

Dette Phoenomen flutter betydningsfuldt hiin Folkephantafiens Jdee-Sym bolik om de faldne Lysalfers Drom m eliv, Kamp og Emancipation gjennem Taagesphceren og de tre Luftregio­

ner, hvori tillige den forkrænkelige men mod Befrielsen ftrcebende Verdens- og Menneskenatur symbolist afspeiler sig.

Med Hensyn paa Sikkerheden a f det Howardste System vil jeg endnu kun tilfoie en Bemærkning af Goethe: "D en overfte Lufts D isposition til at optage al Fugtighed i fig og "forflygtige" den kan ogsaa stige ned til Jorden, og da bliver enhver Dunst- og T aage- ftribe strar oploft i Cirrus og saaledes forflygtiget. Undertiden hcever S tr å lu s fig hoiere

end scrdvanlig, overensstemmende med A arstid, Polihoide og Bjerghoide. Cumulus svcever ligeledes snart hoiere snart lavere; men i det Hele bevare Skyformerne deres P la d s i grad-

( 3 * )

vris Orden over hverandre, hvilket man tydeligst seer, naar undertiden alle fire Phoenomener Vise sig paa eengang."

Hine Afvigelser forstyrre ingenlunde den hertil knyttede Folkephantasiens Symbolik og dens Analogie med Udviklingen i Menneskenaturen. D en himmelske Strceben yttrer sig ogsaa i de laveste Sphcerer og paa de allerforfte Udviklingstrin. Ligesom de tidlig befriede Svaneskyer see vi jo Barnesjcele losrive sig fra den lavere Region og flyve som flirende Lysalfer, uden synlig Kamp og langsom Udvikling, til den hoiere Verden.

''

/'V ^{. . 2 s-}

»

S y v l y r i s k e D i g t e

strittende sig til

»

-en symbolske Anskuelse a f Skyformationerne

I. Taageaanderne.

II.

Skyflette - Livet.

III.

Skykcemperne.

IV.

Nimbus.

V.

I r is .

VI.

Paradiismuren.

VII.

De befriede Lysalfers Svanesang.

'.V

-

>»

t-!

Taageaan-erne.

faldne Luftrigets Aander

Med Legem a f Taagers D unst!

Ved Q v el jeg seer eders Fcerdsel . Og rige Forvandlingskunst.

Ved Jordens Barm Z Zer vugge

Med Drom om en Himmels Lyst;

Med tusind Skikkelsers Flagren Omsvcrrmer Z D a l og Kyst.

I male henfarne Tider

Med Drommenes Farvefljoer:

D et svundne Billed af Jorden Har Taagernes Alfer kjcer.

Ved N at i Engenes Dam pe

Z flagre med Solvdunftflor,

M ens Oldtidssoernes Gjenfcerd Z mane af grcesgron Jord.

O g hvor nu Hjordene grcesse, M en Bandene fordum gik, D er blinke S oer og Damme

F o r drommende Vandrers Blik.

P a a Oldtidssoernes Bredder,

H vor Urstoven fordum stod, Endnu med Oldtidens Minder A fvceve paa luftig Fod.

O g gjennem Ellestubkrattet

Z M aanens verlende G lands Z gjcrkke Vandrerens V ie

Med Glim t af jer Alfedands.

» < .

I I .

Skyslette - Livet.

d ! u kommer D agen ^med Straalcr fra ^Vst.

B ort Taagealferne soer.

Nu stabe Dunftkredsens Aander med Lyst Z Luften en Skystette--Jord.

Trindt, seer jeg Striber, liig V er og Land Med gyldne Marker i S k y ;

D e fvceve hen over Skovenes Strand O g over den rodmende B y .

P a a Luftens svcevende Vegrupper hist Henglider Alfernes Hcer.

D e titte ned over Jorden nu vist:

D en s Herlighed har de faa kjcer.

D e male kunstigt paa Skytceppeflor;

D e forme flygtige Dunst.

Hvert herligt B illed, de saae paa Jord, D em lokker til gjoglende Kunst.

Fuldstolt de glcedes ved Kunstlegens Held O g Billedstabelsens Lyst:

D et storste Bjerg og det hoieste Fjeld Dem kalder til jettcvild Dyst.

M en nu er Freden og H vilen forbi:

Skyfletteverdnen forgaser;

Blandt Luftgiganter med vild Phantasie Skykcempernes V alplads opftaaer.

I I I .

Skykeemperrre.

« ^ v o r h e n ? I flyvende Kcempcr, S o m over mit Hoved drog

Med myldrende Luftuhyrer P a a Skycaravaners T o g ! Z dynge Bjerge paa Bjerge Med stolte G iganters Lyst;

I ride paa Mammuth - Rygbeen T il Himmelborg - Storm ens Dyst.

I vorde Drager og Hydrer;

Centaur og Cyclop paany S ig fkaber et flygtigt Legem A f L u ft-E lefan ters Sky.

Urverdnens Thurser og Jetter Mtz Gjenfodes i U veirsdam p;

D e drage mod Oldtidsguder

P aany til den store Kamp. ^

-

/»

i

F ra H av til Himmel opspiler Uhyrernes Svcelg stg brat;

Med S o le - og Maanesluger Omflabe de D a g til Nat.

D et gjoelder M agten og Riget O g Aandernes Herredom:

S k al D yb eller Himmel seire, E r Gaaden der kampes om.

T il Kampen Tordneren kommer:

H an ruller paa Skyens Karm;

H an slynger paa gamle V alplads Lynhammeren ud med Harm.

Endnu med Vcelde han seirer;

H ans Aand gjennem Verden soer.

H an farer i N im b u s - Straaler Ned over den gamle Jord.

IV.

NLrnbus.

8 ) ! e d Solkrands Tordenskyen Nedfoer over dybe D a l.

Nedsteeg til Jord en Guddom

F ra Skybjerg-K æm pernes V a l?

D et var en Guddomstjener,

E n Hovding med himmelsk M agt.

B landt Himmelkoempers Hcere Han stod i Skyen paa Vagt.

H an farer gjennem Luften

Med Svcerd i usynlig H aand;

A Legemverdners Brydning S ig aabenbarer hans Aand.

H an hersker i Naturen,

Naar Qvceldodens Aander flye.

M en s Verden staaer, han farer T il Kamp i brcendende Sky.

H an s Seiersraab er Torden;

H an knuser med Lynets M a g t;

H an med Triumph nedstiger Z Nimbusstraalernes P ragt.

Skyen Pagtens Bue hist staaer:

Endnu ei Himmel og Jord forgaaer.

Luftaanders Krig mellem Jord og Himmel E r kun en Leeg med hans Bceltestrimmel D en mcegtige Universets Omsvcever,

H vis Kleedebon over S o le sig hcever.

H an seer de faldne Lysaanders Z id;

H an seer de vilde Dcemoners S tr id ;

H an veier K raften, der kom fraoven^

Med den, der fra Dybet steeg forvoven.

H an seer den bcevende Zord forneden O g Aandens Strceben mod Evigheden.

E t S m iil udgaaer fra hans Guddomsoie;

D e ts Afglands er B uens Pragt i det Hoie.

D en spcender sig over Alverden ud S o m Guddomskjcerligheds Sendebud;

D en ftaaer for Barnesjalenes Tro

S o m Guddomstankernes Himmelbro;

S o m Paradiisportens Rest i Naturen, D en peger mod Himmel - Paradiismuren.

VI.

Paradiismuren.

« ^ )a g Aftenflyernes Bjerge D er ligger et himmelst Land.

D er Paradiset henbares

Engang fra M orgenens Strand.

B ag Skybjergmurenes Taarne D er ligger en himmelst B org;

D en ftaaer i Paradiishaven;

D er. boer ei Nag eller S o rg . M en did kun Sjcelene flyve, S o m seired i Verdens Kamp.

D id naaer ei Natmulmets Aander Z Uveirsstyernes D am p.

Naar faldne Lysaander rase O g brydes i Storm es Brag, Tilhylles Paradiismuren

A f Luftkamp - Hcerenes F lag.

M en stiger Aanden i Kampen O g luttres i Stridens G ny, D en over Paradiismuren

Henflyer som S v a u e d u u n s-S k y .

VII.

De befriede Lysalfers Svanefang

2 ) c e r hilset igjen, vort lyse Hjem!

Voer hilset vort Foedreneland!

V i sank tilbage, men loengtes frem I Drommen p aa Tangernes Strand.

Ret aldrig vi glemte Lysets Kyst:

V i aned vor Herligheds Voeld;>

Vi savned Himlen ved Jordens Bryst I D a l og ved kneisende Fjeld.

Lavt svoeved vi over Tangers E ng Og over Forgangenheds S o .

Vi flumred stille paa Skylagseng Vi dromte paa Luftsletters V e.

Vi dromte om Kamp for Riget hist, Om Strid mellem Himmel og Jord.

V i vaagned midt i den Kamp tilfidst:

P a a flyvende Bjerge vi foer.

s.

", /

,

. t» .

'i^-'.M ^ ^E>-

iE ^{> / >.}

M M E / U - K «

' ' u " ' . i ' B .. , . ^ ^ '-' - ' " - L ' - . " ^ f .

' - ' -' - L > '

. v ^

- , / ,

> - >

L' . -! ? . V r

K W

W

K .M W M ^

i '>'. .'

M kW

/'L .. ^{' L .} LL777BMs ^i-,

. " / ^ / ' W ' tz

K - v ' H

kNE i.:-?'') -M

V - W M ;

D M M Z ' -

H M ' L °

K ' ^ > 7 L 7 ^ . 7 7 7 7 , - . , 7 7 7 - . - 7 - - - - -

' > R M M s M

L .B'»/i ' s M 7 ^ . 7 7 . ' ' 7 . B ' 7 7 - s - ' B - 7 7 ^

-s'.

k s H " .

« s' "iM§M

i M i

k ^ ; E , ' vZxV .' >." r;.'

^GW.- i

EL-MR-

E's'^L7;7,sk-77^7-77,U7-7^- 'i ⁷M^{7 5} ' 7-

i . ' . - .

-77-774'^ M - 7/7L''7^'

' 77>Ks-7MM7' ^ L ' ' ,

K t z - ^{>' '>.} _{. 7 .'«}

. -..',. ...<<7 ...

- ->'.'->s'.1.'7 > 7 'i',- -' B - 7 . 7 .

7 . « V

i! i l!.-

s - ^ U ' ' '.7 'i-

. L U L . L ) ^ V 7 '

M W A

L K / - M - 7

* < - -

^._. '< _.'''

-u.

M ^ M - .

P l W -

7 - , ,M- . ^ s^- : ',B- -M

»> , s-

7 ' . ! , -'

DMA^'E

'7

'.. .

...M Z

,>?!-

, ' ^ ' 7 ^ .

^ > 7 ' 7 ^ 7 7 -

^ ^ °7^

' < 7 . . M

* 7 " -.

-V ^77.' ^{' - ,-^'} _{I ' .}

l''v

r ' s

'> E .

tt'

7 M , ^{. 7 H?'}

M 7 -

' ' ?.

7 ' E. . U

^ ?>7 7'."

'77 ^ ' 7 /7 7 7 /

>7 7

. > '

'V ^ -'<7.

7 7 7 G ?

7' .°7^i -- 7M'

- r - q - p

M

! ^'⁷' >

!'" 7 ^ '

^ M -

7'7-, /Uk7!i

""'7)

1 - 1 k >

7, ' ^ 7 7 V >

^ 7 M W ^{^ '} , 7 M 7 7 -

/ L N ' '

7 !

77 ^{^}

°', 7>,

'

7 . r ^ - 7 ^ V ' / . / t ' , '

7^ ' -

U ⁷' ^ V ^ ^ />^7'

/7i ^{^'7 -7}

M"

WE' ^⁷

7-,'r.

- /: . ' E

77- 7'""!^'

-- i, " ,7- 7 - ,

7 -

7. M "

- 7 - ^ 7 /

>i - 7 7 ^ i 7

W ^ ' A N 7

G M f t L D M L ' - '

' " 7 M t z «

7 M ' '

' G O / H !

'V>7

i M - 7 ' -

'L'7

..H K ^{- 7}

-< ^VR<7 7/7_{^ 7 7 7} - - ^ ^

^ M A 0 ; D

M ! ^ - ⁷

i., - ' H ' - ' - 7 " '

^ ', <-

^ 7 ,.- 7- 7

^ 7 , -7-7. 7 7

L i 7 » 7 '

/ - M 7K -^-

-

"."ki - ' /'

- 7 -. ^ . 7t. - : '

7 .

- " ^{- ' 7} - '.'. ^{7 -'} '

^7-7 -

^.- ⁷

r ^

' 7- 7' -.'

,,. ' 1 ' - 7i '.-, -. ' r'

- 7 ^ .

L- L u '

u uHchu7-''7 7. '

- 7 7 « - U U ^ '

. - 7 - ' U

7- ,-- 77 U . - 7

U 7. -' ->',7

K - I Kv7 -- '^- - ! E - .

7- - /

s '

' ^ -7

/>

V

- UMLM'N

7 M-rMi-7 W

7 / 7 7 -!>l-^77

^ M ' l "

' ' -7

' M

- -- 7^

- ,7 ' -U . 7 ._--7

, - - . 7 > S

7' 't

7 W ^{7 '/"7U}_{U - ^ 7 /}^{7- >1 ^ 7}

. «

-7^ - - ^ 7 . ' .

X

cki. 77W

7'-'7 7- '

7l-' iEi-l-.L» ^- i-, ^{- . -} 7^V«ch7^i'M7i ^{- ,} W UZUM i ^7W-- ^{' - 7} M W 7Ws7Mr77 / M » M K WM7KU /

M ^ M « ^{^} 7 ^,

-"77' L . /7777>-

- 7 - 7 , .

.7^'- -1 '. ^

L-E -

UL 'V « ^,D»L-

1'1 r. .-7-.- ^W

l 7 - M ^ U -

. 7 .^1' '

' ' . , ''

i ' ,7 - ^ ' 7'

''^U A'UU/ -7 ⁷

L M 7 ' 7 /7^- - - s 7 - - - 7 i ? i .

» 7 U ' U M / - - ^,

7 -»-..

7 ^ »

U . 7 7 ,--.,"'

, L

, ' ' ' " M ^ t z 7 '

- 7 M B

, ' / / M . U -

'^ - 7

-^.- >/-

- 7 7/'

i,

!> 7'

l k M V 7 .

....

-'.

» - ' > - ^ 7

7 1 ^{,' ' ' 7}

'7 E7> 7, ' ' - V i..

77-.B7-7W'

i 7 ^ .7-77'

->- .'77"777,7M7---HA7-

E L E Z'

' M

- -LWW'^iPL

7-1- - > ^ K - ^ ^

- 7 . - ' M ^

- . 7 ,B 7 7 ,7 7 -! . „

- U-'B- -.7,- 7 >-

,7.777- .7-7-

" 7 / ' ^ .7- ^ . L N - .

-R.

^ 1 E,-.

7'-

>?

»

7 L '

' 7 L '

--7 - -- _E

7 . '7 -°>-'7^

> .,'

- E l

>'7-

/ L E⁷ 7 / I -B

-/ ' -' . ' ,-> ,7 . '

' ^ M . 7 7 . B L B L E E II s '

-„77 s

W Z

s. ^

'-. « .'' .s- - - L

,-77 . ^'

E L ' L > F E . '

L-^W-L-

u / '' 7

,. :

-7^^.

.''A

. L^MU7EL-7. W - ./- L M M M - iM. !. t/7-i