20. september 2008/Ib Johansen-Lars Hulbæk
Status på SIP-projektet
1. Indledning
MedComs styregruppe igangsatte på mødet den 6. marts 2008 SIP-projektet. SIP- projektet har til formål hurtigst muligt at sikre standardiseret integration mellem primærsektorens IT-systemer og nationale registre til brug for
- Dødsårsagsindberetning (Sundhedsstyrelsen) - Børnedatabaseindberetning (Sundhedsstyrelsen) - Bivirkningsindberetning (Lægemiddelstyrelsen)
Herudover indgår lægesystemernes deltagelse i det Fælles Medicinkort og LÆ- blanketprojektet.
På mødet i MedComs styregruppe den 29. maj 2008 blev det taget til efterretning, at
omlægningen af SEI er forsinket. MedComs fokus har derfor været rettet mod klargøring af børnejournalsystemleverandører og lægesystemleverandører og samarbejde med
Lægemiddelstyrelsen om klargøring til modtagelse af bivirkningsindberetningen indenfor projektets release-dato 1. oktober 2008.
Den overordnede status på projektet er
- Lægemiddelstyrelsen forventer at have gennemført omlægning af bivirkningsindberetningen pr. 1. oktober 2008
- Sundhedsstyrelsen forventer at kunne nå omlægningen af SEI-systemet til brug for dødsårsagsindberetning og børnedatabaseindberetning pr. 1. april 2009
- MedCom gennemfører live test af indberetninger af børnedata og bivirkningsindberetning den 15. september 2008.
- MedCom opstiller midlertidig modtageserver på sundhedsdatanettet til brug for live test af børnedatabaseindberetning
- Alle fire børnejournalsystemleverandører forventes at være klar med børnedatabaseindberetning pr. 1. oktober 2008
- Alle lægesystemleverandører deltager forsat i projektet jf. de indgåede samarbejdsaftaler, men det er p.t. uvist, hvor mange leverandører der kan certificeres den 15. september.
- Tre lægesystemleverandører, der deltager i afprøvningen af Det Fælles Medicinkort (FMK), er jf. planen først klar med indberetningsløsningerne pr. 1. oktober 2009 - Forsinkelser i FMK kan få indflydelse på efterfølgende releases af
indberetningsløsningerne
- Flere lægesystemleverandører har rejst en række principielle problemer i forbindelse med den forestående idriftsættelse af indberetningsløsningerne, herunder ikke mindst manglen på forretningsmodel og manglende fokus på de praktiserende lægers ønsker til nyudvikling
2. Status på omlægning af SEI
Sundhedsstyrelsen forventer snart at indgå endelig aftale med ekstern leverandør om udvikling og konvertering af specifikke dele af SEI til at omfatte indberetning via Medcoms standarder, herunder Dødsattesten og Børnedatabasen. Release pr. 1. april 2009 synes realistisk.
3. Status på bivirkningsindberetning
Arbejdet med klargøring af modtagelse af bivirkningsindberetninger via Den Dynamiske Blanket og Den Gode WebService skrider planmæssigt frem i Lægemiddelstyrelsen, der således forventer at kunne overholde SIP-projektets mål om release den 1. oktober 2008.
Præsentation af det nye koncept indgår i høring om fornyelse af systemet for indberetning af bivirkninger af lægemidler, der arrangeres den 15. september 2008 i samarbejde
mellem Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen.
4. Status på det fælles medicinkort i almen praksis
I pilotprojektet har der været afholdt integrations- og sikkerhedstest d. 20. august med test af ”hul igennem” mellem lægesystemer og medicinkortserveren samt mellem
sygehussystemerne og medicinkortserveren.
En række tilretninger af fejl skal foretages, og der afholdes fornyet integrationstest ultimo august.
10.-11. september afholdes sluttest med henblik på pilotdrift i oktober.
Testen gennemføres kun for MedWin- og PLC-systemerne. Æskulap har trukket sig fra projektet.
5. Status på samarbejde med systemleverandører
MedCom har indgået samarbejdsaftaler med relevante systemleverandører om deltagelse i SIP-projektet. Udover indberetningsløsningerne omfatter samarbejdsaftalerne om SIP- projektet lægesystemernes deltagelse i Det Fælles Medicinkort og LÆ-blanketprojektet.
Alle fire børnejournalsystemleverandører og alle lægesystemleverandører med mere end 5 kunder deltager i SIP-projektet. Bortset fra tre lægesystemleverandører, der prioriterer Det Fælles Medicinkort i 2008, indebærer samarbejdsaftalerne, at alle indberettende leverandører har udviklet børnedatabaseindberetning og bivirkningsindberetning pr. 1.
oktober 2008.
Den 16.-18. juni afholdte MedCom det andet af tre SIP-kurser for systemleverandørerne med følgende hovedformål:
- godkendelse af leverandørernes implementering af Den gode WebService - godkendelse af leverandørernes indberetning til børnedatabasen
- programmering af Den Dynamiske Blanket - programmering af bivirkningsindberetning
Det tredje kursus afholdes den 15. september 2008 og omhandler live test af indberetninger af børnedata og bivirkninger.
Efter SIP-kurset i juni måned står det imidlertid klart, at der er en række såvel tekniske som forretningsmæssige problemstillinger i forhold til lægesystemernes ibrugtagning af Den Gode WebService og Den Dynamiske Blanket. Det er således p.t. uvist, hvor mange leverandører der kan certificeres den 15. september.
De tekniske problemer er dels relateret til anvendelsen af digitale certifikater i Den Gode WebService, dels implementering af Den Dynamiske Blanket, da der er tale om et helt nyt koncept. Digitale certifikater skal anvendes i børnedatabaseindberetning, medens Den Dynamiske Blanket skal anvendes til bivirkningsindberetning.
Der efterlyses fra flere lægesystemleverandører en pragmatisk holdning til anvendelse af digitale certifikater i Den Gode WebService, da principielle krav om anvendelse af
medarbejdercertifikater på det korte sigte vil hæmme udbredelsen af en række indberetningsløsninger. Det tilstrækkelige sikkerhedsniveau i fremtidige
indberetningsløsninger bør således vurderes konkret og praktisk i forhold til de eksisterende muligheder i Den Gode WebService:
- login og password (fx bivirkningsindberetning og CPR-opslag) - Lægepraksis’ eller systemleverandørs virksomhedscertifikat (fx
børnedatabaseindberetning)
- Medarbejdercertifikat (fx dødsårsagsindberetning)
Forretningsmæssigt efterspørger lægesystemleverandørerne en langt større fokus på projekter, som lægerne efterspørger, frem for prioritering af diverse nationale
indberetningsbehov. En væsentlig parameter er i denne sammenhæng volumen, der er afgørende for, at lægen oplever løsningerne som en lettelse i hverdagen. Endelig efterlyses en langt større udbredelse af LÆ-blanketløsningen hos kommunerne som en forudsætning for, at lægesystemleverandørerne vil sætte løsningen – og dermed Den Dynamiske Blanket - i drift hos de praktiserende læger.
Set i lyset af dette er der behov for at
- Fokusere på kommunernes tilslutning til LÆ-blanketkommunikationen i et forsøg på at sikre massiv tilslutning af kommunerne gennem aftaler med KL og IT-
leverandøren Kommuneinformation.
- Få afklaret, hvilke yderligere blanketter der efterspørges mest af lægerne med henblik på udarbejdelse af forslag til en prioriteret udviklingsplan for kommende Dynamiske Blanketter i samarbejde med PLO og lægesystemleverandørerne.
- Basere fremtidige indberetningsløsninger på et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau efter en konkret vurdering af behovet for anvendelse af digitale certifikater.
- Vurdere mulighederne for en forbedret forretningsmodel for fremtidig
kommunikation via Den Gode WebService og Den Dynamiske Blanket, herunder flere løsninger med klikafgifter til lægesystemleverandørerne, som det kendes fra samarbejdet med VANS-leverandørerne i EDIFACT-kommunikationen og
Kommuneinformation A/S om udveksling af LÆ-blanketter.
6. Indstilling
Det indstilles til MedComs styregruppe at,
- KL i samarbejde med MedCom promoverer elektronisk udveksling af LÆ-blanketter i relevante KL-fora samt Lægeforeningens Attestudvalg, med henblik på
udarbejdelse af en plan for landsdækkende udbredelse af løsningen
- forretningsmæssige vurderinger, herunder volumen, indgår som en væsentlig parameter i prioriteringen
- MedCom i samarbejde med Digital Sundheds enhed for IT-arkitektur vurderer praktiske løsninger på praksissektorens anvendelse af digitale certifikater i Den Gode WebService på kort og langt sigt
- FMK-integrationen sker i oktober med live test i oktober/november.
Æskulap deltager ikke længere i projektet.
20. september 2008/Lars Hulbæk
MedCom6, projektlinie 3
Sundhedsdatanettet (SDN) - siden sidst
Driftsstatus
Driften af SDNs knudepunkt fungerer fortsat tilfredsstillende og der er ikke konstateret driftsudfald siden sidste styregruppemøde. Den maksimale kapacitetsbelastning i SDNs knudepunkt var i juli måned 12,79 %, hvilket er det hidtil højeste.
Status på opkoblinger til SDN
I skemaet herunder ses en oversigt over institutioner med fungerende forbindelse til SDNs knudepunkt.
Siden sidste styregruppemøde den 29. maj 2008 er ti nye organisationer tilsluttet SDN:
• Herlev Privatklinik
• Finansministeriet
• Webxray (privat røntgenklinik)
• PTUs Rehabiliteringscenter, Rødovre
• Gigtforeningen
• Linet (netoperatør for lægesystem)
• Netic A/S (drift af det fælles medicinkort)
Desuden er der oprettet fast forbindelse fra KMD og CSC, der således har opgraderet deres sundhedsdatanet forbindelse markant.
Status på anvendelsen af SDN
Søjlediagrammet herunder viser udviklingen i den månedlige trafik mængde i SDN.
Figuren viser, at trafikken i juli måned med 2,8 terabyte er det højeste nogensinde og en mere end en fem dobling i forhold til samme tidspunkt sidste år. Den markante stigning fra juni til juli måned kan primært henføres til udveksling af mammografibilleder mellem
sygehuse i Århus og St. Görans Sjukhus i Stockholm.
Herover findes oversigt over de 20 tilsluttede institutioner, der anvender SDN mest. Den største anvendelse sker stadig i Regionerne i almindelighed (51% af den samlede trafik),
med Region Midtjylland som ny topscorer med 27% af den samlede trafik. Blandt de øverste 10 på listen findes dog også
• Sjunet – det svenske sundhedsdatanet, herunder St. Görans Sjukhus i Stockholm
• Sundhedsstyrelsen, der pt. har 27 forskellige servere tilmeldt SDN
• CSC, der har overtaget driften af eJournal serverne, hvortil regionerne loader sygehusdata
• KMD der gennemstiller langt hovedparten af kommunerne til SDN
• Telemedicine Clinic i Barcelona, der beskriver røntgenbilleder for Region Syddanmark
Hver måned opgøres den trafik, der passerer SDNs knudepunkt pr. institution og herunder pr. server hos den enkelte institution. Oplysningerne offentliggøres månedligt på
http://www.medcom.dk/wm110451.
SDN og den nationale IT strategi på sundhedsområdet
Bestyrelsen for Digital Sundhed har igangsat praktiske initiativer vedr. opgradering af SDN, forankret i MedCom:
- etablering af faste forbindelser fra regioner til SDN
- analyser vedr. øgede supportkrav, øget centralt ansvar og forbedret overvågning (Uni-C)
Samarbejdsaftalerne vedr. regionernes etablering af faste forbindelser bliver udbetalt i takt med at forbindelserne etableres.
UNI-Cs analyser er afleveret og drøftet i MedComs infrastrukturgruppe den 16. juni 2008.
Fremlægges som debatoplæg sammen med Digital Sundheds planer for den fremtidige infrastruktur på den årlige SDN-temadag, der i år afholdes den 30. september i Odense.
Programmet for temadagen vedlægges til orientering.
Endelig har MedCom i samarbejde med Digital Sundheds enhed for IT arkitektur igangsat det forberedende arbejde til det kommende udbud af drift og videreudvikling af
Sundhedsdatanettet. Udbuddet skal jf. EU-udbudsreglerne været gennemført med henblik på driftsovertagelse senest 1. marts 2010. Udbudsprocessen forventes derfor formelt igangsat ultimo 2008. Heri indgår som et væsentligt element udarbejdelse af udvidet kravspecifikation for så vidt angår øget centralt ansvar for netværksdriften samt forbedret support og overvågning. Plan for den praktiske håndtering af udbudsprocessen, herunder finansiering af ekstern udbudskonsulent, fremlægges for MedComs styregruppe på mødet den 27. november 2008.
Indstillinger
Det indstilles til MedComs styregruppe,
at plan for den praktiske håndtering af udbudsprocessen vedr. fremtidig drift og
videreudvikling af sundhedsdatanettet, fremlægges for MedComs styregruppe på mødet den 27. november 2008, herunder finansiering af ekstern udbudskonsulent.
at videreudviklingen af SDN fortsat koordineres tæt med Digital Sundheds arbejde med udmøntningen af IT strategien på sundhedsområdet.
Invitation til
Temadag om sundhedsdatanettets knudepunkt
MedCom inviterer igen i år til temadag om sundhedsdatanettets knudepunkt (SDN).
Tirsdag den 30. september 2008 kl. 10-16 på Radisson SAS H.C. Andersen Hotel
Claus Bergs Gade 7 5000 Odense C
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Temadagen henvender sig til:
• Alle lokale SDN-administratorer herunder i kommuner, regioner, staten og hos IT- leverandører og øvrige tilsluttede organisationer
• Medarbejdere fra supportfunktioner og netværksafdelinger samme steder
• Projektledere med behov for netværksadgang mellem sundhedssektorens parter
• Andre interesserede, herunder institutioner, der overvejer tilslutning til SDN Formålet med temadagen er
• status på anvendelsen af SDN
• SDN’s fremtid i lyset af IT-strategien for sundhedsområdet
• erfaringsudveksling vedrørende anvendelsen af SDN
• opsamling af idéer og ønsker til videreudvikling af SDN
Program og tilmeldingsblanket er vedlagt. Tilmelding senest fredag den 19.
september 2008
Temadag om sundhedsdatanettets knudepunkt (SDN)
Tirsdag den 30. september 2008 kl. 10-16 på Radisson SAS H.C. Andersen Hotel, Odense
Program
09.30-10.00 Morgenmad og registrering
10.00-10.30 Velkomst og status på anvendelsen af SDN v/ Lars Hulbæk, MedCom 10.30-11.00 SDN og IT strategien v/ Esben Poulsen Graven, Digital Sundhed 11.00-11.15 Strække ben pause
11.15-12.15 Videreudvikling af SDN v/ Martin Bech, Uni-C * Løsning af redundans i SDN
* Debat oplæg om fremtidens support og overvågning 12.15-13.45 Frokost
13.45-14.00 Eftermiddagens program v/ Lars Hulbæk 14.00-15.00 Tre parallelle sessioner (se herunder)
15.30-16.00 Opsamling i plenum med afrapportering fra de 3 grupper v/ ordstyrerne 16.00 Tak for i dag
De 3 parallelle sessioner:
1) SDN for begyndere Ordstyrer: Ib Lucht, UNI-C
- SDN’s tekniske opbygning v/ Hans Ulrik Bjarkov, UNI-C - Support og fejlsøgning v/ Allan Dukat, UNI-C
- Aftalesystemet v/ Mikael Stamm, UNI-C 2)Videokonference via SDN
Ordstyrer: Peder Illum, MedCom
- Muligheder og udfordringer i det nuværende setup – og forslag til løsning v/
Peder Illum, MedCom
- Tekniske erfaringer med videokonference i Sverige v/ Owe Svensson, Lund - Drøftelse af videreudviklingsønsker og muligheder
3)Indberetninger via SDN
Ordstyrer: Lars Hulbæk, MedCom
- Sentinel-projektet v/ Henrik Schroll, Forskningsenheden for Almen Medicin - Bivirkningsindberetning via SDN v/ Lægemiddelstyrelsen
- Det nationale indikatorprojekt NIP v/ Lone Kærsvang, NIP sekretariatet, Region Midtjylland
Temadag om sundhedsdatanettets knudepunkt (SDN)
Tirsdag den 30. september 2008 kl. 10-16 på Radisson SAS H.C. Andersen Hotel, Odense
Tilmeldingsblanket
Navn: ___________________________________________________
Titel: ___________________________________________________
Organisation: ___________________________________________________
Adresse: ___________________________________________________
By og postnr.: ___________________________________________________
e-postadresse: ___________________________________________________
Valg af session i eftermiddagsprogrammet (sæt kryds)
a) SDN for begyndere
□
b) Videokonference via SDN
□
c ) Indberetninger via SDN
□
Tilmeldingsblanket sendes i udfyldt stand til Iben Søgaard pr. e-post ibs@medcom.dk eller telefaxnr. 6543 2050
Tilmelding senest fredag den 19. september 2008
Jens Rahbek Nørgaard - 20/9-2008
Statusnotat - MedComs og Danske Regioners e-journalprojekt Svar om aktindsigt fra ministeriet
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ladet høre fra sig angående den juridiske vurdering af borgeres adgang til e-journal set i forhold til lovgivningens beskrivelse af forholdene om aktindsigt.
Danske Regioner modtog således svar fra ministeriet den 7. august, og heri var
vurderingen, at den eksisterende løsning, som har fungeret i 1½ år i det tidligere Viborg Amt for 280.000 borgere, ikke har været i overensstemmelse med lovgivningens rammer.
Danske Regioner vurderer p.t., hvilke tiltag der bør iværksættes for at komme videre i sagen.
Udviklingsopgaver
Der ligger stadig store udviklingsopgaver forude for e-journaldriftsmiljøet. Den forventede opgradering af DB2-databasen fra version 8 til version 9 løb ind i tekniske problemer i juni måned, og et forsøg i juli måned gav desværre fejl, som man først turde fejlsøge/rette på efter ferietidens ophør.
September-releasen (24. september) er færdigudviklet, og e-journalbrugergruppen har udfærdiget testprotokoller til test af alle forbedringer. Testen afvikles den 20.-21. august, og herefter kan løsningen lægges på produktionsmiljøet. De gennemførte forbedringer er følgende:
• Hurtig bladring i hændelser
• Samling af notater fra ét forløb på én web-side (og udskrift)
• Forbedret styring af tilbage-knappen
• Forbedret oversigt ved nægtet aktindsigt/nægtet videregivelse
De sidste 2 udviklingsopgaver er ”Adgang til e-journal fra sygehussystemer” og
”Konsolidering - fra amt til region”. Begge opgaver er godkendt af e-journalstyregruppen og iværksættes således, at den første kan aftestes primo oktober – forudsat at
sygehussystemerne er klar. Den anden bliver først planlægningsmæssig fastsat, når de andre udviklingsopgaver er gennemført.
E-journalbrugergruppen - som også fungerer som testteam ved nye releases - fungerer godt, og den er en stor hjælp i arbejdet med at identificere, kvalificere og afteste nye forbedringer.
Statistik
Anvendelse af e-journal udvikler sig moderat, idet
• sygehusbrugerne fortsat benytter e-journal med ca. 3500 afgivne samtykker pr.
måned
• praksislægerne er blevet mere flittige med ca. 100 forskellige brugere pr. måned
• borgerne ligeledes er blevet mere flittige med ca. 300 forskellige brugere pr. måned I de første 7 måneder har 245 forskellige praksislæger og 1285 forskellige borgere set på data i e-journal. I juli måned (!) var der ny rekord for antallet af afgivne samtykker fra sygehusene – nemlig 3750.
Der ligger nu ca. 3,975 millioner patientjournaler i databasen for 2,79 millioner forskellige personer.
Figur 1: Praksislægers opslag fordelt på tidligere amt, type og måned.
Borgerfortolkning af journaloplysninger
På sidste e-journalstyregruppemøde præsenterede Professor Morten Pilegaard fra Handelshøjskolen i Århus et forslag til et pilotprojekt vedrørende fortolkning af
sundhedsoplysninger i e-journal for borgere. Kort fortalt er idéen at give borgere, som ser svært forståelige fagudtryk, en mulighed for at få en kort forklaring blot ved at holde musen hen over fagudtrykket, og få en yderligere detaljeret forklaring ved at klikke på udtrykket.
Forslaget til pilotprojektet anviser også en teknisk løsning, som ikke skal koordineres med e-journalens øvrige tekniske løsning. Man kan karakterisere løsningen som et filter, som – alene for borgerne – kobles på den eksisterende løsning.
E-journalstyregruppen var positive overfor forslaget, men mente, at forslaget skulle koordineres med andre tiltag på området via Digital Sundhed. Forslaget har været
behandlet af Digital Sundhed, og der er lagt op til at etablere en samarbejdsaftale mellem Digital Sundhed og Morten Pilegaards institut ved Handelshøjskolen i Århus. Der er foreslået et møde mellem Digital Sundhed, Morten Pilegaard og MedCom den 3.
september i Odense, hvor rammerne og økonomien for et e-journalbaseret pilotprojekt drøftes.
Evaluering af e-journal
På e-journalstyregruppemødet den 15/5 fremlagde Danske Regioner og MedCom et forslag til en bred evaluering af e-journalanvendelsen for de tre nuværende målgrupper, der anvender e-journalen – dvs. sundhedspersonale på hospitalerne, praktiserende læger og borgere. Formålet med undersøgelsen er at belyse fire områder: e-journalens indhold, anvendelsen af e-journalens usability og funktionalitet samt samspil til lokale og nationale systemer.
Det blev besluttet at gennemføre undersøgelsen, og Danske Regioner har bedt 3
leverandører om at give tilbud på opgaven. Deadline for tilbudsafgivelse er 1. september.
Forslagene vurderes herefter, og der lægges op til valg af leverandør på e- journalstyregruppemødet den 11. september.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der i evalueringsperioden er planlagt forbedringer, som kan påvirke evalueringsresultatet, så det bør der tages højde for.
Speciallæger og andre grupper
MedCom og sundhed.dk har undersøgt muligheden for at give adgang til e-journal for speciallæger og andre grupper via sundhed.dk.
For speciallæger har det som tidligere nævnt været vurderet, at der ligger et potentiale i den store udbredelse af digital signatur blandt lægerne som en konsekvens af
anvendelsen af henvisningshotellet.
For vagtlæger vil der ligeledes være en fordel ved at kunne se e-journaloplysninger, idet lægerne her ikke på forhånd har adgang til oplysninger om en patient.
For embedslæger har der gennem pilotafprøvning i det tidligere Vejle Amt været adgang til e-journaloplysninger, når sundhedsprofessionelle aktørers udredninger og behandlinger har skullet vurderes. Denne adgang har været en succes, så en udbredelse af denne adgang vurderes at være en fordel.
Danske Regioner og MedCom tager initiativ til denne udbredelse og aftaler de nærmere omstændigheder med relevante parter. Samtidig beskrives sikkerheden, adgangskontrol og audit over for Datatilsynet, så man herfra kan vurdere, om niveauet er passende.
Dataleverance fra regionerne
På sidste styregruppemøde kunne vi meddele, at Region Nordjylland ville åbne for data fra medio juni, men en konsolidering, hvor alle EPJ-data (fra IBM’s IPJ-journal) fra
sygehusene i Frederikshavn, Hobro og enkelte afdelinger i Aalborg lægges over i
regionens PAS-system, har desværre trukket ud. Der forventes nu en åbning af adgang for praksislæger omkring primo oktober.
Region Sjælland har gennemført test af udtræk med succes. Regionen afventer nu DB2- opgraderingen og vil herefter aflevere data for hele regionen.
Region Hovedstaden er også klar med data og forventer leverance fra 1. oktober med efterfølgende åbning for praksis fra 15. oktober.
Ny formand for e-journalstyregruppen
Den 16. juni meddelte e-journalstyregruppens formand Niels Mortensen, at han havde fået nyt job og således udtræder af styregruppen. Der vil forhåbentlig på næste e-
journalstyregruppemøde blive valgt en ny formand.
Det indstilles til MedComs styregruppe, at
• MedCom, Danske Regioner og sundhed.dk i koordinering med Digital Sundhed fortsætter samarbejdet om udbredelsen af e-journal på sygehuse, i praksis, i speciallægepraksis, blandt vagtlæger og embedslæger samt for borgere.
• MedCom og regionerne arbejder videre hen imod at skabe direkte adgang fra sygehusenes egne systemer til e-journal
• MedCom, Danske Regioner og Digital Sundhed indgår i et pilotprojekt mhp. at give borgere forklaring på lægelige fagudtryk.
MC6: Projektlinie: Konsolidering og udbredelse
Ib Johansen, 20. august 2008 5. Standarder og statistik - status
Revidering af standarder, implementering
Fysioterapi/psykologi: Nye standarder til nye overenskomstmæssige ændringer på fysioterapi- og psykologområdet er udviklet, og der har været afholdt programmørdag for de systemleverandører, der er godkendt af MedCom. De fleste leverandører er nu
godkendt, men enkelte deltog ikke, herunder den markant største leverandør Profdoc.
Vi forsøger at få lavet aftale med dem, så de kan de nye standarder inden oktober-release.
Lægesystemerne, der deltager i SIP-projektet, har været på kursus i web-service.
Samtidig blev en lang række ændringer, som lægesystemerne skal have implementeret i oktober-releasen (laboratoriemedicin, korrespondancemeddelelse mv.), aftestet. Alle systemer, der deltog, kan nu disse nye ting. De resterende leverandører, der deltager i Medicinpilotprojektet (MedWin, PLC og Æskulap), er kontaktet for at få lavet de
pågældende rettelser. Eneste undtagelse er Profdoc Darwin og Profdoc Medicare, hvor deadline for ændringsimplementeringerne ikke er aftalt.
Korrespondancemeddelesen: Alle systemer, der er godkendt til
korrespondancemeddelelse, skal kunne sende en ny version pr. 1. okt. 2008. På sygehusområdet er det uklart, hvor mange der opfylder dette.
Der indkaldes til statusmøde på sygehusområdet primo september.
Udbredelse apoteksområdet: Apotekssystemerne kan ligeledes den nye version af korrespondancemeddelelsen, men anvender næsten ikke meddelelsen.
Apotekerfonden har bevilliget penge til at udbrede meddelelsen på alle apoteker.
MedCom har opgaven og forventer at igangsætte udbredelsesprojekt i 4. kvartal med varighed på 6-9 mdr.
Obligatorisk opdatering: Generelt har det været svært at få IT-systemleverandørerne på primærområdet til at få programmeret de nye versioner.
MedCom foreslår, at anvendelse af nye versioner indarbejdes i overenskomsterne, så de bliver obligatoriske at anvende, for at der kan afregnes med den offentlige sygesikring.
MedCom kontakter Regionalt Lønnings- og TakstNævn for drøftelse af forslaget.
REQ01: Ny standard til modtagelse af laboratorierekvisition REQ01 er implementeret i hele landet 22. august.
Der udestår nu aftestning af alle laboratoriesystemer omkring korrekt anvendelse af standarden. Dette sker i laboratoriemedicinprojektet.
Under udarbejdelse: Ny XML-meddelelse til brug for laboratoriesystemernes web- serviceopslag på rekvisitionshotellet.
Dokumentation af web-service til laboratorieoplag.
Test og testværktøjer til web-service er overtaget af Digital Sundhed.
Test og testværktøj til EDI og XML varetages fortsat af MedCom.
Ny henvisning: På sidste styregruppemøde aftaltes, at der udarbejdes et oplæg til en revision af sygehus- og røntgenhenvisningerne.
Der udarbejdes særskilt notat med forslag til etablering af projekt til udvikling af ny henvisningsløsning.
Statistik: Opgørelserne over EDI-trafikken er nu mulig at lave opdelt på postnummerniveau. De første anvendelser er til at følge udviklingen indenfor laboratoriemedicin og på henvisningshotellet.
Indstilling:
- Standarder til dækning af nye aftaler fra Regionalt Lønnings- og TakstNævn på fysioterapi- og psykologområdet er testet og delvist implementeret. Resterende systemleverandører rykkes for implementering.
- Ny korrespondancemeddelelse implementeres i alle sundheds-IT-systemer.
- Udvikling af ny henvisning iværksættes som projekt.
- Forslag om obligatorisk implementering af rettelser forelægges Regionalt Lønnings- og TakstNævn.
MC6: Projektlinie: Konsolidering og udbredelse
Ib Johansen, 20. august 2008 5. PLO-XML-formatet
På MedComs styregruppemøde 13. dec. 2007 besluttedes at videreudvikle PLO-XML- formatet og gennemføre implementeringsforløb med lægesystemerne, så det kan erstatte det nuværende PLO-format.
PLO-XML-formatet skal ligeledes kunne videreudvikles, så det også kan anvendes til de øvrige behandlerområder i primærsektoren, hvor journaler skal indberettes til
kredslæge/Sundhedsstyrelsen ved praksisophør.
Udviklingen af PLO-XML-formatet omfatter:
- At den udarbejdede PLO-XML-standard skal justeres, så den bliver yderligere struktureret og kan opfylde OIO-kravene.
- Etablering af brugere/teknikgruppe med deltagelse af IT-leverandører, Digital Sundhed, Sundhedsstyrelsen, PLO og Dansk Tandlægeforening til definition af funktionalitet og omfang af løsningen.
- Standarden gøres tilgængelig for alle leverandører uden yderligere udgift for dem - Anvendelse af standarden bliver obligatorisk for alle IT-systemer, der skal
indberette journaloplysninger til SST. Alle systemer fra læger, fysioterapeuter, tandlæger m.v. omfattes heraf i takt med, at standarden udvikles til området.
- Lægesystemerne og dets brugere skal forpligtes til at implementere løsningen og få den aftestet og godkendt af MedCom.
- Der udvikles testfaciliteter på MedComs testcenter, så PLO-XML-formatet omfattes af de standarder, der kan aftestes on-line.
- Der skal sikres økonomisk basis for videreudvikling og vedligeholdelse af standarden, så de stilles vederlagsfrit til rådighed.
Tidsplan for udvikling og implementering
Finansiering af PLO-XML-formatet
Udviklingen af PLO-XML-formatet med tilhørende dokumentation anslås til at koste 250.000 kr. Udviklingen vil ske i MedCom-regi og udføres af Silverbullet.
Afklaring og definitionsarbejde skal ske i en bruger-/teknikgruppe, og det forventes at koste 100.000 kr. til mødevirksomhed og publikationer.
Beløbet finansieres af KIT-midler fra Danske Regioner på 200.000 kr., som allerede er bevilliget til PLO. Der søges desuden frigivet yderligere midler fra KIT-puljen til
færdiggørelse af standarden, etablering af testværktøj, og desuden søges anvendt
100.000 kr. af reservepuljen i 2009 til gennemførelse af udredningsarbejdet og beskrivelse af funktionalitet.
Udvikling af testværktøj vil anslået koste 200.000 kr. og skal afholdes i 2009.
Efterfølgende vil der medgå 200.000 kr. pr. år til videreudvikling, kursus og
integrationsarbejde med de øvrige systemer i perioden 2010 til 2013. Finansieringen af testværktøj og videreudvikling mv. forelægges Danske Regioner med henblik på, at midlerne skaffes via overenskomstaftalerne.
Indstilling:
- Udvikling af ny PLO-XML-standard iværksættes og færdiggøres i 2009 og
finansieres dels af allerede bevilligede KIT-midler på 200.000 kr., dels af MedComs reservepulje på 100.000 kr.
- Implementering i lægesystemer, tandlægesystemer samt andre relevante systemer sker i 2010–2012.
- Finansiering af implementeringsprojektet aftales i 2009.
MC6: Projektlinie: Konsolidering og udbredelse
Ib Johansen, 20. august 2008 5.1 Henvisningshotellet
Implementeringen af REFHOST til brug hos almenlæger forløb planmæssigt med start d.
9. juni.
Ibrugtagningen er sket rimelig smertefrit, og der har ikke været behov for programmeringsændringer af systemet.
Der har været afholdt et enkelt krisemøde med deltagelse af speciallæger fra Fyn. Mødet blev afholdt i FAPS-regi. Der var en del kritikere, men trods alt forløb det uden de store problemer.
REFHOST-implementeringen evalueres d. 26. august, herunder en opgørelse over MedComs tids- og ressourceforbrug til implementeringsprojektet.
Resultatet forelægges på styregruppemødet.
Opgaven er nu at få alle læger til at sende henvisningerne elektronisk til speciallægerne.
Aktiviteter på dette aftales med Danske Regioner.
Næste del af henvisningshotellet er tilslutning af fysioterapeuter og psykologer.
Der forventes udarbejdet en tilsvarende implementeringsplan som den, der er gennemført hos speciallægerne.
Der holdes opstartsmøde i september. Der er ikke afsat egentlig økonomi til denne implementering. Det beskrives nærmere efter opstartsmødet i september.
MedCom har i august afholdt test og godkendelse af en række nye standarder på
fysioterapi- og psykologsystemer. Her blev kommunikationen til REFHOST gennemgået.
Indstilling:
- I MedCom 6 gennemføres udrulning af REFHOST hos speciallægerne, og almen læger informeres om muligheden.
- Udrulning hos fysioterapeuter og psykologer sker først i foråret 2009. MedCom står ligeledes for denne opgave i samarbejde med Danske Regioner.
- Forslag til finansiering af udrulning hos fysioterapeuter og psykologer afklares og forelægges på næste styregruppemøde.
MC6: Projektlinie: Konsolidering og udbredelse
Ib Johansen, 20. august 2008 Laboratoriemedicinske projekter
En række af MedComs projekter blev ikke endeligt gennemført i MedCom 5-perioden 2006-2007. Styregruppen besluttede derfor på sit møde i december at videreføre disse projekter i MedCom 6-perioden. En del af projekterne omfatter laboratorieområdet, hvor mange projekter er startet op, men ikke alle er blevet gennemført og fuldt udbredte.
Mange af laboratorieprojekterne hænger sammen og indgår som delelementer i en samlet fuldelektronisk kommunikation internt mellem laboratorierne og mellem laboratorierne og brugerne. For at få overblik over disse projekter er de samlet og vist i sammenhæng i en folder: Laboratoriemedicin, den elektroniske hverdag.
Projekterne er oplistet som delprojekter, men indgår i en helhed. Delprojekterne 1-7 er aftalt med regionerne, og de skal gennemføres i 2008.
Delprojekterne 8-13 er projekter, som gennemføres som udviklingsprojekter i 2008/2009, men skulle være startet i 2007.
Status: Repræsentanter fra alle regioners laboratorier har deltaget i opstartsmøde i marts 2008 og i statusmøde i juni 2008.
Alle systemleverandører har allerede udviklet systemerne eller er på vej med det og vil være klar hen over sommeren 2008. Eneste undtagelse er Labka 2 som først vil være fuldt klar til næste år!
Regionerne er ikke rigtig kommet i gang med organiseringen. MedCom holder derfor en regionsrunde med møde med de involverede parter i hver region for at få dem til at sætte fokus på projekterne og få udpeget kontakt- og implementeringspersoner. Runderne afsluttes i starten af september.
Delprojekt 1: WebReq-implementering. Stort set implementeret hos alle. Bortset fra:
Region Nordjylland, der stadig arbejder på at finde en finansiering for implementeringsopgaverne, men forventer at starte op i okt. kvartal.
Ringkjøbing Amt, der mangler biokemi. Starter formentlig i okt. kvartal 2008.
Patologi hos private patologer i Region Hovedstaden er stadig udestående.
Der har i alle regioner været satset på at få alle almenlæger med, og nu arbejdes der generelt på at få speciallægerne med over hele landet. 85 % af alle rekvisitioner fra lægepraksis i de 4 aktive regioner er nu med på WebReq.
Der er indgået aftale om øget betaling for brugen af WebReq. Den øgede brugerbetaling allokeres fuldt ud til nyudvikling. Nyudviklingen prioriteres i WebReq-brugergruppen, der er etableret i MedCom-regi.
Delprojekt 2: Elektroniske sendesedler
For at få fuld glæde af denne, indføres der en tilrettet EDI-MEDREQ-standard, der er fælles for biokemi, mikrobiologi og immunologi. Standarden udrulles fredag d. 22. august.
Det har været meget vanskeligt at få alle til at implementere den til tiden, uagtet at der har været holdt informationsmøder for landets laboratorier og direkte mails til det enkelte laboratorium.
I regionsrunderne aftales der implementeringsplan med udpegning af kontaktpersoner og implementeringsansvarlige i de enkelte laboratorier
Der satses på at få de hyppigste sendesedler sat i drift, herunder mellem den enkelte regions biokemiske, klinisk immunologiske og klinisk mikrobiologiske laboratorier.
Udviklingen følges på MedComs hjemmeside med månedlige statistikker.
Delprojekt 3: Rekvisitionshotellet
Anvendes af speciallæger og sygehusambulatorier. For at nye laboratoriesystemer kan kommunikere med rekvisitionshotellet og hente rekvisitioner, udvikles en web-service- standard på basis af MedComs DGWS. MedCom beskriver den i løbet af efteråret.
Kun ganske få sygehusafdelinger har taget hotelfunktionen i brug endnu. Regionerne skal tage den gradvist i brug i ambulatorierne på de sygehuse, der anvender elektronisk
rekvisition (Labka-sygehuspakken).
Delprojekt 4: Svar mellem laboratorier
Kører allerede mellem mange laboratorier. Alle skal med.
Der er lavet en rettelse i rekvisitionsstandarden, så man kan angive, hvem laboratorierne skal sende svarene til. Denne rettelse er ved at være implementeret i alle systemer.
Der satses på både svar mellem regionens egne laboratorier og med servicelaboratorier.
Udviklingen følges på MedComs hjemmeside.
Delprojekt 5: Producentkode
Ved kommunikation af laboratoriesvar mellem laboratorier er det nødvendigt at kunne se, hvem der har lavet analysen - dels for sporbarhed, dels for at kunne give rådgivning til rekvirenterne. Derfor er der indført en producent og en producentkode i alle
laboratoriesvar.
Den tages først i brug 1. oktober, da ikke alle lægesystemer og laboratoriesystemer kunne håndtere det nye felt. Der var problemer med mapningstabellerne fra Progrator.
Alle lægesystemer er nu opdaterede, og alle kan modtage det nye felt.
MedCom har haft lægesystemerne på kursus, og de fleste kan nu vise producenten af laboratoriesvar i deres journaler.
Feltet bruges desuden til at linke til analysevejledninger på sundhed.dk (delprojekt 7).
Lægesystemerne kan næsten alle også anvende denne del.
Som supplement til producentkoden er der nu også lavet et link fra lægesystemerne til opslag på laboratoriesvar på sundhed.dk. Her kan lægen nu ved et enkelt klik komme direkte over i laboratoriesvar på sundhed.dk.
Lægesystemer, der er godkendte til de nye funktioner, kan ses på MedCom.dk.
Lægesystemer, der endnu ikke har lavet løsningen, kontaktes i september for at få det med i oktober-releasen.
Delprojekt 6: Nationale kortnavne
3000 analyser har nu fået tildelt kortnavne på max 35 tegn. Det er navne, som anvendes i daglig brug i klinikken, og som kan vises i lægesystemerne uden afkortning af teksten.
Arbejdet med udarbejdelsen har været meget omfattende, men er nu lykkedes. Det er udelukkende officielle NPU/IUPAC-analyser, som er registreret i Sundhedsstyrelsen, som vi har udarbejdet navne på. Kortnavnene er lige nu til høring i de kliniske selskaber og forventes vedtaget medio september, hvorefter de lægges på Sundhedsstyrelsens NPU- tabeller. Vedligeholdelsen sker fremover i SST.
Navne skal primært bruges i den nye planlagte visning af laboratoriesvar på sundhed.dk.
Her vil samme analyse altid få samme kortnavn, uanset hvor i landet den er analyseret.
Lægesystemerne er tilrettede, så de alle kan vise det nye kortnavn, og ved en simpel funktion kan det officielle lange NPU-navn også vises.
Delprojekt 7: Vejledninger på sundhed.dk
Ved brug af funktionen: producent/producentkode samt NPU-koden kan man nu fra lægesystemerne få direkte adgang til at se den aktuelle analyses vejledning, når den ligger på sundhed.dk.
Det kræver, at det enkelte laboratorium lægger vejledningerne på sundhed.dk, men også at den kodes med NPU-koden.
Langt fra alle regioner bakker op om idéen med at have vejledninger liggende på sundhed.dk, men foretrækker at have dem liggende i egne CMS-systemer el. lign.
Opgaven er nu at få regionerne til at beslutte, at de skal ligge på sundhed.dk, eller at man kan få sundhed.dk til at linke videre til de lokale vejledninger.
Delprojekt 8: Fælles nummersystem
Alle laboratorier anvender ”egne” nummersystemer, så prøver, der udveksles mellem forskellige laboratorier (delprojekt 2/4), må mærkes om - med mulighed for fejl og forbytninger.
For at undgå dette igangsættes et arbejde med udvikling og beslutning om indførelse af et fælles landsdækkende laboratorienummersystem. Arbejdet er sat i gang og forventes afsluttet i første kvartal 2009.
Delprojekt 9: WebQuality
Parallelanalysering af samme prøver i lægepraksis og i laboratorier er en vigtig kvalitetssikringsopgave.
For at gøre dette nemt og med stor sikkerhed for at få korrekte informationer er der nu udviklet et tillægsmodul til WebReq – WebQuality. Dette modul tilbydes laboratorierne fra efteråret 2008.
Delprojekt 11: Bedre visning af laboratoriesvar på sundhed.dk
Der er udarbejdet et forslag til dette. Løsningen baseres på kortnavne og på en mere dynamisk visning end i dag. Løsningen vil koste ca. 1,5 mio. kr. at udvikle. Der arbejdes i øjeblikket på en finansieringsmodel for dette, men den er endnu ikke klar i dag. Der er møde med sundhed.dk d. 22. august om projektet. Denne fremlægges på
styregruppemødet.
Der satses på, at det kan indgå som en del af de ændringer, der er ved overgangen til ny sundhed.dk-driftsafvikler.
Delprojekt 12: Demolaboratorium
Det er aftalt, at Nykøbing Falster Sygehus fungerer som demolaboratorium.
Delprojekt 13: Mikrobiologidatabank
Finansiering er på plads. Opstartsmøde er afholdt. Projektet ledes af Seruminstituttet.
MedCom har opgave med at få aftalt visning af mikrobiologisvar på sundhed.dk.
Planen er, at det idriftsættes ved årsskiftet.
Indstilling:
- Projektpakken: Laboratoriemedicin gennemføres under konsolidering og udbredelse i 2008/2009.
- Der afholdes regionsrundemøder efter behov.
- Projektet er forsinket, men forventes gennemført inden udgangen af 2009.
Dorthe Skou Lassen, august 2008
MedCom 6 kommuneprojekter - status
MedCom 6 kommuneprojekter består af følgende projekter:
1. Hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehus 2. Implementering og udbredelse af standard for genoptræningsplaner (DGOP) 3. Elektronisk henvisning til kommunal forebyggelse for praktiserende læge (skal
godkendes af MedComs styregruppe og PLO)
4. Videreførelse af LÆ-blanketprojektet, understøttelse af det sociallægelige samarbejde mellem praktiserende læge og det kommunale social- og arbejdsmarkedsområde
5. Sundhedsplejekommunikation. MedCom stiller en standard for fødselsanmeldelse til rådighed
pkt. 4+5
LÆ-blanketprojektet beskrives i selvstændigt notat. Udbredelse af fødselsanmeldelses- standarden sker i takt med efterspørgsel. Ved væsentlige ændringer indenfor området vil sundhedspleje/fødselsanmeldelse blive beskrevet i statusnotaterne.
pkt. 1+2+3
Hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehus omfatter advis- kommunikation, korrespondancemeddelelsen, varsling om færdigbehandling og
plejerapporter. I forbindelse med arbejdet med plejerapporter kortlægges behovet for en standard for planer, da der er et kommunikationsbehov omkring kronikerforløb,
psykiatriplaner og hjerteplan m.m. Apotekerforeningen har bevilliget projektmidler til udbredelse af korrespondancemeddelelsen hos apotekerne. MedCom koordinerer aktiviteter mellem hjemmepleje og apotekerområdet.
Standard for genoptræningsplaner skal opdateres til version 1.0 og udbredes. Samtidig ønsker de kommunale brugere at skifte fra korrespondanceformat til DGOP-format i de kommunale systemer (EOJ-systemer og sundhedscentersystemer).
Udarbejdelse af henvisning til kommunal forebyggelse gennemføres som fælles projekt mellem KL og MedCom. Projektet skal godkendes af PLO og MedComs styregruppe. KL varetager indholdsdelen i samarbejde med en faglig referencegruppe, mens MedCom varetager samarbejde med leverandører samt pilottest og pilotimplementering. Projektet er et af KL’s projekter i digitaliseringspuljen. Bilag: KL’s notat på projektet medsendes som bilag.
Samarbejdskontrakter med pilotdeltagerne, som fortsat deltager i pilottest og udbredelse, udbetales
Projekt for henvisning til kommunal forebyggelse godkendes
Bilag: KL-notat på henvisning til kommunal forebyggelse
Status: hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehus 81 kommuner er koblet på sundhedsdatanettet med simpel advis og/eller sundhedsfaglig kommunikation. Udbredelse af meddelelser
Meddelelsestype Antal kommuner i
alt
Fordeling drift/pilot
Bemærkning
Korrespondance 52 22 drift/30
pilot
det varierer fra kommune til kommune, om korrespondancen anvendes til praktiserende læge, sygehus, apotek
Korrespondance til apotek 12 3 drift/9 pilot - Varsling om
færdigbehandling
9 - nogle kommuner modtager varsling
via korrespondance, de 9 anvender MedComs standard for varsling
Advis 73 - ikke alle kommuner sender
indlæggelsessvar
Receptfornyelse 19 17 drift/2 pilot Rambøll Care-kommuner tager EDIFACT-standard i anvendelse, indtil receptfornyelse kan foretages via PEM
Nedenstående DK-kort viser udbredelse af korrespondancemeddelelsen
Korrespondance i drift Korrespondance i test/pilot
Region Hovedstaden
- vises på separat kort
Korrespondance i drift Korrespondance i test/pilot Korrespondance i drift Korrespondance i test/pilot
Region Hovedstaden
- vises på separat kort
Region Hovedstaden
- vises på separat kort
Korrespondance meddelelsen hos kommuner i Region Hovedstaden juli 2008 (16 kommuner)
København Hillerød
Lyngby-Taarbæk
Bornholm Ishøj
Gentofte
Korrespondance i drift
Korrespondance i test/pilot
Frederikssund
Fredensborg
Brøndby Tårnby Frederiksberg Gribskov
Korrespondance meddelelsen hos kommuner i Region Hovedstaden juli 2008 (16 kommuner)
København Hillerød
Lyngby-Taarbæk
Bornholm Ishøj
Gentofte
Korrespondance i drift
Korrespondance i test/pilot
Frederikssund
Fredensborg
Brøndby Tårnby Frederiksberg
Korrespondance meddelelsen hos kommuner i Region Hovedstaden juli 2008 (16 kommuner)
København Hillerød
Lyngby-Taarbæk
Bornholm Ishøj
Gentofte
Korrespondance i drift
Korrespondance i test/pilot
Frederikssund
Fredensborg
Brøndby
Korrespondance meddelelsen hos kommuner i Region Hovedstaden juli 2008 (16 kommuner)
København Hillerød
Lyngby-Taarbæk
Bornholm Ishøj
Gentofte
Korrespondance i drift
Korrespondance i test/pilot
Frederikssund
Fredensborg
Brøndby København Hillerød
Lyngby-Taarbæk
Bornholm Ishøj
Gentofte
Korrespondance i drift
Korrespondance i test/pilot Korrespondance i drift
Korrespondance i test/pilot
Frederikssund
Fredensborg
Brøndby Tårnby Frederiksberg Gribskov
Hjemmepleje-lægepraksis
Hjemmepleje–lægepraksiskommunikation er fortsat meget efterspurgt. KKR- digitaliseringsnetværksgruppen er ved at færdiggøre en pjece til hjemmeplejen og informationsbrev til lægerne. Dette initiativ understøttes af et KL-projekt, hvor der udarbejdes informationsmateriale til henholdsvis kommunale ledere og kommunale
projektledere. KL og MedCom har i fællesskab et indlæg på landskursus for kommunale praksiskonsulenter d. 5. september 2008.
Hjemmepleje–apotek
Området bliver styrket, når projektkonsulentstilling for apotekerne er ansat. Der findes regionale apotekerfora, som kan kontaktes i udbredelses- og informationsarbejdet.
Hjemmepleje–sygehus
Region Syddanmark og Region Hovedstaden ønsker at komme i gang med indlæggelses- og udskrivningsrapporter via korrespondancemeddelelsen for senere at skifte til de
egentlige standarder for rapporterne. Region Nordjylland bliver af sine kommuner
opfordret til at udbrede brugen af indlæggelses- og udskrivningsrapportstandarderne, da flere kommuner ønsker at optimere hjemmepleje-sygehuskommunikationen. Der holdes møde mellem region, Aalborg Kommune og MedCom d. 8. september 2008. Samtidig arbejdes der videre med varsling og advis på landsplan. MedCom følger også behovet for at udveksle planer indenfor kronikerområdet, psykiatriområdet og evt. forløbsplaner.
Ingen indstillinger Status DGOP
Standard for genoptræningsplaner er kun testet på teknisk niveau. Der mangler opdatering til version 1.0 samt implementering på de enkelte sygehuse og kommuner. DGOP version 1.0 skal være gældende i MedCom 6-projektperioden. MedCom er forsinket med
færdiggørelse af DGOP version 1.0 (oprindelig tidsplan var 4. juli 2008). MedCom har per 20. august 2008 lagt plan for opdatering til DGOP version 1.0 med færdiggørelse af dokumentation, opdatering af konverteringsværktøjer samt færdiggørelse af stylesheet til de kommunale leverandører indenfor træningsområdet. Tidsplanen/scrum, som er
godkendt af MedComs ledelse, er følgende:
Fredag d. 22. august 2008: alle rettelser og ændringer, som skal medtages i DGOP version 1.0, er koordineret og ajourført i MedComs interne værktøjer til styring af alle tekniske dokumenter
Fredag d. 29. august 2008: alle tekniske værktøjer og dokumenter er opdateret til DGOP version 1.0. Samtidig opdateres konverterings- værktøjer og dokumenter både til DGOP 1.0 og ny version af korrespondancemeddelelsen. Rettelsesblad til
leverandører opdateret og sendt ud sammen med DGOP version 1.0 tekniske format til leverandørgruppen d. 29/8- 08.
Fredag 5. september 2008: MedComs testcenter opdateres med DGOP version 1.0, testprotokol for DGOP samt stylesheet til kommunale leverandører sendes ud til EOJ- og sundhedscenter- leverandørerne. Al dokumentation færdiggjort, og endelig standard for DGOP 1.0 kan sendes ud.
Det indstilles:
Arbejdsplan for DGOP version 1.0 godkendes
Samarbejdskontrakter til pilotdeltagerne, som fortsat deltager i pilottest og udbredelse, udbetales
Status henvisning til kommunal forebyggelse
I forbindelse med forebyggelsesarbejdet hos praktiserende læger og kommuner er der behov for at sende en henvisning fra lægepraksis til kommune. Der er både behov for at kunne sende en henvisning for kronikerpatienter og andre store patientgrupper (fx hjerte- patienter). Samtidig er der behov for at kunne sende en ”åben” henvisning til
kommunernes almene forebyggelsestilbud (f.eks. rygestop). Aktuelt er
kommunikationsbehovet størst omkring kronikerforløb, så opstart på henvisning til kommunale forebyggelsestilbud fokuserer på henvisning til kronikerforløb.
Projektindhold, økonomi og tidsplan kan læses i KL’s notat på henvisning til kommunal forebyggelse (medsendt som bilag). Projektet skal godkendes af PLO og MedComs styregruppe. KL og MedCom holder møde med PLO d. 21. august 2008.
Det indstilles:
Projekt for henvisning til kommunal forebyggelse godkendes
Rikke Viggers, 19. august 2008 LÆ-projektet
Formål:
Indenfor den kommunale sagsbehandling, bl.a. vedrørende førtidspension og
sygedagpenge, foregår der skriftlig kommunikation i form af forskellige blanketter - de såkaldte LÆ-blanketter. De anvendte blanketter er standardiserede, og denne
standardisering samt aftaler om anvendelsen af dem sker i Lægeforeningens Attestudvalg, hvor der er repræsentation fra de praktiserende læger samt Kommunernes Landsforening.
MedComs LÆ-projekt, der er gennemført i samarbejde med lægesystemleverandørerne, udvalgte kommuner og Kommuneinformation A/S, har haft til formål at implementere og pilotafprøve elektronisk kommunikation af LÆ blanketter mellem lægepraksis og
kommuner.
Status
Siden januar 2008 har den elektroniske udveksling af LÆ-blanketterne været i pilotdrift i et samarbejde mellem Socialmedicinsk Afsnit i Odense Kommune og 4 almene lægepraksis med lægepraksissystemet Æskulap. Docbase har meldt én lægepraksis klar til at deltage i pilotprojektet.
De elektroniske standarder for kommunikationen er implementeret af
Kommuneinformation A/S og af lægepraksissystemerne Æskulap, Docbase, MedWin og MultiMed. PLC og Novax har deltaget i implementeringsarbejdet, men er endnu ikke testet.
I koordinering med tidsplanen for MedComs SIP-projekt er der aftalt overgang til LÆ- blanketkommunikation via de nye standarder for Dynamisk Blanket (DDB 2.0) og Den Gode WebService (DGWS 1.1). De nye standarder implementeres af
lægepraksissystemerne inden 1. april 2009. De leverandører, som har implementeret de gamle standarder, kan afvente overgang til de nye standarder, idet Kommuneinformation er indstillet på at understøtte begge versioner af standarderne, indtil andet aftales.
Spydspidsprojekt
Formålet med LÆ-spydspidsprojektet 2008 er implementering af blanketkommunikationen mellem én lægesystemleverandør og Kommuneinformations blanketserver via de nye standarder med henblik på erfaringsopsamling, justering og fejlretning forud for den brede implementering under SIP-projektet.
Aktiviteter i LÆ-spydspidsprojektet:
y Implementering af de nye standarder for Den Dynamiske Blanket (DDB 2.0) og Den Gode WebService (DGWS 1.1)
y Dokumentation og implementering af opdateret version af Det Gode LÆ- webserviceforløb (DGLÆ:WS 0.9)
y Teknisk test at blanketkommunikationen for de konkrete LÆ-blanketter mellem
Spydspidsprojektet gennemføres i perioden maj–december 2008, teknisk test og evt.
rettelser færdiggøres senest 15. december 2008.
Kommunal udbredelse
Kommuneinformation er i øjeblikket i gang med markedsføring af ”Netforvaltning
Sundhed”, som er Kommuneinformations løsning til digital sagsbehandling af blanketter indenfor sundhedsområdet.
Markedsføringen sker på kommercielle vilkår og ikke længere som del af lokale
pilotprojekter. Der har været kontakt til omkring 20 kommuner, og tilbagemeldingerne har været positive.
Bl.a. på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet i Odense implementeres der ændringer i Netforvaltning Sundhed og mulighed for, at kommunerne kan sende og modtage LÆ- blanketterne elektronisk, uanset om lægepraksissystemet har implementeret den
elektroniske forsendelse af blanketterne. Kommuneinformation vil således håndtere den praktiske forsendelse af papirblanketter til lægerne og indskanne svarblanketterne til kommunernes videre elektroniske sagsbehandling.
Fra almen praksis og fra kommunal side efterlyses der gensidigt større volumen på blanketkommunikationen – flere tilgængelige blanketter, flere lægepraksis og flere kommuner.
Der er igangsat et samarbejde med KL i et forsøg på at sikre massiv tilslutning fra
kommunerne, ligesom der er aftalt møde med Lægeforeningens Attestudvalg vedrørende muligheder og behov for ændring i aftaler og arbejdsgange i forbindelse med udbredelse af den elektroniske blanketkommunikation.
Lars Hulbæk, 19. august 2008 Telemedicin – siden sidst
Baggrund
Bestyrelsen for Digital Sundhed vedtog på mødet den 16. april 2008 at iværksætte et program vedr. øget anvendelse af telemedicin og hjemmemonitorering i forbindelse med udmøntningen af den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet. Vedtagelsen var baseret på et forslag fra MedCom, udarbejdet for Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed i
forbindelse med arbejdet med kvalitetsreformen. Forslaget havde overordnet til formål at imødegå speciallægemanglen gennem øget anvendelse af telemedicin. Bestyrelsen for Digital Sundhed lagde i vedtagelsen af telemedicinprogrammet vægt på, at der i den konkrete fastlæggelse af programmets indhold tages højde for,
• at fokus ikke alene er på speciallægemanglen, men også på understøttelse af patienternes egenomsorg
• at fokus i højere grad rettes mod tværsektoriel anvendelse af telemedicin mellem kommuner, praksissektor og sygehuse, frem for intern anvendelse i
sygehussektoren
• at fokus i højere grad rettes mod hjemmemonitoreringsløsninger
Endelig tiltrådte bestyrelsen for Digital Sundhed en indstilling om, at der søges
medfinansiering af projekterne under telemedicinprogrammet via de midler, der er afsat til arbejdskraftbesparende teknologi på Finansloven. Digital Sundhed har efterfølgende taget kontakt til MedCom med forslag om, at programledelsen for telemedicinsatsningen
forankres i MedCom. MedComs styregruppe tiltrådte på mødet den 29. maj 2008, at MedCom varetager programledelsen for Digital Sundheds program vedr. øget anvendelse af telemedicin og hjemmemonitorering.
Siden sidst
Siden sidste møde i MedComs styregruppe har indsatsen været koncentreret om to hovedopgaver:
1) Formulering af forslag til nationalt program for telemedicin og hjemmemonitorering med henblik på forelæggelse for bestyrelsen for Digital Sundhed på mødet den 19.
september 2008.
2) Udarbejdelse af ansøgninger til finanslovspuljen til fremme af
arbejdskraftbesparende teknologi. I første ansøgningsrunde har Digital Sundhed og MedCom fremsendt ansøgning vedrørende national udbredelse af teletolkning.
Frem mod anden ansøgningsrunde primo 2009 rettes fokus mod telemedicinsk hjemmebehandling af kronisk syge.
Resultatet af den første ansøgning til Finansministeriet forventes først kendt ultimo 2008 og vil således tidligst kunne bidrage til finansieringen af arbejdet med
telemedicinprogrammet fra og med 2009. MedComs styregruppe drøftede på mødet den 29. maj 2008 behovet for at afsætte midler til arbejdet med telemedicin-
Indstilling
Det indstilles til MedComs styregruppe, at der afsættes kr. 500.000 fra reservepuljen til arbejdet med telemedicin med henblik på udarbejdelse af yderligere ansøgninger til finanslovspuljen til fremme af arbejdskraftbesparende teknologi.
August 2008 Status – Internationale Projekter
R-Bay (www.r-bay.org)
Projektleder: Janne Rasmussen
R-Bay-projektet er en udløber af Baltic eHealth-projektet. I løbet af Baltic eHealth-projektet er et samarbejde kommet op og stå mellem sygehuse og røntgenafdelinger, og det er dette, som R-Bay-projektet vil bygge videre på.
Den tekniske løsning har gennem hele projektforløbet været forsinket, og den praktiske afprøvning blev yderligere forsinket i foråret pga. konflikten på sygehusene. Dette
medførte, at der ikke inden EU-reviewet var gennemført det aftalte antal undersøgelser.
Projektet skal derfor gennem et ekstraordinært review den 10. september 2008.
Better Breathing (www.betterbreathing.org) Projektleder: Janne Rasmussen
Målet med Better Breathing-projektet er at markedsvalidere IKT- (Informations- og KommunikationsTeknologi) løsninger til forbedring af KOL- (rygerlunger) patienters
livskvalitet. Formålet er, at KOL-patienter kan opnå færre og kortere hospitalsindlæggelser og større tryghed og livskvalitet via digitalt udstyr og måleapparater, som installeres
hjemme hos patienten. Dette giver patienterne mulighed for at konsultere lægen, modtage genoptræning og mødes med andre KOL-patienter – alt sammen i deres eget hjem.
På alle fire pilothospitaler er man nu i gang med den kliniske afprøvning. Sygehus Fyn og Barcelona er længst fremme og forventer allerede i løbet af december/januar at have gennemført afprøvningen med det antal patienter, der skulle igennem i hele projektet.
De foreløbige resultater er meget positive. Således kan man allerede nu på baggrund af ca. 40 patienter, der har været behandlet på Sygehus Fyn, konstatere, at ca. 50 % af genindlæggelser kan undgås.
Projektet fik ved midtvejsevalueringen i april gode karakterer fra kommissionen.
Tolkeservice
Projektleder: Lisbeth Jørgensen
Tolkeprojektet har til formål at afprøve en telemedicinsk service, der vha. videokonference kan sikre en mere fleksibel og effektiv tolkebetjening af patienter og pårørende og dermed forbedre den kliniske kvalitet af tolkningen. Projektet gennemføres i samarbejde med Cisco Systems.
Den aftalte testperiode er nu gennemført. Der har fra 1. februar til 30. april været gennemført lidt over 90 tolkninger, hvoraf ca. 20 har været i forbindelse med akutte indlæggelser. Projektet har været gennem en evaluering, og den viser for det første at:
• Med en rigtig organisering af en videobaseret tolkeservice er det muligt at opnå en økonomisk besparelse.
• Potentialet og anvendeligheden i forhold til almen praksis har ikke været inddraget i projektet og bør undersøges nærmere.
Den videre udvikling af projektet drøftes på OUH’s direktionsmøde den 20. august.
PERSONA (www.aal-persona.org)
Projektleder: Claus Nielsen – Assisterende: Christina E. Wanscher
Formålet med PERSONA er etablering af IT-understøttede miljøer, som blandt andet kan sikre ældre borgeres evner til at leve selvstændigt i eget hjem længere. Projektet fokuserer både på personen, boligen, nærmiljøet og bymiljøet. Projektet kører over en 3½-årig
periode, og kernen i projektet er, at man ved hjælp af IT-teknologi (også kaldet
velfærdsteknologi) kan forbedre den ældres livskvalitet. Blandt de 20 projektdeltagere er der to danske: Region Syddanmark, repræsenteret af MedCom International og Odense Kommune.
Projektet forløber planmæssigt. Der har været afholdt konsortiemøde i Odense og København i maj 2008.
Health Optimum I.D. (www.healthoptimum.info)
Projektleder: Lisbeth Jørgensen – EU projektleder: Christina E. Wanscher
Health Optimum-projektet samler 10 partnere fra Europa (Danmark, Italien, Spanien, Sverige, Rumænien og Belgien). Hovedformålet med projektet er at støtte allerede igangsatte telemedicinske initiativer for dermed at dæmme op for de stigende udgifter indenfor sundhedsvæsnet. Projektet begyndte 1. juni 2007 og løber over de næste 24 måneder, hvor erfaringer vil blive udvekslet på tværs af landegrænser, som man så det i det oprindelige Health Optimum-projekt.
I dette projekt repræsenterer MedCom International Region Syddanmark. I den danske del af Health Optimum-projektet bliver Region Syddanmark inddraget, og her vil projektet fokusere på – og yde støtte til - 9 forskellige telemedicinske projekter.
Projektet har netop været til EU-review, og især de danske projekter blev fremhævet for den høje kvalitet. Projektet bliver præsenteret til en større europæisk konference i juni i Spanien, som en mindre dansk delegation tager til.
Siden sidst er det blevet besluttet at udvide projektet med en teleanæstesiologiløsning mellem Ærø og Svendborg.
Pga. af problemer med den rumænske partner er udbetalingen fra EU nu mere end et år forsinket. Der forventes en afklaring i løbet af efteråret.
GAP
Projektleder: Claus Duedal Pedersen – Assisterende: Anne Heisterberg (ekstern konsulent)
Projektet adresserer ved hjælp af specifikke seminarer og undersøgelser alle aspekter af risikovurderinger, evalueringer og styringsværktøjer designet til forudsigelse og
intervention i forbindelse med sundhedsrisici, terrorisme, (organiseret) kriminalitet, naturkatastrofer samt betydelige uheld i den industrielle sektor. For at løse disse vil projektet blandt andet trække på erfaringer fra de nuværende beredskabsstrukturer i Europa. I løbet af projektperioden vil der blive udarbejdet nogle workshops, hvorigennem resultaterne fra projektet vil blive samlet, således at en fælles fremtidig politik på dette område kan laves for de enkelte Europæiske lande.
Der afholdes en ekspertworkshop i forbindelse med WoHIT-konferencen i København til november.
DREAMING
Projektleder: Christina E. Wanscher
DREAMING-projektet bliver skudt i gang den 1. maj 2008 og løber over tre år. Budgettet for hele projektet er på 5.540.001 Euro, svarende til knapt 42 millioner kroner. Fjorten europæiske lande er med i projektet. To danske partnere er med i projektet: Region Syddanmark og Langeland Kommune. Region Syddanmark bidrager i projektet med projektledelse og EU-ekspertise, mens Langeland Kommune er et af
pilotafprøvningsstederne.
Projektets formål er at afprøve velfærdsteknologier og services, som, når det er integreret i den daglige hverdag, kan være med til, at ældre opnår en højere livskvalitet. Konceptet skal være med til at monitorere kroniske sygdomme, således at man undgår (gen-) indlæggelser på hospitalet og forværring af den kroniske lidelse.
Projektleder på projektet er Christina E. Wanscher fra MedCom International. Hun kommer til at arbejde tæt sammen med ForebyggelsesCenteret i Langeland Kommune sammen med en udvalgt projektsygeplejerske.
Nye ansøgninger MethoTelemed
MedCom har sammen med Nationalt Senter for Telemedicin i Tromsø afgivet tilbud på et EU-udbud om udvikling af en Europæisk model for evaluering af telemedicinske løsninger.
Formålet med udbudet er at skabe et bedre og mere ensartet beslutningsgrundlag for implementering af telemedicin.
Indstillinger
Projekterne videreføres som planlagt
