• Ingen resultater fundet

Spindoktorer på nettet med reklamefinansieret demokrati M m

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Spindoktorer på nettet med reklamefinansieret demokrati M m"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

M m

Ugebrevet MANDAGMorgen

TENDENS

Spindoktorer på nettet med reklamefinansieret demokrati

Amerikanerne stemmer om alt fra primærvalg til filmpriser - Ny opinionskultur breder sig på internettet og trækker reklamedollars med sig - Hvem bringer det kommercielle demokrati til Danmark?

Hvad der startede som en politisk vision om det direkte demokratis genfødsel, er med stor hast ved at udvikle sig til en lukrativ forretning for folk med både politisk og økonomisk tæft.

Antallet af elektroniske meningsmålinger på nettet er støt stigende, og folkets trang til at trykke på afstemningsknapperne er efterhånden blevet en kilde til solid reklameomsætning.

De amerikanske spin doctors er for alvor gået på nettet, hvor de politiske budskaber trives side om side med sport, underholdning, reklame, reklame og reklame.

Kommercialiseringen af det digitale folkestyre opridses i det mediekritiske magasin Brill’s Content. Her portrætteres en af Clintons tidligere toprådgivere, Dick Morris, som en af demokratiets pionerer på nettet.

På Morris’ hjemmeside www.vote.com kan man give sit besyv med om meget af det, der rører sig i amerikansk politik - aktuelt ikke mindst præsidentvalgkampen. Det er helt gratis at stemme, og imens popper den ene reklame efter den anden op på skærmen. For diverse interesseorganisationer eller for Dick Morris’ seneste bogværk - vote.com.

Af hjemmesiden fremgår det f.eks., at kun en tredjedel af netvælgerne var enige med resultatet af primærvalget i New Hampshire. Og mindre end hver tiende netvælger mener tilsyneladende, at USAs førstedame, Hillary Clinton, fortjener at blive senator for New York frem for storbyens borgmester, Rudy Giuliani.

Morris sammenligner med amerikansk beskedenhed vote.com med det historiske ideal om bymødernes direkte demokrati. Og bliver man træt af den traditionelle politiske udveks- ling af synspunkter, er der masser af andre folkelige adspredelser ved hånden.

Gæsten kan f.eks. se, at han deler holdning med flertallet af de øvrige netvælgere, når han anser reklamerne ved Super Bowl-finalen for vigtigere end selve kampen. Er man mere til film end til football, kan man bruge sin elektroniske stemme til at påvirke, hvilken film der skal hædres med en Golden Globe (her vandt American Beauty netafstemningen). For vote.com lover selvfølgelig, at folkets røst straks formidles videre til rette vedkommende. Det være sig politikere, medier eller jurymedlemmer.

I internettets barndom var det en udbredt antagelse, at teknologien kunne puste nyt liv i det klassiske deltagerdemokrati. Forstærke folkets røst, så magthaverne kunne høre den.

De virtuelle forsamlingshuse skulle blomstre. Indtil videre synes udviklingen dog mere at minde om en gigantisk markedsplads for spin doctors og andre politiske købmænd.

Tendensen er endnu ikke rigtig slået igennem på de hjemlige breddegrader. Men der synes oplagt at være et potentiale i den voksende underskov af politiske rådgivere og kommu- nikationseksperter, der er vant til at se det politiske liv som en god forretning. Og lur os, om ikke Grundtvigs efterkommere vil sidde klar med mus, taster og fjernbetjening, når mulighe- derne for alvor begynder at byde sig til. Og hvorfor ikke lige aflevere sin mening om lokalpla- nen, kronprinsens nye kæreste, regeringens ældrereform eller den seneste udvikling i Robin- son, når man alligevel er på nettet efter mælk og kartofler?

Til Ugebrevets mange læsere i landets politiske kandestøberier og blandt den ny økonomis entreprenører har vi kun ét at sige: Reservér allerede nu internetdomænet www.fol- kedybet.dk, før Jens Heimburger løber med ideen.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Lavbudgetfilmen The Blair Witch Project startede som en hjemmeside, der blandede det okkulte med fakta og skabte så megen sladder og foromtale, at filmen - da den endelig kom

EUs plan for Europa i vidensøkonomien fungerer og gennemføres med turbofart - Men planen er ikke færdig og skal formentlig justeres allerede i foråret - EU har fremtvunget

Et flertal af de politiske partier har overset internettets store muligheder i en valgkamp – Partiernes digitale kampagnesider deler sig i et A- og B-hold – Forstår ikke

’ I stedet for at be- tragte internettet som et onde og forbru- gerne som potentielle kriminelle bør indholds- producenterne gå efter at påvirke nettets for- brugerkultur.

Moderator skal være bedre til at orienterer om udstillingen og opfordre deltagere til at bruge den.. Introduktion af moderator og reklame for udstillingen

• Produkter som bliver vist i reklame, skal der kunne ses hvilket energi klasse produktet/pakken har.. • Tekniske produkt brochure der indeholde tekniske data skal henvise

En bogklub, der som reklame sendte sine medlemmer rabatkuponer til biografer, blev ikke ramt af forbudet, idet udleveringen af kuponerne ikke var betinget af køb

Figur 6 Geografisk fordeling af eventuelt behov for opgradering af 10 kV nettet i Cerius’ forsyningsområde anno 2023..