• Ingen resultater fundet

Fra institution til familiepleje

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Fra institution til familiepleje"

Copied!
21
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Fra institution til familiepleje

Præsentation af cases v/ Herning Kommune

Louise Horskjær Raaby, Teamleder socialrådgivere

Alice Eijgendaal, afdelingsleder Center for Børn, Unge og Familier

(2)

Mindset

Alle børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fællesskabet. Derfor har vi fokus på:

• Livsduelighed og støtte til mestring

• Skolegang, som er en vigtig beskyttelsesfaktor

• Mest muligt ansvar til familien og netværket

• At løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket Den rette indsats på det rette tidspunkt er vigtig. Derfor har vi fokus på:

• Tidlig opsporing og forebyggelse

• Tværfagligt samarbejde og koordinering internt og eksternt

• Tættere kontakt og opfølgning på iværksatte initiativer

• Alle overgange

• Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier

• Kortvarige anbringelser på døgninstitution kan benyttes som en behandlingsindsats, hvor børnene og de unge kan tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser

• For børn og unge med funktionsnedsættelser kan anbringelse på institution være korterevarende, som en aflastnings- eller behandlingsindsats, men døgnanbringelser på institution kan også være længerevarende

(3)

Tidligere programfilosofi Ny programfilosofi

Døgninstitutionen er et anbringelsessted

Anbringelsesindsatsen er et tilbud, som skal forberede de anbragte og deres familier/netværk til et liv uden for døgninstitutionen så hurtigt som muligt

Begrænset inddragelse af forældrene Forældrene får et selvstændigt indsatsfokus

Primære arbejdsfokus er inden for døgninstitutionens rammer Primære arbejdsfokus er i det miljø som barnet skal udskrives til De anbragte skal ind i en hverdag, døgninstitutionen har defineret De anbragte skal ind i en hverdag, de og deres forældre har

defineret

Fokus på at socialisere de anbragte ind i en døgnafdeling Fokus på at socialisere de anbragte ind i prosociale miljøer uden for institutionen

Medarbejderne er de anbragtes primære relationer

Medarbejderne er ikke permanente relationer. Medarbejderne skal finde og støtte op om de anbragtes primære og

permanente relationer

En stabil institutionsanbringelse er et mål Institutionsanbringelse er en ”undtagelsestilstand”, en nødsituation

Fokus på stabilisering Fokus på udskrivning fra indskrivningens start

Primære arbejdsfokus er inden for døgninstitutionens rammer Primære arbejdsfokus er i det miljø som barnet skal udskrives til

Barnets ”overleveres” til andre ved udskrivning

Kommende omsorgsgivere og behandlere inddrages i

institutionens arbejde så hurtigt som muligt efter indskrivning, så der sikres kontinuitet i barnets liv.

(4)

Herningmodellen Børn og Unge Målet, ambitionen & inspirationen

Et investerings- og omlægningsprogram med ambitionen om en

bedre, og billigere, indsats overfor de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det –

med afsæt i den eksisterende forskning og viden på området og resultaterne fra afprøvningen i lille skala

 Mere og bedre opsporing, tidlig indsats og forebyggelse og dermed mindre behov for anbringelser

 Flere gode anbringelser i netværk, slægt og plejefamilier og færre og kortere institutionsanbringelser

 Styrket mestring, livsduelighed og inklusion i fællesskabet:

sundhed, skolegang, uddannelse og beskæftigelse

 Jf. indsatstrappen og det tilhørende normaliseringsperspektiv

(5)

Principper & Kernekomponenter

• Fælles forebyggende og inkluderende mindset

• Indsatstrappe med indsatser der matcher

• Styrket tværfaglighed og stærk monofaglighed

• Øget forældre- og netværksinddragelse

• Tættere kontakt og opfølgning på iværksatte initiativer

Mål

• Alle børn er en del af fællesskabet

• Alle børn skal blive så dygtige, de kan

• Alle børn har ret til at vokse op så tæt på et normalt hverdagsliv som muligt

Bygger på

Omlægning, Investering, Innovation og Viden – Business cases Pilotafprøvning ”Hernings Sverigesprogram” (2013-2015)

Forskning på børne- og unge området

Eksterne og interne monitoreringer og evalueringer v. SOS, MC, KORA og HK Partnerskab med Socialstyrelsen, Metodecentret, Konsortiet og andre aktører

Herningmodellen - Børn og Unge

(6)

Indsatstrappe

• Indsatstrappen viser de forskellige typer af indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hverdagsmiljø. Jo højere

placering op ad trappen, des mere indgribende ift. et almindeligt hverdagsliv.

• Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen.

• Alle indsatstrin kan benyttes. Fx gerne starte på det øverste trin. Der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen). Det handler om ”Den rette indsats på det rette tidspunkt”

• Ved langvarige anbringelser af børn og unge i socialt udsatte positioner anvendes plejefamilier. For børn og unge med funktionsnedsættelser kan anbringelse på institution være korterevarende, som en aflastnings- eller behandlingsindsats, men døgnanbringelser på institution kan også være længerevarende

(7)

Michael 14 år

• Anbragt på Toften som 8 årig – tidlig skadet

• Som 11-årig etableres en ”oplevelsesfamilie” til ham

• Efter 1 år kommer han i pleje hos denne familie – de vælger ham til – kontaktpædagog fra Toften ansættes som kontaktperson

• Han er fortsat anbragt

(8)

Kasper 16 år

• 16-årig – omsorgssvigt, vold, misbrug

• Ønske at være i en familie

• Plejefamilie

(9)

Marie og Malte 5 og 7 år

• Søskende anbragt på Nordlys med mor

• Anbragt i plejefamilie som små – med tiden viser de er behandlingskrævende

• Tilknytningsforstyrrede

• Plejefamilien ikke ”godkendt” til opgaven – fastholdes pga. relationen

• Støttetiltag omkring familien – aflastning, psykoeducation, legeterapi

(10)

Julie 12 år

• Havde været anbragt mange år på Toften uden planer om ændring

• Hun begynder selv at spørge om hvornår hun må få en plejefamilie

• Det handles der på og findes en familie

(11)

Line 14 år

• Anbragt forskellige institutioner – smidt ud fra flere

• Udadreagerende adfærd, misbrug, manglende skolegang

• Svært for institution at rumme hende

• Intensivt afrusningstilbud med ophold hos mestringsfamilie + socialpædagogisk støtte og skolegang

• Hun går i skole efter 2 års fravær

• Ingen smitte-risiko som på institution

• Mere ro

(12)

Relevante fokuspunkter

• Gennemsnitsmodel implementeres

• Kræver mere arbejde!!!

• Fokus på hyppig opfølgning og tæt kontakt

• Villighed til alternative løsninger

• Fokus på støtte fremfor løn

• Barnets behov for omsorg kan varetages af ”almindelige” plejefamilier og den professionelle støtte/behandling modtages ”udefra”

• Langsigtede planer

• Støtten (f.eks. aflastning) etableres samtidig med anbringelsen

(13)

Familieplejen

Herning kommune

(14)

Organisering:

1 teamleder

1 faglig koordinator

6 familieplejekonsulenter i CBUF Opgaver:

• Rekruttering – døgnpleje, aflastning, netværk

• Matchning

• Supervision

• Uddannelse

• Dokumentation

• Forstærkninger til plejefamilier

Familieplejen i Center for Børn, Unge og Familier

(15)

Antal supervisioner fordelt på aflastnings- og døgnfamiliepleje d. 18. maj 2017

Døgnplejefamilier i alt: 143 Herunder:

Slægts-/netværkspleje: 11

Alm. plejefamilie: 116

Kommunal plejefamilie: 11

Ressourcefamilier: 2

Akut-plejefamilier: 1

Efterværn: 2

Aflastningsfamilier i alt: 64 Herunder:

Alm. aflastningsfamilier 47 Aflastning i barnets netværk 17

24 nye sager i 2017 som mangler matchning

Familieplejens supervisionsopgaver fordelt på døgnplejefamilier

Alm. plejefamilier Slægts- og netværkspleje Kommunale plejefamilier Ressourcefamilier

Akut-plejefamilie Efterværn

(16)

Familieplejen

Døgnplejefamie Let støttebehov

Døgeplejefam Middel støttebehov

Døgnplejefamilie Stort støttebehov

Kommunale plejefamilier

Akut plejefamilier

Ressource-familier

Mor-barn anbringelse

Netværks- plejefamilier Privat

døgnpleje Samarbejds-

samtaler Aflastnings-familier

§84-aflastning

§45-ledsagere Netværksgrupper

2 årlige kursusdage

Individuelt tilrettelagte kursusforløb

KEEP

Familieplejens ydelser

(17)

Ny efterspørgsel…

• Flere børn/unge i plejefamilier

• Mere behandlingskrævende børn/unge i familiepleje

• Større fokus på muligheder i netværket

• Flere børn/unge i aflastning – og mere tid i aflastning

• Nye efterspørgsler som ressourcefamilier, fritidsfamilier, mor-barn anbringelser i familiepleje

• Plejefamilien som led i en sikkerhedsplan

(18)

”Udvikle plejefamilieområdet

Vi satser meget på plejefamilier. Vi vil samle hele plejefamilieområdet et sted og udvikle nye

samarbejdsmodeller og støttemodeller til plejefamilier. Ud over at lave gode tilbud til børn og unge skal vi være en attraktiv samarbejdspartner for plejefamilierne, da de har en vigtig rolle i Herningmodellen.

Udvikle et fleksibelt tilbud til unge med massive problemer

Med afsæt i bl.a. FFT og den viden vi har fra TFCO skal vi udvikle et tilbud som kan skræddersys til unge med

massive problemer.”

Indsatsplan 2016

Fremtiden

(19)

• Udnytte faglige viden og kompetencer i CBUF

• Korte kurser for plejeforældre/gruppeforløb for børn– ART, social færdighedstræning i grupper, Marte Meo, KRAP

• Pædagogisk –og evt. psykologisk udredning/behandling i plejefamilien

• Intensive pædagogiske udviklingsindsats, eksempelvis ift. at bryde en uhensigtsmæssig adfærd – genskabe kontakt og finde ind i den daglige ramme igen eksempelvis ved fare for sammenbrud

• Træne plejefamilierne i at observere og arbejde struktureret og målrettet ud fra en plan, eks. KPV

• Sparring til plejefamiliens samarbejde med biologiske familier, daginstitutioner, skoler m.m.

• Forstærkninger fra TFCO – pointskemaer – ”sort-hvid-rollen” – tilgængelighed 24-7, mm.

Forstærkninger til plejeforløb via indsatser fra Center for Børn, Unge

og Familier

(20)

Nye indsatser

• Tæt samarbejde mellem rådgiver og familieplejekonsulent og tæt opfølgning fra rådgiver i forhold til barnets trivsel i plejefamilien. Samarbejde i undersøgelse/

sparring – matchning – afsøgning – udplacering – opfølgning

• Konkret Pædagogisk Vejledning - KPV

– fra udslusningsplan til vedligeholdelsesplan

• Gennemsnitsmodel ved vederlagshonorering af plejefamilier

• KEEP

• Ressourcefamilier

• Flere indsatser på samme tid

(21)

Idéer og overvejelser

• En anderledes og større vifte af

plejefamilier ( akutte – tidsbegrænsede ( også til de unge ) –trænings-/øvefamilier- mor-barn- anbringelser – fritidsfamilier – osv. )

• Styrke samarbejdet mellem Socialtilsynet- Herning kommune-Familieplejen

• Særlig fokus på

familieinddragelse/udvikling –

familiebehandling/støttet samvær, evt. med samarbejdssamtaler mellem bio. forældre og plejefamilie

• Fokus på – og inddragelse af barnets netværk herunder skole, fritid,

idrætsforeninger m.v.

• Systematisk rekrutterings-strategi.

Rekruttering af plejefamilier ( især til høj belastning ) + aflastningsfamilier evt.

alternative aflastningsmuligheder – aflastning i netværk

• Familieplejekonsulentens tilgængelighed – hvordan reagerer vi bedst og hurtigst

muligt, hvis en plejefamilie har behov

Opkvalificering af Familieplejen

• Forståelse for mindsettet

• Evaluering af

konsulenternes ydelser

• Familieplejekonsulent- erne bruger FIT – Feedback Informed Treatment

• Alle konsulenter uddannes til KEEP- gruppeledere

Opkvalificering af plejeforældrene

• Erfaringsudveksling i grupper bestående af plejefamilier, rådgivere og familiepleje-konsulenter

• Udvikle plejeforældrenes forståelse af mindsettet i Herningmodellen

• Plejefamiliens kontrakt tilpasset Herning-

modellen?

• Flere KEEP-grupper

Fokusområder

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

DD-MM-ÅÅÅÅ Dato for permanent afbrud af uddannelse ved den pågældende institution, altså ikke ved orlov. Fortsætter den studerende sin uddannelse ved en anden institution og

Denne rapport undersøger, hvilken sammenhæng der er mellem typen af anbringelse (familie- pleje eller institution), et barn anbringes i, og barnets resultater i skolen og opstart

Der blev derfor rettet henvendelse til den region, der har ansvaret for den institution, hvor den unge var anbragt, således at regionen og den sikrede institution i fællesskab

samtaler med unge, der har været anbragt på institution eller i familie- pleje om deres liv og om hvordan truede børn og unge skal hjælpes Forlaget Børn & Unge, 2001 Nielsen,

Data i statistik- ken PAS11 er opgjort på kommuneniveau, og det er således ikke muligt at se, hvor mange indskrevne børn, der er i den enkelte institution.. Men i registeret DAGI,

15 Instituttet vil som en selvstændig og uafhængig institution ikke være undergivet regeringens instruktion, ligesom ingen regeringsrepræsentant kan deltage i beslutninger

Derfor fokuseres der, i nedenstående, både på at eva- luere på gymnasiets inklusionsproces, samt det mål de diagnosticerede unge deler med resten af eleverne på gymnasiet, nemlig

I sager om samvær med mindre børn under 3 år, vil forældrenes oplysninger, udtalelse fra læge, sundhedsplejerske og institution samt deltagelse af en børnesagkyndig på mødet