Fra institution til familiepleje
Præsentation af cases v/ Herning Kommune
Louise Horskjær Raaby, Teamleder socialrådgivere
Alice Eijgendaal, afdelingsleder Center for Børn, Unge og Familier
Mindset
Alle børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fællesskabet. Derfor har vi fokus på:
• Livsduelighed og støtte til mestring
• Skolegang, som er en vigtig beskyttelsesfaktor
• Mest muligt ansvar til familien og netværket
• At løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket Den rette indsats på det rette tidspunkt er vigtig. Derfor har vi fokus på:
• Tidlig opsporing og forebyggelse
• Tværfagligt samarbejde og koordinering internt og eksternt
• Tættere kontakt og opfølgning på iværksatte initiativer
• Alle overgange
• Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier
• Kortvarige anbringelser på døgninstitution kan benyttes som en behandlingsindsats, hvor børnene og de unge kan tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser
• For børn og unge med funktionsnedsættelser kan anbringelse på institution være korterevarende, som en aflastnings- eller behandlingsindsats, men døgnanbringelser på institution kan også være længerevarende
Tidligere programfilosofi Ny programfilosofi
Døgninstitutionen er et anbringelsessted
Anbringelsesindsatsen er et tilbud, som skal forberede de anbragte og deres familier/netværk til et liv uden for døgninstitutionen så hurtigt som muligt
Begrænset inddragelse af forældrene Forældrene får et selvstændigt indsatsfokus
Primære arbejdsfokus er inden for døgninstitutionens rammer Primære arbejdsfokus er i det miljø som barnet skal udskrives til De anbragte skal ind i en hverdag, døgninstitutionen har defineret De anbragte skal ind i en hverdag, de og deres forældre har
defineret
Fokus på at socialisere de anbragte ind i en døgnafdeling Fokus på at socialisere de anbragte ind i prosociale miljøer uden for institutionen
Medarbejderne er de anbragtes primære relationer
Medarbejderne er ikke permanente relationer. Medarbejderne skal finde og støtte op om de anbragtes primære og
permanente relationer
En stabil institutionsanbringelse er et mål Institutionsanbringelse er en ”undtagelsestilstand”, en nødsituation
Fokus på stabilisering Fokus på udskrivning fra indskrivningens start
Primære arbejdsfokus er inden for døgninstitutionens rammer Primære arbejdsfokus er i det miljø som barnet skal udskrives til
Barnets ”overleveres” til andre ved udskrivning
Kommende omsorgsgivere og behandlere inddrages i
institutionens arbejde så hurtigt som muligt efter indskrivning, så der sikres kontinuitet i barnets liv.
Herningmodellen Børn og Unge Målet, ambitionen & inspirationen
Et investerings- og omlægningsprogram med ambitionen om en
bedre, og billigere, indsats overfor de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det –
med afsæt i den eksisterende forskning og viden på området og resultaterne fra afprøvningen i lille skala
Mere og bedre opsporing, tidlig indsats og forebyggelse og dermed mindre behov for anbringelser
Flere gode anbringelser i netværk, slægt og plejefamilier og færre og kortere institutionsanbringelser
Styrket mestring, livsduelighed og inklusion i fællesskabet:
sundhed, skolegang, uddannelse og beskæftigelse
Jf. indsatstrappen og det tilhørende normaliseringsperspektiv
Principper & Kernekomponenter
• Fælles forebyggende og inkluderende mindset
• Indsatstrappe med indsatser der matcher
• Styrket tværfaglighed og stærk monofaglighed
• Øget forældre- og netværksinddragelse
• Tættere kontakt og opfølgning på iværksatte initiativer
Mål
• Alle børn er en del af fællesskabet
• Alle børn skal blive så dygtige, de kan
• Alle børn har ret til at vokse op så tæt på et normalt hverdagsliv som muligt
Bygger på
Omlægning, Investering, Innovation og Viden – Business cases Pilotafprøvning ”Hernings Sverigesprogram” (2013-2015)
Forskning på børne- og unge området
Eksterne og interne monitoreringer og evalueringer v. SOS, MC, KORA og HK Partnerskab med Socialstyrelsen, Metodecentret, Konsortiet og andre aktører
Herningmodellen - Børn og Unge
Indsatstrappe
• Indsatstrappen viser de forskellige typer af indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hverdagsmiljø. Jo højere
placering op ad trappen, des mere indgribende ift. et almindeligt hverdagsliv.
• Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen.
• Alle indsatstrin kan benyttes. Fx gerne starte på det øverste trin. Der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen). Det handler om ”Den rette indsats på det rette tidspunkt”
• Ved langvarige anbringelser af børn og unge i socialt udsatte positioner anvendes plejefamilier. For børn og unge med funktionsnedsættelser kan anbringelse på institution være korterevarende, som en aflastnings- eller behandlingsindsats, men døgnanbringelser på institution kan også være længerevarende
Michael 14 år
• Anbragt på Toften som 8 årig – tidlig skadet
• Som 11-årig etableres en ”oplevelsesfamilie” til ham
• Efter 1 år kommer han i pleje hos denne familie – de vælger ham til – kontaktpædagog fra Toften ansættes som kontaktperson
• Han er fortsat anbragt
Kasper 16 år
• 16-årig – omsorgssvigt, vold, misbrug
• Ønske at være i en familie
• Plejefamilie
Marie og Malte 5 og 7 år
• Søskende anbragt på Nordlys med mor
• Anbragt i plejefamilie som små – med tiden viser de er behandlingskrævende
• Tilknytningsforstyrrede
• Plejefamilien ikke ”godkendt” til opgaven – fastholdes pga. relationen
• Støttetiltag omkring familien – aflastning, psykoeducation, legeterapi
Julie 12 år
• Havde været anbragt mange år på Toften uden planer om ændring
• Hun begynder selv at spørge om hvornår hun må få en plejefamilie
• Det handles der på og findes en familie
Line 14 år
• Anbragt forskellige institutioner – smidt ud fra flere
• Udadreagerende adfærd, misbrug, manglende skolegang
• Svært for institution at rumme hende
• Intensivt afrusningstilbud med ophold hos mestringsfamilie + socialpædagogisk støtte og skolegang
• Hun går i skole efter 2 års fravær
• Ingen smitte-risiko som på institution
• Mere ro
Relevante fokuspunkter
• Gennemsnitsmodel implementeres
• Kræver mere arbejde!!!
• Fokus på hyppig opfølgning og tæt kontakt
• Villighed til alternative løsninger
• Fokus på støtte fremfor løn
• Barnets behov for omsorg kan varetages af ”almindelige” plejefamilier og den professionelle støtte/behandling modtages ”udefra”
• Langsigtede planer
• Støtten (f.eks. aflastning) etableres samtidig med anbringelsen
Familieplejen
Herning kommune
Organisering:
1 teamleder
1 faglig koordinator
6 familieplejekonsulenter i CBUF Opgaver:
• Rekruttering – døgnpleje, aflastning, netværk
• Matchning
• Supervision
• Uddannelse
• Dokumentation
• Forstærkninger til plejefamilier
Familieplejen i Center for Børn, Unge og Familier
Antal supervisioner fordelt på aflastnings- og døgnfamiliepleje d. 18. maj 2017
Døgnplejefamilier i alt: 143 Herunder:
Slægts-/netværkspleje: 11
Alm. plejefamilie: 116
Kommunal plejefamilie: 11
Ressourcefamilier: 2
Akut-plejefamilier: 1
Efterværn: 2
Aflastningsfamilier i alt: 64 Herunder:
Alm. aflastningsfamilier 47 Aflastning i barnets netværk 17
24 nye sager i 2017 som mangler matchning
Familieplejens supervisionsopgaver fordelt på døgnplejefamilier
Alm. plejefamilier Slægts- og netværkspleje Kommunale plejefamilier Ressourcefamilier
Akut-plejefamilie Efterværn
Familieplejen
Døgnplejefamie Let støttebehov
Døgeplejefam Middel støttebehov
Døgnplejefamilie Stort støttebehov
Kommunale plejefamilier
Akut plejefamilier
Ressource-familier
Mor-barn anbringelse
Netværks- plejefamilier Privat
døgnpleje Samarbejds-
samtaler Aflastnings-familier
§84-aflastning
§45-ledsagere Netværksgrupper
2 årlige kursusdage
Individuelt tilrettelagte kursusforløb
KEEP
Familieplejens ydelser
Ny efterspørgsel…
• Flere børn/unge i plejefamilier
• Mere behandlingskrævende børn/unge i familiepleje
• Større fokus på muligheder i netværket
• Flere børn/unge i aflastning – og mere tid i aflastning
• Nye efterspørgsler som ressourcefamilier, fritidsfamilier, mor-barn anbringelser i familiepleje
• Plejefamilien som led i en sikkerhedsplan
”Udvikle plejefamilieområdet
Vi satser meget på plejefamilier. Vi vil samle hele plejefamilieområdet et sted og udvikle nye
samarbejdsmodeller og støttemodeller til plejefamilier. Ud over at lave gode tilbud til børn og unge skal vi være en attraktiv samarbejdspartner for plejefamilierne, da de har en vigtig rolle i Herningmodellen.
Udvikle et fleksibelt tilbud til unge med massive problemer
Med afsæt i bl.a. FFT og den viden vi har fra TFCO skal vi udvikle et tilbud som kan skræddersys til unge med
massive problemer.”
Indsatsplan 2016
Fremtiden
• Udnytte faglige viden og kompetencer i CBUF
• Korte kurser for plejeforældre/gruppeforløb for børn– ART, social færdighedstræning i grupper, Marte Meo, KRAP
• Pædagogisk –og evt. psykologisk udredning/behandling i plejefamilien
• Intensive pædagogiske udviklingsindsats, eksempelvis ift. at bryde en uhensigtsmæssig adfærd – genskabe kontakt og finde ind i den daglige ramme igen eksempelvis ved fare for sammenbrud
• Træne plejefamilierne i at observere og arbejde struktureret og målrettet ud fra en plan, eks. KPV
• Sparring til plejefamiliens samarbejde med biologiske familier, daginstitutioner, skoler m.m.
• Forstærkninger fra TFCO – pointskemaer – ”sort-hvid-rollen” – tilgængelighed 24-7, mm.
Forstærkninger til plejeforløb via indsatser fra Center for Børn, Unge
og Familier
Nye indsatser
• Tæt samarbejde mellem rådgiver og familieplejekonsulent og tæt opfølgning fra rådgiver i forhold til barnets trivsel i plejefamilien. Samarbejde i undersøgelse/
sparring – matchning – afsøgning – udplacering – opfølgning
• Konkret Pædagogisk Vejledning - KPV
– fra udslusningsplan til vedligeholdelsesplan
• Gennemsnitsmodel ved vederlagshonorering af plejefamilier
• KEEP
• Ressourcefamilier
• Flere indsatser på samme tid
Idéer og overvejelser
• En anderledes og større vifte af
plejefamilier ( akutte – tidsbegrænsede ( også til de unge ) –trænings-/øvefamilier- mor-barn- anbringelser – fritidsfamilier – osv. )
• Styrke samarbejdet mellem Socialtilsynet- Herning kommune-Familieplejen
• Særlig fokus på
familieinddragelse/udvikling –
familiebehandling/støttet samvær, evt. med samarbejdssamtaler mellem bio. forældre og plejefamilie
• Fokus på – og inddragelse af barnets netværk herunder skole, fritid,
idrætsforeninger m.v.
• Systematisk rekrutterings-strategi.
Rekruttering af plejefamilier ( især til høj belastning ) + aflastningsfamilier evt.
alternative aflastningsmuligheder – aflastning i netværk
• Familieplejekonsulentens tilgængelighed – hvordan reagerer vi bedst og hurtigst
muligt, hvis en plejefamilie har behov
Opkvalificering af Familieplejen
• Forståelse for mindsettet
• Evaluering af
konsulenternes ydelser
• Familieplejekonsulent- erne bruger FIT – Feedback Informed Treatment
• Alle konsulenter uddannes til KEEP- gruppeledere
Opkvalificering af plejeforældrene
• Erfaringsudveksling i grupper bestående af plejefamilier, rådgivere og familiepleje-konsulenter
• Udvikle plejeforældrenes forståelse af mindsettet i Herningmodellen
• Plejefamiliens kontrakt tilpasset Herning-
modellen?
• Flere KEEP-grupper
Fokusområder