• Ingen resultater fundet

Forældresamarbejde, der understøtter inkluderende læringsmiljøer

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Forældresamarbejde, der understøtter inkluderende læringsmiljøer"

Copied!
27
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)
(2)

Vidensgrundlaget er baseret på tre typer af viden:

case, der formidler en skoles erfaringer med såkaldte familieopgaver, der skal styrke forældresamarbejdet i egen praksis.

forskningsviden.

eksempler fra praksis på, hvordan man kan omsætte virkningsfuldt forældresamarbejde i praksis.

(3)

regelmæssig og meningsfuld kommunikation med lærere og

(4)

Hvad peger forskningen på?

Hovedpointer fra eksisterende viden

om forældresamsarbejde

(5)

Et velfungerende forældresamarbejde…

• Afhænger af kvaliteten af samarbejdet og ikke omfanget.

• Kan styrke forældre og børns oplevelse af at være en del af at skolerelateret fællesskab.

• Kan styrke børnene i deres faglige, sociale og personlige udvikling.

• Kan skabe et bedre grundlag for, at alle elever får mulighed for at deltage i læringsfællesskaberne.

• Kan skabe positive læringsmiljøer for eleverne.

(6)

Seks centrale elementer i samarbejdet

1. Se samarbejdet som et partnerskab 2. Differentiér samarbejdet

3. Skab sammenhæng mellem skole og hjem

4. Lær af forældrenes viden og sæt en klar retning for samarbejdet

5. Konkretisér forældrenes rolle

6. Ledelsen prioriterer samarbejdet strategisk og i hverdagen.

(7)

Fem elementer er vigtige, hvis samarbejdet som partnerskab skal være succesfuldt:

1. Se alle forældre som en ressource 2. Skab en tillidsfuld relation

3. Gensidig respekt for og forståelse af hinandens roller og ekspertise 4. Giv forældrene medindflydelse

5. Tænk over kommunikationsformen.

Når børn oplever, at forældrenes ressourcer anerkendes af skolen, har de nemmere ved at udvikle en positiv selvopfattelse som deltagende og lærende elev.

(8)

Seks centrale elementer i samarbejdet

Differentiér samarbejdet

• Hvis alle forældre skal have mulighed for at deltage i samarbejdet, må skolen tage højde for forældrenes forskelligheder og tilpasse formen på og indholdet af samarbejdet.

• For at imødekomme et differentieret samarbejde må lærere og pædagoger imødekomme forældres forskellige forventninger til og forståelse af samarbejdet.

• Skolen kan med fordel tilbyde fleksible samarbejdsformer, der skaber deltagelsesmuligheder for alle forældre.

Når samarbejdet med forældre

differentieres, gives der mulighed for, at alle kan deltage. Stærke og

inkluderende forældrefællesskaber, hvor forældre deltager og engagerer sig i skolen, har en positiv virkning på læringsmiljøet i skolen.

(9)

Når forældrene er aktive og laver konkrete opgaver med deres børn, styrkes børnenes deltagelsesmulig- heder, fordi børnene gennem opgaver og samtale med forældre tilegner sig forståelse for det, de er i gang med at lære.

• Forældresamarbejdet er særligt godt, når det er med til at skabe sammenhæng mellem skole og hjem.

• En sammenhængende indsats kan fx handle om, at det pædagogiske personale og forældre arbejder ud fra

en fælles tilgang og strategi for barnets udvikling og opstiller fælles mål herfor.

• En sammenhængende indsats kan også handle om konkrete opgaver eller aktiviteter, som forældrene kan lave med deres barn.

(10)

Seks centrale elementer i samarbejdet

Når forældrenes viden og perspektiver på barnet inddrages i forældresam- arbejdet, får det pædagogiske

personale øget indsigt i og forståelse af barnets forudsætninger og behov – viden, som kan bruges til at under- støtte alle børns deltagelsesmuligheder.

Lær af forældrenes viden og sæt en klar retning for samarbejdet

• Det er vigtigt, at skolen inddrager forældrenes viden og perspektiver på barnet. Dette kan give det pædagogiske

personale et mere sammenhængende billede af barnet og en bedre forståelse af barnets styrker og svaghed.

• Det kan være en god ide at skabe dialoger, hvor skolen er lyttende og nysgerrige over for forældrenes viden og perspektiver.

• Det er samtidig centralt, at skolen sætter en klar retning for samarbejdet og sikrer forventningsafstemning med forældrene om, hvad der er deres rolle i samarbejdet.

(11)

• Det har positiv betydning, at skolen tydeligt kommunikerer til forældrene, hvad de som forældre kan bidrage med, og giver dem konkrete ideer til, hvordan de kan støtte barnets læring.

• Det er samtidig vigtigt at styrke forældres bevidsthed om betydningen af egen involvering i barnets skolegang.

• Det har positiv betydning for barnets udvikling og læring, at forældre involverer sig – uanset forældrenes forudsætninger for at kunne deltage.

Når forældrenes rolle og bidrag konkretiseres, er det lettere for forældrene at deltage aktivt i samarbejdet og støtte op om deres barns udvikling og læring.

(12)

Seks centrale elementer i samarbejdet

Ledelsen prioriterer samarbejdet strategisk og i hverdagen

• Det er vigtigt, at skolen har en fælles strategi for forældresamarbejdet, som sætter en klar retning for samarbejdet.

• Når forældresamarbejdet forankres i skolens strategi, og der udvikles fælles retningslinjer for forældresamarbejdet, skabes der en rød tråd i tilrettelæggelse og gennemførelse af

forældresamarbejdet.

• Det er centralt, at skoleledelsen signalerer klart til lærerne og pædagogerne, at forældresamarbejdet har høj prioritet, og at det er en del af skolens kerneopgave, der skal vægtes i det

Fælles strategi for forældresamarbejdet kan bidrage til at tydeliggøre, hvordan inddragelse af forældrene kan styrke skolens arbejde med at skabe

differentierede deltagelses- og læringsmuligheder for alle elever.

(13)
(14)

Hvordan kan viden fra forskning omsættes i praksis?

Eksempler fra praksis illustrerer, hvordan man kan arbejde med udvalgte elementer, som forskningen peger på er virkningsfuld i forhold til at skabe et vellykket

forældresamarbejde.

1. Se samarbejdet som et partnerskab.

2. Differentiér samarbejdet.

(15)

• At forældre får tillid til skolen.

• At forældre føler sig set, hørt og forstået.

• At forældre tager ansvar for fællesskabet i den nye klasse.

• At forældre får øje på egne ressourcer.

være at holde forældremøder, hvor forældre, lærere og pædagoger arbejder procesorienteret med, hvordan man skaber et godt fællesskab, herunder hvilken rolle forældrene har i fællesskabet.

Formålet med indsatsen er: Indholdet af indsatsen er:

• Forældremøder, hvor forældre og skole i fællesskab drøfter forståelsen af fællesskab og forældrenes rolle heri.

• På forældremødet skal forældrene producere 10 kompetencer, der bliver grundlaget for klassens læringsmiljø i årene fremover.

(16)

Erfaringer fra praksis

Redskab til refleksioner om forældresamarbejdet

Redskabet skal bidrage til at skabe rammer for, at lærere og det pædagogiske personale kan reflektere over og diskutere forældresamarbejdet. Redskabet tilbyder nye vinkler og perspektiver på samarbejdet med forældrene og hjælper med at få øje på utraditionelle måder at samarbejde med forældrene på.

Redskabet består af:

Dialogkort opdelt i fire temaer med tilhørende underspørgsmål:

Tema 1: Hvem er vores forældregruppe, og hvad karakteriserer vores lokalområde?

Tema 2: Hvordan når vi ud til alle forældre?

Tema 3: Hvordan er rammerne for alle forældres deltagelse i forældresamarbejdet?

Tema 4: Hvad samarbejder vi med forældrene om?

Forslag til konkrete handlinger for hvert tema.

Gennemførelse:

Der afsættes 15 min. til hvert tema. Diskussionen under hvert tema er struktureret omkring en række spørgsmål, der er skrevet ned på spillekort. Spillekortene kan bruges på flere måder:

• Kortene kan lægges i en bunke med bagsiden opad. Man skiftes til at trække et kort fra bunken, som man taler ud fra.

• Man kan lægge alle kort med forsiden opad på bordet og tage det kort, man ønsker at sige noget om.

• Kortene kan fordeles mellem mødedeltagerne. Man aftaler, hvem

(17)
(18)

Det pædagogisk personale og ledelse oplever:

• En manglende sammenhæng mellem dét, eleverne lærer i skolen, og dét, eleverne oplever og foretager sig i hjemmet.

• At forældrene kun i begrænset omfang har kendskab til det faglige indhold af undervisningen, hvorfor forældrene har vanskeligt ved at støtte op om og bidrage til barnets læring.

Udfordring Formål

• At sikre en højere grad af kobling mellem skolen og hjemmet.

• At elever og familie skal samtale om dét, eleverne lærer i fagene i skolen, og knytte dét, de lærer, sammen med familiens erfaringer.

• At alle elever deltager mere aktivt i undervisningen.

• At forældre i højere grad stiller sig nysgerrige på deres barns læring samt deltager i aktiviteter på skolen.

Kommune: Morsø

Institution: M.C. Holms Skole

(19)

knytte dét, de lærer, sammen med familiens erfaringer.

• Familieopgaverne tilrettelægges, så de lægger op til samtaler og/eller konkrete aktiviteter mellem barn og forældre, hvor der tages højde for individuelle deltagelsesmuligheder.

• Det er afgørende, at alle elever og familier har mulighed for at indgå i samtalen.

• Samtalerne eller aktiviteterne mellem barn og familie behøver ikke at vare mere end fem til ti minutter, da det er vigtigt, at opgaverne fremstår realistiske og overkommelige for familierne at gennemføre.

(20)

• I planlægningen af familieopgaver kan det være en god ide at bruge et årshjul.

• Årshjulet bidrager til at strukturere familieopgaverne ved at fordele opgaverne på de forskellige fag over årets måneder.

• Det betyder…

At lærere og familier ved, hvilke fag der laves familieopgaver i for den pågældende måned.

At alle fag bliver tilgodeset.

At familieopgaverne bliver spredt udover året.

At opgaverne virker uoverskuelige for forældrene at gennemføre.

(21)

ét bogstav og en beskrivelse af familieopgaven.

Eleven får til opgave at gå hjem til sine forældre og i fællesskab med dem finde tre billeder, der kan illustrere det pågældende bogstav.

(22)

Billedbøger – Garmanns gade, Annas himmel

og Garmanns hemmelighed

(23)

Her er din hjemmeopgave, som du skal løse sammen med din familie.

Det er måske ikke alt, du kan finde ud af, men du skal finde ud af så meget som muligt og skrive det ind på bagsiden.

betyder ”hvornår er personen født, tidspunkt og sted”

betyder ”hvornår er personen død, tidspunkt og sted” (hvis personen er leveende skal der selvfølgelig ikke stå noget).

Arb: betyder ”hvad har personen beskæftiget sig mest med i sit liv”.

Eksempel:

Navn: Niels V29. Juni 1912orup Munkh, Nørhaa olm 28. November 1988, Hørdum Arb: Landma

(24)

Her kan du finde links til relevante publikationer og hjemme-sider, som behandler temaet om forældresamarbejde.

Se med forældrenes øjne (EVA, 2010)

Inspiration til, hvordan man kan få forældrenes perspektiver frem gennem forskellige kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. Kan tilgås på www.eva.dk.

Forældresamarbejde om børneperspektiver i læringsmiljøet (KL og BUPL)

Dagtilbudsforvaltninger, pædagogisk personale og ledere i fire daginstitutioner i fem kommuner – Skive, Fredensborg, Vordingborg, Næstved og Gladsaxe – har bidraget med deres gode erfaringer med systematisk forældresamarbejde og/eller involvering af børns perspek-tiver i læringsmiljøet, dvs. at daginstitutionen som en del af sin praksis har iværksat særli-ge tiltag, der på et fagligt

velreflekteret grundlag involverer børn og forældre for at nå bestemte mål. Kan tilgås på www.eva.dk.

Forældre som ressource (Skole og Forældre, UCC og UCL)

Dette er et projekt gennemført på to skoler i samarbejde med UCL og UCC. I forbindelse med projektet er der oprettet en hjemmeside med beskrivelse af udviklingsforløbet, cases, film og eksempler på undervisningsforløb. Kan tilgås på

www.foraeldresomressource.dk.

Styrket samarbejde med nyankomne forældre

(25)

find udviklingsredskaber og andre materialer i dette Viden Om-tema. Kan tilgås på www.emu.dk.

(26)

Nedenfor finder du referencer til eksisterende viden om forældresamarbejde, som er det fælles vidensgrundlag, som skolen i projektet har arbejdet ud fra.

Akselvoll, Maria Ørskov (2016): ”Folkeskole, forældre, forskelle: Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et forældreperspektiv”. Roskilde Universitet.

Amilon, Anna (2015): ”Inkluderende Skolemiljøer - -Elevernes Roller”. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Danmarks Evalueringsinstitut (2016): ”Samarbejde mellem forældre og dagsinstitutioner”. Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut & Undervisningsministeriet (2017): ”Skole-hjem-samarbejde Vidensnotat”. Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet.

Dyssegaard, Camilla & Niels Egelund (2016): ”Systematisk kortlægning om forældreinvolvering og forældresamarbejde, der kan fremme læring hos socialt udsatte børn og unge i dag-tilbud og skole”. Dansk Clearinghouse - forskningsserien 2016, nr. 29.

Heers, van Klaveren, Groot & Masseren Van den Brink (2011): ”Community schools unfolded: a review of the litterature”. TIER Working Paper Series.

26

(27)

Navngivet & Eva Silberschmidt Viala: ”Guide til bedre skole-hjem-samarbejde med nydan-ske forældre”. Navngivet.

Pedersen, Hanne Søndergaard; Marianne Schøler Kolling & Else Ladekjær (2016): ”Inklusion i folkeskolen. Erfaringer fra 16 folkeskoler i fire kommuner”. Det Nationale Institut ofr Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Rambøll, Metropol og VIA University College (2017): ”Spil til refleksion og diskussion af rammer for skolens forældresamarbejde”.

Undervisningsministeriet.

Rambøll, NCS, UCC og VIA (2017a): ”Inspirationskatalog – Et inddragende og differentieret forældresamarbejde om børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Temahæfte om en mere varieret skoledag er et inspirationsmateriale, der formidler konkrete erfarin- ger med at omsætte viden i praksis på skoler, der har deltaget

De alternative læringsrum, der opstår i samarbejdet mel- lem skole, fritidsliv og lokalsamfund, kan også give eleverne mulighed for at være sammen på andre måder, end de er vant

• Hvis vi ser tre til fem år frem i tiden – hvilke forandringer ønsker vi da at kunne observere på baggrund af vores arbejde med et styrket forældresamarbejde?. • Hvilke

Se samarbejdet som et partnerskab mellem skole og hjem, lær af forældre- nes viden, og sæt klar retning for samarbejdet, forklar forældrene deres rolle, differentiér

På samme måde vurderer man på de besøgte skoler, at samarbejdet i skolebestyrelserne er uæn- dret godt efter folkeskolereformen, ligesom folkeskolereformen heller ikke vurderes at

Note: En Chi2-test viser, at der ikke er en signifikant forskel på fordelingen af besvarelser i de to år (p = 0,943) Note: Chi2-testen er foretaget med sammenslåede kategorier,

Med denne forældreinitierede justering af de interaktionelle roller ser det ud til, at resten af samtalen forløber relativt uproblematisk, hvad angår forælderens tilslutning til

Konkret er inten on med at undersøge landsbyklynger som en mulig og brugbar strate- gi sket ved at udvikle to landsbyklyngesamarbejder i henholdsvis Ikast-Brande og Viborg