Undersøgelse af grønlandske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019

(1)

Undersøgelse af grønlandske skolebørns viden om menneskerettigheder

og børnekonventionen 2019

(2)

Indledning

Baggrund for undersøgelsen

Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført en

spørgeskemaundersøgelse blandt skolebørn i 6.–10. klasse. Undersøgelsen har fokuseret på børnenes viden om menneskerettigheder og børnekonventionen, og hvor de kender dem fra samt deres holdning til

menneskerettigheder.

Undersøgelsen er en opfølgning på en undersøgelse, der blev lavet i hele Norden i 2009-2010. I 2014 blev undersøgelsen lavet i Danmark og Grønland, og i 2017 blev den kun lavet i Danmark. I denne omgang er undersøgelsen lavet i både Danmark og Grønland.

Formålet med undersøgelsen er:

• At klarlægge skolebørn i 6.–10. klasses viden om FN’s verdenserklæring og Børnekonventionen

• At undersøge børn og unges holdninger til menneskerettigheder

• At undersøge hvor børn kender deres rettigheder fra

Dataindsamling:

Dataindsamling er gennemført ved at rekruttere skoler i hele Grønland. Lærerne har fået tilsendt elektroniske spørgeskemaer, som eleverne har udfyldt i klassen i skoletiden, og desuden indsamlede UNICEF også

spørgeskemaer manuelt (på papir) på skolerne, som blev indtastede af UNICEF/NAKUUSA medarbejdere.

Kantar Gallup har udvalgt, hvilke skoler der skulle inviteres til at deltage. Unicef har stået for at skabe kontakten til skolerne samt at rykke for udfyldelse af skemaerne.

Indsamlingsperioden løb fra maj til juni 2019.

Målgruppen for undersøgelsen var elever fra 6.-10. klasse der blev interviewet.

Der har deltaget i alt 491 elever fra 13 skoler i undersøgelsen. Skolerne fordeler sig fint geografisk, så der er en god repræsentation fra alle dele af Grønland.

Kontakt: Camilla Kann Fjeldsøe e: camilla.fjeldsoe@kantar.com t: 2616 5458

(3)

Fordeling af respondenter:

Køn (Q2):

Dreng 48%

Pige 52%

Klassetrin (Q1):

6. klasse 25%

7. klasse 28%

8. klasse 17%

9. klasse 3%

10. klasse 1%

Region:

Kommune Kujalleq 11%

Kommuneqarfik Sermersooq 40%

Qeqqata Kommunia 16%

Kommune Qeqertalik¹/Avannaata Kommunia 33%

Skole, by og region 2019:

Atuarfik Ole Løvstrøm, Uummannaq, Avannaata Kulusumi Alivarpi, Kulusuk, Sermersooq

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia, Ittoqqortoormiit, Sermersooq Kangaatsiap Atuarfia, Kangaatsiaq, Qeqertalik

Atuarfik Kilaaseeraq, Maniitsoq, Qeqqata Nuussuup Atuarfia, Upernavik, Avannaata Tasersuup Atuarfia, Qaqortoq, Kujalleq Tasiilami Alivarpi, Tasiilaq, Sermersooq

Kangillinnguit Atuarfiat, Nuussuaq, Sermersooq Atuarfik Hans Lynge, Nuussuaq, Sermersooq Nalunnguarfiup Atuarfia, Sisimiut, Qeqqata Atuarfik Edvard Kruse, Uummannaq, Avannaata Kangaamiut Atuarfiat, Maniitsoq, Qeqqata

Resultaterne er vejet på region.

1 Vi har valgt at lægge interviews fra Qeqertalik sammen med Avannaata, da der var for få interviews til at Qeqertalik kan

(4)

Viden om FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder og FN’s børnekonvention

Q3: Hvor meget ved du om:

Børnene er blevet spurgt: Hvor meget du ved om FN’s verdenserklæring om

menneskerettigheder, og 11% svarer at de kender den nogenlunde og 2% at de kender den godt.

Et kendskab på samlet 13%, samme niveau som i 2014, hvor ligeledes 13% svarede at de enten kendte den nogenlunde eller godt. 17% har hørt lidt om den, mens 29% ingen viden har om FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder. 40% svarer ”ved ikke” på spørgsmålet.

Hvad angår børnenes viden om FN’s børnekonvention, har 14% svaret, at de kender den nogenlunde eller 4% kender den godt, dvs. samlet set 18% der kender FN’s børnekonvention, samme niveau som i 2014, hvor 19% svarede at de enten kender den nogenlunde eller godt. En fjerdedel (24%) har hørt lidt om den, mens 20% ingen viden har om FN’s børnekonvention. Hele 38% svarer ”ved ikke”.

2 9 %

2 6 %

2 0 %

2 5 %

1 7 %

1 8 %

2 4 %

1 0 %

1 1 %

1 6 %

1 4 %

3 %

2 %

3 %

4 %

3 4 %

4 0 %

3 8 %

3 8 % 2014:

2019:

2014:

2019:

I n g e n v i d e n H a r h ø r t l i d t o m d e n K e n d e r d e n n o g e n l u n d e K e n d e r d e n g o d t V e d i k k e / H a r i k k e s v a r e t

FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder?

FN’s børnekonvention?

(5)

Q3.1: Kendskab til FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder

På tværs af køn er der ingen signifikant forskel. Dog angiver flere drenge (33%) end pigerne (27%), at de ingen viden har om FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder overhovedet.

Kendskabet på tværs af klassetrin er generelt meget lavt; ganske få har kendskabet til FN’s

verdenserklæring om menneskerettighed. Det største kendskab er blandt 9. klasserne, hvor 14% i alt mener at kende FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder heraf nogenlunde (14%) eller kender den godt (0%).

Det er især i Region Qeqqata vi ser det største kendskab, hvor 23% kender nogenlunde og ligeledes 5% kender den godt. I Region Kujalleq har hele 66% ingen viden til FN’s

verdenserklæring om menneskerettigheder, og ligeledes i Region Qeqertalik/Avannaata tilkendegiver halvdelen (49%) at de ingen viden har.

* NB: Lav base

**Qeqertalik er inkluderet i kommunen Avannaata, da der er for få til at kunne se den særskilt 29%

29%

33%

27%

23%

36%

29%

30%

17%

21%

38%

28%

23%

25%

17%

16%

19%

9%

11%

17%

31%

28%

7%

22%

15%

17%

10%

11%

12%

6%

12%

14%

13%

4%

9%

23%

10%

3%

2%

3%

1%

3%

4%

1%

0%

2%

5%

1%

34%

40%

37%

43%

53%

42%

41%

25%

42%

66%

30%

29%

49%

2014 2019

Dreng Pige

6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse *10. klasse

Kujalleq Sermersooq Qeqqata **Qeqertalik/

Avannaata

Ingen viden Har hørt lidt om den Kender den nogenlunde Kender den godt Ved ikke/Har ikke svaret

(6)

Q3.2: Kendskab til FN’s børnekonvention

Kendskabet til FN’s børnekonvention er signifikant størst blandt drengene. 17% svarer, at de kender den nogenlunde, og 3% svarer, at de kender den godt. Kun 15% af pigerne angiver at kende den nogenlunde eller godt.

Alligevel angiver signifikant flere drenge, at de ingen viden har om FN’s børnekonvention overhovedet.

Eleverne i de ældre klasser (9. og 10. klasse) har det største kendskab til FN’s børnekonvention. På 9.

klassetrin mener i alt 26%, at de kender den nogenlunde (23%) eller kender den godt (3%).

Eleverne i Qeqqata har det største kendskab på 27% (kender godt/nogenlunde). Hvorimod 2 ud af 3 (66%) i Kujalleq svarer at de ikke ved, om de har hørt om børnekonvektion.

* NB: Lav base

20%

24%

17%

19%

17%

25%

21%

24%

20%

27%

25%

11%

18%

24%

22%

26%

21%

25%

33%

11%

5%

22%

15%

38%

16%

14%

17%

11%

10%

12%

23%

21%

7%

13%

22%

14%

3%

4%

3%

4%

3%

6%

3%

0%

2%

4%

5%

3%

38%

34%

41%

47%

35%

20%

44%

66%

35%

32%

33%

2014 2019

Dreng Pige

Kujalleq Sermersooq Qeqqata **Qeqertalik/

Avannaata

Ingen viden Har hørt lidt om den Kender den nogenlunde Kender den godt Ved ikke/Har ikke svaret

(7)

Q4: Hvilke menneskerettigheder kan du komme i tanke om? Udpluk af svarene

(8)

Kendskab til børns rettigheder

Q5: Hvor meget mener du, at du ved om børns rettigheder?

I alt mener kun 16% af børnene, at de har meget (4%) eller nogen viden (12%) om børns rettigheder, hvilket er signifikant færre sammenlignet med undersøgelsen i 2014, hvor 38% svarede at de havde meget eller noget kendskab til børns rettigheder.

1 ud af 4 (24%) svarer, at de kender en lille smule til børns rettigheder. 12% angiver, at de ikke ved noget om børns rettigheder.

Der ses en forskel i kendskab til børns rettigheder fordelt på køn. En signifikant større andel af drengene svarer, at de ikke ved noget om børns rettigheder (15% vs. 9%).

Det største kendskab er i Sermersooq (23%) og Qeqqata (16%).

* NB: Lav base

8%

12%

15%

9%

14%

16%

9%

34%

14%

10%

8%

16%

21%

29%

28%

26%

31%

36%

27%

8%

20%

27%

28%

33%

35%

16%

24%

18%

29%

20%

16%

37%

22%

14%

27%

24%

22%

19%

33%

12%

11%

14%

11%

13%

16%

9%

17%

12%

9%

5%

4%

3%

5%

3%

4%

1%

5%

6%

5%

6%

4%

1%

20%

16%

19%

24%

15%

32%

19%

9%

15%

38%

25%

19%

2009-2010 2014 2019

Dreng Pige

Kujalleq Sermersooq Qeqqata ** Qeqertalik/

Avannaata

Jeg ved ikke noget om børns rettigheder Har hørt om dem En lille smule Noget Meget Ved ikke

(9)

Børns rettigheder

Q6: For hvert af nedenstående spørgsmål beder vi dig svare ja, nej eller ved ikke.

Ligesom vi så i 2014, mener næsten alle af de adspurgte (85%), at alle børn har ret til at blive beskyttet mod vold. Ligeledes mener næsten alle, at alle børn har ret til fritid (76%), mens 57%

mener, at alle børn har ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem.

Signifikant flere piger (62%) end drenge (52%) svarer ”ja” til, at børn har ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem. Til gengæld mener signifikant flere drenge (23%) end piger (9%), at alle børn har ret til selv at bestemme, hvornår de går i seng samt om forældre må bestemme, om børn skal arbejde i stedet for at gå i skole (26% vs. 19%).

På tværs af klassetrin er alle enige i, at alle børn har ret til at blive beskyttet mod vold.

Signifikant flere i Sermersooq mener, at alle børn har ret til et privatliv, sammenlignet på tværs af regioner.

85%

76%

57%

55%

54%

22%

16%

9%

7%

13%

20%

25%

51%

68%

6%

17%

30%

25%

22%

27%

16%

Har alle børn ret til at blive beskyttet mod vold?

Har alle børn ret til fritid?

Har børn ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem,

f.eks. i forbindelse med…

Har alle børn ret til at få lommepenge?

Har alle børn ret til et privatliv?

Må forældre bestemme, om deres børn skal arbejde i

stedet for at gå i skole?

Har alle børn ret til selv at bestemme, hvornår de går i

seng?

Ja Nej Ved ikke

(10)

Q6: Børns rettigheder – køn

Dreng Pige

Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke

Har alle børn ret til selv at bestemme, hvornår de går i seng?

23% 61% 16% 9% 74% 16%

Har børn ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem, f.eks. i forbindelse med skilsmisse?

52% 16% 31% 62% 10% 29%

Har alle børn ret til fritid? 77% 6% 17% 75% 9% 16%

Har alle børn ret til at få lommepenge? 56% 21% 23% 54% 20% 26%

Har alle børn ret til at blive beskyttet mod vold?

84% 9% 6% 85% 9% 6%

Har alle børn ret til et privatliv? 57% 23% 20% 51% 26% 23%

Må forældre bestemme, om deres børn skal arbejde i stedet for at gå i skole?

26% 43% 31% 19% 57% 24%

(11)

Q6: Børns rettigheder – klassetrin

*NB: Lav base 10%

20%

18%

0%

52%

59%

60%

62%

49%

71%

81%

71%

81%

68%

61%

53%

51%

57%

34%

84%

86%

82%

87%

90%

52%

65%

47%

50%

41%

22%

26%

21%

19%

72%

67%

56%

70%

85%

18%

12%

7%

13%

6%

7%

8%

9%

6%

11%

14%

24%

19%

21%

30%

10%

9%

20%

23%

29%

24%

49%

52%

50%

52%

18%

13%

27%

12%

15%

30%

29%

33%

25%

45%

22%

11%

20%

14%

21%

25%

22%

30%

22%

36%

7%

4%

9%

4%

10%

28%

12%

24%

21%

34%

29%

22%

27%

30%

28%

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

*10. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

*10. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

*10. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

*10. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

*10. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

*10. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

*10. kl.

Ja Nej Ved ikke

Har alle børn ret til selv at bestemme, hvornår de går i seng?

Har alle børn ret til at få lommepenge?

Har alle børn ret til at blive beskyttet mod vold?

Har børn ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem, f.eks. i forbindelse med skilsmisse?

Har alle børn ret til fritid?

Har alle børn ret til et privatliv?

Må forældre bestemme, om deres børn skal arbejde i stedet for at gå i skole?

(12)

Q6: Børns rettigheder – region

**Qeqertalik er inkluderet i kommunen Avannaata, da der er for få til at kunne se den særskilt

Kilde til kendskab om børns rettigheder, total

21%

16%

12%

14%

52%

62%

58%

53%

79%

80%

75%

70%

57%

51%

53%

84%

80%

88%

38%

62%

47%

53%

29%

19%

20%

26%

66%

72%

75%

60%

13%

18%

10%

5%

8%

7%

14%

22%

25%

18%

9%

10%

12%

7%

23%

25%

26%

23%

43%

62%

48%

41%

13%

12%

26%

36%

25%

24%

37%

16%

11%

16%

23%

29%

20%

25%

29%

7%

6%

8%

6%

39%

13%

27%

23%

29%

20%

32%

33%

Kujalleq Sermersooq Qeqqata

*Qeqertalik/…

Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qeqertalik/…

Ja Nej Ved ikke

Har alle børn ret til selv at bestemme, hvornår de går i seng?

Har børn ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem, f.eks. i forbindelse med skilsmisse?

Har alle børn ret til fritid?

Har alle børn ret til at få lommepenge?

Har alle børn ret til at blive beskyttet mod vold?

Har alle børn ret til et privatliv?

Må forældre bestemme, om deres børn skal arbejde i stedet for at gå i skole?

(13)

Q7: Hvor har du hørt om børns rettigheder?

Knap 3 ud af 5 (59%) har hørt om børns rettigheder i skolen, hvilket er på samme niveau om i 2014. 42% har hørt om børns rettigheder hjemme, hvilket er en signifikant stigning siden undersøgelsen i 2014 (33%).

Generelt har signifikant flere piger hørt om børns rettigheder både hjemme og gennem kammerater end drengene har.

Flere i Sermersooq (44%) og Qeqertalik/ Avannaata (48%) har hørt om børns rettigheder i hjemmet sammenlignet med de andre regioner.

33%

57%

15%

20%

57%

28%

9% 9%

1%

8%

42%

59%

12%

7%

30%

18%

7% 7%

1%

9%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Hjemme I skolen Fra

kammerater

Læst i blade I radio/

fjernsynet

På internettet I forbindelse med en hobby/

fritidsaktivitet

Et andet sted Ingen steder Ved ikke

2014 2019

(14)

Q7: Hvor har du hørt om børns rettigheder?

Køn Klassetrin Region

Dreng Pige 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qeqertalik/

Avannaata

Hjemme 37% 46% 46% 43% 42% 40% 21% 25% 44% 36% 48%

I skolen 57% 62% 62% 57% 66% 58% 45% 43% 63% 60% 61%

Fra

kammerater 9% 16% 18% 12% 11% 9% 10% 7% 13% 12% 13%

Læst i blade 7% 8% 7% 10% 1% 7% 21% 4% 7% 9% 8%

I radio/

Fjernsynet 28% 32% 24% 32% 32% 31% 43% 9% 25% 32% 42%

På internettet 16% 19% 15% 18% 16% 22% 10% 7% 20% 16% 19%

I forbindelse med hobby eller en fritidsaktivitet

7% 6% 5% 5% 3% 12% 4% 0% 5% 6% 11%

Et andet sted 6% 7% 4% 9% 1% 9% 17% 4% 9% 3% 7%

Ingen steder 2% 1% 2% 2% 0% 1% 0% 0% 2% 2% 1%

Ved ikke 10% 8% 14% 5% 6% 9% 16% 30% 6% 9% 6%

(15)

Q8: Du har hørt om børns rettigheder i skolen, i hvilke fag har du hørt om dem?

(kun stillet til elever, som i Q9 har svaret, at de har hørt om børns rettigheder i skolen, n=293).

De elever, som har hørt om børns rettigheder i skolen, har oftest hørt om dem i grønlandskundervisningen (57%), samfundsfag (36%) og seksualundervisning (28%).

Signifikant flere piger end drenge tilkendegiver, at de har hørt om børns rettigheder i danskundervisningen (23%) sammenlignet med drengene (15%).

På tværs af klassetrin ses ikke de store forskelle.

57%

19%

3% 4%

36%

11%

6% 9%

6%

28%

13% 12%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Alle

(16)

Q8: Du har hørt om børns rettigheder i skolen, i hvilke fag har du hørt om dem?

(kun stillet til elever, som i Q9 har svaret, at de har hørt om børns rettigheder i skolen, n=769).

Avannaata

Grønlandsk 58% 57% 61% 53% 50% 63% 54% 71% 47% 64% 64%

Dansk 15% 23% 26% 12% 7% 29% 13% 17% 27% 14% 13%

Sprogfag 2% 4% 7% 3% 0% 2% 0% 4% 4% 1% 4%

Matematik 4% 5% 10% 3% 3% 1% 0% 0% 4% 5% 5%

Samfundsfag 32% 39% 31% 27% 37% 49% 51% 21% 31% 40% 44%

Religion og filosofi

10% 12% 15% 7% 7% 14% 21% 4% 14% 13% 9%

Naturfag 5% 7% 11% 7% 1% 4% 0% 0% 3% 8% 11%

Temauge 8% 9% 16% 7% 3% 6% 30% 13% 6% 10% 11%

Projektuge 4% 8% 9% 3% 3% 8% 13% 8% 7% 4% 5%

Seksual- undervisning

24% 31% 18% 38% 28% 28% 21% 13% 24% 46% 27%

Andet 6% 19% 10% 17% 9% 14% 25% 8% 19% 8% 9%

Ved ikke 14% 10% 10% 17% 15% 7% 8% 8% 15% 12% 9%

(17)

Q9: Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn

9.1: Jeg synes det er i orden, at politiet bruger tortur i særlige tilfælde

I alt er 13% enige i, at det er i orden, at politiet bruger tortur i særlige tilfælde. 56% er til gengæld ikke enige i, at det er i orden at bruge tortur i særlige tilfælde.

Da der er ændret i spørgsmålsformuleringen ift. sidste undersøgelse i 2014, kan der ikke sammenlignes på tværs af undersøgelserne.

11% af pigerne er enig i, at det er acceptabelt at politiet bruger tortur i særlige tilfælde, hvilket er lidt færre end drengene, hvor 15% mener det er i orden at politiet bruger tortur.

For både pigerne (54%) og drengene (57%) gælder det, at knap 3 ud af 5 ikke synes det er acceptabelt at bruge tortur.

På tværs af klassetrinnene er det primært i de ældste klasser (8. og 9. kasse) som er enig i, at det er acceptabelt, og mere end halvdelen af de adspurgte er uenige på tværs af alle klassetrin.

På tværs af regioner synes flest i Qeqqata (17%), at det er i orden.

* NB: Ny skala i 2019

** NB: Lav base

***Qeqertalik er inkluderet i kommunen Avannaata, da der er for få til at kunne se den særskilt 13%

15%

11%

7%

10%

22%

17%

0%

7%

12%

17%

14%

8%

5%

10%

3%

10%

7%

47%

4%

7%

12%

9%

56%

57%

54%

58%

56%

57%

27%

50%

59%

46%

59%

23%

22%

25%

32%

24%

14%

18%

27%

39%

23%

25%

18%

2019

Dreng Pige

6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse **10. klasse

***Qeqertalik/ Avannaata

Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke

(18)

9.2: Jeg synes det er i orden, at forældre straffer deres børn fysisk, f.eks. ved at ruske sit barn eller give en lussing

4% er enig i, at det er i orden at forældre straffer deres børn fysisk f.eks. ved at ruske sit barn eller give en lussing, dette er en signifikant fald ift. 2014, hvor det var 16%.

81% er uenige i, at det er i orden at forældre straffer deres børn fysisk, f.eks. ved at ruske sit barn eller give en lussing. Dette er signifikant højere end ved målingen i 2014 (57%).

Markant flere drenge (8%) er enige i, at fysisk straf er i orden i forhold til pigerne (1%).

Ingen nævneværdige forskelle på tværs af klassetrin eller regioner.

** NB: Lav base

4%

8%

1%

4%

5%

2%

4%

6%

4%

6%

3%

2%

3%

2%

5%

2%

3%

2%

57%

81%

76%

85%

77%

79%

81%

86%

84%

66%

83%

72%

87%

21%

13%

15%

11%

17%

14%

9%

7%

16%

30%

10%

18%

7%

2014

2019

Dreng

Pige

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse

**10. klasse

Kujalleq

Sermersooq

Qeqqata

***Qeqertalik /Avannaata

Enig* Hverken enig eller uenig Uenig* Ved ikke/Har ikke svaret

(19)

9.3: Jeg synes det er i orden, at staten har lov til at overvåge alle grønlændere f.eks. via internettet og mobiltelefon

Over halvdelen (52%) mener ikke det er i orden at staten overvåger grønlændere f.eks. via internettet og mobiltelefon. Dette er signifikant flere sammenlignet med 2014 (25%). 17% er enige, hvilket er en signifikant stigning i forhold til 2014 (10%). Dog ses et massivt fald i dem der svarer ”ved ikke/har ikke svaret” – falder fra 56% i 2014 til nu 28% i 2019.

Der er ingen forskelle på tværs af køn.

Der er en tendens til at andelen af børn, som er enig i, at det er i orden at staten har lov til at overvåge danskere, falder jo højere klassetrin (alder) man går på (6. klasse: 24%; 9. klasse: 10%).

Kujalleq har den laveste andel som angiver, at de ikke er enige i, at det er i orden at staten overvåger grønlænderne (34%).

** NB: Lav base

17%

16%

24%

19%

14%

10%

0%

13%

15%

18%

19%

9%

3%

2%

3%

2%

4%

1%

5%

8%

5%

2%

5%

2%

25%

52%

53%

52%

39%

48%

70%

58%

69%

34%

58%

45%

56%

28%

27%

29%

35%

30%

15%

28%

23%

48%

25%

32%

23%

2014

2019

Dreng

Pige

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse

**10. klasse

Kujalleq

Sermersooq

Qeqqata

***Qeqertali k/ Avannaata

(20)

9.4: Jeg synes det er i orden, hvis arbejdsgivere foretrækker kvindelige ansatte frem for mandlige, f.eks. som pædagoger, jordemødre eller sekretærer

18% er enig i, at det er i orden, hvis en arbejdsgiver foretrækker en kvindelig ansat frem for en mandlig. Ligeledes er 42% er uenige i, at det er i orden.

Der er er ingen forskel på tværs af køn eller klassetrin.

På tværs af regionerne er signifikant flere fra Sermersooq (27%) enig i, at det er i orden.

* NB: Lav base

17%

18%

17%

19%

21%

17%

6%

9%

27%

13%

11%

5%

6%

4%

3%

1%

4%

55%

9%

2%

8%

6%

42%

43%

40%

47%

48%

11%

14%

43%

36%

53%

35%

36%

35%

39%

38%

30%

31%

28%

68%

27%

43%

30%

2019

Dreng Pige

**Qeqertalik/ Avannaata

Enig* Hverken enig eller uenig Uenig* Ved ikke

(21)

Q10: Hvor enig eller uenig er du generelt i nedenstående udsagn

10.1: I skolen har jeg lært om, hvordan politiske beslutninger bliver taget i Grønland

32% angiver, at de er enige i, at de i skolen lærer, hvordan politiske beslutninger bliver taget i Grønland, hvilket er signifikant flere end i 2014 (21%). Til gengæld er der næsten en fordobling i andelen, der er uenige i, at de i skolen lærer om, hvordan politiske beslutninger bliver taget (20%

til nu 37%).

Der er ingen forskel mellem drengene og pigerne.

I 7., 8. og 9. klassetrin er der bred enighed blandt de adspurgte, at de i skolen lærer, hvordan politiske beslutninger bliver taget i Grønland, hvorimod næsten halvdelen af de adspurgte i 6.

klasse ikke er enige.

Sermersooq (39%) og Qeqqata (37%) er de regioner, hvor flest elever er enige.

*

*NB: Ny skala i 2019

** NB: Lav base

32%

31%

32%

22%

40%

33%

35%

6%

16%

39%

37%

26%

10%

9%

10%

7%

4%

9%

6%

12%

32%

11%

8%

11%

8%

20%

37%

35%

39%

47%

33%

42%

31%

15%

13%

33%

28%

54%

49%

23%

24%

22%

27%

18%

20%

22%

48%

61%

20%

25%

12%

2014 2019

Dreng Pige

6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse **10. klasse

***Qeqertalik/ Avannaata

(22)

10.2: I skolen lærer vi at respektere hinandens rettigheder, f.eks. retten til at blive hørt eller retten til ikke at blive diskrimineret

62% er enige i, at de i skolen lærer at respektere hinandens rettigheder.

Der er ingen signifikant forskel mellem drengene og pigerne.

De ældste klassetrin har den største enighed, mere end 2 ud af 3 er enige.

På tværs af regionerne er Sermersooq den region som er mest enig med hele 74%. I Kujalleq har halvdelen (50%) svaret ”ved ikke”.

* NB: Lav base

63%

61%

52%

65%

61%

68%

48%

74%

56%

54%

7%

8%

5%

8%

4%

10%

15%

0%

5%

10%

8%

5%

11%

6%

12%

15%

4%

0%

2%

3%

8%

17%

23%

35%

19%

20%

18%

17%

50%

18%

26%

19%

2019

Dreng Pige

**Qeqertalik / Avannaata

Enig* Hverken enig eller uenig Uenig* Ved ikke

(23)

10.3: De voksne på skolen lytter til elevrådet

Halvdelen (51%) af eleverne er enige i, at det er vigtigt, at de voksne på skolen lytter til elevrådet. 9%

svarer, at de er indifferente, og hele 27% svarer ”ved ikke”.

Ingen forskel på tværs af køn.

6. klassetrin (53%) svarer i højere grad, at de er enige i, at det er vigtigt, at de voksne på skolen lytter til elevrådet.

På tværs af regionerne, er eleverne i Sermersooq (53%) og Qeqertalik/Avannaata (53%) mest enige, hvorimod Kujalleq har den største andel af ”ved ikke” svar (48%).

* NB: Lav base

51%

50%

53%

56%

58%

43%

16%

36%

53%

47%

53%

9%

11%

8%

7%

8%

7%

16%

8%

7%

9%

12%

9%

13%

14%

12%

11%

19%

11%

9%

13%

9%

18%

27%

25%

29%

28%

25%

24%

23%

66%

48%

25%

32%

20%

2019

Dreng Pige

**Qeqertalik / Avannaata

Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke

(24)

Grunde til eksklusion af klasse, omgangskreds, klub, sportsaktiviteter eller andre steder

Q11: Har du, inden for det seneste år, oplevet at blive holdt uden for (i klassen, i din omgangskreds, i klubben, til sportsaktiviteter eller andre steder) på grund af en af nedenstående grunde

10% svarer ”alder” eller ”udseende” og 6% svarer ”tøjstil”, 10% svarer ”andet” som grunde til, at de er blevet holdt udenfor.

I 2014 var det 21% der havde svaret ”udseende”, dette er nu nede på 10%.

Pigerne (16%) er i højere grad end drengene (4%) blevet holdt udenfor pga. deres udseende.

Derimod tilkendegiver drengene (43%) i højere grad end pigerne (32%), at de ikke er blevet holdt udenfor.

På tværs at klassetrin svarer flere elever på 9. klassetrin, at de er blevet holdt udenfor pga. deres udseende (16%).

10%

5% 3%

1% 1%

21%

4% 4% 4%

20%

44%

10%

6% 3%

1% 2%

10%

3% 3% 3%

10%

38%

29%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

2014 2019

*ny i 2019

**fjernet i 2019

(25)

Q11: Grunde til eksklusion

Avannaata

Alder 11% 9% 13% 8% 10% 10% 0% 13% 9% 8% 11%

Tøjstil 5% 7% 6% 6% 6% 6% 0% 4% 8% 2% 6%

Køn 2% 4% 4% 2% 6% 3% 0% 4% 3% 3% 3%

Handicap 1% 1% 1% 3% 0% 1% 0% 2% 2% 1% 0%

Seksuelle

orientering 1% 2% 3% 1% 1% 1% 4% 2% 2% 1% 1%

Udseende 4% 16% 7% 10% 9% 16% 6% 14% 11% 6% 11%

Etnicitet 2% 3% 3% 3% 2% 3% 0% 2% 2% 2% 4%

Hudfarve 3% 4% 3% 3% 2% 5% 0% 5% 2% 2% 6%

Religion 3% 3% 3% 3% 0% 5% 11% 2% 2% 1% 7%

Andet 9% 11% 12% 12% 8% 9% 4% 13% 8% 12% 11%

Er ikke blevet

holdt udenfor 43% 32% 39% 44% 40% 27% 36% 23% 45% 37% 34%

Ved ikke/ønsker ikke at svare

27% 30% 29% 25% 28% 31% 39% 39% 26% 34% 26%

(26)

Q12: Oplever du, at voksne lytter til dig, når der skal træffes beslutninger, der vedrører dig i....…

12.1: ...skolen

31% af de adspurgte svarer, at de altid bliver lyttet til af en voksen, når der skal træffes beslutninger i skolen. 1 ud af 3 (34%) angiver at de bliver lyttet til af og til, og 11% svarer at de aldrig bliver lyttet til, og ligeledes 24% svarer ”ved ikke”.

Ingen forskel på tværs af køn. På tværs af klassetrin er andelen af elever der svarer ”Altid” lavest blandt 8.

klassetrin (24%).

Sermersooq har den højeste andel der svarer, at de altid bliver lyttet til (36%) efterfulgt af Qeqertalik/Avannaata (32%).

* NB: Lav base

32%

31%

28%

34%

24%

37%

16%

29%

36%

18%

32%

34%

31%

36%

40%

37%

29%

27%

36%

27%

49%

37%

11%

14%

9%

12%

11%

10%

11%

9%

8%

16%

24%

23%

25%

20%

18%

35%

25%

38%

34%

28%

25%

16%

Alle

Dreng Pige

Altid Af og til Aldrig Ved ikke

(27)

12.2: ...fritidsklub/sportsklub

28% svarer, at de altid bliver lyttet til af en voksen, når der skal træffes beslutninger i fritidsklub/

sportsklub. 30% angiver at de bliver lyttet til af og til, 12% svarer at de aldrig bliver lyttet til, og hele 30%

svarer ”ved ikke”.

Markant flere drenge (16%) end piger (8%) svarer, at de aldrig bliver lyttet til i fritidsklub/ sportsklub.

På tværs af klassetrin er der ingen forskel blandt de som svarer at de Altid bliver lyttet til. Dog er der hele 37% på 8. klassetrin som svarer ”ved ikke”.

Sermersooq (33%) og Qeqertalik/Avannaata (30%) har de største andele der angiver, at de altid bliver lyttet til.

* NB: Lav base

27%

29%

27%

25%

33%

8%

16%

33%

19%

30%

29%

32%

38%

27%

26%

6%

30%

25%

39%

33%

12%

16%

8%

11%

15%

11%

8%

10%

18%

30%

28%

31%

28%

24%

37%

26%

72%

43%

33%

32%

19%

Alle

Dreng Pige

(28)

12.3: ...familien

2 ud af 5 (39%) svarer, at de altid bliver lyttet til af de voksne, når der skal træffes beslutninger i familien.

31% angiver at de bliver lyttet til af og til, og 9% svarer at de aldrig bliver lyttet til.

Der er ingen forskel på tværs af køn og klassetrin. Ca. 2 ud af 5 føler de bliver lyttet til i familien, og ganske få angiver at de aldrig bliver lyttet til.

På tværs af klassetrin er andelen af elever der svarer Altid lavest blandt 8. klassetrin (30%).

Qeqertalik/Avannaata (44%) og Sermersooq (42%) har de højeste andele der svarer, at de altid bliver lyttet til. I Kujalleq ses en stor andel der har svaret ”ved ikke” (43%).

* NB: Lav base

38%

40%

34%

47%

30%

41%

40%

27%

42%

28%

44%

31%

29%

32%

29%

31%

32%

23%

28%

48%

28%

9%

12%

6%

8%

9%

12%

10%

0%

7%

8%

4%

13%

22%

21%

22%

27%

15%

27%

18%

28%

43%

22%

20%

14%

Alle

Dreng Pige

(29)

12.4: ...kommune

Der er en lille del (18%) der mener, at de altid bliver lyttet til af de voksne, når der skal træffes beslutninger i kommunen. 12% angiver at de bliver lyttet til af og til, 12% svarer at de aldrig bliver lyttet til, og hele 58% har svaret ”ved ikke” (de har ikke haft kontakt eller erfaring).

Der er ingen forskel på tværs af køn. For begge køn svarer over halvdelen ”ved ikke”.

På tværs af klassetrinnene ser vi en stor andel der svarer ”ved ikke”, når de bliver spurgt om der altid bliver lyttet. Dog er der i Sermersooq 29% som svarer, at de altid bliver lyttet til af de voksne, når der skal træffes beslutninger i kommunen.

* NB: Lav base

18%

19%

17%

18%

23%

4%

11%

29%

8%

13%

12%

11%

13%

8%

14%

18%

11%

0%

7%

13%

11%

13%

12%

16%

9%

11%

7%

17%

21%

18%

8%

12%

16%

58%

55%

60%

65%

57%

49%

76%

64%

51%

69%

58%

Alle

Dreng Pige

(30)

Problemer hjemme eller i skolen

Q13: Hvem kontakter du, hvis du har problemer derhjemme?

Elever, som oplever problemer hjemme, kontakter i større omfang en forælder (59%), hvilket er en signifikant stigning ift. 2014 (34%). Ligeledes bliver en ven eller veninde (32%) også hyppigt kontaktet, og signifikant flere kontakter der lærer; en stigning siden 2014 på 6%-point. 10%

svarer en bedsteforældre og 2% svarer ”ingen”, mens 15% svarer ”ved ikke”.

Pigerne tager i signifikant højere grad kontakt til en ven eller veninde (39%) sammenlignet med drengene (24%), og ligeledes til en anden fra familien, f.eks. moster, faster, morbror (16% vs.

5%).

Ingen nævneværdige forskelle på tværs af hverken klassetrin eller region.

34%

8%

3% % 2%

35%

2%

10% 14%

59%

10% 9%

0% 2%

32%

11% 7%

2%

15%

% 10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2014 2019

(31)

Avannaata

Forældre 61% 57% 67% 62% 43% 57% 52% 50% 60% 62% 59%

Bedste-

forældre 9% 10% 15% 8% 8% 8% 0% 11% 9% 11% 9%

Lærer 8% 9% 12% 11% 7% 5% 0% 7% 8% 12% 9%

Sundheds- plejersken

1% 0% 0% 0% 1% 0% 6% 2% 0% 2% 0%

Børne-

telefonen 2% 1% 3% 1% 2% 1% 6% 2% 2% 1% 2%

En ven eller

veninde 24% 39% 27% 31% 33% 35% 38% 29% 33% 31% 31%

Anden familie f.eks. moster, faster, morbror

5% 16% 12% 14% 6% 12% 6% 9% 11% 11% 12%

Ingen 5% 9% 4% 3% 8% 11% 23% 7% 4% 10% 8%

Ved ikke 4% 1% 1% 0% 9% 2% 0% 0% 3% 2% 3%

En anden end

de nævnte 18 13% 17% 13% 17% 13% 19% 29% 14% 15% 12%

(32)

(elever, som har svaret ”en anden end de nævnte”, n=34)