Moderskabet og samfundet
Moderskab i historisk perspektiv
Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud. Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund.
Dansk Kvindesamfund
• Fra ligeløn, ens seksualmoral for kvinder og mænd, kvinders ret til egne penge og
stemmeret.
• Til ligeløn, kønsstereotyper, hverdagsseksisme, fødsel- og barselspolitik og kvinders ret til at færdes i det offentlige rum – også når de
ammer!
Speltmor, ravnemor, hønemor, løvemor…
Hvorfor denne polemik, og hvad betyder den for og hvad betyder den for samfundet?
Undersøges i
Kvinden&Samfundet efterår 2012
JAGTEN PÅ DET PERFEKTE MODERSKAB
1945-1970
HISTORISK ANALYSE:
MODERSKABSIDEALERNE ER RELATIVE
• Motiv: at undersøge moderidealet gennem tiden i samspillet med kvindesyn og
familiepolitik.
• Metodisk tilgang: Analysen bygger på
• Metodisk tilgang: Analysen bygger på udvalgte årgange af Alt for Damerne og Femina samt Rigsdagstidende.
• Baggrund for valg af kildemateriale: De to
blade henvendte sig til den almindelige kvinde i byerne.
1940’erne 1940’erne
Engageret nationalt og hjemme
1940’erne
Efterkrigstidens genopbygning krævede kvindernes engagement.
• Betydning for synet på kvindens rolle i samfundet.
samfundet.
• Familiepolitik kom på dagsordenen i Rigsdagen.
Idealer i 1940’erne
Moderen skulle:
• Være kærlig og interesseret i opdragelse og pleje.
• Amme.
• Være kreativ – sy og strikke tøj og legetøj.
• Være kreativ – sy og strikke tøj og legetøj.
• Være upåklagelig i sit udseende – perfekt krop og påklædning
• Være belæst og opdateret kulturelt og på samfundsudviklingen.
• Fokus på den traditionelle arbejdsfordeling, hvor hjemmet i samfundsmæssig forstand blev anset som kvindens arbejdsområde.
• Kvindens samfundsmæssige rolle begrænsedes
Betydning for samfundet
• Kvindens samfundsmæssige rolle begrænsedes ikke blot til hjemmets fire vægge.
• Kvinden fik medansvar for landets genopbygning på arbejdsmarkedet.
• Den traditionelle moderrolle blev kompromitteret.
Betydning for samfundet
• Fokus på behovet for daginstitutioner – større statsligt tilskud og flere pladser. Længere
barselsorlov.
• Det gode moderskab kommer på dagsordenen
• Det gode moderskab kommer på dagsordenen i diverse kvindemagasiner.
• Billedet på det perfekte moderskab var entydigt.
1950’erne 1950’erne
Fertil og smuk
1950’erne
• Efterkrigstidens lavkonjunktur fortsatte til
slutningen af årtiet, hvilket tvang flere kvinder ud på arbejdsmarkedet.
• Slut-1950’ernes højkonjunktur vendte igen
• Slut-1950’ernes højkonjunktur vendte igen
billedet rundt, så familien havde råd til at lade mødrene gå hjemme.
Idealer i 1950’erne
Moderen skulle (i tillæg til 1940’ernes krav):
• Være forstående og rummelig (faderen behøvede kun være det i ringe grad).
• Fungere som bindeled mellem børnenes
• Fungere som bindeled mellem børnenes verden på den ene side og de voksnes – repræsenteret af faderen – på den anden.
• Amme (her blev debatten som noget nyt understøttet af eksperter i både Alt for Damerne og Femina).
Betydning for samfundet
• Børnene blev set som små individer med rettigheder.
• Et stigende fokus på barnets behov.
• Moderskabet blev set som en naturlig del af
• Moderskabet blev set som en naturlig del af kvindens rolle.
Betydning for samfundet
• Mødrene vendte tilbage til kødgryderne i slutningen af 1950’erne.
• Kunstig befrugtning til behandling af manglende fertilitet.
manglende fertilitet.
• Fertilitet blev en del af kvindes sundhed.
Barnløse kvinder blev sygeliggjort.
Betydning for samfundet
• Moderskabsydelse og børnerente kom til at følge kvinden.
• Øget tilskud til mødrehjælpen.
• Udbyggede helbredssundersøgelser for
• Udbyggede helbredssundersøgelser for gravide.
1960’erne 1960’erne
Arbejdende ude og hjemme
1960’erne
• Højkonjunkturen fortsatte og genererede mangel på arbejdskraft. Dette fik endnu engang betydning for kvindens rolle og definitionen af moderskab.
definitionen af moderskab.
• En stigende individualisme blev afgørende for 1960’ernes menneskesyn.
Idealer i 1960’erne
Moderen kunne:
• Selv definere sit moderskab.
• Amme – hvis hun ville.
Betydning for samfundet
• Moderskabet blev ikke længere anset som en naturlig del af kvindeidealet.
• I stedet for mæslinger og børneorm satte
kvindemagasiner fokus på kvindesygdomme kvindemagasiner fokus på kvindesygdomme som bryst- og underlivskræft.
• Debat om kvindens ret til karriere og et liv udenfor hjemmets fire vægge.
• Fokus på faderens tilstedeværelse som
”omsørger” og på mandens rolle som far.
Betydning for samfundet
• Større fokus på kvindens behov.
• Mængden af materiale om moderrolle og barnepleje dalede markant op gennem 1960’erne.
1960’erne.
• Fokus på familielivet.
• Dr. Spock: Begge forældres kærlighed til barnet er essentiel.
Betydning for samfundet
• Sambeskatningen og hustrufradraget blev ophævet – ingen økonomisk fordel at lade kvinden gå hjemme.
• Flere institutionspladser.
• Flere institutionspladser.
I DAG I DAG
Spelt-, ravne-, høne- eller
karrieremor
I dag
• Motionere
• Spise sund
• Balancere familieliv og karriere
• Se godt ud
• Se godt ud
• Være velklædt (usoignerethed forbindes med fødselsdepression)
I dag
• Sexet
• Være belæst
• Lave håndværk (fastelavnskostumer o.l)
• En god kæreste (et utal af artikler under titler
• En god kæreste (et utal af artikler under titler som ”for meget mor, for lidt kæreste”)
Konklusion
• Moderskabsidealet er blevet italesat forskelligt i takt med skift mellem høj- og lavkonjunktur.
• Italesættelsen af moderskabsidealet har haft en væsentlig betydning for udformningen af
familiepolitikken efter 1945.
familiepolitikken efter 1945.
• Historien viser, at det ikke er uvæsentligt, hvordan vi vælger at italesætte
moderskabsidealer og kvinderoller.
• Kvindeidealet (herunder moderskabet) er blevet mere og mere kommercialiseret.
