Kopi af:
TR for den lille flok
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Socialp æd a gogen
0 7 0 8 0 7 0 8
Socialp æd a gogen
Kuk i det
kommunale
tilsyn
Husholdningsregnskab med huller i
Så fik regeringen med hjælp fra sine støttepartier vedtaget en fi- nanslov. Det blev – som forventet – en finanslov, der mest af alt er kendetegnet ved det, den ikke har med.
Regeringen finder det blandt andet nødvendigt at stramme gre- bet om den kommunale økonomi. Mit indtryk er ellers, at det er en citron, der dårligt kan presses yderligere. Og at man efterhånden kan komme i tvivl om, hvorvidt det kommunale selvstyre er fik- tion eller fakta. Jeg kan godt blive bekymret for, hvad det formyn- deri får af konsekvenser på det sociale område, som jo i forvejen er et trængt område. Så her kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere økonomisk råderum til kommunerne.
Så indeholder finansloven jo en jobplan, som blandt andet indehol- der skærpede regler for udbetaling af supplerende dagpenge. Reg- ler, som især vil ramme negativt på vores fagområde, da vi jo har en del ledige medlemmer, der har vikararbejde. Så her kunne det have været opløftende med lidt økonomisk storsind og realitetssans – for hvor mange flere er det mon, man får i arbejde på den her måde?
Finansloven beskærer de nystartede professionshøjskolers bevillin- ger med 220 millioner kroner, svarende til cirka 6 procent af deres samlede bevilling. Det vil uden tvivl medføre markante forringelser af uddannelserne af blandt andet pædagoger. Hvor er rationalet i det? For ikke at tale om sammenhængen med regeringens prestige- projekt, Globaliseringsaftalen? Her kunne jeg godt have ønsket mig, at regeringen havde modet til at lægge agt bag deres ord om, at vi skal skabe uddannelser i verdensklasse.
Dansk Folkeparti havde held med at få indføjet en såkaldt trygheds- pakke, der blandt andet indeholder ti nye sikrede pladser. Her er der hoppet over et lavt gærde. Man burde i stedet have fokuseret på, hvilke sikrede pladser, der især er brug for – både i forhold til mål- gruppen, og også i forhold til indholdet af dem. Så her mangler jeg økonomisk vilje til at tænke større og bredere end den her slags po- lyfilla-løsning, der lapper hullerne her og nu.
Et af de rigtigt positive indslag på finansloven er udmøntningen af satspuljerne, som betød en pose på 27 millioner kroner til Socialpæ- dagogernes arbejde med Det kan nytte-projektet. Det er penge, vi er glade for, og som kommer til at gøre nytte. Derudover ser det spæn- dende ud, at regeringen via satspuljen blandt andet også har valgt at afsætte penge til den tidlige indsats. Det initiativ vil vi følge tæt!
Af Kaj Skov Frederiksen Forbundskasserer
K omment ar
ISSN 0105-5399 ansvarshavende Forbundsformand Kirsten Nissen redaktion
Jens Nielsen (redaktør) Kurt Ladefoged Lone Marie Pedersen Karianne Bengtsen Blem layout
Bodil Hesselbo Stillingsannoncer
Lene Jensen, Datagraf Auning AS, Energivej 75, 8963 Auning Tlf. 8795 5555, fax 8795 5544 annoncer@datagraf.dk Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening.
Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof.
Alle artikler i Socialpædagogen kan desuden findes i bladets elektroniske arkiv på internettet www.sl.dk
adresse Socialpædagogen Brolæggerstræde 9, 1211 København K Tlf. 7248 6000
Åbningstid mandag-onsdag 9-15, torsdag 9-17, fredag 9-13 Telefax: 7248 6001 redaktionen@sl.dk www.sl.dk abonnement Abonnementspris 2008:
809,00 kr. inkl. moms (26 numre) Løssalg: 35,00 kr. + porto Tryk og produktion Datagraf Auning AS oplag
44.903 i perioden 1.1.06-30.06.06 Redaktionen af 7/08 er afsluttet d. 27.3.08.
Deadline for læserbreve og stillingsannoncer for 8/08, der udkommer den 17. april er fredag den 4. april kl. 12.
Deadline for 9/08 er mandag den 21.
april kl. 12.
Forsidetegning:
allan Stockholm
Foto: vibeke toFt
Medlem af Dansk
Fagpresseforening
Socialpædagogernes arbejde med Det kan nytte-projektet.
10 Kvaliteten af tilsyn er forringet
12 Minister vil undersøge kommunerne
13 årSopgørelSe Find skatten på nettet
14 tillidSrepræSeNtaNter
Kirsten Kjærgaard nyder jobbet som tillidsrepræsentant for en lille flok på ni socialpæda
goger. – Det er for eksempel spændende at følge med i de igangværende overenskomster.
Hun har opbygget et netværk med andre tillids
repræsentanter.
14 TR for den lille flok
19 lo
Socialpædagogerne tager deres tørn
19 udSatte børN Fritidsliv i børnehøjde
20 Samarbejde
Ny ledersektion stiftet
23 peNSioN
Kvinder gider ikke pensionistlivet sydpå
24 debat 25 Nye bøger
26 SyNSpuNkt
“Det er ikke en mirakelkur, jeg har været på, men det er blevet bedre”
04 jubilæum
I de 25 år, Sonja har været tillidsrepræsentant, har hun ofte hængt i røret, når der er en sag, som hun kaster al sin energi ind på at få løst. Og hun er ikke bange for at gå direkte til toppen.
– Sproget er magten, og man skal kunne argu
mentere for sine synspunkter, siger hun.
04 En tillidsrepræsentant holder sølvbryllup
08 tilSyN
I Region Nordjylland er tilsynet med de private opholdssteder faldet med 31 procent, efter at kommunerne har overtaget opgaven. En kom
mune har slet ikke haft tilsynsbesøg i 2007. Det er ikke godt nok, siger velfærdsministeren, der vil undersøge kommunernes tilsyn.
08 Svigt i nordjyske tilsynsbesøg
foto: kurt johansen foto: hanne hvattum
illustration: allan stockholm
I 25 år har Sonja argumenteret for sin sag, læst løntabeller og bidt sig fast, så modparten ikke får et ben til jorden
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Kurt Johansen
H
un har det ikke fra fremmede. I barndoms- hjemmet på Bornholm blev hun opdra- get til, at der var to ting, man skulle betale:Fagforeningen og sygekassen. Økonomisk forsik- ring mod arbejdsløshed og sygdom. Den 1. marts i år kunne Sonja Christiansen så fejre 25 års jubi- læum som tillidsrepræsentant
I barndomshjemmet fik hun også at vide, at hun ikke skulle være autoritetstro. Og hun lærte at tænke politisk. Hun kom fra et arbejderhjem, med en far, der oprettede Socialdemokratisk Ungdom på øen.
Der sad et godt hoved på pigen, så læreren foreslog, at hun fortsatte i skolen og tog realek- samen. Forældrene bakkede det op. Som hendes far sagde: “Den har jeg råd til at give dig. Men en uddannelse må du selv klare”. Men Sonja var ikke til mere skolegang. Hun forlod skolen og fik som 15-årig sin første fagforeningsbog.
De efterfølgende år havde hun forskellige jobs.
Kok, pige i huset, sygeplejeforskole og den et-årige barneplejeuddannelse. I 1974 – hun var 24 år – blev hun optaget på Københavns Socialpædagogiske Seminarium på det første hold, der gik på den tre- årige uddannelse. Der var cirka 4000 ansøgere til 98 pladser, og dem, der havde flest points, kom ind.
– Den eneste grund til, at jeg søgte ind var for at få eksamenspapiret, så jeg kunne få mere i løn.
– Og så var Statens Uddannelsesstøtte blevet indført. Derfor kunne jeg gøre det.
Sonja var den første i familien, der tog en bog- lig uddannelse. Ellers tog man en håndværker- el- ler kontoruddannelse, hvor der blev betalt løn i lærlingetiden.
arbejderklassens sprog
Det første Sonja gjorde som pædagogstuderende var at købe en pædagogisk-psykologisk ordbog.
– Det gik op for mig, at selv om jeg var meget talende, så talte jeg ikke nær så nuanceret som de andre studerende, der hovedsagelig kom fra mid- delklassen. Jeg vidste godt, at det var sproget, som kunne brække halsen på os arbejderbørn.
Seminariet blev etableret i en nedlagt skotøjs- fabrik i Sydhavnen i København, samtidig med, at det første hold begyndte. De studerende var med i det hele. Første dag på skolen skulle de for eksem- pel blive enige om, hvilken farve væggene i klas- seværelset skulle have. Alle sad i en rundkreds og diskuterede sig frem til enighed.
Hvilken farve væggene fik, står i dag ikke helt klart for Sonja, der derimod tydeligt husker, at en af eleverne, der var meget kreativ, tegnede grønne blade på stilke på alle væggene. Og så var det el- lers på ø-lejr for at blive rystet sammen. Det var en tid, hvor gruppeeksamen og -arbejde blev indført.
Sonja foretrak dog at være alene.
– Det lå ikke rigtig i min natur. Jeg var heller ikke til at bo i kollektiver, som mange af de andre gjorde.
Dengang var der mange “røde” studerende.
Kommunister og ikke mindst en del venstresocia- lister. Sonja fastholdt sit holdningsmæssige ud- gangspunkt fra barndomshjemmet, og hun fort- satte også med at læse ugeblade, selv om det ikke
En tillidsrepræsentant holder sølvbryllup
portræt
>
faldt i god jord hos de medstuderende. Og blev gift, mens hun gik på seminariet. Hendes mand er håndværker. Der var ellers mange studerende, som blev skilt under studiet.
– Det er vigtigt at inddrage sin ægtefælle. Vi begyndte på seminariet at bruge et fagsprog, som umiddelbart var svært at forstå for andre. Alle fag har jo deres fagsprog, men inden for pædagogik- ken er der mange fagudtryk og fremmedord. Spro- get er det pædagogiske værktøj.
Hun havde ikke problemer med selve ind- læringen, men det var svært for hende at bruge sproget.
– Sproget er magten. Og det er sproget, der ændrede mig mest i min studietid. Uanset hvor dygtig man er skolemæssigt, skal man også kunne bruge sproget, før det nytter noget.
plads til os alle
Det var på alle måder en brydningstid ikke kun på seminariet, men også uden for murene. Blandt andet støttede Sonja og hendes medstuderen- de typograferne i Det Berlingske Hus under de- res 121 døgns lange strejke i 1977. De støttede plattedamer nes lønkamp og var solidariske med Christiania.
De studerende strejkede for at få en højere SU.
Og det var første gang, hun tog ordet i en stor for- samling – over 100 studerende.
Og det hun sagde var, at de ikke kunne tillade sig at drikke øl under en demonstration og smide tomme ølflasker over det hele, når parolerne var:
“Vi er ved at dø af sult på SU”. Det virkede utro- værdigt.
en tillidsmand må man have
25 procent af Sonja Christiansens uddannelse var retningsbestemt (sådan var det dengang) mod 0-6-årige børn. Og hendes første job blev i en in- tegreret institution. Hun fødte sit første barn, en datter, og holdt tre måneders barselsorlov. I øvrigt blev selv samme datter uddannet pædagog præcis samme dag, som Sonja var blevet det 25 år tidli- gere.
Senere skiftede Sonja job til en døgninstitu- tion for sukkersygebørn og fødte sit andet barn. I mellemtiden var barselsorloven forlænget til fem måneder.
Herefter søgte hun ind til særforsorgen. Hun var ung og ville gerne prøve noget forskelligt. Blev ansat i et pensionat for voksne brugere.
Det blev så ikke til så meget forskelligt, for her arbejder hun fortsat, og har for længst kunnet fejre 25 års jubilæum.
– Sonja kender reglerne fra ende
til anden. Hun er vedholdende og lader sig ikke nøje.
Er der en uret
færdighed, går hun direkte til “hovedet”
og giver ikke op, før hun har fået løst
sagen.
Marie Sonne, næstformand,
Socialpædagogerne
Da Sonja havde været på Bo- og Servicecenter Odsherred i knap et år skulle der vælges ny til- lidsrepræsentant. Ingen meldte sig. Sonja sagde også nej, fordi hun endnu ikke havde overstået sin prøveperiode som tjenestemandsansat. Men hun endte med at sige ja, fordi en tillidsmand, ja, så- dan en skal man da have.
– Jeg kunne slet ikke have, at vi ikke fik brugt tillidsmandssystemet til det, som det skal bruges til.
Hun blev valgt, og der gik ikke lang tid, før både kollegaer og ledelsen respekterede hendes ind- sats, og det har de gjort siden.
Hendes første opgave som tillidsrepræsentant var at sætte sig ind i institutionens budgetter. Tal og kurver har altid faldet hende let. Det samme har paragraffer og vedtægter.
proppistol og fedterøvstillæg
Fra de tidligste år som tilllidsrepræsentant hu- sker hun især de såkaldte “fedterøvstillæg” (lokal- løn). SL gik ind for dem. Hun var som flere af sine tillidsmands-kollegaer i SL-kredsen i det davæ- rende Vestsjællands Amt imod. Og modstanden kom konkret til udtryk, da hun deltog i et forhand- lerkursus for tillidsmænd, som SL havde arrange- ret. I rollespillet omkring forhandlingen spillede SL’s repræsentant amtsborgmester (arbejdsgiver- ne), som tillidsrepræsentanterne skulle forhandle med. Og da tillidsrepræsentanterne ikke kun for- handle sig til det resultat, som de gerne ville have, skød de amtsborgmesteren med en proppistol.
Han overlevede, og det gjorde fedterøvstillægge- ne også.
Det er karakteristisk for Sonja, at selv om hun ikke fik ret omkring lokallønnen, så mistede hun ikke modet. For hende er det vilkårene i en demo- kratisk proces, og hun er altid med, hvor der sker noget. Parat til at kæmpe for en sag og til at sætte sig ind i nyt materiale.
Hun har deltaget i adskillige tillidsmandskur- ser, og i en periode skrev hun altid i sin evaluering af det pågældende kursus, at hun hellere ville på Dansk Folkeferies kursuslokaler på Malta. En en- kelt gang vedlagde hun også et budget for rejsen og opholdet for at overbevise den lokale SL-kreds om, at det økonomisk ikke var så meget dyrere end at holde kursus i Danmark.
Evalueringen skrev hun i samarbejde med sin daværende TR-kollega Jan Vium, der senere blev valgt til kredssekretær og i dag er Socialpædago- gernes kredsformand i Midtsjælland.
Da Jan blev valgt, var Sonja da heller ikke sen til at minde ham om, at de skulle til Malta. Heldigvis for Jan fik han en ny nabo, og denne var direktør for Folkeferie. Det betød et favorabelt tilbud. Så de kom til Malta.
en stædig bornholmer
Jan Vium siger om Sonja:
– Sonja har altid været meget optaget af, at bu- reaukraterne på amtsgården ikke skulle styre hen-
de og hendes kollegaers hverdag. Der er blandt andet kommet til udtryk gennem arbejdstids- planlægningen. Hun har helt styr på arbejdstiden og løn, og personaleafdelingens administrative verden har hun også gennemskuet. Helt grotesk blev det, når de holdt fast i, at hun ikke måtte lave en særlig arbejdstidsplan for ferietiden. Så sendte hun sin forstander i amtet for at sige noget til dem. Og det er altid endt med, at Sonja har fået ret. Hun er den mest stædige bornholmer, jeg ken- der. Hun holder fast i sin sag, forsøger at overtale modparten og levner ikke meget plads til modar- gumenter. De skal i hvert fald være gode.
– Hun var den første i kredsen, der var kreativ med feriekoloniaftalen. Og bureaukraterne reage- rede på hendes planlægning. Men det var som at kaste vand på en gås. Hun har hjulpet mig meget til at forstå den konkrete forvaltning af arbejds- tidsreglerne.
– Sonja har altid styret sin arbejdsplads. Det forstanderen ikke har styr på, det har Sonja styr på. En gang havde forstanderen sendt afbud til et forstandermøde i amtet, så selvfølgelig sender han Sonja i stedet for. Hun havde jo styr på alt. Det er vist den eneste gang en TR i Vestsjællands Amt har deltaget i et forstandermøde.
Næstformand hos Socialpædagogerne Marie Sonne, der også har samarbejdet med Sonja, siger:
– Sonja kender reglerne fra ende til anden. Hun er vedholdende og lader sig ikke nøje. Er der en uretfærdighed, går hun direkte til “hovedet” og gi- ver ikke op, før hun har fået løst sagen.
kun argumenter tæller
Sonja er i dag 57 år og er ikke kun tillidsrepræsen- tant på sin arbejdsplads. I forbindelse med kom- munesammenlægningen er hun også blevet valgt som fællestillidsrepræsentant for alle socialpæda- goger, der er ansat i Odsherred Kommune.
Hun har været meget aktiv, da MED-aftalerne i kommunen blev udformet, og hun er i dag næst- formand i MED-udvalget på sin arbejdsplads.
Sonja har også en plads i fællesudvalget i so- cial- og sundhedsudvalget i Odsherred Kommune.
Det er LO’s plads, som hun beklæder, og udvalgets opgave er at se på den overordnede planlægning af det sociale område.
Når hun kigger bagud, er arbejdet som tillids- repræsentant det samme i dag, som da hun havde sin første lønforhandling.
– Det handler om løn og arbejdsforhold. Man skal argumentere for sine synspunkter, ellers får vi ikke noget igennem. Og ofte skal der gode for- muleringer til for at få forbedret eksempelvis en normering.
n
I de 11 kommuner i Region Nordjylland var der knap 31 procent færre tilsyns
besøg på opholdsstederne i 2007 end året før. Én kommune har slet ikke udført tilsynsopgaven
Af Søren Nielsen og Kenneth Sørensen, redaktionen@sl.dk
d
er sker langt færre tilsyn hos de private opholdssteder, efter at kommunerne har overtaget tilsynsopgaven per 1. januar 2007. Tilsynsrapporter hos de 10 nordjyske kom- muner i Region Nordjylland viser, at amterne i løbet af 2006 sammenlagt foretog mindst 188 til- synsbesøg. Men efter at kommunerne har over- taget opgaven, er det samlede antal tilsynsbesøg på opholdsstederne faldet til 130. Det svarer til etfald på 30,9 procent i perioden fra 1. januar til 1.
december 2007.
Værst står det til i Brønderslev Kommune, hvor der slet ikke er ført tilsyn i det forgangne år. Det betyder, at i alt syv opholdssteder ikke har haft besøg af den tilsynsmyndighed, der har til opgave at sikre en tilstrækkelig kvalitet på de pågældende opholdssteder.
– Jeg har det da utrolig dårligt med, at vi ikke har ført tilsyn i 2007. Det er bestemt ikke noget, vi er stolte af, konstaterer Henning Risager, der er børne- og Kulturdirektør i Brønderslev Kommu- ne. Ifølge ham skyldes den manglende udførelse af tilsyn i 2007 en række interne problemer i den kommunale børne- og ungeafdeling. Kommunen har haft problemer med at få oprettet en særlig til- synsafdeling, der skulle tage sig af godkendelses- og tilsynssager med opholdssteder.
– Vi har været ramt meget hårdt af sygdom blandt centrale medarbejdere, og det har været svært at få vikarer ind, siger Henning Risager, der
Svigt i nordjyske tilsynsbesøg
Antallet af tilsyn fordelt på kommuner pr. 1. december 2007
Kommune Opholdssteder Tilsyn 2006 Tilsyn 2007
Morsø Kommune 5 4 4
Thisted Kommune 7 11 6
Jammerbugt Kommune 5 19 14
Hjørring Kommune 4 12 8
Frederikshavn Kommune 3 11 6
Brønderslev Kommune 7 12 0
Vesthimmerlands Kommune 8 36 14
Rebild Kommune 7 22 24
Mariagerfjord Kommune 15 45 45
Aalborg Kommune 5 16 9
Tilsyn i alt 188 130
NordjyllaNd
Faktaboks:
artiklerne er skrevet på baggrund af aktindsigt i samtlige tilsynsrapporter for private opholdssteder for børn og unge for 2006 (nordjyllands amt) og for 2007 i de 11 kommuner i region nordjylland. læsø kommune har ingen opholdssteder. Det er kom
munerne, der har udleveret tilsynsrapporterne, som tidligere blev udført af am
terne. i visse tilfælde er det ikke lykkedes kommunerne at finde det fulde antal tilsynsrapporter for 2006.
tilsynet i 2006 kan derfor være flere end de opgjorte.
jammerbugt kommune har således kun kunnet udlevere fem tilsynsrap
porter for 2006 (ud af 17 op
holdssteder). Derfor er det kun tilsyn med disse fem opholdssteder, som bliver sammenlignet i opgørelsen.
morsø kommune har to opholdssteder hjemmehø
rende på samme adresse.
artiklerne om det kommu
nale tilsyn med opholds
stederne i kommunerne i region nordjylland er også bragt i nordjydske stifts
tidende.
>
samtidig understreger, at kommunen har været i kontakt med flere af opholdsstederne. Men noget egentligt tilsynsbesøg er der ikke sket.
tilsyn udgør kvalitetskontrol
Tilsynsrapporterne kommer fra en aktindsigt for- delt på de 65 opholdssteder i regionens 10 kom- muner. Den 11. kommune Læsø har ingen op- holdssteder.
Ud fra serviceloven anbefaler Kommuner- nes Landsforening (KL), at der udføres mindst to årlige tilsyn med opholdsstederne. Men det er ikke noget krav, og det er op til den enkelte kom- munalbestyrelse at fastsætte, hvor ofte, der skal føres tilsyn. I for eksempel Thisted Kommuner er der således kun udført ét årligt tilsynsbesøg per opholdssted. Tilsynet med opholdsstederne skal være med til at sikre, at de anbragte unge har det godt og får den rette hjælp. I KL’s vejledning står der, at tilsynsmyndigheden blandt andet skal tilse,
“at personalet omgås de anbragte unge på en vær- dig og respektfuld måde”, og at “de pædagogiske kompetencer er tilfredsstillende i forhold til mål- gruppen”.
en svær opgave
Tidligere lå tilsynet med opholdsstederne hos am- terne, og det fremgår ved telefonsamtaler med kommunerne, at omstillingsprocessen med de
nye opgaver især har været vanskelig for de kom- muner, der ikke har fået overført kvalificerede medarbejdere fra amtet. Blandt andet oplyser kontorchef Hanne Korsgaard, at Thisted Kom- mune har følt sig nødsaget til at købe konsulent- bistand af tilsynsafdelingen hos Vesthimmerlands Kommune, hvor tidligere ansatte i amtet nu ar- bejder.
Henning Risager oplyser, at selv om det i Brøn- derslev Kommune har knebet med at skaffe med- arbejdere til området, har det fra starten været prioriteret. Fra 1. december 2007 har kommunen fået ansat de nødvendige medarbejdere til at klare opgaven, og kommunen forventer at kunne leve op til minimumsanbefalingerne på mindst to år- lige tilsyn per opholdssted i år 2008. Tove Larsen (A), formand for social- og sundhedsudvalget i KL, er klar over, at kommunerne har haft start- vanskeligheder med de nye tilsynsopgaver. Men tilsynsudfordringerne skal løses hurtigst muligt.
Det markante fald på færre tilsyn i Nordjylland be- kymrer hende:
– Det lyder ikke særligt betryggende, at tilsy- nene er blevet så overfladiske. Forhåbentlig vil kommunerne efter dette overgangsår blive bedre og mere grundige til tilsynene.
n Læs mere på www.sl.dk/bonus
Kvaliteten af tilsyn er forringet
NordjyllaNd
Kommunerne skal efter kommunal
reformen både godkende og føre tilsyn med de private opholdssteder. Der er risiko for et ukritisk tilsyn, mener ekspert i forvaltningsret
Af Søren Nielsen og Kenneth Sørensen, redaktionen@sl.dk
Tegning: Allan Stockholm
e
n oplagt faldgrube er opstået, siden kom- munerne per 1. januar 2007 har overta- get opgaven med at føre tilsyn på private, socialpædagogiske opholdssteder.Det mener Bettina Lemann, der er lektor i social- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet.
Hun har i flere forskningsprojekter set på, hvordan man sikrer en høj kvalitet på det sociale område ud fra et forvaltningsmæssigt perspektiv.
– Problemet ligger i, at man nu skal føre tilsyn med sig selv. Man kan derfor frygte, at tilsynet ikke bliver kritisk nok. I sidste ende kan det føre til, at de unge rammes og ikke hjælpes på den rigtige måde, konstaterer Bettina Lemann.
Ud fra andre sammenhænge med offentlig udlicitering og generel kvalitetssikkerhed for bor- gerne inden for det sociale område, er hun ikke i tvivl om, at proceduren giver anledning til efter- tanke.
– Det er sjældent i orden, at man fører til- syn med sig selv. Og hvis man gør det, så stiller det ekstra store krav til tilsynsmyndigheden. Det kræver i hvert fald gode vejledninger og et perso- nale, der kan sikre en ensartethed nu, hvor opga- ven er spredt i 98 kommuner, konstaterer Bettina Lemann.
dårligere tilsyn
Aktindsigten i tilsynsrapporterne viser, at der er en betydelig variation i både metode og indhold, hvis man sammenligner med de tilsynsrapporter, der ligger fra det tidligere Nordjyllands Amt.
Det fremgår tydeligt, at godkendelses- og tilsynsafdelingen i det daværende amt havde helt faste standarder for, hvordan et tilsyn skulle foregå.
Eksempelvis blev der under stort set hver ene- ste tilsynsbesøg gennemgået en række faste punk- ter som “referat af sidste møde”, “personalestatus”,
“aktiviteter” og “de unge”.
Rapporterne fylder typisk tre tætskrevne sider, der er underskrevet af en tilsynsførende konsulent fra amtet.
Ganske anderledes ser kommunernes tilsyns- rapporter ud. Her kan tilsynsrapporten i visse tilfælde bestå af en intern mailudveksling mellem den tilsynsførende konsulent, chefen for det på- gældende ressortområde og lederen af det enkelte opholdssted.
Det er eksempelvis sket i en “tilsynsmail” fra Thisted Kommune, hvor der blandt andet står:
“Tilsynet består af tre timers hyggelig samtale i samtalekøkkenet med leder og stedfortræder”, som indledende præsentation i den knap én side korte mailrapport.
Et andet eksempel findes i Vesthimmerlands Kommune.
I kommunen ligger en af landets største private institutioner, Solhaven, der består af flere afde- linger med plads til 25 anbragte børn og unge. En institution, der har været under skærpet tilsyn.
Her er forskellen i tekstomfanget af de enkelte tilsynsrapporter markant.
Nordjyllands Amt har dokumenteret sine til- synsbesøg i flere sider lange tilsynsrapporter, hvor opholdsstedet er grundigt gennemgået – især med fokus på aktuelle problemstillinger som for ek- sempel magtanvendelser, særlige unge og perso- nalekompetencer.
Men efter at kommunen har overtaget tilsy- net, fylder tilsynsgennemgangen mindre end én A4 side, og rapporten fra starten af juli 2007 inde- holder blot fem punkter med disse meget kortfat- tede bemærkninger fra konsulenten:
Formål: Tilsyn
Metode: Observere og stille spørgsmål
Mødets indhold: Sommerferie/vagt, status fra enkelte afdelinger, koncentreret arbejde vedr. be- stemt, selvmordstruet elev, orientering om intern uddannelse
Konsulentens bemærkninger: Kort møde, afta- ler nyt efter sommerferien
Aftaler: ingen nye aftaler.
Mere står der ikke beskrevet i tilsynsrapporten.
De 41 ord er alt.
Aktindsigten viser desuden, at amtet i 2006 havde 10 tilsynsbesøg på Solhaven, mens kommu- nen i 2007 førte seks tilsynsbesøg.
Hertil siger direktør for Socialforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune, Peter Barrett:
– Vi er opmærksomme på, at kvaliteten og de- taljeringsgraden ikke har været tilfredsstillende i 2007. Jeg har kort før jul iværksat en proces, hvor vi i samarbejde med et konsulentfirma for det nye år vil fastlægge nye, præcise standarder for vores tilsynsbesøg.
Gennemgangen af alle tilsynsrapporterne ef- terlader det indtryk, at de kommunale rapporter er mindre detaljerede og mindre grundige end de amtslige tilsynsrapporter.
bekymring for børnene
Karin Kildedal er lektor ved Aalborg Universitet, uddannet socialrådgiver og har forsket i pædago- gik og procedurer for anbragte børn og unge på opholdssteder.
Med eksempler som tilsynsmails og én side
lange tilsynsreferater i baghovedet frygter hun, at >
tilsynet er på vej til at blive alt for overfladisk. Og det kan i sidste ende ramme de anbragte unge.
– Der er god grund til bekymring over, om kommunerne er kritiske nok. Man tog jo i sin tid tilsynet fra kommunerne, fordi de ikke kunne kla- re opgaven, og det bekymrer mig, at man nu har givet dem den igen. Kommunerne er blevet større siden da, men de skal nu i gang med at udvikle de tilsynskompetencer, som tidligere lå i amterne, og hvis ikke de kan det, bliver det et stort problem for tilsynets kvalitet og dermed for børnene, fast- slår Karin Kildedal.
I 1998 blev kommunernes tilsynsopgaver over- draget til amterne.
Karin Kildedal mener, at én til to anmeldte til- synsbesøg om året er alt for lidt:
– Opholdsstederne skal tjekkes jævnligt, hvis man vil sikre en ordentlig kvalitet. Hvis det er rig- tigt, at tilsynet for øjeblikket ikke er tilstrækkeligt, så kan der helt sikkert være opholdssteder, som ikke gør det godt nok, siger hun.
Formand for Socialpædagogerne, Kirsten Nis- sen, har også de anbragte børn og unge i tanker- ne, når hun tænker på den måde, tilsynene i dag foregår på:
– Mit indtryk er, at tilsynsbesøgene ofte kun handler om opholdsstedernes økonomi. Men det vigtige må være at tale med børn og pædagoger på stedet. Det er et privat område, og der vil være steder, der ikke er gode nok. Det er kommunernes pligt at gribe ind, og det tror jeg ikke, de er i stand til det endnu.
brug for central myndighed
Hos Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS) har man længe ønsket sig en central myndighed, der skulle vare- tage tilsynsopgaven.
På mange punkter er organisationen helt enig i kritikken af tilsynsprocedurerne, fortæller direk- tør Geert Jørgensen:
– Vi er meget modstandere af, at tilsynet er overgået til kommunerne. Det betyder, at man nu reelt kan have 98 forskellige måder at føre tilsyn på, og at ekspertisen på området er spredt. Det mærker vi tydeligt hos medlemmerne.
Ifølge Geert Jørgensen er hele tilsynssystemet noget “værre rod”. Han mener, at retsfølelsen er krænket – både for hans egne medlemmer, men også for de anbragte unge.
– Hvis det her område skal fungere, så er staten nødt til at gå ind og oprette en central godken- delses- og tilsynsmyndighed. Det er bedst for alle parter. Vi er jo i en situation, hvor kommunerne kan have en interesse i ikke at godkende egnede opholdssteder, fordi de hellere vil oprette kom- munale opholdssteder.
n
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Tegning: Allan Stockholm
V
elfærdsminister Karen Jes- persen (V) er ikke tilfreds med, at antallet af til- synsbesøg på opholdsstederne i kommunerne i Region Nord- jylland er faldet i 2007.– Det er stærkt bekymrende, hvis en kommune ikke lever op til sit ansvar. Og jeg kan kun op- fordre til, at man hurtigst muligt får gennemført de nødvendige tilsyn, så vi har sikkerhed for, at kvaliteten på opholdsstederne er i orden. Tilsynsbesøg er helt nødvendige for at kunne vurde- re stederne, og det er altså kom- munernes ansvar.
– Ministeren sagde på det åbne samråd den 23. januar, at der er behov for forbedring af tilsynene. Hvilke planer har mi- nisteren?
– Ankestyrelsen gennem- fører for Velfærdsministeriet her i foråret en undersøgelse af kommunernes tilsyn, som også omfatter tilsynet med anbrin- gelsessteder for børn og unge.
Her undersøger vi kommuner-
nes tilsynspraksis – og altså også hvor mange tilsynsbesøg kom- munerne gennemfører på de forskellige anbringelsessteder.
Undersøgelsen vil også give os en pejling på, om der har været særlige problemer i 2007, da kommunerne overtog tilsynet i forbindelse med strukturrefor- men.
– Sideløbende med Anke- styrelsens undersøgelse skal vi også se nærmere på de tilsyns- koncepter, som kommunerne arbejder ud fra. I den forbindel- se vil alle kommuner blive bedt om at indsende deres tilsyns- koncepter. Begge undersøgelser forventes færdige i sensomme- ren 2008.
- Jeg har også aftalt med blandt andre Kommunernes Landsforening og Landsforenin- gen af Opholdssteder, at der skal udarbejdes et inspirations- og vejledningsmateriale til kom- munerne omkring tilsyn. Det er vigtigt, at kommunerne er klædt på til at varetage tilsyns- opgaven, og her gælder det om også hele tiden at efteruddanne medarbejdere, så de kan klare opgaven.
n
Minister vil undersøge
kommunerne
OK08
– følg med på www.sl.dk/ok08
Nej, det er ikke social
pædagogdating, men hjælpen til tjekke års
opgørelsen for 2007, der er rykket på nettet
Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
F
or lidt eller for meget? Det er spørgsmålet i mange af livets forhold, ikke mindst når det kommer til skatten – af den slags man betaler, altså.I disse uger begynder Skat at udsende årsopgørelsen for 2007 til postkasserne rundt omkring.
Og langt de fleste vil i år netop kun modtage en årsopgørelse og ikke en selvangivelse. Skat reg- ner med at have alle oplysninger for de fleste, så kun personer, der førhen har haft tilføjelser til årsopgørelsen, vil få et supple- rende oplysningskort.
Alle dine skattedokumenter ligger i din egen skattemappe på www.tastselv.skat.dk. Her ligger årsopgørelser, forskudsopgø- relser, ejendomsoplysninger og personlige skatteoplysninger, og her kan du også rette eventuelle forkerte oplysninger.
Der kan være mange gode grunde til at tjekke årsopgørel- sen igennem.
For nogle er det sikkert ligetil, men for andre af Socialpæda- gogernes medlemmer gælder ret indviklede regler, og her kan det være nødvendigt med en hjælpende hånd, når der nu skal tjekkes, om der er betalt for lidt eller for meget.
Derfor har revisor Linnea Weinreich, Trekroner Revision, som de foregående år lavet en punkt for punkt-gennemgang af årsopgørelsen. Med den kan man løbe ned gennem opgørel- sens enkelte punkter og tjekke om de indberetninger, arbejds- giveren har foretaget, nu også stemmer. Og for en række med- lemsgrupper er der en række komplicerede regler, som måske kan kræve et ekstra tjek.
I modsætning til tidligere år optrykker vi ikke hele vejlednin- gen i Socialpædagogen.
I stedet kan du finde den på www.sl.dk/skat, hvorfra den kan downloades.
n
Find skatten
på nettet Danmark magnet for prostituerede
Danmark vil snart have Nordens mest lempelige regler for pro- stitution: Sverige har for flere år siden forbudt købesex, Norge vedtager et forbud om få måneder, og Finland har et delvist for- bud. Dorit Otzen, forstander for værestedet for prostituerede, Reden, siger, at de nye EU-lande sender kvinder ind i Danmark til prostitution, ligesom globaliseringen har gjort det billigere at transportere kvinder fra Østen og Afrika. Reden havde sidste år 247 flere besøgende end før, og andelen af udenlandske kvin- der steg med 20 procent og udgør nu 38 procent af værestedets besøgende.
lmp
Jobansøger afvist på grund af alder
HK rejser sag mod Holbæk Kommune, fordi en ansøger til et le- digt job i kommunen fik afslag med begrundelsen alder.
Med henvisning til at der skulle ske et generationsskifte, fik Lillian Ben Salah på 55 år afslag på ansøgning til job i Holbæk kommune, skriver HK Bladet.
– Som leder er jeg forpligtet til at imødekomme det kom- mende generationsskifte i en gruppe, som består af ældre med- arbejdere.
HK rejser nu sag mod Holbæk kommune for brud på lov om ligebehandling.
lmp
Offentlige ledere vil væk
42 procent af ledere i den offentlige sektor overvejer at søge væk. For meget bureaukrati, lyder begrundelsen. Det er fag som for eksempel pædagog, fysioterapeut, sygeplejerske og folke- skolelærer. Det viser en FTF-undersøgelsen Lederpejling.
Lederne vil især væk, fordi de er trætte af de øgede krav til dokumentation og administration. Hele 16 procent af dem, der overvejer at søge væk fra den offentlige sektor, begrunder det således med, at de bruger for meget tid på administration og dokumentation.
lmp
TR for den lille flok
Morten demonstrerer over for Jørgen Peter, hvordan man kysser sin kæreste. Kirsten Kjærgaard kommenterer fra bænken.
>
Kirsten Kjærgaard er tæt på de kol
leger, hun er tillidsrepræsen tant for på et bosted i Nordsjælland. Og selv om det ikke er så mange, synes hun, det er en spændende udfordring
Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk Foto: Hanne Hvattum
k
irsten Kjærgaards vilkår som tillidsrepræ- sentant (TR) er helt anderledes end dem, René Zimmer kunne fortælle om i sidste nummer af Socialpædagogen. Hun er nemlig TR for en mindre medarbejderstab. Der er 12 med- lemmer af Socialpædagogerne på Rønnegård, der er et botilbud for 17 voksne udviklingshæmmede lidt uden for Gørløse mellem Hillerød og Frede- rikssund.Kirsten Kjærgaard er 51 år, har været uddannet pædagog i 25 år og har arbejdet på Rønnegård i to år, hvoraf hun har været TR i halvandet år. Hun har dog også været TR på tidligere arbejdspladser.
– Jeg er virkelig glad for at være TR. Det er for eksempel virkelig spændende at følge med i de
igangværende overenskomstforhandlinger. Jeg har også været glad for at deltage i Socialpæda- gogernes TR-uddannelse, hvor jeg blandt andet gennemførte et projekt om arbejdstidstilrettelæg- gelse. Det kan jeg bare udenad nu – ja så jeg som- metider tager rundt og underviser i det.
– I det hele taget synes jeg, at Socialpædago- gernes TR-uddannelse er kanon. Den kan man virkelig få udbytte af, hvis det er det, man vil. Me- ner Kirsten Kjærgaard.
interessen driver værket
Kirsten Kjærgaard får et årligt tillæg på 6.200 kro- ner for sit hverv.
– Men det er nu ikke det, der driver værket. Det er interessen for hvervet, der gør det. Man bruger også megen tid på det. Jeg får mange mails der- hjemme, som jeg må forholde mig til.
Jeg bruger også tid på at lave information til medarbejderne om, hvad der aktuelt sker med for eksempel overenskomster, arbejdsmiljø og lig- nende.
På Rønnegård har man også forarbejdning af brænde.
Her får Kirsten en tur i trillebøren af Morten nede ved brændeskuret.
tillidSrepræSeNtaNter
I den forbindelse er hun meget glad for ar- bejdspladsbladet Socialpædagogerne HERUDE, som hun bruger meget, når hun skal orientere kollegerne om løn, arbejdstid og frihed. Det vid- ner udklippene i hendes TR-mappe om.
– Jeg har også været på forhandlerkursus i Vejle, som har været meget spændende og lærerigt. Det betyder, at jeg føler mig godt rustet, når jeg skal i gang med de lokale lønforhandlinger på arbejds- pladsen.
– Det jeg arbejder med lige nu er de lokale løn- forhandlinger, og efter hvilke kriterier, der skal udløses løntillæg. Det forsker jeg selv i. Men jeg har også opbygget netværk med andre TR, hvor vi udveksler erfaringer og kommer med input til hinanden.
– Vi er også gået over til et nyt lønudbetalings- system – Silkeborgløn, hvor lønsedlen er udformet på en anden måde, end vi er vant til. Nu skal vi for eksempel selv holde styr på erstatningsfrihed for helligdage. Så her skal jeg være med til at sikre, at kollegerne får den rigtige løn, siger Kirsten Kjær- gaard.
Hun bruger også en del tid på vagttavlen, hvor medarbejdernes arbejdstid plottes ind på en slags legotavle. Her skal Kirsten sørge for, at folk får de varsler, de skal have. Det går der megen tid med.
Hun deltager også i lønforhandlinger, når der for eksempel kommer en ny medarbejder.
mange slags samarbejder
– Her er jeg med til at finde ud af, hvad vedkom- mende har med af anciennitet fra sit tidligere ar- bejde. Jeg deltager også i ansættelsessamtaler.
Jeg har i det hele taget et godt samarbejde og god
sparring med vores forstander, understreger Kir- sten Kjærgaard.
Det bekræfter forstander Anne Engelbrecht Thomsen, der også lægger også stor vægt på sam- arbejdet med Kirsten:
– Jeg ser TR som en del af ledelsesrollen. Der er ændret meget på TR’s rolle gennem årene, hvor den nu virkelig betyder noget. Derfor vægter jeg også samarbejdet med TR meget højt, siger Anne Engelbrecht Thomsen.
Kirsten er næstformand i arbejdspladsens MED-udvalg, hvor hun har et godt samarbejde med FOA-tillidsrepræsentanten, der repræsente- rer den største personalegruppe på Rønnegård.
Det er også en socialpædagog, der besætter po- sten som sikkerhedsrepræsentant.
– Vi har aldrig haft konflikter i samarbejdet med FOA-medlemmerne og arbejder hele tiden på at afklare vores roller og mulighederne i MED- systemet.
Kirsten Kjærgaard mener, at det er svært at sætte tal på, hvor megen tid, hun bruger på TR- funktionen
– Jeg arbejder i de almindelige vagtplaner her på Rønnegård, og der er ikke afsat specielle timer til TR-funktionen. Der er stille perioder ind imel- lem i arbejdstiden, og her har jeg så mulighed for at passe TR-funktionen. Og så skal man selvfølge- lig også tage i betragtning, at det er en mindre ar- bejdsplads med et overskueligt antal medlemmer.
– Desuden er det jo sådan, at når jeg deltager i
Kirsten Kjærgaard har et glimrende samarbejde med for
stander Anne Engelbrecht Thomsen.
>
Kirstens karriere
uddannet på holte Pæda
gogseminarium.
men selv om kirsten er uddannet på et børnehave
seminarium har hun med få undtagelser haft hele sin professionelle karriere på døgninstitutioner.
har arbejdet med unge kriminelle
har arbejdet på børnehjem arbejdet med autister og nu med udviklingshæm
mede
hun elsker de frie forhold med masser af plads ude på landet og arbejdet med de krævende beboere, som imidlertid også giver meget igen.
Rønnegård
rønnegård ligger i landlige omgivelser med tilhørende marker og skov, som man dyrker.
Der er 17 voksne beboere, der ud over at være udvik
lingshæmmede også har en overbygning af psykiske lidelser.
Der er cirka 35 faste med
arbejder og otte tilkalde
vikarer.
rønnegård har eget værksted, hvor nogle af beboerne arbejder, mens nogle også har arbejde på værksteder ude i byen.
man har også tre heste, som beboerne er med til at passe.
ansættelsessamtaler, MED-udvalgsmøder og loka- le lønforhandlinger, så tilrettelægger vi tjenesten efter det. Men selvfølgelig på en sådan måde, at disse aktiviteter tæller med i arbejdstiden.
den aktuelle situation
Da vi besøgte Kirsten Kjærgaard, var man endnu midt i overenskomstforhandlingerne, hvor der dog var indgået nogle delforlig. Og her kunne Kir- sten Kjærgaard hilse med tilfredshed, at det nu er aftalt, at alle TR skal have funktionstillæg for deres hverv.
– Jeg selv bruger da megen tid – og også min fritid – på at varetage hvervet. Så jeg er godt til- freds med, at det nu er kommet med i delforliget.
Vi er i det hele taget meget optaget af overens- komstforhandlingerne her på arbejdspladsen. For nu vil medarbejderne altså have en ordentlig løn- stigning denne gang.
– Holdningen er, at skal der en konflikt til, så tager vi den. For nu kan vi simpelthen ikke vente længere, siger Kirsten Kjærgaard
– Hvad angår den aktuelle medlemskampagne, så er situationen den, at de medarbejdere her på arbejdspladsen, der kan være det, er medlem af forbundet.
– Jeg har således lige indmeldt et medlem, der blev overført fra FOA, efter at have gennemført en pædagoguddannelse. Ellers har vi haft besøg fra kredskontoret i Hillerød, som vi har et godt og problemfrit samarbejde med. Vi bruger kredsen, når der er noget, vi er i tvivl om, og har altid fået den hjælp, vi har brug for.
– Desuden bliver jeg jævnlig indbudt til TR- møder i kredsen, hvor vi også har dannet netværk.
Det er virkelig godt som TR at indgå i sådanne netværk. Man kan maile sammen eller ringe til hinanden, når man står over for et problem,
– Hvad ved du om dette emne? Har du prøvet denne situation før?
– Her bruger jeg ikke kun netværk i kredsen, men også netværk fra TR-udannelsen, påpeger Kirsten Kjærgaard.
n
noter
Det har du ret til
Servicestyrelsen har udgivet fire pjecer til anbragte børn og de- res forældre om de rettigheder, de har i forbindelse med bar- nets anbringelse. Pjecerne bærer den fælles overskrift “Det har du ret til” og henvender sig til henholdsvis anbragte børn fra 0-12 år, til børn og unge fra 13-17 år, unge fra 18-23 år, der har eller kan få efterværn, og til forældre, hvis børn skal anbringes eller er anbragt.
Pjecerne er sendt ud til blandt andre sagsbehandlere, døgn- institutioner, opholdssteder og familieplejer. Meningen er, at en voksen – i hvert fald i forhold til de yngste børn – skal læse pjecen sammen med barnet.
Interesserede kan få pjecen gratis hos www.servicestyrelsen.
dk. Tlf. 7242 3700.
lmp
Hvorfor siger du op?
Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) vil gennem et år interviewe hjemmeplejere, der fratræder deres stillinger
Undersøgelsen foregår blandt medarbejdere i Roskilde, Kø- benhavn og Gladsaxe kommuner.
Interviewene vil blandt andet handle om jobbets vilkår, hvad der kunne have fastholdt dem, og hvad de eventuelt søger på en anden arbejdsplads. Projektet har fået titlen ”En ud af fem”, fordi målet er, at arbejdspladserne skal kunne fastholde én medarbejder ud af hver fem, der agter at skifte job.
lmp
Møde om magtanvendelse
Servicestyrelsen og Socialt Udviklingscenter SUS inviterer sags- behandlere og ledere på botilbud til dialogmøde om magtan- vendelse. Baggrunden er kommunalreformen, som har givet kommunerne det fulde myndighedsansvar på handicap- og so- cialpsykiatriske områder.
Dialogmøderne holdes fem forskellige steder i landet, og in- teresserede kan få mere at vide hos SUS på tlf. 33 18 91 66 eller hos Servicestyrelsen på tlf. 72 42 37 00. Tilmelding kan ske via www.servicestyrelsen.dk.
lmp
Stor ulighed mellem kommuner
Den storstilede udligningsreform, der blev vedtaget i 2006 og som en gang for alle skulle gøre op med de store økonomiske forskelle mellem de rigeste og de fattigste kommuner i Dan- mark, har vist sig at være en fuser. Det viser nye beregninger, som Ugebrevet A4 har foretaget.
Før reformen havde den rigeste kommune i Danmark årligt 13.600 kroner mere end den fattigste kommune at købe service for – per indbygger. I dag er forskellen mellem den rigeste og fattigste kommune på 13.300 kroner. Spændet mellem top og bund er altså indsnævret med blot 300 kroner per indbygger.
lmp Morten Andersen er glødende Brøndyfan. Her hjælper
Kirsten Kjærgaard med at tjekke, om klubtrøjen stadig passer.
LO samler igen i 2008 penge ind til at støtte en række faglige bistands
projekter i den fattige del af verden
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
S
ocialpædagogerne er med, når LO også i år samler penge ind for at støtte forskellige projekter: Et mobilt fagforeningskontor i Mozambique, børnearbejdere ud af minerne i Tanzania, pæ- dagogiske kurser og legeplad- ser på børnehjem i Rumænien, organisering af landarbejdere i Zambia, oprettelsen af en kon-fliktfond for bananarbejdere i Mellemamerika, frikøb af fisker- drenge i Ghana og mad og me- dicin til politiske fanger i Bur- ma. Det er projekterne i ’GØR NOGET – International Aktion 08’
GØR NOGET er LO-fagbe- vægelsens indsamlingskampag- ne til fordel for dårligt stillede lønmodtagere i den fattige del af verden. Kampagnen består af syv konkrete projekter. Og indsamlingen foregår lokalt.
For eksempel gennem lokale sponsorer og ved 1. maj-arran- gementer.
Forbundskasserer Kaj Skov Frederiksen siger:
– Socialpædagogerne støtter generelt internationalt solidari- tetsarbejde, og også ved denne
indsamling tager vi vores tørn.
Det er vigtigt, at vi i fagbevægel- sen viser international solida- ritet. Især os fra den rige del af verden.
– Selv om vi har mange opga- ver at løse nationalt, skal vi også kunne se ud over vores egen lille andegård.
LO’s projekter er meget kon- krete, og støtten går til helt be- stemte formål. LO i Nordjylland har for eksempel valgt at kon- centrere kræfterne om at støtte børnehjem i Rumænien. Social- pædagogernes kredsformand i Nordjylland, Peter Kristensen, er med i projektet og forklarer om børnehjemsstøtten:
– I dag har børnene på de rumænske børnehjem det langt bedre end den omsorgssvigt,
mange af dem blev udsat for i 1990’erne. Men der er stadig langt igen, før børnehjemme- ne kommer blot i nærheden af dansk standard. Især på det pæ- dagogiske område.
Fagforeningen Hermes 7 i den rumænske by Tirgu Mures vil i samarbejde med HK Nord- jylland og AIF (Arbejderbevæ- gelsens Internationale Forum) Nordjylland lave legepladser og dagsaktiviteter for børnene på ni lokale børnehjem.
– Desuden bliver der etable- ret to-årige uddannelsesforløb for medarbejderne. I dag er stort set alle medarbejdere uden ud- dannelse, siger Peter Kristensen.
n Læs mere på www.sl.dk/bonus
Socialpædagogerne tager deres tørn
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
g
ode oplevelser i fritidsli- vet skaber en positiv spi- ral for udsatte børn. De børn, der oplever kedsomhed og savner nære venner, har som regel også problemer i skolen.Børn, som oplever, at der bliver taget hånd om deres problemer, for eksempel i skolen, kan også fortælle om et godt fritidsliv.
Det viser en undersøgelse fra SFI (Det nationale forsknings- center for velfærd). Resultaterne er offentliggjort i rapporten ”Fri- tidsliv i børnehøjde – beretnin- ger fra udsatte børn”.
SFI har interviewet 27 udsatte
børn om deres fritid. Børnene er enten i familiepleje, er på døgn- institution, på et opholdssted eller bor hjemme og har en støt- tekontaktperson.
De børn, som er mest tilfredse med deres fritidsliv, kan samti- dig fortælle om, at de er godt in- tegreret i deres skole og nærmil- jø, mens de børn som ikke har et aktivt fritidsliv mangler tilknyt- ning til andre børn og voksne i deres nærmiljø. Nogle af de hjemmeboende børn mangler opbakning fra deres forældre til at skabe sig et godt fritidsliv, mens børn i plejefamilier og på institution bedre kan få hjælp til dette.
Der findes dog også begræns- ninger for fritidslivet for nogle
af de anbragte børn. Nogle af børnene på døgninstitution har ikke selv valgt deres fritidsakti- viteter og ville hellere lave andre ting. Desuden kan anbringelse på en institution for nogle af børnene betyde, at de ikke bliver integreret i lokalmiljøet i deres fritidsliv, fordi det primært fore- går på institutionen.
Især tre forhold giver de inter- viewede børn en god fritid: god opbakning fra deres forældre/
plejeforældre/socialpædagoger, gode relationer til kammerater i nærmiljøet og gode relationer til klassekammerater og lærere.
De aktiviteter, som nogle børn i undersøgelsen beskriver som særligt succesrige og sjove, er aktiviteter, som styrker deres
selvtillid, fremmer deres fysiske velvære eller giver nye venska- ber med andre børn. Nogle børn nævner, at de lærer at styre de- res temperament, så de ikke så let kommer op at toppes og slås med andre børn og voksne, fordi de bruger deres energi på for eksempel at cykle eller løbe en lang tur. De positive oplevelser kan også opstå, når den skema- lagte hverdag bliver brudt for børn på døgninstitutioner, og der laves spontane aktiviteter, hvor både børn og voksne får en mulighed for at indgå i nye relationer.
n
Læs mere på www.sl.dk/bonus
Fritidsliv i børnehøjde
udSatte børN
Ledere og mellemledere delte pænt pladserne imellem sig, da det 8mands landsudvalg blev valgt på det stiftende landsmøde i Odense den 12. marts
Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk Foto: Nils Lund Pedersen
u
tallige færdselsuheld på den regnvåde jyske motorvej forsinkede mange af de tilmeldte til det stiftende møde i Socialpædagoger- nes landsdækkende sektion for ledere og mellem- ledere, der fandt sted i Odense Koncerthus den 12.marts.
Men lidt forsinket kom man i gang. Og små to timer senere kunne de 130 stemmeberettigede deltagere fuldføre den proces, som ifølge det hid- tidige landsudvalgs formand Allan Andersen star- tede for 12 år siden:
– I februar 1996 blev det første landsmøde i SL’s landsdækkende ledersektion afholdt. Dengang blev der også stemt om et forslag om, at medlems- gruppen i ledersektionen endvidere skulle om- fatte stedfortrædere, afdelingsledere og ledende hjemmevejledere. Det blev forkastet med overvæl- dende majoritet.
– Man ønskede at afgrænse ledersektionens medlemmer til “de øverste ledere”, som det blev udtrykt. I dag sætter vi det endelige punktum i den sag. Jeg tager det som et udtryk for, at tiden har været med til at modne beslutningen om en fælles ledersektion, sagde Allan Andersen.
mulighed for synliggørelse
For Ulla Blok Kristensen, der har repræsenteret mellemlederne i det forberedende arbejde til den nye ledersektion, var det også en epokegørende dag:
– Når vi i dag kan byde velkommen til en fælles ledersektion, er det for mig ensbetydende med, at mellemlederne får en enestående mulighed for synliggørelse af vores arbejde. Mellemlederne er dem, der er tættest på det pædagogiske arbejde
Ny ledersektion stiftet
Samarbejde
at fastholde en socialpædagogisk ledelse, fastslog Marie Sonne.
det nye landsudvalg
Det nye landsudvalg blev ved det afsluttende valg og det personale, der udfører det pædagogiske
arbejde.
– Ved at optage mellemlederne i ledersektionen slår Socialpædagogerne fast, at faget ledelse skal anerkendes og profileres, sagde Ulla Blok Kristen- sen.
Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne fandt også, at dagens stiftende landsmøde var det naturligste i en organisation, hvis basis er fag og faglighed:
– Vi skal nu cementere hovedbestyrelsens be- slutning ved valg af bestyrelse til organisationens ledersektion, der er funderet af både ledere og mellemledere.
– Socialpædagogerne har altid organiseret le- dergrupperne. Noget vi både har fået anerkendel- se for og noget, der er stillet spørgsmål ved, sagde Marie Sonne.
– Jeg tænker det imidlertid som en organisa- tions styrke. Ikke at ledergruppen er mere eller bedre medlemmer end de øvrige medlemmer, men fordi vores fag og faglighed behøver et samlet socialpædagogisk islæt og fællesskab på tværs af medlemsgrupper.
– Det skal sikre en socialpædagogisk helheds- udvikling og tænkning – såvel for dem, vi service- rer, som for den personalepolitiske udvikling, vi
arbejder i. Og med dette ikke mindst behovet for, >
Her ses det nye landsudvalg, der blev valgt på det stiftende møde i Odense: Bagest fra venstre: Poul Andersen, Helle Riis, Karen Gjesing, Holger Torp (supple
ant), Morten Hansen (suppleant), Uffe Torup Kristensen (HB). Forrest fra venstre: Allan Andersen, Susanne Stouge, Tommy Nees gaard, Lars Nielsen, Ulla Blok Kristensen, Marie Sonne (FU).
sammensat med ligelig repræsentation af ledere og mellemledere. Valgt blev:
Helle Riis, mellemleder, Autismecenter Stor- strøm
Susanne Stouge, mellemleder, Døvblindecen- tret Nordjylland
Ulla Blok Kristensen, mellemleder, Hedebo- centret, Midt- og Vestjylland
Allan Andersen, leder, Østervang Børn og Ung- domspension, Midt- og Vestjylland
Lars Nielsen, leder, Hulegården, Storkøben- havn
Karen Gjesing, mellemleder, Støttecenter Cirk- len, Storkøbenhavn
Poul Andersen, leder, Skovly, Nordsjælland Tommy Neesgaard, leder, Botilbuddet Toften, Lillebælt
Suppleanter:
Morten Hansen, mellemleder, Psykiatri og Handicap, Bornholm
Holger Torp, leder, Sydbo Eskebjergvej, Lille- bælt
Repræsentanter fra forbundet:
Forbundsnæstformand Marie Sonne (FU) Næstformand Uffe Torup Kristensen, Storkø- benhavn (HB)
Det nye landsudvalg har endnu ikke konstitu- eret sig
n
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
k
vinder i den offentlige sektor vil ikke bytte pen- sionistlivet i Danmark ud med et liv under palmernes skygge i Sydeuropa. Kun et fåtal af PKA’s medlemmer har valgt at tilbringe den tredje alder i ud- landet.Historien om den danske pensionist, der siger farvel til det kolde nord og goddag til sydens sol fylder godt i dansker- nes bevidsthed. De fleste husker C.V. Jørgensens landeplage om danskeren, der tager pensionen med til luksus-eksilet på Costa del Sol. Endnu flere har på en gråvejrs dag i Danmark sikkert ønsket sig under varmere him- melstrøg med kølig hvidvin og ditto pool inden for rækkevidde.
Men de gør det bare ikke – slet ikke, hvis de er offentligt an- satte og kvinder.
Nye tal fra PKA viser, at me- get få af PKA’s 220.000 medlem- mer, hvoraf 90 procent er kvin- der, har valgt at tilbringe den tredje alder i udlandet. Således modtog cirka 30.000 medlem- mer pension fra PKA i januar i år, men kun godt en procent af dem – 350 personer – var bosid- dende i udlandet. Og for største- delen af pensionisterne har det næppe været ønsket om et var- mere klima, der har drevet dem ud over landets grænser – fler- tallet har nemlig slået sig ned i vores nabolande Tyskland, Nor- ge og Sverige, med sidstnævnte som suveræn topscorer.
Familien er vigtigst
PKA har samtidigt spurgt 500 medlemmer i alderen 25-50+,
om de overvejer at flytte til ud- landet, når de går på pension.
Svarene er helt i overensstem- melse med, hvad folk rent fak- tisk vælger at gøre, når pensio- nisttilværelsen gør sit indtog:
Kun fem procent svarer ja til, at de overvejer at flytte til udlan- det som pensionist, 20 procent svarer måske og hele 75 procent svarer klokkeklart nej.
Begrundelserne for at blive i Danmark er klare: Mere end halvdelen ønsker således ikke at forlade familie og venner. Andre giver som begrundelse for at bli- ve, at det er mere trygt at blive gammel i Danmark.
Hos Ældresagen bekræfter ældrepolitisk konsulent Margre- the Kähler, at mange ældre dan- skere foretrækker at bo tæt på familie og venner frem for under sydens sol, når de bliver gamle.
– Netværket betyder mere
og mere, især fordi vi i vores travle hverdag ikke ser familien og vennerne så meget, som vi gerne vil. Det vil man kompen- sere for, når man bliver ældre.
Også det at være bedsteforældre har stor betydning, for mange vil gerne give deres børnebørn det, som de grundet et travlt ar- bejdsliv ikke har følt, de kunne give deres egne børn. De vil for alt i verden være der for deres børnebørn, og det kan de jo ikke så godt fra Spanien, siger Mar- grethe Kähler og tilføjer.
– Derudover, så frygter man- ge danskere at blive ensomme, når de bliver ældre, og derfor vil de gerne være så tæt på familien som muligt. Ensomhed i alder- dommen er virkeligt et skræm- mebillede.
.n
Kvinder gider ikke pensionistlivet sydpå
Der vil blive introduktion til metode til analyse af familie
systemet og grænserne i familier med svære omsorgssvigt og seksuelle overgreb. Samt være fokus på personligheds
strukturer i dysfunktionelle familier.
Underviser: Vivian Hansen og Pia Reumert tilmeldingsfrist: 15. april 2008
Tema om hvordan personlighedsstrukturer udvikles i dysfunktionelle familier
Mødecenter, Buchwaldsgade i Odense d. 27. maj kl. 9.30-15.30
yderligere oplysninger og tilmelding – se www.sl.dk/kalender
www.sl.dk – hjemmesiden for socialpædagoger
Kære Pia Pedersen
Hvem bestemmer – medlem- merne eller fagforeningen, spør- ger du. Det der kendetegner fagbevægelsen i Danmark, er, at den baserer sig på medlems- demokrati. Alle de beslutninger, der tages i fagforeningerne, er truffet på generalforsamlinger, på kongresser eller af de med- lemsvalgte politikere.
Det gælder således også be-
slutninger om indgåelse og op- sigelse af eksempelvis grænse- aftaler mellem organisationer.
På vores hjemmeside www.
sl.dk under punktet “om os” og vedtægter, kan du se, hvordan beslutninger og beslutnings- processer i Socialpædagogernes Landsforbund foregår.
Venlig hilsen Kirsten Nissen
debat
nyhedsbrev
Nyt om teori, forskning og metode, 29. februar 2008
Nyhedsbrevet for marts måned handler om udsatte børn og unge, kriminelle, fysisk og psykisk handicappede, virksomheders sociale engagement, boligsocialt arbejde, ulighed og begrebs- udvikling. Her følger et par eksempler:
Udsatte børn og unge
Ressourcecentre vinder frem i kommunerne
39 procent af landets kommuner har allerede et ressourcecenter, og 71 procent af dem, der allerede har et, har planer om at opret- te flere. Det viser ny undersøgelse, som TNC Gallup har foretaget for Socialpædagogerne
Pjecer om rettigheder ved anbringelser
Servicestyrelsen udgiver på foranledning af Velfærdsministeriet fire nye pjecer, der skal informere børn unge, der anbringes uden for hjemmet, og deres forældre om deres rettigheder i forbindel- se med anbringelsen.
Kriminelle
Evaluering af fodlænkeordning
Når en 15-17-årig afsoner med fodlænke, skal der ifølge loven iværksættes et samarbejde mellem Kriminalforsorgens afdelin- ger og de sociale myndigheder. Det er kun sket i hver anden sag, viser ny rapport fra Justitsministeriets Forskningsenhed.
Fysisk og psykisk handicappede
Støtte til kompetenceudviklingsprojekt
Der er indgået aftale om udmøntningen af satspuljen på det sociale område for 2008. Og partierne bag satspuljen er enige om at afsætte 27 millioner kroner af puljen til Socialpædagogernes
“Det kan nytte”-projekt.
Virksomheders sociale engagement
Manglen på arbejdskraft øger virksomheders sociale engagement
Mere end hver anden virksomhed vil overveje at ansætte perso- ner med nedsat arbejdsevne, hvis det kniber med arbejdskraften.
Nu er det færre end hver tredje, der ansætter personer i løntil- skudsjob. Det viser en ny analyse fra SFI.
Boligsocialt arbejde
Eksempelsamling om byfornyelse
Det handler om mere end mursten, når kursen skal vendes i pro- blemfyldte boligområder. Velfærdsministeriet har netop udgivet en eksempelsamling om helhedsorienteret byfornyelse, der også fokuserer på sociale, kulturelle og miljømæssige forhold.
Læs mere på www.sl.dk/tfm, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrevet. Det er gratis.
Som en naturlig opfølgning på turene til Sprogø, besøger vi den 28. august Livø, her blev de kriminelle udviklingshæm
mede mænd “deponeret” som kvinderne gjorde på Sprogø.
tilmeldingsfrist:
Med overnatning fra dagen før: Senest 18. april 2008.
Uden overnatning: Senest 1. juli 2008.
Historisk tur med Ældrenetværket til Livø torsdag den 28. august
2007 kl. 09.45-17.00 Rønbjerg Havn
yderligere oplysninger og tilmelding – se www.sl.dk/kalender
eller www.eldrenetverket.dk
tæller du dagene til ferien er forbi?
– ikke? med Netkassen kan du selv tjekke hvor mange feriedage, du har ret til, og hvilke perioder, du har holdt ferie.
klik ind på www.netkassen.dk og se et filmklip om, hvor let Netkassen er at bruge.
Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser
Af Thomas Ziehe og Herbert Stubenrauch
Vi lægger ud med en klassiker, der her genudgives. Da den oprinde- ligt kom på dansk i 1983 vakte den stor opsigt med si beskrivelse af en ungdom, der ikke er ‘efter bogen’
og med introduktionen af begre- bet ‘kulturel frisættelse’. Meget er ændret på de 25 år, men bogens grundpræmis holder. For eksempel er det vel lysende klart, at der som de to forfattere definerer det ikke findes et samlet ungdomsfælles- skab, der gør samlet oprør mod det etablerede – ganske enkelt fordi der heller ikke findes ét establishment.
I stedet er ungdommen omgivet af antiautoritære miljøer, krævende voksne og pædagoger, usikre for- hold og uvisse ordener i familien, skolen og, ja, samfundet. Som det noteres i det danske efterskrift, så er ungdommen fanget i velfærds- staten mellem uopfyldt indre-psykisk tryghedssøgen og udadrettet nysgerrighed – og mellem masser af indskrænkninger og uendelige muligheder. Værsgo og spis…
Udkommet på forlaget politisk revy. 276 sider, 228 kroner.
Potentialer i socialt arbejde
Af Leena Eskelinen, Søren Peter Olesen og Dorte Caswell
Goddag, her er praksis, værsgo at kigge indenfor. Sådan kunne en velkomst til denne bog lyde. De tre forfattere tager nemlig udgangspunkt
i socialarbejderens konkrete, daglige arbejde og kontakt med klienter og brugere. De kaster med bogens un- dertitel ‘et konstruktivt blik på faglig
praksis’. Helt grundlæggende hand- ler det om, hvordan socialt arbejde
bliver til, og hvad en socialarbej- der konkret gør, når hun udfører
sit job. Hvad er substansen i ‘den tavse viden’? Tanken er her, at so- cialt arbejde udformes gennem
forhandlinger, og at der her ligger nogle muligheder for både so-
cialarbejderen og brugeren. Og forfatterne vil synliggøre de pro- cesser, som ligger til grund for hverdagens socialpolitik. Bogen tager afsæt i erfaringer og empirisk materiale fra arbejdet med blandt andet indvandrere og kontanthjælpsmodtager, og forfatterne er alle forskere inden for socialt arbejde.
Udkommet på Hans Reitzels Forlag. 260 sider, 325 kroner.
Konfliktmægling og samarbejdssamtaler i anbringelsessager
Af Bibi Wegler, Hanne Warming, Ruben Elgaard og Michael Storm.
Det kan være svært at skabe en or- dentlig dialog mellem forældrene til et anbragt barn og plejefor- ældrene. Som et anbragt barn siger: “Min mor og min pleje- familie taler ikke godt med hin- anden – jeg går udenfor, når de skændes i telefonen”.
Bogen gennemgår forskellige metoder for, hvordan sam- talen mellem forældrene, plejeforældre eller kontakt- personer på en døgninsti- tution kan forløbe. Det er et sårbart område, som forfatterne her
vil forbedre. Forfatterne bruger konflikmæglingsmeto-
den, som de har videreudviklet i forhold til denne her målgruppe.
Og de inddrager også i nogen udstrækning børnene i samarbejds- samtalerne.
Udkommet på forlaget Frydenlund. 178 sider. Pris 229 kroner.
GUA – sammenhæng og virkelighed fortalt af fagfolk og familier
Af Kate NordborgLøvstad Blandt de mest syge børn, som indlægges på børnepsyki- atrisk afdelinger, er børn med den noget oversete diagnose GUA (gennemgribende udvik- lingsforstyrrelse, anden).
Børn med GUA er følelses- mæssigt skrøbelige og svin- gende, og de kan være præ- get af angst, hyperfølsomhed, tvangstanker og –handlinger.
Diagnosen har eksisteret si- den 1990. Alligevel er det den første bog, der er skrevet om emnet. Bogen er bygget op omkring en række interviews med forældre, søskende, bed- steforældre og unge med GUA. Gennem interviewene får man et indblik i hverdagen for barnet selv og for familierne.
Forfatteren er pædagog og er desuden selv mor til en ung mand med GUA.
Udkommet på forlaget Frydenlund. 348 sider. Pris 349 kroner.
