Brovold. En befæstet bebyggelse fra tidlig middelalder

arbejdet i marken er stadig langt fra afsluttet, og desuden har det vist sig meget svært at opstille en typologi for voldstederne, der har kronologisk værdi.

Endnu et element til forståelse af de urolige tider i 11-1200-årene får vi ved at se lidt nærmere på Als' kirker. Blandt andet Notmark, Ketting og Nordborg kirker er udstyrede med kraftige, brede, romanske tårne, som var gode tilflugtssteder i tilfælde af et venderangreb. Men måske er de noget yngre end Brovolds periode.

Brovold synes med sin befæstning at passe godt ind i det urolige I I 00 tal.

Den skiller sig dog ud fra de fleste anlæg fra tiden, fordi den synes at have haft en noget anden funktion - som vejspærring ved et vadested.

Da Brovolds datering ligger i anden halvdel af 1100-tallet og op til kort efter 1200, må den landsomfattende bydannelse med dens specialiserede behov også for huse af forskellig type være delvis overstået inden Brovold tages i brug ( 50) .

Den ensartede hustype på Brovold antyder, at de har tjent et bestemt erhvervsformål.

Der er ikke mange spor efter udøvelse af håndværk eller lignende, som ellers karakteriserer et bysamfund. Der er spor efter lidt ben- og kamma­

geri, og slagger og kobberblik antyder, at der har været en vis smedeaktivi­

tet på stedet, men kun i yderst begrænset omfang.

Det eneste, som virkeligt er dominerende, er det overordentligt store knoglemateriale. Desværre er dette materiale ikke bearbejdet endnu, men det kunne være fristende at sætte Brovolds funktion i forbindelse med dette materiale og tolke anlægget som en art lokal markedsplads, der har været i brug en bestemt tid af året, måske i slagtemånederne sent på efteråret. Som et lille apropos kan det nævnes, at der helt op til begyndelsen af dette århundrede blev holdt store kreaturmarkeder på Brovold.

SUMMARY

Brovold - a fortified settlement from the early Middle Ages

At the base ofStavnsbøl Fjord on the west coast of Als is the fortified settlement ofBrovold.

In 1931-33 an area with the remains of small, rectangular houses, fireplaces and rubbish pits was exposed. New investigations were carried out in 1971-72 of the ram part and of the settlement area, yielding important new information.

The houses may be reconstructed as post and frame houses with corner fireplaces, of a type familiar from the early Middle Ages.

The rampart consists of a mound of clay, without any other support than a facing of turves on both sides. In front of the mound is a slight berm and a broad, flat-bottomed moat. This type of fortification accords well with the 11 th and 12th centuries.

219

The c. 40 rubbish pits containing artefacts are the basis of the analysis of the pottery. No dating difference of any consequence between the different pits could be ascertained, which suggests a brief period of use for the site.

The most important artefacts have been examined and dated and Brovold seems to have been occupied from the middle of the 12th century to the carly decadcs of thc 13th.

Objects indicating cultural connections with surrounding areas are few, but Brovold has a clear conncction with thc rest ofjutland, where thc sphcrical pot is the dominant form in the Viking Period and carly Middle Ages.

Brovold has bccn considered in relation to town formation in thc carly 12th ccntury, but the conclusion is that it had a somewhat differcnt function, partly as a scasonal market­

placc, partly as an important barrier on thc road.

OTER

jan Kock

Aalborg Historiske Museum Tegning: jan Slot-Carlsen Foto: Preben Dehlholm Oversættelse: Peter Crabb

I) Raben, J.: Udgravninger i vikingebyen Brovold, 1931-32. Fra Als og Sundeved hæfte VII, 1932.

Beretning for I 931-32 og delvis I 933 findes på Museet på Sønderborg Slot.

2) Voss, 0.: Bogen om Als, 1956. Redigeret af Robert Huhle.

3) Beretning for de nye gravninger opbevares på Museet på Sønderborg Slot og på Forhistorisk Museum Moesgård under jr. nr. 1641.

4) Nørlund, P.: Trelleborg, 1948. s. 50 fig. 30.

Jankuhn, H.: Haithabu, eumiinster 1963, s. 73 og 83.

5) La Cour, Vilh.: Dannevirkestudier. 1951, s. 28 fig. 2.

6) Andersen, H. H., Madsen, H.

J.,

7) Andersen, H. H., Crabb, P. J. og Madsen, H. J.: Århus Søndervold. 1971, s. 33.

8) Andersen, H. H., Crabb, P.J. og Madsen, H.J.: 1971, anf. arb. s. 264.

9) La Cour, Vilh. og Stiesdal, Hans: Danske voldsteder. Tisted amt. I 95 7, s. 23.

IO) Andersen, H. H., Crabb, P.

J.

J.:

1937, Abb. 54 og 56. Liden, Hans Emil: Den gamle byen under Gamlebyen, Oslo 1972, s. 19 Stromberg, Marta: Grubenhiiuser in Valleberga. Meddelanden 1969, bd. 70. Lund 1971 s. 192, for blot at vise et par nordiske eksempler. Rudolph, Martin Viktor: Germanischer Holzbau. Neumiin­

ster 1942, s. 101 Abb. 84. Grimm, P.: Pfalz Tilledea am Kyflhiiuser. Jahresschrift for mitteldeuts­

che Vorgeschichte. Berlin 1965, s. 120. Kriiger, Bruno: Dessau - Mosigkau. Berlin 1967, Abb. 5- 11. Jazdzewski, K., Kaminska, J. og Guoiencowa, R.: Le Gdansk des X-XIII Siecles. Archaeolo­

gica Urbium. Warzawa 1966. Leciejewicz, L.: La Ville de Szcecin des IX-XIII Siecles. Archaeolo­

gica Urbium. 1972. Hense!, W.: Die Slawen im friihen Mittelalter. Berlin 1965, s. 327, for blot at nævne nogle af de nyere undersøgelser.

11) Liden, Hans Emil.: I 972, anf. arb. s. 21.

Steensberg, A.: Bondehuse og vandmøller gennem 2000 år. 1952, s. 147.

Rudolph, Martin Viktor: 1942, anf. arb. s. 140.

12) Zippelius, Adelhardt: Zur Frage der Dachkonstruktion bei den Holzbauten von Haithabu.

Berichte iiber die Ausgrabungen in Haithabu I, I 969. s. 66 Abb. 5.

I 3) Zippelius, Adelhardt: I 969, anf. arb., s. 71 Abb. I 3.

220