Myten om de hvide vinkelbygninger med de røde tegltage

Myten ^om de hvide vinkelbygninger

med de røde tegltage

Af

Solvang

Kulturlandskabet

Det danske landskab fremtræder næsten overalt^som et kulturlandskab- der

erkun ubetydelige arealersomhenligger i egentlig naturtilstand. Størstedelen

har_gennemtiden undergået ændringer, oghele tiden harmennesket ved øko¬

logisk tilpasning, udnyttelse afnaturressourcerog gennembebyggelse af landet

væretmedformer af kulturlandskabet.

Mange forskellige faktorer hargennemtiden forårsagetde størreeller min¬

dre landskabsmæssige ændringer, såvel på landsplan som for regionale om¬

råders vedkommende. Årsagernehar for detmesteværet afpolitiskogøkono¬

misk art,men også forhold som naturkatastrofer har spilleten væsentlig rolle

ibestemte_egne. Endelig kan derpeges på forhold, hvor grænsedragning^{- og}

tilstedeværelse af fremmedindflydelseoverlængere tid^-harsatsigsommærk¬

bare spori det pågældende kulturlandskab.

Demest karakteristiskeændringersom harpræget landet i nyeretid, ervel

nok efterdønningerne fra den store udskiftning efter 1780'erne - de gamle landsbyers opløsning og udflytningen af gårdene, som mange steder fulgte.

Siden hen komopdyrkningen af hedenogindvindingen affjordland,^ogendelig fulgte så udstykningen af jorden fra godserneogpræstegårdene. Detgavplads

til tusinder af_nyehusmandsbrug ude omkring i landet; men udstykningerne

medvirkede samtidig til, at der ofte opstod ret så markante ændringer i det

bestående kulturlandskab, i de egne hvor »kolonier« af nye huse og brug

skød_op.

Udstykningen

Sønderjylland

Når detgælder udstykningen til husmandsbrug i Sønderjylland, kom der her¬

nede til at herske en række anderledes forhold, i modsætning til det øvrige

kongerige. Udstykningsarbejdet og oprettelsen af husmandsbrug ^- for det

meste statshusmandsbrug efter 1919-loven - kom først i gang efter genfor¬

eningen.

Der forestod fra den danskestats side(Statens Jordlovsudvalg) i begyndel¬

sen af 20'erne ret store opkøb af en række større og mindre landbrugsejen¬

domme med udstykning for øje. Det drejede sig om ejendomme, der for de

flestes vedkommende under »fremmedherredømmet« var gået over på tyske private hænder. Dertil kom det særlige forhold, at den danske stat ved gen¬

foreningen fik overdraget suveræniteten over de i landsdelen beliggende tid¬

ligere prøjsiske domænegårde- ialt 36 med et betydeligt jordtilliggende (1).

De forholdsvis store ejendomme blev senere i løbet af nogle år udstykket til statshusmandsbrugogstamparcellerne solgt eller afhændet til andet brug.

Etableringen af »de prøjsiske domænelandskaber«varblevet tilpå baggrund

af^entid med stærkt dalendebefolkningstal i landsdelen. Herved blev detvan¬

skeligtatopretholde de mindre landbrugsejendomme, ogdet menes, at derer blevet nedlagt ca. 7000 i den mellemliggende periode (1864-1920). Af med¬

virkende årsager var desuden afsætnings- og markedsforholdene indenfor

dettyske rige, ogendelig muliggjorde den gældende tyskelandbrugslovgivning

fri nedlæggelse og sammenlægning af landbrugsejendomme. Tendensen gik

altså i retning af, at jorden samledes på færre hænder. Som et yderligere led

i'fortyskningen' af landsdelen kom så i årene 1896-1916 den tyskestatsopkøb

afdomænegårdene^-et samlet areal på 6.552 ha.

Med disse ejendomskøb fulgte, at der til domænegårdene ^- ofte sydfra -

indvandredetyske forpagtere, der medførte flere familier. På den måde blev

dergrundlagtmangesmå tyske kolonier ude omkring isognene, hvor dekom

tilatlæggeprespå den dansksindede befolkning.

Domæneudstykningen efter genforeningen kom i stærkere grad end de

mange enkeltudstykninger ^- efter ældre udstykningslove - til at præge de forskellige egne. Det skyldtes, at der her var tale om store samlede udstyk¬

ninger ^- for det meste på én gang. På få år skete mange steder en række ændringer, hvad angår såvel de demografiske som landskabsmæssigeforhold.

FridlevSkrubbeltrang har karakteriseret ændringerne således: »De hvidevinkel¬

ellerenlænges huse med de rødetageføjede sigsmukt ind i detfrodige land¬

skab,ogpå én^gangnationaltogsocialt betonetvarglædenoverde husmands- kolonier, der ^{- som} Bjerndrup ^- opstod, hvor fortidens herremænd havde nedlagt gamle landsbyer.« Citatet kan påen måde godt stå som nogetfælles- gyldigt for de oprettede statshusmandskolonier i 20'erne og begyndelsen af 30'erne,dog må denmereemotionelle delnoktagesmednogetforbehold. Der¬

imod erder med »De hvide vinkel- ellerenlænges huse«, ogikke mindst »de røde tage«, rørt ved netop nogetaf det centrale i den ensartede byggemåde,

derså stærkt præger»kolonierne«.

6

Sermanpå arkitekturen, på valgoganvendelse af bestemte byggematerialer,

så ledes tankenuvægerligt i retning af,atvi her står overfor »det organiserede kulturlandskab«,hvisvæsentlige karakteristikaerudformet ved skrivebord og

tegnebræt.

Jeg skal i det følgendesøgeatbelyse nogle af deovennævnteforhold omkring byggeriet i forbindelse med oprettelsen af statshusmandskolonien »Rønhave«

på Als. Spørgsmålet er, i hvor høj grad man ved byggeriet i »kolonien« har søgt atimødekommemere individuelle ønsker fra den enkelte husmands side

- og i givet fald hvilke- såfremt det kunne lade sig realisere indenfor ram¬

merneaf de statslige retningsgivende linjer? Om det skulle være tilfældet, at

man gennem den arkitektoniske udformning af bygningerne har søgt at til¬

stræbenoget»særligt dansk«? Ellerom man gennem foreskrevet valg af visse byggematerialer-til fordel for andre-har formåetatgiveudtryk fornoget, der af eftertiden er blevet opfattet som værende et nationalt betonet islæt i byggeriet?

»Rønhave«-en

domæneudstykning

Ved udstykningen i 1925 af den tidligere prøjsiske domænegård »Rønhave«

blev der på halvøen Arnkil oprettet 24 nyestatshusmandsbrug, og året efter fulgte oprettelsen af endnu 3 nyebrug-alle efter 1919-loven. I 1950 blev der

i forbindelse med den sidste udstykning opført endnu 3 statshusmandsbrug.

Vedudstykningen i foråret 1925og26 blev deenkelte parceller udbudt inum¬

merorden; varder flere end én_ansøgertilsammeparcel,trak^manlod.

En række lokaleentreprenører, bygmestreoghåndværkerevarmødt op på

selve udstykningsdagen i håb om at få overdraget arbejdet med sommerens kommendebyggeri, der skulle ^væreafsluttetinden oktober. Den enkeltehus¬

mand stod selvsombygherreogkunnegøre akkord med bygmesteroghånd¬

værker. Derimod skulletegningerogbeskrivelse af de projekteredebygninger

samt overslag over byggeriet godkendes forinden af den stedlige husmands¬

brugskommission. Den endelige godkendelse af byggeriet påhvilede dogarki¬

tektJepFink,Åbenrå, der afstatenvarudpeget^somtilsynsførende ved bygge¬

riet; hanvar som sådan denansvarlige overfor de statsligemyndigheder.

Derforelå iforvejenudarbejdede retningsgivende linjer for byggeriet afhus¬

mandsbrug, herunder »Beskrivelse vedrørende opførelse af et husmandshus«

fraarkitektensside, med bl.a.angivelse af hvilkematerialer^{som var}foreskre¬

vetanvendt. Dertil kom, atman frastartenhavde kalkuleret med, at der ien del af denyopførte bygninger skulleindgå materialer fra nedrivningen afnogle

af domænegårdens udlænger. »Rønhave«s ^mange spredtliggende bygninger

- opført efter branden i 1864 ^- var ifølge planen ^... »meget grimme, delvis

usolide; desudenmangelfuldt vedligeholdt«. Da stamparcellen ved udstyknin-

Etafdenyestatshusmandsbrug -medstuehus på 7 fag- efter rejsningen af tagets tømmerkonstruktion. Byggeriet blev opført af bygmester Villesen fra Høruphav. Der kom ikke, somplanlagt afejeren, bliktag påstald/ladebygnin¬

gen, menrødt tegltag på helebygningen.Foto fra 1925.

Et af de 4 statshusmandsbrug som blev opført af bygmester August Briigge, Kær.Billedet er fraomkring 1926og viser husmandsfamilien foran deresnye

hjem på Arnkilsøre.

8

genvarblevet reduceret med 109ha,varder ikke længere brug for alledrifts¬

bygningerne,ogplanengik i korthed udpåat samle de bedste bygningertilet nogenlunde hele afhensyn til det praktiske arbejde igårdensdagligedrift. De

resterendebygningsdele blev derfor udbudt i licitation til denye husmænd og

solgt forca. 10.000kr. sammedag, somudstykningenfandt sted. Derkom på

den måde til at indgå en væsentlig del genanvendt bygningsmateriale - mur¬

sten, tagsten og tømmer - i 10 af de nyopførte statshusmandsbrug, et enkelt

blevnæsten udelukkendeopført af genanvendte materialer.

Bebyggelsen

Byggeriet kom i gang i løbet af foråret, og 9 forskellige bygmestre - hoved¬

sagelig lokale - stod for opførelsen. En husmand, som tidligere havde været

murer, opførte sitegetbyggeri, med hjælp af sinkone, oghavdekun fremmed hjælp til muring af de to skorstenspiber samt tømrerarbejdet. De fleste hus¬

mænd hjalp selv til ved byggeriet. Mangevar tidligt flyttet ud på deres ny¬

erhvervede jordlodog levede her i nødtørftigt sammentømredebræddeskure.

Andre, somboede i nærheden, tog turen frem og tilbage hver dag. Derblev

slidt i det fratidligmorgen til^sen aften medgravningogstøbning af grundog

ajlebeholder. Desuden var de fleste »tilplejer« ved byggeriet ^sommeren igen¬

nem, foruden at de skulle passe arbejdet med jorden. Eget udført arbejde i

forbindelse med byggeriet blev fratrukket de samlede byggeomkostninger.

Hvad der lå ud overbyggelånets pålydende- 12.500 kr. i 1925 og 10.000 kr.

i 1926-måtte den enkelte selv udrede.

Af de9 bygmestre, som opførte husene, kom især 2lokale til atprægebebyg¬

gelsen i »kolonien«-H. P. Frostog August Briigge-begge fra Kær.

H. P. Frostopførte 9 vinkelbygninger, heraftomed delvist fritliggende stue¬

hus, idet en lav bryggersbygning adskilte stuehus og stald/ladebygning. De øvrige bygningervarhelt sammenbygget i vinkel. Bygmesteren havdeudarbej¬

det enstandardtegning, somi princip blev benyttet ved de forskellige bygnin¬

ger,idetmanblot spejlvendte bygningerne i forhold til tegningen, såfremt lys¬

forhold _og byggegrund ikke var passende. Efter samme tegning ^og princip

blevyderligere 4 vinkelbygninger opført, menaf 2 andre bygmestre.

Af disse 13husmandsbrug skiltetosigsom førnævnt udved etdelvist frit¬

liggende stuehus; derudovervar4 opført afrøde mursten, medens der til de øvrige var anvendt gule, ^{som senere} blev kalket hvide. Det samme gjaldt stald/ladebygningerne. Alle stuehusene^-pånærtre^-varpå 5 fag, hvilketgav

sammestørrelse_oggrundplan påca. 80 m2, meden karakteristisk indgang til

enlille forstue igavlensamtbryggersdør på langsiden. I gavlenvarderdesuden

4vinduer, 2 ved siden af dørenog2til loftsetagen. De stuehuse, som skiltesig

Sidemod syd

Side modøst

Sidemodvest

Snit A-B SnitC-D

1. Sovekammer 2. Dagligstue

3. Spisestue

4. Kammer

5. Gang

6. Køkken 7. Bryggers

8. Spisekammer

9. Kostald 10. Roerum 11. Hestestald 12. Lade

13. Brændselsrum 14. WC

Standardtegning til»Husmandshus på Rønhave«,som bygmester H. P. Frost, Kær, anvendte vedopførelse af statshusmandsbrug i kolonien i 1925-26.

ud med 6 fag, havde indgang til forstuen midt på langsiden samt bryggers- indgang gennem staldbygningen; tohavde kun gavlvinduer foroven.

Stald/ladebygningerne var stort set ens i størrelse, ^men kunne dog variere

med etparm2 samt fordeling ogforskydning af vinduer, døre og portespla¬

cering. Stuehuset havdefirkantede vinduerog døre, medensstald/ladebygnin-

gen havde halvrunde støbejernsvinduer og halvrunde porte og døre. På alle bygninger var der røde vingetegl-tagsten af hollandsk model - alle tage var halwalmet.

De 4 husmandsbrug, som August Briigge opførte, var alle efter samme teg¬

ning, dervarudarbejdet af bygmesteren i samarbejde med enaf husmændene.

Stuehusetvarherpå 6 fag, menellersvardetydrearkitektoniskeprægmeget lig de bygninger, somFrost opførte. Man finder igen de karakteristiske ind¬

gange i gavlen og på langsiden, til forstue og bryggers. Gavlen har dog her

ikke vinduerforneden, menkun 2 til loftsetagen. Somendetalje må dog frem¬

hæves en svag buelinje i murværket over defirkantede vinduer og døre -et træksom går igen iendel afstald/ladebygningens døre, porte oglemme.

Der ^varkun tale om få variationer i grundplanen ^- alt efter den enkeltes

individuelleønske- detgjaldt alle husmandsbrugene, som i øvrigtvaropført

afgulemursten og senerekalket hvid eller gul. Alle bygningerne havde des¬

uden halwalmettag,dervarbelagt med røde tegl-tagsten.

De resterende 10 husmandsbrug fordelte sigpå 5-6 bygmestre; heraf^var de 9 opført som vinkelbygninger. Det sidste husmandsbrug - som var opført af

»selvbyggeren« - var bygget som et trelænget anlæg omkring en gårdsplads,

hvor stuehus, stald og lade hver især udgjorde fritliggende bygninger. Her

havdeman søgt ogfået dispensation tilat kunne bygge efter entegning, ^som

var udarbejdet af enbygningsarkitekt i samarbejde med husmanden.

Dervarfor de resterende husmandsbrugs vedkommende hovedsagelig tale

om6fags stuehuse; 2 havde dog 5 fag,og 1 varpå 7 fag, hvilket skyldteshus¬

holdets størrelse vedindflytningen. De 5 bygningervar opført afrødemursten, deøvrige af gule,somsidenhen blevkalket hvide eller gule. Vi finderligeledes

her forholdsvis samme arkitektoniske udformning, hvad angår det ydre, dog

med denforskel, at alle stuehusene har de to døre på den enelangside - et enkelt har endda^enextrahavedørpå den modsatte side,hvor der normalt kun

varvinduer, svarendetil antallet affag. Specielletræk ved vinduerogdøreer blandede, ogbygningernes grundplanafspejler, at man harfulgt den enkeltes

individuelleønsker vedindretningen. På etenkelt punkt brydes dogdetvante

mønsterhvadtagformen angår; 2 af de 10 bygninger^-deenestei»kolonien«-

havde helgavl i modsætning til de øvrige halwalmede gavle ^- alle var dog

beklædt med røde tegl-tagsten.

12

Luftfoto afstatshusmandsbrugi kolonienopført 1925 af bygmesterJacobsen, Augustenborg. Byggeriet var meget ligFrost's tegning, men havde dog ekstra udgang til havesiden. Fotoca. 1958(SylvestJensen).

Resultatet af deto somresbyggeri på Arnkil var blevet en »koloni« med 27 statshusmandsbrug (foruden enkelte beboelseshuse), heraf 24 med stuehus og

stald/lade sammenbygget i etvinkelanlæg, 2 med delvis sammenbygget længer,

og1hvor alletrebygninger lå frit. De 8 af bygningernevaropført afrødemur¬

sten og 19 af gule, hvoraf en væsentlig del stammede fra nedbrydningen på

»Rønhave«.Stuehusenesstørrelsevarfordelt med 12på 5 fag, andre 14 havde

6fag,og 1 havde 7 fag.

Restriktioner ved

byggeriet

Byggeriets udformning har som det fremgår i langt de fleste tilfælde givet plads for den enkeltes individuelle ønsker påenrække områder: bygningernes

størrelse _ogindbyrdes beliggenhed, placering af porte, døre ogvinduer m. m.

Det samme må siges om anvendelse af mursten, hvor den enkelte kunne vælgeatbygge med røde eller gulesten. Staten havdeoven i købet medvirket til en vis form for billiggørelse af byggematerialerne, når det gjaldt gen¬

anvendt stenogtømmer. Men hvordan lådet egentlig medtagbeklædningen?

Det kaneksempelvis belyses ud fra husmandsbruget, hvis stuehusvarpå7fag:

»Husstandens størrelse fik fra starten indflydelse på byggeriet, idet stuehuset

blevbygget større end de øvrige i »kolonien« ^... Driftsbygningernevar lige¬

ledes frastartenbyggetmeget størreend deøvrige,såledesvarhele den vinkel¬

rettelængepåstuehuset 1 mbredereogbygget med (muret) trempelkonstruk¬

tion, så deraltid varplads til halmen indendørs. Semeningen var jo, at der

skulle haveværetblikpå hele 'trempelen'ogladetaget,mendet måttevi ikke«

- både stuehuset_ogstald/ladebygningen fik rødt teglstenstag.

Eksempletviser, at ejeren godt kunne få medindflydelse på udformningen

af bygningens grundplan, men anvendelse af (jern) blik ^som beklædning på ladens'trempel'^ogtaggik altså ikke.

En husmand, sombyggede isommeren 1926, havdesammen med sin broder

- dervartømrer-ogH. P. Frost laveten tegning,som man gerne ville have bygget efter. »Min broder havde tegnet laden med høj trempel og med blik¬

beklædningherogpå taget,desuden lå stalden på tværsaf bygningen, ^og der

vargjortmereplads til dyrene- tegningen blev ikke godkendt.« I stedet ^an¬

vendte^maniprincippet H. P. Frost's tegning fra året i forvejen, dog blevstue¬

husetgjortetfagstørreogfik 6 fag.

Eksempletpegerisammeretningsomdet første, enklar afvisning afanven¬

delse af bliktag ^og høj trempelkonstruktion beklædt med samme materiale.

Man måformode, at tegningen ikke harværet helt urealistisk, eftersom byg¬

mesteren selv havde deltaget i udformningen, og han senere skulle stå for opførelsen af byggeriet.

Flerelignende eksempler fra »kolonien« kan tilføjes, ^men resultatet bliver

det samme - hvor ønsket om bliktag har været fremført, blev det endelige resultat, atmanfik rødetegl-tagsten på alle bygningerne.

»Detvarmegetupraktisk med tegltag på stald- ogladebygningen, da fugten

ogdampen fra køernestegop gennemloftetoghalmen ovenover.Når detvar vådt ogfugtigt, og det i strengevintre satteind med hård frost, faldt under¬

strygningen ned,ogdet hele blevutæt.« Dertilkom,attagkonstruktionen i det

heletagetvarfor dårligt proportioneret. Tømmerdimensionen ^varforspinkel,

og vægten fra det alt for tunge teglstenstag bevirkede senere, at presset på

murene blev for stort. På grund af de uheldigekonstruktionsforhold revnede

murene mange steder ca. 1 m under taglinjen (det murede »trempelstykke«)

ogbegyndte sidenhen atskrideudad. Dettevilleværeundgået, hvisman bl.a.

havde anvendt enletteretagbeklædning.

Spørgermanhusmændene,som i sin tid stod medproblemet,hvadgrunden

til den omtalte restriktion kan _være, får man ikke noget egentligt svar. Der

henvises kuntil, at»NielsFrederiksen ville have rødetegltagepå allebygnin¬

gerne«, ogatarkitektFink-iforbindelse med godkendelsen afhusmændenes forskellige tegninger til byggeriet - skulle have udtalt: »Man skæmmer ikke

sin fædrenejord ved atbygge med bliktage!«

14

Nu kan det væresvært atdokumentere rigtigheden af ovennævnte udtalelser,

der alene hviler på husmændenes udsagn ^- skriftligt materiale findes ikke længere. Man må derfor i førsteomgangnøjes medatkonstatere det faktum,

atdervirkelig blev taleometbyggeri udelukkende med tegltag^-ikkesåmeget

som enblikplade blevanvendt. Dernæstkankonstateres,aten del af husmæn¬

dene, der var bevidst omkring problemet, har affundet sig med arkitektens direktiver; de har i hvert tilfælde ikke fremsatnogenform for klager, hverken

overfor destatslige myndigheder, amtshusmandsbrugskommissionen ellergen¬

nemden lokalehusmandsforening.

Det røde tegltag

fremfor blik

Statshusmandskolonien ved »Rønhave« var imidlertid ikke den eneste, hvis byggeri domineredes af røde tegltage. Det kan derfor ikke udelukkes,atandre

»kolonier« medlignendekarakteristiske bebyggelser fra 20'erne også må have

kendt til problemet. Retter vi søgelyset andetsteds hen i Sønderjylland, støder

vi daogså på lignende forhold^-omendet parår senere-i etparavisartikler

i»Modersmålet«,maj, juni 1929.

På statshusmandsforeningens generalforsamling i Haderslev Amt den 26.

maj 1929 blev der bl.a. foreslået, at »... ingen husmand skulle underskrive bygningskontrakten indenetår efteratbygningen erfuldført.«Årsagen skyld¬

tes, at der blandt husmændene var opstået »... utilfredshed med bygnings¬

arkitektensdispositioner, ^ogpå grund af dårlige erfaringer^mangehavde haft

med de_nyebygninger. Dernævntes eteksempel fra Mandbjerg, hvortegltaget

alleredevargået til, såledesathele avlenvarblevet ødelagt afregnen, etandet

sted var murværket revnet.« Den fremsatte anke gjaldt arkitektens ansvar overfor husmændene m.h.t. konstruktion, materialevalg samt arbejdets ud¬

førelse. Denpågældende ejer havde stræbt efter atbygge så godt sommuligt

oghavde således selv skudt 6-800 kr. til afegnemidler, foratmaterialet kunne

blivekvalitetsmæssigt godtogbygningernenogetrummeligere. »Egentlig havde

han ønsket at læggepandeplader (blik) ^over udlængerne, ^oghan ville for de

samme penge som for et tegltag kunne have fået ^ca. 1 m trempel på byg¬

ningen ogdermedmegetbedre plads,mendette havdearkitekten modsat sig.«

Ienefterfølgendeparentesbemærkesiartiklen »(Sikkert fordimanved opfø¬

relsen afhusmandsbrugenegernevidest muligttagerhensyn til dansk arbejde,

enregel, der kan fravigesundtagelsesvis. Red.).«

Spørgsmålet på generalforsamlingenom hvor vidt husmændenekunnevære

merefritstilletm.h.t.valg af materialer-i dette tilfældepandepladeri stedet

fortegltag-imødegås ved henvisning til anvendelsen afstatensmidler iforbin¬

delse medbeskæftigelsesproblemet i landsdelen. Hvorvidt der ertaleomfor¬

fatterens _egen mening eller den almindelige opfattelse blandt husmændene,

kan dog ikke fastslås med sikkerhed. Imidlertid fremfører forfatteren et par interessantebemærkningersomafslutningpå artiklen: »... atpandeplader al¬

mindeligt anvendes, hvor folk selv må rådefor,hvilke materialerdemå bruge.

For ialmindelighed erjonemlig smagen og det kønne udseende ikke det af¬

gørende. Rødtmå så ubetinget kaldes det smukkeste. Men hvad erpraktisk, billigstogtillige godt,spørges dergerne-og så vælges der ofteengelske eller tyske pandeplader. Ser man ud overlandskabet, ja så viser det sig, at sådan går det-desværre ikke just til det danske lands forskønnelse.«

Vi må nu konstatere, at det ikke blot var de »Rønhave-statshusmænd«, som ikke måttebygge med bliktag, også andre af landsdelens husmænd måtte^- i slutningen af 20'erne -tagedette efterretteligt. Skal vi nutage forholdetsom etægteudslag afenprioritering af dansk arbejdekontra indkøb af tyske varer?

Eller kan vi medenvisformodning-grænseegnentagetibetragtning-spørge,

om derer taleomattilstræbe nogetnationalt ibyggeriet? I så fald skulle det rødetegltagværeetdansk islæt, ogbliktagettysk.

Dansk _og

tysk

byggeriet

Forholdet dansk_ogtysk i byggeriet har J. P. la Cour Dragsbokortbehandlet

i ^en artikel om byggeri og bygmestre i Åbenrå. Han konkluderer her, at en

bygnings ydre udformning^-i perioden 1840-1914^-ikke harværet ladetmed synderligt nationalt indhold. »Udtrykket tyskombyggeriet før 1914somhelhed

må derfor være opfundet efter 1920. Det ^er ikke mindstarkitekter som Fink

og andre efter ham, der har brugt udtrykket ^som et ekstra argument i den almindelige reaktion mod århundredeskiftets stil.« De forskellige bygmestre

har selv følt»...atdeblotrettedesig eftertidens mode,ogdeansådenmåske

meregenerel, end vi bagefterkan konstatere,atdenvar.«

Nugælder ovenståendeÅbenråby, hvisudvikling arkitektenogbygmesteren JepFink kom til atprægestærkt, navnlig efter 1920. Forbillederne blev i vid udstrækning hentet nord fra. Det samme har været tilfældet, når det gælder forlæg til opførelse af statshusmandsbrugene,somFink havdeoveropsynetmed

i landsdelen. De_mange statshusmandsbrug, derblev opført i 1920'erne, ligger meget tæt op ad de tegninger, som blev lagt frem af Foreningen til bedre Byggeskik.

Ser vipå »Rønhave-husene«, må vi også erkende,at»BedreByggeskik« her

slårkraftigt igennem. Men dertilmå lægges det lokalepræg, somden enkelte bygmester supplerede med. Et af de bedste lokale islæterde halvrundeport¬

partier ved stald/ladebygningerne med murværket over porten, der i en bue bryder den ellers lige taglinje, og den særlige udformning taget herved får.

Både Frost ogandre bygmestre overførte nævntetræk sammen medenrække

16

Etafde statshusmandsbrug som bygmester H. P. Frost opførte i 1926, hvor ejeren ikke fik lov til at bygge med bliktag og høj trempel. Senere tilføjede ejeren tilstald/ladebygningenet maskinskur, hvissider ogtagbeklædning be¬

stodafblikplader.Foto1976 forf.

andre lokale islæt tilbyggeriet; derimod må bygningerneshalwalmede tagform

nokhenregnes til demereregionale træk ved bebyggelsen ellerstatshusmands- bebyggelse generelt.

Om det samlede byggeri må konkluderes: at det ikke ^{var mere} dansk i sin

arkitektoniske udformning, end at der på en række områder^var givet rigelig plads for krydring med islæt af lokal byggeskik. Undtagetvardog tagbeklæd¬

ningen, hvis ensartedepræg blev en følge af arkitektens direktiver. Om Fink lagdeetnationalt indhold i den bevidste distancering fra anvendelsenafblik-

tage,ersvært atsige,menmaterialetkom ikkeianvendelse vedstatshusmands- byggeri i 1920'erneog begyndelsen af 30'erne.

Blik _og

bølgeasbest

Efterhånden somårenegik listede blikket sig alligevel ind i rækken af bygge¬

materialer, der med tiden kom tilat prægekulturlandskabet i»kolonierne«.

På »Rønhave«dukkede blikket_opi begyndelsen af 30'ernesombeklædning på skure oghalvtage, som den enkelte husmand selv føjede til de bygninger,

derformanges vedkommende hurtigt blevfortrange. Fra 30'erneog opefter

Stald_ogladebygningtilet afstatshusmandsbrugene opførti 1950. Bygningen fik høj trempel med blikbeklædning, medens ^man lagde grå bølgeasbest på

taget.Foto 1976 forf.

knopskød så at sige alle husmandsbrug med blikbygninger, hvis udformning gik i vidt forskellige retninger^-tilpasset den enkeltes ønskeogbehov.

Iårene 1931-35 blev derpå Als foretaget statshusmandsudstykning af »Gam¬

melgaard« og»Vertemine«. Opførelsen af de enkelte statshusmandsbrug kom

herpåsin vis tilatbetydeetdirekte brud med dettidligere »centraldirigerede«

byggeri ^- de af arkitekten foreskrevne vinkelformede bygninger med rødt tegltag. Enkelte husmænd gik i 1931 imod forskrifterne ^ogfiktømrer- ogbyg¬

mestre til at sætte høj trempel på stald og ladebygning med blikbeklædning på siderogtag-frahåndværkerside med den bemærkning: »Nu får vi såatse, omde fårostilatpille det ned igen!«

Da de resterende lodder skullebebygges efter 1932, blevden enkelte husmand

imidlertid stillet frit. Han måttenudelvis selv bestemmebyggeriets udformning

samtmaterialevalg. Resultatet blev endnu flere trempel-bygninger, men også

i storudstrækning en distancering fra det vinkelformede byggeri. Som helhed

kombebyggelsen i »kolonien« tilatfremtrædemeget nuanceret.

I 1950 blev de sidste 3 statshusmandsbrug udstykket fra »Rønhave«: Det gamle »Polakhus« blev ombygget til husmandsbrug,og2nyeblev opført. Begge stald/ladebygninger fik her høj trempel beklædt med blikplader, medens der

komgrå bølgeasbest påtaget. Mytenom»de hvide vinkel- ellerenlænges huse

med detrødetegltag«, der så smukt føjede sig ind i landskabet,var nublevet

afløstafetmerepraktiskog rationelt sigte. Detsammegjaldt daogså detfør

18

omtalte Bjerndrup ^- »der opstod, hvor fortidens herremænd havde nedlagt gamlelandsbyer«. Også her blev bebyggelsen allerede frastarten-i midten af 30'eme-prægetaf,atde enlængede husmandsbrug, med islæt af lokal bygge¬

skik, blevforsynet med bliktag.

Sammenligner man med øvrige statshusmandskolonier i landsdelen, må vi sluttelig konstatere,atder ivirkeligheden kun kan væretaleom enperiode på

10-12 år efter genforeningen, hvor de røde tegltage var ene dominerende i

»kolonierne«. Kun denne korteperiode kan derfor medrette haveværetårsag

til eftertidens opfattelse om et nationalt islæt i bebyggelsen i de sønderjyske

statshusmandskolonier - det samme må derfor også gælde for »Rønhave«s

vedkommende.

1 Ved den ved Parisertraktaten af 5.juli 1920 skete overdragelse til Danmark afsuve¬

rænitetenover de sønderjyskelandsdele fra den 15. juni s.å., overgik ligeledes til den danskestat-i overensstemmelse medart.256i Veisailles-Traktaten af 28.juni 1919-de

i landsdelen liggende, hidtil prøjsiske statsdomæner. Administrationen af de statslige

domænerovergikseneretil Landbrugsministeriet.

Utrykte kilder:

Eget materiale fra »Etnologisk undersøgelse« - statshusmandskolonien »Rønhave« -

1976(arkiv. Museet på Sønderborg Slot).

Landsarkivet for desønderjyskelandsdele, Åbenrå:

StatensJordlovsudvalg-Tønder, domænesager vedr. »Rønhave« 1921-50.

Rigsarkivet Kbh.:

Landbrugsministeriet, sagervedr.sønderjyske domæner-»Rønhave« 1920-40.

Avisartikler:

»Modersmålet« d. 27.5.1929: Statshusmandsforeningens generalforsamling i Haderslev

Amt.

»Modersmålet« d. 1.6.1929: Statshusmændene ogopførelsen af deresbygninger.

Litteratur(iudvalg):

J. P.Trap: Denjordpolitiskeudvikling i Nordslesvig efter 1920.Bd.X,i HaderslevAmt 5.udg., Kbh. 1965.

FridlevSkrubbeltrang: Dendanske husmand. Bd. n,Kbh.1954.

Hans Ole Hansen: Atbygge med eller mod landskabet. Tegl, årg. 78,nr.2, 1975.

Thork. Claudi Westh: Nyesønderjyske landbohjem. Kulturelleforhold i Sønderjylland

1920-42.Haderslev1943.

J. P. la CourDragsbo:Byggeri ogbygmestre i Åbenrå 1840-1914.Sønderjyskeårbøger

1974.

Sønderjyllands historie bd. 5-perioden 1864-1920.

Noter:

Summary

The myth

of the white farmhouse-buildings with the red-tiled roofs

Oneof themostcharacteristic featuresto appearin the Danish rural landscape inrecent times has beenthe transformation resulting from the distribution of lands which pre- viously belonged to great estates or vicarages to smallholders, particularly since the passing of the 'state-smallholdersaet' of1919.

InSouthJutland,the redistribution of propertyfirst became effectiveafter the reunion with Denmark in 1920 and it followed apatternwhich differed from that which applied inthe rest of Denmark. Largertracts of landwere allottedto individual holders. The Danish state financed the purchase of private properties on behalf of the newly-

established National Property Foundation, including properties from 36 previously German-ownedmanors(Germanstatefarms), which revertedtoDanish ownership with the reunion.

Newcolonies of smallholdings appeared: »the white houses with thered-tiled roofs«

becameaprominent feature of thelandscape withina fewyears.

The nationally-subsidised smallholder-colony »Rønhave«on the island of Als isone example of a large-scale redistribution which led to the establishment of 27 small¬

holdings from 1925-26and later, in 1950, 3. The houseswerebuilt by local craftsmen, in accordance withplansapproved by the architect appointed by the nationalgovernment.

Manysmallholders themselves assisted with thebuildingwork. By and large, therewere few variations withregardto the layout of the houses-accordingtothe wishes of the individualowner.Several smallholders hadoriginallyplanned high-roofed outbuildings

- »trempels«-with EnglishorGermancorrugatedironroofs, but thesewerenot,how-

ever, approved by the authorities: red-tiled roofs became thenorm.Thesmallholders in

the»Rønhave«area -and in therestof the country-werenotpermittedto use corru¬

gated iron.

Boththematerial(corrugated iron) and the method of constructionassociated with it

werewell-knownin the arealong before 1920 and thedeliberate rejectionof the tech- nique,together with the insistanceontheuseof red-tiled roofs, raises the question:is this

obvious preferance fora particular technical and architectural form an expression of

anational characteristic?

If this isthecase, thecorrugated iron roof should bea particularly German pheno-

menon,whilst thered-tiled roof should be particularly Danish.

Theinspiration for the architectural formsapplied inSouth Jutland after 1920 came largelyfrom the North; thiswas particularly true of theurban architecture, but it also appliedtothenewsmallholdings. The sketchesofthenewbuildings in »Rønhave«bear

very close resemblance to the drawings presented by the Society for better building

methods(Foreningen tilbedreByggeskik).

The architecture was more Danish than German - with obvious local influences, although therewerenoparticularattemptstowards theestablishment ofa'national' form.

Under the new distribution of land to smallholders on Als in 1931 (-1935), a few smallholders chose a high-roofed »trempel« with a corrugated iron roofing. Many of

them also abandoned theangular (multi-winged)patternduring theyearsthat followed.

Ifone comparesthe forms assumed by the various different colonies or groups inthe appropriate period-10-12yearsafter 1920-itwasonly within this short spanof time

that the red-tiled roofs dominated. This briefperiod is, therefore,^-alone^-responsible for thepossible impressions formed in later times, thattheredroofswere anexpression of a kind of national consciousness in architectural terms - and this is also true of

»Rønhave«.

20