Kortlægning af telemedicinske initiativer i Region Hovedstaden 2013

(1)

Kortlægning af telemedicinske

initiativer i Region Hovedstaden

2013

(2)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indholdsfortegnelse ... 2

Resumé ... 3

Metode ... 3

Resultater ... 3

Fremadrettet ... 4

Introduktion ... 6

Kortlægning af telemedicinske initiativer ... 7

Proces ... 7

Metodiske overvejelser for analysen ... 7

Telemedicin i Region Hovedstaden ... 10

Hvor er initiativerne indført og af hvem? ... 10

Udviklingsfaser ... 11

Aktiviteter ... 12

Gevinster ... 13

Finansiering ... 14

Begrænsninger ... 15

Materiale ... 16

Udfordringer ... 17

Gruppering af initiativer ... 19

Teknologi ... 20

Sygdoms- og behandlingsområder ... 24

Modenhed ... 27

Kompleksitet ... 30

(3)

RESUMÉ

Metode

Center for telemedicin har gennemført en kortlægning af telemedicinske initiativer i sommeren 2013. Kortlægningen skete via udsendelse af elektroniske spørgeskemaer til regionens hospitaler samt reklamespots for kortlægningen på intranettet. Der er ikke tale om en fyldestgørende kortlægning af telemedicinske initiativer i regionen, men det første skridt mod at skabe overblik. Således er besvarelserne ikke valideret, og spørgsmålene er besvaret efter bedste evne hos respondenterne. I alt var der 82 indberetninger af initiativer. En mindre del af de indberettede initiativer beskriver samme initiativ, delprojekter under samme projekt samt samme type initiativ. Besvarelserne er med forskellige besvarelser, hvorfor de ikke er lagt sammen.

Resultater

Hospitalerne er alle med på telemedicin

Initiativerne er hovedsageligt indført på Region Hovedstadens egne hospitaler og er pænt fordelt på disse. Rigshospitalet har ca. dobbelt så mange initiativer som de øvrige hospitaler grundet deres deltagelse i en del videokonferencer, hvor hospitalets specialister konsulterer andre hospitaler. En del initiativer kan formentlig anvendes på flere platforme fx både PC og smartphone, men de telemedicinske initiativer benytter sig hovedsageligt af:

 Videokonferencesystemer (49 %)

 PC (29 %)

 Smartphones/tablets (22 %).

Halvdelen er initiativer er i drift eller under implementering Ud af de 82 initiativer er:

 35 i drift

 8 er under implementering.

 2 initiativer i idéfase

 21 er under udvikling

 9 initiativer kører som pilot

 7 initiativer som forskningsprojekter.

78 telemedicinske initiativer har angivet først og fremmest at understøtte følgende aktiviteter:

 Konference mellem sundhedsfagligt personale (55 %)

 Diagnosticering (54 %)

 Konsultation mellem sundhedsfagligt personale og patient (51 %).

Mindre grad af samarbejde på tværs af sektorer

Kortlægningen indeholder en mindre del af initiativer, der går på tværs af sektorer. 61 respondenter anførte samarbejdspartnere og angav:

 48 med regionens egne hospitaler og virksomheder

 10 med kommuner

(4)

 3 med almen praksis.

56 respondenter angav, hvorvidt der er oplevet udfordringer:

 79 % tekniske

 46 % samarbejde

 29 % ledelsesmæssige

Muligt behov for mere evaluering og opstilling af business case

78 respondenter har svaret på, hvorvidt der er business case og evaluering. Kun 33 % af initiativerne er blevet evalueret, og 13 ud af 78 initiativer har en businesscase. En forklaring kan være, at initiativerne er sat i drift på baggrund af erfaringer fra andre, hvorfor businesscase og evaluering er fundet unødvendige fx i initiativer med videokonference.

Vigtigste gevinster ses ved økonomi og klinisk fagligt

I undersøgelsen prioriterede respondenterne tre forventede gevinster ved initiativet på en skala fra 1-3, hvor 3 er den vigtigste.

 Økonomiske gevinster blev angivet 54 gange blandt de tre vigtigste med en gennemsnitlig prioritering på 1,96 (54/1,96).

 Kliniske/faglige gevinster (54/1,61)

 Samarbejdsmæssige gevinster (37/1,92)

 Produktudvikling (12/2,25)

 Patientoplevet kvalitet (41/1,93)

 Andet (12/1,5)

Finansiering ofte tidsbegrænset

Finansieringen af initiativerne er præget af at være tidsbegrænsede og dermed uafklaret med hensyn til drift, eller at bevillingen blot dækker opstart med anskaffelse af materialer.

77 respondenter har besvaret spørgsmålet omkring finansieringsform. De har angivet, at:

 51 % egenfinansierede og således dækket af fx hospitalet eller den konkrete afdeling

 22 % ekstern finansiering

 12 % medfinansierede.

Kun få af de indberettede initiativer består af indsatser udviklet i et offentlig-privat innovationssamarbejde.

Fremadrettet

Kortlægningen har givet et vist overblik over det telemedicinske landskab i Region Hovedstaden, men det er tydeligt, at der er mere viden at hente på området. Det næste skridt er at validere de besvarelser, der er kommet ind i forbindelse med kortlægningen samt søge at få afdækket de sorte huller, som ikke er med i denne første udgave. Ligeledes er analysen et første bud på, hvordan data kan håndteres, men også her er der behov for et videre arbejde.

Region Hovedstadens kortlægning er lagt ind i den nyetableret nationale database for telemedicin, og fremadretter sker kortlægning af telemedicinske initiativer løbende ved direkte indtastning i den nationale database. Det er dog ikke kun vigtigt at få indsamlet viden, men også at få bragt denne i spil gennem analyse og kobling til det daglige arbejde med telemedicin. Center for Telemedicin samler data i en årlig analyse.

(5)

Det er muligt at gå ind og rette og tilføje i oplysningerne på eget initiativ på et senere tidspunkt. Der opfordres til, at der udfyldes en beskrivelse af initiativet hurtigst muligt. Der må meget gerne sendes en mail til Center for Telemedicin om, at der er sat gang i et nyt telemedicinsk initiativ (juwida@regionh.dk).

Link til database: medcom.medware.dk/tm/rh

(6)

INTRODUKTION

”Flere og flere mennesker lever med en eller flere kroniske sygdomme eller alvorlige langvarige sygdomme. Mange har derfor behov for indsatser, som går på tværs af specialer og sektorer og tager afsæt i den enkeltes livssituation.

Telemedicinske løsninger rummer potentialet til at understøtte brugerinddragelse og kvalitet i det samlede sundhedsvæsen.” Region Hovedstadens budgetaftale for 2012.

Center for Telemedicin er etableret for at fremme telemedicin i Region Hovedstaden. Centeret:

- Videndeler

- Synliggør telemedicin

- Bidrager til forskning og innovation - Samarbejder på tværs

- Understøtter initiativer

- Inddrager patientens perspektiv.

Alt dette sker i kobling til en række centrale aktører og faktorer såsom brugere, it-afdelinger, teknologisk udvikling, datahåndtering, politikere, nationale strategier samt øvrige interessenter.

Et første skridt for at fremme telemedicin er at skabe overblik over de eksisterende telemedicinske initiativer. Derfor har Center for Telemedicin i sommeren 2013 kortlagt eksisterende telemedicinske initiativer i Region Hovedstaden. Der foreligger ikke en officiel dansk autoriseret definition af telemedicin, men i telemedicinstrategien fra Regionernes Sundheds-it anvendes definitionen fra Dansk Selskab for Klinisk Telemedicinsk:

”Tid-, sted- og rumuafhængige digitalt understøttede sundhedsydelser, leveret over afstand, med potentiale til at skabe målbar sundhedsmæssig gevinst eller værdi.”

Kortlægningen i 2013 er udarbejdet parallelt med det nationale arbejde med at etablere en national database for telemedicin. Der har været et tæt samarbejde med udveksling af erfaringer samt data, hvorfor langt det meste af data kan findes i databasen. Fremtidige kortlægninger fra Region Hovedstaden vil tage udgangspunkt i den nationale database.

Link til database: medcom.medware.dk/tm/rh

(7)

Kortlægning af telemedicinske initiativer

Center for Telemedicins kortlægning af telemedicinske initiativer i Region Hovedstaden udspringer især af centerets arbejdsområde om at videndele.

Dette stemmer overens med den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin samt en regional fællesstrategi, som begge nødvendiggør en større viden om det nuværende telemedicinske landskab.

MedCom står for at foretage årlige kortlægninger af telemedicinske initiativer i hele landet. Som instrument er der i slutningen af 2013 etableret en national database til registrering af telemedicinske initiativer. Under korlægningen i Region Hovedstaden var databasen under udvikling, hvorfor indeværende kortlægning er foretaget via en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne er efterfølgende indlæst i den fælles database.

Det har i denne kortlægning ikke være muligt at medtage de 29 kommuners initiativer i regionen, da disse først kortlægges i foråret 2014. Det er dog lykkes at indsamle enkelte initiativer fra kommunalt regi.

Proces

Udgangspunktet for regionens kortlægning har været MedComs notat af 22.

marts 2013, hvori fem overordnede kategorier med tilhørende underopdelinger var defineret. Disse var:

A. Kategorisering i forhold til løsningens stamdata B. Kategorisering i forhold til løsningens funktionalitet C. Kategorisering i forhold til løsningens anvendelsesområde D. Kategorisering i forhold til de anvendte teknologier

E. Kategorisering i forhold til de tekniske funktionaliteter

Ved et eftermiddagsmøde i Center for Telemedicin, hvor centerets sekretariat samt coreteam deltog, blev kategoriseringen tilpasset yderligere. Et elektronisk spørgeskema blev udviklet og testet. Herefter blev spørgeskemaet endelig tilpasset (bilag 3). Coreteamet var behjælpelige med at sende link til spørgeskema ud til relevante parter. Besvarelser blev indsamlet i perioden 21.

maj 2013 til 26. juli 2013. I alt blev 82 besvarelser indsamlet, som indgår i denne analyse. Det er endvidere muligt at læse nærmere om de enkelte initiativer i den nationale database via linket angivet sidst i introduktionen.

Metodiske overvejelser for analysen

De indberettede initiativer er enten begrænset til det sted, de blev indberettet af, eller de består af et samarbejde med andre aktører. Sidstnævnte gør blandt andet, at vi har modtaget indberetninger på lignende initiativer inden for samme kategori og til tider også flere besvarelser på samme projekt.

Eksempelvis er der sendt flere besvarelser ind for KIH-projektet (Klinisk

(8)

Integreret Hjemmemonitorering¹), dog fra forskellige dele af projektet.

Endvidere er der et par eksempler på, at vi har modtaget indberetninger vedr.

et samarbejdsinitiativ mellem to parter, hvor begge har besvaret spørgeskemaet.

Idet spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål af mere kvalitativ og beskrivende karakter er samtlige besvarelser inddraget i første del af analysen.

Her gælder det eksempelvis, at motivationen for at indgå i et telemedicinsk samarbejde kan variere for de enkelte parter. Der kan således være tale om forskellige bevæggrunde for at indgå samarbejdet afhængigt af de ønskede effekter og gevinster. Eksempelvis kan Bornholms Hospital indgå i et initiativ med Rigshospitalet, hvori formålet for dem er at spare deres patienter for lange rejser til København. Modsat kan Rigshospitalet have set mulighed for at spare tid for deres personale.

Første del af analysen ’Telemedicinske indberetninger fra Region Hovedstaden’

gennemgår resultaterne på et mere overordnet plan, og her er alle 82 besvarelser inddraget. For dog at afdække omfanget at overlappende besvarelser, besvarelser inden for samme hovedprojekt eller initiativgruppe tager anden del af analysen udgangspunkt i konkrete parametre, hvorunder initiativerne grupperes, og i den forbindelse understreges det, hvor overlappende besvarelser måtte finde sted.

Disse overlap inkluderer blandt andet, men er ikke begrænset til:

1. Initiativer som består af delprojekter af samme hovedprojekt:

a. KIH: initiativnr. 19, 43 og 71 b. Telesår: initiativnr. 5, 10, 51, 62

1 KIH er et nationalt telemedicinsk projekt om integreret hjemmemonitorering for patienter med KOL, diabetes type 2, gravide med komplikationer, gravide uden komplikationer og mave-tarm lidelser.

Besvarelser Dubletter Delprojekter

&

Ikke telemedicin

Grupperinger i

‘telemedicinske ydelser’

82

70

-10 initiativer er indberettet 2 gange -1 initiativ er indberettet 3 gange

63 -KIH (3) -Telesår (4) -Ikke

telemedicin (3)

? Fx videokonference og tele-EKG

(9)

2. Initiativer indberettet på samme projekt/initiativ:

a. HIT: intiativnr. 45, 49 og 68 b. Elector: initiativnr. 65 og 69

c. Videokonference, hjertepatienter: initiativnr. 34 og 35 d. Videokonference, psykiatri: initiativnr. 8 og 15

e. Videokonference, trombolyse: initiativnr. 29 og 59 f. MDT, hjernekræft: initiativnr. 32 og 44

g. MDT videokonference: initiativnr. 3 og 9 h. Den digitale patientpjece: initiativnr. 7 og 40 i. Lucentis øjenbehandling: initiativnr. 26 og 64 j. Diabetes øjenscreening: initiativnr. 30 og 63 k. Tele-EKG: initiativnr: 17 og 28

3. Initiativer som bør grupperes som samme ’telemedicinske tilbud/ydelse’

a. Videokonference, denne kan betragtes som én telemedicinsk løsning, eller grupperes under fx hvert medicinsk speciale, eksempelvis videokonference i forbindelse med hjertepatienter b. Teleekko/tele EKG: initiativnr. 12, 17 og 28

Endelig er der en 4. gruppe, som ikke umiddelbart er telemedicin: initiativnr.

14, 54 og 61. Udover disse tre findes flere andre initiativer, hvor man afhængigt af hvor bredt telemedicin defineres, kan diskutere, hvorvidt der er tale om telemedicin.

(10)

Telemedicin i Region Hovedstaden

Indberetninger på Region Hovedstadens telemedicinske initiativer viser både bredden i, hvad telemedicin kan tilbyde sundhedssektoren som supplement til øvrig behandling og som potentiel erstatning for nogle områder samt dybden i integreringen af telemedicinske løsninger i såvel behandlingsforløb som til screening og diagnosticeringsfaserne.

Hvor er initiativerne indført og af hvem?

Af de 82 indberettede initiativer er der for de 80 angivet lokalitet, som fordeles med 95 % indført eller planlagt indført på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder. To kommunale initiativer blev indberettet, og begge disse var fra Københavns Kommune. Andre to initiativer er indberettet i praksissektoren, der kører som pilotprojektet med støtte fra Region Hovedstaden. Slutteligt har to indberetninger i idéfasen endnu ikke fastsatte lokaliteter til initiering af initiativerne og har dermed ikke angivet lokalitet.

Initiativer i Region Hovedstaden

Note: Besvaret af 80 ud af 82 respondenter.

95%

3%3%

Region Hovedstaden, herunder hospital eller psykiatri Kommune

Almen praksis

Bispebjerg og Frederiksberg

Hospital

8% Bornholms

Hospital 8%

Gentofte Hospital

9%

Glostrup Hospital 11%

Herlev Hospital

9%

Hvidovre og Amager

Hospital 9%

Nordsjællands Hospital

5%

Psykiatri 8%

Rigshospitalet 21%

Andet 12%

(11)

Hvad angår initiativerne i Region Hovedstaden, så er de telemedicinske initiativer forholdsvis bredt fordelt geografisk. Mens Rigshospitalet repræsenterer 21 % af initiativerne i Region Hovedstaden, fordeles de resterende ud på øvrige hospitaler med mellem 5 % og 11 %. Psykiatrien har 8 % af de indberettede initiativer i Region Hovedstaden.

12 % svarende til ni initiativer er angivet under ’andet’. Fem af disse initiativer er indført af Den Præhospitale Virksomhed, og de sidste fire er indført i et jævnbyrdigt samarbejde mellem flere af regionens hospitaler, hvorfor der ikke har ønsket angivet én hovedplacering.

I spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at anføre eventuelle samarbejdspartnere for deres initiativer, hvilket 61 gjorde (74 %). De fordelte sig således:

Note: Der er modtaget besvarelser fra 61 respondenter. Det var muligt at angive flere svar.

Udviklingsfaser

Anvendelsen af telemedicin har efterhånden vundet fodfæste i regionen. Dette fremgår blandt andet af nedenstående oversigt, hvoraf initiativernes udviklingsfaser ses.

Note: Der er modtaget besvarelser fra alle 82 respondenter. Faseforklaring: Idéfase:

Projekt under udvikling/opstart: Initiativ hvor planlægningsfasen er sat i gang. Det kunne fx være at det var sat gang i udarbejdelsen af en businesscase.

Pilotprojekt/test: Initiativ som er ved at blive testet. Forskningsprojekt: Initiativ som indgår i forskning, hvor selve forløbet eller initiativet undersøges med henblik på at opnå ny viden. Under implementering: Initiativ som fx har kørt som pilot og nu skal

Sektor, hvor samarbejdspartner er fra

Antal Procent

Region, herunder hospital eller psykiatri 48 79%

Kommune 10 16%

Almen praksis 3 5%

Andet land 2 3%

Privat firma 14 23%

Interesseorganisation 1 2%

Anden aktør 9 15%

I alt 61

Status Respondenter Procent

Idéfase (hvis ideen er realistisk/der er ansøgt om midler) 2 2%

Projekt under udvikling / opstart 21 26%

Pilotprojekt / test 9 11%

Forskningsprojekt 7 9%

Under implementering 8 10%

I drift 35 43%

I alt 82 100%

(12)

implementeres til at overgå til almindelig drift. I drift: Et initiativ som allerede er implementeret og en del af driften.

Mens 43 % af initiativerne er i drift i dag, tages der også løbende tiltag til nye telemedicinske løsninger. Umiddelbart er det et positivt tegn på, at telemedicin har fået fodfæste i regionen, fordi det viser tegn om udvikling i hele udviklingscyklussen.

Aktiviteter

Når adspurgt til, hvilke aktiviteter de telemedicinske initiativer understøtter, skiller særligt tre aktiviteter sig ud: Konference mellem sundhedsfagligt personale, diagnosticering og konsultation mellem sundhedsfagligt personale og patient. Af de 78 respondenter, som besvarede dette spørgsmål, har 54 % angivet, at de telemedicinske initiativer benyttes til understøttelsen af diagnosticering, og 55 % har angivet konferenceaktivitet. Dette stemmer overens med indtrykket ved gennemlæsning af initiativnavne og formål, idet en stor andel har med videokonference at gøre. Derudover har 51 % af initiativerne til formål at understøtte konsultation mellem sundhedsfagligt personale og patient og yderligere 37 % monitorering og overvågning.

Nedenfor ses besvarelserne fordelt på aktiviteter. Beskrivelsesteksten er kortet af, men kan ses i sin fulde længe i efterfølgende tabeloversigt.

Aktiviteter understøttet af initiativer

Note: 78 har besvaret spørgsmålet om, hvilke aktiviteter deres telemedicinske initiativ understøtter. Det var muligt at vælge flere svar.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Diagnosticering Konference (mellem sundhedsfagligt personale) Konsultation (mellem sundhedsfagligt personale og…

Monitorering og overvågning Fjernbehandling Uddannelse, rådgivning og mentoring for…

Patientuddannelse og rådgivning af patienter Kommunikationsstøtte til patienten Tværsektorielt samarbejde Forebyggende sundhedsindsats

Præhospitalsindsats Screening Træning og rehabilitering

Andet

(13)

Note: Der er modtaget besvarelser fra 78 respondenter.

I alt svarede fem ’andet’ til spørgsmålet og ved angivelsen skrev de følgende:

Sårbehandling, at sikre vedligeholdt produktion i en nødsituation, blodudlevering, forskning, og informationsindsamling med henblik på profylaktisk indsats og forbedring af præhospital indsats.

Gevinster

I undersøgelsen blev respondenterne bedt vurdere, hvilke tre gevinster der blev forventet af initiativet. De blev bedt om at prioritere disse på en skala fra 1-3, hvor 1 angav det vigtigste parameter.

Som det ses af figuren nedenfor, vurderes alle gevinster relativt højt fordelt på besvarelsernes gennemsnit (blå stiplede linje, hvor et gennemsnit på 3 er højest mulige). Af figuren ses også antallet af besvarelser (blå farvede felt), og det giver et noget mere differentieret billede. Det vil altså sige, at økonomiske gevinster blev angivet 54 gange som en af de tre væsentligste gevinster ved at indføre de konkrete telemedicinske initiativer. Den gennemsnitlige prioritering af disse blev 1,96. Kliniske/faglige gevinster blev angivet 54 gange

Teknisk setup: Antal Procent

Konsultation mellem sundhedsfagligt personale og patient (fx

samtale, data og video - livestream) 40 51%

Konference (mellem sundhedsfagligt personale om planlægning

af et konkret patientforløb) 43 55%

Kommunikationsstøtte til patienten (fx teletolkning og

patientinformation) 21 27%

Diagnosticering (ofte over afstande på baggrund af digitale

billeder, lyd eller laboratorieresultater) 44 56%

Screening (ofte over afstande på baggrund af digitale billeder, lyd

eller laboratorieresultater) 8 10%

Monitorering og overvågning (af sygdomsudvikling og -

behandling. Inkl. alle former for monitorering, også i hjemmet fx fysisk aktivitetsmonitorering og KOLkuffert)

29 37%

Fjernbehandling (fx internetpsykiatri, medicinregulering og aktiv

beslutningsstøtte) 24 31%

Uddannelse, rådgivning og mentoring for sundhedspersonale (inkl. rådgivning på afstand, typisk mellem lægefaglige specialister)

22 28%

Patientuddannelse og rådgivning af patienter 22 28%

Tværsektorielt samarbejde (shared care platforme, deling af data,

udskrivningskonferencer) 17 22%

Præhospitalsindsats (fx behandling før ankomsten til

akutmodtagelsen og monitorering) 10 13%

Træning og rehabilitering (fx videobaseret træning over afstand),

angiv om det er for enkeltpersoner eller hold: 7 9%

Forebyggende sundhedsindsats (fx et webbaseret

samtaleværktøj som patient og sundhedsfaglig begge kan tilgå henblik på livsstilsændringer)

12 15%

Andet 5 6%

Antal besvarelser 78

Initiativer inddelt efter aktiviteter som understøttes af initiativet

(14)

med et prioriteret gennemsnit på 1,61 og samarbejdsmæssige gevinster (37/1,92), produktudvikling (12/2,25), patientoplevet kvalitet (41/1,93) og endelig andet (12/1,5).

Forventede gevinster

Note: Gennemsnit af angivet prioritering 1-3, ej vægtet i forhold til antallet af besvarelser.

Af de 12 respondenter som har angivet ’andet’ som en af deres forventede gevinster, blev følgende gevinster nævnt:

- Tidsbesparelse for patient blev nævnt af flere

- Opnåelse af viden om effekten (økonomisk såvel som klinisk) af telemedicin, når den anvendes i stor skala

- Forskning

- Faglig udvikling og opnåelse af nye kompetencer - Patientsikkerhed (kontrol) og kvalitet

- Muliggøre behandling inden for tidsvindue

- Kvalitetssikring, hurtige og sikre svar til klinikerne - Patient empowerment

- Aflastning af medarbejdere

Finansiering

Generelt er kommentarerne omkring finansiering fordelt på, at finansieringen er tidsbegrænset og dermed uafklaret med hensyn til drift, eller at bevillingen blot dækker opstart og fx anskaffelse af materialer. Mange udtrykker stor usikkerhed på rigtigheden af deres besvarelser omkring finansiering. Særligt på grund af sidstnævnte er det kun de overordnede besvarelser omkring

54

37 41 12

12

0 0,5 1 1,5 2 2,5 Økonomisk

Klinisk/faglig

Samarbejdsmæssig

Produktudvikling Patientoplevet kvalitet

Andet

(15)

finansieringsformen, som her er taget med. De resterende besvarelser omkring finansieringskilde samt beløbsstørrelse er behæftet en høj grad af usikkerhed.

Som det ses af tabellen herunder, har 77 respondenter besvaret spørgsmålet omkring finansieringsform. De har angivet, at 51 % af initiativerne er egenfinansierede, dvs. af fx hospitalet eller den konkrete afdeling.

22 % har opnået ekstern finansiering og 12 % af initiativerne er medfinansierede. Kun få af de indberettede initiativer består af Offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI). På de angivne svar omkring finansieringskilde fremgår det, at langt størstedelen af de eksterne midler består af regionale midler.

Begrænsninger

I spørgeskemaet blev respondenterne stillet en række spørgsmål omkring volumen. Herunder hvor mange patienter og patientkontakter det telemedicinske initiativ kunne håndtere pr. år, samt hvorvidt der er begrænsning på, hvor mange samtidige patienter initiativet kan rumme.

Førstnævnte omkring antal patienter er meget individuelt for den enkelte løsning og derfor svær at sammenligne. I stedet er nedenfor listet besvarelserne på, hvorvidt respondenterne havde oplevet, at der var begrænsninger på antal samtidige patienter, samt hvilken karakter denne begrænsning havde.

I alt har 75 besvaret dette spørgsmål, heraf har 40 % angivet, at deres telemedicinske initiativ ikke som sådan rummer en begrænsning på antallet at samtidige patienter.

Finansieringsform Respondenter Procent

Egenfinansiering (fx hospitalet, afdelingen) 39 51%

Eksternt finansieret 17 22%

Medfinansieret 9 12%

OPI - Offentlig-privat innovationssamarbejde 3 4%

Ved ikke 9 12%

I alt 77 100%

Begrænsning på antal samtidige patienter Respondenter Procent

Ja (begrænsningen er af teknisk karakter) 8 11%

Ja (begrænsningen er af personalemæssig karakter) 11 15%

Ja (begrænsningen er både teknisk og personalemæssig) 13 17%

Nej 30 40%

Ved ikke 13 17%

I alt 75 100%

(16)

Materiale

Et væsentligt formål med kortlægningen har været at afsøge, ikke blot omfanget af anvendelsen af telemedicin i regionen, men også at vurdere, hvor langt de forskellige initiativer er kommet. Herunder er respondenterne blandt andet blevet spurgt til bagvedliggende businesscase, om initiativerne er blevet evalueret, samt om de vurderer, at der er potentiale for udbredelse af de telemedicinske løsninger. Herunder ses fordelingen af de 78 modtagne besvarelser.

Kun 33 % af initiativerne er blevet evalueret, dette er umiddelbart meget få, set i betragtning af, at 43 % af de samlede 82 indberettede initiativer er sat i drift. På de 45 ud af 78 initiativer foreligger der ikke en businesscase, igen er dette noget overraskende, idet en sådan bør foreligge i de fleste tilfælde, inden et initiativ bringes fra idé eller projekt over i test eller implementering. Særligt ved større eller mere komplicerede tiltag er en businesscase væsentlig for et velplanlagt og vellykket forløb. Som minimum bør en beslutning om driftsføring af et telemedicinsk initiativ drøftes på baggrund af en velbeskrevet og dokumenteret businesscase.

Dog skal det pointeres, at ved de initiativer, hvor telemedicinske løsninger er sat i drift umiddelbart og på baggrund af erfaringer fra andre, kan det have været vurderet, at både businesscase og evaluering var unødvendig. Dette antages bl.a. at have været tilfældet i mange af videokonferenceinitiativerne.

Af nedenstående tabel ses en opstilling af de initiativer, hvor der er svaret ja til udarbejdelse af en businesscase, evaluering og forventet potentiale for udbredelse sat i relation til deres fase.

Heraf fremgår det blandt andet, at der blot foreligger en businesscase på 13 af initiativerne, hvoraf der kun indgår fire initiativer (31 %), som er sat i drift.

Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent

Ja 26 33% 13 17% 43 55%

Nej 46 59% 45 58% 6 8%

Ved ikke 6 8% 20 26% 29 37%

I alt 78 100% 78 100% 78 100%

Er initiativet evalueret? Foreligger der en businesscase?

Vurderes det, at der er potentiele for udbredelse af løsningen?

Status Businesscase Evaluering Potentiale

Idéfase (hvis ideen er realistisk/der er ansøgt om midler) 0% 0% 0%

Projekt under udvikling / opstart 31% 8% 23%

Pilotprojekt / test 8% 4% 19%

Forskningsprojekt 15% 12% 9%

Under implementering 15% 12% 9%

I drift 31% 65% 40%

I alt 13 26 43

(17)

Hvad angår respondenternes vurdering af potentialet for udbredelse af initiativerne, vurdereres det i hele 43 ud af de 78 besvarelser, at der er potentiale for udbredelse af initiativet (55 %). Disse fordeler sig primært på allerede idriftsatte initiativer med 40 % (17 initiativer) og dernæst 23 % (10 initiativer) på projekter under udvikling eller opstart samt 19 % (8 initiativer) på initiativer i testfasen.

For bedre at kunne vurdere netop potentialet for udbredelse bør en businesscase og/eller en evaluering foreligge. For langt de fleste af de 43 indberettede initiativer, hvor respondenterne har vurderet et potentiale for udbredelse, har det ikke været tilfældet, hvorfor disse vurderinger med betragtes med visse forbehold.

Udfordringer

Som afslutning på spørgeskemaet blev respondenterne bedt tage stilling til, om der havde været særlige udfordringer forbundet med initiativet. Dette spørgsmål er besvaret af kun 56 respondenter. Årsagen er sandsynligvis, at de resterende enten ikke har oplevet særlige udfordringer med initiativet, og fordi mange af initiativerne endnu ikke er implementeret, hvorfor spørgsmålet ikke har været relevant at besvare.

Af de 56 respondenter, som besvarede dette spørgsmål, fandt hele 79 %, at de i en eller anden grad havde oplevet tekniske udfordringer, 46 % mente, at samarbejdet havde stillet særlige udfordringer, og 16 % fandt, at arbejdet med initiativerne havde haft ledelsesmæssige udfordringer.

Til sidst har 13 % (7 respondenter) angivet ’andet’ og har angivet følgende udfordringer:

 Manglende implementering

 Ikke mobilt (dataoverførsel fra ambulance til hospital ved stationær enhed)

 At finde egnede patienter (forskningsprojekt)

 Finansiering

 Tid

 Problemer med mange ekskluderede patienter i de valgte population (projekt under opstart/udvikling)

 Personaleressourcer, såvel læge som sekretær

Udfordringer Respondenter Procent

Tekniske udfordringer 44 79%

Samarbejdsmæssige udfordringer 26 46%

Ledelsesmæssige udfordringer 16 29%

Andet 7 13%

(18)

Af tabellen nedenfor ses besvarelserne fordelt på udviklingsstatus for initiativerne.

Respondenterne fik i et kommentarfelt mulighed for at anføre eventuelle kommenterer vedr. udfordringer. Grupperet gik disse kommentarer primært på følgende elementer:

Teknik:

 Tekniske udfordringer med forbindelse/netværk ved overførsel af data, overførsel af billeddiagnostik, livevideokommunikation, mv. Oplevelser med overbelastede netværk. Herunder også dårlige netforbindelser på fx Bornholm

 Nedetid på netværk har forårsaget administrative omkostninger pga.

nødvendig re-booking af patientaftaler til videokommunikationsaftaler – dermed forlængede ventetider

 Monitorerne i patienternes hjem opdateres automatisk med mellemrum, dette har jævnligt givet problemer (manglende sendinger)

 Problemer med at få it-systemer til at spille sammen både systemmæssig udfordring, men også det at få it-support på forskellige matrikler til at samarbejde

 Lang reparationstid på defekt udstyr

 Valg af ’tunge’ systemer (besværlig log-in på system, ikke integrerbart med øvrige systemer, m.m.)

 I flere tilfælde er teknikken aldrig kommet op at køre.

Samarbejde, ledelse og ansvarsfordeling:

 Samarbejdsudfordringer på tværs af regionerne

 Samarbejde med privat softwareudvikler og projektleder

 Tekniske og samarbejdsmæssige udfordringer relateret til etablering af et fælles landsdækkende produkt, der skal integreres med it-systemer og processer i alle fem regioner

 Flere respondenter gør opmærksom på udfordringer i samarbejdet med Regionens Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni. Der er et stort behov for at få defineret roller og ansvar fx hvis forbindelsen ryger, hvem bærer så ansvaret?

 Generelt dårlig defineret rolle- og ansvarsfordeling, hvem er den ansvarlige beslutningstager?

Status Tekniske

udfordringer

Samarbejdsmæssige udfordringer

Ledelsesmæssige

udfordringer Andet I alt Idéfase (hvis ideen er realistisk/der er

ansøgt om midler) 0% 0% 0% 0% 0%

Projekt under udvikling / opstart 27% 35% 19% 29% 25%

Pilotprojekt / test 9% 8% 19% 14% 13%

Forskningsprojekt 11% 12% 6% 29% 13%

Under implementering 9% 12% 13% 0% 7%

I drift 43% 35% 44% 29% 43%

I alt 44 26 16 7 56

(19)

Finansiering og honorering:

 At opnå finansiering til både opstart og vedligehold

 Udfordringer med det nuværende aktivitetsbaserede takstsystem (DRG- systemet), hvor der betales pr. aktivitet/ydelse. Telemedicin er svært at passe ind i systemet, og der har været problemer med afregning af aktivitet, når der ikke er fremmøde af patient.

Planlægning:

 Leverandørstyring

 Tidsaspektet i at få det udviklet, kommunikeret og implementeret undervurderes

 Manglende accept af løsningen udover det direkte involverede personale

 Der opleves et behov for, at der fra centralt hold fortsat italesættes både de faglige og økonomiske gevinster ved brug af teletolkning og telemedicin generelt

 Ved forbedringer og nye opdateringer på system er der meget nyt for personalet at lære samt undervise patienterne i

 Lang juridisk behandling/godkendelse af kontrakt med Dansk Telemedicin.

I en række tilfælde har respondenterne dog angivet, at der ved i forvejen kendte og idriftsatte løsninger var langt færre udfordringer, og at implementeringen derfor gik hurtigt.

Gruppering af initiativer

Flere og flere mennesker lever med en eller flere kroniske sygdomme eller alvorlige langvarige sygdomme. Mange har derfor behov for indsatser, som går på tværs af specialer og sektorer og tager afsæt i den enkeltes livssituation.

Telemedicinske løsninger rummer potentialet til at understøtte brugerinddragelse og kvalitet i det samlede sundhedsvæsen. Denne kontekst komplicerer strukturen i de telemedicinske løsninger både i forhold til teknisk setup og i forhold til samarbejdsstrukturer i sundhedsvæsenet.

Det foregående kapitel gennemgår kortlægningens resultater på et mere overordnet plan. En del af opgaven med kortlægningen af telemedicinske initiativer består imidlertid også i at anskue indberetningerne fra forskellige vinkler. Målet er at opnå større indsigt i initiativernes sammensætning, modenhed, samarbejdsstrukturer samt bredden og dybden i anvendelse over forskellige teknologi og sygdoms- og behandlingsområder.

I det følgende gennemgås således resultaterne fra de vinkler, som også blev anvendt under Center for Telemedicins workshop 27. juni 2013. Der suppleres med øvrige grupperinger undervejs.

(20)

Teknologi

Som det tydeligt fremgik af det foregående kapitel, er der særligt nogle aktiviteter, der er bredere repræsenteret blandt regionens indberettede initiativer. Disse er blandt andet videokonference mellem sundhedsfagligt personale, konsultation mellem sundhedsfagligt personale og patient og diagnosticeringsaktiviteter. Disse tre aktiviteter er da også særligt nyttige, fordi de fungerer godt på tværs af sektorer og kan effektivisere diagnosticering- og behandlingsforløbet.

Ikke overraskende er det blandt disse initiativer, at en meget stor andel i dag er i drift. Region Hovedstaden har arbejdet de seneste år med at udbrede videokonferencer og videotolkning til hele regionen, og der er i 2013 startet et arbejde med at indføre telemedicinsk sårvurdering i hele regionen.

Nedenstående tabel viser hvilke og gerne flere aktiviteter de telemedicinske initiativer er angivet til at understøtte.

(21)

Note: Der er modtaget besvarelser fra 78 respondenter. Idéfase indgår ikke i tabellen, idet der for de to potentielle initiativer i denne fase, ikke er indberettet svar på aktiviteter.

Der er i alt 78, som har besvaret spørgsmålet omkring, hvilke aktiviteter initiativerne understøtter, heraf har 56 %, eller hvad der svarer til 44 respondenter, angivet at diagnosticering var en del af deres initiativ. Af disse 44 initiativer er hele 26 i drift i dag. De resterende spreder sig ud over udviklingsfaserne, hvilket vil sige, at mange nye initiativer er på vej i pipelinen.

Projekt under udvikling / opstart

Pilotprojekt / test

Forsknings- projekt

Under

implementering I drift Procent af besvarelser Konsultation mellem sundhedsfagligt

personale og patient (fx samtale, data og video - livestream)

12 7 5 5 11 51%

Konference (mellem sundhedsfagligt personale om planlægning af et konkret patientforløb)

10 3 0 7 23 55%

Kommunikationsstøtte til patienten (fx

teletolkning og patientinformation) 9 2 2 4 4 27%

Diagnosticering (ofte over afstande på baggrund af digitale billeder, lyd eller laboratorieresultater)

5 5 1 7 26 56%

Screening (ofte over afstande på baggrund af digitale billeder, lyd eller laboratorieresultater)

1 0 0 3 4 10%

Monitorering og overvågning (af sygdomsudvikling og -behandling. Inkl.

alle former for monitorering, også i hjemmet fx fysisk

aktivitetsmonitorering og KOLkuffert)

7 3 5 4 10 37%

Fjernbehandling (fx internetpsykiatri, medicinregulering og aktiv

beslutningsstøtte)

5 3 3 4 9 31%

Uddannelse, rådgivning og mentoring for sundhedspersonale (inkl. rådgivning på afstand, typisk mellem lægefaglige specialister)

5 3 0 4 10 28%

Patientuddannelse og rådgivning af

patienter 7 4 5 3 3 28%

Tværsektorielt samarbejde (shared care platforme, deling af data, udskrivningskonferencer)

7 1 1 2 6 22%

Præhospitalsindsats (fx behandling før ankomsten til akutmodtagelsen og monitorering)

3 0 2 1 4 13%

Træning og rehabilitering (fx

videobaseret træning over afstand), 3 2 2 0 0 9%

Forebyggende sundhedsindsats (fx et webbaseret samtaleværktøj som patient og sundhedsfaglig begge kan tilgå henblik på livsstilsændringer)

3 2 3 3 1 15%

Andet 1 0 0 1 3 6%

Antal besvarelser 20 9 7 8 34 78

Aktiviteter fordelt på initiativfaser

(22)

I alt 43 respondenter (eller 55 %) har svaret, at konferenceaktivitet mellem sundhedsfagligt personale indgår som en del af deres initiativer. Heraf er 23 i drift.

At disse aktiviteter er indberettet på både en meget stor andel af de samlede besvarelser, og samtidig har mange initiativer i drift, viser, at teknologien bag er almindelig anvendt og må anses for moden. Dog viser andelen af besvarelser også, at der fortsat udvikles på området, og at der arbejdes på implementering mange andre steder, hvilket antyder et stort fokus på området – også fremadrettet.

Udover ovenstående besvarelser, hvor respondenterne blev bedt besvare, hvilke og gerne flere aktiviteter deres telemedicinske initiativ understøtter, er nedenstående øvrige grupperinger udvalgt. Disse er et supplement til de øvrige besvarelser og går en tand dybere i besvarelserne på specifikke områder.

Nedenfor er der gruppering ud fra særlig teknologi.

Note: *Initiativ 42 indeholder i dag ikke en App, men en sådan er muligvis på vej fra leverandøren og anses af respondenten for meget interessant.

Note: Initiativnumre kan aflæses af bilag 2.

Note: KIH-projektet omfatter fire dele: NetKol, e-graviditet, OpenTele og e-tarm, sidstnævnte er ikke indberettet i forbindelse med kortlægningen, men det kører i regionen.

Note: Initiativnumre med ”/” anført mellem dem indikerer, at der er tale om samme initiativ/projekt.

Teknologi/projektområde Antal Initiativ nr.

Videokonference 24 (28)

3/9, 8/15 13, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 27, 29/59, 32/44, 33, 34, 35, 36, 38, 39, 41, 46, 48, 58, 70, 78

App 7/8 2, 4, 18, 31, 39, 42*, 73, 75,

National Handlingsplan initiativ 1: Klinisk Integreret

Hjemmemonitorering (KIH) 1 (3) 19/43/71

Øvrige grupperinger

(23)

Note: 28 besvarelser har angivet videokonference som deres hovedformål. Det var muligt at angive flere svar.

Videre blev respondenterne bedt besvare en række mere tekniske spørgsmål omkring deres initiativer. Først blev de bedt svare på, hvilken teknologi der indgår i deres initiativ. Her ses det, ikke uventet, at videokonferenceudstyr er en meget stor andel af de samlede besvarelser. Det ses også, at tablet og mobiltelefon er blevet en relativ stor del af telemedicinske løsninger i Danmark med hhv. 17 og 22 % af de modtagne besvarelser.

Dernæst blev respondenterne bedt besvare, hvilket netværksdesign bliver anvendt. Umiddelbart lader det ikke til, at sociale netværk benyttes, og der er primært blevet brugt lukkede netværk.

Konsultation mellem sundhedsfagligt personale og patient (fx samtale, data og video -

livestream) 7 25%

Konference (mellem sundhedsfagligt personale om planlægning af et konkret

patientforløb) 23 82%

Kommunikationsstøtte til patienten (fx teletolkning og patientinformation) 1 4%

Diagnosticering (ofte over afstande på baggrund af digitale billeder, lyd eller

laboratorieresultater) 19 68%

Screening (ofte over afstande på baggrund af digitale billeder, lyd eller

laboratorieresultater) 0 0%

Monitorering og overvågning (af sygdomsudvikling og -behandling. Inkl. alle former for

monitorering, også i hjemmet fx fysisk aktivitetsmonitorering og KOLkuffert) 2 7%

Fjernbehandling (fx internetpsykiatri, medicinregulering og aktiv beslutningsstøtte) 3 11%

Uddannelse, rådgivning og mentoring for sundhedspersonale (inkl. rådgivning på afstand,

typisk mellem lægefaglige specialister) 9 32%

Patientuddannelse og rådgivning af patienter 0 0%

Tværsektorielt samarbejde (shared care platforme, deling af data,

udskrivningskonferencer) 3 11%

Præhospitalsindsats (fx behandling før ankomsten til akutmodtagelsen og monitorering) 1 4%

Træning og rehabilitering (fx videobaseret træning over afstand), angiv om det er for

enkeltpersoner eller hold: 0 0%

Forebyggende sundhedsindsats (fx et webbaseret samtaleværktøj som patient og

sundhedsfaglig begge kan tilgå henblik på livsstilsændringer) 0 0%

Andet 0 0%

Videokonference initiativer inddelt efter aktiviteter som understøttes af initiativet

Specifikt udviklet hjemmemonitorering (fx PC med trykfølsom

skærm og andet specialudstyr der opstilles i borgerens hjem). 11 14%

PC (fx Open Tele) 23 29%

Web-portal (fx Grib om livets hjemmeside) 15 19%

Shared care journal (fx sårjournal) 7 9%

Videokonferencesystem 38 49%

Fastnet telefon 8 10%

Mobiltelefon (fx app) 17 22%

Tablet (fx app) 13 17%

Anden teknologisk løsning 14 18%

Initiativer inddelt efter teknologier som anvendes

(24)

De blev også bedt besvare, hvilken netværksforbindelse bliver benyttet. En stor andel af respondenterne er usikre på denne del, og det er formentlig pga.

den tekniske karakter. Disse tal er derfor ikke taget med.

Sygdoms- og behandlingsområder

De indberettede initiativer skal anskueliggøres fra flere vinkler for ordentligt at forstå deres sammenhæng samt kompleksiteten af en telemedicinsk kortlægning. Der kan ikke blot være tale om en simpel sammentælling af initiativer, idet de går på tværs af lokationer, samarbejdspartnere og sygdomsområder. Dette afsnit gennemgår fordelingen af initiativerne på medicinske specialer og behandlingsområder.

Initiativer fordelt på medicinske specialer

Note: Medicinske specialer var ikke en del af spørgeskamaet, hvorfor ovenstående må betragtes som et skøn ud fra besvarelsernes givne informationer under initiativ navn, formål og øvrige givne beskrivelser. Ovenstående inkluderer i alt 65 af besvarelserne,

Lukket netværk (fx intranet (begynder med https), der kræves adgangskode eller der logges automatisk på via computeren, da denne er tilkoblet særligt netværk via ip-adresse)

49 70%

Åbent netværk (fx almindelige hjemmesider på internettet

såsom Grib om livet og sundhed.dk) 5 7%

Sociale netværk (fx facebook og twitter) 0 0%

Ved ikke 16 23%

Antal besvarelser 70 100%

Initiativer inddelt efter netværksdesign der benyttes

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Almen medicin Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi Klinisk genetik Klinisk immunologi Medicinsk gastroenterologi Nefrologi Neurologi Ortopædisk kirurgi Endokrinologi Gynækologi og obstetrik Dermato-venerologi Oftalmologi Reumatologi Lungesygdomme Psykiatri Klinisk onkologi Kardiologi

(25)

de resterende kan ikke identificeres i forhold til et medicinsk speciale. I MedComs skema, som skal benyttes fremadrettet, vil medicinske specialer indgå.

Note: Der tages forbehold for overlappende besvarelser i ovenstående graf, se nedenstående tabel for henvisning til disse.

I nogle af ovenstående tilfælde benyttes initiativerne på tværs af medicinske specialer i forbindelse med patienters behandlingsforløb, men er indplaceret efter hovedområde eller initiativejers tilhørsforhold. Nedenstående tabel viser, hvilke initiativer er repræsenteret.

Af ovenstående ses det tydeligt, at nogle medicinske specialer i større grad end andre benytter telemedicinske løsninger. Det gælder særligt for kardiologi og klinisk onkologi og herefter i psykiatrien samt inden for lungesygdomme.

Nedenfor er vist en opdeling indeholdende de specialer, hvor der var indberettet minimum fire initiativer. Listen viser, hvilke initiativer er indberettet inden for det enkelte speciale.

Medicinske specialer: Antal Initiativ nr.

Almen medicin 2 52,78

Dermato-venerologi 4 55, 60, 61, 82

Diagnostisk radiologi 1 56

Endokrinologi 3 57, 73, 76

Gynækologi og obstetrik 3 19, 38, 50

Kardiologi 12 (15) 12, 17/28, 18, 29/59, 34/35, 42, 45,

46, 49, 68, 79, 81

Klinisk biokemi 1 54

Klinisk genetik 1 13

Klinisk immunologi 1 16

Klinisk onkologi 8 (9) 10, 21, 22, 23, 24, 25, 32/44, 41

Lungesygdomme 5 31, 37, 43, 53, 66

Medicinsk gastroenterologi 1 11

Nefrologi 1 36

Neurologi 2 48, 74

Oftalmologi 2 (4) 26/64, 30/63

Ortopædisk kirurgi 2 5, 27

Psykiatri 6 (7) 2, 4, 6, 8/15, 47, 67

Reumatologi 2 (4) 20/70, 65/69

Initiativer inddelt efter medicinsk speciale

(26)

Note: Medicinske specialer med minimum fire indberettede telemedicinske initiativer.

Note: Initiativnumre med ”/” anført mellem dem indikerer, at der er tale om samme initiativ/projekt. Når komma er indsat, er der tale om samme ’telemedicinske tilbud/ydelse’.

Slutteligt indgår en række af ovenstående initiativer i særlige projekter eller målrettede indsatsområder. Nedenstående tabel viser en opsamling på de initiativer og pejlemærker fra henholdsvis den nationale handlingsplan og Regionernes Sundheds-it, som indgår i kortlægningen. Tabellen viser også, hvilke initiativer som på nuværende tidspunkt finansieres af midler fra Center for Telemedicin.

Der gøres særligt opmærksom på, at nedenstående ikke inkluderer alle pejlemærker, men kun dem, hvor der er tale om behandlingsområder, bredere definerede initiativer såsom KIH (Klinisk Integreret Hjemmemonitorering) er i stedet repræsenteret under teknologiafsnittet.

Medicinske specialer: Initiativ nr. Initiativnavn

55, 82 Teledermatologi

60 Hjemmeside HudRask.dk

61 Afprøvning af lydfiler

12, 17/28 Tele-EKG

18, 42 Fjernaflæsning af pacemaker/ICD 29/59, 34/35 Videokonference

45/49/68 Hjerteinsufficiens Telemedicin (HIT)

46 Videokonference afd. P GeH vs. hjertecenter RH 79 Telemedicinsk visitation til PCI (ballonudvidelse) ved

STEMI (blodprop i hjertet)

81 Hjertestopdatabase

10 (en del af telesår) Sårbehandling - kræftsår

21, 25 Videokonference

22, 32/44, 41 Videokonference MDT

23 Multidisciplinær tumorkonference i onkopædiatrien 24 telefonkonference med onkologer på Hillerød

Hospital

31 Træningsapp til KOL patienter

37

Optimering af den tværsektorielle indsats for mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom via telemedicinsk opfølgning efter indlæggelse

43 (en del af KIH) NetKOL

53 Online KOL-rehabilitering

66 eRCØ

2 MONARCA

4 APP til smartphone og Iphone

6 Daybuilder

8/15 Videokonference

47 Demonstration og udbredelse af telepsykiatri

67 WEB-modul

Initiativer inddelt efter medicinsk speciale

Dermato-venerologi

Psykiatri Lungesygdomme

Klinisk onkologi Kardiologi

(27)

Modenhed

Modenhed er i høj grad et udtryk for, hvor anvendt en telemedicinsk løsning har været, herunder hvor bredt implementeret den er, hvor stor en brugerflade der er, i hvilket omfang den er testet og efterprøvet, mv.

I dette afsnit er fokus på, hvor mange initiativer der har bagvedliggende businesscases og efterfølgende evalueringer som dokumentation. Derudover handler det naturligvis også om omfanget af steder en løsning er implementeret, idet det må antages, at nogle initiativer kan indføres succesfuldt på baggrund af andres erfaringer.

Som det også blev vist i de overordnede resultater, fordeler businesscase og evalueringer sig således ud fra den status initiativerne har i dag:

En del af arbejdet med denne kortlægning har indbefattet indsamling af dette materiale til videre analyse. Det har dog i flere tilfælde vist sig, at der er svaret ’ja’ til, at en evaluering er foretaget, men at denne har været mundtlig i karakter, og kan derfor ikke ses som en dokumenteret evaluering. For initiativer under opstart gælder det naturligvis, at evaluering er planlagt, men endnu ikke gennemført. Det modtagne materiale vil blive inddraget i centerets arbejde med at påvirke udbredelsen af telemedicin.

Materiale er modtaget på følgende initiativer:

Behandlingsområde/projektområde Antal Initiativ nr.

RSI P9: Telesår 1 (4) 5/10/51/62

RSI P5: Internetpsykiatri 4 (5) 6, 2,4, 8/15

RSI P1: Telepsykiatri 1 47

CfT finansierede initiativer 3 (5) 37, 57, 45/49/68

Øvrige grupperinger med specifikt målrettet behandlingsområde eller medicinsk speciale

Status

Procent Antal Procent Antal Procent Antal

Idéfase (hvis ideen er realistisk/der er ansøgt om midler) 0% 0 0% 0 0% 0

Projekt under udvikling / opstart 31% 4 8% 2 23% 10

Pilotprojekt / test 8% 1 4% 1 19% 8

Forskningsprojekt 15% 2 12% 3 9% 4

Under implementering 15% 2 12% 3 9% 4

I drift 31% 4 65% 17 40% 17

I alt 13 26 43

Potentiale Evaluering

Businesscase

(28)

Forskning og innovation

Imens ovenstående fremhæver de mere modne initiativer i tid og teknologi, er det også væsentligt at fokusere på innovation og forskning for fortsat at kunne bidrage til sundhedsvæsenets telemedicinske udvikling og udforskning af muligheder i fremtiden. Der vil altid komme nye og bedre måder at sikre patienternes empowerment og effektiviteten i deres behandling.

Der blev indberettet i alt 7 initiativer med angivelsen ’forskningsprojekt’ under angivelse af hvilken fase initiativet er i. Disse var:

Initiativ nr. Initiativnavn Tilgængeligt materiale

2 MONARCA Planlægges evelueret ultimo 2013

12 Tele-EKG Resultater beskrevet i en række udgivelser 16 Telemedicinsk udlevering af blod MTV rapport

17/28 Tele ekkokardiografi Evaluering af pilot 18 Fjernaflæsning af

pacemaker/ICD Evaluering

19/43/71 Klinisk Integreret

Hjemmemonitorering (KIH) Businesscase og evaluering 26/64 Lucentis øjenbehandling og

screening diabetisk retinopati Businesscase

37

Optimering af den tværsektorielle indsats for mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom via telemedicinsk opfølgning efter indlæggelse

Rentabilitetsanalyse, bilagssamling, evaluering

47 Demonstration og udbredelse af

telepsykiatri Projektplan

60 Hjemmeside HudRask.dk Planlægges evalueret 2014

65/69 Elector Businesscase efteråret 2013

Baggrundsmateriale pr. initiativ

(29)

I undersøgelsen blev respondenterne bedt besvare, hvorledes initiativerne blev finansieret, herunder hvorvidt der var tale om OPI (offentlig-privat innovationssamarbejde). Ved OPI-projekter er der tale om udvikling af nye

Initiativ nr. Initiativnavn Formålsbeskrivelse

2 MONARCA Vi har udviklet en applikation til sygdomsregistrering for patienter med bipolar affektiv sindslidelse. Der tastes dagligt ind i app'en, hvordan patienten har haft det på den pågældende dag. Desuden opsamler telefonen selv data på antal opkald, sms mm. Alt dette materiale sendes ind til vores klinik, som dagligt kigger data

igennem og kontakter patienten, hvis er er tegn på sygdomsaktivitet.

Denne telemedicinske løsning er i gang med at blive testet i et randomiseret forsøg.

37 Optimering af den tværsektorielle indsats for mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom via telemedicinsk opfølgning efter indlæggelse

Understøtte at borgeren er mere tryg og opnår øget livskvalitet.

Understøtte borgerens mulighed for at varetage egenomsorg og selvmonitorering, herunder egenbehandling. Styrke

forebyggelsesindsatsen gennem forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelse. Understøtte et sammenhængende

behandlingsforløb på tværs af sektorer.

49 (samme som 45 og 68)

HIT-telemedicin hjertesvigt RegionH

Formålet er at udvikle en it-løsning der på sigt kan erstatte /supplere nogle af de konsultationer som hospitalet afholder i forhold til hjertesvigtspatienter der møder ti indstilling af den medicinske behandling. Øvrig info ved primær kontaktperson

57 Det telemedicinske diabetesprojekt

Formålet med projektet er at undersøge effekten af telemedicinsk indsats målrettet patienter med type 2 diabetes i forhold til: - Opnåelse/fastholdelse af god diabeteskontrol målt på HbA1c, blodtryk, lipider, vægt og fysisk aktivitet. - Forbedring af

patienternes livskvalitet. - Understøttelse af det sammenhængende patientforløb. - Ændring i antal fremmøder hos egen læge og i diabetesambulatoriet. - Ændring i akutte henvendelser i skadestue og i diabetesrelaterede indlæggelser. Formålet er endvidere at undersøge om den telemedicinske diabetesindsats har en effekt udover interventionsperioden målt på HbA1c, blodtryk, vægt og fysisk aktivitet samt om effekten af telemedicin er afhængig af sociale og økonomiske faktorer.

71 (samme som 19 og 43)

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

1: At afprøve klinisk anvendelse af telemedicinske løsninger i større skala. 2: At påbegynde videreudvikling af den nationale it-

infrastruktur til understøttelse af telemedicin

72 Projekt SIRS, protein og træning Projektet undersøger, om kost- og træning kan mindske tab af muskelmasse hos akut syge ældre medicinske patienter.

Randomiseret studie hvor interventionen er høj-protein diæt under indlæggelse, og proteintilskud sammen med virtuel træning ved skærme, der monitorer indsatsen, 3 gange om ugen i 3 måneder efter udskrivelse i eget hjem.

75 e-Health Den overordnede hypotese i projektet er, at mobiltelefon- og

Internetbaserede opfordringer til fysisk aktivitet, såvel som interaktiv monitorering af fysisk aktivitet over 1 år, kan forbedre fysisk fitness, fysisk aktivitet og livskvalitet hos hjerteopererede unge. Studiet er et randomiseret klinisk forsøg.

(30)

innovative løsninger i et samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Der var tre sådanne indberetninger i regionens kortlægning.

Disse tre var:

1. Initiativ nr. 41: Multidisciplinær konference i udredning, behandling og efterfølgende kontrol i forbindelse med børnekræft. Anvendes til drøftelse af konkrete patienter inkl. scanninger og blodprøver og operative indgreb. Dette initiativ er i dag i drift

2. Initiativ nr. 63: (samme som 30) Screening af diabetisk retinopati, et samarbejde mellem øjenafdelingen på Glostrup Hospital og Steno Diabetes Center

3. Initiativ nr. 73: En overflytningsapp til unge med diabetes type 1, mellem flere af regionens børne- og ungeafdelinger og Steno Diabetes Center. Dette initiativ er under udvikling/opstart.

Kompleksitet

I ordet kompleksitet ligger implicit samarbejdsstrukturen i et initiativ.

Herunder indgår bl.a. parterne bag initiativet og herefter strukturen i benyttelsen af det telemedicinske initiativ – er aktørerne eksempelvis primært inden for samme faggruppe og samme lokation, eller går anvendelsen på tværs af faggrupper, matrikler, regioner, måske endda landegrænser.

I alt svarede 79 %, at deres initiativ er indført eller planlægges indført i samarbejde med andre.

Note: Besvaret af 80 respondenter.

Af disse fordelte samarbejdspartnerne sig primært på andre parter indenfor den regionale sektor.

Note: Besvaret af 61 respondenter, det var muligt at angive flere svar.

Respondenter Procent

Ja 63 79%

Nej 11 14%

Ved ikke 6 8%

I alt 80 100%

Er initiativet indført i samarbejde med andre?