FRA AKTIVERING TIL BESKÆFTIGELSE

(1)

06:20

FRA AKTIVERING

TIL BESKÆFTIGELSE

EN GENNEMGANG AF AKTIVERINGSINDSATSEN I DET DANSKE DAGPENGESYSTEM

Peter Pico Geerdsen

Lars Pico Geerdsen

(2)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 1 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 0A19A5B8 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

0 6 : 2 0

F R A A K T I V E R I N G T I L B E S K Æ F T I G E L S E

E N G E N N E M G A N G A F

A K T I V E R I N G S I N D S AT S E N I D E T D A N S K E D A G P E N G E S Y S T E M

Peter Pico Geerdsen Lars Pico Geerdsen

K Ø B E N H AV N 2 0 0 6

S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T

(3)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 2 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 13799479 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

FRA AKTIVERING TIL BESKÆFTIGELSE

Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og erhverv

ISSN: 1396-1810 ISBN: 87-7487-818-2

Layout: Hedda Bank Oplag: 600

Tryk: BookPartnerMedia A/S

Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 1052 København K Tlf. 33 48 08 00 sfi@sfi.dk www.sfi.dk

Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

(4)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 3 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 2213D2D7 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

I N D H O L D

F O R O R D 5

R E S U M É 7

1 D E T D A N S K E D A G P E N G E S Y S T E M I

P E R I O D E N 1 9 9 4 T I L 2 0 0 2 9 Det danske dagpengesystem – 1994 til 2004 10

Det danske dagpengesystems struktur 11

Aktivering i perioden 1995 til 2004 12

2 H VA D K A R A K T E R I S E R E R D E N

A K T I V E R E D E ? 15

Gruppen af aktiverede sammenholdt med befolkningen 17 De aktiveredes forbrug af aktiveringstilbud 22

Personkarakteristika for de aktiverede 24

(5)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 4 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 4702D354 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

3 D E A K T I V E R E D E O G B E S K Æ F T I G E L S E 31 De aktiveredes vandring efter deltagelse i

aktiveringstilbud 33

De aktiveredes vandring opdelt på køn 34

De aktiveredes vandring opdelt på alder 35 De aktiveredes vandring opdelt på erhvervserfaring 36 Brancher, de aktiverede opnår beskæftigelse i 37

De aktiveredes løn 41

De aktiveredes timeløn opdelt på basisvariable 44

S A M M E N FAT N I N G 47

B I L A G 1 51

Registerdata 51

Aktiveringstilbud i perioden 1994 til 2003 52

Bilagstabeller til kapitel 2 56

Bilagstabeller til kapitel 3 60

L I T T E R AT U R 69

S F I - U D G I V E L S E R S I D E N 2 0 0 5 71

(6)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 5 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 1C16E80B /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

F O R O R D

Med arbejdsmarkedsreformen i 1994 har aktivering fået en fremtrædende rolle i dagpengesystemet. Denne rolle er kun blevet forstærket i de efter- følgende reformer. I 1994 kunne man være ledig og modtage dagpenge i op til fire år uden at deltage i aktivering. Denne periode er nu nedsat til et år.

Denne rapport undersøger, hvem der deltager i dagpengeaktive- ring, og hvordan det går dem efter aktivering. Rapporten fokuserer bl.a. på de aktiveredes lønniveau og valg af branche efter endt aktivering. Analy- serne er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik for perioden 1997 til 2003.

Rapporten er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og Socialmi- nisteriet. Den er udarbejdet i forskningsafdelingen for beskæftigelse og erhverv af forskningsassistent Peter Pico Geerdsen og programleder Lars Pico Geerdsen.

København, september 2006 Jørgen Søndergaard

(7)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 6 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 00E06EE8 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

(8)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 7 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 269D4800 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

R E S U M É

Det overordnede formål med denne rapport er at belyse sammensætnin- gen af dagpengeledige i aktivering og at undersøge de lediges overgang fra aktiveringssystemet til beskæftigelse.

Analyserne i rapporten er kørt på en stikprøve fra Danmarks Sta- tistik for perioden 1997 til 2003. Stikprøven indeholder 30 pct. af befolkningen i alderen 25-67 år. Det nye ved det anvendte datasæt er, at vi har benyttet timelønsoplysninger indsamlet af Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening (den såkaldteny lønstatistik). Ud fra de tilgængelige informationer har vi måned for måned placeret personer i henholdsvis beskæftigelse, ledighed eller uden for arbejdsmarkedet. I rapporten finder vi følgende:

v Sandsynligheden for, at de aktiverede opnår beskæftigelse, er størst umiddelbart efter endt aktivering. Allerede to måneder efter et aktiveringstilbuds afslutning er sandsynligheden næsten lig nul.

v Ca. halvdelen af de aktiverede, der finder beskæftigelse, forlader den branche, de sidst var beskæftiget i.

v Personer, der sidst var beskæftiget i den offentlige sektor, har generelt den laveste sandsynlighed for at skifte branche efter aktivering. Det er også den branche, som flest aktiverede personer med baggrund i andre brancher overgår til efter aktivering.

(9)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 8 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 163CBF03 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

v Der er en overvægt af kvinder blandt de aktiverede sammenlignet med befolkningen som helhed. Efter endt aktivering har kvinderne samme sandsynlighed som mændene for at komme i beskæftigelse.

v Kvinder, der kommer i beskæftigelse efter aktivering, opnår en lavere timeløn og en større nedgang i timelønnen end mændene.

v De over 50-årige deltager i flere aktiveringstilbud end de yngre aktiverede. Samtidig har de en markant lavere sandsynlighed for at komme i beskæftigelse.

v De over 50-årige, der kommer i beskæftigelse efter aktivering, opnår i gennemsnit en højere løn end de yngre aktiverede. Men de oplever samtidig en større lønnedgang.

(10)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 9 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 2BF1335E /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

K A P I T E L 1

D E T D A N S K E

D A G P E N G E S Y S T E M I

P E R I O D E N 1 9 9 4 T I L 2 0 0 2

I de efterfølgende kapitler vil vi fokusere på, hvem der deltager i aktivering, og hvordan det går dem efterfølgende. Vi vil dog indlede med et kapitel, der beskriver det dagpengesystem, som den enkelte ledige i perioden 1994 til 2002 skulle forholde sig til. Vi vil endvidere introducere de termer, som vi vil anvende i resten af rapporten.

Vi vil søge at give svar på spørgsmål som: Hvorledes var systemet opbygget inden 1994, og hvordan så det ud efter 1994? Hvilken betydning havde ændringerne af passivperiodens længde på antallet af aktiverede i dagpengesystemet? Hvilke aktiveringstilbud var til rådighed, og hvorledes blev de benyttet?

Kapitlet er struktureret som følger: Først giver vi en kort gennemgang af det danske dagpengesystem for perioden 1994 til 2002. Dernæst beskriver vi aktiveringsindsatsens opbygning for samme periode. Dette kapitels hovedkonklusioner er:

v At afkortningen af de lediges passivperiode fra fire til et år i perioden 1994 til 1999 resulterede i en markant vækst i antallet af fuldtidsdeltagere i aktivering. I 1995 udgjorde de fuldtidsaktiverede godt 13 pct.

af de fuldtidsledige, mens de i 1999 udgjorde knap 35 pct.

v At andelen af fuldtidsaktiverede i uddannelse steg fra at udgøre 28 pct.

af de fuldtidsaktiverede i 1995 til godt 66 pct. i 2002.

(11)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 10 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 44337C05 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

D E T D A N S K E D A G P E N G E S Y S T E M – 1 9 9 4 T I L 2 0 0 4

Det danske dagpengesystem er en frivillig arbejdsløshedsforsikring, der omfatter godt 78 pct. af den danske arbejdsstyrke.¹I 1994 blev systemet reformeret vedLov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Reformen indebar en del ændringer i dagpengesystemet, blandt andet blev retten til at genop- tjene dagpengeret i aktivering afskaffet, strukturen af dagpengeperioden blev ændret, og det blev indført, at den ledige skulle have udarbejdet en individuel handlingsplan, inden han/hun blev sendt i aktivering.

Inden 1994 blev tilbud om aktivering givet på faste tidspunkter i ledighedsforløbet, og deltagelse i tilbud gav ret til en ny dagpengeperiode.

Strukturen var følgende: Efter ledighed i to et halvt år blev første aktiveringstilbud givet, og efter deltagelse i aktivering i minimum seks måneder havde den ledige genoptjent retten til yderligere en dagpengeperiode på to et halvt år. Når denne periode udløb, blev andet aktiveringstilbud givet, og efter deltagelse i endnu en omgang aktivering i minimum seks måneder havde den ledige genoptjent retten til yderligere minimum et år på dagpenge.

Erfaringer viste imidlertid, at aktiveringen kom til at handle om det forkerte, og at tilbuddene til tider havde præg af standardtilbud, hvor det ikke var muligt at tage hensyn til den enkelte lediges muligheder eller lokale arbejdsmarkedsbehov (Beskæftigelsesministeriet, 2000).

Derfor blev det som en del af reformen i 1994 indført, at den ledige har ret til at få udarbejdet en individuel handlingsplan. Handlings- planen skal med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger beskrive hans/hendes beskæftigelsesmål, og hvorledes disse mål kan opfyl- des. Fordi handlingsplanen udarbejdes i et samarbejde mellem den ledige og Arbejdsformidlingen virker den som en aftale, hvor den ledige forpligter sig til at ’forsøge’ at indfri de opstillede mål, mens Arbejdsformidlingen forpligter sig til at sørge for den nødvendige træning og uddannelse.

I perioden 1994 til 2004 har arbejdsformidlingerne overordnet benyttet tre typer af aktivering: jobtræning, uddannelse og etableringsydelse. Ideen med jobtræning er, at den ledige får genoptrænet sine ar- bejdsfærdigheder, så hans/hendes chancer for at opnå almindelig beskæf- tigelse forbedres. Under kategorien jobtræning hører programmerne: job-

1. I alderen 16 til 66 år jf. Danmarks Statistikbank (2004).

(12)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 11 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 3DE308B3 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

træning, individuel jobtræning, puljejob og arbejdspraktik. Formålet med uddannelsesaktivering er at udvikle og opkvalificere den lediges kompe- tencer i forhold til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Under kategorien uddannelse hører programmerne: uddannelse, intensiv jobsøgning og sær- lig formidling. Ideen med etableringsydelse var at lette opstartsfasen for de ledige, der ønskede at drive selvstændig virksomhed. Tilbuddet om etableringsydelse blev afskaffet 1. januar 1998.

D E T D A N S K E D A G P E N G E S Y S T E M S S T R U K T U R Reformen i 1994 betød endvidere, at strukturen på ledighedsforløbet blev ændret. Den tidligere struktur, hvor aktivering blev givet på faste tidspunkter og mere eller mindre bestod af standardtilbud, blev forkastet, og med indførelsen af den individuelle handlingsplan var der brug for en længere og mere sammenhængende aktiveringsperiode. Derfor blev den samlede længde på dagpengeperioden fastlagt til syv år, og perioden blev opdelt i to: en passiv- og en aktivperiode. Længden på passivperioden blev sat til fire år og længden på aktivperioden til tre år. I forhold til tidligere betød den nye struktur, at den samlede periode, hvor en ledig kunne forholde sig passivt, blev skåret ned fra seks år til fire år, mens den samlede aktive periode blev forlænget fra et år til tre år. I den passive periode blev den ledige, som tidligere, understøttet uden krav om aktivering, mens den ledige i den aktive periode skulle deltage i aktiveringsforløb.

I juni 1996 blev reglerne yderligere strammet, og længden på den passive periode blev reduceret til to år. Ændringen gjaldt kun for de personer, der havde optjent retten til dagpenge, og som ikke modtog dagpenge. For dem, der enten var på dagpenge, eller som endnu ikke havde optjent retten til dagpenge, blev den passive periode afkortet fra fire til tre år. Den blev i januar 1998 yderligere afkortet fra tre til to år. I 1999 blev den passive periode reduceret yderligere til kun at have en varighed på et år, jf. figur 1.1.

I 1994 havde et medlem af en A-kasse eller en dagpengeberettiget opnået eller genopnået retten til dagpenge efter 12 måneders medlemskab med mindst seks måneders ansættelse inden for de sidste tre år. Denne ret kunne desuden opnås eller genopnås, hvis medlemmet færdiggjorde en uddannelse. I juni 1996 blev reglerne ændret, så et medlem mindst skulle have haft 12 måneders beskæftigelse inden for de sidste tre år eller fær-

(13)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 12 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 231C3A9B /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

diggøre en uddannelse, som var på højere niveau end en gymnasial uddannelse.

A K T I V E R I N G I P E R I O D E N 1 9 9 5 T I L 2 0 0 4

Reformeringen af dagpengesystemet slog først for alvor igennem i 1995, idet 1994 blev brugt på at udfase de ’gamle’ tilbud og indføre den nye lovgivning.

De strukturelle ændringer, med afkortning af passivperiodens længde, bevirkede, at der i perioden 1995 til 1999 skete en markant stigning i antallet af fuldtidsdeltagere i aktivering. I 1995 var der således 37.951 fuldtidsdeltagere i aktivering, mens der i 1999 var 54.565 fuldtidsdeltagere – en stigning på godt 43 pct. I den samme periode faldt ledigheden fra 288.376 fuldtidsledige i 1995 til 158.190 fuldtidsledige i 1999. Den øgede mængde af fuldtidsdeltagere i aktivering i perioden kom altså ikke fra en stigning i antallet af ledige.

I perioden efter 1999 aftog antallet af ledige i aktivering, og i 2002 var antallet af fuldtidsdeltagere i aktivering stort set på samme niveau som i 1995. Den øgede mængde af ledige, der tidligere end forventet skulle i aktivering pga. de strukturelle ændringer i dagpengesystemet, var over- stået, jf. figur 1.2.

Figur 1.1

Strukturen i dagpengesystemet efter 1994.

Efter 1994

Passivperiode Aktivperiode

4 år 3 år

Efter juni 1996

3 år Efter januar 1998

2 år 3 år

Efter 1999 Passiv-

periode Aktivperiode 3 år 3 år

1 år

(14)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 13 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 2C24A338 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

I perioden 1995 til 2004 skete der et skift i benyttelsen af aktiveringstilbuddene. I 1995 udgjorde uddannelsesaktivering 28 pct. af den samlede mængde af fuldtidsaktiverede.²I 1999 var denne andel steget til 60 pct. I den samme periode (1995 til 1999) var antallet af ledige i jobtræning næsten konstant, men på grund af stigningen i antallet af ledige i aktivering faldt andelen af fuldtidsdeltagere i jobtræning fra 55 pct. i 1995 til 34 pct. i 1999.³En forklaring på den markante stigning i benyttelsen af uddannelsesaktivering kan være implementeringen af de nye regler. Afkortningen af den passive periode bevirkede, at der var en øget mængde af ledige, der skulle aktiveres tidligere end under den gamle ordning. Da det i perioden ikke var muligt for dagpengesystemet at skaffe flere jobtræningspladser, blev de ledige derfor aktiveret i uddannelsestilbud, jf. figur 1.3.

2. Uddannelsesaktivering dækker her over tilbuddene: uddannelse med uddannelsesgodtgørelse og særligt tilrettelagt uddannelsesforløb. For 2002 og frem er tilbuddene intensiv jobsøgning og særlig formidling også inkluderet i uddannelsesaktivering.

3. Jobtræningsaktivering dækker her over: jobtræning, individuel jobtræning, puljejob og arbejdspraktik.

Figur 1.2

Antallet af fuldtidsledige og fuldtidsdeltagere i aktivering i perioden 1995 til 2004.

300.000 280.000 260.000 240.000 220.000 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000

1995

60.000

55.000

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Fuldtidsledige Fuldtidsdeltagere i aktivering

Antal ledige personer Antal personer i aktivering

Note: Antal fuldtidsdeltagere er taget for aldersgruppen 16-66-årige.

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2004).

(15)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 14 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 15A2A03E /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

I perioden 1999 til 2002, hvor antallet af fuldtidsdeltagere i aktivering stagnerede, fortsatte tendensen med en høj andel af aktiverede i uddannelse. Først i 2004 vendte billedet, og for første gang siden 1995 udgjorde ledige i jobtræning den største andel af de ledige. Således var der i 2004 15.477 fuldtidsdeltagere i uddannelsesaktivering mod 17.363 i jobtræ- ningsaktivering svarende til, at de aktiverede i jobtræning udgjorde knap 53 pct. af den samlede mængde af fuldtidsaktiverede.

Figur 1.3

Antallet af fuldtidsdeltagere i aktivering i perioden 1995 til 2004.

70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Jobtræning Etablering Uddannelse Antal fuldtidsdeltagere

Note: Antal fuldtidsdeltagere er taget for aldersgruppen 16-66-årige.

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (2004).

(16)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 15 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 2B49E747 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

K A P I T E L 2

H VA D K A R A K T E R I S E R E R D E N A K T I V E R E D E ?

I dette kapitel undersøger vi, hvad der karakteriserer de personer, der anvender aktiveringstilbuddene i dagpengesystemet. Det leder os til føl- gende spørgsmål:

Afviger de personer, der deltager i aktivering, fra resten af befolkningen? Der er flere grunde til, at man kan forvente en forskel. Flere empiriske studier har fundet, at langtidsledighed ikke rammer alle individer med samme sandsynlighed. Eftersom aktiveringsindsatsen er fokuseret på personer, der har svært ved at komme i beskæftigelse, indikerer dette, at der formentlig er forskelle på de aktiverede og resten af befolkningen.

Endvidere finder fx Geerdsen (2006), at dagpengeledige øger deres job- søgning, lige inden de står for at skulle aktiveres. Hvis det primært er de stærkeste ledige, som forlader dagpengesystemet, inden de tvinges i aktivering, vil dette forstærke forskellen mellem de aktiverede og resten af befolkningen.

Et andet vigtigt spørgsmål er, om der er store forskelle blandt de aktiverede selv. Der kan være individer, som blot har brug for et enkelt kursus for at komme videre på arbejdsmarkedet. Andre kan have mere fundamentale problemer, der nødvendiggør et længerevarende aktiverings- forløb. Endelig kan der være personer, som ikke har et egentligt ønske eller mulighed for at komme i beskæftigelse, men som ender i aktivering pga.

aktiveringslovgivningens krav.

Viden om, hvem der deltager i aktivering, er relevant af flere

(17)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 16 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 4780F5D5 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

grunde. Dels kan det hjælpe med at målrette aktiveringsindsatsen, dels kan viden om de aktiverede hjælpe os til at justere de forventninger, man måtte have til aktiveringens effekter.

I det følgende vil vi afdække forskelle mellem de aktiverede i 1999 og resten af befolkningen. Dernæst vil vi undersøge, om der er signifikante forskelle inden for gruppen af aktiverede. Vi vil undersøge, hvad der karakteriserer de personer, der kun har korte og enkeltstående aktiverings- forløb, i forhold til de personer, der befinder sig i aktiveringssystemet i længerevarende perioder.

Analyserne i dette kapitel bygger på en 30 procent-stikprøve af personer i alderen 30-60 år, der i 1999 påbegyndte et aktiveringstilbud, jf.

afsnittet om registerdata i bilag 1. For denne gruppe har vi samlet deres deltagelse i aktivering i perioden 1997 til 2003 i et samlet aktiveringsfor- løb. Aktiveringsforløbet definerer vi således:

Aktiveringstilbuddet i 1999, som den ledige blev udvalgt på baggrund af, skal være indeholdt i aktiveringsforløbet. For de enkelte aktiveringstilbud i aktiveringsforløbet må der maksimalt være seks måneder mellem, at et tilbud afsluttes og et nyt påbegyndes.¹Opnår den ledige ’almindelig’ beskæftigelse, afsluttes/påbegyndes aktiveringsforløbet ved det sidst afsluttede/påbegyndte aktiveringstilbud – set i forhold til aktiveringstilbuddet i 1999. Således starter og slutter aktiveringsforløbet ved henholdsvis et aktiveringstilbuds start og et aktiveringstilbuds slutning.

Kapitlet er struktureret som følger: Først sammenligner vi gruppen af aktiverede med befolkningen. Dernæst beskriver vi de aktiveredes forbrug af aktivering. Til sidst opdeler vi de aktiverede efter antallet af aktiveringstilbud og sammenligner dem, der deltager i få aktiveringstilbud, med dem, der deltager i mange. Vi finder i dette kapitel, at:

v Gruppen af aktiverede har et lavere uddannelsesniveau end befolkningen.

v Gruppen af aktiverede har en lavere gennemsnitlig erhvervserfaring siden 1980 end befolkningen.

v I gruppen af aktiverede er der en overvægt af kvinder samt en overvægt af indvandrere og efterkommere af indvandrere i forhold til befolkningen.

v De aktiverede, der deltager i få aktiveringstilbud, har en højere til-

1. Perioden på seks måneder er fastsat på baggrund af overgangssandsynlighederne i kapitel 3.

(18)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 17 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 3E89924E /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

knytning til arbejdsmarkedet end dem, der deltager i mange aktiveringstilbud.

v De 50-60-årige er overrepræsenterede i gruppen af personer, der deltager i mange aktiveringstilbud.

G R U P P E N A F A K T I V E R E D E S A M M E N H O L D T M E D B E F O L K N I N G E N

Tidligere undersøgelser har vist, at udsigten til at skulle deltage i aktivering påvirker de lediges søgeintensitet, jf. Bjørn et al. (2005) og Geerdsen (2006). Denne afgang af ledige efterlader en restgruppe af ledige, der enten ikke er nok kvalificeret til ordinær beskæftigelse, eller som finder de ud- budte aktiveringstilbud så attraktive, at de ønsker at deltage. Surveyun- dersøgelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999a; 1999b) viser, at godt 51 pct. af de adspurgte ledige mente, at aktiveringen i høj eller nogen grad forbedrede deres beskæftigelsesmuligheder, og at godt 78 pct. af de adspurgte ledige ville have deltaget i aktiveringen, hvis deltagelse i aktiveringen var frivillig. 90 pct. af dem, der ville have deltaget i aktiveringen, hvis den var frivillig, fandt aktiveringen relevant.

Arbejdsmarkedsstyrelsens surveyundersøgelser (Arbejdsmarkeds- styrelsen, 1999a; 1999b) viser endvidere, at to faktorer har afgørende betydning for den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller uddan- nelsessystemet: alder og uddannelsesbaggrund. De finder, at de ledige over 50 år og ledige med højst en grundskoleuddannelse har sværere ved at etablere/genetablere sig på arbejdsmarkedet.

Betragter man gruppen af aktiverede i 1999 i forhold til befolkningen, ses det, at alderssammensætningen i gruppen af aktiverede ikke adskil- ler sig markant fra alderssammensætningen i befolkningen. Andelen af de aktiverede i alderen 50-60 år er godt 35 pct., mens den for befolkningen er knap 34 pct. Andelen af de 30-39-årige er en anelse større hos de aktiverede end i befolkningen. Således udgør de 30-39-årige knap 37 pct. af de aktiverede, mens andelen i befolkningen er knap 35 pct., jf. figur 2.1.

Uddannelsesniveauet blandt de aktiverede ligger væsentligt under befolkningens uddannelsesniveau. Andelen af aktiverede med højst en grundskoleuddannelse er markant større end andelen i befolkningen. Så- ledes udgør dem med højst en grundskoleuddannelse 40 pct. af de aktiverede, mens de i befolkningen udgør 29 pct. Samtidig er andelen med henholdsvis en faglig, en mellemlang videregående og en lang videregå-

(19)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 18 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 2EEE5287 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

ende uddannelse underrepræsenteret i forhold til befolkningen. Godt 36 pct. af de aktiverede har en faglig uddannelse, knap 7 pct. af de aktiverede har en mellemlang videregående uddannelse og 4 pct. af de aktiverede har en lang videregående uddannelse. For befolkningen har godt 39 pct. en faglig uddannelse, godt 14 pct. en mellemlang uddannelse og 6 pct. en lang videregående uddannelse, jf. figur 2.2.

De aktiveredes gennemsnitlige erhvervserfaring siden 1980 er be- tydeligt lavere end befolkningens generelt.²Kun godt 13 pct. af de aktiverede har en tilknytning til arbejdsmarkedet på over 75 pct. For befolkningen har 45 pct. en tilknytning til arbejdsmarkedet på 75 pct. eller mere, jf. figur 2.3. En tilknytning til arbejdsmarkedet på over 75 pct. svarer til, at man i gennemsnit fra 1980 eller sit 18. år har arbejdet mindst 28 timer om ugen.

I gruppen af aktiverede er der en markant overvægt af kvinder set i forhold til befolkningen. Blandt de aktiverede er 64 pct. kvinder, mens der i befolkningen er 49 pct., jf. figur 2.4. Denne markante forskel skyldes to ting:

v kvinderne er i højere grad end mændene ledige, jf. Danmarks Stati- stiks Statistikbank, og

2. Den gennemsnitlige erhvervserfaring siden 1980 er udregnet som år i beskæftigelse siden 1980 divideret med antal år i den erhvervsaktive alder.

Figur 2.1

Aldersfordelingen for gruppen af aktiverede og Danmarks befolkning.

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

30-39 40-49 50-60

Aktiverede Danmarks befolkning

Note: Personkarakteristika for den danske befolkning i alderen 30-60 år er fundet vha. en 30 procent-stikprøve af den danske befolkning.

(20)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 19 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 1F5E51D6 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

v kvinderne deltog i gennemsnit i flere aktiveringstilbud end mændene, hvilket, sammen med måden hvorpå vores stikprøve er udtaget, kan resultere i en overrepræsentation af kvinder, jf. afsnittet om registerdata i bilag 1.

Figur 2.2

Fordelingen af højeste fuldførte uddannelse for gruppen af aktiverede og Dan- marks befolkning.

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

Grundskole Gymnasial uddannelse Ingen

uddannelse uoplyst

Faglig uddannelse

Kort videre- gående

Mellemlang videre- gående

Lang videre- gående Aktiverede Danmarks befolkning

Figur 2.3

Fordelingen af den gennemsnitlige erhvervserfaring siden 1980 for gruppen af aktiverede og Danmarks befolkning.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Uoplyst 0-25%

25-50%

50-75%

75% og over

Den gennemsnitlige erhvervserfaring siden 1980 er udregnet som antal år i beskæftigelse siden 1980 divideret med antal år i den erhvervsaktive alder siden 1980.

(21)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 20 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 384679A4 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

Betragter man andelen af enlige blandt de aktiverede og gennemsnitsdan- skere, ses det, at gruppen af de aktiverede indeholder en højere andel af enlige end hele befolkningen. Godt 35 pct. af de aktiverede er enlige, mens det i befolkningen er 26 pct., jf. figur 2.5.

Den højere andel af enlige blandt de aktiverede har tilsyneladende ikke nogen indvirkning på andelen af aktiverede med hjemmeboende børn. Andelen af aktiverede med hjemmeboende børn afviger ikke meget fra andelen i befolkningen. Således har knap 40 pct. af de aktiverede hjemmeboende børn, mens der i befolkningen er 46 pct., jf. figur 2.5.

Man må formode, at ledige med hjemmeboende børn har en yderligere motivation for at finde beskæftigelse – nemlig forsørgelse af børnene.

Andelen af indvandrere er højere blandt de aktiverede end i befolkningen.³Indvandrere udgør knap 12 pct. af de aktiverede, mens de i befolkningen udgør 7 pct., jf. figur 2.6. Forskellen skyldes, at arbejdsløs- heden blandt indvandrere generelt er højere end blandt danskere (Mini- steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2000).

Sammenligner man, hvilke regioner de aktiverede kommer fra, med fordelingen i befolkningen, ses det, at der er en overrepræsentation af aktiverede fra region Midtjylland og region Nordjylland på 3 procentpoint. Omvendt er der en underrepræsentation af aktiverede i region Ho- vedstaden og region Syddanmark på henholdsvis 5 procentpoint og godt 1 procentpoint. Sammenligner man, hvilke regioner de aktiverede kom-

3. Gruppen af indvandrere indeholder indvandrere og efterkommere af indvandrere.

Figur 2.4

Fordelingen af køn i gruppen af aktiverede og i Danmarks befolkning.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Mand Kvinde

(22)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 21 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 14C50A71 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

Figur 2.5

Fordelingen af samlivsstatus og hjemmeboende børn for gruppen af aktiverede og Danmarks befolkning.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Aktiverede Danmarks befolkning Samlivsstatus

Aktiverede Danmarks befolkning Hjemmeboende børn

Enlig Samboende Nej Ja

Figur 2.6

Fordelingen af indvandrere/efterkommere af indvandrere i gruppen af aktiverede og Danmarks befolkning.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Dansk Indvandrer/

efterkommer Aktiverede Danmarks befolkning

(23)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 22 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 2D157E77 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

mer fra, med andelen af fuldtidsmodtagere af dagpenge i november måned 1999, ses det, at andelen af aktiverede i region Nordjylland stort set svarer til deres andel af dagpengemodtagere. Region Midtjylland og region Sjæl- land har en højere andel af aktiverede end fuldtidsmodtagere af dagpenge.

I region Hovedstaden og region Syddanmark ligger andelen af aktiverede under andelen af fuldtidsmodtagere på dagpenge, jf. figur 2.7.

D E A K T I V E R E D E S F O R B R U G A F A K T I V E R I N G S T I L B U D

I det forrige afsnit fandt vi, at gruppen af aktiverede i 1999 afviger fra resten af befolkningen på flere vigtige parametre. Vi vil nu fokusere på de aktiverede alene. Det viser sig, at deres brug af aktiveringstilbud stemmer godt overens med de makrooplysninger fra Danmarks Statistik, som vi præsenterede i kapitel 1. Knap 66 pct. af den samlede aktivering var uddannelsesaktivering, mens 33 pct. var jobtræning.⁴^,⁵Aktiveringstilbud-

4. Uddannelsesaktivering dækker over: uddannelse med uddannelsesstøtte og særligt tilrettelagt ud- dannelsesforløb.

5. Jobtræning dækker herover: jobtræning, individuel jobtræning og puljejob.

Figur 2.7

Aktiverede, fuldtidsmodtagere af dagpenge og Danmarks befolkning, opdelt efter region.

50%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0% Hoved-

staden

Aktiverede

Fuldtidsmodtagere af dagpenge nov. 1999 Danmarks befolkning

Sjælland/

Bornholm

Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Fuldtidsmodtagere af dagpenge november 1999, jf. Danmarks Statistiks Statistikbank.

(24)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 23 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 2EF18D5F /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

deneetableringsydelseogpraktik og vejledningstod kun for godt 1 pct. af den samlede aktivering, jf. figur 2.8.

Som følge af aktiveringssystemets konstruktion, hvor personer, der befinder sig i aktivperioden, i princippet altid skal deltage i aktivering, er det ikke unormalt, at personer når at deltage i flere aktiveringstilbud, før de forlader dagpengesystemet. I det følgende definerer vi et aktiveringsforløb som et eller flere efterfølgende aktiveringstilbud, hvor der maksimalt er seks måneders dagpenge og ingen beskæftigelse mellem afslutningen og påbegyndelsen af de enkelte tilbud.⁶

I gennemsnit deltog de aktiverede i 2,7 aktiveringstilbud, og deres aktiveringsforløb varede i gennemsnit i 16 måneder, hvoraf de 13 af må- nederne var i aktivering. Man kan eventuelt se på, hvor længe personerne går ledige mellem de enkelte aktiveringstilbud som et mål for aktiveringsindsatsens effektivitet mht. allokering. Det viser sig, at de aktiverede i

6. Perioden på seks måneder er fastsat på baggrund af overgangssandsynlighederne i kapitel 3.

Figur 2.8

Fordelingen af de aktiveredes forbrug af de enkelte aktiveringstilbud.

66%

33%

1,12%

0,13%

Jobtræning Uddannelse Etableringsydelse Praktik og vejledning

1%

Note: Jobtræning dækker over: jobtræning, individuel jobtræning og puljejob.

Uddannelse dækker over: Uddannelse med uddannelsesstøtte og særligt tilrettelagt uddannel- sesforløb.

Praktik og vejledning dækker over tilbuddene: intensiv jobsøgning, arbejdspraktik, introduktion og vejledning og særlig formidlingsindsats.

(25)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 24 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 75205932 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

gennemsnit havde lidt over halvanden måned mellem de enkelte aktiveringstilbud.

Opdeler man gruppen af aktiverede efter antallet af aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb, lader det til, at jo flere aktiveringstilbud de ledige deltager i, jo kortere tid på dagpenge er der imellem de enkelte tilbud. Således havde de, der deltog i to til tre aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb, i gennemsnit to måneder imellem de enkelte aktiveringstilbud, mens de, der deltog i fire eller flere aktiveringstilbud, i gennemsnit kun havde lidt over én måned imellem de enkelte aktiveringstilbud – altså en halvering af den mellemliggende tid.⁷

Det viser sig også, at deltagelse i et højt antal aktiveringstilbud ikke nødvendigvis blot skyldes nogle enkelte korte tilbud som fx vejledning o.l. Således stiger længden af aktiveringsforløbet markant med antallet af aktiveringstilbud, jf. tabel 2.1.

P E R S O N K A R A K T E R I S T I K A F O R D E A K T I V E R E D E

Da vi sammenlignede aldersfordelingen for de gennemsnitlige aktiverede og gennemsnitsdanskeren, fandt vi næsten ingen forskel imellem de to grupper. Vi finder et helt andet billede, når vi sammenligner aldersfordelingen for de aktiverede opdelt efter antallet af aktiveringstilbud.

Gruppen af aktiverede med fire eller flere aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb har en højere andel af ledige i aldersgruppen 50-60 år end dem, der deltager i henholdsvis et og to-tre aktiveringstilbud i deres

7. Længden på den mellemliggende periode imellem de enkelte aktiveringstilbud er udregnet på følgende måde: (Aktiveringsforløb i måneder – måneder i aktivering)/(deltagelse i antal tilbud -1).

Tabel 2.1

Antallet af aktiveringstilbud, som de aktiverede deltager i, samt gennemsnitsvarig- heden af det samlede aktiveringsforløb.

Deltagelse i antal

aktiveringstilbud Procent

Aktiveringsfor- løb i måneder (gennemsnit)

Måneder i aktivering (gennemsnit)

Deltagelse i antal tilbud (gennemsnit)

1 36 6,39 6,39 1,00

2 til 3 41 16,80 13,97 2,39

4 eller flere 23 31,92 25,34 5,98

I alt 100 16,49 13,83 2,71

(26)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 25 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 289F6002 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

aktiveringsforløb. Derved lader det til, som Arbejdsmarkedsstyrelsens (Ar- bejdsmarkedsstyrelsen, 1999a; 1999b) surveyundersøgelser også fandt, at gruppen af de 50-60-årige har sværere ved at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Omvendt finder vi, at der for de to andre grupper (de, der deltager i henholdsvis et og to-tre aktiveringstilbud) er en overvejende andel af unge i alderen 30-39 år, jf. figur 2.9.

For den anden faktor, som Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999a; 1999b) fo- kuserede på – nemlig uddannelse – finder vi, at der ikke er nævneværdig forskel, når de ledige opdeles efter antallet af aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb. Det lader altså til, at de lediges uddannelsesniveau ikke har en afgørende indflydelse på, om de kommer til at deltage i få eller mange aktiveringstilbud, jf. figur 2.10.

Anderledes ser det ud, når vi kigger på den gennemsnitlige erhvervserfaring siden 1980. Her finder vi, at gruppen med et aktiveringstilbud har en højere erhvervserfaring end de to andre grupper af aktiverede. Således har godt 16 pct. af de aktiverede med et aktiveringstilbud en gennemsnitlig erhvervserfaring på mindst 75 pct. siden 1980, mens de to Figur 2.9

Aldersfordelingen for de aktiverede opdelt efter antallet af aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb og Danmarks befolkning.

55%

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

30-39 40-49 40-49

Deltagelse i 1 Deltagelse i 2-3 Deltagelse i 4 eller flere Danmarks befolkning

(27)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 26 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 17A4D868 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

Figur 2.10

Fordelingen af højeste fuldførte uddannelse for de aktiverede opdelt efter antallet af aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb og Danmarks befolkning.

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

Grundskole Gymnasial uddannelse Ingen

uddannelse uoplyst

Faglig uddannelse

Kort videre- gående

Mellemlang videre- gående

Lang videre- gående Note: Personkarakteristika for den danske befolkning i alderen 30-60 år er fundet vha. en 30 procent-stikprøve af den danske befolkning.

Figur 2.11

Fordelingen af den gennemsnitlige erhvervserfaring siden 1980 for de aktiverede opdelt efter antallet af aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb og Danmarks befolkning.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Uoplyst 0-25%

25-50%

50-75%

75% og over

Deltagelse i 1

Deltagelse i 2-3

Deltagelse i 4 eller flere

Danmarks befolkning

(28)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 27 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 339F5C7F /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

andre grupper har henholdsvis 12 og 11 pct. med en gennemsnitlig erhvervserfaring på mindst 75 pct. siden 1980, jf. figur 2.11.

Betragter man, hvorledes sammensætningen af køn er i de tre grupper af aktiverede, er der ikke umiddelbart den store forskel grupperne imellem. Således var 62 pct. af de aktiverede med et aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb kvinder, mens der var henholdsvis 65 og 66 pct.

kvinder blandt de aktiverede, der deltog i to til tre-fire eller flere aktiveringstilbud, jf. figur 2.12.

Vi fandt tidligere, at andelen af aktiverede med hjemmeboende børn ikke var væsentligt lavere end andelen i befolkningen. Når vi nu kigger på de aktiverede opdelt efter antallet af aktiveringstilbud i deres aktiveringsfor- løb, finder vi, at de ledige med hjemmeboende børn i højere grad deltager i få aktiveringstilbud end dem uden hjemmeboende børn. Således finder vi, at i grupperne af ledige, der deltog i henholdsvis et og to-tre aktiveringstilbud, havde henholdsvis knap 42 pct. og 41 pct. hjemmeboende børn. For den sidste gruppe, gruppen af ledige, der deltog i fire eller flere aktiveringstilbud, havde 35 pct. hjemmeboende børn, jf. figur 2.13.

Ser vi på de aktiverede opdelt efter antallet af aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb og deres samlivsstatus, finder vi næsten det samme mønster som med de hjemmeboende børn. Andelen af ledige, der bor sammen med nogen, er næsten ens for de to første grupper, og de har begge en større andel af ledige med samliv end gruppen af ledige, der Figur 2.12

Fordelingen af køn for de aktiverede opdelt efter antallet af aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb og Danmarks befolkning.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Mand Kvinde

(29)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 28 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 1DB0F9AD /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

deltager i fire eller flere aktiveringstilbud. Således finder vi, at i grupperne af ledige med henholdsvis et og to-tre aktiveringstilbud i deres aktiverings- forløb boede henholdsvis 67 pct. og knap 66 pct. sammen med nogen, mens det for gruppen af ledige med fire eller flere aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb var knap 63 pct. af de ledige, der boede sammen med nogen, jf. figur 2.14.

Figur 2.13

Fordelingen af hjemmeboende børn for de aktiverede opdelt efter antallet af aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb og Danmarks befolkning.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Ingen hjemmeboende børn

Hjemmeboende børn

Figur 2.14

Fordelingen af samliv for de aktiverede opdelt efter antallet af aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb og Danmarks befolkning.

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Enlig

Samliv

(30)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 29 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 15B1649D /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

Sammenfatter man de ovenstående grafer, lader det til, at gruppen af ledige med få aktiveringstilbud afviger fra de andre aktiverede på centrale parametre. Således har gruppen med kun ét aktiveringstilbud – i forhold til de to andre grupper – en overvægt af unge og en større andel af ledige med erfaring fra arbejdsmarkedet. Sammenligner man kun i forhold til gruppen af ledige med fire eller flere aktiveringstilbud i deres aktiveringsforløb, har gruppen med ét aktiveringsforløb en større andel med hjemmeboende børn og samboende. Overraskende nok ser det ud til, at de lediges uddannelsesniveau ikke har nogen indflydelse på, hvor mange aktiveringstilbud de deltager i. Således finder vi, at de tre grupper af aktiverede har ens uddannelsessammensætning.

(31)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 30 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 00E06EE8 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

(32)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 31 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 2B5CB57B /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

K A P I T E L 3

D E A K T I V E R E D E O G B E S K Æ F T I G E L S E

Hvor ender de ledige efter at have deltaget i et aktiveringstilbud? I hvilke brancher opnår de beskæftigelse? Er der sammenhænge mellem aktivering og den efterfølgende løn? Disse spørgsmål vil vi søge at besvare i dette kapitel.

Vi fokuserer på tre overgangstyper: overgang til beskæftigelse, overgang til et nyt aktiveringstilbud og overgang ud af arbejdsmarkedet.

Ved at betinge på de demografiske variable: køn, alder og gennemsnitlig erhvervserfaring kan vi undersøge, om fx overrepræsentationen af kvinder blandt de aktiverede skyldes, at kvinderne har sværere ved at opnå beskæf- tigelse end mændene. Vi betinger også på, hvor mange aktiveringstilbud personen har afsluttet. Fx er det tænkeligt, at personer, der har deltaget i deres første aktiveringstilbud i deres ledighedsperiode, har en anden ad- færd end personer, der har deltaget i flere aktiveringstilbud.

I hvilke brancher opnår de aktiverede beskæftigelse og er der brancher, der i højere grad ’genansætter’ aktiverede end andre? For at få svar på dette vil vi opdele dem, der overgår til beskæftigelse, efter branche. På grund af overrepræsentationen af kvinder blandt de aktiverede, vil vi også betinge på køn.

Hvorledes påvirker ledighedsforløbet de aktiveredes timeløn? For gruppen af aktiverede, der opnår beskæftigelse, vil vi betinge timelønnen på antallet af aktiveringstilbud, branche, om de ledige foretager et bran-

(33)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 32 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 472ED9FB /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

cheskift eller ej og på de demografiske variable: køn, alder og gennemsnitlig erhvervserfaring.

Vi tager udgangspunkt i de personer, der i perioden 1997 til 2003 påbegyndte en ledighedsperiode, og vil beskrive deres vandringer efter at have deltaget i aktivering. Analyserne i dette kapitel bygger på en 10 procent-stikprøve af danskere, der i perioden 1997 til 2003 startede et ledighedsforløb på dagpenge. For de ledige, der deltog i et aktiveringstilbud, har vi registreret, om de efter aktiveringstilbuddets afslutning overgik til beskæftigelse, startede i et nyt aktiveringstilbud eller forlod arbejdsmarkedet.

Kapitlets struktur er som følger: Først ser vi på, hvor de aktiverede går hen efter endt aktivering. Dernæst betinger vi på de forskellige demografiske variable for at afdække forskelle i de lediges vandring ud af dagpengesystemet. Herefter ser vi på, i hvilke brancher de ledige finder be- skæftigelse. Til sidst ser vi på timelønnen for dem, der opnår beskæftigelse.

Vi finder i dette kapitel:

v At overgangen til beskæftigelse er højest umiddelbart efter endt aktivering. Allerede to måneder efter aktivering falder beskæftigelsessand- synligheden til næsten 0 pct.

v At andelen af ledige, der opnår beskæftigelse efter endt aktivering, aftager, jo flere aktiveringstilbud de deltager i.

v At kvinderne har samme sandsynlighed som mændene for at opnå beskæftigelse efter endt aktivering.

v At dem over 50 år har sværere ved at opnå beskæftigelse end dem under 50 år efter endt aktivering.

v At jo højere erhvervserfaring de aktiverede har, desto højere sandsynlighed har de for at opnå beskæftigelse – uanset antallet af aktiveringstilbud, de deltager i.

v At de aktiverede oftest opnår beskæftigelse inden for brancherne of- fentlig virksomhed og andre personlige tjenesterogindustri.

v At kvinderne hovedsageligt opnår beskæftigelse inden foroffentlig virk- somhed og andre personlige tjenester, mens mændene hovedsageligt op- når beskæftigelse inden forindustriefter endt aktivering.

v At godt 50 pct. af dem, der opnår beskæftigelse efter endt aktivering, skifter branche.

v At dem, der foretager et brancheskift, opnår en lavere timeløn og oplever en større nedgang i timelønnen i forhold til tidligere beskæf- tigelse end dem, der ikke foretager et brancheskift.

(34)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 33 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 64D7099B /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

v At dem, der deltager i flere aktiveringstilbud, i gennemsnit opnår den samme timeløn som dem, der deltager i få.

v At mændene i gennemsnit opnår en højere timeløn og oplever en mindre nedgang i timelønnen i forhold til tidligere beskæftigelse end kvinderne.

v At dem over 50 år opnår en højere timeløn, men oplever en større nedgang i timelønnen i forhold til tidligere beskæftigelse end dem under 50 år.

v At dem med meget erhvervserfaring opnår en højere timeløn, men oplever en større nedgang i timelønnen i forhold til tidligere beskæf- tigelse end dem med en mindre erhvervserfaring.

D E A K T I V E R E D E S V A N D R I N G E F T E R D E L T A G E L S E I A K T I V E R I N G S T I L B U D

Vi har opdelt de ledige, der har deltaget i et aktiveringstilbud, ud fra, hvilken tilstand de er overgået til efter ledighed. Finder de beskæftigelse, starter de i et nyt aktiveringstilbud, eller forlader de arbejdsmarkedet? Vi finder, at andelen af aktiverede, der opnår beskæftigelse efter endt aktivering, aftager, jo flere aktiveringstilbud de deltager i. Således opnår godt 26 pct. af de aktiverede beskæftigelse efter første aktiveringstilbud, mens det kun er godt 18 pct. efter tredje aktiveringstilbud. Andelen, der overgår til et nyt aktiveringstilbud efter endt aktivering, stiger let fra første til andet aktiveringstilbud og ligger derefter fast omkring 37 pct., jf. tabel 3.1.

Overgangene til de forskellige tilstande kan også betragtes måned for må- ned efter endt aktivering. I figur 3.1 præsenteres afgangsraterne for ledige efter deres første aktiveringstilbud.

Tabel 3.1

De aktiveredes afgange efter henholdsvis første, andet og tredje aktiveringstilbud.

Procent.

Afgang til

Første aktiveringstilbud

Andet aktiveringstilbud

Tredje aktiveringstilbud

Aktivering 33,73 37,10 37,34

Beskæftigelse 26,42 22,72 18,41

Rest 39,84 40,17 44,25

N 24.603 6.808 2.097

Gruppenrestindeholder afgange til fx efterløn, folkepension, sygedagpenge osv.

(35)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 34 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 2E13E511 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

Det viser sig, at overgangen til beskæftigelse er størst umiddelbart efter afslutningen af aktivering. Allerede to måneder efter endt aktivering er sandsynligheden for at finde beskæftigelse faldet til et lavt niveau. Sand- synligheden for, at de ledige påbegynder et nyt aktiveringstilbud, er lavest umiddelbart efter afslutningen af aktiveringen. I anden og tredje måned efter afslutningen af aktiveringstilbuddet er sandsynligheden for, at den ledige påbegynder et nyt aktiveringstilbud, højest. Dette billede går igen, når vi ser på dem, der deltager i flere aktiveringstilbud, jf. afsnittet om aktiveringstilbud i bilag 1.

D E A K T I V E R E D E S V A N D R I N G O P D E L T P Å K Ø N I kapitel 2 fandt vi, at der var en betydelig overvægt af kvinder blandt de aktiverede set i forhold til befolkningen. Samtidig fandt vi, at kvinderne i gennemsnit havde længere aktiveringsforløb end mændene. Vi vil nu se på, om afgangen til beskæftigelse er ens, når vi opdeler efter køn. Det viser sig, at andelen af mænd og kvinder, der opnår beskæftigelse, stort set er ens.

Efter første og andet aktiveringstilbud opnår kvinderne i lige så høj grad som mændene beskæftigelse. Efter tredje og fjerde aktiveringstilbud opnår kvinderne i højere grad end mændene beskæftigelse. Gruppen, der finder beskæftigelse efter tredje og fjerde aktiveringstilbud, er dog så relativt lille, Figur 3.1

Sandsynligheden for at de aktiverede forlader dagpengesystemet til fordel for henholdsvis beskæftigelse eller aktivering måned for måned efter første aktiveringstilbud.

0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Beskæftigelse Aktivering

Note: N=24.647

(36)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 35 SESS: 42 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: BA5C742F /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

at kvindernes højere andel ikke har den store betydning samlet set, jf. tabel 3.2.

Sammenhængen mellem køn og afgang til beskæftigelse genfin- des, når vi ser på afgangssandsynlighederne måned for måned for beskæf- tigelse og aktivering. Vi finder, at kvinderne har lidt højere sandsynlighed end mændene for at påbegynde et nyt aktiveringstilbud, og at beskæfti- gelsessandsynligheden følger andelene i tabel 3.2, jf. afsnittet om aktiveringstilbud i bilag 1.

D E A K T I V E R E D E S V A N D R I N G O P D E L T P Å A L D E R

I kapitel 2 fandt vi, at de ledige i aldersgruppen 50-60 år i højere grad end de yngre havde lange aktiveringsforløb med mange aktiveringstilbud. Ar- bejdsmarkedsstyrelsen (1999a; 1999b) finder i deres surveyundersøgelser, at gruppen af ledige over 50 år har sværere ved at genetablere sig på arbejdsmarkedet end de under 50 år. Vi finder det samme billede. I gruppen af aktiverede over 50 år opnår en markant lavere andel beskæftigelse end fx i gruppen af aktiverede i alderen 30-39 år, jf. tabel 3.3. Det samme gentager sig, når vi kigger efter andet og tredje aktiveringstilbud, jf. bilag 1. Derfor kan vi ikke slutte, som fx for kvindernes vedkommende, at det bare er et spørgsmål om nok aktivering, før de over 50-årige genetablerer sig på arbejdsmarkedet.

Den lavere beskæftigelse i gruppen af ledige over 50 år ses også, når vi kigger på afgange til beskæftigelse måned for måned. Afgangssand- synlighederne følger det samme mønster som for hele gruppen af aktive- Tabel 3.2

De aktiveredes afgange efter deltagelse i henholdsvis første, andet, tredje og fjerde aktiveringstilbud opdelt efter køn. Procent.

Efter 1. tilbud

Efter 2. tilbud

Efter 3. tilbud

Efter

4. tilbud Samlet

Afgang til/Køn M K M K M K M K M K

Aktivering 32,63 34,42 36,95 37,20 37,68 37,14 35,59 39,95 33,84 35,25 Beskæfti-

gelse 26,09 26,63 22,28 22,99 16,99 19,25 12,29 19,33 24,54 25,31 Rest 41,28 38,95 40,77 39,81 45,34 43,61 52,12 40,72 41,62 39,44 N 9.442 15.161 2.563 4.245 783 1.314 236 388 13.024 21.108 Gruppen rest indeholder afgange til fx efterløn, folkepension, sygedagpenge osv.

(37)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 36 SESS: 42 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 4E225C11 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

rede, men når vi opdeler afgangssandsynlighederne efter alder, skiller gruppen af aktiverede over 50 år sig ud ved at have en generelt lavere over- gangssandsynlighed til beskæftigelse. Dette ses fx efter første aktiveringstilbud. Her har de over 50-årige en sandsynlighed på 15 pct. for at komme i beskæftigelse umiddelbart efter aktiveringen, mens personer i alderen 30-39 år har en sandsynlighed på 29 pct., jf. figur 3.2.

D E A K T I V E R E D E S V A N D R I N G O P D E L T P Å E R H V E R V S E R F A R I N G

Vi fandt i kapitel 2, at gruppen af aktiverede, der kun deltog i kun et aktiveringstilbud, indeholdt en større andel af ledige med en høj gennemsnitlig erhvervserfaring end grupperne med flere aktiveringstilbud. Vi vil Tabel 3.3

De aktiveredes afgange efter deltagelse i første aktiveringstilbud opdelt efter alder.

Procent.

Afgang til 30–39 år 40–49 år 50 år og over

Aktivering 30,23 34,33 37,70

Beskæftigelse 30,91 28,34 18,87

Rest 38,86 37,33 43,43

N 9.897 7.043 7.663

Figur 3.2

Sandsynligheden måned for måned for at de aktiverede forlader dagpengesystemet til fordel for beskæftigelse efter første aktiveringstilbud opdelt efter alder.

0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

30-39 40-49 50 og over

(38)

JOBNAME: No Job Name PAGE: 37 SESS: 41 OUTPUT: Mon Oct 9 15:39:00 2006 SUM: 2D22F808 /BookPartner/socialforskning/bog−ombr/2116_Aktivering_og_besk/tekst

derfor nu opdele beskæftigelsessandsynligheden efter de aktiveredes gennemsnitlige erhvervserfaring siden 1980. Vi finder, at uanset om vi ser på personerne efter første, andet eller tredje aktiveringstilbud, så opnår dem med en høj erhvervserfaring i højere grad beskæftigelse end dem med en lav. Det lader således til, at erhvervserfaring er en så vigtig faktor for at komme i beskæftigelse, at selv en længere periode som ledig og i aktivering ikke kan udjævne dens effekt, jf. figur 3.3.

B R A N C H E R, D E A K T I V E R E D E O P N Å R B E S K Æ F T I G E L S E I

Er der brancher, der især tiltrækker de aktiverede? Vi vil nu opdele dem, der overgår til beskæftigelse efter hvilken branche, de opnår beskæftigelse i. Vi finder, at især den offentlige sektor ansætter en stor andel af tidligere aktiverede. Således opnår næsten 40 pct. af de personer, der finder beskæf- tigelse efter første aktiveringstilbud, beskæftigelse i den offentlige sektor.

Til sammenligning beskæftiger den offentlige sektor ca. 35 pct. af befolkningen. Denne overrepræsentation går igen efter de efterfølgende aktiveringstilbud.

Andre sektorer, såsomlandbrug, fiskeri og råstof,bygge- og anlægs- virksomhedoghandel, hotel og restauration, ser ud til at aftage færre af de aktiverede, end deres andel af den samlede beskæftigelse foreskriver. For disse brancher er andelen knap halvt så stor som for hele befolkningen, jf.

tabel 3.4.

Figur 3.3

Aktiverede, der opnår beskæftigelse efter henholdsvis første, andet og tredje aktiveringstilbud, opdelt efter gennemsnitlig erhvervserfaring siden 1980.

40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00

1. Aktiveringstilbud

0-25%

25-50%

50-75%

75% og over

2. Aktiveringstilbud 3. Aktiveringstilbud