• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Styr på støjen - det er letter sagt end gjort, men vi gør hvad vi kan

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Sofie Terp Koch-Nielsen. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

CK71@tmf.kk.dk

Nordhavnsvej anlægges for at give adgang til den nye bydel i København, Nordhavn.

Nordhavn planlægges som en bæredygtig

bydel, og der er derfor fokus på, at trans- porten til og fra bydelen primært vil foregå med metro og cykel. Nordhavn har dog også en del bil- og lastbiltrafik blandt andet på grund af de store krydstogt- og contai- nerskibe, der lægger til kaj i området.

Nordhavnsvej er delt op i to etaper. Det nuværende anlægsarbejde omfatter stræk-

ningen fra Helsingørmotorvejen og frem til kysten ved Svanemølle havn. I næste etape føres vejen i en tunnel under havnen med udmunding på Nordhavn.

Københavns Kommune er bygherre på første etape, og det er alene den etape, vi beskriver i artiklen her.

Styr på støjen

– det er lettere sagt end gjort, men vi gør hvad vi kan!

Nordhavnsvej er Københavns Kommunes hidtil største anlægsarbejde, og det foregår med beboelsesejendomme som nærmeste nabo på dele af strækningen. Støjen fra anlægsarbejdet har derfor været i fokus hos bygherre lige fra de første undersøgelser. Helt konkret blev støj- og genepåvirkningen indarbejdet som en del af udbudsstrategien.

Figur 1. Hjørnebygningen på Strandvejen 59 - Ryvangs Allé.

(3)

Byggeriet flytter sig

Første etape af byggeriet har siden 2011 været en del af gadebilledet på stræknin- gen mellem Helsingørmotorvejen i vest og Strandvænget i øst. Det betyder, at an- lægsarbejdet flytter sig og dermed også støjen.

Arbejdet er på dele af strækningen, helt bogstaveligt, foregået kun få meter fra naboernes gadedøre. Dette faktum har betydet, at støj, støv og vibrationer har væ- ret et fokusområde lige fra de første bag- grundsundersøgelser i forbindelse med VVM’en (Vurdering af virkninger på miljøet) gik i gang.

Projektchef Anne Kongsfelt kan for- tælle, at specielt da man i 2011/2012 bo- rede og støbte sekantpæle, var der steder, hvor de store maskiner arbejdede klods op og ned ad husmurene ved Strandvejen/

Strandvænget. Det var som at placere en vej igennem en storby med et skohorn.

Projekt Nordhavnsvej udvikler stadig nye samarbejdsformer

Lige nu – helt aktuelt – er projektet igen i gang med at bore sekantpæle, om end det ikke er klods op og ned ad husgavle, så er det stadig meget tæt på beboelse.

Det giver nogle udfordringer med støjen, og der er ingen tvivl om, at det for nogle opleves stærkt belastende. Det betyder i praksis, at bygherre hele tiden er i dialog med deres entreprenør om, hvordan de kan gøre tingene anderledes. Situationen i Strandvænget, som den er lige nu, er, at der er to sekantpæleboremaskiner i gang samtidigt. De borer og støber– hvis de ikke støder på problemer – tre pæle om dagen.

Problemet er bare, at nogle steder ligger kalk- og flintlaget så højt, at støjen bliver for voldsom, når der er to maskiner, der kø- rer tæt på hinanden. Det har man løst ved

at ændre i planlægningen uden at forsinke fremdriften alt for meget. Det betyder, at de to maskiner nu arbejder med større afstand og den ene, der er tættest på beboelse og som arbejder i den hårdeste undergrund, nøjes med at bore og støbe to pæle om da- gen. Det bliver dermed knap så intenst og larmen forhåbentligt mere tålelig.

Der er daglige møder med entrepre- nøren, hvor gårsdagens støjmålinger gen- nemgås, og der tales om, hvordan støjen kan minimeres.

Beboerne bliver informeret i detaljerer, og de holdes opdateret på, hvor maski- nerne arbejder, i hvilket tidsrum de arbejder osv. Det er projektets erfaring, at beboerne er glade for at vide, hvornår de kan forvente støj, og hvornår de kan planlægge have- aktiviteter, når maskinerne er slukkede og færdige med dagens arbejde. Den form for detaljeret information kræver naturligvis, at bygherre også holder beboerne orienteret ved større ændringer i planerne, men hel- lere det end uvished og frustrationer.

Overraskelser

På trods af stor opmærksomhed og minu- tiøs planlægning er der stadig et par situa- tioner, hvor støjen fra byggeriet er kommet bag på både bygherre og entreprenør.

På et tidspunkt i 2012 er der to sekant- pæleboremaskiner i gang samtidigt, og der arbejdes på en strækning, hvor man er meget tæt på beboelsesejendomme på begge sider – faktisk nok det sted, hvor der er smallest på hele strækningen. Der opstår en resonans mellem bygningerne, som er helt uventet og meget ubehagelig, og resultatet blev da også, at kommunen tilbød genhusning.

Senere i byggeriet, da man erstattede et stykke af Strandvejen med nogle mid- lertidige vejbanebroer – Baileybroer – fik bygherre henvendelser fra naboer, der be- klager sig over en udefinerbar lyd, som de beskrev som en guitarkasselyd. Bygherre kunne ikke konstatere lyden på støjmå- lingerne, så der var ikke tale om, at lydni- veauet i sig selv var generende – det var effekten, der var ubehagelig. For at imøde- komme naboerne bad bygherre entrepre- nøren om at afskærme sine maskiner bedst muligt, når han arbejdede under broen, hvilket viste sig at løse problemet tilstræk- keligt til, at naboerne kunne holde det ud.

I sådanne situationer er det uhyre vig- tigt, at bygherre og entreprenør forstår at arbejde godt sammen og har en gensidig respekt for hinanden. Samarbejdet mellem Københavns Kommune og Nordhavnsvej Konsortiet har stået deres prøvelser og heldigvis også bestået.

De hjælper hinanden, når de kan, og det giver et godt samarbejdsklima. De har også valgt at flytte både entreprenør- og bygherrekontor ud på selve byggepladsen, så de helt bogstaveligt sidder dør om dør og kan diskutere og løse eventuelle situa- tioner på stedet i fællesskab.

Hvilke krav er byggeriet underlagt?

Ved alle anlægsarbejder er bygherren un- derlagt en række love og forskrifter, her- under eventuelle påbud. Det er naturligvis også tilfældet for Projekt Nordhavnsvej.

Ved større bygge- og anlægsarbejder skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, og det er en vigtig del af denne proces, at offent- ligheden bliver inddraget således, at myn- Figur 2. Strandvejen-Ryvangs Allé.

Figur 3. Strandvænget op mod Strandvejen med de midlertidige stålbroer.

(4)

dighederne har det bedst mulige grundlag at træffe miljømæssige beslutninger ud fra.

På Projekt Nordhavnsvej valgte Kø- benhavns Kommune at bruge minimering af gener som et kriterium ved tildeling af kontrakten.

Projektchef Anne Kongsfelt og projekt- leder med ansvar for miljø Karsten Kølbel Sørensen kan fortælle, at når et så stort og langvarigt byggeri planlægges, og ar- bejdet kommer til at foregå tæt på bebyg- gelse, så har bygherre et skærpet ansvar for, at arbejdet planlægges og udføres med et minimum af støj. Derfor var der ef- ter kontraktindgåelse afsat tre måneder til at optimere projektet – det gjaldt altså ikke kun støj, men også tid, økonomi, metoder, støv, vibrationer osv. Så selvom det betød, at projektet brugte noget tid, inden de gik i gang, var de tre måneder på alle måder en rigtig god investering.

Der har blandt andet været to perioder i projektet med døgnarbejde i forbindelse med, at tunnelen skulle under hhv. Kyst- banens og S-togsbanens spor på stræk- ningen mellem Svanemøllens Kaserne og Strandvejen. Projektet skulle derfor om- lægge sporene til nogle midlertidige broer, så de kunne grave ud til tunnel. Af hensyn til togdriften skulle arbejdet foregå i døgn- drift. Hele processen med at optimere og planlægge på timeniveau var selvfølgelig krævende, men i praksis var det også et

fantastisk styringsværktøj for både entre- prenør og bygherre.

Genhusning og pavilloner

Som bygherre er kommunen underlagt de almindelige forskrifter for anlægsarbejde i Københavns Kommune. De lyder i grove træk, at man må arbejde mellem 7-19 mandag til fredag med en maksimal støj på 70dB. Det er den forskrift Projekt Nord- havnsvej følger på entreprisen ved tilslut- ningsarbejdet ved Helsingørmotorvejen.

På vej- og tunnelentreprisen er projektet imidlertid reguleret med baggrund i et på- bud, hvor arbejdstiden er fastlagt til 7-18.

Arbejdet foregår fx kun i dagtimerne mellem 7-18 mandag til fredag, hvor de fleste mennesker er på arbejde, hvilket er en stor fordel for projektet, for man kan ikke anlægge en vej og tunnel igennem en storby, uden at det kan høres. Dermed ikke sagt, at man ikke kan planlægge sig ud af rigtig meget, for det kan man, og det har Projekt Nordhavnsvej også gjort.

I sommeren 2012 og igen i 2014, hvor de arbejdede i døgndrift, blev arbejdet i størst muligt omfang planlagt på en måde, så det mest støjende foregik om dagen, og i det omfang, der var støjende arbejde om natten, blev udførselsmetoderne prioriteret ud fra hensyn til mindst mulig støj og vi- brationer.

På trods af at der blev skruet på alle tænkelige parametre, så var der processer, der overskred den tilladte støjgrænse, og bygherrekontoret valgte derfor at tilbyde genhusning til en stor gruppe borgere både i sommeren 2012 og igen i 2014. Ganske få valgte at tage imod tilbuddet.

Der er også opstillet pavilloner til bebo- erne tæt på byggeriet, så de kan søge væk og få en pause fra larmen. Pavillonerne har været og er opstillet i bekvem gåafstand, men alligevel med så stor en afstand, at byggestøjen er umærkelig.

Det er ikke svært at sætte sig i nabo- ernes sted og forstå, at det langt fra er lige så bekvemt at sidde i en pavillon og drikke en kop kaffe, som at være i sit eget hjem, men det er en mulighed for de naboer, der er hjemme i dagtimerne, for at komme lidt væk uden at skulle opholde sig et offentligt sted. Pavillonerne er møblerede og indret- tet med toilet og trinette.

Støj opleves individuelt

Langs stort set hele byggepladsen er der beboelse – alt i alt er der ca. 1715 naboer til byggeriet. Ingen af naboerne har været påvirket af støj i hele anlægsperioden. Byg- geriet flytter sig og dermed også støjen, men der er selvsagt strækninger, hvor det arbejde, der udføres, er tættere på nabo- erne, og hvor selve arbejdet er mere stø-

Figur 4. Udgravning til tunnel under jernbanen ved Svanemøllen Kaserne.

(5)

jende end andre steder.

Projektet har analyseret de henvendel- ser, de har modtaget, og det er meget inte- ressant at konstatere, at der er et område, hvor antallet af naboer udgør ca. 13%, men samtidig står for næsten 47% af henven- delserne. Faktisk er der tal, der viser, at en enkelt husstand, der altså udgør 0,17% af naboerne, alene står for 14% af samtlige henvendelser.

Denne ubalance kan tilskrives mange faktorer – fx arbejder beboerne her hjem- mefra, så de er til stede i hele byggeplad- sens arbejdstid, de er ressourcestærke, der er tale om en ejerbolig osv. Hvilke af disse faktorer, der vægter tungest, er svært at sige, men man kan konstatere, at det ikke er nærheden til byggeriet, der alene er bestemmende for, hvordan støj og vibratio- ner opleves.

Den psykologiske faktor

Projektets erfaring med kommunikationen med borgerne har også lært projektledel- sen, at anlægsarbejdet opleves mindre utrygt, hvis naboerne er orienteret på for- hånd.

Der har været flere situationer, hvor støj og henvendelser var ”ulogiske” i forhold til det faktuelle.

Der var fx en situation under døgnar- bejdet med jernbaneskinnerne i 2014, hvor

der en nat var blevet støjet mere end for- ventet. Det reagerede naboerne på med det samme, og bygherre tilbød og arrange- rede genhusning de følgende nætter. Ugen efter blev man igen overrasket over støj- niveauet, men her hørte bygherrekontoret ingenting fra naboerne på trods af, at man faktisk støjede mere end den uge, der udlø- ste genhusningen. Det betyder noget, hvis projektet kan varsle, og det betyder noget, hvis man kan imødekomme, men der er ikke altid sammenhæng mellem, hvad der reageres på.

Én af de indsatser, projektet har for støj, er ugentlige arbejdsplaner, hvoraf det frem- går, hvilke aktiviteter der er planlagt, og om de forventes at være støjende. Og når der tales om støjende arbejde, er det naturlig- vis set i forhold til det påbud på 70dB, som der arbejdes efter. Er der særlige forhold, der gør, at projektet skal søge tilladelse til at overskride gældende støjgrænse, vil det blive behandlet særskilt.

Der er også den særlige udfordring, når man taler om at regulere generne ved støj, at man arbejder med forsinket infor- mation. Projekt Nordhavnsvej modtager dagligt støjmålinger fra området tæt på byggepladsen, men data er fra dagen før.

Det betyder, at man planlægger ud fra en forventning og ikke ud fra her-og-nu fakta.

Klog af skade

Havde man ved projektets start vidst, hvad man ved nu, så havde man muligvis lavet en uddybende interessentanalyse, hvor man meget præcist kunne have vurderet og analyseret områdernes beboersam- mensætninger, deres forventninger og be- hov. Det gjorde man ikke, så nu har pro- jektet lært deres naboer at kende ud fra de henvendelser, de har fået, de borgermøder, de har holdt, og når de møder dem face- to-face, når de bevæger os rundt ude ved byggepladsen.

Tæt dialog med naboerne

Projekt Nordhavnsvej har fra begyndelsen været åbne og tilgængelige for alle interes- senter. Det betyder helt konkret, at man kan ringe og maile direkte til bygherrekontoret og tale med de medarbejdere, der sidder på projektet.

Projektledelsen tror på åbenhed. Det kan godt være, at det giver lidt ekstra ar- bejde, at de selv ønsker at tale med de borgere, de er i berøring med, men det gi- ver også mulighed for gensidig forståelse og dialog. Projektmedarbejderne kender faktisk mange af projektets naboer, og selvom naboerne nok er trætte af at have en byggeplads som nabo, så er det stadig projektchefens indtryk, at de både ved og forstår, at der er blevet givet en opgave, som medarbejderne bruger al deres tid og kræfter på at løse til alles bedste.

Figur 5. Dagslysskærm.

Selve konstruktionen af Nordhavns- vej er en kombination af vej og Cut &

Cover tunnel med tilslutningsanlæg til det øvrige vejnet i begge ender.

Når man kommer nordfra via Helsin- gørmotorvejen, vil man ud for Sva- nemøllens Kaserne se Nordhavns- vejens vartegn – den karakteristiske dagslysskærm – der markerer ned- kørslen til tunnelen. Selve tunnelen slår et s-sving under en del af Ka- sernen, videre under togskinnerne til både S-tog og Kystbane, under Ryvangs Allé og Strandvejen, med henholdsvis op- og nedkørselsram- per i Strandvænget.

En Cut & Cover tunnel kræver, som navnet beskriver, en stor udgravning, hvor selve tunnelrøret støbes.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Der er i forbindelse med sociale tilbud til mennesker med psykisk sygdom en del tilbud, der inkluderer fysisk aktivi- tet, men mange mennesker med psykisk sygdom opfatter ikke

I de tilfælde, hvor der fra det centrale niveau er givet ekstrabevillinger beregnet til specifikke områder, har der ikke været noget incitament til, hverken for amter eller

Lederne vurderer deres eget og medarbejdernes udbytte som større, end medarbejderne gør, og de oplever, at de selv er blevet bedre ledere, og at medarbejderne

Sikkerhedskultur handler om, hvad folk tænker, tror og gør i forhold til sikkerheden og arbejdet.. Sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og andre på byggepladsen har forskellige

Når støtten til præsidenten falder under 50 procent, får mange politiske alliere- de, ikke mindst i Kongressen, travlt med at lægge en vis afstand til ham og udvise selvstændig

Anvendelsen af udenlandsk – især østeuropæisk – arbejdskraft inden for land- bruget har været kraftigt stigende gennem de seneste 10 til 15 år, og i arbejds- papiret analyseres

struktur, proces og kultur. Empirisk bygger artikel på en lang række interviews med centrale aktører i og omkring det danske EU-formandskab foretaget siden begyndelsen af 2010

Christensens resultater, at livsfæste ikke har været sædvane, og at livsfæste indføres af Frederik I, fører således til, at forordningen selv bliver meningsløs,