Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Tidens tendenser : fra forskning til implementering
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
4
TRAFIK & VEJE • 2014 AUGUSTTidens tendenser:
Fra forskning til implementering
Hvordan får man lavet koblingen mellem vejforskning og implementering, hvem er de rigtige at gøre det sammen med, og hvem skal betale? Hvad er tidens tendenser, og hvad arbejder Vejdirektoratet med i øjeblikket?
Finn Thøgersen, fagkoordinator, Vejdirektoratet
fit@vd.dk
Mette Holm Duelund, fuldmægtig, Vejdirektoratet
mhd@vd.dk
Målet
Det er vigtigt, at alle i vejsektoren hele ti- den bestræber sig på at gøre tingene på den bedste og mest omkostningseffektive måde.
Og måden at gøre det på er at udvikle og demonstrere nye materialer og metoder – og nok så vigtigt, sørge for at implementere dem i planlægningen, i anlæg af nye veje og i driften af de eksisterende.
Hvordan gør vi det?
Som en central aktør i sektoren arbejder Vejdirektoratet for at skaffe ny viden og nye løsninger. Vejdirektoratet understøt- ter forskning, udvikling og demonstration (FUD) både i form af egne udviklingsak- tiviteter, ved samarbejder med eksterne i ind- og udland og endelig ved at bidrage til puljer, der udbyder FUD-aktiviteter på internationalt plan. Vejdirektoratet agerer altså både som køber og sælger af FUD-ak- tiviteter, hvis resultater så i sidste ende stilles gratis til rådighed for vejsektoren.
FoRSKnInG oG EFTERUddAnnElSE
Definition af FUD Forskning
Eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anven- delsesområder. Herunder ny erkendelse om vejmaterialers egenskaber.
Udvikling
Systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede mate- rialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.
Demonstration
Afprøvning i praksis i fuld skala med systematisk erfaringsopsamling samt fremvisning mv. for potentielle brugere.
For at kunne gøre det skal vi hele tiden følge med i, hvad der sker i omverdenen, skabe nye samarbejder og anvende vores nye viden.
Hvad er tendenserne?
Der er i øjeblikket tre tendenser, der gør sig gældende inden for FUD nationalt og in- ternationalt. Tendenserne hænger uløseligt sammen, hvis man vil være innovativ, opnå de bedste resultater og få disse implemente- ret på vejene, så trafikanterne kan få gavn af dem.
1. Tværgående samarbejde; lige fra grund- forskere til private virksomheder og på tværs af landegrænser
2. Strategisk og struktureret satsning på at opnå en så høj grad af ekstern finansie- ring som muligt
3. Stigende fokus på implementering af re- sultater – projektet er ikke slut og succes- fuldt, før det ”er i arbejde ude på vejen”.
Tværgående samarbejde nationalt og in- ternationalt
Ved at samarbejde med både universiteter,
andre offentlige institutioner og private virksomheder er vi med til at sikre, at forsk- ningsprojekterne i sidste ende også kommer trafikanterne til gavn ude på vejene. Vi ple- jer både nye samarbejdspartnere og indgår nye alliancer.
Figur 1. Samarbejde.
TRAFIK & VEJE • 2014 AUGUST
5
Fx har Vejdirektoratet for nylig ind- gået en samarbejdsaftale med Teknologisk Institut, der har en 3-årig resultatkontrakt med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser under titlen
”Ny teknologi til anlægskonstruktioner”.
Gennem samarbejdsaftalen vil Teknolo- gisk Institut og Vejdirektoratet bidrage til udvikling af mere holdbare og miljøven- lige vejbelægninger. Det skal gøres ved at kombinere Teknologisk Instituts ekspertise i at gennemføre store forsknings- og udvik- lingsprojekter, i innovative materialer, store viden inden for betonkonstruktioner, samt erfaring med udvikling af projektidéer med Vejdirektoratets viden og faglighed på in- frastrukturområdet og unikke erfaringsda- tabase.
I øvrigt samarbejder vi på nationalt plan i forskellige projektregi med andre aktører i vejsektoren, universiteter som f.eks. RUC og DTU, brancheorganisationer som As- faltindustrien og Danske Anlægsentrepre- nører mv. Dette gøres bl.a. i forskningspro- jektet Cooee sponsoreret af Det Strategiske Forskningsråd. Projektet har til formål at finde en belægningstype, der på sigt kan re- ducere brændstofforbruget med 5%. Cooee er netop et godt eksempel på et projekt, der fører grundforskningen videre, og får resul- taterne ud på vejene.
Internationalt har Vejdirektoratet altid haft et godt samarbejde med især de andre vejadministrationer.
I Norden findes både erfa-forummet, Nordisk Vejforum (NVF), og NordFoU, som er et samarbejde mellem vejadmini- strationerne i de nordiske lande. I NordFoU bliver man enige om et fælles forskningsbe- hov og medfinansierer så et projekt.
På europæisk plan deltager Vejdirekto- ratet i CEDR, som er sammenslutningen af europæiske vejadministrationer. Her er der både videndelingsgrupper, men også årlige udbud af deciderede forskningsprogrammer på en række faglige områder. Eksempelvis var der i 2013 fem temaer: Ageing Infra- structure Management, Traffic Manage- ment, Safety, Energy Efficiency og Roads and Wildlife.
Endelig deltager Vejdirektoratet i FEHRL, sammenslutningen af vejlaborato- rier, som koordinerer fælles bud på FUD- projekter fx til de europæiske programmer.
Ekstern finansiering
Vejdirektoratet har valgt at have større fo- kus på ekstern finansiering for at geare vores midler bedre, fokusere mere på innovation og udvikle relationer både i Danmark og i udlandet.
Der er forskellige måder at arbejde med
eksterne midler. Man kan fx medfinansiere et program eller et projekt, såkaldt pool fun- ding. Det gør Vejdirektoratet i bl.a. Nord- FoU og i CEDR. Man kan også søge om offentlige midler i forskningsudbud, fx hos Innovationsfonden eller ved EU’s ramme- programmer Horizon2020 og TEN-T. Man kan også være med til at initiere en blan- ding af de to former, som Vejdirektoratet har gjort med INFRAVATION.
Igennem Styrelsen for Forskning og Innovation, FEHRL og CEDR medvirker Vejdirektoratet desuden på vegne af den danske vejsektor til lobbyarbejde i forhold til, hvilke emner der skal fremmes i fremti- dige udbud hos EU.
Vejdirektoratet har allerede gode erfarin- ger med at søge finansiering eksternt. Alene i foråret har vi bl.a. været med til at aflevere
Figur 2. Ekstern finansiering.
6
TRAFIK & VEJE • 2014 AUGUSTto TEN-T ansøgninger, adskillige fase-1 an- søgninger til Horizon2020-programmet og flere ansøgninger til Det Strategiske Forsk- ningsråd.
De fleste nationale og internationale forskningsudbud gennemføres nu som to- fase udbud, dvs. man skal i første omgang indsende et relativt kort oplæg med ide- beskrivelse og sammensætning af partnere.
Efter en første vurdering vil en mindre del af de ansøgende blive bedt om at indsende en mere detaljeret ansøgning. Denne proce- dure, der følges for nationale danske puljer, Horizon2020 og Infravation, fører til, at der kommer ganske mange fase-1 ansøgninger.
Som et eksempel kan nævnes, at der for et af de vejtekniske udbud under Horizon2020 indkom 67 fase-1 ansøgninger, hvoraf ca.
15 gik videre til fase 2; og kun et par stykker af disse projekter kan regne med endelig fi- nansiering. Risikoen for at drukne i mæng- den er altså relativt stor, og det er derfor ekstremt vigtigt at fokusere på at levere en overbevisende beskrivelse af den gode idé.
Implementering af resultater
Udfordringen for forsknings- og udvik- lingsarbejdet har altid været at få omsat de mange resultater og den nye viden til kon- krete produkter og procedurer, der faktisk bruges. Man møder tit det argument, at arbejdet kun ender i ”rapporter på hylden”
og aldrig kommer ud i virkeligheden. Dette imødegås både rent sprogligt, på den måde, at man har skiftet fra at tale om F&U til nu FUD, dvs. med ekstra fokus på demonstra- tionsaktiviteter. Men selvfølgelig også ved, at man faktisk gør sig store anstrengelser for altid at indlægge en form for afprøvning, som en integreret del af et udviklingspro- jekt. Som eksempler på dette kan nævnes, at der på det seneste er udført konkrete de- monstrationsstrækninger på statsvejnettet med gummimodificeret asfalt og asfalt med reduceret rullemodstand.
Det øgede fokus på implementering er en generel tendens for både Vejdirektoratets egne nationale projekter, men også nok så meget for de nye fælleseuropæiske program-
mer. Specielt er EU’s rammeprogrammer tidligere blevet beskyldt for at være for aka- demiske og meget rettet mod universiteter o. lign., men med Horizon2020 har man bestræbt sig på at opnå langt større fokus på implementering af resultater.
Hvad har vi på tegnebrættet?
Vejdirektoratet har hvert år en intern tvær- gående proces for prioritering og gennem- førsel af egenfinansierede FUD-aktiviteter, der enten kan udføres internt i organisatio- nen eller udbydes til fx rådgivere.
Som eksempler på faglige områder, hvor Vejdirektoratet udfører en del forsknings- og udviklingsaktiviteter, kan nævnes:
• ITS og traffic management
• Trafikmodeller
• Det digitale anlæg
• Vejtrafikstøj
• Klimatilpasning
• Vejmaterialer og befæstelser.
En stor del af Vejdirektoratets forsk- ningsaktiviteter blev tidligere udført hos Vejdirektoratets Vejtekniske Område. Efter organisationsændringen per 1. januar 2014 findes Vejteknisk Område ikke længere, men er nu lagt ind under anlæg-og driftdi- visionen. Forskningsaktiviteterne vil stadig blive prioriteret sammen med udviklings- og demonstrationsaktiviteterne. De er nu forankret i de passende faglige områder i anlæg- og driftdivisionen, planlægningsdi- visionen og trafikdivisionen og koordineret fra centralt hold.
I år skal vi lave en ny FUD-strategi gæl- dende fra næste år. Denne strategi forventes netop at matche det, der beskrives i denne artikel; dvs. VD’s overordnede strategi, FUD-behov, samarbejdspartnere og mulig- heder for ekstern finansiering.
<
Figur 3. Implementering.
TEN-T er det ”transeuropæiske transportnet”, altså transportnettet, der forbinder de europæiske lande. TEN-T-udbuddet kørte i foråret sidste runde for perioden 2007- 2013 med et samlet budget på 2,6 mia. kr. (I 2014-2020 kommer det til at hedde
’Connecting Europe Facility’ (CEF)).
Vejdirektoratet har søgt om penge til henholdsvis planlægningsdelen af Storstrømspro- jektet og til opfyldelse af ITS-direktivet. Til Storstrømsprojektet er der søgt om 50%
støtte til det forventede forbrug på 224 mio.kr i perioden 2013-15. ITS-direktivbud- gettet er på 45,4 mio. kr., hvortil der forventes 20% i tilskud. Begge ansøgninger er gået videre og er i forhandlingsfasen.
Horizon2020 er EU’s 8. rammeprogram, hvor man kan søge om penge til forskning og udvikling. Det løber fra 2014-2020. Og med et budget på 592 mia. kr. er det det største forskning- og innovationsprogram i EU’s historie.
Der er i alt afsat 6,3 mia. kr. til transport over de næste syv år. Vejdirektoratet er med i ansøgninger under emnet ”Smarter design, construction and maintenance” og er med- ansøger til projekter på 20-40 mio. kr. per projekt.
Det Strategiske Forskningsråd hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
De kører sidste udbudsrunde, da de per 1. april i år blev slået sammen med Højtek- nologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Det hedder nu Danmarks In- novationsfond.
Vejdirektoratet har muligheder for at søge til to emner i 2014: ”transport og infrastruk- tur”, hvor der var afsat 27 mio. kr. i alt, og ”bæredygtig energi og miljø”, hvor der var 327 mio. kr. i alt.
INFRAVATION er et tværnationalt udviklingsprogram finansieret af 11 lande, herun- der også USA, toppet op med ⅓ tilskud fra EU. Målet med dette program er at støtte produkter og teknologier inden for ”Advanced Systems, Materials and Techniques for Next Generation Infrastructure”, dvs. den fysiske infrastruktur. Der er stort fokus på at få akti- veret industrien i forhold til at støtte den sidste udviklingsindsats for produkter, der snart er klar til at komme på markedet. Da Vejdirektoratet bidrager økonomisk og har været med til at definere dette program, kan vi ikke selv deltage i tilbud til dette. Men andre budgivere er meget velkomne til at afprøve deres produkter på det danske statsvejnet.
