Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

DANSK BRYGGER-STAT

BIND I.

DANSK

BRYGGER-STAT

BIND I

UNDER REDAKTION AF

D ^irektør , P ^rofessor CARL IACOBSEN

BIOGRAFISK REDAKTØR

E. H. C. MIKKELSEN

KØBENHAVN

ARTHUR

JENSENS FORLAG

1934

BOGTRYK: J. JØRGENSEN & CO.

KLICHEÉR: LIND-HANSEN.

svunden Tid

ved videnskabelige Forskningsbedrifter og teknisk Initiativ, ved redeligt Købmandsskab og organisatorisk Dygtighed ved Trofasthed i Udførelsen af Arbejdsdagens Gerning, har været med til at skabe det Grundlag, hvorpaa vore Dages danske Bryggeriindustri er bygget op.

DET GODE DANSKE ØL Der skummer en Drik i mit riflede Krus, det er Nordens Vin, det er Øl,

det smager af Byg, af Humle og Sol, dets Bobler springer med sagte Knald som Bølgebobler mod Ral.

Og tømmer jeg Kruset, løber mit Blod som et solørt, springende Føl.

Da vendes mit Syn, hvis før det var sort — en tørstig Helt, er en daarlig Helt —

jeg kender mit Virkefelt.

Se Humleranken med Slangelist snor sig til Træernes Top —

mens Byggen saa ærlig paa Ageren staar.

De to i Øllet forenet sig fik til en ærlig og listig Drik.

Guds Gaver vokser ved alfar Vej, dem skulde vi vogte saa vel,

Hvad Skrædderen slaar, kurerer en Smed.

Formeget — forlidt — fordærver alt.

Pjalt bliver Pjalt uden Malt.

Saa sætter jeg fra mig mit riflede Krus.

Tak skal I ha’, det var godt.

Det smagte af Humle, af Byg og af Sol, Farven var fin og Duften fin. '

Det var Øl, det var Nordens Vin.

Johannes Buchholtz.

INDHOLD

AFHANDLINGER

Side

Den

danske

Bryggeriindustri.

Nogle Indledningsord af

Direktør, Prof.

Carl Iacobsen..

13

Københavns

Bryggerlaug.

Af

Hovedarkivar H. Hjorlh-Nielsen

... 15

Hovedlinier

i

det danske Ølbryggeris Udvikling i

de sidste

hundrede

Aar. AfDirektør, Prof. Carl

Iacobsen... 57

Ølbeskatningen. Af

Lektor, cand. polit. Sven Røgind

...

70

Om

Gæren

og dens Rendyrkning. Af

Laboratorieforstander, cand.

mag. Høeg

Brask

...

82

Den skandinaviske

Bryggerhøjskole i

København.

Af

Direktør,

Prof.

Carl

Iacobsen..,.

93

BRYGGERIBESKRIVELSER

OG

PERSONALHISTORISKE

OPLYSNINGER vedrørende

A/S De forenede

Bryggerier, København

... 103

A/S

TuborgsFabrikker, Hellerup

... 125

A/S

Kongens

Bryghus.

De gamle Bryghuse

... 273

A/S

Kongens

Bryghus. Afdi. Vodroffsvej... 281

A/S

Kongens

Bryghus.

Afdi. Rahbeks

Allé...

327

A/S Arbejdernes Bryggeri

»Stjernen«, København

... 357

A/S

Københavns Bryggerier og

Malterier,

Hafnia, København

...

394

DEN DANSKE BRYGGERIINDUSTRI

NOGLE INDLEDNINGSORD

A

f Direktør

P

rofessor Carl Iacobsen

EN DANSKE BRYGGERIINDUSTRI, om hvis Forhold og Medarbej ­ dere dette Værk handler, kan med berettiget Stolthed hævde at ind­

tage en førende Stilling indenfor Landets Produktionsliv.

I sin nuværende Udformning af et helt igennem moderne Præg, bygget op som den er paa et fuldt ud videnskabeligt og rationelt Grundlag, har Industrien dog ikke glemt sin Forbindelse med det ældgamle Br yggerhaandværk, der ogsaa i vort Land kan følges Aarhundreder tilbage i Tiden, atter for sit Vedkommende fremgaaet af endnu ældre Drifts­

former, af Hjemmenes Selvforsyning med hjemmebrygget 01, der sikkert stræk ­ ker sig saa langt tilbage i Tiden, som Landet overhovedet har været bebygget.

Men er Øllet og dets Fremstilling saaledes uløseligt knyttet til vort Lands og vort Folks Historie ned igennem Tiderne, er det i ikke mindre Grad den Dag i Dag en Faktor, som ikke kan tænkes fjernet fra Befolkningens Forbrug og udskilt af Landets Produktionsliv, uden at der øves Vold mod en naturlig Udvikling. I stærkt vekslende Former — som »stærkere« eller »svagere« Øl ­ sorter, i mere eller mindre »forædlede« Kvaliteter — danner det gode danske 01 en sjældent manglende Bestanddel af Kosten til daglig og i Festens Stund, for den voksne saavel som for Barnet, styrkende og nærende, givende Tilværelsen det Krydderi og den Kolorit, som nu en Gang det overvejende Flertal i vort Folk anser for at høre med til en sund og naturlig Tilværelse. Ogsaa den med Bryggerierne i saa mange Tilfælde forbundne Fremstilling af Mineralvand leve­

rer Befolkningen sunde og velsmagende Læskemidler, som i stigende Grad ind- gaar i det daglige Konsum.

Er saaledes den danske Ølindustri paa en naturlig Maade forankret i Befolk­

ningens daglige Forbrug og nedarvede Vaner, er ogsaa dens Forbindelse med hele Landets Erhvervsliv af en særlig inderlig Natur. Først og fremmest som betydelig Kunde hos det danske Landbrug, af hvilket den særlig aftager store Poster af Maltbyg, som det ved et mønstergyldigt Samarbejde mellem Land­

brug og Bryggeri er lykkedes at udvikle saa højt, at det ikke alene tilfredsstiller

alle de Krav, som- den indenlandske Industri med Rette kan stille, men ogsaa

har skabt sig et Eksportmarked af stigende Betydning. Men ogsaa den hjemlige

14

industrielle Produktion regner med Bryggerierne som en første Klasses Aftager.

Dette gælder om Maskinindustrien, der igennem Bryggeriernes Krav om ratio- nellest mulige Kraft- og Arbejdsmaskiner er drevet frem til at udvikle Special ­ konstruktioner, som i talrige Tilfælde har kunnet bane sig Vej ogsaa til lignende Foretagender uden for Landets Grænser. Ogsaa hos en Række Industrier, der fremstiller Hjælpestoffer som Flasker, Krownkork, Propper, Etiketter, Kasser, Vogne etc., saavel som hos de forskellige Bygningshaandværk er de danske Bryggeriforetagender velsete Kunder, der ofte med sine Ordrer har været i Stand til at hjælpe over vanskelige Perioder, hvor andre Aftagere maatte svigte.

I en enkelt Henseende er den moderne Bryggeriindustri i ganske særlig Grad kædet sammen med Stats- og Samfundslivet, nemlig derved, at langt den største Del af de Produkter, den fremstiller, er belagt med Forbrugsskatter. Det drejer sig som bekendt her om meget betydelige Skatteydelser, navnlig set i Forhold til de paagældende Varers Værdi: de Afgifter, som er paalagte, vil i mange Til­

fælde nærme sig betænkeligt til Halvdelen af Øllets Salgspris. Medens Bryggeri ­ industrien naturligvis maa stille sig forstaaende overfor Kravet om, at ogsaa den maa give sit Bidrag til at afhjælpe Statens stadig stigende Behov af forøgede Indtægter, kan den paa den anden Side ikke undlade at fremhæve, at Ølsalget skades i en væsentlig Grad derved, og at en mere rimelig Størrelse af Afgifterne ogsaa i ren fiskal Henseende maa antages at ville give et gunstigere Resultat.

I følgende Afsnit vil vigtige Sider af Bryggeriindustriens Historie og øjeblikke ­ lige Udformning blive skildret af paa de paagældende Omraader særligt Sag­

kyndige. At disse Skildringer i det store og hele vil samle sig til Billedet af en Industri i stadig Fremgang, skyldes først og fremmest, at det danske Ølbryggeri har haft Held til at knytte til sig en Række fremragende Medarbejdere, hvoraf og ­ saa nogle af dem, der ikke længere er iblandt os, vil blive mindet hver paa sit Sted i Fremstillingen. En enkelt af disse har ved sin Indsats erhvervet sig et videnskabeligt Verdensry, flere har skabt sig international Berømmelse inden­

for Faget, mange har gjort sig fortjenstfuldt kendte indenfor vort Lands Indu ­ strihistorie; men altfor ofte er det dog saadan, at de, der arbejder indenfor en Industri, bliver overgivet til Glemselen, naar de selv og de, der har samarbejdet med dem, er gaaet bort. Et af Formaalene med dette Værk er da at danne et varigt Minde om saa mange som muligt af dem, der i vor Tid staar i den dan­

ske Bryggeriindustris Tjeneste og som Ledere, Funktionærer, Formænd og Ar­

bejdere i første Række betinger dens nuværende og fremtidige Trivsel.

KØBENHAVNS BRYGGERLAUG.

Af

H

ovedarkivar H.

HJORTH-NIELSEN.

INDLEDNING.

mod Laugsvæsenet saa fjendtligt stemte Generalprokurør Henrik Nk Stampe udtaler 1760 i en af sine Erklæringer paa Embeds Vegne, KZktJ at den Forpligtelse til at lære et Haandværk paa forsvarlig Maade,

som maa anses for Hovedaarsagen til hele Laugsvæsenets Opret- telse, slet ikke er til Stede for Bager-, Brygger- og Slagterlaugene, idet det er ham ubegribeligt, at det kan være nødvendigt at anvende flere Aar paa at lære »omtrent det samme, som de fleste Tjenestefolk i en Husholdning paa Landet maa vide«. Men Stampe bryder samtidig Staven over de Bryg­

gerne nærstaaende Kræmmerlaug, idet han ikke forstaar, at det skal være nødvendigt at lære at udsælge sit Indkøb i smaa Partier.

Stampes Opfattelse falder, for saa vidt Bryggerlauget og Kræmmerlaugene angaar, godt i Traad med tidligere Tiders, der skelnede mellem Betegnelsen Laug for Bryggernes, Kræmmernes, herunder saavel Klæde- som Isen- og Ur ­ tekræmmere, og Skippernes Sammenslutninger, og Betegnelsen »Embede <, der anvendtes, naar de egentlige Haandværkersammenslutninger omtaltes. I de for­

skellige Fuldmagter, der udstedtes i Anledning af Kongevalg eller Prinsehylding

i Tiden 1525— 1650, betegnes de udvalgte Haandværkere, — det var i Beglen

Oldermændene, — som værende i Embede, og de udvalgte Repræsentanter

for andre Næringsdrivende, saaledes Bryggerne, Kræmmerne og andre, som

værende i Laug. Og det var for Bryggernes Vedkommende heller ikke helt uden

Grund, at disse ikke regnedes til Haandværkernes Kreds, thi Næringen var

som Regel forbundet med anden Næringsdrift, som oftest Købmandsskab. Dette

fremgaar bl. a. af Erik af Pommerns d. 15. Febr. 1422 udstedte Privilegium,

hvori det hedder, at alle »Embedsmænd«, det vil altsaa sige Haandværkere,

16

skal bjerge sig af deres Embede (Haandværk), og de, der ikke har saadant,

»som herefter nævnes, skal bjerge sig af deres Købmandsskab og deres Bryg ­ ning og saadan Købmandshaandtering«, medens Bagere skal bjerge sig ved deres Bagning, Sudere af deres Skogerning, Smede af deres Smedegerning o. s. fr. Ligeledes hedder det i en d. 25. Maj 1549 udstedt Vedtægt, at Bryg ­ gerne maa have til Salgs Hamp, Beg, Tjære, Jern, Kobber, Tin, Bly og alle Slags preussiske, russiske og revalske Varer. Det fremgaar da tydeligt af disse Bestemmelser, at Brygning og Købmandsskab var nøje sammenknyttede, selv om Bryggerne benævnes som Bryggere og ikke som Købmænd. Det var na ­ turligt nok, at Bryggerne drev Købmandsskab foruden Bryggernæring, idet de forholdsvis store Bryggergaarde afgav tilstrækkelig Lofts- og Gaardsplads til Oplag udover, hvad der krævedes til Brygningens Udførelse, men lige saa na­

turligt er det, at Bryggerne ikke blev erkendt som egentlige Haandværkere, men stod Handelslaugene nærmere. Dette finder da ogsaa sit Udtryk i den indenfor Laugene gennemførte og af Myndighederne godkendte Bangforordning, hvor Bryggerne altid nævnes umiddelbart efter Kræmmerne, men før de egentlige Haandværkere, endda før Guldsmedene, der, som Kunsthaandværkere, altid nævnes først blandt Haandværkslaugene, endskønt det var det Laug, der havde de færreste Udøvere, og var det, hvis Virke betød mindst for den menige Mand i det daglige Liv. Naar Stampe imidlertid i sin ovenfor nævnte Erklæring taler om Uddannelsen i Kræmmerlaugene og i de egentlige Haandværkslaug, saa gæl ­ der dette ikke helt for Bryggerne. Ganske vist krævede de i Tidens Løb for Bryggerne givne Artikler, at den, der vilde optages i Lauget, skulde have tjent paa dette som Svend, men et var, hvad der krævedes paa Papiret, et andet, hvad der skete i Praksis, og det virkelige Forhold var, at enhver, uden Hensyn til hans tidligere Uddannelse og Næringsvej, kunde blive Medlem af Lauget og udøve Laugsrettigheder, naar han blot havde saa tilstrækkelige Midler, at han kunde købe eller leje en Bryggergaard. Der var vel nok Svende paa Lauget, men det var forholdsvis sjældent, at en Bryggersvend svang sig op, d. v. s. tjente tilstrækkeligt, til selv at blive Brygger. Dette kunde dog ogsaa ske, hvis en Svend ægtede en Enke i Lauget, men ogsaa dette hørte til Undtagelserne. Om Drenge tales der aldrig indenfor Lauget, og vi ved intet om, hvorledes de paa Lauget tjenende Svende har faaet deres Uddannelse udover, at der i Artiklerne af 1723 tales om, at ingen skulde kunne blive Svend uden at have tjent i mindst fire Aar som Knægt.

Bryggernes Anseelse og deres fremstaaende Plads indenfor de forskellige Næ­

ringsdrivende skyldtes da, i alt Fald ikke i første Bække, ikke deres faglige Dygtighed, men langt mere deres Velstaaenhed, der satte dem i Stand til at købe eller leje og drive de store Gaarde, hvorved de blev kærkomne Objekter for de Myndigheder, der havde god Brug for deres Penge i Form af Skatter, hvad enten disse saa fremkom i Form af Grundskatter, i Accise eller paa anden Maade.

DEN ÆLDSTE TID.

Medens vi allerede i Begyndelsen af Københavns Historie støder paa Om ­

talen af 01, saaledes 1254 i Biskop Jacob Erlandsens Stadsret, der kræver 2 Øre

aarlig i Ølgæld af dem, der solgte 01 i Boder, skal vi helt op i Begyndelsen af

17

To Dragere bærer en Øltønde.

Beg. af 16. Aarli.

1400-Tallet, førend vi hører Tale om Bryggere, nemlig til den allerede omtalte Forordning af 1422. Derefter skal vi endnu et halvt Aarhundrede længere op i Tiden, førend vi støder paa Omtalen af Bryggergaarde. 31. Oktober 1473 skæn ­ kede Mikkel Madsen, der var Præst og Kannik ved Frue Kirke, en ham tilhø ­ rende Grund i Raadhusstræde til St. Peders Kirke paa Betingelse af, at der blev læst Sjælemesser over ham. I Gaarden var der en Bryggerkedel, der kunde tage tre Tønder, samt alle til Brygning nødvendige Redskaber. 1480 solgte Bor ­ geren Mads Jepsen og hans Hustru den østre Del af deres Gaard i Nikolaj Sogn til Kapellan ved Nikolaj Kirke Gregorius Olufsen, og det hedder i Skødet, at det er den Del af Gaarden, der er et Bryggerhus, en Stald og en Kaalhave. Af en d.

1. September 1525 dateret Fortegnelse over de Vikarernes Kapitel tilhørende Bryggerkedler faar vi at vide, at Vikarerne ejede 20 saadanne, der var skænkede til Kapitlet, og som dette havde bortforpagtet til forskellige Brugere mod visse Afgifter. Af de 20 Kedler var dog to beliggende uden for Byen, nemlig en i Gladsakse og en i Vallensbæk, men selv 18 Kedler i Byen har dog været et ret anseligt Tal for de gejstlige Mænd, der sikkert har oppebaaret en god Indtægt af dem. Blandt Kedlernes Brugere var der adskil ­ lige, der betegnes som Bryggere, men der fandtes ogsaa en Bødker, en Kødmanger og to Remme- snidere foruden flere, hvis Haandtering ikke er anført. At Gejstligheden saaledes var i Besid ­

delse af et ret stort Antal Bryggerkedler har sin Forklaring i, at det var Gaver for Sjælemesser. Velhavende Folk forsømte ikke, endnu medens de var i Live, at skænke Kirker og Klostre Gaver for at slippe des hurtigere ud af Skærsildens Pine, naar de fromme Fædre holdt Sjælemesser for deres syndige Sjæle.

Kort forinden Fortegnelsen over Vikarernes Bryggerkedler optoges, hører vi for første Gang Tale om et Bryggerlaug, nemlig i den første af de ovenfor kort omtalte Fuldmagter. Denne er dateret 17. Febr. 1525 og er underskrevet af

»Thorchildt Briggere« og »Jens Lauritzen i briggere lagidt«. Paa dette Tids­

punkt har der altsaa eksisteret et Bryggerlaug, og vi tager næppe Fejl i at tro, at det paa dette Tidspunkt ikke kan have været ret gammelt. Vi savner des­

værre Kundskab om, hvor naar det er oprettet, idet Laugets Artikler ikke er bevarede, hvis Lauget da overhovedet har haft saadanne. I den faa Aar for ­ inden af Christian II udstedte verdslige Lov paabødes det, at 01 skulde brygges her i Landet, og samtidig blev det forbudt andre end edsvorne Borgere at be ­ fatte sig med Brygning. I Loven fastsattes desuden en bestemt Størrelse for Bryggerkarrene, og det befaledes, at Øllet skulde undergives en fast Takst, der sattes aarligt. Som de andre af Christian II givne Love led ogsaa denne den Skæbne at blive tilbagekaldt af hans Efterfølger, men det synes alligevel, som om det er den af Christian II givne Lov, der har gjort Brygningen til en hjem­

lig Næringsvej og banet Vejen for det kort efter opstaaede Bryggerlaug.

25. Maj 1549 udstedtes den ovenfor omtalte Vedtægt, der, foruden at bestem­

me hvad Laugets Medlemmer maatte handle med, forbød alle at sælge dansk

Dansk Brygger-Stat I. 2

01, der ikke var købt hos Bryggerne, ligesom det blev paalagt alle Haandvær­

kere og deres Svende at købe 01 til deres Gilder hos Bryggerne og alle Skippere og Købmænd, der ankom til Byen og havde Skibsøl behov, at købe dette hos Bryggerne og ikke hos nogen anden. Lauget fik saaledes herved Privilegium paa at sælge dansk 01, men det fik samtidig Forpligtelse til at brygge godt 01 og at sælge det til en af Borgmestre, Baad og Byfoged fastsat Takst.

De ældste kendte Artikler for Bryggerlauget er daterede 25. Jan. 1592 og ud­

stedt af Borgmestre og Baad, men stadfæstede af Kongen. De er, meget pas­

sende forøvrigt, udstedt samme Dag, som der blev udstedt Artikler for et andet Handelslaug, nemlig Vandtsnidernes, d. v. s. Klædekræmmernes, og da det i Ind ­ ledningen til begge Skraaerne hedder, at de er udstedt efter de to Laugs egne Begæringer om at faa Artikler, efter hvilke de kunde »viide thennum vdi thieris laug at rette«, kan dette tyde paa, at de to Laug ikke tidligere har været i Besiddelse af virkelige Laugsartikler udstedte af Øvrigheden, men maaske hid ­ til har levet deres Liv under selvgjorte Vedtægter.

Bryggernes Skraa omfatter 30 Punkter og er meget udførlig, saa udførlig, at det ikke vil være muligt her at komme ind paa dens enkelte Bestemmelser, bl. a. om Livet indenfor Lauget, om Oldermands Myndighed, om Laugsbrødre- nes indbyrdes Pligter og meget andet. Vi maa nøjes med i Korthed at gøre Bede for de Pligter, som Lauget skulde iagttage overfor Offentligheden, og de Rettig ­ heder, som det til Gengæld herfor skulde nyde. løvrigt ligner Skraaen paa mange Punkter i høj Grad Samtidens Skraaer for Haandværkslaugene.

Noget af det første, som Artiklerne kommer ind paa, er Brygningen for Kon ­ gen, d. v. s. for Hær og Flaade. Adelstævne skulde holdes to Gange om Aaret, men hvis det blev nødvendigt af Hensyn til Brygning for Kongen at holde hyp­

pigere Stævne, paa hvilket Fordelingen af Brygningen skulde foretages, skulde Oldermanden indkalde Brødrene til Møde, og alle var da pligtige til at komme til Stede. Hvis en Broder kom for sent, skulde han bøde 2 Sk., og udeblev han helt, kostede det ham 4 Sk. Naar Oldermanden tilsagde til Brygning for Flaa- den, skulde Bryggerne modtage Malt og Humle og ufortøvet brygge. Hvis nogen forsømte dette, kostede det ham første Gang 2 Mark til Lauget og anden Gang 4 Mark til Lauget og lige saa meget til Kongen.

Dette var Pligterne overfor Kongen, men Lauget havde ogsaa Pligt til altid at være saaledes forsynet med Korn, Humle og Brænde, at der ikke kunde opstaa Mangel paa 01, og for at Bryggerne kunde være i Stand til at forsyne sig med Humle, befaledes det, at al Humle, der tilførtes Byen, først skulde tilbydes Lauget, og først, naar dette havde forsynet sig, maatte Købmændene købe.

Laugets Medlemmer forpligtedes endvidere til at brygge godt 01 »efter den Evne, som Malt og Humle kan have«, og hvis der klagedes over Øllet, skulde dette smages paa Laugshuset. Hvis det da befandtes at være Bryggerens Skyld, at Øllet var daarligt, skulde han bøde til Lauget efter samtlige Brødres Dom og straks gøre Kongelig Majestæt Fyldest og Skel.

Hvis nu Bryggerne opfyldte deres her omtalte Forpligtelser, saa gaves der

dem til Gengæld en Række Rettigheder, hvoriblandt den fornemste var, at ingen

maatte brygge af Kongens Korn eller Humle uden de, der var optagne i Lauget

eller tilsagdes af Oldermanden, hvilket altsaa vil sige, at Bryggerne var Ene ­

leverandører til Flaadens Forsyning. Ligeledes forbødes det alle og enhver

19

Begyndelsen af Christian IV.s Forordning af 16. Febr. 1621 om Tysk 01.

uden for Lauget at brygge og sælge 01 til Gildehus eller Krohus, udenbys eller indenbys, til Skibe eller til Bønder. Hvis dette alligevel skete, skulde Øllet være forbrudt til de fattige.

Ogsaa paa Detailsalget kommer Artiklerne ind, idet det blev forbudt Kroer-

sker at udtappe eller udsælge dansk 01 i Pottetal, uden at det var købt hos Bryggerne, og det forbødes ogsaa disse at fralokke hinanden deres Kroersker med »Gunst, Gave eller Argelist« under en Mulkt af 6 Mark første Gang, 12 Mark anden Gang og tredie Gang »ikke være Lauget nærmere, end alle Brødrene ville«. Endnu en Bestemmelse kaster noget Lys over Forholdet til Kroerskerne, eller Værtshusholderne, som vi nu vilde sige, og det var, at det blev forbudt Bryggerne at give deres Kroersker den tyvende Tønde 01 i Tilgift under en Mulkt af 2 Mark til Lauget og 1 Mark til de fattige, anden Gang bøde efter Brødrenes Sigelse og 3 Mark til de fattige og endelig tredie Gang »være Lauget ikke nær­

mere end alle Brødrene samtykke«.

Udover disse Bestemmelser skal kun nævnes Betingelserne for Optagelse i Lauget. Den, der ønskede at blive optaget, skulde være en uberygtet Mand eller Svend og have tjent paa Lauget i 4 Aar. Han skulde være godkendt af Bisidderne, Oldermanden og menige Brødre og fremstille sig for Lauget, naar dette holdt Adelstævne, fremlægge sit Skudsmaal fra den, han tidligere havde tjent, og give en Gylden i Indtrædelse efter Recessen. Naar han var blevet op ­ taget, skulde han yderligere give 4 Daler til Laugshusets Vedligeholdelse og til Laugets fattige. Hvor meget Bestemmelsen om, at Aspiranten skulde have tjent paa Lauget i 4 Aar, har betydet i Praksis, ved vi desværre intet om, idet Laugets Arkiv ikke eksisterer mere, og Borgerskabsprotokollerne først begynder et godt Aarhundrede senere, men meget taler for, at Bestemmelsen ikke er blevet strengt overholdt, og senere Bestemmelser om Indtrædelse i Lauget var saa strenge, at det sikkert kun meget sjældent har været en Bryggersvend muligt at opfylde dem. Det har sikkert allerede da, ligesom senere, været tilstrække­

ligt at eje eller at kunne leje en Bryggergaard.

Endnu skal nævnes, at Artiklerne fastsatte, at der ikke maatte være mere end 80 Medlemmer i Lauget, der herved blev, hvad der kaldtes et »sluttet Laug«. Det var altsaa nødvendigt for den, der ønskede at drive Bryggernærin ­ gen, ikke alene at have en passende Gaard parat til at drive den i, men han maatte ogsaa vente, indtil der ved Dødsfald eller paa anden Maade blev en Plads ledig inden for Lauget.

Tallet 80 virker noget forbløffende højt i Forhold til Befolkningstallet. Dette beregnes til i Aaret 1368 at have været ca. 4000 Personer over 15 Aar og i 1645 til 7245 Personer, ligeledes over 15 Aar. Det kan saaledes i 1592 næppe ansættes højere end til ca. 6500, til hvis Forsyning der altsaa var 80 Bryggere. Til Sam ­ menligning kan det anføres, at der 1623 kun maatte være 25 Slagtere og 1635 kun 30 Bagere i Byen. Forholdet er saa meget mere iøjnefaldende, som Bagere og Slagtere ikke led under den store Indførsel af fremmede Varer som Bryg­

gerne, der havde en meget stærk Konkurrence i det meget efterspurgte kraf ­ tigere tyske 01, der indførtes og konsumeredes i store Kvantiteter. Det skulde da ogsaa i Tidens Løb vise sig, at der var alt for mange Bryggere i Byen, saa mange, at Lauget omkring Midten af 1700-Tallet maatte foretage en stor Ud­

rensning for at bringe Tallet ned paa saa rimelig en Højde, at Resten kunde subsistere.

Bryggerne havde, som vi har set, Privilegium paa at dække Byens Forsyning med dansk 01, og Kroerskerne maatte kun sælge 01, der var købt hos Bryg­

gerne. Herudover havde enhver Indbygger Lov til at brygge det 01, han havde

21

behov til sin egen Husholdning. Denne Ret blev benyttet i meget vid Udstræk ­ ning, og langt fra alle, der saaledes bryggede, modstod Fristelsen til ogsaa at udsælge af deres Brygning, hvorved de ikke blot gjorde de privilegerede Bryg­

gere »Indpas« i deres Næring, men der kom ogsaa højst forskelligartede Varer paa Markedet. Helt galt blev dette Forhold i Aarene efter 1613, da Christian IV i sin Harme over Laugenes Exclusivitet og Ulydighed overfor de af Myndighederne fastsatte Priser greb til det drastiske Skridt helt at forbyde Laugene og give Næringen fri. Tiden var dog endnu ikke moden til Næringsfrihed, — det skete først mere end to Aarhundreder senere, — og Kongen maatle snart bide i det sure Æble ved at give de forskellige Nceringsdrivende »visse Artikler« uden dog derfor at genoprette Laugene, der, trods det kongelige Forbud, var ved ­ blevet at bestaa og bevare deres Skikke. For Bryggerlaugets Vedkommende udkom der 12. Okt. 1622 en Ordre til Magistraten om at optage Syn over Byens Gaarde og af disse udpege et passende Antal, der egnede sig til at være Bryg- gergaarde. Kongens Tilbagetog er camoufleret i nogle smukke Ord om, at han har erfaret den store Uskikkelighed, der foraarsages ved, at det staar enhver frit for i sit eget Hus at brygge, hvorfor der er mange Slags 01, baade godt og ondt, som enhver kan sælge efter eget Tykke. Derfor har Kongen nu til denne Uordens Forebyggelse bestemt, at der kun maa være et bestemt Antal Bryg- gergaarde. Disse skulde være beliggende paa de for Byen mest bekvemme Ste ­ der, være af en saadan Størrelse og være saaledes forsynede med Bryggered­

skaber, at de, naar Behov gjordes, var i Stand til at forsyne Flaaden »eller andre Hans Majestæts Fornødenhed«, og kun Bryggerne i disse Gaarde skulde have Lov til at brygge til Byens Forsyning, »dog hvis som enhver tilforn til sit eget Hus at brygge uforbødet«. Som sædvanlig var Regeringens Foranstaltnin ­ ger ogsaa her kun halve og kunde heller ikke godt være anderledes. Dels var Selvforsyningen et altfor tilvant Princip inden for de mere velstaaende Bor­

geres Husholdninger, og dels frygtede Regeringen for at afskære sig Muligheden af at kunne paabyde Borgerne at brygge, hvis det under en hastigt paakom­

mende Flaadeudrustning skulde vise sig, at Lauget ikke vilde være i Stand til

med kort Varsel at forsyne Flaaden med det nødvendige 01. Det paabudte Syn

blev foretaget af 16 Borgere, hvoraf 8 var Købmænd og 8 Bryggere. Resultatet

var, at nogle af de i Brug værende Gaarde blev totalt kasserede som uegnede

til deres Brug, fordi de ikke opfyldte de Krav, der af Hensyn til Brandfaren

maatte stilles til dem om tilstrækkelig Plads i Indkørsel og Gaardsrum, saa at

man kunde komme til at benytte Slukningsredskaberne. Der stilledes nu den

Fordring, at en Gaard for at være tjenlig til Bryggergaard skulde være saa stor,

at der kunde brygges tre Pund Malt ad Gangen, og alle, der ikke kunde dette,

skulde kasseres som ubrugelige. 21. Septbr. 1640 fremkom Magistraten med en

ny Indberetning om et foretaget Syn, der indeholdt en udførlig Fortegnelse over

de Gaarde, der var egnede. Lauget bestod paa det Tidspunkt af ikke mindre

end 122 Gaarde, og af disse var de 114 egnede. Det er interessant at lægge

Mærke til, at af disse Gaarde ejedes ikke mindre end 10 af Borgmestre og Raad-

mænd, ja, Borgmester Reinhold Hansen ejede hele tre, af hvilke han person ­

lig beboede den ene. Blandt de øvrige Ejere træffes den »velbaarne« Sigvard

Bech, Slotsfogeden Jochum Waltpurger, Ridefoged Frederik Frederiksen, By ­

skriver Søren Christensen, der alle selv beboede Gaardene og maaske ogsaa

selv har drevet Bryggernæring, uden at man dog kan formode, at de havde vundet deres Laugsret efter at have tjent i 4 Aar paa Lauget som Svende. Gan­

ske vist blev omtrent tyve af de i Synsforretningen nævnte Gaarde ikke benyt­

tede til Brygning for Tiden, men de stod dog i Lauget, og Ejerne havde saa- ledes Laugsrettigheder. Resultatet af det foretagne Syn blev iøvrigt det, at Magi ­ straten udtalte, at de i Brug værende og passende Gaarde maatte anses for at være tilstrækkelige til at forsyne Byen med 01, hvorfor der indtil videre ikke skulde være flere, men nyindkommende Medlemmer af Lauget skulde være i Besiddelse af en af de nævnte Gaarde. Hvis en Laugsbroder, der havde en af de privilegerede Gaarde i Eje, flyttede fra den, skulde han være forpligtet til at leje eller købe en anden af de anerkendte Gaarde eller ogsaa holde sig fra al Brygning undtagen den, han foretog til sit eget Hus’s Fornødenhed. Sam ­ tidig blev det forbudt Ejerne af de privilegerede Gaarde, hvis de blev ramt af Fattigdom, eller de blev saa svage og gamle, at de ikke kunde bruge Næringen, at tage en anden Brygger i Gaarden, saaledes som det før var skel, hvorved de kun udredede een Gaards Tynge, men de skulde lade den paagældende, der drev Næringen, bo ud til Gaden, og han skulde svare Gaardens Tynge, medens de selv maatte bo ind til Gaardspladsen. Denne Magistratens Indstilling erholdt kongelig Bekræftelse 2. Jan. 1643, og Byen havde saaledes nu 114 privilegerede Bryggergaarde.

I Løbet af Aarhundredet fik adskillige Borgere Privilegier paa, at deres Gaarde maatte benyttes som Bryggergaarde, uden at det dog kan ses, om An­

tallet af Byens. Bryggergaarde er blevet forøget. Blandt de, der fik saadanne Privilegier, skal her blot nævnes Wolff Rafn, der var Ridefoged paa Køben ­ havns Len, Kongens Destillerer Nicolas Holdtz, Proviantskriver Hans Hansen, Klokker ved Trinitatis Kirke Anders Pedersen, Toldbetjent Clemmen Lambert- sen og Generalmajor Henrik Ruse. Selvfølgelig har ingen af disse staaet i Lauget som Svende, og det er vel ogsaa sandsynligt, at de ikke personligt har drevet Næring som Bryggere, men i Stedet udlejet Gaardene. Et Fingerpeg i denne Retning har vi da ogsaa i et kongeligt aabent Brev af 21. Jan. 1688, der giver Tilladelse til, at Brygger Oluf Johansen maa bruge Bryggernæring i den kgl.

Konfessionarius Hans Leth tilhørende Gaard paa Købmagergade, der har Bryg­

gerfrihed.

Foruden det Indpas i Næringen, som Bryggerne led under ved private Bor­

geres Ølbrygning og Salg af deres Hjemmebryg, kan det ikke være andet end, at ogsaa den store Indførsel af fremmed 01 har skadet Næringen stærkt. Det fremmede 01 var betydeligt stærkere end det danske og, formentlig netop af denne Grund, i højere Grad eftertragtet. Af forskellige Laugsskraaer ser vi, at det tyske 01 regnedes dobbelt mod det danske. I Skraaen af 1496 for Slagter- lauget fastsattes saaledes Indgangskosten for den nyoptagne Laugsbroder til bl. a. at omfatte 2 Tønder Wismar 01 eller 4 Tønder dansk 01. Allerede 1281 omtales tysk 01, idet Biskop Ingvar giver sin Foged og Raadmændene i Køben­

havn Fuldmagt til at indrette alt, hvad der kunde være til Stadens og Indbyg ­ gernes Gavn og Hæder, bestemme Maal og Vægt og sætte Pris paa Varer, især med Hensyn til tysk 01, der solgtes med ubestemt og for ringe Maal for Kø­

berne og »til Ødelæggelse for Sælgernes Sjæle«. Det fremmede 01 blev i Ti­

dens Løb Genstand for særlig Omsorg fra Regeringens Side. Det var jo et godt

23

Skatteobjekt, som det nok var værd at have Opmærksomheden henvendt paa.

1475 fastsatte Kongen en Afgift af et Lod Sølv af hver Læst til Kongens Fade ­ bur, og samtidig fastsattes en Udsalgspris af ikke over 18 Sk. pr. Tønde. 1549 blev Salget af fremmed 01 overdraget 12 Borgere, der holdt almindelige Her ­ berger i Byen, for at de des villigere skulde holde gode Staldrum. De skulde efter gammel Sædvane have Lov til at udhænge Flag som Tegn paa, at de solgte fremmed 01 i Tønder og Potter inden Hus og uden Hus efter den af Borgme ­ stre, Baad og Foged fastsatte Takst. Alle andre, der tilførte Byen fremmed 01, skulde lade det vrage og maatte ikke uden særlig Tilladelse sælge det til andre end de 12 Mænd. De Ølsorter, der nævnes ved denne Lejlighed, var Rostockerøl, Sundestøl, Pryssing, Hamborgerøl, Israelsøl, Kakkebille, Barstøl, Emstøl og Brunsviger Mumme, og der fastsattes Takster for hver af disse Sorter.

11. Juni 1527 fastsatte Kongen følgende Acciseafgifter: 1 Sk. af hver Tønde dansk 01, som bryggedes i København, 4 Sk. af hver Tønde Rostocker-, Sun ­ dest-, Wismers-, Lübecker- og Barstøl samt Kakkebille og Barnostøl, og en ­ delig 2 Sk. af hver Tønde dansk 01, der førtes til København for at sælges. Al Vin, Emstøl, Mumme, Pryssing, Hamborgerøl og Israelsøl skulde forsises efter den i Malmø gældende Takst.

Som allerede nævnt havde Lauget Forpligtelse til at brygge til Kongens og Flaadens Fornødenhed. Dette kan dog næppe förstaas saaledes, at Lauget leverede 01 til Kongens daglige Husholdning, idet denne, som de fleste velstaa- ende Hjem i Byen, var i Stand til selv at forsyne sig. Af et Inventar over Kø­

benhavns Slot, optaget 1454, ses det, at der paa Slottet fandtes et Bryggerhus, der rummede fire Kar, en Bryggerpande og en Bryggerkedel. Det er sikkert dette Bryggerhus, der har forsynet Hoffet med det daglige 01, men foruden dette Bryggerhus ejede Kongen ogsaa i Aarene omkring 1540 et Bryghus ved Øster ­ port, d. v. s. inden for Volden ved Østergade og det nuværende Kongens Ny ­ torv. Nævnte Aar maatte Statholderne nemlig med Bedrøvelse melde Kongen, at dette Bryghus i Februar var »brændt plat af« under en opstaaet Ildløs, og med Huset brændte 4 à 5 Læster Byg og Malt, medens Bryggeredskaberne blev reddede. Yderligere ejede Kongen omkring Midten af 1500-Tallet et Gosebryg­

geri, hvor det Goseøl eller Gaas, som det oftest kaldtes, der ved særlige Lejlig ­ heder blev leveret til Hoffet, blev fremstillet. Endnu bevarer Navnet Gaasegade Mindet om dette Bryggeri og dets Beliggenhed. Men selv om Kongen nu havde Bryggergaarden ved Østerport og Gaasebryggeriet, saa var det Bryghuset paa Slottet, der var det vigtigste, og som har bevaret Navnet »Kongens Bryghus«

ned til vore Dage. Det nævnes flere Gange i Løbet af den sidste Halvdel af 16.

Aarhundrede, men først i Aarene 1616—18 installeredes det i den kendte Byg­

ning paa Hjørnet af Kristiansgade og Frederiksholms Kanal, den Bygning, der er kendt af enhver Københavner som et Led i et af de smukkeste Byprospekter, vi kan opvise. Her er ikke Plads til at skildre dette Bryggeris Historie, der for saa vidt heller intet har med Emnet »Københavns Bryggerlaugs Historie« at gøre førend paa et noget senere Tidspunkt, da det gjorde Lauget saa mange Knuder ved at konkurrere med de privilegerede Bryggere, at disse, for at faa Fred for det, 1739 maatte overtage Driften af det. Men herom, naar vi naar saa langt i Skildringen af Laugets Historie.

Hvorledes Livet indenfor Lauget formede sig, véd vi kun lidet om, da dettes

Arkiv ikke er bevaret. Vor Viden maa derfor for den allervæsentligste Dels Vedkommende hentes fra officielle Aktstykker, og disse giver da ogsaa saa rige­

lige Oplysninger, at Historien kun meget mangelfuldt kan skildres paa den be­

grænsede Plads, der her raades over.

ARTIKLERNE AF 1675 OG 1687. OMGANGSBRYGNINGEN INDFØRES.

19. Febr. 1675 fik Rryggerne nye Artikler »til deres Nærings Forbedring«. Ar ­ tiklerne blev, som det siges i Indledningen, givet for at forhindre »Misbrug og adskillige Inconvenientzer«. Ved disse Artikler blev Bryggerne i den tidligere selvstændige Købstad Christianshavn, der Aaret forud var blevet indlemmet i København, beordrede til at indtræde i Københavns Bryggerlaug, der herefter skulde bestaa af 136 lovlige Bryggergaarde. Ingen af disse maatte fremtidig be ­ siddes af mere end een Laugsbroder, der skulde svare den Tynge, der hvilede paa Gaarden, og ingen maatte sælge Bryggerfriheden fra sin Gaard eller om­

veksle Friheden fra en Gaard i Lauget til en anden uden for dette, hvor be ­ kvem den end kunde være, uden Samtykke fra Magistraten, Oldermanden og Bisidderne. Bryggerne forpligtedes til at vedligeholde Gaardene og navnlig paa­

se, at Køllerne, Skorstenene og Kedlerne altid var i en saadan Stand, at der ikke kunde opstaa Ildsfare. Til Laugets Inspector udnævntes selve Københavns Præsident. Han skulde give Møde i Laugshuset, naar der var vigtige Sager paa Dagsordenen, eller naar Oldermanden og Bisidderne behøvede hans gode Raad.

Det, at det var selve Præsidenten, der beskikkedes til Laugets Inspector, frem ­ hæver Laugets Betydning og Anseelse fremfor Haandværkslaugene, idet det altid var »en af Magistratens Middel«, d. v. s. en Borgmester eller Raadmand, der havde Tilsynet med disse, men hos Bryggerne var det altsaa Bystyrets aller­

første Mand.

Artiklerne bestemte, at ingen andre end Laugsbryggerne inden for en Af ­ stand af to Mil fra Fæstningen, og naturligvis inden for denne, maatte brygge nogen Slags dansk 01 til Salgs i halve eller hele Fjerdinger, Ankre, Amer, Okse ­ hoveder, Fade, Tønder eller nogen anden Slags Fustager, men Bryggerne maatte ikke udsælge 01 i deres Gaarde i Kande- eller Pottetal. Om Optagelse i Lauget bestemte Artiklerne, at Aspiranten, forinden Optagelsen fandt Sted, skulde have vundet sit Borgerskab og nedsat sig i en af de i Artiklerne nævnte 136 Gaarde, enten som Ejer eller som Lejer. Ingen Bryggersvend maatte købe eller leje nogen af disse Gaarde eller begære Optagelse i Lauget, førend han overfor dette havde dokumenteret at have tjent som Bryggersvend i 7 Aar og i den Tid »for ­ holdt sig ærligt, tro og flittig, at han med Venskab og rigtig Afsked er kommen af sin Tjeneste«. Den, der optoges i Lauget, skulde i Indgang give 50 Rdlr., men den, der giftede sig med en Enke i Lauget eller med en Laugsbroders Datter, skulde kun give 25 Rdlr., og det samme skulde en Bryggersøn give, hvis han fortsatte Bryggeriet efter sin Fader. Enhver, der vilde være fri for »Degnetjene­

sten«, d. v. s. den Budtjeneste, der altid paalagdes den i et Laug sidst optagne Broder, skulde give 6 Rdlr.

Det var strenge Bestemmelser, der fastsattes som Betingelser for at indtræde i Bryggernes Laug. Ikke blot var Indgangspengene meget større end i Haand­

værkslaugene, hvor Gebyret som Regel androg 30 Rdlr., men Bestemmelsen om,

25

at en Bryggersvend skulde have tjent i 7 Aar paa Lauget, forinden han kunde blive Brygger, staar i stærk Modstrid til, hvad der fordredes inden for Haand­

værkslaugene, hvor Svendetiden som Begel var 4 Aar. De strenge Bestemmel­

ser er sikkert ønskede af Lauget selv for at begrænse Tilgangen, og Laugets Ønsker falder i god Traad med de, der næredes indenfor et Bryggerlauget ret nærstaaende Laug, nemlig Vinhandlerlauget. Dette ønskede nemlig 1666, at en Svend, der optoges i Lauget, skulde have tjent paa dette i 6 Aar, men Statskol ­ legiet mente, at 2 Aar kunde være nok. Kongen imødekom dog Laugets Øn­

sker i nogen Grad, idet Svendetiden ansattes til 3 Aar. Ogsaa Gebyret for Fri ­ tagelsen for Degnetjenesten er indenfor Bryggerlauget uforholdsmæssig høj, naar Hensyn tages til, hvad der maatte gives inden for Haandværkslaugene, og alt i alt tyder Bestemmelserne paa, at Bryggerlauget har været anset som og selv følt sig som staaende ikke saa lidt over Haandværkslaugene, ligesom de giver Indtryk af, at Bryggerne har været velstaaende Folk, der var i Stand til at betale. Bestemmelsen om, at en Svend skulde have tjent i 7 Aar, har sikkert gjort, at meget faa Svende er indtraadt i Lauget som Bryggere, og Tilgangen skulde senere yderligere blive vanskeliggjort.

Det var naturligvis vigtigt for Regeringen at sikre sig, at Bryggerne til enhver Tid var i Stand til at kunne forsyne Befolkningen med det nødvendige 01, og dette kommer da ogsaa frem i Artiklerne, der bestemte, at Lauget hvert Aar paa Laugshuset skulde holde et »fastende Stævne« i Overværelse af Magistraten.

Mødet skulde holdes den første Søgnedag efter Allehelgensdag, d. v. s. 31. Ok­

tober. Paa Mødet skulde Laugsartiklerne oplæses, og derefter maatte Laugs- brødrene overfor Oldermanden og Laugsskriveren opgive, hvor meget Korn, Malt, Humle og Brænde enhver af dem havde i Forraad, for at det kunde skøn ­ nes, om dette var tilstrækkeligt til at brygge til Indbyggernes Fornødenhed. Der ­ efter skulde Aarets Indkøb drøftes, og endelig skulde Taksten for dansk 01 sæt­

tes af Magistraten for det kommende Aar.

Ikke mindre vigtigt var det for Regeringen at sørge for, at det 01, som Bryg­

gerne leverede, var godt, og Artiklerne paalagde da ogsaa Bryggerne altid at have godt og efter Taksten forsvarligt 01 af alle Slags til Salgs. Med »alle Slags«

kan dog kun förstaas alle Slags dansk 01, thi andet, som f. Eks. Momme, Bryhan og hvad ellers de forskellige fremmede Ølsorter hed, var Bryggerne jo ikke forpligtede til at brygge, selv om flere af dem i Tidens Løb optog Brygnin­

gen ogsaa af disse Sorter, og det var da ogsaa kun paa dansk 01, at Taksten fastsattes. »Gavent- eller Efterøl«, d. v. s. det tynde 01, der, efter Ordsprogets Sigende, kommer sidst, maatte Bryggerne overhovedet ikke sælge, men de skul­

de »tage det ud eller lade det gennem et Rør fra deres Bryggerhus udløbe til de fattige og nødtørftige Lemmers Vederkvægelse«.

Medens det tidligere havde været bestemt, at Bryggerne som Tegn paa deres Næring skulde have udhængt et Flag, saa bestemte de nye Artikler, at de ved deres Porte eller Døre »ud til Adelgaden«, hvorved formentlig skal förstaas »ud til Hovedgaden« eller anden offentlig Passage, ikke over en Bagdør, skulde have hængende en Krans af Egeblade som Tegn paa, at her var en Bryggergaard, hvori 01 bryggedes og solgtes.

Bryggerne forpligtedes til at benytte Tønder, der var forarbejdede i Køben ­

havn, og til at mærke disse med et Mærkejern i begge Bunde, saa at man altid

kunde se, hvem der havde brygget Øllet i Tønden og hvem, der ejede denne.

Hvis der klagedes over Øllet, og Klagen fandtes berettiget, skulde Øllet kon­

fiskeres til Fordel for de fattige.

Ligesom de tidligere Bestemmelser om Bryggerne kommer ogsaa disse Ar ­ tikler ind paa Brygningen for Flaaden, og det hedder, at naar der skal brygges til denne, skal Bryggerne modtage Malt, Humle og Tønder af dem, der tilfor ­ ordnes at udlevere det, og uden Ophold brygge 01, der er »ustraffeligt efter Mal­

tens og Humlens Evne«. Hvis nogen er forsømmelig og ikke straks brygger, skal han bøde første Gang 10 Mark til Kongen, Staden og Lauget, anden Gang 20 Mark, tredie Gang »ikke være Lauget nærmere end Magistraten vil« og alle tre Gange erstatte den forvoldte Skade.

Artiklerne fremhæver ogsaa den store Skade, som Lauget i mange Aar har lidt ved det Indpas i Næringen, der paaførtes det ved, at saa mange baade i Kø ­ benhavn og Christianshavn som ogsaa ude paa Landet bryggede og solgte 01.

For at forhindre dette i Fremtiden blev det nu forbudt en hel Række nærmere betegnede Næringsdrivende overhovedet at have Bryggeredskaber i deres Huse, ligesom det blev forbudt dem at brygge eller lade brygge nogen Slags 01, Momme, Bryhan, Rommeldies eller andet, under hvad Navn det end nævnes kunde, enten til deres egen Fornødenhed eller andet Brug. De Næringsdriven ­ de, der fik dette strenge Forbud, var Vinhandlere, der enten skænkede dansk 01 for Gæster i deres Huse eller solgte det i Potte- og Kandetal ud af Huset, Gæstgivere og de i Værtshuse boende, der herbergerede Folk eller skænkede dansk 01, alle Marketendere og militære Betjente, der havde gjort Bryggerne Afbræk i Næringen ved Brygning eller Ølleverance, ligeledes alle Høkere, Bræn­

devinsbrændere, Eddikebryggere, Maltgørere, Bryggersvende, »som sidde paa deres egen Haand«, Hestemøllere samt alle de, der holdt 01 til Salgs i Potte- og Kandetal indenfor Byen og i en Afstand af to Mil fra denne. Alle de her nævnte fik Ordre til at aftage alt det 01, de maatte behøve, hos Laugsbryg ­ gerne under en Straf af 20 Rdlr. til Kongen, Staden og Lauget. Inden seks Ugers Forløb skulde alle de nævnte, Brændevinsbrændere og Eddikebryggere undtagne, uden nogen Undskyldning have afskaffet deres Bryggeredskaber. Naar Brændevinsbrænderne og Eddikebryggerne blev undtagne paa dette Punkt, var det, fordi de ikke i deres Næring kunde undvære Bryggeredskaber, men de skulde overfor Magistraten højtideligt erklære og love, at de ikke vilde bruge Redska­

berne til Ølbrygning eller paa anden Maade gaa Lauget i Næringen. Naar nu undtages de her nævnte Næringsdrivende, var det vedblivende tilladt alle andre at have Bryggeredskaber i deres Huse, men de maatte kun brygge til deres egen Fornødenhed.

Det blev Lauget tilladt paa egen Haand at paase, at Forbudet mod at gøre Lauget Indpas blev overholdt baade i selve Byen og indenfor en Afstand af to Mil fra Fæstningen, og alt det 01, der maatte blive forefundet ved Laugets In ­ kvisition, maatte straks og uden videre Proces konfiskeres til Fordel for de fat­

tige.

Det var saaledes ret vidtgaaende Privilegier, der ved Artiklerne blev givet Lauget, men det her nævnte var endda ikke alt, thi i § 18 hedder det videre:

»Ingen Brygger skal være noget Købmandsskab forbødet, efterdi det altid haver

været dem fri«, og Lauget vedblev saaledes at være et Købmandslaug.

27

Ogsaa om Bryggernes Forhold til Kroerskerne indeholder Artiklerne Bestem­

melser, som vi dog kun i Korthed kan komme ind paa. Ingen Brygger maatte lade nogen Øltapper faa 01 hos sig, førend denne sidste havde forevist Kvit­

tering fra den Brygger, han sidst havde handlet med. Ingen Laugsbroder maatte

En Bryggersvend i gamle Dage.

fralokke en anden hans Kroer, og ingen Kroer eller Kroerske maatte tage 01

hos mere end een Brygger. Kroerne og Kroerskerne skulde være fopligtede til

at skaffe Bryggerne deres Tønder uskadte tilbage, saa snart Øllet var udtappet,

og hver Tønde, der maatte blive borte, skulde de erstatte med 2*/2 Mark. Hvis

nogen Drager af en Kroer købte en Tønde, der var mærket med Bryggernavn,

skulde han sættes i Raadstuekælderen paa Vand og Brød i 3 Dage og desuden

bøde 1 Rdlr. for hver Tønde.

Artiklernes § 26 bestemte, at ingen Brygger eller Bryggerenke maatte udleje deres Gaard til en Bryggersvend, Maltgører eller til nogen anden, hvem det saa end kunde være, som vilde gøre Malt og under det Skin brygge og derved gøre Lauget Skade, men de skulde være pligtige til at udleje Gaardene til vederhæf­

tige og edsvorne Borgere, der i rette Tid kunde svare Kongen, Byen og Lauget, hvad de var pligtige til.

Om Svendene siges der ikke ret meget i Artiklerne. Det er allerede nævnt, at en Svend, der vilde være Brygger, skulde have tjent i 7 Aar paa Lauget, men herudover bestemtes det, at ingen Brygger maatte give sin Svend højere Løn, end der gaves andre Steder, for at Svendene ikke deraf skulde tage Anledning til at blive opsætsige og skifte Plads. Bryggerne skulde holde god Disciplin blandt deres Folk og holde dem til Guds Ords Hørelse paa Sabbats- og Høj ­ tidsdage samt iøvrigt have flittigt Indseende med, at de førte et kristeligt Lev­

ned og ikke forfaldt til Drukkenskab og Letfærdighed, »som ingenlunde bør taales«. Hvis en Brygger mærkede, at hans Folk holdt nogen hemmelig For­

bindelse mod ham, skulde han straks meddele Magistraten det, saa at han kunde blive befriet for deres Anslag, og Folkene behørigt straffede. Hvis en Svend eller Underknægt var modvillig eller forlod sin Plads i Utide, skulde han paagribes som Løsgænger, og hvis en Brygger fæstede sin Laugsbroders Svend, der uden billig Grund var skilt fra sin Husbond førend rette Stævnedag, skulde han bøde 2 Bdlr.

Endelig indeholder Artiklerne Bestemmelser om at følge Lig. Tilsigelse her­

til skete efter Omgang, og Udeblivelse kostede 2 Bdlr., men hvis nogen, der skulde bære Liget, indfandt sig saa beskænket, at han ikke kunde udføre sin Pligt, eller han begik nogen Uskikkelighed »Lauget til Vanære«, skulde han straf ­ fes af Oldermanden og Bisidderne »efter Forseelsens Lejlighed«. Man maa vel formode, at det ikke har været helt uden Grund, at denne Bestemmelse om Beruselse ved Ligfærd er blevet indsat i Artiklerne. Det synes, som om Bryg­

gerne har været tilbøjelige til at tage Gravøllet paa Forskud.

Var Artiklerne af 1675 ret udførlige med deres 30 Punkter, saa var de næste Artikler, der udstedtes 26. Marts 1687 endnu mere udførlige, idet de talte ikke mindre end 43 Punkter. Det er ganske ugørligt af Pladshensyn at komme ind paa Detailler, men vi maa indskrænke os til at gennemgaa de væsentligere Be­

stemmelser.

Antallet af Gaardene fastsattes nu til 140, heraf de 114 i København og de 14 paa Christianshavn, men af de 140 var kun de 128 »dygtige« til Næringens Ud ­ øvelse, og der var saaledes Plads for endnu 12 nye Gaarde. Ingen af de til Brygning godkendte Gaarde maatte forringes ved Frasalg af Gaardsplads, Vand, Ud- eller Indkørsel og andet mere. Skete dette, gik Friheden tabt. Ingen maatte uden Magistratens Vidende flytte deres Gaardes Frihed til en Gaard uden for Lauget, men hvis en Omveksling ønskedes foretaget, skulde Magistraten samt Oldermændene besigtige den Gaard, hvortil Friheden ønskedes overført, og un­

dersøge, om den bestod af gode Bygninger, havde tilstrækkeligt Lofts- og Gaardsrum, samt om Kælderen var »magelig«, om der var Ind- og Udkørsel samt fornødent Vand. Hvert Aar straks efter St. Hansdag skulde Oldermændene be­

sigtige samtlige Gaarde for at paase, om Skorstene, Kedelgruber og Køller var

i forsvarlig Stand, saa de ikke frembød nogen Fare for Ildebrand, og hvis nogen

29

Brøstfældighed opdagedes, skulde det straks forbydes Ejeren at brygge, indtil Manglerne var afhjulpne.

De følgende Punkter fastslaar Bryggernes Eneret. Ingen uden de, der ejede eller havde lejet en af de i Lauget værende Gaarde, maatte bruge Bryggernæring.

Hvis nogen alligevel gjorde det, skulde han bøde 100 Rdlr. til Lauget og have Redskaber og Brygning forbrudt til Børnehuset. Ingen maatte fremtidig brygge til eget Hus’s Fornødenhed, med mindre hans Hus var takseret til mindst 350

Københavns Bryggerlaugs Lade.

(Opbevares nu paa De forenede Bryggeriers Hovedkontor).

Rdlr., og heller ikke maatte nogen, der havde Ret til at brygge til egen For ­ nødenhed, tillade andre at brygge hos sig under en Mulkt af 100 Rdlr., Halv ­ delen til Lauget og Halvdelen til Børnehuset. De forskellige Handelskompag ­ nier skulde tage Øllet til deres Skibes Udrustning hos Bryggerne; dog maatte en Interessent i et Handelskompagni, der var Brygger, selv levere den Part af Øllet, som det tilkom ham at udrede, men Øllet skulde vrages, forinden det bragtes om Bord. De tidligere Bestemmelser om, at Vinhandlere, der holdt offentlige Kældere, Gæstgivere, Haandværksmænd, Brændevinsbrændere, Malt- gørere, Møllere og Kroholdere ikke maatte brygge til deres egen Fornødenhed, gentoges, og det tilføjedes, at det heller ikke maatte ske, selv om deres Ejen ­ domme var takserede til 350 Rdlr. eller derover.

Medens Lauget tidligere kun havde haft een Oldermand, saa skulde det nu

have to, og de skulde varetage deres Embede i to Aar. De skulde lønnes af

Laugskassen med 200 Rdlr. hver om Aaret for deres Umage og Nærings For ­

sømmelse paa Grund af de mange ved Lauget forefaldende Forretninger. Lige-

ledes skulde Lauget have en Skriver, der skulde lønnes, som man kunde komme overens om.

Om Oldermændenes Forpligtelser indeholder Artiklerne en Del. De skulde holde en Fortegnelse over Bryggergaardene og over hvem, der boede i dem, hvad enten de drev Bryggernæring eller ej. Fortegnelsen skulde ogsaa inde ­ holde Oplysninger om, hvorledes Gaardene var indrettede, og hver Gang der skete nogen Forandring ved dem, skulde Fortegnelsen tilføres Oplysning her­

om. Den tidligere Tilladelse til at inkvirere hos dem, der mentes at gøre Lauget Indpas i Næringen, bibeholdtes.

Om Indtrædelse i Lauget bringer Artiklerne en helt ny Bestemmelse, idet de fastsatte, at den, der vilde indtræde, overfor Magistraten og Lauget skulde be­

vise at være Ejer af 2000 Bdlr. i frie Penge og uden Gæld, saa at han var i Stand til at gøre Forlæg og fortsætte sin Næring. Selve Indtrædelsespengene fastsat­

tes til 40 Bdlr. foruden et frivilligt Bidrag til de fattige. Forpligtelsen til at eje eller leje en af de privilegerede Gaarde bestod jo uanfægtet af dette, saa det kan ikke have været hver Mands Sag at blive Brygger. 2000 Rdlr. var mange Penge i de Tider.

Om Rostekarrene*) bestemtes det, at de straks skulde indrettes saaledes, at de maalte enten 15 eller 20 Tønder, og Accisen skulde bestemmes herefter. Hvis nogen vilde have dobbelt Bund i sit Rostekar, skulde det staa ham frit for, men det maatte ikke godtgøres ham i Accisen.

Bryggerne skulde brygge tre Slags brunt 01, det første og bedste, kaldet »dob­

belt 01«, til 3 Rdlr. Tønden, det andet og næstbedste, kaldet »Middel 01«, til 2 Rdlr. Tønden, og endelig det tredie, kaldet »slet 01«, til 1 Rdlr. Tønden. Ca- vent- eller Efterøl maatte, ligesom tidligere, ikke sælges, men skulde gives de fattige til Vederkvægelse. Andre Sorter 01, der bryggedes »efter udenlandsk Maner«, som Momme, Bryhan, hvidt 01 og deslige, maatte heller ikke brygges andre Steder end i de rette Bryggergaarde.

To Gange om Aaret, nemlig Philippi Jacobi Dag og otte Dage enten før eher efter Alle Helgens Dag, og iøvrigt ellers, naar det fandtes nødvendigt, skulde Magistraten forordne nogle af sine Medlemmer til efter Malténs, Humlens og Brændets Indkøbspriser og Omkostningerne ved Brygningen at fastsætte Prisen for de tre Slags 01, beregnet efter 15 eller 20 Tønder Malt. Ligeledes skulde de bestemme, af hvilken Godhed de andre Sorter skulde være samt Prisen for dem, og Taksten skulde opslaas paa Raadstuedøren og i Bryggernes Laugshus.

Der var dog ogsaa givet Publikum Lejlighed til at faa andet 01 end det, som Magistraten skulde sætte Takst paa, det være sig stærkere eller svagere. Man maatte saa henvende sig til den Brygger, man ønskede skulde brygge Øllet, men det skulde samtidig meddeles til Konsumtionsforvalteren og til Laugskontoret, at Brygningen vilde finde Sted.

Den aller vigtigste Bestemmelse, som Artiklerne af 1687 bragte, var Indførel­

sen af Ligningen eller »Omgangsbrygningen«. Tidligere havde enhver Brygger, naar undtages Brygningen til Kongens Fornødenhed, kunnet brygge, naar han vilde. Heri skete nu en gennemgribende Forandring, idet det bestemtes, at der fremtidig skulde brygges efter Ligning. Magistraten og Oldermændene skulde forfatte en Liste over Bryggerne og efter den »ligne og anordne«, at mange

*) d. v. s. Maskekarrene.

31

eller faa efter »den Aftræk, som paa Øllet er, paa een Tid brygger«. Fremtidig skulde altsaa alle Bryggere brygge lige meget eller lige lidt, alle skulde de have samme Andel i Laugets Næring. Hvis det hændte, at en Brygger ikke kunde brygge den ham tikommende Part, hvad enten det skyldtes Mangel paa For- raad, eller at han, uagtet hans Gaard stod for Tur, ikke vilde bruge sin Næring, kunde han afstaa sin Tur til en anden Brygger mod en passende Afgift, som de bedst selv kunde komme overens om. Omgangslisten skulde af Oldermændene indleveres til Konsumtionsforvalteren, der i samme Rækkefølge udstedte Ac­

cisesedler til Bryggerne. I Sedlerne skulde det være anført, hvad der tilkom den paagældende Brygger at brygge, og Konsumtionsforvalteren skulde hver Maaned levere Oldermændene en Liste over de udstedte Accisesedler, hvad en­

ten disse var udstedt til Bryggerne selv eller til andre, for at Lauget kunde føre Indseende med, at ingen uberettigede bryggede. Omgangsbrygningen gjaldt kun de nævnte tre Slags brunt 01. Alt andet maatte brygges uden for Omgangen.

Der foreligger ikke paa dette Tidspunkt noget om Grundene til Omgangsbryg­

ningens Indførelse, men af hvad der senere fremkom, kan der ikke herske nogen Tvivl om, at Grunden var, at der var altfor mange Bryggere til, at de alle kunde eksistere. I Stedet for resolut at indskrænke Bryggergaardenes Antal, greb man da til den Udvej, at fordele Brygningen imellem alle Bryggerne, saa de alle fik lige store Andele i den. Ordningen skulde i de kommende Aar give Anled­

ning til mange Kvaler, den blev ophævet og atter indført, atter ophævet og atter indført, men hvorledes Forholdene saa end var, utilfredsstillende var de altid.

Indførelsen af Omgangsbrygningen medførte et dybt Indgreb i Forholdet til Svendene. Naar der var længere Ophold mellem de enkelte Bryggeres Bryg ­ ning, kunde Bryggerne naturligvis ikke have Svendene gaaende ledige, og Ar­

tiklerne bestemte derfor, at Magistraten, Oldermændene og nogle af de dygtig ­ ste blandt Bryggerne straks skulde udpege saa mange dygtige Svende, som ud ­ krævedes. Disse skulde tage Borgerskab som Svende og indtræde som saa- danne i Lauget mod Erlæggelse af 2 Rdlr. hver. Oldermændene fordelte saa Svendene blandt de Bryggere, der stod for Tur i Omgangen, og de skulde saa af Bryggerne modtage Malt, Humle og andet til Brygningen nødvendigt og udføre Arbejdet. Deres Løn fastsattes til 8 Sk. dansk for hver Tønde Malt, de bryg ­ gede, samt Kosten fra det Øjeblik, de begyndte at maale Malten, og indtil Bryg­

ningen, Fadingen og Vragningen var tilendebragt.

Det blev paalagt Bryggerne at levere Svendene upaaklagelige Raavarer. Saa- fremt Svendene, førend Brygningen begyndte, klagede over Raavarerne i to Borgeres Nærværelse, og det siden viste sig, at Brygningen ved Vragningen blev kendt ulovlig, var Svendene sagesløse, men Brygningen skulde være forbrudt til Børnehuset, og Bryggeren mistede sin Plads i den kommende Omgang og maatte overlade sin Plads til den næste. Hvis det derimod var Svendene, der havde handlet ilde med Brygningen, saa den ved Vragningen erkendtes ulovlig, skulde de erstatte Bryggeren Skaden, og det nyttede ikke, om de vilde skyde Skylden paa Raavarerne, naar de ikke i Tide havde klaget over disse. Hvis Bryggeren ikke, naar de klagede, vilde give dem andre og bedre Raavarer, skulde han give dem en »Skadesløsseddel« og selv tage Skade for Hjemgæld, hvis Bryg ­ ningen kasseredes ved Vragningen.

Naar Øllet var brygget, skulde det fades. Ovenfor er allerede omtalt, at de

tre Slags 01 skulde fades paa Tønder, der var mærkede efter Øllets Kvalitet, men desuden bestemte Artiklerne, at Bryggeren og hans Svende ikke under en Straf af 4 Rdlr. maatte fade eller lade fade 01 paa fremmede Tønder, med mindre disse var blevet forandrede og justerede, saa de var i Overensstemmelse med den befalede Vægt og det befalede Maal. Hvis Tønderne ikke blev helt fyldt eller blev fyldt med andet 01, end Tøndernes Ydre viste, skulde der bødes dobbelt saa meget, som samme 01 var værd, Halvdelen til Lauget og Halvdelen til Øllets Køber.

Efter Øllets Fading kom Vragningen. Denne foretoges, inden Øllet blev ud ­ ført af Bryggergaarden, af nogle dertil af Magistraten udpegede »af de bedste og i den Sag kyndige Borgere«, der toges i Ed af Magistraten. Hvis Vragerne fandt nogen Fejl ved Øllet, skulde dette konfiskeres til Fordel for Børnehuset, og samtidig meddeltes det til Oldermændene,. at det paagældende 01 var kendt ulovligt, for at disse straks kunde træffe Foranstaltninger til, at der blev bryg ­ get til Erstatning for det kasserede 01. Hvis Øllet derimod fandt Naade for Vragernes Tunger, skulde de straks tilslaa Spunsen, der af Svendene skulde være lagt oven paa Tønden, tillavet og færdig til Brug. Vrageren mærkede der­

efter Tønden ved Spunsen og Tappen efter Kvaliteten, Dobbelt 01 med en Stjerne, Middel 01 med en Halvmaane og »slet 01« med et særligt Mærke ® hvilke Mærker skulde forandres, naar Tønderne ikke længere brugtes til det 01, som Mærkerne angav. Endelig skulde Vrageren udfærdige en Seddel, hvor- paa han med Navns Underskrift bevidnede, at Øllet var vraget og fundet lovligt.

For denne Forretning skulde Vrageren have 4 Sk. dansk for hver Læst 01, og dette Salær skulde straks udbetales ham af Bryggeren. Helt uden Risiko var det ikke at være Vrager. Hvis det nemlig, efter at Vragningen havde fundet Sted, hændte, at der blev klaget over Øllet, at det ikke var lovligt og forsvar­

ligt, var det Vrageren og ikke Bryggeren, der skulde stande til Rette. Han skulde i saa Fald betale Øllet samt bøde 10 Rdlr. til Lauget. Det gjaldt saa ­ ledes om, at Vrageren ikke i Løbet af Dagen smagte saa meget paa Øllet, at han mistede sin sunde Dømmekraft og sin Evne til at smage.

Naar Øllet nu endelig var færdigt, skulde det sælges. Dette skete for det under Omgangen hørende Øls Vedkommende gennem Laugskontoret, hvortil Kunderne havde at henvende sig. Laugskontoret forestodes af en Kasserer eller Bogholder, der skulde være en edsvoren Borger. Han antoges af Older- mændene og samtlige Laugsbrødre og lønnedes af Lauget efter gensidig Over ­ enskomst. Om Sommeren skulde han være paa Kontoret fra Kl. 5 om Mor ­ genen til Kl. 8 Aften, om Vinteren kun fra Kl. 6 Morgen til 6 Aften. Naar der blev bestilt 01, skulde han sende en Drager med Besked til de Bryggere, der stod for Tur i Omgangen, for at de uden Ophold kunde tage fat paa Brygnin ­ gen. Han maatte ikke under en Straf af 10 Rdlr. begunstige den ene Brygger fremfor den anden, ej heller give Omgangsseddel ud, førend den sidste Om ­ gang var helt udsolgt. Desuden skulde han holde Bog over de af ham udgivne Sedler samt over de Penge, han modtog, og derefter holde Afregning med de enkelte Bryggere. Af hver Tønde 01, der saaledes blev solgt fra Laugskontoret, skulde Oldermændene oppebære 2 Sk. dansk til Laugskassen.

Vi har i det foregaaende nævnt Dragerne. Ved Artiklerne af 1687 blev det

forbudt at udføre 01 af Bryggergaardene paa Sluffer eller med Heste og Vogne.