au
Knud Holt nielsen
elevoprør og
studenteroprør i danmarK
Protestaktiviteter blandt
lærlinge, elever og studerende 1960-2014
K lt u
Elevoprør og
studenteroprør i Danmark
Protestaktiviteter blandt lærlinge, elever og studerende 1960-2014
DPU, Aarhus Universitet, 2015
KnudȱHoltȱNielsenȱ ȱ
Udgivetȱaf:ȱ
KULTȱȬȱKonsortietȱforȱforskningȱiȱUngdomsliv,ȱLæreprocesserȱogȱTransitionȱ DPU,ȱAarhusȱUniversitet,ȱ2015ȱ
ȱ
©ȱ2015,ȱforfatterenȱ ȱ
1.ȱudgaveȱ ȱ
Kopieringȱtilladtȱmedȱtydeligȱkildeangivelseȱ ȱ
Omslagȱogȱgrafiskȱtilrettelæggelse:ȱ KnudȱHoltȱNielsenȱ
ȱ ISBN:ȱȱȱ
978Ȭ87Ȭ7684Ȭ744Ȭ9ȱ(elektronisk)ȱ ȱ
ȱ ȱ ȱ
Indhold
1.INDLEDNING...5
LÆRLINGEBEVÆGELSENOGELEVͲOGSTUDENTERBEVÆGELSENIDANMARK...5
PROTESTͲEVENTAPPROACH...7
OMFANGETAFUDDANNELSESPROTESTER1960Ͳ2014...9
2.UNGDOMSOPRØRET1966Ͳ71:LÆRLINGEOPRØR,STUDENTEROPRØROGGYMNASIEOPRØR...12
DENPOLITISKEREAKTIONPÅDEUNGESPROTESTER...15
3.UDDANNELSESPROTESTER1972Ͳ82:FRASOCIALDEMOKRATISKREFORMPOLITIKTIL SOCIALDEMOKRATISKKRISEPOLITIK...19
UDVIKLINGENFORUNIVERSITETERNESSTUDENTERBEVÆGELSE...22
LÆRLINGEBEVÆGELSENSUDVIKLING...24
UDVIKLINGENBLANDTSKOLEELEVERNEOGGYMNASIE/HFͲELEVERNE...25
AKTIONERNESÆNDREDEBETYDNINGFORELEVORGANISATIONERNEI1970’ERNE...28
4.UDDANNELSESPROTESTER1982Ͳ89:DETNYEHØJRESGENNEMBRUDIDANSK UDDANNELSESPOLITIK...30
FRA“REXONAͲCIRKULÆRET”TIL“DANMARKSRÅSTOF”...32
5.UDDANNELSESPROTESTER1989Ͳ98...35
PROTESTAKTIVITETERNEBLANDTUNGEFREMTIL1998...36
6.NYPROTESTBØLGEBLANDTUNGE.UDVIKLINGEN1999Ͳ2014...39
“NUERDETNOK”... ....40
KAMPENFORMAX.28IKLASSEN...41
DANMARKSRÅSTOFOGSTOPNU...43
DESTOREVELFÆRDSPROTESTER2006Ͳ2009...44
UDVIKLINGENEFTER2011...46
7.AFSLUTNING...49
8.LITTERATURLISTE...55
ARKIVERFRAARBEJDERMUSEET,ARBEJDERBEVÆGELSENSBIBLIOTEKOGARKIV...58
PERIODICA:... ...58
FORKORTELSESLISTE...59
NOTER...60 ȱ
1. Indledning
Iȱperiodenȱefterȱ1960ȱoplevedeȱmanȱiȱDanmark,ȱatȱungeȱiȱvæsentligȱhøjereȱgradȱendȱ tidligereȱbenyttedeȱsigȱafȱkollektiveȱprotestaktionerȱforȱatȱforsvareȱellerȱfremmeȱinteȬ resserȱknyttetȱtilȱderesȱsærligeȱlivssituationȱsomȱunge,ȱf.eks.ȱuddannelsesforhold,ȱboligȬ forhold,ȱlevevilkår,ȱmedbestemmelseȱellerȱbehovȱforȱkreativȱudfoldelse.ȱ
ȱ Hvorȱmanifestationȱafȱungdommensȱinteressekravȱfremȱtilȱ1960ȇerneȱførstȱogȱ fremmestȱsketeȱigennemȱdeȱpolitiskeȱpartiersȱungdomsorganisationer,ȱogȱmindreȱgradȱ viaȱdeȱkristelige,ȱidrætsmæssigeȱellerȱkulturelleȱungdomsforeningerȱ(spejdere,ȱsportȱo.ȱ lign,),ȱsåȱsketeȱderȱefterȱ1960ȱenȱmarkantȱstigningȱiȱantalletȱafȱorganisationerȱogȱbevæȬ gelserȱforȱunge,ȱderȱdirekteȱknyttedeȱsigȱtilȱungesȱsærligeȱlivsituationȱsomȱuddannelȬ sessøgende.ȱIȱdagȱfindesȱderȱsåledesȱiȱDanmarkȱselvstændigeȱorganisationerȱforȱungeȱ underȱuddannelseȱindenforȱalleȱuddannelsesområderȱligeȱfraȱfolkeskolenȱogȱtilȱuniverȬ sitetet.ȱ
ȱ Enȱvæsentligȱdelȱafȱungesȱprotestaktiviteterȱefterȱ1960ȱharȱnetopȱværetȱorganiseȬ retȱafȱdeȱungesȱuddannelsesorganisationerȱafȱforskelligȱartȱforȱelever,ȱstuderendeȱogȱ lærlinge.ȱTankenȱmedȱdenneȱrapportȱerȱatȱtegneȱetȱbilledeȱafȱudviklingenȱudȱfraȱenȱproȬ testȱeventȱapproach,ȱhvorȱelevȬȱogȱstudenterbevægelsensȱudviklingȱogȱprotestmønsteretȱ blandtȱdeȱungeȱindfangesȱigennemȱenȱsystematiskȱregistreringȱafȱdeȱprotestbegivenheȬ der,ȱderȱharȱfundetȱsted.ȱAndreȱaspekterȱvedrørendeȱelevȬȱogȱstudenterorganisationerȬ neȱogȱandreȱmuligeȱmetodiskeȱindgangsvinklerȱtilȱatȱbeskriveȱudviklingenȱvilȱderforȱ ikkeȱbliveȱberørt,ȱeksempelvisȱorganisationernesȱprogrammæssigeȱudvikling,ȱudvikȬ lingȱiȱmedlemstal,ȱfraktionsslagsmåleneȱmellemȱforskelligeȱpartierȱogȱpolitiskeȱungȬ domsforbundȱomȱmagtenȱoverȱorganisationerne,ȱellerȱorganisationernesȱarbejdeȱiȱstatsȬ ligeȱnævnȱogȱudvalg.ȱ
Lærlingebevægelsen og Elev- og studenterbevægelsen i Danmark
Førȱ1960ȱvarȱdetȱbegrænset,ȱhvadȱderȱeksisteredeȱafȱegentligeȱinteresseorganisationerȱ forȱunge,ȱderȱknyttedeȱsigȱdirekteȱtilȱderesȱuddannelsessituation.ȱPåȱuniversiteterneȱogȱ andreȱlangeȱvideregåendeȱuddannelserȱeksisteredeȱstudenterrådene,ȱderȱsidenȱ1932ȱpåȱ landsplanȱhavdeȱværetȱsamletȱiȱDanskeȱStuderendesȱFællesrådȱ(DSF).ȱLærerstuderendeȱ havdeȱiȱ1942ȱdesudenȱdannetȱSeminarieelevernesȱLandsråd,ȱderȱsidenȱskiftedeȱnavnȱtilȱ LærerstuderendesȱLandsrådȱ(LL).ȱBådeȱDSFȱogȱLLȱvarȱheltȱtraditionelleȱinteresseorgaȬ nisationer,ȱdeȱvarȱerklæretȱupolitiske,ȱogȱforsøgteȱafȱpåvirkeȱuddannelsespolitikkenȱ gennemȱvedtagelseȱafȱresolutionerȱogȱlejlighedsviseȱmøderȱmedȱpolitikereȱogȱembedsȬ
mænd.ȱManȱbenyttedeȱsigȱikkeȱafȱkollektiveȱprotestaktionerȱtilȱatȱfremmeȱsineȱsynsȬ punkter.ȱDerȱfandtesȱnaturligvisȱforskelligeȱpolitiskeȱorganisationerȱforȱStuderende,ȱforȱ eksempelȱdetȱvenstreorienteredeȱStudentersamfundet,ȱsocialdemokraternesȱFritȱForumȱ ogȱKonservativeȱStudenter,ȱmenȱdeȱbeskæftigedeȱsigȱikkeȱmedȱdeȱungesȱsærligeȱinteȬ ressekampeȱsomȱstuderende.ȱ
ȱ Efterȱ1960ȱbredteȱorganiseringstrangenȱsigȱimidlertidȱtilȱflereȱgrupperȱafȱuddanȬ nelsessøgende.ȱUdbygningenȱafȱheleȱuddannelsessystemetȱbetød,ȱatȱflereȱeleverȱforblevȱ længereȱiȱskolen,ȱogȱåbnedeȱf.eks.ȱgymnasierneȱforȱnyeȱgrupperȱafȱunge.ȱDetȱvarȱenȱdelȱ afȱgrundlagetȱforȱstadigȱmereȱhøjlydteȱkravȱomȱmedbestemmelse.ȱEleverȱbegyndteȱatȱ danneȱlokaleȱelevrådȱpåȱskolerȱogȱgymnasier,ȱogȱfraȱ1964ȱogȱfremȱblevȱderȱdannetȱenȱ stribeȱnyeȱuddannelsesorganisationerȱforȱunge.ȱIȱ1964ȱblevȱDeȱKursusstuderendeȱ Landsrådȱdannet,ȱsomȱenȱorganisationȱforȱstudenterkursister,ȱsammeȱårȱblevȱderȱtagetȱ initiativȱtilȱdannelsenȱafȱenȱlandsdækkendeȱorganisationȱforȱGymnasieelever.ȱIȱ1965ȱ blevȱdenneȱformeltȱstiftetȱunderȱnavnet:ȱDanskeȱGymnasieelevrådsȱSammenslutningȱ (DGS).ȱ Navnetȱblevȱsenereȱ ændretȱtilȱDanskeȱGymnasieeleversȱSammenslutningȱ (DGS).ȱEfterȱdannelsenȱafȱHFȬuddannelsenȱblevȱDeȱKursusstuderendesȱLandsrådȱnedȬ lagtȱogȱiȱstedetȱstiftedesȱLandssammenslutningenȱafȱKursusstuderendeȱ(LAK)ȱiȱ1967.ȱIȱ førsteȱomgangȱblevȱderȱikkeȱdannetȱenȱlandsorganisationȱforȱeleverneȱiȱfolkeskolen,ȱ menȱiȱ1965ȱdogȱenȱregionalȱsammenslutningȱafȱelevrådeneȱiȱStorkøbenhavn,ȱderȱsamȬ menȱmedȱfireȱandreȱregionaleȱelevsammenslutningerȱiȱ1969ȱstiftedeȱLandsorganisatioȬ nenȱafȱEleverȱ(LOE).ȱDertilȱkomȱandreȱnyeȱorganisationerȱforȱdeȱpædagogstuderende:ȱ Pædagogstuderendeȱ Landsrådȱ (PL)ȱ ogȱ Børneȱ ogȱ Omsorgspædagogstuderendesȱ Landsorganisationȱ(BOSL).ȱIȱlighedȱmedȱdeȱlærerstuderendeȱogȱuniversitetsstuderendeȱ varȱdeȱnyeȱorganisationerȱoprindeligtȱtænktȱsomȱheltȱtraditionelleȱinteresseorganisatiȬ oner,ȱderȱskulleȱsøgeȱindflydelseȱgennemȱvedtagelserȱafȱudtalelserȱrettetȱmodȱoffentȬ lighedenȱogȱlejlighedsviseȱmøderȱmedȱdeȱansvarligeȱpolitikere.1ȱȱ
ȱ DenȱfagligeȱungdomȱiȱformȱafȱlærlingeneȱhavdeȱikkeȱenȱselvstændigȱlandsorganiȬ sationȱtilȱatȱvaretageȱderesȱsærligeȱinteresserȱsomȱunge,ȱførendȱLærlingenesȱogȱUngarȬ bejdernesȱLandsorganisationȱ(LLO)ȱblevȱstiftetȱiȱ1970.ȱLOȱhavdeȱiȱflereȱomgangeȱforȬ hindretȱdannelsenȱafȱenȱlandsorganisationȱforȱlærlingene,ȱmenȱfraȱstartenȱafȱ1930ȇerneȱ ogȱfremȱfandtesȱiȱflereȱbyerȱFagligȱUngdomȱorganisationer.ȱFagligȱUngdomȱvarȱlokaleȱ sammenslutningerȱafȱlærlingeȬȱellerȱungdomsudvalgeneȱiȱdeȱlokaleȱfagforeninger.ȱFagȬ ligȱUngdomȱvarȱenȱdelȱafȱfagbevægelsenȱogȱvarȱtætȱtilknyttetȱDanmarksȱSocialdemoȬ kratiskeȱUngdomȱ(DSU).ȱFagligȱUngdomȱKøbenhavnȱogȱDSUȱudgavȱforȱeksempelȱiȱ fællesskabȱbladetȱFriȱUngdom.ȱFagligȱUngdomsȱaktiviteterȱhandledeȱomȱatȱsørgeȱforȱatȱ ungeȱlærteȱfagbevægelsenȱafȱkende,ȱogȱmanȱsørgedeȱlængeȱforȱeffektivtȱatȱholdeȱkomȬ munisterneȱudeȱafȱlærlingeforeningernesȱledelse.ȱMenȱFagligȱUngdomȱfungeredeȱogsåȱ
somȱfællesȱinteresseorganisationȱforȱlærlingeneȱogȱhavdeȱsidenȱ1930ȇerneȱpressetȱpåȱforȱ bedreȱlønȱtilȱlærlingeneȱogȱmoderniseringerȱafȱlærlingeuddannelsen.ȱEtȱhovedmålȱ havdeȱlængeȱværet,ȱatȱdenȱtraditionelleȱmesterlæreȱskulleȱafskaffesȱtilȱfordelȱforȱdagȬ skolerȱforȱlærlingene.ȱFagligȱUngdomȱvarȱlangtȱmereȱvenstreorienteretȱendȱelevȬȱogȱ studenterorganisationerneȱogȱhavdeȱogsåȱmindreȱberøringsangstȱoverforȱbredereȱpoliȬ tiskeȱemnerȱendȱdeȱøvrigeȱuddannelsesorganisationer.ȱAlleredeȱiȱforåretȱ1966ȱvedtogȱ FagligȱUngdomȱKøbenhavnȱenȱfordømmelseȱafȱVietnamkrigenȱȬȱnogetȱdeȱstuderendeȱiȱ DSFȱikkeȱkunneȱenesȱomȱsåȱsentȱsomȱpåȱderesȱkongresȱiȱ1969.2ȱ
Protest-event approach
Derȱerȱmangeȱmuligeȱtilgangeȱtilȱstudietȱafȱsocialeȱogȱpolitiskeȱprotestbevægelser,ȱderesȱ udvikling,ȱomfangȱogȱgennemslagskraft.ȱIȱdenneȱartikelȱerȱudgangspunktetȱdet,ȱmanȱ indenȱforȱstudietȱafȱsocialeȱbevægelserȱkalderȱforȱenȱsåkaldtȱ“protestȱeventȱapproach”,ȱ hvorȱbevægelsernesȱudviklingȱogȱgennemslagskraftȱkortlæggesȱgennemȱenȱsystematiskȱ opgørelseȱafȱprotestaktiviteterȱoverȱtid:ȱDeresȱomfang,ȱformȱogȱhvilkeȱkravȱogȱindȬ holdsmæssigeȱtemaer,ȱsomȱliggerȱtilȱgrundȱforȱdisse.3ȱ
ȱ Protestaktiviteterneȱblandtȱelever,ȱstuderendeȱogȱlærlingeȱerȱiȱperiodenȱmellemȱ 1960ȱogȱ1995ȱidentificeretȱigennemȱenȱsystematiskȱopgørelseȱoverȱalleȱprotestaktiviteȬ ter,ȱderȱoptræderȱiȱårsberetningerȱogȱorganisationsbladeȱforȱelevȬȱogȱstudenterorganiȬ sationerneȱogȱlærlingeorganisationerneȱogȱregistreretȱiȱregneark.iȱDetȱgiverȱforȱperioȬ denȱmellemȱ1960ȱogȱ1995ȱimidlertidȱnogleȱmørketal,ȱdaȱmindreȱlokaleȱaktionerȱ–ȱekȬ sempelvisȱspontaneȱelevdemonstrationerȱiȱmindreȱbyerȱȬȱsjældentȱoptræderȱiȱhverkenȱ organisationsbladeȱellerȱårsberetninger.ȱOmfangetȱafȱdisseȱrykkerȱdogȱikkeȱafgørendeȱ ȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱ
iȱKilder:ȱStudenterbladetȱudgivetȱafȱDanskeȱStuderendesȱFællesrådȱårgangȱ1960Ȭ1994,ȱFriȱUngȬ
domȱudgivetȱafȱDSUȱogȱFagligȱUngdomȱKøbenhavnȱårgangȱ1960Ȭ1967,ȱLLOȱBladetȱudgivetȱafȱ LærlingenesȱogȱUngarbejdernesȱLandsorganisationȱårgangȱ1972Ȭ1987,ȱDGSȱnytȱudgivetȱafȱDGSȱ årgangȱ1965Ȭ1972,ȱGymnasiebladetȱudgivetȱafȱDGSȱårgangȱ1967Ȭ1974,ȱUBȱ:ȱuddannelsesbladetȱ udgivetȱafȱDGSȱogȱLAKȱårgangȱ1974Ȭ1977,ȱUddannelsespolitikȱudgivetȱafȱDGSȱogȱLAKȱårgangȱ 1974Ȭ1978,ȱMedlemsbladetȱforȱLAKȱ&ȱDGSȱårgangȱ1977Ȭ1983,ȱElevbladetȱudgivetȱafȱDGSȱogȱ LAKȱårgangȱ1985Ȭ1995.ȱElevenȱudgivetȱafȱLOEȱårgangȱ1977Ȭ1991.ȱLærerstuderendesȱLandsbladȱ udgivetȱafȱLærerstuderendesȱLandsrådȱ1964Ȭ1987.ȱBosl.,ȱmedlemsbladȱforȱBOSL,ȱBørneforȬ sorgs/OmsorgspædagogstuderendesȱLandsorganisationȱ1976Ȭ1978.ȱBOSL,ȱPL,ȱfællesȱmedlemsȬ bladȱ1978Ȭ1980.ȱArbejdeȱogȱuddannelse,ȱmedlemsbladȱforȱPædagogstuderendesȱLandsrådȱ1981Ȭ 1991.ȱÅrsberetningerȱforȱDanskeȱGymnasieeleversȱSammenslutningȱ1969Ȭ2014.ȱÅrsberetningerȱ forȱLandsorganisationenȱafȱEleverȱ1970Ȭ1990.ȱÅrsberetningerȱforȱLærlingenesȱogȱUngarbejderȬ nesȱLandsorganisationȱ1972Ȭ1988.ȱMaterialeȱvedrørendeȱperiodensȱprotestaktionerȱkanȱiȱøvrigtȱ findesȱiȱarkiverneȱefterȱDGS,ȱLAK,ȱLOE,ȱDUS,ȱFagligȱUngdomȱÅrhus,ȱFagligȱUngdomȱKøbenȬ havnȱogȱLærlingenesȱogȱUngarbejdernesȱLandsorganisation,ȱderȱalleȱerȱordnedeȱogȱtilgængeligeȱ påȱArbejdermuseet,ȱArbejderbevægelsensȱBibliotekȱogȱArkivȱiȱKøbenhavn.ȱ
vedȱdetȱoverordnedeȱbilledeȱafȱomfanget,ȱmenȱgørȱdetȱselvsagtȱvanskeligereȱmereȱpræȬ cistȱatȱtegneȱetȱbilledeȱafȱdenȱgeografiskeȱspredningȱafȱprotestaktiviteterneȱiȱperioden,ȱ nårȱmanȱbevægerȱsigȱvækȱfraȱdeȱstoreȱbyer.ȱ
ȱ Iȱperiodenȱefterȱ1960ȱharȱderȱiȱDanmarkȱværetȱtaleȱomȱmangeȱforskelligeȱprotestȬ former,ȱsomȱerȱblevetȱbenyttetȱafȱdeȱforskelligeȱgrupperȱafȱungeȱunderȱuddannelse:ȱ Skolestrejkerȱhvorȱeleverȱkollektivtȱharȱforladtȱundervisningenȱharȱforȱeksempelȱværetȱ enȱpopulærȱaktionsformȱblandtȱskoleeleverne,ȱmensȱbesættelserȱafȱuniversitetsinstitutȬ terȱmedȱblokaderȱogȱnedlæggelseȱafȱundervisningenȱharȱværetȱanvendtȱafȱdeȱstudeȬ rende.ȱBosættelser,ȱhvorȱeleverȱflytterȱindȱpåȱskolen,ȱmenȱundervisningenȱfortsætter,ȱ harȱisærȱværetȱbenyttetȱafȱgymnasieelever,ȱogȱfagligeȱblokaderȱharȱværetȱbenyttetȱafȱ lærlingene.ȱDertilȱkommerȱbrugenȱafȱsymbolskeȱaktionerȱiȱformȱafȱhappenings,ȱmiȬ nisteriebesættelser,ȱspisȱbilligtȱaktionerȱogȱlignende.ȱDetȱkanȱsåledesȱværeȱvanskeligtȱatȱ måleȱogȱsammenligneȱomfangetȱogȱudbredelsenȱafȱdeȱforskelligeȱuddannelsesprotesterȱ iȱperioden.ȱAlleȱudenȱundtagelseȱharȱimidlertidȱbenyttetȱsigȱafȱdemonstrationerȱsomȱ aktionsform,ȱogȱdemonstrationerȱharȱindgåetȱiȱnæstenȱalleȱstørreȱaktionsdageȱogȱproȬ testkampagner.ȱDerforȱkanȱmanȱmedȱudgangspunktȱiȱdemonstrationsdeltagelserne,ȱ somȱdeȱrefereresȱiȱdagspressenȱogȱorganisationsbladene,ȱtegneȱetȱbilledeȱafȱprotesterȬ nesȱudvikling,ȱomfangȱogȱtemaer.ȱ
ȱ DeltagerantalletȱvedȱdemonstrationerȱiȱforbindelseȱmedȱdeȱstørreȱprotestaktiviteȬ terȱerȱefterfølgendeȱogsåȱindkredsetȱvedȱopslagȱiȱAvisårbogenȱogȱsøgningȱpåȱdenȱsamȬ tidigeȱdækningȱiȱdanskeȱdagbladeȱ–ȱLandȱogȱFolk,ȱPolitiken,ȱJP,ȱInformation,ȱBerlingȬ skeȱogȱEkstraȱBladet.ȱArrangørerȱharȱtypiskȱenȱtendensȱtilȱatȱblæseȱdeltagerantalletȱop,ȱ mensȱmodstandereȱomvendtȱvilȱnedtone.ȱSandhedenȱliggerȱdermedȱetȱstedȱmidtȱiȱmelȬ lem.ȱNårȱderȱerȱangivetȱforskelligeȱdeltagerantalȱ–ȱogȱdetȱerȱderȱvedȱflereȱlejlighederȱȬȱ erȱdetȱetȱsimpeltȱgennemsnitȱafȱdetȱhøjesteȱogȱdetȱlavestȱangivneȱdeltagertal.ȱȱ
ȱ Detȱskalȱderforȱunderstregesȱmeget,ȱatȱalleȱdeȱtal,ȱderȱoptræderȱiȱdenneȱrapport,ȱ dermedȱskalȱtagesȱmedȱforbehold.ȱDetȱerȱanslåedeȱdeltagerantalȱvedȱdemonstrationerȱ ogȱdermedȱtendenserȱiȱomfanget,ȱsomȱderȱerȱtaleȱom.ȱMenȱdaȱderȱerȱtaleȱomȱsammeȱ biasȱiȱmaterialetȱigennemȱheleȱperioden,ȱerȱdetȱikkeȱdestoȱmindreȱmuligtȱatȱsammenȬ ligneȱudviklingenȱpåȱtværsȱafȱtid.ȱ
ȱ Protestaktiviteterneȱogȱdeltagerantalletȱvedȱdemonstrationerȱiȱperiodenȱmellemȱ 1995ȱogȱ2014ȱerȱderimodȱidentificeretȱgennemȱenȱsystematiskȱsøgningȱpåȱsamtligeȱdagȬ bladeȱiȱInfomedia,ȱhvorȱderȱerȱblevetȱsøgtȱpåȱnøgleordene:ȱ’Demonstration’ȱsamtȱ’eleȬ ver’,ȱ’gymnasieelever’,ȱ’studerende’ȱellerȱ’lærlingeȇ.ȱDetȱbetyder,ȱatȱflereȱmindreȱogȱ lokaleȱprotesterȱmedȱblotȱetȱparȱhundredeȱdeltagereȱ–ȱtypiskȱmodȱlokaleȱskolelukninȬ gerȱ–ȱoptræderȱiȱopgørelsen.ȱImidlertidȱkanȱjegȱogsåȱpåȱdenȱbaggrundȱpegeȱpå,ȱatȱdetȱ ikkeȱrykkerȱvæsentligtȱvedȱdetȱoverordnedeȱbilledeȱafȱomfangetȱpåȱnationaltȱplan.ȱDerȱ
erȱikkeȱumiddelbartȱgrundȱtilȱatȱtro,ȱatȱdetȱskulleȱværeȱanderledesȱforȱperiodenȱ1960Ȭ 1995.ȱ
Omfanget af uddannelsesprotester 1960-2014
Enȱsystematiskȱoptællingȱafȱsamtligeȱdeȱprotestaktionerȱogȱkampagner,ȱderȱomtalesȱiȱ elevȬ,ȱstudenterȬȱogȱlærlingeorganisationernesȱbladeȱogȱårsberetningerȱiȱperiodenȱindtilȱ 1995ȱogȱiȱInfomediaȱefterȱ1995,ȱgiverȱnedenståendeȱbilledeȱafȱdemonstrationsdeltagelȬ serneȱblandtȱelever,ȱstuderendeȱogȱlærlingeȱfraȱ1960ȱogȱindtilȱsommerenȱ2015ȱ(figurȱ1).ȱȱȱ ȱ Opgørelserneȱfølgerȱskoleåretȱogȱikkeȱkalenderåret,ȱdaȱdetȱskarpeȱskelȱforȱungeȱ underȱuddannelseȱerȱskiftetȱfraȱskoleårȱtilȱskoleårȱogȱfraȱskoleȱtilȱungdomsuddannelseȱ ogȱvidereȱtilȱvideregåendeȱuddannelser.ȱHvisȱmanȱskalȱtegneȱetȱbilledeȱafȱdenȱkontinuȬ erligeȱudviklingȱogȱfrekvensenȱafȱprotesterȱblandtȱisærȱskoleeleverȱogȱeleverȱpåȱungȬ domsuddannelser,ȱsåȱerȱdetȱnødvendigtȱatȱseȱpåȱdenneȱfraȱskoleårȱtilȱskoleårȱogȱderȬ medȱfraȱskoleårgangȱtilȱskoleårgang.ȱ
ȱ
ȱ Figurȱ1:ȱDeltagelserȱiȱdemonstrationerȱorganiseretȱafȱelevȬȱogȱstudenterorganisationerȱogȱlærlingeorgaȬ
nisationerȱ1959/60Ȭ2014/15ȱ
Somȱmanȱkanȱseȱafȱfigurȱ1,ȱharȱderȱiȱperiodenȱværetȱflereȱbølgerȱafȱomfattendeȱogȱreȬ gelmæssigeȱuddannelsesprotesterȱiȱDanmark.ȱManȱkanȱpegeȱpåȱflereȱhovedbølgerȱfraȱ 1966ȱtilȱ1988ȱogȱigenȱfraȱ1999ȱtilȱ2011,ȱmedȱetȱmarkantȱfaldȱiȱ1990’erne,ȱderȱvarȱprægetȱ afȱenȱforholdsvisȱlavȱprotestaktivitetȱblandtȱungeȱunderȱuddannelse.ȱ
ȱ Manȱkanȱkonstatereȱetȱhopȱiȱprotestaktivitetenȱiȱperiodenȱ1966ȱtilȱ1971,ȱdenȱperiȬ odeȱmanȱnormaltȱbetegnerȱsomȱungdomsoprøretȱogȱstudenteroprøret,ȱmenȱprotesterneȱ varȱdogȱikkeȱnærȱsåȱomfattendeȱogȱudbredteȱsomȱiȱperiodenȱ1974Ȭ1984,ȱogȱtoppunktetȱ forȱdeltagelserȱiȱprotestaktionerȱblandtȱungeȱunderȱuddannelseȱerȱerȱikkeȱslutningenȱafȱ 1960’erne,ȱmenȱslutningenȱafȱ1970’erne.ȱTilsvarendeȱharȱprotestbølgenȱefterȱ1999ȱværetȱ påȱetȱlidtȱlavereȱniveauȱendȱiȱperiodenȱmellemȱ1974ȱogȱ1984,ȱmenȱvæsentligtȱhøjereȱendȱ underȱungdomsoprøret.ȱOmfangetȱafȱprotestaktiviteterȱblandtȱungeȱunderȱuddannelseȱ erȱdogȱiȱrealitetenȱvæsentligtȱhøjereȱiȱperiodenȱmellemȱ2006ȱogȱ2009,ȱdaȱelevȬȱogȱstuȬ denterorganisationerneȱudȱoverȱderesȱ“egne”ȱprotestkampagnerȱorganiseredeȱstoreȱ
landsdækkendeȱvelfærdsprotesterȱiȱsamarbejdeȱmedȱfagbevægelsen,ȱhvorȱenȱmegetȱ væsentligȱdelȱafȱdeltagerneȱvarȱungeȱunderȱuddannelse.ȱMenȱdetȱerȱganskeȱenkeltȱikkeȱ muligtȱpåȱdenneȱbaggrundȱatȱangiveȱetȱspecifiktȱantalȱafȱdeltagendeȱeleverȱogȱstudeȬ rende,ȱderforȱoptræderȱdeȱsærskiltȱiȱopgørelsenȱ(seȱendvidereȱafsnittetȱomȱudviklingenȱ 1999Ȭ2015).ȱ
ȱ Detȱsamledeȱantalȱdeltagelserȱiȱuddannelsesdemonstrationerneȱaleneȱiȱperiodenȱ fraȱ1960Ȭ2014ȱharȱværetȱoverȱ1,2ȱmillionerȱunge.ȱDertilȱkommerȱdeȱunge,ȱderȱogsåȱharȱ deltagetȱiȱandreȱformerȱforȱprotesterȱiȱformȱafȱskolestrejker,ȱprotestmøderȱogȱlignende,ȱ såfremtȱdeltagerantalletȱkunneȱopgøresȱtilsvarendeȱher,ȱbliverȱdetȱreelleȱantalȱvæsentȬ ligtȱhøjere.ȱ
ȱ
2. Ungdomsoprøret 1966-71:
Lærlingeoprør, studenteroprør og gymnasieoprør
Førȱ1960ȱhavdeȱkunȱFagligȱUngdomȱlejlighedsvisȱbenyttetȱsigȱafȱkollektiveȱprotestaktiȬ onerȱiȱformȱafȱdemonstrationerȱforȱatȱfremmeȱderesȱmål.ȱForȱeksempelȱiȱforbindelseȱ medȱdiskussionenȱafȱreformenȱafȱlærlingeuddannelsenȱiȱ1950ȇerne.ȱDeȱtreȱgangeȱderȱ varȱtaleȱomȱstørreȱstudenterdemonstrationerȱiȱperiodenȱmellemȱ1940ȱogȱ1965ȱdrejedeȱ detȱsigȱsåledesȱomȱprotesterȱmodȱDanmarksȱtiltrædenȱtilȱAntiȬKominternȬPagtenȱiȱ 1941,ȱSovjetunionensȱinvasionȱiȱUngarnȱiȱ1956ȱogȱudleveringenȱafȱIslandskeȱhåndskrifȬ terȱtilȱIslandȱiȱ1961.ȱAlleȱforholdȱknyttetȱtilȱdanskȱudenrigspolitik.ȱ
ȱ Fraȱ1966Ȭ1971ȱskerȱderȱimidlertidȱetȱdramatiskȱopsvingȱafȱprotestaktionerȱblandtȱ uddannelsessøgende.ȱPeriodenȱkaldesȱpopulærtȱforȱungdomsoprøret.ȱOfteȱforbindesȱ begrebetȱungdomsoprøretȱiȱDanmarkȱmedȱuniversiteterne.ȱMenȱserȱmanȱpåȱhvemȱderȱ førstȱbenyttedeȱsigȱafȱkollektiveȱprotestaktionerȱogȱomfangetȱafȱdisse,ȱsåȱvarȱdetȱlærlinȬ gene,ȱderȱiȱefteråretȱ1966ȱstartedeȱ1960ȇernesȱbølgeȱafȱuddannelsesdemonstrationer,ȱogȱ deresȱprotestaktiviteterȱvarȱmereȱomfattendeȱendȱstudenternesȱiȱ1968ȱ(figurȱ2).ȱ
ȱ Figurȱ2:ȱDeltagelserȱiȱdemonstrationerȱorganiseretȱafȱelevȬȱogȱstudenterorganisationerȱogȱlærlingeorgaȬ nisationerȱ1966Ȭ1971.ȱȱ
Fællesȱuddannelsesprotesterȱdækkerȱdemonstrationerȱarrangeretȱafȱ3ȱellerȱflereȱforskelligeȱuddannelsesområder,ȱf.eks.ȱ lærerstuderende,ȱuniversitetsstuderende,ȱskoleeleverȱogȱgymnasieelever.ȱGymnasie/HFȬeleverȱomfatterȱprotestaktiviȬ teterȱorganiseretȱafȱDGS,ȱLAKȱogȱlokaleȱellerȱregionaleȱelevrådssammenslutningerȱherunder.ȱSkoleeleverȱomfatterȱ LOEȱogȱkommunaleȱfælleselevrådȱogȱandreȱlokaleȱelevrådssammenslutninger.ȱLærlingebevægelsenȱomfatterȱFagligȱ Ungdomȱafdelinger,ȱLLOȱogȱEFGȬfællesrådet.ȱStudenterbevægelsenȱomfatterȱDSF,ȱStudenterråd,ȱfagrådȱogȱaktionsȬ grupperȱmedȱudgangspunktȱiȱdisse.ȱLærerȬȱogȱpædagogstuderendeȱomfatterȱLærerstuderendesȱLandsrådȱ(LL),ȱogȱ PædagogstuderendesȱLandsrådȱ(PL).ȱ
Lærlingeoprøretȱudspilledeȱsigȱfraȱaugustȱ1966ȱtilȱdecemberȱ1966.ȱDenȱdrivendeȱkraftȱ varȱFagligȱUngdomȱafdelingerneȱiȱOdense,ȱÅrhusȱogȱKøbenhavn,ȱderȱiȱforåretȱ1966ȱforȱ førsteȱgangȱhavdeȱbesluttetȱatȱgennemføreȱenȱfællesȱkampagneȱopȱtilȱoverenskomstforȬ handlingerne.ȱFormeltȱhandledeȱkampagnenȱomȱlønkravȱtilȱoverenskomsten,ȱmenȱkravȱ omȱetȱopgørȱmedȱmesterlærenȱogȱgrundlæggendeȱuddannelsesreformer,ȱbedreȱboligȬ forholdȱogȱmedbestemmelseȱiȱfagbevægelsenȱstodȱligeȱsåȱhøjtȱpåȱdeȱungesȱdagsorden.ȱ Protesterneȱvarȱiȱhøjȱgradȱetȱungdomsoprørȱiȱfagbevægelsen.ȱDerȱvarȱfrustrationȱover,ȱ atȱmangeȱårsȱappellerȱtilȱfagforbundeneȱogȱLOȱikkeȱhavdeȱresulteretȱiȱfundamentaleȱ forbedringerȱforȱlærlingene.ȱProtesterneȱbegyndteȱiȱaugustȱ1966,ȱdaȱsmedeforbundetsȱ kongresȱåbnede.ȱSammeȱdagȱdemonstreredeȱ500ȱlærlingeȱiȱOdense,ȱogȱdagenȱefterȱstodȱ demonstrerendeȱlærlingeȱfraȱskibsværftetȱB&WȱforanȱforbundskongressenȱiȱKøbenȬ
havn.ȱDeȱnæsteȱ5ȱmånederȱvarȱderȱdemonstrationerȱiȱÅrhus,ȱKøbenhavnȱogȱOdense.ȱ Demonstrationerneȱvarȱikkeȱblotȱrettetȱmodȱpolitikerneȱogȱarbejdsgiverne,ȱmenȱiȱligeȱsåȱ højȱgradȱmodȱdeȱungesȱegneȱfagforbundȱogȱikkeȱmindstȱLO.ȱDecemberȱ1966ȱkulmineȬ redeȱprotesterneȱmedȱstoreȱdemonstrationerȱiȱKøbenhavnȱogȱÅrhusȱderȱsamledeȱ7Ȭ 9.000ȱunge.ȱProtesterneȱvarȱsamtidigȱsignalȱomȱetȱopbrudȱiȱlærlingebevægelsen.ȱDenȱ formaliseredeȱtætteȱsammenknytningȱogȱdenȱgensidigeȱrepræsentationȱmellemȱDSUȱogȱ FagligȱUngdomȱblevȱafskaffet,ȱogȱiȱ1967ȱdannedeȱlærlingeneȱderesȱegenȱlandsdækkenȬ deȱkoordineringȱiȱformȱafȱFagligȱUngdomsȱLandsudvalg.ȱKulminationenȱpåȱlærlingeȬ nesȱungdomsoprørȱblevȱdeȱungesȱdannelseȱafȱLærlingenesȱogȱUngarbejdernesȱLandsȬ organisationȱ(LLO)ȱiȱnovemberȱ1970ȱpåȱtrodsȱafȱmassivȱmodstandȱfraȱLO.4ȱ
ȱ StudenteroprøretȱstartedeȱpåȱpsykologiskȱinstitutȱpåȱKøbenhavnsȱUniversitetȱiȱ martsȱ1968ȱogȱkulmineredeȱmedȱenȱbesættelseȱafȱinstituttetȱiȱaprilȱogȱenȱdemonstrationȱ denȱ23.ȱapril,ȱderȱsamledeȱ5.000ȱstuderendeȱfraȱheleȱuniversitetet.ȱEnȱafȱhovedtalerneȱ varȱtilmedȱuniversitetetsȱrektorȱMogensȱFog,ȱderȱgavȱsinȱaktiveȱstøtteȱtilȱdeȱflesteȱafȱ studenternesȱkrav.ȱStudenteroprøretȱvarȱenȱprotestȱmodȱ“professorvældet”ȱiȱformȱafȱ manglendeȱinstitutionsdemokratiȱogȱforældedeȱundervisningsforholdȱogȱudtrykȱforȱenȱ frustrationȱover,ȱatȱflereȱårsȱforhandlingerȱlokaltȱogȱlandsdækkendeȱikkeȱhavdeȱførtȱtilȱ reformer.ȱHvorȱlærlingeoprøretȱvoksedeȱfremȱafȱetȱkursskifteȱiȱdeȱeksisterendeȱlærlinȬ georganisationer,ȱsåȱblevȱstudenteroprøretȱstartetȱafȱenȱaktivistgruppeȱafȱstuderendeȱ førstȱogȱfremmestȱfraȱpsykologi,ȱogȱdetȱvarȱiȱudgangspunktetȱogsåȱudtrykȱforȱenȱskepȬ sisȱmodȱdetȱetableredeȱstudenterråd.ȱEnȱparoleȱvedȱdemonstrationenȱ23.ȱaprilȱvarȱsåleȬ desȱ“Nedȱmedȱstudenterrådetsȱpampere”.ȱHurtigtȱfusioneredeȱaktivistgrupperneȱdogȱ medȱStudenterrådet,ȱogȱkraveneȱomȱdemokratiseringȱbredteȱsigȱtilȱandreȱfagȱogȱinstituȬ tioner.ȱFraȱmidtenȱafȱaprilȱrejsteȱstudenteraktivisterneȱogsåȱkravetȱomȱbedreȱuddannelȬ sesstøtteȱiȱformȱafȱindførelseȱafȱstudenterȬȱellerȱuddannelseslønȱforȱatȱretteȱopȱpåȱdenȱ socialtȱskæveȱrekrutteringȱtilȱuniversitetet.ȱDenȱførsteȱaktion,ȱderȱfulgteȱopȱpåȱdemonȬ strationenȱ23.ȱapril,ȱhandledeȱnetopȱomȱbedreȱlevevilkårȱforȱdeȱstuderende.ȱDenȱ26.ȱ aprilȱtroppedeȱstuderendeȱopȱpåȱsocialkontorerȱrundtȱomkringȱiȱKøbenhavnȱforȱatȱfåȱ deresȱsituationȱdefineretȱfraȱsocialministerietsȱsideȱogȱsøgeȱstøtte.5ȱ
ȱ Samtidigȱoplevedeȱmanȱdenȱ10.ȱaprilȱdenȱførsteȱstørreȱskoleelevȬdemonstrationȱiȱ Danmark,ȱdaȱ3.500ȱfolkeskoleeleverȱdemonstreredeȱmodȱbesparelserȱiȱformȱafȱregerinȬ gensȱafskaffelseȱafȱferiebilletterne.ȱDemonstrationenȱvarȱarrangeretȱafȱkøbenhavnskeȱ elevrådsmedlemmerȱogȱresulteredeȱsomȱdenȱenesteȱuddannelsesdemonstrationȱiȱ1968ȱiȱ optøjer,ȱdaȱvredeȱskoleeleverȱsmadredeȱruderȱpåȱChristiansborg,ȱafbrændteȱpapskilte,ȱ begikȱhærværkȱmodȱbilerȱogȱforsøgteȱpåȱatȱstormeȱførstȱKøbenhavnsȱRådhusȱogȱsenereȱ bevægedeȱsigȱmodȱkongensȱresidensȱpåȱAmalienborg.ȱPolitietȱstandsedeȱdogȱeleverneȱ inden.ȱSkoleelevdemonstrationenȱvarȱdogȱforeløbigȱenȱenligȱsvale.ȱDecemberȱ1968ȱudȬ
brødȱsåȱdetȱsåkaldteȱ“juleoprør”ȱblandtȱgymnasieeleverne.ȱ50ȱeleverȱpåȱSortedamȱ Gymnasiumȱblevȱmidlertidigtȱbortvistȱfraȱundervisningen,ȱefterȱatȱdeȱhavdeȱforsømtȱenȱ lørdagȱiȱprotestȱmod,ȱatȱenȱtraditionelȱfridagȱtilȱjuleindkøbȱvarȱblevetȱslettetȱafȱferieplaȬ nen.ȱDGSȱarrangeredeȱiȱdenȱanledningȱenȱprotestdemonstrationȱforȱmedbestemmelseȱ denȱ18.ȱdecember,ȱderȱsamledeȱ700ȱeleverȱforanȱundervisningsministeriet.6ȱ
ȱ Manȱkanȱpegeȱpåȱnogleȱklareȱfællesȱtrækȱvedȱprotesterneȱblandtȱlærlinge,ȱgymȬ nasieeleverȱogȱstuderende.ȱIȱalleȱtreȱtilfældeȱstodȱkravȱomȱmedbestemmelseȱellerȱdeȬ mokratiseringȱcentralt.ȱForȱlærlingenesȱvedkommendeȱiȱfagforeningerneȱogȱforȱgymnaȬ sieeleverneȱogȱdeȱstuderendeȱoverforȱrektorerȱellerȱprofessorerȱpåȱderesȱuddannelsesȬ institutioner.ȱBådeȱdeȱstuderendeȱogȱlærlingeneȱkrævedeȱdesudenȱmoderniseringȱogȱ reformerȱafȱderesȱuddannelserȱogȱbeggeȱgrupperȱrejsteȱkravetȱomȱbedreȱøkonomiskeȱ vilkårȱforȱuddannelsessøgende.ȱ
ȱ Februarȱ1969ȱdemonstreredeȱlærlingeneȱigen,ȱogȱdenȱ19.ȱmartsȱ1969ȱsåȱmanȱdenȱ førsteȱfællesȱuddannelsesprotest.ȱElevȬȱogȱstudenterorganisationerneȱogȱFagligȱUngȬ domȱsamledeȱiȱfællesskabȱ10.000ȱungeȱtilȱenȱdemonstration,ȱderȱkrævedeȱhøjereȱudȬ dannelsesstøtteȱogȱprotesteredeȱmodȱundervisningsministerȱHelgeȱLarsensȱudsættelseȱ afȱenȱreformȱafȱUngdommensȱUddannelsesfond.ȱFællesȱprotester,ȱhvorȱkræfterneȱblevȱ samletȱpåȱtværsȱafȱuddannelsesområder,ȱskulleȱbliveȱetȱsåȱfastȱmønsterȱdeȱnæsteȱ15ȱår,ȱ atȱmanȱmedȱenȱvisȱretȱkanȱtaleȱomȱenȱfællesȱuddannelsesprotestbevægelseȱiȱperioden.ȱ
Den politiske reaktion på de unges protester
Indenforȱdenȱeneȱteoretiskeȱhovedstrømningȱafȱstudietȱafȱsocialeȱbevægelserȱ(resȬ soucemobiliseringsteorien)ȱerȱetȱcentraltȱbegrebȱdenȱpolitiskeȱopportunitetsstruktur,ȱnårȱ manȱskalȱindkredseȱfaktorer,ȱsomȱentenȱhæmmerȱellerȱbegunstigerȱudviklingenȱafȱsociȬ aleȱbevægelser.7ȱBegrebetȱdækkerȱover,ȱatȱenȱpolitiskȱprotestbevægelseȱikkeȱblotȱerȱbeȬ tingetȱafȱdeȱgenerelleȱsamfundsforholdȱogȱdenȱinteressekonflikt,ȱsomȱbevægelsenȱindȬ gårȱi,ȱmenȱiȱligeȱsåȱhøjȱgradȱafȱaktuelleȱogȱkonkreteȱpolitiskeȱrammerȱogȱmuligheder:ȱ Åbneȱellerȱlukkedeȱdøre:ȱHvorȱåbentȱellerȱlukketȱerȱdetȱpolitiskeȱsystemȱoverforȱprotesteȬ rendeȱgrupper.ȱBliverȱderȱtaleȱomȱforhandlingerȱogȱopfyldelseȱafȱkravȱellerȱomȱmargiȬ naliseringȱogȱendogȱrepression?ȱDenȱpolitiskeȱelitesȱstabilitet:ȱHvorȱstabilȱerȱdenȱpolitiskeȱ elite,ȱerȱderȱkonsensusȱellerȱkonfliktȱmellemȱdeȱdominerendeȱpolitiskeȱgrupperȱogȱparȬ tier?ȱAlliancerȱogȱsympatisører:ȱHvilkeȱmulighederȱharȱdenȱgivneȱprotestgruppeȱforȱalliȬ ancerȱmedȱ(andre)ȱpolitiskeȱorganisationerȱogȱbevægelser?ȱ
ȱ HvisȱmanȱmedȱbegrebetȱiȱbaghovedetȱserȱpåȱdenȱpolitiskeȱreaktionȱpåȱprotestakȬ tiviteterne,ȱsåȱfikȱdeȱungesȱkrav,ȱsomȱdeȱblevȱfremførtȱiȱperiodenȱ1966Ȭ1969,ȱenȱbemærȬ kelsesværdigȱforståendeȱmodtagelseȱhosȱisærȱsocialdemokratiskeȱuddannelsespolitikeȬ reȱogȱembedsmænd.ȱȱ
ȱ DaȱlærlingeneȱdemonstreredeȱforanȱChristiansborgȱ7.ȱdecemberȱ1966,ȱvalgteȱdenȱ socialdemokratiskeȱundervisningsvisningsministerȱoverraskendeȱatȱafbrydeȱetȱmødeȱ påȱChristiansborgȱforȱiȱstedetȱatȱkommeȱudȱogȱtaleȱtilȱdemonstranterne.ȱHanȱgavȱdeȱ ungeȱsinȱfuldeȱstøtteȱogȱlovedeȱbådeȱforbedringerȱafȱlærlingeuddannelsenȱogȱflereȱboȬ ligerȱtilȱdeȱunge.ȱSammeȱårȱudtrykteȱhanȱpåȱetȱmødeȱpåȱRødovreȱstatsskoleȱmedȱgymȬ nasieeleverneȱogȱderesȱnyeȱlandsorganisationȱhåbȱom,ȱatȱdeȱungeȱfortsatȱhavdeȱlystȱtilȱ atȱrebellereȱmodȱsamfundet,ȱogȱhanȱansåȱdenȱstigendeȱtendensȱtilȱatȱopretteȱelevrådȱ somȱudtrykȱforȱviljeȱtilȱdemokrati.8ȱ
ȱ GymnasieelevernesȱogȱdeȱstuderendesȱprotesterȱresulteredeȱdaȱogsåȱbemærkelȬ sesværdigtȱhurtigtȱiȱmarkanteȱforbedringer.ȱPåȱuniversiteterneȱblevȱderȱigangsatȱdetȱ reformarbejde,ȱderȱkulmineredeȱmedȱdenȱnyeȱstyrelseslovȱiȱ1970.ȱLovenȱgavȱdeȱstudeȬ rendeȱenȱhidtilȱusetȱindflydelseȱpåȱuniversiteterne.ȱPåȱgymnasierneȱogȱHFȬkurserneȱ blevȱdannelsenȱafȱelevrådȱstøttetȱgennemȱudsendelseȱafȱvejledendeȱregler,ȱogȱiȱ1969ȱ blevȱderȱoprettetȱsamarbejdsudvalgȱpåȱalleȱgymnasierȱmedȱrepræsentanterȱforȱlærerne,ȱ eleverneȱogȱadministrationen.ȱÆndringerneȱiȱskolestyrelseslovenȱiȱ1970ȇerneȱbetødȱ yderligereȱatȱeleverneȱblevȱsikretȱtoȱafȱdeȱsyvȱpladserȱiȱgymnasiernesȱskoleråd.ȱDSF,ȱ DGSȱogȱLAKȱoplevedeȱogsåȱatȱspilleȱenȱcentralȱrolleȱiȱudviklingenȱafȱdenȱ«lilleȱgymnaȬ siereform”ȱfraȱ1970,ȱhvorȱmanȱiȱallianceȱmedȱdeleȱafȱstatsadministrationenȱvarȱmedȱtilȱ atȱpresseȱændringerȱiȱfagenesȱindholdȱigennemȱiȱdeȱforskelligeȱudvalgsarbejderȱȬȱisærȱiȱ detȱRådgivendeȱUdvalgȱforȱdeȱGymnasialeȱUddannelserȱ(RUGU).ȱEnȱafȱefterkrigstiȬ densȱmestȱcentraleȱsocialdemokratiskeȱuddannelsesreformatorerȱSigurdȱHøjbyȱfremȬ hævedeȱ såledesȱ efterfølgendeȱ deȱ ungesȱ indsatsȱ iȱ udvalgsarbejdet.ȱ DSFȱ ogȱsocialdemokratietȱudvikledeȱogsåȱetȱtætȱparløbȱiȱspilletȱomȱdannelsenȱafȱdetȱnyeȱ RoskildeȱUniversitetscenter,ȱsomȱblevȱstærktȱprægetȱafȱudviklingenȱiȱdenȱnyeȱstudenȬ terbevægelse.ȱ9ȱ
ȱ Relativtȱsmåȱprotesterȱresulteredeȱsåledesȱiȱmegetȱmarkanteȱforandringer.ȱAtȱ socialdemokraterneȱvarȱpositiveȱerȱikkeȱoverraskendeȱeftersomȱorganisationernesȱpoliȬ tiskeȱkravȱomȱmoderniseringȱafȱundervisningsformerne,ȱstørreȱsocialȱlighedȱiȱuddanȬ nelsessystemetȱogȱdemokratisering,ȱiȱaltȱvæsentligtȱvarȱdeȱsammeȱsomȱsocialdemokraȬ ternesȱerklæredeȱmålȱforȱuddannelsessystemetsȱudvikling.ȱDemokratiseringsȬȱogȱmoȬ derniseringstemaetȱvarȱsamtidigȱvæsentligtȱforȱdeȱliberaleȱuddannelsespolitikereȱhosȱ deȱradikale.ȱMenȱdetȱerȱnæppeȱforklaringȱnokȱiȱsigȱselv.ȱUddannelsesprotesterneȱvarȱpåȱ mangeȱmåderȱetȱudtrykȱforȱatȱuddannelsesområdetȱikkeȱhavdeȱfulgtȱmedȱdenȱøvrigeȱ samfundsudvikling.ȱManȱkanȱmedȱenȱvisȱretȱkarakterisereȱdemȱsomȱmoderniseringsȬ krav.10ȱ
ȱ Udbygningenȱafȱuddannelsessystemetȱfraȱslutningenȱafȱ1950ȇerneȱbetødȱatȱflereȱ ungeȱblevȱlængereȱiȱgrundskolen,ȱogȱatȱgymnasietȱogȱuniversiteterneȱblevȱåbnetȱforȱnyeȱ
grupperȱafȱunge.ȱAntalletȱafȱgymnasieeleverȱogȱstuderendeȱvoksedeȱsåledesȱmarkant.ȱ AleneȱDanmarksȱstatistikȱgiverȱetȱfingerpegȱomȱudviklingen:ȱIȱ1959ȱudgjordeȱandelenȱ afȱunge,ȱderȱforlodȱskolenȱefterȱ7.ȱklasseȱeksempelvisȱ53,1%ȱblotȱ10ȱårȱsenereȱvarȱtalletȱ daletȱtilȱ6,7%,ȱmensȱandelenȱafȱungeȱmedȱenȱstudentereksamenȱvarȱblevetȱmereȱendȱ fordobletȱfraȱ4,6%ȱtilȱ12,4%.ȱȱ
ȱ Blandtȱlærlingeneȱkunneȱmanȱiagttageȱdetȱsamme.ȱEtȱlæreforholdȱblevȱiȱmodsætȬ ningȱtilȱtidligereȱførstȱbegyndtȱiȱ16Ȭ18ȱårsȱalderen,ȱmenȱlærlingelønnenȱvarȱsåȱlavȱatȱdeȱ færresteȱlærlingeȱkunneȱforsørgeȱsigȱselv.ȱMangeȱmestreȱmisbrugteȱlærlingeneȱsomȱ billigȱarbejdskraft,ȱogȱuddannelsenȱvarȱikkeȱfulgtȱmedȱdenȱsamfundetsȱudvikling.ȱ ȱ Danmarkȱvarȱsamtidigȱforȱalvorȱblevetȱetȱindustrisamfund.ȱIȱ1958ȱoverstegȱinduȬ strieksportenȱforȱførsteȱgangȱlandbrugseksporten.ȱUdviklingenȱiȱindustrienȱogȱserviceȬ sektorenȱogȱdenȱøgedeȱsocialeȱmobilitetȱstilledeȱstørreȱkravȱtilȱarbejdskraftensȱuddanȬ nelsesmæssigeȱbaggrund,ȱogȱuddannelsessystemetȱblevȱinddragetȱsomȱetȱinstrumentȱ forȱdenȱsamledeȱøkonomiskeȱpolitik.ȱEtȱområdeȱderȱskulleȱtilvejebringeȱforudsætningerȱ forȱøkonomiskȱvækst.11ȱ
ȱ Reformerȱafȱuddannelserneȱvarȱikkeȱdestoȱmindreȱgåetȱtrægt.ȱErhvervsuddannelȬ serneȱvarȱprægetȱafȱmesterlæren,ȱhvorȱungeȱofteȱstodȱudenȱdeȱnødvendigeȱfærdighederȱ efterȱendtȱuddannelse,ȱiȱfolkeskolerȱogȱgymnasierȱkunneȱlærerorganisationerȱogȱpåȱ universiteterneȱdetȱtraditionelleȱprofessorvældeȱforhaleȱellerȱblokereȱmoderniseringȱ endsigeȱafgørendeȱforandringer.ȱȱ
ȱ UddannelsesprotesterneȱkunneȱsåledesȱtjeneȱsomȱenȱmurbrækkerȱoverforȱbarrieȬ rerneȱforȱenȱstørreȱmoderniseringȱafȱuddannelsessektoren.ȱDetȱkanȱmåskeȱogsåȱforklaȬ re,ȱhvorforȱdeȱungesȱmoderniseringsȬȱogȱmedbestemmelseskravȱblevȱrelativtȱimødeȬ kommet,ȱmensȱkravetȱomȱenȱfundamentalȱreformȱafȱuddannelsesstøtten,ȱderȱhævedeȱ denȱtilȱetȱniveauȱsåȱungeȱkunneȱleveȱafȱden,ȱførstȱblevȱenȱrealitetȱiȱ1988.ȱ
ȱ Endeligȱvarȱderȱmagtudøvelsesformenȱ indenforȱ uddannelsespolitikken.ȱDerȱ havdeȱiȱDanmarkȱudvikletȱsigȱenȱtraditionȱforȱomfattendeȱinddragelseȱafȱinteresseorȬ ganisationerȱiȱdenȱformelleȱuddannelsesplanlægning.ȱEfterkrigstidensȱerkendelseȱafȱatȱ detȱvarȱnødvendigtȱatȱregulereȱmarkedetȱogȱdetȱarbejdsmarkedsmæssigeȱaftalesystem,ȱ blevȱsåȱatȱsigeȱoverførtȱtilȱuddannelsesområdetȱiȱdetȱsociologenȱAndersȱMathisenȱkaȬ rakterisererȱsomȱenȱdemokratiskȱsamarbejdsmodel.ȱKulminationenȱblevȱdannelsenȱafȱ detȱcentraleȱuddannelsesrådȱ(CUR)ȱiȱ1973.ȱCURȱbestodȱafȱbådeȱministerudpegedeȱmedȬ lemmerȱogȱrepræsentanterȱforȱenȱstribeȱorganisationerȱblandtȱandetȱuddannelsesorgaȬ nisationerne.12ȱ ȱ
ȱ Fraȱ1969Ȭ1970ȱkanȱmanȱimidlertidȱiagttageȱenȱradikaliseringȱafȱelevȬȱogȱstudenȬ terorganisationerneȱogȱderesȱpolitiskeȱkrav.ȱDaȱdenȱnyeȱstyrelseslovȱblevȱfremlagtȱiȱ 1970,ȱresulteredeȱdetȱiȱprotester,ȱblandtȱandetȱenȱdemonstrationȱ9.ȱmartsȱderȱsamledeȱ
6.000ȱstuderende.ȱEfterȱdemonstrationenȱvalgteȱomkringȱ1.000ȱstuderendeȱatȱbesætteȱ KøbenhavnsȱUniversitetsȱadministration,ȱogȱdetȱvakteȱmestȱopsigtȱatȱdeȱaktionerendeȱ studerendeȱrøgȱrektorensȱcigarerȱogȱdrakȱhansȱcognac.ȱ
ȱ Styrelseslovenȱvarȱikkeȱvidtgåendeȱnokȱforȱdeȱnuȱradikaliseredeȱstudenter,ȱogȱ studenterrådeneȱorganiseredeȱetȱobstruktionsarbejdeȱafȱdeȱnyeȱstyrelsesorganer.ȱAprilȱ 1970ȱblevȱderȱsåȱafholdtȱdenȱstørsteȱfællesȱdemonstrationȱmodȱVKRȬregeringensȱudȬ dannelsespolitik,ȱhvorȱderȱblandtȱandetȱblevȱkrævetȱforskningȱforȱfolketȱogȱindførelseȱ afȱuddannelseslønȱforȱalleȱungeȱunderȱuddannelse.ȱDemonstrationenȱsamledeȱ10.000ȱ deltagere,ȱogȱdetȱerȱbemærkelsesværdigtȱatȱenȱdelȱafȱdisseȱkomȱmedȱbusserȱogȱsærtogȱ fraȱprovinsen.ȱProtesterneȱmodȱuniversiteternesȱnyeȱstyrelseslovȱklingedeȱdogȱefterȬ håndenȱud.ȱIȱmartsȱ1973ȱafholdtȱstudenterbevægelsenȱsinȱsidsteȱdemonstrationȱiȱdenneȱ anledning.ȱHerefterȱaccepteredeȱmanȱdeȱrammerȱstyrelseslovenȱgav,ȱogȱkræfterneȱblevȱ rettetȱmodȱandreȱsagerȱvedrørendeȱforskningenȱogȱuniversitetet.ȱ
ȱ
3. Uddannelsesprotester 1972-82:
Fra socialdemokratisk reformpoli- tik til socialdemokratisk krisepoli- tik
1970ȇerneȱerȱformodentligȱdenȱperiodeȱiȱDanmarkshistorien,ȱhvorȱderȱvarȱflestȱførsteȬ generationsȬstudenter.ȱIkkeȱmindstȱpåȱgrundȱafȱoprettelsenȱafȱHF.ȱSamtidigȱblevȱdetȱetȱ årti,ȱhvorȱdeȱungeȱiȱstigendeȱgradȱorienteredeȱsigȱpolitiskȱmodȱvenstrefløjen.ȱIsærȱdeȱ ungeȱunderȱuddannelse.ȱIȱ1979ȱstemteȱ51ȱprocentȱafȱdeȱ18Ȭ29ȬårigeȱvælgereȱmedȱenȱstuȬ dentereksamenȱellerȱHFȱpåȱetȱpartiȱtilȱvenstreȱforȱSocialdemokratiet,ȱmensȱyderligereȱ 19ȱprocentȱstemteȱsocialdemokratisk.13ȱȱ
ȱ Venstreorienteringenȱblandtȱdeȱungeȱprægedeȱelevrådsarbejdetȱpåȱlandetsȱskolerȱ ogȱgymnasierȱogȱiȱelevȬȱogȱstudenterorganisationerne,ȱogȱomfangetȱafȱprotestaktiviteȬ terneȱblandtȱdeȱungeȱunderȱuddannelseȱsvulmedeȱopȱtilȱetȱhidtilȱusetȱniveau.ȱȱ
ȱ UddannelsespolitiskȱvarȱperiodenȱsamtidigȱprægetȱafȱskiftetȱfraȱsocialdemokraȬ tiskȱreformpolitikȱtilȱkriseȬȱogȱnedskæringspolitik.ȱReformtempoetȱgikȱlangsommereȱ forȱtilȱsidstȱatȱgåȱheltȱiȱstå.ȱDetȱ“partnerskab”ȱmellemȱisærȱsocialdemokratiskeȱpolitikeȬ reȱogȱembedsmænd,ȱderȱønskedeȱmoderniseringȱafȱuddannelserne,ȱogȱelevȬȱogȱstudenȬ terbevægelsen,ȱsomȱkrævedeȱgrundlæggendeȱreformer,ȱsomȱhavdeȱprægetȱdenȱsidsteȱ halvdelȱafȱ1960’erne,ȱblevȱiȱ1970’erneȱafløstȱafȱstadigtȱvoksendeȱkløfter.ȱȱ
ȱ Deȱuddannelsesmæssigeȱreformerȱiȱførsteȱhalvdelȱafȱ1970’erneȱblevȱikkeȱsåȱomȬ fattende,ȱsomȱmangeȱmåskeȱhavdeȱforestilletȱsigȱiȱ1960’erne.ȱAfgørendeȱreformerȱafȱ uddannelsesstøttenȱblevȱikkeȱgennemført.ȱDerȱblevȱikkeȱtagetȱskridtȱiȱretningȱafȱenȱ12Ȭ årigȱenhedsskole.ȱLærlingeuddannelserneȱvarȱfortsatȱbaseretȱpåȱmesterlæreprincippet,ȱ selvomȱderȱblevȱindførtȱdenȱnyeȱerhvervsfagligeȱgrunduddannelseȱEFG.ȱDenȱnyeȱfolȬ keskolelovȱfraȱ1975ȱindeholdtȱganskeȱvistȱenȱnyȱformålsparagrafȱprægetȱafȱreformpæȬ dagogikkenȱogȱafskaffedeȱmellemskolen,ȱmenȱdenȱindarbejdedeȱogsåȱdeȱnedskæringerȱ afȱtimetallet,ȱderȱvarȱbegyndtȱatȱprægeȱfolkeskolen.ȱOgȱendeligȱførteȱdenȱsocialdemoȬ kratiskeȱrevisionȱafȱVKRȬregeringensȱstyrelseslovȱforȱuniversiteterneȱikkeȱtilȱøgetȱstuȬ denterindflydelse.ȱDaȱSocialdemokratietȱsamtidigȱbegyndteȱatȱskæreȱpåȱbevillingerneȱ tilȱuddannelsessektoren,ȱhavdeȱdeȱmindreȱinteresseȱiȱelevȬȱogȱstudenterorganisationerȬ
ne,ȱogȱdetȱpresȱdeȱkunneȱlevere.ȱDetȱbetødȱetȱkøligereȱforholdȱmellemȱorganisationerneȱ ogȱSocialdemokratiet.ȱ14ȱ
ȱ Påȱdenȱandenȱsideȱbetødȱoprettelsenȱafȱdetȱcentraleȱuddannelsesrådȱ(CUR)ȱiȱ1973,ȱ hvorȱderȱogsåȱkomȱrepræsentanterȱforȱelevȬȱogȱstudenterorganisationerne,ȱenȱformaliȬ seringȱafȱefterkrigstidensȱdemokratiskeȱsamarbejdsmodelȱindenȱforȱuddannelsesplanȬ lægningen.ȱEfterkrigstidensȱerkendelseȱafȱatȱdetȱvarȱnødvendigtȱatȱregulereȱmarkedetȱ ogȱdetȱarbejdsmarkedsmæssigeȱaftalesystemȱblevȱsåȱatȱsigeȱoverførtȱtilȱuddannelsesȬ området.ȱMenȱhvorȱudbygningenȱafȱuddannelsessystemetȱiȱ1960ȇerneȱhavdeȱværetȱ prægetȱafȱenȱhøjȱgradȱafȱkonsensus,ȱsåȱblevȱuddannelsespolitikkenȱiȱ1970ȇerneȱiȱhøjereȱ gradȱetȱpolitiskȱkonfliktfeltȱiȱDanmark.15ȱȱ
ȱ ManȱkunneȱdaȱogsåȱiȱperiodenȱopleveȱdeȱstørsteȱungdomsprotesterȱiȱdanskȱefterȬ krigstidshistorie,ȱogȱdetȱerȱnæppeȱforkertȱatȱhævde,ȱatȱomfangetȱogȱregelmæssighedenȱ afȱkollektiveȱprotestaktionerȱindenforȱuddannelsesområdetȱskabteȱenȱsærligȱungdomsȬ protestkulturȱ(figurȱ3).ȱ
ȱ
Figurȱ3:ȱDeltagelserȱiȱdemonstrationerȱorganiseretȱafȱelevȬȱogȱstudenterorganisationerȱogȱlærlingeorgaȬ nisationerȱ1971Ȭ1982ȱ
Fællesȱuddannelsesprotesterȱdækkerȱdemonstrationerȱarrangeretȱafȱ3ȱellerȱflereȱforskelligeȱuddannelsesområder,ȱf.eks.ȱ lærerstuderende,ȱuniversitetsstuderende,ȱskoleeleverȱogȱgymnasieelever.ȱIȱperiodenȱ1973Ȭ1985,ȱdrejerȱdetȱsigȱtypiskȱ omȱaktiviteterȱarrangeretȱafȱDeȱUddannelsessøgendesȱSamarbejdsudvalg,ȱiȱ1988ȱdrejerȱdetȱsigȱomȱDanmarksȱRåstof,ȱ somȱomfattedeȱsåȱgodtȱalleȱuddannelsesorganisationerȱiȱDanmark.ȱNårȱdetȱkunȱomfatterȱtoȱhovedområder,ȱf.eks.ȱ ungdomsuddannelserneȱ(Gymnasium/HF)ȱogȱfolkeskoleeleverȱerȱdeltagerantalletȱfordeltȱpåȱdeȱtoȱgrupperȱ50/50.ȱ Gymnasie/HFȬeleverȱomfatterȱprotestaktiviteterȱorganiseretȱafȱDGS,ȱLAKȱogȱlokaleȱellerȱregionaleȱelevrådssammenȬ slutningerȱherunder.ȱSkoleeleverȱomfatterȱLOEȱogȱkommunaleȱfælleselevrådȱogȱandreȱlokaleȱelevrådssammenslutninȬ ger.ȱLærlingebevægelsenȱomfatterȱFagligȱUngdomȱafdelinger,ȱLLOȱogȱEFGȬfællesrådet.ȱStudenterbevægelsenȱomfatȬ terȱDSF,ȱStudenterråd,ȱfagrådȱogȱaktionsgrupperȱmedȱudgangspunktȱiȱdisse.ȱLærerȬȱogȱpædagogstuderendeȱomfatterȱ LL.ȱPLȱogȱBOSL.ȱAndreȱerȱprimærtȱSygeplejestuderende,ȱderȱerȱikkeȱforetagetȱnogenȱsystematiskȱoptællingȱogȱregiȬ streringȱafȱdisse,ȱsåȱdetȱomfatterȱkunȱdeȱaktiviteterȱderȱoptræderȱiȱdeȱøvrigeȱorganisationersȱblade.ȱ
Hvisȱmanȱserȱpåȱantalletȱafȱdemonstranter,ȱomfangetȱafȱprotestaktiviteterneȱogȱhvemȱ derȱdominererȱiȱsamarbejdetȱomȱdeȱfællesȱprotestaktiviteter,ȱsåȱflyttedeȱtyngdepunktetȱ hvadȱangårȱungdomsmobiliseringȱsigȱfraȱdeȱuniversitetsstuderendeȱogȱlærlingeneȱtilȱ elevorganisationerneȱ(DGS,ȱLAKȱogȱLOE)ȱiȱ1970ȇerne.ȱSamtidigȱbevægedeȱuniversiteȬ ternesȱstudenterbevægelseȱogȱelevbevægelsenȱsigȱiȱforskelligȱpolitiskȱretning.ȱHvorȱ studenterbevægelsenȱudvikledeȱsigȱtilȱenȱnymarxistiskȱbevægelseȱmedȱetȱstadigȱstørreȱ fokusȱlagtȱpåȱforskelligeȱfagkritiskeȱaktiviteterȱindenforȱdeȱforskelligeȱfag,ȱfortsatteȱ organisationerneȱforȱskoleeleverȱogȱgymnasie/HFȬeleverȱsåvelȱsomȱdeȱlærerstuderendeȱ ogȱpædagogstuderendeȱreeltȱ1960ȇernesȱlinjeȱmedȱkravȱomȱvelfærdsstatsligeȱreformerȱ indenforȱuddannelsesområdet.ȱ
ȱ Centraltȱforȱuddannelsesmobiliseringerneȱfraȱ1973ȱogȱfremȱvarȱDeȱUddannelsesȬ søgendesȱSamarbejdsudvalgȱ(DUS).ȱDUSȱvarȱoprindeligtȱblevetȱdannetȱiȱ1965ȱpåȱinitiaȬ tivȱafȱDSFȱsomȱetȱsimpeltȱkontaktorganȱmellemȱdeȱforskelligeȱelevȬȱogȱstudenterorganiȬ sationer,ȱderȱbl.a.ȱsørgedeȱforȱatȱudpegeȱrepræsentanterȱtilȱrådgivendeȱstatsligeȱudvalg.ȱ Menȱiȱ1970ȇerneȱudvikledeȱDUSȱsigȱimidlertidȱtilȱdenȱfællesȱfrontȱellerȱaktionskomiteȱ forȱdeȱflesteȱafȱelevȬȱogȱstudenterorganisationerne.ȱ
ȱ Efterȱdetȱsåkaldteȱjordskredsvalgȱiȱ1973ȱdannedeȱPoulȱHartlingȱenȱsmalȱVenstreȬ regering.ȱHartlingregeringenȱplanlagdeȱomfattendeȱnedskæringerȱpåȱiȱaltȱ600ȱmillionerȱ kronerȱpåȱuddannelsesområdet,ȱderȱisærȱramteȱdenȱstatsligeȱuddannelsesstøtte.ȱHartȬ lingȱafskaffedeȱblandtȱandetȱdeȱhidtilȱeksisterendeȱrentefriȱstatslånȱtilȱfordelȱforȱhøjtforȬ rentedeȱstatsgaranteredeȱbanklån.ȱHartlingȬregeringensȱnedskæringerȱudløsteȱiȱ1974ȱdeȱ hidtilȱmestȱomfattendeȱuddannelsesprotester.ȱDetȱvarȱførstȱogȱfremmestȱDUS,ȱderȱfunȬ geredeȱsomȱdenȱfællesȱplatformȱforȱorganiseringenȱafȱdisse,ȱogȱHFȇernesȱorganisationȱ LAKȱspilledeȱenȱmegetȱcentralȱrolle.16ȱ
ȱ Hvorȱkravȱomȱmedbestemmelseȱhavdeȱværetȱmotorenȱiȱ1960’ernesȱuddannelsesȬ protester,ȱsåȱblevȱdetȱiȱenȱvisȱgradȱuddannelsesstøtten,ȱderȱblevȱdetȱiȱ1970’erne.ȱSåȱgodtȱ somȱalleȱDUSȬprotesterneȱdrejedeȱsigȱiȱåreneȱfraȱ1974ȱogȱfremȱomȱkravȱomȱenȱbedreȱ uddannelsesstøtte.ȱDetȱafspejlede,ȱatȱelevȬȱogȱstudenterorganisationerneȱsidenȱstartenȱ afȱ1970ȇerneȱhavdeȱfokuseretȱstadigȱmereȱpåȱuddannelsessystemetsȱsocialeȱskævhed.ȱ ArgumentationenȱforȱatȱhæveȱuddannelsesstøttenȱblevȱbegrundetȱmedȱalmeneȱretfærȬ dighedsargumenterȱiȱformȱafȱbehovetȱforȱatȱmodvirkeȱsocialȱskævdelingȱiȱuddannelȬ sessystemet.ȱȱ
ȱ Førstȱiȱ1987ȱblevȱderȱudenȱomȱdenȱdaværendeȱborgerligeȱregeringȱvedtaget,ȱatȱ derȱskulleȱgennemføresȱenȱSUȬreformȱåretȱefter,ȱsomȱhævedeȱuddannelsesstøttenȱogȱ indførteȱlavtforrentedeȱstatslånȱtilȱdeȱstuderendeȱtilȱafløsningȱforȱdeȱtidligereȱbanklån,ȱ ogȱherefterȱophørteȱuddannelsesstøttenȱheltȱmedȱatȱværeȱetȱcentraltȱprotesttema.
ȱ Iȱ1977ȱblevȱderȱindførtȱgenerelȱadgangsbegrænsningȱtilȱdeȱvideregåendeȱuddanȬ nelser.ȱDetȱvarȱenȱeftertrykkeligȱunderstregningȱaf,ȱatȱ1960’ernesȱvoldsommeȱekspansiȬ onȱindenȱforȱuddannelsesområdetȱnuȱvarȱsatȱiȱbero.ȱSamtidigȱstegȱungdomsarbejdsløsȬ hedenȱvoldsomt,ȱogȱdaȱdenȱvestligeȱverdenȱiȱ1979ȱblevȱramtȱafȱdenȱandenȱoliekrise,ȱ blevȱdetȱsignaletȱtilȱenȱnedskæringspolitik,ȱsomȱikkeȱmindstȱomfattedeȱuddannelsessyȬ stemet.ȱHerefterȱskiftedeȱhovedtemaetȱtilȱmodstandȱmodȱdeȱomfattendeȱøkonomiskeȱ nedskæringer,ȱsomȱnuȱramteȱheleȱuddannelsesområdet.ȱ
Udviklingen for universiteternes studenterbevægelse
Iȱ1975ȱvalgteȱDanskeȱStuderendesȱFællesrådȱatȱafbrydeȱsamarbejdetȱmedȱdeȱøvrigeȱ organisationerȱiȱDeȱUddannelsessøgendesȱSamarbejdsudvalgȱ(DUS),ȱhvorȱmanȱhavdeȱ
væretȱiȱmindretalȱiȱlængereȱtid.ȱStudenterbevægelsensȱbegrundelseȱvarȱblandtȱandetȱatȱ deȱfællesȱaktionerȱiȱDUSȱheltȱogȱholdentȱvarȱprægetȱafȱalmeneȱinteressekravȱogȱetȱudȬ trykȱforȱmilitantȱreformisme.ȱDUSȱbestodȱherefterȱafȱDGS,ȱLAK,ȱLOEȱogȱorganisatioȬ nerneȱforȱdeȱlærerstuderendeȱogȱdeȱpædagogstuderendeȱsamtȱLLO.17ȱ
ȱ
Figurȱ4:ȱDeltagelserȱiȱdemonstrationerȱorganiseretȱafȱstudenterbevægelsenȱpåȱuniversiteterneȱ1971Ȭ1982
SerȱmanȱpåȱomfangetȱafȱdeltagelseȱiȱprotestdemonstrationerȱorganiseretȱafȱstudenterȬ bevægelsenȱiȱformȱafȱDSFȱogȱstudenterrådeneȱsamtȱaktionsgrupperȱpåȱuniversiteterneȱ (figurȱ4),ȱsåȱkulmineredeȱdeltagerantalletȱiȱprotestdemonstrationerneȱiȱ1976ȱforȱbevaȬ relseȱafȱRoskildeȱUniversitetscenterȱ(RUC).ȱDetȱlykkedesȱatȱforhindreȱenȱlukningȱafȱ RUC,ȱmenȱåretȱefterȱblevȱenȱopstramningȱafȱdenȱsamfundsvidenskabeligeȱbasisuddanȬ nelseȱgennemførtȱpåȱtrodsȱafȱomfattendeȱprotester.ȱIȱ1978Ȭ79ȱforsøgteȱdeȱstuderendeȱsigȱ medȱenȱstribeȱforskelligeȱaktionerȱforȱatȱfåȱhævetȱuddannelsesstøtten.ȱPrimærtȱforskelȬ ligeȱslagsȱ«spisȬbilligtȬaktioner”ȱsuppleretȱmedȱdemonstrationer.ȱDeȱfikȱdogȱikkeȱetȱ omfangȱpåȱniveauȱmedȱRUCȬaktionerne,ȱogȱstudenterbevægelsenȱvarȱtydeligvisȱpåȱ retur.ȱFraȱ1980ȱblevȱtemaetȱforȱstudenterprotesterneȱdeȱstatsligeȱnedskæringer,ȱsomȱ efterȱdenȱandenȱoliekriseȱiȱ1979ȱogsåȱramteȱuniversiteterne.ȱ1983ȱgennemførteȱmanȱigenȱ fællesȱdemonstrationerȱmedȱDUSȱiȱanledningȱafȱfolketingetsȱåbning.ȱEfteråretȱ1984ȱ gennemførteȱDSFȱogȱStudenterrådeneȱderesȱsidsteȱforsøgȱpåȱenȱstørreȱpolitiskȱprotestȬ kampagne.ȱKravetȱvarȱenȱgenindførelseȱafȱrentefriȱstatsligeȱuddannelseslånȱtilȱafløsȬ ningȱforȱdeȱhøjtforrentedeȱbanklånȱsomȱHartlingȬregeringenȱhavdeȱindførtȱiȱ1974,ȱogȱdeȱ universitetsstuderendeȱgennemførteȱenȱlangȱrækkeȱforskelligeȱmindreȱhappenings.18ȱ
Lærlingebevægelsens udvikling
Lærlingebevægelsenȱrepræsenteredeȱenȱandenȱudvikling.ȱIȱnovemberȱ1970ȱhavdeȱFagȬ ligȱUngdomȱafdelingerneȱstiftetȱLærlingenesȱogȱUngarbejdernesȱLandsorganisationȱ (LLO)ȱpåȱtrodsȱafȱmassivȱmodstandȱfraȱLOȱogȱdeȱstoreȱfagforbundȱHKȱogȱMetal.ȱIȱ1972ȱ blevȱorganisationenȱikkeȱdestoȱmindreȱanerkendtȱafȱLOȱsomȱfagbevægelsensȱungȬ domsorganisation,ȱmenȱderȱvarȱfortsatȱmodsætningerȱmellemȱdeȱungeȱiȱlærlingebevæȬ gelsenȱogȱLO.ȱDetȱblevȱyderligereȱforstærketȱaf,ȱatȱDanmarksȱKommunistiskeȱUngdomȱ (DKU)ȱvarȱdenȱledendeȱkraftȱiȱLLOȱogȱFagligȱUngdomȱorganisationerne.ȱIȱ1976ȱafbrødȱ LOȱsamarbejdetȱmedȱLLOȱogȱdannedeȱiȱstedetȱFællesorganisationernesȱUngdomsudȬ valg.ȱDetȱblevȱsignaletȱtilȱenȱlangȱogȱbitterȱkonflikt,ȱderȱødelagdeȱstoreȱdeleȱafȱfagbeȬ vægelsensȱungdomsarbejde.ȱBlandtȱandetȱnedlagdeȱmanȱsimpelthenȱstoreȱdeleȱafȱungȬ domsarbejdetȱindenforȱenȱrækkeȱforbund,ȱnårȱdeȱungeȱfortsatȱinsisteredeȱpåȱatȱværeȱ tilknyttetȱLLO.ȱKonfliktenȱsluttedeȱførst,ȱdaȱLLOȱblevȱnedlagtȱiȱ1988.ȱFraȱ1976ȱvarȱLLOȱ ogȱFagligȱUngdomȱderforȱreeltȱudeȱiȱenȱinternȱoverlevelseskamp.19ȱȱ
ȱ SerȱmanȱpåȱudviklingenȱiȱdeltagerantalletȱtilȱlærlingebevægelsensȱegneȱaktiviteȬ terȱkanȱmanȱogsåȱtydeligtȱseȱdetteȱ(figurȱ5).ȱ
ȱ Figurȱ5:ȱDeltagelserȱiȱdemonstrationerȱorganiseretȱafȱlærlingebevægelsenȱ(LLOȱogȱFagligȱUngdom)ȱ 1971Ȭ1984
Fraȱ1972ȱogȱfremȱorganiseredeȱLLOȱårligtȱaktionsugerȱforȱungdommensȱ5ȱkrav:ȱRetȱtilȱ uddannelse,ȱretȱtilȱarbejde,ȱretȱtilȱenȱbolig,ȱretȱtilȱenȱlønȱtilȱatȱleveȱaf,ȱretȱtilȱmedbestemȬ melse.ȱEfterȱ1976ȱfaldtȱdeltagerantalletȱmarkantȱogȱefterȱ1979ȱblevȱdeȱårligeȱaktionsugerȱ indstillet.ȱLærlingebevægelsensȱsidsteȱstørreȱprotestaktionerȱblevȱdemonstrationerȱiȱ
efteråretȱ1981ȱforȱlovsikringȱafȱpraktikpladserȱtilȱdeȱungeȱunderȱfagligȱuddannelse.ȱ LLOȱvarȱdogȱsomȱmedlemȱafȱDUSȱmedarrangørȱafȱflereȱafȱdeȱfællesȱdemonstrationer,ȱ såȱdetȱreelleȱmobiliseringstalȱerȱnogetȱhøjereȱforȱsidsteȱhalvdelȱafȱ1970ȇerne.ȱ
ȱ MestȱsuccesȱhavdeȱlærlingebevægelsenȱmedȱsitȱarbejdeȱforȱatȱsikreȱordnedeȱlønȬȱ ogȱarbejdsvilkårȱforȱungeȱlønarbejdere.ȱFraȱsommerenȱ1974ȱorganiseredeȱLLOȱogȱFagȬ ligȱUngdomȱårligeȱsommerkampagner,ȱhvorȱdeȱgennemførteȱfagligeȱblokaderȱmodȱ arbejdsgivere,ȱderȱikkeȱvilleȱunderskriveȱoverenskomstȱforȱderesȱungeȱmedarbejdere.ȱ LLOȱogȱFagligȱUngdomȱspilledeȱenȱogsåȱcentralȱrolleȱsomȱblokadevagterȱnårȱarbejdsȬ givereȱindenforȱhotelȬȱogȱrestaurationsområdetȱikkeȱvilleȱindgåȱoverenskomst.ȱIȱ1982Ȭ 83ȱgennemførteȱFagligȱUngdomȱsåledesȱ9ȱmånedersȱfagligeȱblokaderȱmodȱMcDonaldsȱ restauranterȱlandetȱoverȱforȱatȱtvingeȱdemȱtilȱatȱskriveȱoverenskomstȱmedȱfagbevægelȬ sen.ȱDenȱførsteȱstørreȱkonfliktȱmellemȱfagbevægelsenȱiȱDanmarkȱogȱdenȱamerikanskeȱ fødevarekæde.ȱ
ȱ LLOȱblevȱlukketȱiȱefteråretȱ1988,ȱogȱFagligȱUngdomȱafdelingerneȱfulgteȱefterȱdeȱ næsteȱtoȱår.ȱLOȬUngdom,ȱsomȱLOȱhavdeȱdannetȱiȱ1987,ȱbenyttedeȱsigȱikkeȱiȱsammeȱ gradȱafȱkollektiveȱprotestformer,ȱmenȱvarȱførstȱogȱfremmestȱenȱorganisationȱderȱskulleȱ sørgeȱforȱatȱungeȱlærteȱfagbevægelsenȱatȱkende.ȱ
Udviklingen blandt skoleeleverne og Gymnasie/HF-eleverne
Derȱvarȱsåȱgodtȱsomȱhvertȱårȱfraȱ1974ȱprotestdemonstrationerȱorganiseretȱafȱelevȬȱogȱ studenterorganisationerneȱiȱDUSȱiȱfællesskab.ȱDetȱgennemgåendeȱtemaȱvarȱfremȱtilȱ 1979ȱspørgsmåletȱomȱuddannelsesstøtte,ȱhvorefterȱdetȱskiftedeȱtilȱnedskæringsmodȬ standȱfraȱforåretȱ1980ȱ(figurȱ6).ȱ
ȱ
ȱ Figurȱ6:ȱDeltagelseȱiȱdemonstrationerȱarrangeretȱafȱDUS,ȱelevorganisationerȱellerȱlæȬ
rer/pædagogstudenterorganisationerȱ1971Ȭ1982ȱfordeltȱpåȱuddannelsesområderȱ
Hvorȱuniversiteternesȱstudenterbevægelseȱkulmineredeȱomkringȱ1976ȱsåȱtoppedeȱproȬ testaktiviteterneȱblandtȱskoleeleverȱogȱgymnasie/HFȬeleverȱiȱ1979.ȱGymnasieȬȱogȱHFȬ eleverneȱiȱLAKȱogȱDGSȱorganiseredeȱprimærtȱprotestaktionerȱigennemȱDUSȱiȱperioȬ den,ȱmenȱgennemførteȱdesudenȱflereȱselvstændigeȱprotestdemonstrationerȱindenforȱ deresȱområde.ȱȱ
ȱ Deȱmestȱomfattendeȱblevȱprotesterneȱiȱ1979ȱmodȱSVȬregeringensȱforsøgȱpåȱatȱ strammeȱmødepligtsbestemmelserneȱiȱgymnasiet.ȱIȱtaktȱmedȱatȱoptagetȱtilȱgymnasietȱ varȱstegetȱsidenȱ1950’erne,ȱhavdeȱderȱogsåȱbredtȱsigȱenȱopfattelseȱaf,ȱatȱforȱmangeȱafȱ
“deȱforkerte”ȱungeȱblevȱoptagetȱpåȱgymnasiet,ȱnårȱmereȱendȱ25ȱprocentȱafȱdeȱungeȱnuȱ valgteȱenȱgymnasialȱungdomsuddannelse.ȱDerȱvarȱtydeligeȱtendenserȱtilȱ“moralskȱpaȬ nik”,ȱnårȱdetȱhandledeȱomȱdeȱungeȱpåȱgymnasierne.ȱDaȱSocialdemokratietȱogȱVenstreȱiȱ 1978ȱdannedeȱSVȬregeringen,ȱvarȱdetȱderforȱetȱkravȱfraȱVenstre,ȱatȱderȱblevȱgrebetȱindȱ overȱforȱeleverneȱpåȱdeȱdanskeȱgymnasier.ȱResultatetȱblevȱetȱnytȱmødepligtscirkulæreȱiȱ februarȱ1979,ȱhvorȱeleverȱskulleȱkunneȱnoteresȱsomȱværendeȱfysiskȱfraværende,ȱhvisȱdeȱ efterȱrektorensȱvurderingȱikkeȱvarȱtilstrækkeligtȱaktiveȱiȱtimerne,ȱogȱdermedȱikkeȱfortȬ sætteȱiȱgymnasietȱellerȱbliveȱindstilletȱtilȱeksamen.ȱCirkulæretȱudløsteȱomfattendeȱproȬ testerȱblandtȱgymnasieleverne. Denȱ21.ȱmartsȱ1979ȱaktioneredeȱ25.000ȱgymnasieeleverȱ landetȱover,ȱ10.000ȱeleverȱstodȱforanȱChristiansborgȱogȱundervisningenȱblevȱnedlagtȱpåȱ 65ȱgymnasierȱfulgtȱafȱflereȱskolebesættelserȱogȱfysiskeȱblokader.ȱMestȱvoldsomtȱgikȱdetȱ
forȱsig,ȱdaȱeleverneȱpåȱGentofteȱStatsskoleȱigennemȱenȱhelȱugeȱholdtȱderesȱskoleȱbesat.ȱ Protestaktionerneȱhavdeȱværetȱmegetȱomfattende,ȱogȱdetȱvarȱblevetȱstadigtȱtydeligere,ȱ atȱcirkulæretȱvarȱdybtȱproblematiskȱafȱbådeȱpædagogiskeȱogȱjuridiskeȱårsager.ȱDetȱ endteȱderforȱmedȱatȱundervisningsministerenȱlagdeȱsigȱfladtȱnedȱogȱtrakȱcirkulæretȱ tilbage.ȱCirkulæretȱomȱ“åndeligtȱfravær”ȱfraȱ1979ȱvarȱikkeȱdestoȱmindreȱetȱafȱdeȱførsteȱ signalerȱomȱdeȱgrundlæggendeȱforandringerȱafȱdetȱuddannelsespolitiskeȱlandskab,ȱderȱ skulleȱkommeȱtilȱatȱprægeȱdetȱfølgendeȱårti.20ȱ
ȱ MestȱmarkantȱerȱdogȱperiodensȱprotesterȱorganiseretȱafȱfolkeskoleelevernesȱorȬ ganisationȱLOE,ȱsomȱvarȱsåȱomfattende,ȱatȱdeȱmarkererȱetȱheltȱselvstændigtȱskoleelevȬ oprør.ȱFraȱforåretȱ1977ȱtilȱ1981ȱorganiseredeȱLOEȱnogleȱafȱefterkrigstidensȱstørsteȱungȬ domsprotesterȱiȱDanmark.ȱIȱforåretȱ1977ȱgennemførteȱLOEȱsåledesȱenȱkampagneȱforȱatȱ fåȱhævetȱtimetalletȱiȱfolkeskolen.ȱBaggrundenȱvar,ȱatȱdenȱnyeȱfolkeskolelovȱiȱ1975ȱhavȬ deȱindførtȱenȱrækkeȱspændendeȱnyeȱvalgfag,ȱmenȱsamtidigȱhavdeȱmanȱskåretȱiȱdetȱ maksimaleȱtimetal,ȱsåȱeleverneȱikkeȱkunneȱvælgeȱdisse,ȱhvisȱdeȱogsåȱvilleȱpåȱgymnasiȬ et,ȱeftersomȱdetȱkrævede,ȱatȱeleverȱvalgteȱbådeȱtyskȱogȱlatin.ȱLOEȇsȱkampagneȱkulmiȬ neredeȱmedȱenȱdemonstration,ȱderȱsamledeȱ60.000ȱeleverȱforanȱChristiansborg,ȱsomȱ taktfastȱråbteȱpåȱflereȱtimer.ȱEtȱnogetȱusædvanligtȱkravȱfraȱskoleelever.ȱProtesterneȱreȬ sulteredeȱi,ȱatȱloftetȱforȱdetȱmaksimaleȱtimetalȱblevȱhævet.ȱLOEȱfulgteȱprotesterneȱopȱ medȱdemonstrationerȱforȱstemmeretȱiȱskolenævneneȱiȱefteråretȱ1977,ȱderȱdogȱikkeȱgavȱ resultat.ȱForåretȱ1979ȱvarȱderȱlandsdækkendeȱdemonstrationerȱforȱlejrskoler.ȱDerȱvarȱ blevetȱvedtagetȱenȱnyȱarbejdsmiljølovȱmenȱbevillingerneȱvarȱikkeȱhævet,ȱsåȱdensȱhvileȬ tidsbestemmelserȱogsåȱkunneȱoverholdesȱnårȱlærerneȱvarȱlejrskoler.ȱResultatetȱblev,ȱatȱ enȱstribeȱlejrskolerȱblevȱaflyst,ȱogȱLOEȱdemonstreredeȱforȱatȱfåȱhævetȱbevillingerne,ȱsåȱ lovenȱkunneȱoverholdes.ȱ1980ȱogȱ1981ȱgennemførteȱLOEȱtoȱstoreȱlandsdækkendeȱaktiȬ onsdageȱmodȱdeȱomfattendeȱøkonomiskeȱnedskæringer,ȱsomȱfraȱefteråretȱ1979ȱramteȱ folkeskolen.ȱArgumentationenȱmodȱnedskæringerȱfraȱ1979ȱogȱfrem,ȱdrejedeȱsigȱmegetȱ omȱatȱfremhæveȱuddannelsessystemetȱsomȱ“Danmarksȱenesteȱråstofkilde”,ȱatȱfastslåȱatȱ børneneȱogȱdeȱungeȱvarȱDanmarksȱfremtid,ȱogȱatȱpåviseȱatȱnedskæringerneȱramteȱsociȬ altȱskævtȱogȱfremmedeȱenȱuønsketȱsocialȱsorteringȱiȱuddannelsessystemet.ȱF.eks.ȱatȱ højereȱklassekvotienter,ȱmindreȱspecialundervisningȱogȱetȱlavereȱtimetalȱramteȱdeȱsociȬ altȱsvagesteȱelever.ȱDetȱvilȱsigeȱnedskæringsmodstandȱpåȱetȱgrundlag,ȱderȱkunneȱfavneȱ megetȱbredt,ȱogȱsomȱvarȱalmindeligtȱaccepteret,ȱogȱsomȱikkeȱmindstȱlåȱtætȱopȱafȱdeȱ socialdemokratiskeȱmindretalsregeringersȱerklæredeȱideologiskeȱmålsætningerȱ forȱ uddannelsessystemetsȱudvikling.21ȱ
ȱ Protestaktiviteterneȱblandtȱskoleelever,ȱgymnasie/HFȬeleverȱogȱlærerȬȱogȱpædaȬ gogstuderendeȱrepræsenteredeȱsåledesȱenȱbemærkelsesværdigȱgradȱafȱkontinuitetȱiȱ forholdȱtilȱreformkraveneȱfraȱtressernesȱprotestaktionerȱblandtȱstuderende,ȱeleverȱogȱ
lærlingeȱmedȱderesȱfokusȱpåȱmedbestemmelse,ȱbedreȱsocialeȱforholdȱforȱungeȱuddanȬ nelsessøgendeȱogȱmodernisering/bedreȱkvalitetȱafȱuddannelserne.ȱ
Aktionernes ændrede betydning for elevorganisationerne i 1970’erne
IsærȱstifterneȱafȱorganisationerneȱforȱskoleeleverneȱogȱdeȱgymnasialeȱungdomsuddanȬ nelserȱhavdeȱiȱ1960ȇerneȱhaftȱenȱudprægetȱtroȱpåȱmulighederneȱforȱatȱgøreȱsigȱgældenȬ deȱigennemȱdetȱformelleȱpolitiskeȱsystem.ȱTankenȱvarȱatȱetablereȱtraditionelleȱinteresȬ seorganisationerȱmedȱrutineadgangȱtilȱdeȱbesluttendeȱmyndigheder.ȱFraȱ1970ȇernesȱ begyndelseȱblevȱdetȱimidlertidȱtydeligt,ȱatȱorganisationernesȱmulighederȱforȱatȱprægeȱ rutinepolitikkenȱaltȱandetȱligeȱvarȱbegrænsede.ȱDemonstrationerneȱogȱaktionerneȱvarȱ derforȱenȱmåde,ȱhvorpåȱderȱkunneȱlæggesȱpresȱpåȱpolitikerne,ȱogȱeleverneȱkunneȱpræȬ geȱdenȱoffentligeȱopinion.ȱ
ȱ Deȱkonstanteȱaktionerȱfraȱ1973ȱtilȱmidtenȱafȱ1980ȇerneȱindebarȱudviklingenȱafȱenȱ kontinuerligȱaktionskulturȱpåȱuddannelsesområdet.ȱIȱorganisationernesȱarkiverȱkanȱ manȱse,ȱhvordanȱerfaringerneȱfraȱdeȱenkelteȱaktionerȱblevȱvidereførtȱogȱlåȱtilȱgrundȱforȱ deȱefterfølgendeȱprotestaktioner.ȱOrganisationernesȱledelserȱforblevȱaktionsvanteȱogȱ lokaltȱblevȱdetȱenȱmåde,ȱhvorpåȱmanȱmodvirkedeȱkonsekvenserneȱafȱatȱbasisaktiviȬ sterneȱiȱelevrådeneȱiȱskolerneȱogȱpåȱdeȱgymnasialeȱungdomsuddannelserȱkonstantȱblevȱ udskiftet,ȱnårȱeleverneȱforlodȱskolenȱellerȱgymnasiet,ȱogȱnyeȱkomȱtil.ȱ
ȱ Aktionerneȱblevȱogsåȱenȱmåde,ȱhvorpå,ȱderȱblevȱskabtȱøgetȱtilslutningȱtilȱorganiȬ sationerne.ȱSerȱmanȱpåȱLOE,ȱerȱdenneȱsammenhængȱheltȱtydelig.ȱOrganisationenȱhavȬ deȱhaftȱbegrænsetȱbetydningȱiȱførsteȱhalvdelȱafȱ1970ȇerne.ȱManȱfyldteȱikkeȱmegetȱiȱofȬ fentlighedenȱogȱantalletȱafȱmedlemsskolerȱvarȱbegrænset.ȱEfterȱdemonstrationerneȱiȱ 1977ȱændredeȱdetteȱsigȱimidlertidȱdrastisk.ȱDeltagerantalletȱpåȱLOEȇsȱgeneralforsamȬ lingerȱogȱmedlemstalletȱblevȱmereȱendȱfordoblet.ȱSamtidigȱsketeȱderȱenȱgenerelȱstyrkelȬ seȱafȱorganisationen.ȱUnderȱaktionerneȱblomstredeȱfælleselevrådeneȱop,ȱelevrådeneȱ blevȱaktiveretȱogȱflereȱeleverȱinddragetȱiȱarbejdet.ȱAktionerneȱskabteȱtilslutningȱogȱmuȬ liggjordeȱidentifikationȱmedȱLOE,ȱderȱkunneȱudvikleȱsigȱtilȱyderligereȱorganiseringȱogȱ deltagelse.ȱAktionerneȱblevȱogsåȱsetȱsomȱenȱmåde,ȱhvorpåȱderȱkunneȱskabesȱalliancerȱ medȱandreȱbefolkningsgrupperȱȬȱlærerne,ȱfagbevægelsenȱogȱforældrene.ȱDetȱvarȱiȱhvertȱ faldȱdetȱerklæredeȱmålȱvedȱorganisationensȱgentagneȱaktionsdage.22ȱ
ȱ SetȱiȱdetteȱlysȱbegyndteȱflereȱafȱelevȬȱogȱstudenterorganisationerneȱiȱ1970ȇerneȱiȱ højereȱgradȱatȱmindeȱomȱdenȱklassiskeȱdefinitionȱafȱenȱgræsrodsbevægelseȱellerȱsocialȱ bevægelse,ȱdefineretȱafȱsociologenȱFlemmingȱMikkelsenȱsom:ȱ“Viȱfårȱsåledesȱatȱgøreȱmedȱ enȱ(national)ȱsocialȱbevægelse,ȱnårȱmennesker,ȱderȱpåstårȱatȱtaleȱpåȱvegneȱafȱtilhængere,ȱoverȱenȱ længereȱperiodeȱbenytterȱkollektiveȱprotestaktionerȱtilȱatȱforsvareȱellerȱfremmeȱderesȱinteresser,ȱ
hvorvedȱdeȱudfordrerȱdenȱetableredeȱordensȱdistributionȱogȱudøvelseȱafȱmagt.”23ȱModsatȱinterȬ esseorganisationerneȱderȱiȱMikkelsensȱdefinitionȱførstȱogȱfremmestȱeksistererȱiȱkraftȱafȱ deresȱtætteȱtilknytningȱtilȱdetȱpolitiskeȱapparatȱ(rutinepolitikken),ȱogȱsomȱerȱkendetegȬ netȱvedȱkunȱundtagelsesvisȱatȱbenytteȱkollektiveȱaktionerȱsomȱpressionsmiddel.ȱMasȬ seaktionerneȱerȱforȱdenȱtraditionelleȱinteresseorganisationȱenȱsidsteȱudvej,ȱefterȱafȱforȬ handlingerneȱerȱbrudtȱsammen,ȱellerȱnårȱderȱerȱoptrækȱtilȱsplittelseȱiȱorganisationen.ȱ ȱ GanskeȱvistȱhavdeȱorganisationerȱsomȱDGS,ȱLAKȱogȱLOEȱlangtȱhenȱafȱvejenȱenȱ traditionelȱforeningsopbygningȱmedȱgeneralforsamling,ȱhovedbestyrelseȱosv.ȱMenȱ omvendtȱblevȱorganisationerneȱdrevetȱafȱfrivilligȱulønnetȱarbejdskraft,ȱelevrådenesȱogȱ fælleselevrådenesȱaktivitetȱvarȱdenȱenesteȱreelleȱressource,ȱogȱmanȱsatsedeȱmålbevidstȱ påȱkollektiveȱaktionerȱforȱatȱfremmeȱelevernesȱinteresserȱ–ȱogȱforȱatȱskabeȱtilslutningȱtilȱ organisationerne.24ȱ
4. Uddannelsesprotester 1982-89:
Det nye højres gennembrud i dansk uddannelsespolitik
Udviklingenȱfraȱ1982Ȭ1990ȱvarȱførstȱogȱfremmestȱprægetȱafȱetȱopgørȱmedȱheleȱdenȱsociȬ aldemokratiskeȱuddannelsestænkning,ȱsomȱhavdeȱdomineretȱdanskȱuddannelsespoliȬ tikȱiȱefterkrigstiden.ȱUndervisningsministerenȱBertelȱHaarderȱiȱdenȱnyeȱborgerligeȱfireȬ partiȱregeringȱblevȱdetȱmestȱmarkanteȱdanskeȱeksempelȱpåȱdenȱideologiskeȱnyȬ orientering,ȱsomȱiȱudlandetȱvarȱrepræsenteretȱafȱblandtȱandetȱMargaretȱThatcherȱogȱ RonaldȱReagan.ȱKulminationenȱkom,ȱdaȱdetȱfraȱslutningenȱafȱ1980ȇerneȱlykkedesȱBertelȱ HaarderȱatȱændreȱuddannelsessystemetȱgrundlæggendeȱgennemȱenȱstribeȱvidtrækȬ kendeȱstrukturelleȱreformer.ȱFørstȱogȱfremmestȱgymnasiereformenȱogȱdeȱnyeȱstyrelsesȬ love.25ȱȱ
ȱ HaarderȱforandredeȱmagtudøvelsesformenȱgrundlæggendeȱiȱuddannelsespolitikȬ kenȱogȱetableredeȱetȱlangtȱstærkereȱstatsstyreȱtilȱafløsningȱforȱefterkrigstidensȱdemoȬ kratiskeȱsamarbejdsmodel.ȱOrganisationerneȱforȱbl.a.ȱlærereȱogȱeleverȬȱogȱstuderendeȱ blevȱigennemȱheleȱperiodenȱholdtȱudenforȱindflydelse,ȱogȱuddannelsespolitikkenȱblevȱiȱ stedetȱformetȱuafhængigtȱafȱorganisationerneȱforȱdeȱberørteȱgrupperȱogȱigennemȱ håndplukkedeȱadȱhocȱudvalg.ȱReeltȱenȱcentraliseringȱafȱmagtenȱomkringȱministeren.ȱ Kulminationenȱblevȱomlægningenȱafȱundervisningsministerietȱiȱ1989ȱmedȱnedlæggelȬ senȱafȱdirektoraterne,ȱderȱadministreredeȱifølgeȱlovgivningen,ȱtilȱfordelȱforȱafdelingerȱ somȱsorteredeȱdirekteȱunderȱministeren.ȱHaardersȱledelsesformȱkanȱkarakteriseresȱsomȱ strategiskȱledelse,ȱhvorȱmagtenȱkoncentreresȱiȱhænderneȱpåȱministerenȱsomȱrepræsenȬ tantȱforȱdenȱstærkeȱstatȱsomȱsupplementȱtilȱdetȱfriȱmarked.ȱDenȱautoritæreȱledelseȱiȱ formȱafȱministerenȱmv.ȱsætterȱenȱdagsordenȱfor,ȱhvordanȱdeȱønskerȱuddannelserneȱ skalȱudvikleȱsig,ȱhvorefterȱmanȱefterfølgendeȱskaberȱtilslutningȱtilȱdenneȱgennemȱmasȬ semediebaseredeȱholdningskampagner.ȱKommunikationenȱerȱenvejsȱogȱforegårȱovenȬ fraȱogȱned.ȱModsatȱefterkrigstidensȱkorporativeȱellerȱdemokratiskeȱsamarbejdsmodel,ȱ derȱhavdeȱrepræsenteretȱenȱklassiskȱborgerligȱoffentlighed,ȱhvorȱpolitikerneȱvarȱafȬ hængigeȱafȱopinionenȱogȱdenȱfællesȱforståelsesrammeȱfremmetȱgennemȱåbenȱogȱfriȱ debatȱogȱinddragelseȱafȱsagkundskabenȱogȱdeȱberørteȱparter.ȱMedȱdenȱstrategiskeȱleȬ delseȱ(ellerȱstatsstyret)ȱskaberȱpolitikerneȱopinionen.26ȱȱ
ȱ Mådenȱatȱlaveȱuddannelsespolitikȱpåȱblevȱfundamentaltȱanderledes,ȱogȱdermedȱ blevȱdenȱpolitiskeȱopportunitetsstrukturȱforȱelevȬȱogȱstudenterorganisationerȱsåledesȱ grundlæggendeȱændret.ȱIndenforȱuddannelsespolitikkenȱblevȱdetȱpolitiskeȱsystemȱ langtȱmereȱlukketȱoverforȱprotesterendeȱgrupper,ȱhvorȱderȱikkeȱlængereȱvarȱtaleȱomȱ forhandlingerȱ–ȱendsigeȱopfyldelseȱafȱkravȱ–ȱmenȱiȱstedetȱmarginaliseringȱogȱendogȱ repression,ȱdaȱBertelȱHaarderȱpåȱforskelligȱvisȱogsåȱforsøgteȱsigȱmedȱpolitiskeȱindgrebȱ overforȱelevȬȱogȱstudenterorganisationer.iiȱIgennemȱ1980’erneȱdaledeȱsåvelȱudvalgsarȬ bejdersȱsomȱdemonstrationersȱeffekt,ȱogȱelevȬȱogȱstudenterbevægelsensȱformelleȱogȱ uformelleȱindflydelsesmulighederȱblevȱstærktȱforringede.ȱParalleltȱhermedȱdaledeȱ medlemstalletȱstøtȱigennemȱheleȱårtietȱforȱorganisationerneȱforȱskoleelever,ȱlærlingeȱogȱ studerende.ȱKunȱgymnasieelevernesȱDGSȱkunneȱnotereȱsigȱetȱvistȱopsvingȱiȱmidtenȱafȱ årtiet.ȱ
ȱ Hvisȱmanȱserȱpåȱuddannelsesprotesterneȱiȱperiodenȱsåȱtegnerȱderȱsigȱfølgendeȱ billedeȱ(figurȱ7):ȱ
ȱ
ȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱȱ
iiȱIȱnovemberȱ1982ȱsøgteȱBertelȱHaarderȱsåledesȱatȱfjerneȱtipsmiddelstøttenȱforȱDGS,ȱLAKȱogȱ
LOE.ȱIȱjuniȱ1983ȱgikȱhanȱdirekteȱindȱogȱforsøgteȱatȱblokereȱforȱstatsgymnasiersȱelevrådsȱindmelȬ delseȱiȱDGSȱogȱLAK,ȱiȱformȱafȱdetȱsåkaldteȱȈHetzȬcirkulæreȈ.ȱNårȱdetȱblevȱdøbtȱȈHetzȬ cirkulæretȈ,ȱvarȱdetȱfordi,ȱdetȱkomȱumiddelbartȱefterȱatȱHaarderȱvarȱblevetȱpressetȱtilȱatȱtrækkeȱ sitȱȈRexonaȬcirkulæreȈȱtilbageȱiȱaprilȱsammeȱår.ȱȱIȱcirkulæretȱfastlagdeȱHaarderȱstrammeȱretȬ ningslinjerȱforȱafstemningsprocedurenȱforȱindmeldelseȱiȱDGS.ȱBla.ȱblevȱdetȱfastlagtȱatȱsåfremtȱenȱ elevrepræsentationȱønskedeȱatȱmeldeȱsigȱindȱiȱenȱorganisationȱmedȱkollektivtȱmedlemsskab,ȱsåȱ varȱdetȱikkeȱnok,ȱatȱderȱvarȱetȱflertalȱblandtȱdeȱafgivneȱstemmer.ȱFremoverȱskulleȱdetȱværeȱetȱ flertalȱblandtȱdeȱindskrevneȱelever.ȱDvs.ȱatȱalleȱfraværendeȱogȱsygeȱeleverȱogȱblankeȱstemmerȱ talteȱsomȱnejȬstemmer.ȱSåfremtȱderȱkunȱvarȱetȱflertalȱblandtȱdeȱafgivneȱstemmerȱmåtteȱkontinȬ gentet,ȱogȱdeltagelseȱiȱDGSȇsȱmøder,ȱikkeȱdækkesȱafȱdetȱstatsligeȱelevrådstilskudȱ–ȱ”Uddybendeȱ skrivelseȱfraȱDirektoratetȱforȱgymnasieskolerne/BodilȱDybdalȱ8.ȱaugustȱ1983,ȱjour.ȱnr.ȱ14Ȭ31Ȭ01/82ȱII”ȱ
ȱ Figurȱ7:ȱDeltagelseȱiȱuddannelsesdemonstrationerȱ1982Ȭ1990ȱfordeltȱpåȱuddannelsesområder
DenȱnyeȱregeringȱblevȱmødtȱmedȱrelativtȱomfattendeȱdemonstrationerȱfraȱelevȬ,ȱstuȬ denterȱogȱlærlingesorganisationerne.ȱMenȱrelativtȱhurtigtȱgikȱdeȱflesteȱiȱsigȱselvȱigen.ȱIȱ 1983ȱdeltogȱ15.000ȱungeȱiȱenȱfællesȱdemonstrationȱarrangeretȱafȱDUSȱogȱDSFȱiȱforbinȬ delseȱmedȱfolketingetsȱåbning.ȱÅretȱefterȱkunneȱmanȱkunȱsamleȱomkringȱ1000,ȱogȱlærȬ lingeȬȱogȱstudenterbevægelsenȱvarȱfraȱsetȱfraȱetȱprotestmobiliseringsȬsynspunktȱpåȱdraȬ stiskȱtilbagegang.ȱTyngdepunktetȱiȱprotesterneȱflyttedeȱsigȱfraȱDUSȱogȱLOEȱtilȱgymnaȬ sieelevernesȱorganisationȱDGS.ȱGymnasietȱvarȱvedȱindgangenȱtilȱfirserneȱdetȱmestȱreȬ gelstyrede,ȱogȱdetȱblevȱderforȱherȱhovedslageneȱmellemȱundervisningsministerenȱogȱ deȱungeȱkomȱtilȱatȱståȱiȱ1980’erne.27ȱȱ
Fra “Rexona-cirkulæret” til “Danmarks Råstof”
Iȱforåretȱ1983ȱforsøgteȱHaarderȱatȱhæveȱdenȱlovligeȱklassekvotientȱiȱgymnasietȱfraȱ28ȱtilȱ 29.ȱDetȱsåkaldteȱ“RexonaȬcirkulære”.ȱDetȱudløsteȱdeȱstørsteȱelevprotesterȱiȱfireȱår.ȱPåȱ landsplanȱsamledeȱDGSȱmellemȱ30.000ȱogȱ40.000ȱungeȱiȱdemonstrationer,ȱogȱ137ȱgymȬ nasierȱogȱHfȬkurserȱvarȱberørtȱafȱprotestaktiviteterȱiȱapril.ȱProtesterneȱresulteredeȱiȱatȱ