PDF Det grønne - mm

(1)

Det grønne vækstkapløb

46

110

173

200 Den globale omstilling til en grøn økonomi er ved at passere en afgørende milepæl. I år eller næste år vil investeringer i vedvarende energiløs- ninger overhale investeringer i fossile energikil- der. Udviklingen drives af nationer, virksomhe- der og borgere. Mandag Morgen tegner klima- økonomiens verdenskort som optakt til denne uges to store internationale konferencer om det grønne vækstpotentiale.

Globale investeringer i vedvarende energitek- nologi, mia. dollar UMM33sideTillægSide1_MandagMorgen 24-09-2010 17:46 Side 1

(2)

As the world races on towards development, our finite conventional energy supplies continue to deplete. To power sustainable development, we need to look towards renewable, eco-friendly energy sources, like the wind. At Suzlon, we serve your energy needs by providing dependable wind energy solutions backed by excellent customer response and a fully integrated and secure supply chain, which delivers customised solutions to ensure project performance globally. Come to us, so the wind can power the world’s future and yours.

World’s 3rd largest wind turbine manufacturer | Workforce of 16,000 employees across 25 countries | Fully integrated supply chain with manufacturing units on three continents | R&D facilities in Denmark, Germany, India and The Netherlands

* Combined Suzlon and REpower. Source: BTM Consult ApS, March 2010

www.suzlon.com

DO WE LOOK WHEN THERE ARE NO FOSSIL FUELS TO LOOK FOR?

where

(3)

Grøn vækst

i den gule førertrøje

27. september 2010 3

OMSTILLINGEN TIL KLIMAØKONOMI har nået en vig- tig milepæl. Trods fraværet af en global klimaaftale har markederne for grønne løsninger nu vundet så stort momentum, at de langt overgår vækstraterne for den traditionelle fossilt baserede økonomi. De seneste fem år er de årlige globale investeringer i vedvarende energi, ifølge det amerikanske analysehus PEW, vokset med ikke mindre end 230 pct. Og næste år står verdens samlede investeringer i vedvarende energi for at overhale investeringer i fossile energikilder.

Det viser Mandag Morgens kortlægning af det globale vækstpotentiale for vedvarende energiteknologier og cleantech-løsninger. Kortlægningen, der er baseret på de seneste økonomiske nøgletal og fremskrivninger for ener- giinvesteringer, samt meningsmålinger blandt virksomheder, borgere og kommuner, understreger, at transformationen fra olie- til klimaøkonomi har bidt sig fast. Ikke mindst fordi nationer og virksomheder ser investeringer i grønne løsninger som en lovende vej ud af den økonomi- ske krise.

Sidste år blev der trods økonomisk krise og politisk uvished om udfaldet af klimatopmødet i København globalt investeret 162 milliarder dollar i ren energi. Det svarer ifølge det finansielle analysehus Bloomberg New Energy Finance til 47 pct. af de totale investeringer i ny energikapacitet. Selvsamme hus vurderer, at investeringerne i grønne energiløsninger i 2010 vil stige med 25 pct. til re- kordhøje 200 milliarder dollar. I løbet af 2010 eller 2011

vil investeringer i vedvarende energiløsninger dermed for første gang nogensinde overhale investeringer i ny fossil energikapacitet. Det vil cementere, at verden nu er slået ind på en vej, der fører væk fra den fossile økonomi. Se figur 1.

HOVEDPUNKTER

• Transformationen fra olie- til klimaøkonomi har nået et tipping point

• Globale investeringer i vedvarende energi overgår næste år investeringerne i fossile energikilder

• Cleantech-markederne præsterer skyhøje vækstrater og forventes i år at ramme rekordhøje 200 milliarder dollar

• Et uigenkaldeligt grønt vækstkapløb er i gang både mellem nationer og virksomheder

Figur 1: Verden står over for et reelt energimæssigt vendepunkt, hvor størstedelen af nytilført energikapacitet næste år vil komme fra vedvarende energikilder.

Vedvarende energi. Pct. af total årlig energiudbygning

Vendepunkt for klimaøkonomien

Note¹: Årlige investeringer i vedvarende energi, mia. dollar.

Kilde: Bloomberg New Energy Finance.

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 50

40 30 20 10 0

46¹ 70

110 157

173 47

10 16

15 21

31 36

50

162 Inkl. store vandkraftanlæg 200

Årlige investeringer i vedvarende energi, mia. dollar

Ekskl. store vandkraftanlæg

UMM33sideTillægSide3-6_MandagMorgen 24-09-2010 15:52 Side 3

(4)

En ny statusrapport fra FNs miljøprograms REN21-net- værk viser, at investeringer i vedvarende energikilder allerede sidste år udgjorde hele 60 pct. af investeringerne i ny energikapacitet i EU og mere end halvdelen af investeringerne i USA. Og som Christopher Flavin, Worldwatch In- stitute, konstaterer i en kommentar til publikationen: ”Det fortæller en kraftfuld historie om, at vedvarende energi har nået et tipping point med vidtrækkende konsekvenser for den globale økonomi og miljøet.”

Det paradoksale er, at markedet i høj grad drives af de globale ledere, som står stejlt over for hinanden i FNs COP-proces. De nationale regeringsledere har nemlig er- kendt, at selvom stramme klimamål på kort sigt kan risi- kere at blive en konkurrenceforvridende hæmsko for øko- nomien, kan grønne investeringer være en tiltrængt øko- nomisk vækstdriver. Lederne af verdens rigeste nationer – G20-landene – som på FN-topmødet i København kviede sig ved at lægge navn til konkrete, forpligtende nationale CO2-reduktioner, har således sat milliardbeløb af til grønne krisepakker, der skal genoprette økonomien.

Tilsammen har G20-landene vedtaget ekstraordinære krisepakker med ikke mindre end 184 milliarder dollar til grønne investeringer. Langt de fleste af dem vil blive foretaget i 2010 og 2011. Se figur 2.

Nyt verdensbillede

De grønne ambitioner drives af en række delmål. Investe- ringerne skal bl.a. skabe nye job, gøre landene selvforsynende med energi og effektivisere infrastruktur og ener-

giudnyttelse. Erkendelsen er, at grønt lederskab er nøglen til økonomisk magt i den fremtidige verdensorden.

Allerede nu antyder nationernes grønne investerings- planer og politikker konturerne i et nyt verdensbillede.

Særligt de asiatiske lande har de seneste fem år satset massivt på at redefinere sig som grønne vækstøkonomier.

Mens den økonomiske krise i 2009 tvang såvel Europa og USA som Sydamerika til at skrue ned for de grønne investeringer, bankede de asiatiske lande tilsammen investeringerne i grøn energi 30 pct. i vejret til knap 41 milliarder dollar.

Ifølge Bloomberg New Energy Finance fremstår Asien i dag som den verdensdel, der investerer næstmest i vedvarende energiteknologier. Kun overgået af Europa, der samlet set investerede 43,7 milliarder dollar.

Som enkeltnation er det i dag Kina, der stikker absolut mest i øjnene på det globale cleantech-marked. Sidste år overhalede kinesernes grønne investeringsiver for første gang amerikanernes, da landet investerede gigantiske 34,5 milliarder dollar i vedvarende energi, mens USA nøjedes med knap 20 milliarder dollar. Og de europæiske frontlø- bernationer, Storbritannien og Spanien nåede med investeringer på henholdsvis 11,2 og 10,4 milliarder dollar ikke engang op på en tredjedel af det kinesiske cleantech-bud- get.

USA er fortsat det land i verden, der råder over den stør- ste installerede base af vedvarende energi. Men også her er kineserne ved at pille førertrøjen af amerikanerne. Så- ledes har landet i løbet af de seneste fem år øget investeringerne i vedvarende energi med næsten 150 pct., hvilket svarer til en stigning i den installerede kapacitet på næsten 80 pct. USA har i samme periode ”kun” fordoblet sine investeringer og hævet kapaciteten med 24 pct. Se figur 3.

Kigger man nærmere på udviklingen i investeringer de sidste fem år, er det tydeligt, at kampen om det grønne lederskab vil spidse til de kommende år. Selvom USA har fordoblet sine investeringer i grøn energi siden 2005, har fem andre G20-lande øget deres investeringer endnu mere.

Både Tyrkiet, Brasilien, Kina, Storbritannien og Italien har sendt investeringerne i vejret med langt over 100 pct. Det sker selvfølgelig fra et lavere udgangspunkt, men det er et klart tegn på, at nationerne kaster sig længere ind i kampen. Og hvis man rangerer de grønne investeringer i 2009 i forhold til de enkelte nationers BNP, står det klart, at hele ti G20-lande sidste år investerede en større del af deres BNP i vedvarende energi end USA.

De nye, grønne stimulipakker, som først får indflydelse på markedsstatistikkerne for 2010 og 2011, viser imidlertid, at USA ikke har tænkt sig at opgive sin førerposition.

Amerikanerne tager til genmæle ved at afsætte knap 67 milliarder dollar til grønne investeringer – 20 milliarder dollar mere, end Kina har budgetteret.

Kampen om grønne job

Nationernes grønne vækstkapløb er ved at udvikle sig til en kamp om at skabe de bedste nationale og regionale Figur 2: G20-landene har tilsammen øremærket 184 milliarder dollar til grønne

investeringer, som over de kommende tre år skal skabe fornyet vækst.

Stimuluspenge øremærket til grønne investeringer, mia. dollar

Forventet udmøntning af grønne stimulus-investeringer, mia. dollar og pct.

Cleantech som krisemedicin

Kilde: Bloomberg New Energy Finance.

0 40 80 120 160 200

Total 2009 2010 2011 2012 2013

USA Kina Sydkorea EU-27 Japan Tyskland Australien Storbritannien Spanien Frankrig Brasilien Canada

66,6

46,9

27,8

12,7 8,6 4,2 4,1 3,7 3,6 2,7 2,5 1

184

16,6

55,2 64,4

33,1

14,7 9%

30% 35%

18% 8%

(5)

rammebetingelser, så man kan tiltrække endnu flere private investeringer og skabe nye eksportvirksomheder, som på længere sigt kan sikre den økonomiske vækst. Derfor gør det globale erhvervsliv klogt i at følge godt med i udviklingen og afdække, hvilke nationer der giver de mest favorable muligheder for såvel afsætning som investering inden for netop deres forretningsområde.

Allerede i dag tæller mange nationer antallet af ansatte i vedvarende energiindustrier i hundrede tusinder. Det gælder f.eks. i Tyskland, Brasilien, USA og Kina. Samlet set vurderer REN21, at mere end 3 millioner mennesker på verdensplan arbejder med vedvarende energi, og tallet er i stærk vækst.

G20-landene forventes at bruge deres grønne stimuli- milliarder til både at konsolidere deres styrkepositioner og vinde nyt land. På kort sigt vil vækstpakkerne være en

gigantisk vækstmotor for den grønne økonomi. Men selvom de vil være brugt op i løbet af de kommende 4-5 år, forventes efterspørgslen på vedvarende energiteknologier at fortsætte himmelflugten mange år frem.

De absolut største cleantech-markeder på globalt plan vil de kommende ti år udvikle sig inden for modne teknologier som vindenergi, solenergi og biomasse. Det cali- forniske analysehus Clean Edge, der i ni år har fulgt det globale cleantech-marked tæt, forudser, at de tre markeder vil vokse med over 138 pct. de kommende ti år – fra 145 milliarder dollar i 2009 til over 343 milliarder dollar i 2019.

Særligt markedet for solenergi står, med en forventet vækst på hele 222 pct., foran et markedsboom. De årlige investeringer på området forventes i 2019 at overhale dem på vindenergimarkedet. Da prisen pr. installeret kW i Verdensatlas for grøn vækst

Figur 3: Det grønne vækstkapløb står for at skabe en ny økonomisk magtbalance i den globale økonomi.

Kilde: PEW, Bloomberg New Energy Finance, REN21.

1 2 3 4 5

6 7 8 9 10

11 12 13 14 15

16 17 18 19 34.6 mia.

18.6 mia.

11.2 mia.

10.8 mia.

10.4 mia.

Kina USA

Storbritannien Resten af EU-27 Spanien

Brasilien Tyskland Canada Italien Indien

Mexico Frankrig Tyrkiet Australien Japan

Indonesien Sydafrika Argentina Sydkorea 7.4 mia.

4.3 mia.

3.3 mia.

2.6 mia.

2.3 mia.

2.1 mia.

1.8 mia.

1.6 mia.

1 mia.

800 mio.

354 mio.

125 mio.

80 mio.

20 mio.

Top 10 i investeringsintensitet i 2009 i forhold til BNP, pct.

Spanien 0,75

Storbritannien 0,51

Kina 0,39

Brasillien 0,37 resten af EU-27 0,26

Canada 0,25

Tyrkiet 0,19

Tyskland 0,15

Italien 0,14

Mexico 0,14

Top 10 i investeringsvækst over fem år, pct.

Tyrkiet 178

Brasilien 148

Kina 148

Storbritannien 127

Italien 111

USA 103

Frankrig 98

Indonesien 95

Mexico 92

resten af EU-27 87

(6)

samme periode forventes at falde med 60 pct. pga. mar- kedsmodning og teknologiske forbedringer, er kapacitets- udbygningen reelt flere gange større. Af samme grund forventes solenergibranchen, som i dag beskæftiger knap 270.000 ansatte, at vokse til knap 2,2 millioner ansatte i 2019 – næsten dobbelt så mange, som vindenergiindu- strien forventes at beskæftige til den tid. Se figur 4.

Fremskrivninger fra Bloomberg New Energy Finance forudsiger, at udviklingen vil fortsætte efter 2019. Marke- det for solenergi vil være mere end tre gange så stort som markedet for vindenergi i 2030, og de samlede årlige investeringer i vedvarende energiteknologi forventes at vokse til mere end 500 milliarder dollar.

Hæsblæsende konkurrence

Trods forventningen om et vildtvoksende solenergimar- ked anses vindenergi fortsat for at være et af de absolut vigtigste og mest lukrative strategiske investeringsområder i de kommende år. Vindenergi er den vedvarende energi-

teknologi, der går igen i flest af G20-landenes investerings- planer de kommende fem år.

Det globale marked for vindenergi er allerede ottedoblet de seneste ti år fra 5.000 MW i 2000 til 40.000 MW i 2009.

Og ifølge den seneste markedsprognose fra analysehuset BTM Consult vil den årlige udbygning af markedet vokse til over 70.000 MW de næste fem år.

Det gør vindenergi til big business. Og det har fået store globale industrikoncerner som amerikanske GE, tyske Sie- mens og Enercon og spanske Gamesa til at kaste sig langt mere målrettet ind i kampen om de globale vindenergi- milliarder.

Danske Vestas er fortsat verdens største vindmøllepro- ducent. Men i de seneste to år har øget global konkurrence skåret 10 procentpoint af selskabets globale markedsandel, og Vestas og GE ligger nu side om side med hver cirka 12,5 pct. af verdensmarkedet.

USA er i dag verdens største vindnation målt på installeret vindkapacitet, og GE har en erklæret målsætning om at overtage positionen som verdens største vindmøllepro- ducent i løbet af de kommende år. Det vil naturligvis ske i hård konkurrence med Vestas, men også med den buld- rende vindenergiindustri i de nye vækstøkonomier i Asien.

Kina investerede sidste år mere i vindenergi, end noget andet land i verden samlet set investerede i vedvarende energi. Mere end en tredjedel af verdens totale vindener- giinstallationer i 2009, ca. 13 gigawatt, blev opstillet i Kina, der dermed fordoblede sin vindenergikapacitet og i dag fremstår som verdens tredjestørste vindenergination efter USA og Tyskland.

Det har fået den lokale vindmølleindustri til at blomstre.

Kinesiske vindmøllefirmaer tælles i dag i hundredevis, og med internationale markedsledere som Sinovel, Goldwin og Dongfang har kinesiske selskaber i dag sat sig solidt på listen over verdens ti største vindmølleproducenter. Også nabolandet Indien satser målrettet på at opbygge sin egen vindmølleindustri. Det indiske vindmølleselskab Suzlon er i dag verdens tredje største, kun overgået af Vestas og GE.

Den hæsblæsende konkurrence mellem vindenergisel- skaberne er symptomatisk for den tiltagende globalisering af de vedvarende energimarkeder. I takt med at teknolo- gierne modnes, melder stadig flere sig ind i kampen. Og selskaberne – og dermed arbejdspladserne – søger derhen, hvor markedet og kompetencerne findes.

For vindenergibranchen gælder det i fremtiden primært Kina og USA. I Europa forventes vindklyngerne at konsolidere sig omkring Danmark, Nordtyskland, England og Spanien.

Bjarke Wiegand bw@mm.dk

Figur 4: Særligt solenergi spås en voldsom vækst, som i 2019 vil kaste over 2 millioner arbejdspladser af sig.

Vækstprognose for de største vedvarende energimarkeder, 2009-2019

Beskæftigelsesprognose for sol- og vindenergi

Cleantechmarkedets højdespringere

Kilde: Clean Edge.

Biobrændsel

Vindenergi

Solenergi

I alt

2009 2019

Solenergi 267.562 2.178.919

Vindenergi 563.577 1.122.815

I alt (Globalt) 831.139 3.301.734

44,9

112,5

63,5

114,5

36,1

116,5

144,5

343,4

(7)

DANMARK KAN BLIVE det første land i verden, der gør sig helt uafhængig af kul, olie og gas. Men det vil kræve en kolossal indsats, hvor man drejer på nogle af de helt store håndtag i energiforsyningen. Sådan vil budskabet lyde, når regeringens klimakommission i morgen fremlægger sin plan for, hvordan man kan indfri regeringens ambitiøse mål om at frigøre Danmark fra afhængigheden af fossile brændsler.

“Det kræver en revolution, hvis Danmark skal afvikle brugen af kul, olie og gas. Vi er kommet langt. Men selvom Danmark lever op til sine forpligtelser i 2020, vil 70 pct. af energibehovet stadig dækkes af fossile brændstoffer,” siger kommissionens formand, Katherine Richardson, der er prodekan ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Kø- benhavns Universitet og professor i biologisk oceanografi.

Se også tekstboks.

“Ingen kan sige med sikkerhed, hvornår vi løber tør for fossile brændstoffer, men det er helt sikkert, at det kommer til at ske. De reserver, vi kender til, kan dække godt 40 års globalt forbrug. Vi finder sikkert flere, men selv hvis vi har olie til 80 års forbrug, er det ikke lang tid i historisk sam- menhæng. Det eneste, de enkelte lande kan tage stilling til, er, hvornår de vil reagere på det faktum, at vi før eller siden løber tør for olie og derefter naturgas og kul,” siger Kat- herine Richardson.

At gennemføre den “revolutionære” omstilling, Kathe - rine Richardson taler om, kræver, at man drejer på de helt store teknologiske og samfundsøkonomiske håndtag. Flere

medlemmer af klimakommissionen understreger over for Mandag Morgen, at opgaven er så stor, at alle tænkelige virkemidler skal bringes i spil.

Kommissionen har på sine 21 møder over de sidste to et halvt år bl.a. fokuseret på tre hovedudfordringer, der skal løses, hvis det skal lykkes:

HOVEDPUNKTER

• En smartere energiforsyning er nøglen til uafhængighed af fossile brændsler, mener formanden for regeringens klimakommission

• Før man diskuterer enkelte teknologier og energikilder, er man nødt til at se på forsyningssystemet i sin helhed

• Skal regeringens ambitiøse mål indfries, kræver det, at man tager alle økonomiske og teknologiske virkemidler i brug

• Energibesparelser og -afgifter skal understøtte grøn omstilling

Intelligent energinet bliver kernen i grøn omstilling

Regeringen har bedt Klimakommissionen belyse, hvordan Danmark på langt sigt kan frigøre sig fra afhængig- heden af fossile brændsler. På forhånd er der lagt op til en flerstrenget strategi, der bl.a. skal omfatte:

•reduktion i udledningen af drivhusgasser

•øget energieffektivitet

•høj forsyningssikkerhed

•markedsbaserede løsninger

•fortsat høj økonomisk vækst

•gunstig erhvervsudvikling

•fremme af erhvervslivets konkurrenceevne

•miljømæssigt bæredygtig udvikling

Kommissionens arbejde skal bl.a. tage hensyn til EUs ambition om at reducere medlemslandenes samlede udledning af CO2 og andre drivhusgasser med 60-80 pct. i 2050.

Klimakommissionen

UMM33sideTILLÆG-7-10_MandagMorgen 24-09-2010 16:02 Side 7

(8)

INTELLIGENT MATCH

• Der er brug for en langt mere intelligent energiforsyning, der matchhcer forbruget mere effektivt med produktionen. Vedvarende energikilder, først og fremmest vindmøller, producerer ikke energi i en jævn strøm – og forbruget er langtfra stabilt fordelt over døgnet. Der er bl.a. brug for metoder til at lagre energi og smart teknologi, der kan udnytte nettet på de tidspunkter af døgnet, hvor der er overkapacitet. Se figur 1.

ENERGIBESPARELSER

• Potentialet for energibesparelser er langtfra udnyttet.

Energi er stadig så billigt, at institutioner, borgere og virksomheder ikke prioriterer energieffektiviseringer og energibesparelser højt nok.

ØKONOMISKE INSTRUMENTER

• I dag er markedets økonomiske incitamenter ikke stærke nok til at påvirke adfærden i det omfang, der er brug for. Der er brug for regulering, der understøtter omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.

Når Klimakommissionen i morgen fremlægger sin mere end 300 sider lange rapport, vil den give sine bud på, hvordan disse udfordringer skal adresseres.

Ifølge Katherine Richardson handler det ikke i første række om at bygge så og så mange vindmøller eller satse på den og den energikilde. Før man overhovedet begynder at diskutere energikilder og teknologier, er man nødt til at se på helheden.

“De enkelte teknologier er ikke udfordringen. Det handler om systemet som helhed, så det kan levere energi på

det tidspunkt, hvor man har behov for. det Det fokuserer vi ret meget på,” siger Katherine Richardson.

Ny holdning til energipolitikken

Selvom omstillingen af Danmarks energiforsyning er en enorm opgave, tror Katherine Richardson, at danskerne er klar til at løfte den. Hun påpeger, at der er sket et kolossalt skifte i danskernes holdning, bare i den periode, hvor kommissionen har arbejdet.

“Da vi begyndte diskussionerne, blev man betragtet som en fantast, hvis man foreslog, at vindmøller skulle levere mere end 20 pct. af energien. Nu taler man i EU og andre steder om, at det kan lade sig gøre at udfase fossile brænd- stoffer helt i 2050,” siger Katherine Richardson. Hun hen- viser bl.a. til European Climate Foundations “Roadmap 2050”, der angiver mulige udviklingsveje til et samfund (næsten) uafhængigt af fossile brændstoffer.

Hun mener, der er to forklaringer på holdningsskiftet.

For det første klimatopmødet: Nok skændtes toppoliti- kere om løsningerne på klimaproblemet, men problemets eksistens og alvor var ikke til diskussion.

For det andet en øget opmærksomhed om energiforsyning og forsyningssikkerhed. Hvor der i et globalt perspek- tiv kan være olie nok i de næste 40 år, ser situationen lidt anderledes ud for Danmark. Inden for en overskuelig fremtid bliver vi afhængige af import. Energistyrelsen regner i sin seneste opgørelse med, at Danmark vil være selvforsynende med olie frem til 2018. Derefter kastes vi ud på det internationale oliemarked, hvor lande i Mellem- østen kommer til at dække langt den største del af impor- ten. Se figur 2.

Danmarks gode udgangspunkt

Et af de vigtigste problemer ved energiforsyningen i dag er, at strøm og varme ikke produceres, når der er brug for den. De eksperter, Mandag Morgen har talt med, påpeger, at der er flere måder at styrke koordineringen på.

LAGRING AF ENERGI: Professor Frede Blaabjerg fra Institut for Elteknik ved Aalborg Universitet peger over for Man- dag Morgen på, at kraftvarmeværker kan bruge vindmøl- lestrøm til at producere varme til deres store varmelagre, når anden efterspørgsel efter vindmøllestrøm er lav.

“Danmark har et finmasket elnet og udbygget fjernvarme. Det bør vi kunne koordinere bedre end i dag og lade kraftvarmeværkerne producere varme, når der er for stort overskud af vindmøllestrøm,” siger Frede Blaabjerg.

Ifølge Varmeplan Danmark 2010, der er udarbejdet af Rambøll i samarbejde med Aalborg Universitet, vil en så- dan koordination kunne opsuge helt op til 40 pct. af over- skudsstrømmen fra vindmøllerne.

Denne løsning vil kombinere to af Danmarks traditionelle styrkepositioner: vindmøller og fjernvarme. Det kan ifølge flere analytikere styrke eksporten af dansk energi- og klimateknologi.

Men ifølge Katherine Richardson er det ikke nok at 300

200

100

0

Estimeret el til transportformål

Normalt forbrug Maksimalt tilladelig belastning

Figur 1: Familien Danmarks morgen- og aftensbord sluger mest energi. Elnettet helt ud til de enkelte husstande kan stadig klare ekstra belastning, men ikke hvis en elbil f.eks.

sættes til opladning, samtidig med at elkomfur og ovn sættes til. Elforbruget skal spredes ud, hvis milliardinveste- ringer i nyt elnet skal undgås.

Energiforbrug time for time, kW

Energiforbrug klokken rundt

Kilde: Dansk Energi 2010.

Kl. 1.00 Kl. 24.00

(9)

bygge videre på de traditionelle styrkepositioner. Der skal meget mere til, hvis produktion og forbrug fortsat skal mødes også ved en voldsom udbygning af vindmølle- strømmen. Forsøg med at lade vedvarende energikilder som vindmøller levere helt op til 50 pct. af energien på Bornholm i det såkaldte ecogrid-projekt, er for hende sær- ligt lovende. “Danmark skal ikke bare se bagud på det, der har givet os en styrke i fortiden, men også se mod fremtiden. Her er projektet på Bornholm meget spændende,” siger Katherine Richardson.

SMART GRIDS: Vindmøller er i dag den vigtigste alternative energikilde. Se også figur 3. Men det er ikke det eneste eksempel på, at der er brug for at nytænke forsyningssystemet for at nå i mål med ambitionen. “Hele elnettet skal geares til at kunne absorbere strøm fra en række meget forskellige teknologier,” siger energichef Jens Ole Hansen fra Cowi.

Et element her bliver smart grids, dvs. intelligente elsy- stemer, der koordinerer den adfærd, der skal få produktion og forbrug til at mødes.

Flere medlemmer af Klimakommissionen siger til Man- dag Morgen, at opgaven i virkeligheden handler om at vende op og ned på det eksisterende elsystem. I dag øger kraftværkerne øjeblikkelig produktionen for at tilfreds- stille efterspørgslen, når husholdninger eller virksomheder tænder for apparaterne. I et energisystem, hvor vedvarende energikilder skal levere en stadigt større andel af den samlede mængde energi, bliver det brugerne, der skal øge deres forbrug, når produktionen topper.

Det kan f.eks. ske ved hjælp af nye elmålere, der kan gøre

forbrugerne opmærksomme på, hvornår forbruget er lavt og strømmen billig. Ud fra den viden skal den enkelte for- bruger kunne flytte forbruget til de billige perioder, så ef- terspørgslen udjævnes. Ifølge chefkonsulent Michael Guldbæk fra Dansk Energi er det dog vigtigt, at forbrugerne ikke selv skal følge udsving i strømpriserne, men at det sker automatisk, så køleskabets eller fryserens kom- pressor går i gang, når strømmen er billig, uanset om for- brugeren lige har opdaget det eller ej.

Spar på energien

Et af de mest effektive redskaber til at nedbringe afhæn- gigheden af fossile energikilder er at mindske energifor- bruget i det hele taget. Det vil reducere de økonomiske omkostninger ved at udbygge den vedvarende energi og det samlede forsyningsnet.

“Hvis omstillingen skal ske på den mest samfundsøko- nomiske måde, er det alfa og omega at spare på energien,”

siger Katherine Richardson.

Hun mener, at borgere, institutioner og virksomheder skal vænne sig til at opfatte energi som en valuta, man ikke bare bruger løs af. “I dag bruger man gladelig 40 pct. mere energi, end man har brug for. Hvis vi skal udbygge ener- gisystemerne efter dagens forbrug, bliver det helt overdi- mensioneret og dermed langt dyrere end nødvendigt.”

I sin Klimaplan 2050 slog Ingeniørforeningen sidste år fast, at den hurtigste og mest effektive vej til at nedbringe udslippet af CO2 er at spare på energien. Historisk har energibesparelser og effektiviseringer været en succes. Det gælder særligt i boligmassen, hvor varmeforbruget til at opvarme en kvadratmeter næsten er halveret siden 1970.

Se også MM18, 2009.

Nu skal næste skridt tages. Og hvis det skal lykkes, er der ingen vej uden om afgiftsinstrumentet, særligt hvis transportsektorens udledning af CO2, en af de helt store udfordringer, skal bringes ned.

“CO2-afgifter vil i sig selv stimulere borgere og virk- Figur 2: Ved eksisterende teknologi vil produktionen af olie

overstige forbruget frem til 2018. Energistyrelsen forventer dog stadig mere effektiv udvinding af Nordsøolien. Det kan gøre Danmark selvforsynende frem til 2035.

Dansk olieproduktion overstiger forbrug frem til 2018, mio. m³

Danmark – olieimport fra 2018

Kilde: Energistyrelsen 2010.

30

20

10

0

1975 1985 1995 2005

1993

Produceret

Nettoeksport 2018

Forventet forløb Forbrug

2015 2025

Figur 3: Vindmøller er i dag den vigtigste kilde til vedvarende energi – og vil ifølge MM-oplysninger også være det i de kommende år.

Fordeling af vedvarende energi på energikilder

Vedvarende energi i Danmark

Kilde: Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet.

pct.

12,2 3,7

3,5 5,3 74,9

Affald Biogas Halm

Træ, træflis Vand og sol Vind

0,4 pct.

0,003 14,8 1,4

8,1

22 53,5

(10)

somheder til at investere i energibesparelser. Men der skal nok også gang i informationskampagner, så folk ved, hvad de kan spare. Det er ikke sikkert, de er opmærksomme på mulighederne,” siger Eirik S. Amundsen, professor i natio- naløkonomi og miljøøkonomisk vismand.

Afgifter er imidlertid et tveægget sværd. Eirik S.

Amundsen påpeger, at afgifterne på den ene side bør være

“vældig skrappe” for at drive den ønskede omstilling igennem. På den anden side vurderer han, at der er grænser for, hvor meget et land som Danmark alene kan pålægge borgere og erhverv.

“Det kan blive en kamp op ad bakke, hvis Danmark går alene i front med meget høje afgifter. Det kan både påvirke virksomhedernes konkurrenceevne og øge tilskyndelsen til indkøb i andre lande,” siger han.

Det historiske forløb tyder dog på, at der er plads til at øge de grønne afgifter, uden at det påvirker grænsehandel eller konkurrencesituation. Som følge af skattestoppet er de grønne afgifters andel af BNP således faldet de sidste ti år. Selv efter skattereformens indfasning i 2011 vil de grønne afgifter blot udgøre 4,1 pct. af BNP mod 5,0 pct. i 1999. Se også MM21, 2010.

Mere afgørende kan være den omlægning af de grønne afgifter, som EU-Kommissionen lægger op til i sin revision af den fælles europæiske energibeskatning. Hvor energi- afgifterne i Danmark pålægges slutbrugeren – husholdninger og virksomheder – er den europæiske model lidt anderledes. Den ene halvdel af afgifterne lægges på ener- giforbruget for at tilskynde til energibesparelser. Den anden halvdel lægges direkte på de fossile energikilder for at tilskynde omstillingen til vedvarende energi.

“Målet er en omstilling af afgiftssystemet, så afgifterne så at sige bliver klogere. De skal på en gang opmuntre til at spare på energien og til at skifte fra olie, kul og gas til vedvarende energi,” siger professor Mikael Skou Andersen, miljøøkonom i Det Europæiske Miljøagentur (EEA).

Det er langtfra sikkert, at højere afgifter af den ene eller anden art alene vil påvirke dansk erhvervslivs konkurrenceevne i negativ retning. “Når energipriserne stiger, er det en fordel at producere med et så lille energiforbrug som muligt. Derfor kan danske energiafgifter påvirke virksomhedernes adfærd, så resultatet påvirker konkurrenceevnen positivt,” siger Brian Vad Mathiesen, adjunkt ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Univer- sitet.

Hvor varsom man end skal være med afgifter og andre økonomiske virkemidler, kommer politikerne ikke uden om at tage stilling til dem. “Det er en skrøne at tro, at markedet kan klare omstillingen af sig selv. Politikerne skal opstille de rigtige rammebetingelser, før det marked kan være med til at drive udviklingen i retning af et samfund, der ikke bruger fossilt brændstof,” siger Katherine Ri- chardson.

Jens Reiermann jre@mm.dk UMM33sideTILLÆG-7-10_MandagMorgen 24-09-2010 16:02 Side 10

(11)

Vækstens nytænkere

På sporet af Danmarks fremtidige vækstmuligheder Dem skal Danmark leve af

De 31 medlemmer af Regeringens Vækstforum har stillet en dyster diagnose over Danmarks største udfordringer. Nu skal kuren udvikles og iværksættes. Det kræver fundamental nytænkning og et opgør med hævdvundne teorier og strategier. Og det kræver især en mobilisering af de nytænkere ,der har bevist, at de kan præ- stere vækst - også på trods af betingelserne. Mandag Morgen har sat sig for at finde de ”vækstgeneraler”, der skal sikre Danmark en position blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer.

Du er hermed inviteret til at deltage.

(12)

Behov for nye vækstmodeller

Politiske reformer skaber ikke i sig selv ny vækst

For ringe produktivitet

For lidt fornyelse og innovation

For lavt uddannelses- niveau

For lidt konkurrence For høje omkostninger

For få vækstvirksomheder For få til at forsørge

for mange For svag effektivitet

i det offentlige

De udfordringer, Danmark skal tackle de kommende år, klares ikke med politiske reformer. De kan være en nødvendig del af en samlet strategi, men kan ikke stå alene. Udfordringerne griber ind i hinanden i et stadig mere komplekst mønster og kræver lige så komplekse og sammenhængende svar. Det bekræftes af de barrierer for vækst, som Regeringens Vækstforum har udpeget.

Danmarks forbundne udfordringer

- kræver forbundne løsninger

Der er brug for nye vækstmodeller, der forholder sig til de særlige krav og muligheder, der gælder for fremtidens innova- tionsøkonomier. De handler om nye relationer og partnerskaber. Om at koble og gennemføre ideer og strategier på tværs af traditionelle skel, om at skabe forbundne løsninger. Ingen af de udfordringer, Danmark konfronteres med, kan løses af nogen sektor alene, det være sig den offentlige som den private. Betingelsen er et nyt, tættere og forpligtende samspil - og et opgør med det traditionelle blame game.

(13)

Innovationsplatform Fremtidens fødevare- industri

Innovationsplatform Fremtidens sund- hedssektor Innovationsplatform

Fremtidens

”vækstgeneraler”

Innovationsplatform Fremtidens velfærd

Innovationsplatform Fremtidens grønne vækst

Innovationsplatform Fremtidens ældre Danmarks mest

innovative virksomheder og institutioner

Fra gældsfælde til væksteventyr?

Mandag Morgen mobiliserer vækstens nytænkere

Nytænkningen er i vækst overalt i Danmark. Den er bare ikke synlig, og måske ikke altid koordineret. Mandag Morgen har som ambition at identificere Danmarks potentielle vækstmuligheder og etablere de platforme, der kan koordinere initia- tiverne, give dem den nødvendige synlighed og dermed skabe optimale forudsætninger for en innovationsdrevet vækst.

Vækstens nytænkere kan findes hos bl.a. institutioner, organisationer, virksomheder og universiteter. Tilsammen kan de forme kernen i den innovationsøkonomi, der skal fastholde en dansk placering blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer.

Inden for det sidste år har Mandag Morgen etableret en række innovationsplatforme og involveret sammenlagt over 4.000

”innovatører” i en løbende dialog om nye udviklingsmuligheder. Dialogen sker med afsæt i analyser i Mandag Morgen og udfoldes på websitet Share samt på opfølgende workshops.

Vi har f.eks. bevist, hvordan dansk landbrug kan tage springet fra en håbløs gældsfælde til et nyt væksteventyr, og er i gang med at dokumentere, hvordan velfærdsteknologi kan åbne for helt nye behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet og samtidig skabe en ny dansk milliardindustri. Blot for at nævne eksempler på potentielle ”vækstlommer”, som vi i den kommende tid vil afdække og udfolde.

Mandag Morgens innovationsplatforme

Innovationsplatformene har alle følgende til fælles:

• Bygger på eksisterende kompetencer

• Sammentænker ideer og initiativer på tværs af sektorer

• Kan implementeres umiddelbart og dermed sikre relativt hurtige resultater

• Drives ofte frem af nytænkende ildsjæle

(14)

Danmark har brug for dine ideer – nu!

Hvordan mener du at Danmark skal løse vækstkrisen? Bliv medlem af Danmarks største vækstforum

Tilmeld dig på:

mm.dk/nytaenker NU – og hjælp os med at skabe nye væksteventyr i Danmark.

Vi vil gerne have dine ideer og dine input til, hvordan Danmark kan løse vækstkrisen. Der skal tænkes nyt og ud af boksen og ikke mindst på tværs af faggrænser, kompetencer og siloer. Derfor inviterer vi dig til at deltage i jagten på fremtidens vækst og dermed være med til at skabe Danmarks største vækstforum. Vi mener, der er brug for at supplere regeringens eksklusive vækstråd med en langt bredere mobilisering af innovative ideer og initiativer. Det kan du forhåbentlig bidrage med.

Vi er bl.a. interesseret i:

• Konkrete men oversete genveje til ny vækst

• Henvisninger til initiativer, der har skabt vækst på trods af betingelserne

• Identifikation af potentielle fremtidige vækstmuligheder

• Navne på personer, der selv har forløst små vækst- og udviklingsmirakler

De mest nyskabende forslag vil løbende blive offentlig- gjort på Mandag Morgens website Share og senere ud- dybet og perspektiveret i Ugebrevet.

Som medlem af det nye vækstforum opnår du følgende fordele:

• Ny viden. Gratis adgang til alt indhold på Mandag Morgens website Share på mm.dk i 3 måneder, hvor du blandt andet kan læse alle de artikler, analyser og indlæg, vi bringer om temaet i løbet af efteråret.

(Værdi: 1.870 kr.)

• Indflydelse. Mulighed for at være med til at skabe nye væksteventyr i Danmark. Du bestemmer naturligvis selv, i hvilket omfang du deltager. Men jo flere skarpe input, der kommer fra panelet, jo flere løsninger kan vi finde på udfordringerne.

(15)

Klimapresset på

erhvervslivet vokser

DANSK ERHVERVSLIV OPLEVER et stigende klimapres fra såvel kunder, investorer som myndigheder. Tre ud af fire danske virksomheder forventer skærpede klimakrav fra offentlige myndigheder de kommende to år. Og knap halvdelen af alle danske virksomheder regner med, at kunder og investorer vil lægge stigende vægt på, at virksomheden agerer klimavenligt.

Det viser en ny interviewundersøgelse, analysefirmaet Epinion har foretaget for Mandag Morgen og energiselskabet DONG Energy. Undersøgelsen bygger på interview med mere end 200 topledere fra repræsentativt udvalgte virksomheder i Danmark, og den fastslår, at klimaansvar er ved at indtage en central placering på virksomhedernes strategiske dagsorden. Absolut ingen erhvervsledere tror, at kunder og myndigheder fremover vil skrue ned for kli- makravene. Og kun en brøkdel af erhvervslederne – tre ud af 203 adspurgte – forventer, at investorer, aktionærer eller ejere de næste to år vil lægge “mindre vægt” på, at virksomheden agerer klimavenligt. Se figur 1.

“Vi har passeret et point of no return,” fastslår kommu- nikations- og omdømmedirektør i Danfoss, Ole Daug- bjerg. Han er samtidig næstformand i “Rådet for bæredyg- tig erhvervsudvikling” og understreger, at erhvervslivet gør bedst i at forholde sig proaktivt til de skærpede klimakrav:

“Vi er i fuld gang med en udvikling mod en mere bære- dygtig økonomi. Den stopper ikke, for det her er en mar- kedsdreven tendens,” siger Daugbjerg.

Danfoss er blandt de danske virksomheder, der mest ra- dikalt er begyndt at reagere på skærpede markedskrav om

HOVEDPUNKTER

• Kunder, investorer og myndigheder kræver stadig større klimaansvar af virksomhederne

• Hver anden virksomhed vil selv stille klimakrav til leverandører inden for de næste to år, viser ny undersøgelse

• Verdens største virksomheder går forrest, mens mindre virksomheder fortsat har svært ved at finde deres rolle i klimakampen

Figur 1: Klimakrav til virksomheder kan kun gå en vej, og det er frem, mener erhvervslivet.

Forventer I, at lovgivning og offentlige myndigheder i de næste to år vil lægge større, mindre eller uændret vægt på, at virksomheden agerer klimavenligt?

Forventer I, at kunderne i de næste to år vil lægge større, mindre eller uændret vægt på, at virksomheden agerer klimavenligt?

Forventer I, at investorer, aktionærer eller ejere i de næste to år vil lægge større, mindre eller uændret vægt på, at virksomheden agerer klimavenligt?

Point of no return

Kilde: Epinion for Mandag Morgen.

pct.

74

47

49 44 5 1 51

2 21

4

pct.

Større vægt Uændret Mindre vægt

Mindre vægt = 0 %

Mindre vægt = 0 % Ved ikke

UMM33TillægSide15-17_MandagMorgen 24-09-2010 16:47 Side 15

(16)

klimabevidsthed. Koncernen måler og rapporterer syste- matisk sit CO2-udslip og arbejder efter en erklæret klima- strategi, som går under betegnelsen “3 x 25”. Den indebæ- rer, at koncernens CO2-udslip skal reduceres med 25 pct., og at selskabets energiforbrug skal dækkes af minimum 25 pct. vedvarende energi inden 2025.

Mandag Morgens interviewundersøgelse afslører, at erkendelsen af en ny markedsdrevet klimaøkonomi, hvor synlige klimaaktiviteter bliver en væsentlig konkurrence- parameter, også er ved at nå den brede del af dansk erhvervsliv. Mange virksomheder står for at skrue op for klimaindsatsen. Tre ud af fem erklærer således, at de i de kommende to år vil tage “større medansvar” for klimaudviklingen, end de gør i dag. Se figur 2.

Next step: Handling

Selvom virksomhederne selv erklærer, at de bliver stadig mere klimabevidste, er der ifølge erhvervsorganisatio- nerne endnu et stykke vej, før klimabevidstheden omsæt- tes til konkret handling i den lille eller mellemstore danske virksomhed. Som underdirektør i DI, Anders Ladefoged, siger: “Der er i høj grad skabt et momentum om klimabevidsthed på virksomhedsniveau. Udfordringen er nu at operationalisere den gode vilje til konkrete handlinger.”

Han understreger, at store internationale virksomheder som Danfoss allerede har godt styr på den del, mens mange mindre virksomheder mangler ressourcer og viden til at løfte opgaven alene. Samtidig er kravene fra kunder og investorer endnu upræcise. “Det svære er, at der ikke findes nogen standardløsning for, hvordan man tager klimaansvar,” siger Ladefoged. Derfor mener DI, at det er en central opgave, at give mindre virksomheder redskaber til at operationalisere deres klimabevidsthed.

Det såkaldte Klimakompas, som DI har udviklet i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er et eksempel på sådan et redskab. Det er et internetbaseret værktøj, hvor virksomheder ved at indtaste en række data om deres ressourceforbrug får et estimat af deres carbon footprint.

“Næste skridt er så at identificere et indsatsområde, sætte sig nogle mål og udarbejde en handlingsplan for at nå dem,” siger Ladefoged. Endnu er de færreste virksomheder nået så langt, men der er ifølge Ladefoged en stærkt stigende interesse for, hvordan klimaintentionerne kan om- sættes til handling.

I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv oplever man en tilsvarende udvikling. “Generelt kan vi bekræfte tendensen til, at virksomhederne forventer stigende krav fra deres omgivelser. Og mange ønsker endda at være mere proaktive, end kravene tilsiger,” siger Dansk Erhvervs glo- baliseringschef, Ole Schmidt.

Han er enig med Anders Ladefoged i, at det kan være en vanskelig opgave for specielt mindre virksomheder at demonstrere klimaansvar, fordi der mangler standardløs-

Carbon Disclosure Projects rapport ”Global 500” om klimaindsatsen i verdens 500 største virksomheder peger på en lang række opsigtsvækkende tendenser i klimakampen:

Øje for mulighederne

•Hvor klimaforandringerne tidligere primært blev opfattet som en risiko, mener stadig flere af virksomhederne, at de også rummer potentielle muligheder. 86 pct. mener ligefrem, at mulighederne er ”markante”, og flere investerer massivt i at forløse dem. F.eks. er 80 pct. af AirBus og Eurocop- ters udviklingsbudget dedikeret til grøn vækst.

Vær beredt

•Stadig flere virksomheder er optaget af at tilpasse deres struktur, så den tager højde for klimaudfordringerne. De arbejder f.eks. på at gøre adgan- gen til råvarer mindre sårbar over for ekstreme vejrforandringer. ”Vores fa- brikker er ikke nødvendigvis placeret rigtigt, hvis de komparative fordele i mejeriproduktionen skifter til nye geografiske områder,” konstaterer man hos fødevaregiganten Nestlé.

Klimarelateret service

•I flere sektorer udvikler man i stigende grad servicer og produkter, der rela- terer sig direkte til de udfordringer og muligheder, som opstår i kølvandet på klimakrisen. F.eks. kan konsulenthuse tjene penge på at rådgive om, hvordan forurenere bedst forholder sig til carbon pricing, ligesom flere in- vesteringsbanker er begyndt at fokusere på potentialerne i grønne investeringer.

Hjælp til forbrugerne

•Ud over CO2-venlige kerneprodukter som brændselseffektive biler og lav - energipærer, er flere brancher begyndt at udvikle teknologier, der kan fremme klimavenlig adfærd hos forbrugerne. Fiat har f.eks. udviklet det såkaldte eco:Drive-system, hvor bilisten indsætter en USB-nøgle i et stik i bilen. Her indsamler den løbende kørselsdata. Når vedkommende kommer hjem, kan han overføre dem til sin pc, og få at vide, hvor miljørigtigt han kører, og hvordan kørslen kan blive endnu mere grøn og benzinbespa- rende. ”Et lille år efter lanceringen af systemet er det allerede blevet muligt at spare mere end 2.500 ton CO2,” konstaterer Fiat.

Tætte relationer til politikere

•80 pct. af virksomhederne angiver, at de deltager aktivt i klimadiskussio- ner med politiske ledere. For mere end halvdelens vedkommende er målet at få politikerne til at bekæmpe klimaproblemerne.

Spirende klimatrends

Figur 2: Langt de fleste danske virksomheder forventer at skrue op for deres klimaaktiviteter trods det kuldsejlede klimatopmøde i København sidste år.

Forventer I, at virksomheden vil tage et større medansvar for klimaudviklingen i de næste to år, end I gør i dag?

Virksomheder skruer op for klimaansvaret

Større medansvar Uændret

Mindre medansvar Mindre medansvar = 0 %

Ved ikke 39 pct. ₅₈

3

(17)

ninger for, hvordan man konkret skal handle. “At tage an- svar handler i høj grad om at gøre sig bevidst om, hvor i ens almindelige virksomhedsdrift der kan ligge klimare- levante problemstillinger, og derefter analysere, hvilke af dem man reelt kan gøre noget ved,” siger Ole Schmidt.

Han understreger, at det ikke nødvendigvis er centralt at afklare, præcis hvor mange ton CO2 virksomheden ud- leder. Det handler snarere om at identificere nogle enkelte

“peaks” i udslippet og gøre noget ved dem.

Ustoppelig kædereaktion

Ifølge frontløbervirksomheder som Danfoss bliver klima- kravene fra virksomhedernes interessenter mere og mere specifikke. Det gælder særligt krav virksomhederne imel- lem – dvs. business to business-krav fra kunde til leveran- dør. Det forventes at accelerere en kædereaktion, hvor virksomheder forpligter hinanden til at reducere deres kli- mapåvirkning.

“Vi har kunder, der direkte kræver, at vi måler og rapporterer vores CO2-udledning til Carbon Disclosure Pro- ject i London, så de kan følge vores CO2-udvikling. Den type krav vil vi i stigende grad sende videre til vores leve- randører, for vi skal jo have styr på hele vores værdikæde,”

siger Ole Daugbjerg.

Den seneste rapport fra Carbon Disclosure Project (CDP) understreger, at den udvikling er godt i gang. Rap- porten udkom i sidste uge og gør status over, hvordan verdens 500 største virksomheder håndterer klimaudfordringerne. Konklusionen er, at to tredjedele af virksomhederne har sat sig specifikke mål for at reducere CO2-udslippet.

Og at stadig flere af dem arbejder på at begrænse CO2- udsplippet i hele deres værdikæde ved at stille krav til un- derleverandører. Det vil ifølge Ole Daugbjerg få klimabevidstheden til at sprede sig ud i alle hjørner af erhvervslivet:

“Når de store begynder, bliver de lidt mindre – som os selv – nødt til at følge efter. I sidste ende er selv cykelsme- den henne om hjørnet nødt til at fortælle om, hvad han gør,” siger han.

Den amerikanske supermarkedskæde Walmart fører an i udviklingen med en erklæret målsætning om, at reducere CO2-udslippet fra de produkter, supermarkedskæden sæl- ger, med hele 20 millioner ton CO2 inden 2015. Målet skal fortrinsvis realiseres gennem CO2-reduktioner blandt de 100.000 globale leverandører, der leverer produkter til kæ- den.

En lang række globale gigakoncerner følger trop. Senest har computergiganten IBM meldt ud, at den vil stille krav til sine 28.000 leverandører om at installere systemer, der kan styre energiforbrug og CO2-udledning. Endnu har IBM ikke sat en endelig deadline for implementeringen, men kravene vil vedrøre leverandører verden over – såle- des også danske virksomheder: “Det bliver en lang rejse.

Men vi arbejder på det og har en global dialog med en række af vores leverandører om, hvordan det gøres mest hensigtsmæssigt,” siger vicedirektør i IBM Danmark, Kim Østrup.

I Danmark er det indtil videre kun store internationale virksomheder, som Danfoss og Grundfos, der er begyndt at sende regningen fra de globale koncerner videre til egne underleverandører i form af klimakrav. Men tendensen forventes at brede sig de kommende år. Således afslører Mandag Morgens interviewundersøgelse, at hver anden danske virksomhed i løbet af de kommende to år forventer at stille klimakrav til sine leverandører. Se figur 3.

Det er selvfølgelig begrænset, hvor meget gennemslags - kraft mindre virksomheder har over for deres leverandø- rer. Men der er, ifølge topchef for pumpekoncernen Grundfos, Carsten Bjerg, meget at opnå ved selv at gå foran med et godt eksempel. “Vi skal også selv tænke bæ- redygtigt, ellers får vi ikke andre – kunder, leverandører og medarbejdere – til at tænke grønt,” siger Carsten Bjerg.

Bjarke Wiegand bw@mm.dk Figur 3: Krav om klimavenlighed er på vej til at brede sig

ned gennem fødekæden fra virksomhed til virksomhed.

Forventer I i de næste to år at stille krav til jeres leverandører om, at de skal tage medansvar for klimaudviklingen?

Klimakrav sendes videre

Ja

NejVed ikke pct.

4

49 47

Mulighederne i grøn vækst er hovedtemaet for to store internationale konferencer i denne uge i Bella Centret. De afholdes af Mandag Morgen i samarbejde med NIDAB, og i alt 1.500 grønne nøglepersoner fra 30 lande deltager i begivenhederne.

Onsdag formiddag lanceres projektet Green Growth Economies. Se om- talen side 21. Her medvirker bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen, chefen for Det internationale Energiagentur, Nobou Tanaka, samt en kreds af fremtrædende internationale eksperter.

Herefter åbner overborgmester Frank Jensen World Climate Solutions, der i år har samlet ca. 1.200 deltagere. Blandt hovedtalerne er klimakom- missær Connie Hedegaard, den britiske forfatter og sociolog Anthony Gid- dens, Colorados guvernør, Bill Ritter, klima- og energiminister Lykke Friis m.fl

1.500 til grønt topmøde

(18)

FRONTLØBEREblandt globale virksomheder er i fuld gang med at om- lægge deres forretninger til en grøn virkelighed. Det er her fremtidens vækst skal hentes, mener de. Det viser en rundspørge, som Mandag Morgen har lavet blandt topledere fra førende virksomheder verden over.

“Vækst uden bæredygtighed er ikke mulig,” som Uday Khemka, næstformand for Sun Group udtryk- ker det. Sun Group er en stor kapital- fond, som fokuserer på de nye vækst- markeder som Indien og Rusland.

Samme toner lyder fra Arunavo Muherjee, næstformand og direktør for energi og klima hos Tata Group.

“Bæredygtighed er kernen hos Tata.

Vi ønsker at blive den bæredygtige leder på alle områder af grøn vækst,” siger han til Mandag Morgen. Et eksempel på Tatas frontløberrolle er en udmelding om, at selskabet i næste måned vil præsentere de første hy- bridbusser i Indien. Her skal de være en del af den offentlige transport i millionbyen Delhi.

Tatas interesse for grønne produkter blev for alvor vakt i 2008, da ver- densøkonomien bremsede voldsomt op. Den enorme virksomhed gik i gang med at kortlægge sit carbon footprint, for at kende udgangspunk-

tet for sin grønne strategi. Kortlæg- ningen viste, at fem af konglomeratets største selskaber stod for 80 pct. af gruppens samlede CO2-udledning.

Derfor satte man bevidst ind på at reducere klimabelastningen i de dele af virksomheden. I dag betyder det bl.a., at alt nybyggeri skal være grønt, også selvom det resulterer i en merpris på 15-20 pct. Samtidig satser man bevidst på at udvikle nye, grønne teknologier og løsninger, der kan bidrage til at skabe klimavenlige produkter.

Ifølge Sun Groups Uday Khemka er det ingen tilfældighed, at interessen for grøn økonomi er stor hos store indiske virksomheder. Dels fokuserer landets nationale strategi på energieffektivitet, solenergi og andre grønne løsninger, dels er de globale klimaud- fordringer overordentligt synlige i den store vækstøkonomi. “Den sørge- lig sandhed er, at vores land hører til blandt de mest sårbare på jorden, når det gælder klimaændringer,” siger Uday Khemka.

Forpligtelse og mulighed

Det er dog ikke kun i udviklingslan- dene, at erhvervsledere har fået øje på de grønne vækstmuligheder. “Det er ikke kun en moralsk forpligtelse, at vi adresserer klimaforandringerne. Det er også en enorm forretningsmulig- hed,” lyder det fra Mark Dominik, der er næstformand i Deutsche Bank Group.

Fra sin stol ser han massive investeringer vandre mod bæredygtige vækst områder. “Low carbon-innova- tioner vil gøre vores økonomi mere ressourceeffektiv – og med det følger lavere omkostninger,” fortsætter han og efterlyser endnu flere grønne ini-

tiativer fra den private sektor.

Amerikanske Duke Energy opfordrer også til at satse endnu mere på de grønne muligheder. “Vi skal gå fra det abstrakte til det konkrete. Endnu er det altså ikke lykkedes at rykke fra brun til grøn,” siger Roberta Bowman, der er seniornæstformand og leder af bæredygtighedsområdet.

Hos energiselskabet står udfordringerne også i kø. En af de vigtigste er at gøre den grønne indsats transpa- rent, så interessenter uden for virksomheden har mulighed for ved selv- syn at konstatere, om virksomheden har fortjent grønne roser – en udfordring, som Duke Energy deler med store dele af det øvrige erhvervsliv.

Udfordringens omfang fremgår tydeligt af Business for Social Responsibi- litys kommentarer til energiselskabets seneste bæredygtighedsrapport:

“Vi opfordrer Duke Energy til at blive bedre til at følge op på og for- klare strategier og mål,” skriver Busi- ness for Social Responsibility, “2009- 2010-årsrapporten leverer ikke til- strækkelig information om status på tidligere mål eller om rationalerne bag nye og reviderede tiltag” ... En ting er at have grønne ambitioner, noget andet er at bevise, at de rent fak- tisk bliver omsat til handling og forbedringer, der gavner klimaet.

Marianne Kristensen Schacht mak@mm.dk

Globale erhvervsledere: Væksten ligger i bæredygtige løsninger

Frontløbere satser på grøn vækst, viser Mandag Morgens rundspørge blandt verdens førende virksomheder

“

Vækst uden bæredygtighed er ikke mulig.

UDAY KHEMKA SUN GROUP

UMM33sideTillægSide18_MandagMorgen 24-09-2010 19:08 Side 18

(19)

Hvordan undgår vi,

at grøn vækst går i klimafælden?

DA VERDENS TOPLEDERE i 2007 mødtes til World Economic Forums årlige træf i Davos, var klimaforandringerne den helt dominerende dagsorden. Omfanget og styrken var kommet bag på dem alle, og den globale opvarming blev af såvel erhvervschefer, videnskabsfolk som politikere udnævnt til en af verdens allerstørste udfordringer.

Tre år efter er dagsordenen taget af bordet. Ikke fordi klimaforandringerne er blevet mindre. Tværtimod. Alt tyder på, at de fortsat accelererer, og at den globale gen- nemsnitstemperatur vil stige mere end de to grader, som hidtil var anset for smertegrænsen. Men politikerne har mistet interessen, især efter at det i december 2009 mis- lykkedes for dem at indgå en global aftale i København.

Så kan det åbenbart også være lige meget. Klimaforan- dringerne er blevet en dagsorden, ingen vil røre ved – heller ikke herhjemme. Enkelte videnskabelige fodfejl gav skeptikerne vind i sejlene og fik den folkelige interesse til at falde drastisk i flere lande, bl.a. i det så afgø- rende USA.

I dag hedder dagsordenen i stedet grøn vækst. Dybest set handler den om samme udfordring: at finde nye må- der at bekæmpe klimaforandringerne på og skabe bæ- redygtige økonomier. Det er der stor politisk interesse for overalt i verden. Grøn vækst rimer nemlig på nye job, nye markeder og ny velstand. Det er et spro, alle kan forstå – ikke mindst de virksomheder og investorer, der skal garantere væksten.

Spørgsmålet er nu, hvordan man undgår, at grøn vækst forsvinder fra dagsordenen lige så hurtigt som klimaforandringerne. At det om et år eller to opfattes som endnu et luftigt og ligegyldigt begreb. Hvis det sker, vil vi være løbet tør for løsninger på den udfordring, der fortsat er klodens største: Den globale opvarmning.

En del af svaret kan findes ved at se på, hvorfor det gik galt for klimadagsordenen. Problemet med den de- bat var, at den aldrig blev bredt forankret. Historien blev fortalt i mange forskellige versioner, og ingen af fortæl-

lerne havde den nødvendige kommunikationsevne (videnskabsfolkene) eller troværdighed (politikerne). I op- løbet til COP15 blev det i stigende grad en politisk de- bat, der handlede mere om konfrontationer mellem de store klimasyndere end om at involvere befolkningerne i at finde løsninger. Det var en udpræget politisk dagsorden, og da den faldt til jorden, trak den klimaforandringerne med. Da videnskabsfolkene åbenbart heller ikke var helt enige og endda blev taget i småfejl, var det svært at fastholde interessen. Problemet blev aldrig for- ståeligt og nærværende. Det var ikke alene et politisk nederlag, det var et afgørende nederlag i kampen mod klimaforandringerne.

Så meget desto større er kravene til, at grøn vækst bliver en succes. I udgangspunktet er grøn vækst et bredt begreb. Det defineres forskelligt, alt efter i hvis mund det ligger. OECD lægger f.eks. stor vægt på den klassiske og politiske formulering og anser grøn vækst for at være en udbygning af nationalstatens vækstkriterier. FN-systemet opfatter grøn vækst som et vigtigt led i udvik- lingsarbejdet og fattigdomsbekæmpelsen. Det vil sige en videreudvikling af den bæredygtighedsdagsorden, som igennem flere årtier har været en grundpille i miljøde- batten. Endelig ser erhvervslivet den grønne dagsorden som motor for en global cleantech-industri. På meget kort tid er traditionelle miljøspørgsmål vokset fra at være et relativt snævert anliggende for miljøministre, grønne organisationer og socialt ansvarlige virksomheder til at være en dagsorden, der går på tværs af de stør- ste og væsentligste politikområder. Den involverer en bred vifte af centrale institutioner i samfundet – fra stats- og regeringschefer, over alle slags dagsordensæt- tende organisationer, til store dele af det private erhvervsliv. Den store opbakning er umiddelbart en fordel, men den er også en væsentlig risiko, fordi resultatet let kan blive et udvandet begreb, som alle betragter som en døgnflue. Sker det, vil grøn vækst hurtigt lide klima- dagsordenens skæbne.

ERIK RASMUSSEN

CHEFREDAKTØR, MANDAG MORGEN

UMM33sideERKlumme_MandagMorgen 24-09-2010 17:00 Side 19