Et kort afsnit om kort- og langsigtede konsekvenser af længerevarende bekymrende skolefravær. Forskning fra USA og England tyder på, at op til 8 % af skolebørn har længerevarende bekymrende fravær.
Individfokuserede perspektiver
I et kvantitativt studie fra 2017 undersøger Munkhaugen et al., om elever med autisme har en højere risiko for at udvikle skole- vægringsadfærd end elever uden autisme. Ved at sammenligne forekomsten af skolevægringsad- færd blandt en gruppe af elever med autisme og en gruppe af elever uden autisme finder de, at 42,6 % af eleverne med autisme har skole- vægringsadfærd, mens det for gruppen af ele- ver uden autisme er 7,1. Med andre ord viser studiet, at elever med autisme har en større sandsynlighed for at opleve skolevægring end elever uden autisme.
I en senere undersøgelse også foretaget af Munkhaugen et al. 2019) sammenligner vi to grupper af elever med autisme: en gruppe med og en gruppe uden skolevægring. 15 – 38 Undersøgelser viser generelt, at elever med autisme er i risiko for at udvikle skolevægringsadfærd, og at det er vigtigt at tilpasse skolerne, så disse elever også føler sig inkluderede. For eksempel kan du her finde undersøgelser, der viser, at elever med længerevarende bekymrende fravær er dårligere i stand til at regulere deres følelser end elever med intet eller kun få fravær.
Studiet understøtter forståelsen af, at elever med højt fravær er dårligere til at håndtere stressende situationer og er mere introverte end elever med lavt eller intet fra- vær.
Familiefokuserede perspektiver
16 - 38 Kearney hævder, at klassificering af fravær baseret på fraværets funktion er mere anvendelig i forsknings- og praksissammenhænge end at klassificere det baseret på type (f.eks. skolevægring, pjækkeri, skolefobi, skoleundgåelse, skolefrafald osv. osv.). . Flere af Kearneys undersøgelser fokuserer også på at give individuel terapi til elever, der er fraværende fra skolen i længere perioder (Kearney 2002; Kearney 2007). Pointen med forskningen er, at en opvækst med negative familieprocesser kan føre til lav trivsel hos barnet, hvilket kan afspejle sig i skolefravær.
Undersøgelsen finder, at forældre til studerende med en høj procentdel af fravær er mere tilbøjelige til at være inkonsekvente i at søge om opholdstilladelse. På baggrund af kvalitative interviews siger undersøgelsen også, at elever med et højt fraværsprocent ofte fortæller, at de har det socialt i skolen. Baseret på et stort antal selvrapporteringsskemaer udfyldt af forældre og børn, finder undersøgelsen, at elevernes pjæk er lavere, når forældre tror på deres forældreevner.
Samtidig konkluderer undersøgelsen, at forældres tillid til deres forældrekompetencer hænger sammen med den generelle måde, familien fungerer på, fx hvis der er mange konflikter i hjemmet - hvilket også kan have betydning for barnets fravær .
Skolefokuserede perspektiver
I en anden undersøgelse har Carless et al. 2015), om der er en sammenhæng mellem forældres tro på, at de kan få deres barn i skole, og så om barnet rent faktisk går i skole. Nogle undersøgelser peger på, at elever med højt fravær ofte ikke oplever, at de får støtte fra deres lærere i hverdagen (Lannegrand-Willems et al. 2011; Wilkins 2008). Hermed synes hun at pege på, at fravær også kan skyldes en følelse af ikke at være velkommen i skolen og ikke passe ind i skolens rammer.
I en anden kvalitativ undersøgelse, af Baker & Bishop (2015), peger elever, der er fraværende fra skolen, også på følelsen af at blive misforstået – for eksempel at skolen forklarer deres fravær med at sige, at de er 'frække' – en af forklaringerne var for deres manglende lyst til at komme i skole. En af de unge i undersøgelsen peger på, at udelukkelse fra vennegruppen har stor betydning for hans manglende lyst til at komme i skole. En anden af de unge peger på, at netop det at have venner i skolen er altafgørende for, at hun rent faktisk kommer i skole nogle gange.
Men disse undersøgelser peger på, at der ofte ser ud til at være en sammenhæng mellem langvarigt fravær og social dynamik i klasseværelset.
Kritiske perspektiver – skolefra- vær som kompleks problematik
Eleverne i undersøgelsen blev desuden også spurgt, hvordan de oplever at blive mødt af lærerne, deres erfaringer med at blive mobbet og larm/uro i klassen. Studiets resultater viser, at elever, der oplever at have et støttende skolemiljø, har mindre fravær på tværs af social klasse. På den ene side kan soci- oøkonomiske forhold have en betydning for fravær, på den anden side kan det se ud til, at betydningen af socioøkonomi varierer efter, hvordan eleven bliver mødt i skolen.
Socioøkonomiske faktorer
Deres pointe er, at denne måde at omtale problemet på er med til at skabe og fastholde skolevægring som en "negativ identitet". Forskellige undersøgelser peger på, at meget individualiserede og psykologiske syn på langtidsfravær risikerer at fjerne ansvaret fra skolen og øge presset hertil. De understreger, at den indsats, som skolen yder, derfor vil handle om 'selv-inklusion' og ikke om skolens muligheder for at ødelægge sin egen praksis, noget der også understreges af bl.a.
9 Hvordan kan man inddrage viden fra forskellige steder (f.eks. forældre, lærere og pædagoger) for at udvikle en mere nuanceret forståelse af, hvad pjæk kan handle om. Undersøgelsen viser, at elever med meget fravær generelt scorede lidt lavere på akademiske test til at begynde med og derfor fortsatte med at score lavere end deres klassekammerater over den treårige periode. På sin egen måde undersøger undersøgelsen derfor snarere, om psykiatrisk behandling øger chancen for adgang til uddannelse/arbejde, og ikke om skolefravær i sig selv har betydning for den senere arbejds-/uddannelsessituation.
Undersøgelsen er således med til at pege på, at det kan være svært at sige noget bestemt om konsekvenserne af længerevarende skolefravær, dvs.
Individuelle indsatser
Medicin: Et studie rapporterer, at medicin – især i form af angstdæmpende medicin og antidepressiva – kan have en indirekte gavnlig effekt på skolevægring ved at hjælpe barnet til at klare sin angst, hvilket kan fungere som katalysator for indsatsen rettet mod skolen. (Ek & Eriksson 2013). Et konkret eksempel på, hvordan kognitiv terapi bruges til at nedbringe langtidssygefraværet, er det førnævnte Back2School-projekt. Barnet besvarer i første omgang et spørgeskema (SRAS) udviklet af Kearney og baseret på Kearneys fire funktioner (se side 15) (Thastum et al. 2019).
Alle de værktøjer, der bruges i kognitiv terapi, især som led i angstbehandlingen.7 Det er en del af Back2School-programmet, at forældre får vejledning i håndtering af barnets adfærdsmønstre. Ifølge analyser udført i Back2School-projektet er behandlingen effektiv til at reducere fraværet hos nogle af de deltagende elever og der rapporteres om stor tilfredshed med forløbet hos både elever og deres forældre (Lomholt et al. 2020). Hvis eleven er meget fraværende, kan mentoren også yde hjælp og lektiehjælp til at træne sociale færdigheder, mægle mellem skole og hjem og engagere eleven i aktiviteter uden for skolen (Anderson et al. 2004; Powers et al. . 2017).
Endelig fandt Hancock et al. 2018, at økonomiske sanktioner mod forældre kan hjælpe med at bryde partnerskabet mellem skole og forældre, hvilket er så vigtigt i situationer med bekymrende skolefravær.
Skoleindsatser
29 – 38 især effektiv i situationer med længerevarende bekymrende fravær fra skolen. 2017) understreger i deres undersøgelse og undersøgelse af interviews med skoleledere og elever med højt fravær, at sanktionering af elever og forældre kan betragtes som en del af en mere omfattende diskurs, der taler om at øge individuelt ansvar og gøre sociale problemer i skolen til en sag. af forældrenes adfærd. De mener, at en dårlig tilknytning til skolen aldrig kan være et individuelt problem, men altid skal forstås som et udtryk for, at noget i forholdet mellem skolen og eleven ikke fungerer - og at det derfor er nødvendigt at arbejde med dette punkt. . løse problemet, men ikke med sanktioner. Tilsvarende bemærker Birioukov (2016) i sin gennemgang af litteraturen på dette område, at straffesanktioner for både forældre og elever ser ud til at fastholde eleverne i fraværsmønstre i stedet for at løse problemet.
Indsatser rettet mod forældre
Ifølge Carroll (2011) kan det specifikt handle om at skabe en skole, der ikke er afhængig af et karaktersystem, da dette skaber en følelse af fiasko hos mange elever, og om at undervise i fag, der er relevante og interessante for eleverne. En undtagelse er Landis & Reschley (2013), som beskæftiger sig med inklusion af dygtige elever i skolen og risikoen for at 'falde ud'. Logikken er, at bekymrende fravær fra undervisningen begynder som en form for udelukkelse af eleven, som derfor begynder at svare nej.
Modellen rummer mange elementer, men den overordnede tanke er, at arbejdet med skolefravær foregår på mange niveauer ('tiers'), så der investeres tid og kræfter i det forebyggende arbejde, i arbejdet med tidligt skolefravær og i at arbejde mere. gribe ind med det længere bekymrende fravær. Det interessante i denne sammenhæng er, at forskningen ofte tyder på, at tidlig opsporing er en slags indsats, der er tilstrækkelig i sig selv. En undersøgelse af Spruyt et al peger på det modsatte af denne logik. 2017), at brugen af registreringssystemer faktisk kan sikre, at skolen først opdager et fraværsmønster, når det er blevet så udtalt, og at eleverne er ligeglade med opdagelse.
Logikken er, at man som fagprofessionel eller forælder skal være opmærksom på andre tegn på manglende engagement i skolen.
Indsatser på tværs
Journal of Family Psychology: JFP: Journal of the Division of Family Psychology of the American Psychological Association. The multiple meanings of an empty chair: a critical qualitative study of the constitution of school absenteeism as a problem and responses to it in Denmark. School factors related to reasons related to school refusal and absenteeism for school non-attendance.
Effectiveness of the Check & Connect mentoring program for at-risk mainstream high school students. Forms and functions of adolescent school refusal behavior: an empirical analysis of absenteeism severity. Beyond the school rejection/slat binary:. engage with the complexities of extended school absences.
Predicting different rates of high school occupational absenteeism: The importance of educational system organization.