FN’s konvention om rettigheder for perso ner med handicap – i daglig tale handicap konventionen – skal sikre, at de grundlæg gende menneske- og frihedsrettigheder også bliver tydelige og kendte i forhold til personer med handicap. Ligeledes kan konventionen være med til at anspore til, at personer med handicap og deres orga nisationer inddrages i udarbejdelsen af de politikker, som berører dem. Personer med handicap får mulighed for at blive hørt og anerkendt, og kommunen får værdi fuld viden, som kan bruges til at målrette indsatsen.
Det giver en platform for dialog og politiske diskussioner om indsatser både i kommunen og i udlandet vedrørende personer med handicap og deres organisationer. Arbejdet med handicappolitik kan tilskynde til at afprøve nye metoder, tænke kreativt og gentænke, hvordan indsatsen tilrettelægges mere effektivt. om at forbedre livet for mennesker med handicap. Formålet med handicapkonventionen er at sikre, at handicappede har samme rettigheder som alle andre – også når samfundet skal gøre noget særligt for at opnå dette.
Ligestilling mellem mænd og kvinder .. h) Respekt for de udviklingsmuligheder , som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. I konventionen præciseres en række ret- tigheder for personer med handicap samt anvisninger, som landene skal være særligt opmærksomme på.
Handicappolitikkens indhold
Sektoransvar betyder, at det offentlige, der leverer ydelsen, ydelsen eller produktet, også har ansvaret for at gøre ydelsen tilgængelig for personer med nedsat arbejdsevne. Erstatningsprincippet betyder, at en person med nedsat funktionsevne kompenseres for følgerne af nedsat funktionsevne. Der ydes også kompensation ved at levere særlige ydelser, der specifikt opfylder den enkeltes individuelle behov.
Det er derfor vigtigt, at den enkelte kommune forholder sig til, hvordan man vil gøre. Desuden er artikel 9 om tilgængelighed og artikel 20 om personlig mobilitet ind arbejdet i de syv artikler på de niveauer, hvor de har betydning. På den ene side kan en handicappolitik blive så konkret, at den bliver begrænsende og ufleksibel.
Til gengæld kan en handicappolitik risikere at blive til mærkelige hensigtserklæringer, der ikke følges op med handling, hvis det ikke står klart, hvad kommunen vil gøre for at opfylde de overordnede visioner. Det er en god idé, at handlingsplanen følger budgetåret og dermed udarbejder en ny handicappolitisk handlingsplan hvert år. Det giver dig mulighed for at tænke over økonomiske ressourcer og lave en realistisk plan.
For at tydeliggøre opgavefordelingen og sektoransvaret er handicappolitikkens strategi og handlingsplan opbygget således, at de følger kommunens organisering på de relevante hovedområder. Mennesker med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i kombination med forskellige barrierer kan forhindre dem i at deltage fuldt ud og effektivt i det sociale liv på lige fod med andre. Handicap opstår, når der er barrierer i samfundet, der forhindrer mennesker med handicap i at have samme muligheder som andre.
Det betyder, at en handicappolitik baseret på Handicapkonventionen vil have særligt fokus på at ændre på de ting i miljøet, der er nødvendige, så mennesker med handicap så vidt muligt kan deltage på lige fod med andre. Det er vigtigt at gøre det klart i politikken, hvilke administrative domæner der er involveret i realiseringen af handicappolitikken, og hvem der har ansvaret herfor. Det kan være en god idé at overveje og drøfte rådets prioriteringer mellem forskellige indsatser.
Har vi den ønskede opdeling mellem indsatser, der fokuserer på individuel kompensation, og indsatser, der fokuserer på at gøre miljøet tilgængeligt? Har vi den ønskede fordeling af indsatser vedrørende de forskellige dele af livet, f.eks.
Udarbejdelse af en handicappolitik
Kommunalbestyrelsen er også den, der godkender det endelige regulativ og er ansvarlig for processen med dets oprettelse. Handicapkonventionen præciserer, at personer med handicap skal høres om handicappolitiske spørgsmål. Det er også vigtigt at inddrage andre aktører, så handicappolitikken bliver så brugbar og relevant som muligt for dem, der får glæde af politikken, samt for dem, der skal deltage i dens gennemførelse.
I udviklingen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, der tager sigte på at implementere denne konvention, og i andre beslutningsprocesser vedrørende spørgsmål vedrørende personer med handicap, bør de deltagende stater indgå i tæt og aktiv høring. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgere og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der berører mennesker med handicap. Når det kommer til mennesker med handicap, er det vigtigt at gøre sig klart, at behov og ønsker kan være meget forskellige, afhængig af fx alder og typen af funktionsbegrænsning.
Det vil derfor mest være hensigtsmæssigt med en arbejdsdeling, hvor det er de ansatte i kommunen, der f.eks. Det er vigtigt, at processen tilrettelægges på en sådan måde, at der tages hensyn til deltagernes forskellige muligheder, evner og præferencer. Borgermøder er velegnede til at sikre, at forskellige grupper og synspunkter inddrages i arbejdet med handicappolitik.
Det er en god idé at sende invitationer ud til borgermøder – også når de er åbne for alle. Dialogmøder er velegnede til at sikre, at bestemte grupper inddrages i processen, herunder grupper. Ved møder for en udvalgt gruppe kan personer med handicap og fagpersoner deltage som repræsentanter for en interessegruppe eller på baggrund af deres personlige viden om levevilkår for personer med handicap.
Handicaporganisationer kommer for at drøfte handicaptraktaten og sammenligne den med kommunens eksisterende handicappolitik. Det er afgørende, at høringen finder sted, mens der stadig er reel mulighed for at øve indflydelse. Individuelle interviews og/eller gruppeinterviews kan bruges til at få mere dybdegående viden, end det er muligt gennem fx et spørgeskema.
Her vil du også se, hvor du kan finde værktøjer, der kan bruges til at planlægge og implementere engagementsprocesser. Forumteatret fungerede som et instrument til at give deltagerne indsigt i de udfordringer, som mennesker med handicap står over for.
Gennemførelse, opfølgning og
Rådgiveren er fuldmægtig i tilknytning til Handicaprådet og er ansvarlig over for lederen af Center for Handicap og Psykiatri. Handicappolitikken skal være synlig, så både borgere og ansatte i kommunen kan bidrage til dens gennemførelse. Anerkendelse er særlig vigtig på handicapområdet, da handicappede er en minoritet, der kan risikere at blive overset.
Eksempelvis kan aspektet indgå som en del af skabelonen til sagsfremstillinger, så der i enhver sag fore tages en vurdering af et tiltags konsekven ser for personer med handicap. For at få den størst mulige effekt er det vigtigt, at handicappolitikken er et dyna-. Lige ledes kan man vurdere om de mål og indsat ser, man har valgt, er de rigtige eller mest effektive i forhold til at nå kommunens langsigtede visioner.
Uanset om der er tale om en opfølgning, en evaluering eller en revidering, er det også her afgørende, at de relevante aktører ind drages. I en årlig opfølgning er det en god ide at have særligt fokus på indsatsernes effekt for borgerne, og om de enkelte indsatser er med til at indfri handicappolitikkens over ordnede formål. I Frederikshavn Kommune modtager alle ansvarlige forvaltninger forud for et årligt statusmøde et skema til indrappor-.
Som en del af processen opnås viden om, hvilken effekt nuværende politikker har haft, hvad der har virket efter hensigten, og hvor der med fordel kan foretages ændringer.
