• Ingen resultater fundet

Forslag til Lov om Institut for Menneskerettigheder

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2023

Del "Forslag til Lov om Institut for Menneskerettigheder"

Copied!
44
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

Menneskerettighedsinstituttet – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitut skal fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved. Menneskerettighedsinstituttet – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitut overtager alle aktiver og forpligtelser og påtager sig alle rettigheder og forpligtelser, som Menneskerettighedsinstituttet har, når loven træder i kraft. 4, gælder som overgangsaftale fra første gang efter lovens ikrafttræden, når medlemsperioden udløber for et medlem udpeget af Menneskerettighedsrådet på baggrund af den pågældendes tilknytning til etniske minoriteter eller med en humanitær organisation. vedrørende områder af betydning for etniske minoriteter i henhold til lov nr. § 411 af 6. juni 2002 om oprettelse af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder § 7, stk.

2, udpeger Menneskerettighedsrådet et nyt medlem efter indstilling fra danske handicaporganisationer, jf. 4, tillige gælder som en overgangsordning, der for det andet efter lovens ikrafttræden, når medlemsperioden for et medlem udpeget af den i stk. Menneskerettighedsrådet på baggrund af personens etniske minoritetsmedlemskab udløber eller en humanitær organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for etniske minoriteter, i henhold til lov nr. § 411 af 6. juni 2002 om oprettelse af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder § 7, stk. § 2 Menneskerettighedsrådet udpeger et nyt medlem på baggrund af den enkeltes tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for nationale mindretal. , se 1 nr. 1, der er tilknyttet en organisation, der beskæftiger sig med ligebehandling af kvinder og mænd, udpeger Menneskerettighedsrådet et nyt medlem, der er tilknyttet en organisation, der beskæftiger sig med ligebehandling af kvinder og mænd, jf. stk.

Det nuværende Menneskerettighedsråd konstitueres som Menneskerettighedsrådet, indtil et nyt råd er udpeget af bestyrelsen, se i overskriften til kapitel 5 og i § 14 ændres "Menneskerettighedsinstituttet" til: "Menneskerettighedsinstituttet". ". Rettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution'. Det følger af loven, at Institut for Menneskerettigheder skulle fortsætte den virksomhed, som Center for Menneskerettigheder udøvede i henhold til folketingsbeslutning (B 71) af 5.

Institutionens navn ændres til »Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskeret- tighedsinstitution«, og der henvises i formålsbestemmelsen til Paris-principperne, jf.

De specielle ligebehandlingsmandater

Institutionens ledelse

Med den gældende lov er der nedsat et råd, Menneskerettighedsrådet, hvis sammensætning afspejler de synspunkter, der kommer til udtryk blandt interesserede frivillige organisationer, især berørte offentlige myndigheder, interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersoner og grupper af personer, herunder de etniske minoriteter. Menneskerettighedsrådet drøfter de overordnede retningslinjer for institutionens virksomhed i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper, men har ikke hjemmel til at gå ind på de enkelte udtalelser eller forklaringer. Instituttets direktør udpeges efter offentlig bekendtgørelse af Institut for Menneskerettigheders bestyrelse til at føre tilsyn med institutionens daglige ledelse i faglige forhold, hvor Center for Internationale Studier og Menneskerettigheders daglige ledelse af institutionen. den daglige ledelse i økonomiske og administrative forhold varetages af en centerdirektør, der udpeges af centerbestyrelsen efter offentligt varsel.

I praksis varetages rollen som centerleder af en central ledelse bestående af direktørerne for Institut for Menneskerettigheder og Dansk Institut for Internationale Studier.

Lovforslagets udformning

Det generelle menneskerettighedsmandat

EU’s charter er ikke nævnt i den gældende lov, men efter ikrafttræden af Lissabontraktaten bør charteret nævnes i loven. 2, foreslås det, at bestemmelsen om fremme af ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse i den gældende lov videreføres, men at bestemmelsen indsættes i et selvstændigt paragrafstykke for at tydeliggøre gennemførelsen af direktiver- ne.

De specielle ligebehandlingsmandater

Institutionens ledelse

Det foreslås endvidere, at udenrigsministeren udpeger en repræsentant for Udenrigsministeriet til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatør. Af hensyn til institutionens uafhængighed vurderes det ikke hensigtsmæssigt at præsentere de nuværende sanktionsmuligheder i form af bemyndigelse til at udstede påbud eller til at iværksætte andre særlige foranstaltninger, som f.eks. Ministeriet har derimod vurderet, at en observatør fra ministeriet - udover at sikre informations- og erfaringsudveksling på menneskerettighedsområdet - deltager i bestyrelsens arbejde med taleret, men uden ret. at stemme, kan være med til at trække bestyrelsens fokus på vigtigheden af ​​en god forvaltning af bevillinger og følge Rigsrevisionens anbefalinger, uden at ministeriet på denne måde udøver egentlig økonomisk kontrol med institutionen.

Bestemmelsen om Menneskerettighedsrådets sammensætning foreslås udformet bredere end i den gældende lov, således at rådet løbende kan tilpasse sin sammensætning til samfundets behov. For at sikre oplysning om og bred folkelig opbakning til institutionens arbejde foreslås det, at der gennemføres en offentlig høringsproces forud for nedsættelsen af ​​et nyt Menneskerettighedsråd. Rådet får med lovudkastet kompetence til at drøfte de overordnede retningslinjer for institutionens virksomhed og til at følge dens virksomhed med henblik på at fremme lovens formål.

Det bliver således klart, at kompetencen til at sikre, at institutionens virksomhed er i overensstemmelse med dens formål, tilkommer bestyrelsen. Bestyrelsen vil efter offentlig bekendtgørelse ansætte en direktør til at føre tilsyn med den daglige ledelse af institutionen i såvel faglige som i økonomiske og administrative forhold.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der er siden oprettet juridiske institutter på både Syddansk Universitet og Aalborg Universitet med forskning i menneskerettigheder, internationale relationer og international ret. Som en naturlig konsekvens af denne udvikling foreslås det, at kanslerne på hvert af de fire universiteter fremover udpeger et medlem hver, hvor København og Aarhus Universitet tidligere udpegede to medlemmer hver. Med denne ændring tages der hensyn til øget offentlighed og åbenhed om institutionens arbejde og gensidig udveksling af information og erfaringer om Danmarks deltagelse i internationalt menneskerettighedsarbejde.

Som selvstændig og uafhængig institution vil institutionen ikke være underlagt instrukser fra regeringen, ligesom ingen regeringsrepræsentant kan deltage i beslutninger om institutionens virksomhed undtagen i en rådgivende egenskab (Paris-principperne afsnit B. 3). Det skal endvidere bemærkes, at Udenrigsministeriet i forløbet omkring uregelmæssigheder i regnskabsføringen på Institut for Menneskerettigheder har fastslået, at ministeriets tilsynsforpligtelse med hensyn til institutionens økonomi ikke er realistisk efter gældende ret. giver muligheder. at tage affære, hvis institutionen efterlever Rigsrevisionens anbefalinger og har hørt Udenrigsministeriet.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets forhold til EU-retten

Hørte myndigheder, organisationer m.v

Det nuværende Institut for Menneskerettigheder er dermed udskilt fra Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, som omfatter både Institut for Menneskerettigheder og Dansk Institut for Internationale Studier. Det foreslås, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution i vid udstrækning viderefører de opgaver, der i dag varetages af Institut for Menneskerettigheder og tidligere varetages af Center for Menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder anså det som en af ​​sine opgaver at varetage en rådgivende funktion over for private aktører.

5, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks nationale menneskerettighedsinstitut som institution har forskningsfrihed, og at det enkelte forskningspersonale har forskningsfrihed inden for institutionens strategiske forskningsrammer i det tidsrum, hvor de ikke er pålagt andre opgaver. . Institut for Menneskerettigheder – Det er meningen, at Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitut skal ledes af en bestyrelse, der skal træffe beslutninger i alle større spørgsmål vedrørende instituttets faglige råderum, økonomi og ledelse, jf. bestyrelsen blev nedsat, da det tidligere Centerråd for Dansk Center for Menneskerettigheder blev oprettet som Menneskerettighedsrådet.

Det foreslås derfor, at rådet efter en offentlig høringsproces nedsætter et nyt Menneskerettighedsråd. Institut for Menneskerettigheder, som en del af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, modtog via de årlige finanslove bevillinger fra staten til dækning af institutionens drift. Direktøren for Institut for Menneskerettigheder fortsætter som direktør for Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution indtil udløbet af sin kontraktperiode.

4, at de nuværende medlemmer af bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder forbliver medlemmer af bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder - Statens Institut for Menneskerettigheder indtil udløbet af den periode, de er udpeget for. For at fremme og beskytte menneskerettighederne i overensstemmelse med FN's Paris-principper, som gælder for nationale menneskerettighedsinstitutioner, er Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution oprettet. Menneskerettighedsinstituttet - Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution fremmer ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, herunder.

Af de medlemmer, der er udpeget af Menneskerettighedsrådet, skal mindst to være tilknyttet nationale mindretal eller en humanitær organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for nationale mindretal. stk. 3. Umiddelbart efter lovens ikrafttræden fastsætter centrets råd, institutternes råd og Menneskerettighedsrådet deres forretningsorden. Menneskerettighedsrådet undersøger de overordnede retningslinjer for institutionens drift og overvåger dens drift med det formål at realisere lovens formål.

Institut for Menneskerettigheder – Dan- marks Nationale Menneskerettighedsinstitution er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. 4, gælder endvidere som overgangs- ordning, at anden gang efter lovens ikrafttrædel- se, hvor medlemsperioden udløber for et medlem udpeget af Rådet for Menneskerettigheder på bag- grund af vedkommendes tilknytning til de etniske minoriteter eller til en humanitær organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter i medfør af lov nr. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Inter- nationale Studier og Menneskerettigheder § 7, stk. 4, udpeger Rådet for Menneskerettigheder et nyt medlem på baggrund af vedkommendes tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter, jf.

4, udpeger Rådet for Menneskerettigheder et nyt medlem med tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med ligebehandling af kvinder og mænd jf.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Tydeliggørelse af hjemmel for fastlæggelse af administrationsgrundlag for tilsyn med