Studerende i alle lande er i meget høj grad enige i demokratiske værdier og principper som ytringsfrihed, frie valg og demonstrationsfrihed. Nordiske studerende er blandt de absolut mest positive, når det kommer til ligestilling mellem mænd og kvinder. Danske og svenske studerende er blandt de elever, der har mindst mulighed for at fremhæve religionens betydning i samfundet.
De skandinaviske lande, og Danmark i særdeleshed, er blandt de lande, hvor eleverne mindst forventer at deltage i aktiviteter i og uden for skolen. Danske studerende er dog blandt de mest villige til at stemme som voksne til det nationale valg. Danske elever og lærere beskriver et skolemiljø præget af gode relationer mellem lærere og elever og af åben debat i klasserne.
Holland og Hong Kong deltager også i ICCS, men er ikke medtaget her, da der er statistisk usikkerhed om deres resultater. Finland og Danmark ligger på de to øverste pladser med tilsvarende testgennemsnit, som er klart de højeste i undersøgelsen. For Europa er de fleste vesteuropæiske lande i den øvre halvdel (lille forskel), mens der er en række sydeuropæiske og østeuropæiske lande i den nederste halvdel af tabellen.
Af ICCS fremgår det, at danske elever er blandt de absolut mest positive i forhold til at lægge vægt på lighed mellem kønnene.
Demokratiopfattelser
I nogle regioner mener eleverne, at værdier og holdninger i vid udstrækning bør være forankret i traditionelle, konventionelle og anerkendte demokratiske normer. I andre regioner er eleverne mere tilbøjelige til at problematisere normerne og lægge større vægt på den løbende diskussion. Elevernes stærke tilslutning til demokratiske værdier og holdninger viser også, at alle lande og regioner rummer lidt af hvert.
For at få et indblik i, hvordan forskellige demokratiske værdier og holdninger adskiller sig nationalt og regionalt, kan du se på I ICCS er der en klar tendens blandt studerende fra ikke-europæiske lande til at lægge vægt på, at de traditionelle demokratiske normer, der spørges om i undersøgelsen bliver, og derfor ligger de højt på vægtskålen. Det betyder ikke, at de nordiske elever udtrykker en negativ holdning til traditionelle og anerkendte demokratiske normer.
Det betyder simpelthen, at de er mere tilbøjelige til at tage en debatterende tilgang til et givent emne baseret på deres demokratiske synspunkter. Syd-, øst- og vesteuropæiske lande har en tendens til at have nogle gennemsnitlige scorer og klassificeres derfor som ikke-europæiske lande og nordiske lande.
Elevernes værdier og holdninger
De lande, der ligger mest under gennemsnittet på dette emne, er Indonesien, Thailand, Den Dominikanske Republik og Rusland. Til gengæld tegner der sig et lidt andet billede, når man undersøger holdningen til etniske gruppers rettigheder (se tabel til højre). Her er der en overvægt af ikke-europæiske lande i toppen af skalaen (især latinamerikanske lande).
Man finder således en forskel blandt de nordiske elever med hensyn til, hvorvidt de mener, at alle etniske grupper bør have samme chance for at få en god uddannelse og et godt arbejde, og om alle etniske grupper bør opmuntres til politisk deltagelse og have samme rettigheder og pligter. På en række spørgsmål om religionens betydning i samfundet giver undersøgelsen et klart indtryk af, at de nordiske elever – særligt de danske og svenske – er blandt de mindst tilbøjelige til at lægge vægt på religionen betydning i. De nordiske elever tilslutter sig kun i mindre grad de traditionelle værdier og stærke normer, som religionen repræsenterer i samfundet.
Norge ligger dog lidt højere end Danmark og Sverige, men stadig væsentligt under gennemsnittet. Blandt de europæiske lande er der en tendens til, at de er spredt omkring, hvor stor en rolle religion generelt spiller i de pågældende lande. Det har formentlig været medvirkende til, at nogle lande helt har opgivet emnet.
I alle de nordiske lande er elevernes tillid til det politiske system (regering, parlament, domstole med videre) højere end det internationale gennemsnit. I de vesteuropæiske lande er der lidt mere tillid til den nationale regering, domstolene, politiet og de politiske partier, end der er i de østeuropæiske lande. At være i stand til – og at have lyst til – at identificere sig med sit eget land er traditionelt en anerkendt værdi for et demokrati og ikke mindst for opretholdelsen af det.
Hvis elevernes nationale og patriotiske værdier og normer som nationalflag, respekt og stolthed over for sit land og lignende undersøges (se tabellen til højre), forskydes billedet en smule. Den mindst positive opfattelse af ens eget land ses i Belgien (flamsk), Letland, Tjekkiet, Sydkorea og Taiwan (Taipei). De nordiske lande ligger lige over gennemsnittet for Norge og Finland og lige under gennemsnittet for Danmark og Sverige.
Aktiv og passiv politisk deltagelse
Skala: Forventet deltagelse i lovlige
Elevernes forventning om frivilligt arbejde i
Deltagelse i aktiviteter uden for
Undersøgelsens fokus på demokrati og politisk dannelse - herunder elevers holdninger, værdier og aktiviteter i skolen og i samfundet - udgør et meget komplekst problem. I et overordnet perspektiv er det dog tydeligt at se, at især tre grupper af lande deler en række grundlæggende overbevisninger om demokrati og samfund.
Passiv
Diskussion Norm
Aktiv
Det er ikke muligt at finde et generelt og entydigt system mellem syd-, øst- og vesteuropæiske lande. Lande varierer efter emne, men er alle placeret inden for en blå oval cirkel. Den horisontale akse relaterer til venstre elevernes tilslutning til demokratiske værdier baseret på traditionelle og anerkendte normer (norm).
På figurens vandrette akse stiller de ikke-europæiske lande op mod Normen, og de nordiske studerende stiller op mod Debatten. De sydlige, østlige og vesteuropæiske lande ligger overvejende mellem ikke-europæiske og nordiske lande. Den lodrette akse viser forskelle og ligheder mellem faktisk og forventet elevaktivitet i og uden for skolen.
Blandt nordiske studerende er der så lidt interesse for at omsætte deres holdninger og værdier til bevidst handling for social og politisk forandring. Ikke-europæiske lande (med undtagelse af Sydkorea, Taiwan og New Zealand) bevæger sig lidt til venstre mod Norm på billedets vandrette akse og lidt op mod Aktiv på billedets lodrette akse. Europæiske lande er generelt mere gennemsnitlige, men udgør samtidig en gruppe, der har de bredeste rammer.
Der er en tendens til, at enkelte europæiske lande i nogen grad kan overlappe med de ikke-europæiske lande og de nordiske lande. Demokrati og politisk dannelse er baseret på holdninger og værdier, som altid vil stå til diskussion, og som altid er underlagt forandringer. Tit og ofte er der tilmed flere perspektiver og demokratiske løsninger på den samme problematik.
Opfattelser af demokrati er også indlejret i – og udfordret af – lokale og regionale faktorer, muligheder og sammenhænge. Hvis man vil forstå de geografiske forskelle, som undersøgelsesresultaterne viser, skal elevernes holdninger og værdier ses i sammenhæng med landenes politiske, historiske og kulturelle kontekster. ICCS kan være med til at vise, hvordan politisk dannelse består af selve forholdet mellem på den ene side abstrakte begrundelser for demokratiske værdier og holdninger, og på den anden side den enkeltes evner og vilje til at deltage i samfundet under konkrete politiske forhold. , historiske og kulturelle forhold.
Elev og klasserum
Den skandinaviske sammenligning er særligt interessant, fordi danske elever har den højeste indre selvtillid. Ydre selvtillid er et udtryk for elevernes opfattelse af deres egne evner til at deltage i politisk debat og kommunikation i skolen eller i samfundet, hvor synspunkter kommer til udtryk i offentligheden eller foran et bestemt publikum. Man kunne antage, at studerende fra lande med de højeste testgennemsnit også ville udvise den højeste ydre selvtillid.
Der er både eksempler på lande, der har en kombination af et meget højt testgennemsnit og en meget lav ydre selvtillid (for eksempel Finland), og på lande, der har en kombination af et meget højt testgennemsnit og en høj ydre selvtillid (for eksempel Sydkorea). Selvtillid i ICCS vedrører elevernes opfattelse af deres evner til at forstå politik og deres opfattelse af egne evner til at udtrykke sig i politisk kommunikation. Elevernes selvtillid er således et udtryk for elevernes vurdering af deres egne evner til at deltage i politiske og sociale aktiviteter.
Sammenligner man Danmark med Finland, Norge og Sverige, har danske elever generelt den bedste score for internt og eksternt selvværd. Ser man på, hvordan lærere opfatter relationer mellem elever i nordisk sammenhæng, ligger Danmark, Norge og Sverige klart over det internationale gennemsnit, mens Finland ligger under det internationale gennemsnit. Eleverne har ikke kun den laveste indre og ydre selvtillid blandt Norden, men ifølge lærerne har de også de dårligste forhold til hinanden sammenlignet med andre nordiske lande.
Danmark, Finland og Sverige ligger meget tæt på det internationale gennemsnit, når man spørger til elevernes holdninger til værdien af kollektiv elevindflydelse på skolen. Hvis man laver grupper af elever, som kan sige deres mening, så kan det hjælpe med til at løse problemer på skoler. Det resultat ligger i tråd med, at de norske elever også på andre spørgsmål om deltagelse viser sig som mere aktive end elever i de tre øvrige nordiske lande.
Finland opnår usædvanligt gode testresultater, men når det kommer til en række områder omkring skolekultur, har både finske lærere og elever mindre positive opfattelser af skolens sociale klima end i Danmark og de øvrige nordiske lande. Især Sydkoreas resultat afviger i usædvanlig grad fra det internationale gennemsnit, da klasseværelset anses for kun at være lidt åbent for debat. Ser man alene på drengene, har Danmark den højeste score, mens de danske piger er på niveau med de højest scorende piger (i Indonesien og Italien).
I Skandinavien skiller Danmark sig ud, selvom Sverige og Norge også ligger over det internationale gennemsnit. I nedenstående figur er de skandinaviske lande placeret på den lodrette akse, afhængig af graden af.
Information
Hjemmesider
Rapporter
