BILAG 1

Fakse Ladeplads Lystbådehavn A.M.B.A

Teknisk Notat September 2010

Fakse Ladeplads Lystbådehavn

Vurdering af virkningen af udvidelse af Fakse Ladeplads Lystbådehavn

Fakse Ladeplads Lystbådehavn Kystteknisk Vurdering

September 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 INDLEDNING

Sandfyldningens effekt i hjørnet mellem den nye mole og kysten vest for havnen på tangaflejringer og strandens stabilitet. Effekten af ​​dumpning af fyldmateriale til den nye mole i anlægsperioden på flora og fauna i området, herunder især hvilke perioder af året sådanne effekter vil have størst betydning for fiskeriet i området.

2 GENERELLE KYSTTEKNISKE FORHOLD OMKRING FAKSE LADEPLADS

• Lokaliteten
• Bølge- og vandstandsforhold
• Transportforhold
• Flora og Fauna i området
• Historisk udvikling af kysten omkring Fakse Ladeplads

Den fremherskende SV-gående sandtransport medførte akkumulering af sand langs stranden NØ for den østligste havn, se Figur 2.5, som viser forholdene ca. 1960, se Figur 2.9, hvoraf det fremgår, at kystvejen har været beskyttet af en kombination af høfder og en betonmur, samt diverse stenkastninger, som dog ikke fremgår af fotoer i Figur 2.9.

3 VURDERING AF HAVNEUDBYGNINGENS FUNKTIONALITET OG VIRKNING PÅ DET OMGIVENDE MILJØ

• Generelt om den planlagte havneudbygning
• Indsejlingens funktion i relation til besejling, tilsanding og af- visning af tang
• Indsejlingens funktion i relation til besejling
• Indsejlingens funktion i relation til tilsanding og afvisning af tang
• Virkningen af sandindfyldningen i hjørnet
• Virkningen af havneudvidelsen på stabiliteten af stranden SV for havnen
• Vandskifte i den nye havn
• Virkning af spild i byggeperioden på flora, fauna og fiskeri
• Virkningen af havneudvidelsen på flora, fauna og fiskeri i driftsperioden

Det vurderes dog, at tabet af sand på grund af opfyldning i hjørnet ikke i sig selv vil være tilstrækkeligt til at genoprette stranden SV for havnen. Det vurderes dog, at selve restaureringen af ​​denne strand kræver en indledende tilførsel af sand til at bygge stranden SV for havnen.

4 REFERENCER

Det vil være en stor fordel, hvis servicedokken kunne tilbyde salg af benzin og olie fra stand med kortautomat. Det vil være en god idé at gøre Faxe Ladeplads Lystbådehavn til frihavn for TS (Træskibs. Foreningen).

FAXE LADEPLADS

INDLEDENDE VURDE- RINGER – HYDRAULIK

INDLEDENDE VURDERINGER – HYDRAULIK OG BADESTRAND

INDHOLD

PROBLEMBESKRIVELSE OG KYSTENS HISTORIK 1

INDLEDNING

PROBLEMBESKRIVELSE OG KYSTENS HISTORIK

Landindvinding mellem de to tidligere selvstændige havne forværrede problemet og muliggjorde samtidig foranstaltninger til at genetablere en del af sedimenttransporten mod syd ved at udjævne kysten og dermed vanskeliggøre sedimentflytningen langs kysten. En bypass-bro ville reducere hvirvler og dermed hjælpe sedimentstrømmen med at finde vej langs kysten og tilføre lidt sand til stranden syd for lystbådehavnen.

HYDRAULISKE FORHOLD

• Generelt
• Vandstand og strøm
• Bølgedata
• Vindforhold
• Aktiv dybde
• Dybdeprofiler
• Strandprofil
• Ligevægtsorientering
• Tangophobning

For at bestemme den aktive dybde er det nødvendigt at kende den signifikante bølgehøjde, der overskrides 12 timer om året, Hs,12h. Det kan ses, at den aktive dybde på 4,0 m er ca. 1 km fra kysten for profil 1 og 2.

LØSNINGSFORSLAG

• Strand uden høfder
• Strand med to høfder
• Strand med tre høfder
• Udvidet havn og genetablering af den naturlige kystform (udenfor projektomfang) En mere radikal løsning kunne være at udvide havnen og opfylde arealet syd for havnen, og på

Det forventes at forholdene bliver uændrede, med en smule erosion lige syd for den sydligste høfde. Det er dog usikkert, hvorvidt en tredje høfde syd for lystbådehavnen ville give me- ning, eftersom området virker at være skærmet fra de værste bølgeretninger på grund af den eksisterende pram-høfde. Strømforhold i området lige syd for lystbådehavnen vurderes at være ret komplekse, og vil skulle undersøges nærmere ved hjælp af simuleringerne.

Af samme årsager som nævnt i løsning 4.2 er der ikke foretaget noget ved den eksisterende hofte ved Faxe Å. Hvordan det nuværende mønster helt præcist vil se ud efter anlæggelsen af ​​en ny omfartsmole og udviklingen af ​​stranden syd for lystbådehavnen, bør undersøges nærmere ved hjælp af numeriske simuleringer.

KONSEKVENSER

SAMMENLIGNING AF FORSLAG

BOREPROFIL FRA STRANDVEJ 26

FAXE LADEPLADS MODELRAPPORT

LØSNINGSFORSLAG

• Strand uden høfder
• Strand med to høfder
• Strand og udvidet havn med bypassmole
• Forslag til sandfodringen

1] beskriver 4 forskellige løsningsforslag til anlæggelse af en bredere sandstrand, som både giver rekreativ værdi til området og samtidig reducerer bølgehøjderne på kysten under stormsituationer og dermed også mindsker bølgeoverløb til Strandvejen. For ikke at forværre erosion syd for Faxe Å er der ikke planlagt ændringer af det eksisterende dige. Det skal understreges, at opførelse af ekstra hårde konstruktioner til en mulig strandløsning, såsom diger, vurderes at løse problemet lokalt på den erosionstruede strand, men ikke kan løse problemet med den afbrudte naturlige tilførsel af sediment fra havet. . mod nord og flytter sandsynligvis erosionsproblemet længere nedstrøms.

DHI har i 2010 lavet ét forslag til hvordan en havneudvidelse kan realiseres, og i modelleringen er der taget udgangspunkt i dette skitseforslag. En grovere kornstørrelse ville teknisk være muligt men for ikke at forandre kystens udseende drastisk, er der valgt en kornstørrelse tæt på den eksisterende.

METODE

• Generel fremgangsmåde
• Hydrografisk scenarie

Dette afspejles i bølgerosen tegnet fra den lokale SW-model for koordinater 319500Ø 6121600N. Bølgerose foran stranden er forskellig fra bølgerosen for dybere vand brugt i de indledende skøn i Ref. En oversigt over vind-, bølge- og vandstandsstatistikker over modelperioden er vist i tabel 3-1.

Omvendt er højvande ikke altid forbundet med høje bølger, da højvande kan forekomme i vindretninger, der ikke giver bølger ved Faxe Ladeplads strand. Ud fra sandsynlighedsfordelingen af ​​vandstande og bølger vurderes det, at højvande over 0,5 m vil være ca.

MODELOPSÆTNING

• Datagrundlag .1 Bathymetridata

• Bathymetri og mesh
• Bølgemodel (MIKE 21 SW)
• Strømmodel (MIKE 21 HD FM)
• Sedimenttransportmodel (MIKE 21 ST)
• Modelkalibrering
• RESULTATER
• Analyser af tværsnit
• Base case .1 Sedimentflux

Eftersom der er sedimentransport i begge retninger, vil der bundfalde materiale i sejlrenden både ved nordgående og ved sydgående sedi- menttransport. Der er sat en bølgemodel op i MIKE 21 (Spectral Waves) SW for området som vist i Figur 4-3. Til beregning af morfologi og sedimenttransportrater er der sat en MIKE 21 ST model op der er koblet til HD modellen så disse modeller køres simultant.

Der er valgt tre gange til at sammenligne de foreslåede løsninger og fire tværsnit langs stranden, Ved Pram-høfden, Strand Nord, Strand Center og Ved Faxe Å (fra nord til syd). Fra marts og resten af ​​året er vejrforholdene relativt ensartede, og der er derfor ikke valgt andre perioder.

Ved pramhøfden Strand Center

• Løsningsforslag 1 – Strand uden konstruktioner
• Løsningsforslag 2 – Strand med to høfder
• Løsningsforslag 3 – Strand med bypassmole
• SAMMENLIGNING AF LØSNINGSFORSLAG
• Februar
• Marts
• Slutningen af modelperioden
• Sedimentbudget

Forholdene ved Faxe Å kan afvige fra virkeligheden, da øget tilførsel af sediment fra åen på grund af større nedbørsmængder ikke er med i modellen. Ved Faxe Å er der tilført sand til stranden i forhold til udgangssituationen når man ser på forholdene umiddelbart efter februar. Efter et år ses ligeledes en stor aflejring af sediment i tværsnittet ved Faxe Å, som går læn- gere ud end i base-case.

Efter et helt år kan det ses, at erosionen på sandbanken i toppen af ​​prammen er endnu mere fremskreden. Efter et helt års modellering står det klart, at strandaflejringen i Strand Center-afsnittet er steget.

Strand Nord Strand Center Ved Faxe Å

• PRISOVERSLAG
• Sand til strandfodring
• KONKLUSION
• Sedimenttransport
• Strandløsninger .1 Løsning 1
• KONSEKVENSER
• REFERENCER

Vurderingen af ​​kysthydraulikken viste, at der udover langsgående sedimenttransport også er en betydelig tværgående transport, især under stormhændelser. Modelberegningerne viser, at der er mindre erosion af profilet på den første strækning af havnen mod syd end i forslaget uden pukler. Generelt viser beregningerne, at der er samme behov for vedligeholdelsesernæring som i forslaget uden pukler.

Beregningerne viser, at transport mod nord vil blive påvirket mere positivt end transport mod syd ved anlæggelse af en omfartsmole, og at der derfor vil blive rejst sand langs molen. Samlet set viser beregningerne, at der er samme behov for vedligeholdelseskraft som i forslag 1.

VINDROSER FOR HVER MÅNED I 2005

BØLGEROSER FOR HVER MÅNED I 2005

PRØVERAPPORT

SKITSE AF MULIG HØFDETVÆRSNIT

PRISOVERSLAG

Enhedspriser kan variere af forskellige årsager og er derfor angivet med et under- og overestimat.

FAXE LADEPLADS PROJEKTFORSLAG

STRANDEN SOM KYSTBESKYTTELSESELEMENT 22

Faxe kommune ønsker at etablere en strand - med eller uden faciliteter - på strækningen fra lystbådehavnen til Faxe Å. Den giver et overblik over havnens udvikling over tid og beskriver, hvordan de eksisterende hårde strukturer har ændret sedimentdynamikken på stranden. 2] beskriver den numeriske modellering, der er udført og ligger til grund for anbefalingen om, at en strand uden hårde strukturer vil være den foretrukne løsning for området.

Denne rapport indeholder et projektforslag for den anbefalede strandløsning og danner samtidigt et samlet overblik over de forskellige projektfaser som Ramboll har været involveret i. Projektfor- slaget indeholder et prisoverslag for den anbefalede strandløsning, med angivelse af både de forventede udgifter til etablering og vedligeholdelse af stranden.

ANBEFALEDE LØSNING

Det skal dog også nævnes, at forskellige strækninger af stranden varierer forskelligt i forhold til forskellige vejrsituationer. Der kan være situationer, hvor der sker aflejring på én strandstrækning, mens der vil være erosion på en anden strandstrækning efter samme periode. Da kystlinjen kun er påvirket af moderat langsgående sedimenttransport, har pukkelen ikke den store effekt på strandstabiliteten.

Modelberegninger viser, at vedligeholdelsesfoderbehovet er omtrent det samme som i forslaget uden sider. Samlet set viser beregningerne, at der er samme behov for vedligeholdelsesfodring som i forslag 1.

DATAGRUNDLAG

• Bathymetridata
• Vindforhold
• Bølgeforhold
• Sammenfatning af hydrografiske forhold i scenarieperioden
• Korrelation mellem vandstand og bølger
• Sedimentdata

Dette afspejles i bølgerosen tegnet fra den lokale bølgemodel (MIKE 21 SW) for koordinaterne 319500Ø, 6121600N. Bølgerosen viser, at der næsten en tredjedel af tiden ikke er bølger i området mellem baghoften og stranden. Dette understreger, at bølger varierer med vanddybden, og at bølgeretninger skal vurderes lokalt foran stranden, før der kan foretages en nærmere vurdering af forhold.

En oversigt over de statistiske værdier for vind, bølger og vandstand i 2005 er vist i tabel 3-1. Ved hjælp af figur 3-6 kan det fastslås, at en høj bølge (mere end 0,8m) næsten altid er korreleret med en høj vandstand.

Kalibreringsdata

Selvom nettosedimenttransporten er sydpå, er der også perioder med nordgående sedimenttransport med vind fra sydlige retninger.

STRANDANLÆG

• Strandhældning som funktion af kornstørrelse
• Forslag til udformning af Sandstrand
• Erosionsdynamik og vedligeholdelsesfodring
• Forhold og variationer i overgangszoner
• Anbefalet geometri af strandanlæg og krav til sandkvalitet
• Vandstandsvariationer, bølgepåvirkninger og kotering af strand
• Hensyntagen til eksisterende ledninger

Dette er nødvendigt for at tage højde for den kritiske hældning, når afstanden fra kysten øges. Etablering af en stærk kystsikring bør derfor betyde, at der planlægges vedligeholdelsesfodring for at forhindre erosion i at fjerne den naturlige strand. Derudover bør der efter særlige vejrforhold foretages en inspektion for at vurdere strandens reaktion på dem.

Vanddybden foran tuben bliver ikke lavere efter strandfodringen, og der bør derfor ikke tages forholdsregler for at flytte tuben. Det anbefales dog at lukke for flowet under anlægsarbejder for at undgå indtrængning af suspenderet sediment i lystbådehavnen.

SANDRESSOURCER

• Råstofområder i nærheden af Faxe Ladeplads
• Sandindvindings- og fodringsmetoder
• Vedligeholdelsesfodring

Det forventes, at sandet med den anbefalede geometri kan fordeles til en vanddybde på 0,5-1 meter. Det betyder, at der kan være mulighed for at bruge det opgravede sediment i forbindelse med rensning af kanalen til havnen, som ifølge undersøgelsen vedrører dens organiske stofindhold. fordi den ifølge rengøringsfirmaets skøn indeholder store mængder tang.

En løsning kan være at bruge et areal i havnen til midlertidig oplagring, hvorfra der kan udvælges passende stykker sandmateriale med et lille organisk indhold og bringes til stranden med landudstyr. Det kan også undersøges, om der er perioder i løbet af året, hvor det rensede sediment ikke indeholder organisk materiale, og sedimentet kun bruges til fødevarer fra denne periode.

STRANDEN SOM KYSTBESKYTTELSESELEMENT

Det anbefales derfor at se på relativ forbedring ved etablering af en strand og ikke fokusere på mængder opgjort som absolutte værdier. Ud fra størrelsesordenen af ​​de estimerede oversvømmelsesmængder kan det konkluderes, at der ikke umiddelbart er behov for at øge kystsikringen udover sandstrandsplacering. For at tage højde for mulige lokale prisforskelle er enhedspriser vist med et øvre og nedre estimat.

Disse øvrige udgifter skønnes særskilt for den foreslåede løsning ud fra en vurdering af bl.a. Estimatet for vedligeholdelsesfodring er baseret på udfodring af 20.000m3 udført med et interval på 5 år.

KONSEKVENSER

STRANDTEGNINGER