• Ingen resultater fundet

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

I kapitel 1 blev virksomheders sociale engagement defineret og afgrænset.

Kapitlet her beskriver nogle rammevilkår for dette engagement, nemlig dels den samfundsøkonomiske udvikling, dels den gældende lovgivning på beskæftigelsesområdet. Vores beskrivelse omhandler primært de aktu- elle rammevilkår omkring dataindsamlingsperioden, hvilket i denne år- bog vil sige sidste kvartal af 2014 og første kvartal af 2015.

De aktuelle samfundsøkonomiske rammevilkår beskriver vi ud fra udvalgte nøgletal for arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf ser vi på, hvordan virksomhederne, ifølge vores undersøgelse, vurderer deres egen økonomiske situation.

I beskrivelsen af lovgivningen på beskæftigelsesområdet tager vi afsæt i den gældende lovgivning. Vi giver baggrunden for lovgivningen, baseret på de senere års reformer af beskæftigelseslovgivningen. Dette gælder reformer af systemer som kontanthjælps- og dagpengesystemet samt reformer af ordninger på fx sygedagpengeområdet og fleksjob- og førtidspensionsområdet.

SAMFUNDSØKONOMISKE RAMMEVILKÅR

Virksomheders sociale engagement skal bl.a. ses i lyset af konjunktursitu- ationen. Nogle af virksomhedernes tiltag varierer med konjunkturerne, mens andre tiltag ikke i samme udstrækning er påvirket heraf. Fx ser an- tallet af løntilskudsjob ud til at bevæge sig med konjunkturerne, hvor- imod antallet af fleksjob ikke synes at være påvirket af konjunktursituati- onen (se fx Ellerbæk m.fl., 2012). Da variationen i brugen af tiltag bidra- ger til en forståelse af virksomheders sociale engagement, giver vi i hver årbog en kort beskrivelse af den samfundsøkonomiske situation. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at andre forhold end konjunk- tursituationen spiller en rolle for virksomheders sociale engagement, ikke mindst beskæftigelseslovgivningen, som vi beskriver senere i kapitlet.

Det skal i forlængelse heraf også bemærkes, at konjunktursituationen formentlig især har betydning for private virksomheders sociale engage- ment, men at den også mere indirekte kan spille en rolle for offentlige virksomheders adfærd på dette område.

Vi skitserer de samfundsøkonomiske rammevilkår omkring in- terviewtidspunktet (fjerde kvartal 2014 og første kvartal 2015) med afsæt i dels Det Økonomiske Råds (DØR) halvårlige rapporter, hvori der gives en vurdering af konjunktursituationen, dels tal for jobomsætningen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Vi supplerer disse tal med vores egne surveyoplysninger om, hvordan virksomhederne over tid har vurderet deres egen økonomiske situation. Opgørelserne giver os samlet set en indikation af, hvilke forventninger virksomhederne overordnet set har til deres egen produktion og behov for ansættelser på interviewtids- punktet sammenlignet med de foregående år. Disse forventninger for- modes i større eller mindre udstrækning at have betydning for virksom- hedernes adfærd, når det gælder ansættelse og fastholdelse såvel generelt som mere specifikt i forhold til at udvise et socialt engagement. Det skal understreges, at de viste opgørelser er udtryk for en gennemsnitsbetragt- ning, dvs. at nogle virksomheder vil være mere optimistiske end det bille- de, der tegnes her, mens andre vil være mindre optimistiske.

I sidste halvår af 2014 var der, ifølge DØR, tegn på en svag vækst (Det Økonomiske Råd, 2014a). I foråret 2015 anfører DØR, at væksten har været jævn, men beskeden det seneste halvandet år (Det Økonomiske Råd, 2015).

Jobomsætningen, det vil her sige antallet af tilfælde, hvor en per- son er startet i et nyt job, giver et indtryk af mulighederne for, at de grupper, vi fokuserer på i denne rapport, opnår beskæftigelse: jo større jobomsætning, desto flere job må der alt andet lige forventes at være, som personer i disse grupper kan søge. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmar- ked og Rekruttering er jobomsætningen steget fra 2009, hvor den øko- nomiske krise var på sit højeste, til 2014. I 2014 var jobomsætningen så- ledes på 747.628 mod 655.411 i 2009 (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2015).

Vi ser dernæst på, hvordan virksomhederne har vurderet deres egen økonomiske situation i perioden 1998-2014, se figur 2.1.

FIGUR 2.1

Virksomheder fordelt efter deres vurdering af egen økonomiske situation. 1998- 2014. Vægtet procent.

Kilde: Egne beregninger på surveydata for hvert andet år i perioden 1998-2014.

Det fremgår, at andelen af virksomheder, der i 2014 vurderer, at deres økonomiske situation er ret god eller særdeles god, er steget en smule siden 2012. Dette er i tråd med både den skitserede økonomiske situati- on og med tillidsindikatoren for erhvervene (udarbejdet af bl.a. Det Økonomiske Råd, 2015). Således vurderer virksomhederne, at deres egen økonomiske situation er lidt bedre i dataindsamlingsperioden end i de foregående kriseår. Andelen, der vurderer, at deres økonomiske situation er ret god eller særdeles god, er dog mindre i 2014 end forud for den se- neste økonomiske krise, dvs. i årene 2004-2007.

Alt i alt kan vi konstatere, at nærværende måling af virksomhe- ders sociale engagement er foretaget på et tidspunkt, hvor der var en

0 20 40 60 80 100

1998 2000 2002 2004 2007 2008 2010 2012 2014

Procent

Særdeles og ret god Nogenlunde Mindre og ikke god Ved ikke

svag vækst i den danske økonomi, hvor jobomsætningen var stigende, og hvor andelen af virksomheder, der vurderede deres egen økonomiske situation som god eller særdeles god, ligeledes var svagt stigende. De økonomiske rammebetingelser i forhold til at udvise et socialt engage- ment ser med andre ord ud til at være lidt bedre på interviewtidspunktet, end det har været tilfældet i de forudgående år.

DEN GÆLDENDE LOVGIVNING

I de senere år er der gennemført en række arbejdsmarkedsreformer med det formål at øge arbejdsudbuddet og at forbedre mulighederne for per- soner, der er i en vanskelig situation på arbejdsmarkedet. Disse reformer og den tilhørende lovgivning har betydning for virksomheders mulighed for at hjælpe eller støtte personer på overførselsindkomst, så de bevarer eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. I det følgende beskriver vi disse reformer under de systemer og ordninger, som de vedrører: kon- tanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløb, sygedagpenge samt fleksjob og førtidspension. Som led i beskrivelsen benytter vi begreber som løntilskudsjob, virksomhedspraktik, nytteindsats og delvis syge- og raskmelding, der er de offentligt støttede job til ledige og sygdomsramte, som berørte personer kan få tilkendt, afhængigt af deres problemsituati- on. Disse ”job” er nærmere defineret og forklaret i særskilte tekstbokse, idet ”jobbene” benyttes i forskelligt omfang på tværs af de forskellige systemer og ordninger. Vores primære kilder til beskrivelse af reformerne er loven om den aktive beskæftigelsesindsats, sygedagpengeloven og afta- leteksterne for reformerne mellem de deltagende partier i Folketinget.

Gennemgangen har til formål at give et billede af de lovgivningsmæssige rammevilkår for virksomheders sociale engagement.

Gennemgangen viser, at et overordnet træk ved reformerne er, at den beskæftigelsespolitiske indsats er blevet drejet mod mere virk- somhedsrettede tilbud frem for opkvalificering og vejledning som led i kurser og lignende. Med andre ord forventes virksomhederne i fremtiden at spille en gradvist større rolle, når det gælder om at bidrage til at sikre, at flere i en udsat position opnår og fastholder beskæftigelse.

KONTANTHJÆLP

Reformen af kontanthjælpssystemet fra 1. januar 2014 omfatter primært en omlægning af indsatsen over for ydelsesmodtagere. Navnlig tre for- hold adskiller det nye system fra det gamle: en ny ydelse, uddannelses- hjælp og et fokus på uddannelse for unge under 30 år uden en erhvervs- kompetencegivende uddannelse, et skift fra en passiv linje til en aktiv linje med vægt på aktivering i virksomheder samt en sammenhængende, individuelt tilrettelagt indsats.

Uddannelsespålægget, som tidligere gjaldt for kontanthjælps- modtagere under 25 år, er nu udvidet til at omfatte alle uddannelses- hjælpsmodtagere. Pålægget etablerer rammen for den uddannelsesrettede indsats i jobcentret, der skal sikre vejen mod uddannelse.

Samtidig visiteres uddannelseshjælpsmodtagere til grupperne åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate. Åben- lyst uddannelsesparate skal så vidt muligt arbejde for deres ydelse i en nytteindsats eller virksomhedspraktik (se boks 2.1). Uddannelsesparate skal have en indsats, som kan omhandle relevant vejledning af opkvalifi- cering, snusepraktik på uddannelser, virksomhedspraktik eller løntilskud.

Sigtet er, at de skal blive klar til en ordinær uddannelse inden for et år.

Aktivitetsparate får en individuel, sammenhængende og fokuseret indsats, som stiler mod, at de overgår fra at være aktivitetsparate til at være ud- dannelsesparate.5 Med hensyn til ydelsen får de uddannelsesparate en ydelse svarende til SU, mens de aktivitetsparate, ud over en ydelse på SU- niveau, får ret til et aktivitetstillæg.

Aktivitetsparate har samtidig ret til at få en koordinerende sags- behandler, som skal sikre, at de rette parallelindsatser iværksættes og hænger sammen på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndig- heder for den enkelte borger.

Alle uddannelseshjælpsmodtagere har mulighed for mentorstøtte, men borgere med yderst komplekse udfordringer, der ikke kan deltage i en aktiv indsats, har ret og pligt til mentor som eneste aktive tilbud.

For kontanthjælpsmodtagere over 30 år og unge med en er- hvervskompetencegivende uddannelse skelnes der mellem jobparate og aktivitetsparate. Jobparate skal bredt og intensivt søge job og bliver se- nest efter tre måneder mødt med krav om at arbejde for kontanthjælpen

5. Aktivitetsparate er en sammenlægning af de tidligere matchgruppe 2 og 3. 2’erne blev vurderet som aktivitetsparate, mens 3’erne ikke blev det – de havde status som passive kontanthjælps- modtagere. Med sammenlægningen kan ingen blive klassificeret som passive kontanthjælpsmod- tagere.

i en nytteindsats og virksomhedspraktik (se boks 2.1). Aktivitetsparate skal have tilbud om en tværfaglig, sammenhængende indsats. De har ret til en koordinerende sagsbehandler, som sikrer en sammenhængende, helhedsorienteret indsats. En person kan for eksempel være i virksom- hedspraktik og samtidig følge en misbrugsbehandling under socialfor- valtningen. Både unge aktivitetsparate under og over 30 år kan få tilknyt- tet en mentor. Sigtet med indsatsen over for aktivitetsparate er at skabe progression i deres situation, sådan at de skifter fra at være aktivitetspara- te til at være jobparate.

Reformen betyder også, at der bliver lagt mere vægt på den virk- somhedsrettede jobindsats frem for kurser mv., som hører under indsat- sen ”vejledning og opkvalificering” i loven om aktiv beskæftigelsesind- sats.6 Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal som udgangspunkt mødes af jobcentret med et krav om at arbejde for kontanthjælpen i form af nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Med hensyn til virksomhedspraktik er der ingen ændring i forhold til tidligere, mens der er sket en ændring i anvendelse af løntilskudsjob. Til gengæld er private løntilskudsjob pr. 1. januar 2015 skåret ned fra maks. 12 måneder til maks. 6 måneder7 og har dermed samme varighed som offentlige løntil- skudsjob. Endelig er nytteindsatsen en nyhed, som kun kan foregå i of- fentlige virksomheder. Denne indsats bliver nærmere forklaret i boks 2.1, og her skal det blot pointeres, at den kan gives i kombination med andre indsatser, fx en mentor. Der kan stadig gives vejledning og opkvalifice- ring, men for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate kan dette kun ske uden statsrefusion de første 9 måneder, for så vidt angår ”ordinære ud- dannelsestilbud”, og de første 24 måneder for så vidt angår øvrige vej- lednings- og opkvalificeringstilbud.

Alt i alt er der sket en større omlægning for kontanthjælpsmod- tagere. Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende ud- dannelse modtager uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, og de bliver mødt med et uddannelsespålæg. Aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere bliver mødt med en individuel og sam- menhængende indsats med det sigte at gøre dem henholdsvis uddannel- sesparate eller jobparate.

6. Konkret sker det ved, at kommunerne ikke får refusion til sådanne tilbud i de første 24 måneder, hvor en person er ledig. En undtagelse er læse-, skrive- og regnekurserne.

7. Vi omtaler ændringerne i løntilskud og virksomhedspraktik nærmere i afsnittet om dagpenge.

RESSOURCEFORLØB

Ordningen med ressourceforløbet trådte i kraft den 1. januar 2013 sam- tidig med den nye fleksjobordning, jf. nedenfor. Ordningen skal da også ses i lyset af fleksjobreformen, da begge har til hensigt at sikre, at navnlig unge ikke permanent havner som førtidspensionister. Sigtet er at visitere personer med meget begrænset arbejdsevne fra et ressourceforløb over i et fleksjob, idet mulighederne for at få et fleksjob på kun få timer om ugen blev forbedret betydeligt med reformen af fleksjob. I stedet for som tidligere at få tilkendt en førtidspension kan personer med lille ar- bejdsevne få tilbudt et sådant fleksjob og blive en del af et arbejdsliv. I bedste fald ender disse personer med at varetage et job på ordinære vil- kår, jf. afsnittet om reformen af fleksjobordningen.

Ressourceforløbet er målrettet personer med så komplekse problemer, at kommunen vurderer, at andre indsatser er udsigtsløse.

Forudsætningen for at deltage i forløbet er dog, at man har et arbejdspo- tentiale, som kan udvikles i løbet af ressourceforløbet. Personer i denne målgruppe er oftest kontanthjælpsmodtagere, men også personer tilkendt et fleksjob kan igen komme i et ressourceforløb.

Forløbet kan have en varighed fra 1 til 5 år. Unge under 40 år kan komme i gentagne forløb, indtil de fylder 40 år. Så længe de vurderes til at have arbejdsmarkedspotentiale, skal de have dette tilbud og ikke et tilbud om førtidspension. Kun hvis deres arbejdsmarkedspotentiale er meget begrænset, og det er åbenlyst formålsløst at udvikle deres arbejds- evne, kan de få tildelt førtidspension. Personer over 40 år kan også få tilbudt et ressourceforløb, men kun flere, hvis de selv ønsker det.

Det er rehabiliteringsteamet i jobcentret, som fagligt bedømmer sagen, og som kommer med indstillingen til et ressourceforløb, mens det er jobcentret, som tager den endelige beslutning8.

Indsatsen under et ressourceforløb koordineres af én og samme sagsbehandler, som er tilknyttet rehabiliteringsteamet. Denne sagsbe- handler koordinerer beskæftigelsestilbud samt sociale og sundhedsmæs- sige tilbud ud fra personens behov for en sammenhængende, individuel indsats. Beskæftigelsestilbuddet kan indeholde et løntilskudsjob eller en virksomhedspraktik med det formål at afdække eller udvikle personens arbejdsevne, jf. boks 2.1.

8. Rehabiliteringsteamets medlemmer består af en repræsentant fra hvert af de relevante forvalt- ningsområder: region, socialforvaltningen sundhedsområdet, undervisningsområdet (unge under 30 år) og øvrige efter behov.

Uanset hvilke indsatser, der sættes i gang under et ressourcefor- løb, får personerne den samme ydelse, nemlig ressourceforløbsydelsen, der beløbsmæssigt svarer til kontanthjælpen.

Således er ressourceforløb et kommunalt redskab til at reducere antallet af førtidspensioner og i stedet tildele personer fx et fleksjob.

BOKS 2.1

Indsatser på arbejdspladser for ledige og sygdomsramte ifølge seneste gælden- de lovgivning: løntilskudsjob, virksomhedspraktik og nytteindsats.

Løntilskudsjob

Løntilskudsjob er rettet mod kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, revalidender syg- dagpengemodtagere og førtidspensionister samt personer, der modtager ressourceforløbsydel- se og uddannelseshjælp. Hertil kommer personer med et handicap, som har gennemført ud- dannelse af mindst 18 måneders varighed, og som har været ledige i 2 år efter endt uddannel- se, samt selvforsørgende og personer omfattet af integrationsprogrammet. Alle personer i disse grupper kan få tilbudt et løntilskudsjob. Det gælder dog ikke, hvis de har varige begræns- ninger i arbejdsevnen, som betyder, at de har behov for at arbejde på særlige vilkår. Tilbuddet kan som hovedregel gives efter 6 måneders forudgående ledighed eller sygdom, men visse (mål)grupper er undtaget fra kravet. Personer over 50 år, enlige forsørgere samt personer uden en erhvervsrettet uddannelse kan få tilbudt et løntilskudsjob uden forudgående ledighed. Der er heller ikke krav om 6 måneders forudgående ledighed for revalidender, førtidspensionister, nyuddannede med handicap og personer omfattet af integrationsprogrammet. Et tilbud med løntilskud kan vare i op til 6 måneder for forsikrede ledige, dog maks. i op til 4 måneder i offent- lige virksomheder. For revalidender og førtidspensionister kan der gives tilbud med løntilskud ud over et år, mens sygedagpengemodtagere, nyuddannede handicappede, personer med res- sourceforløbsydelse samt personer omfattet af integrationsprogrammet kan få tilbud i op til 1 år.

Ifølge lov om aktiv beskæftigelsesindsats skal løntilskudsjob tilbydes personer, som har behov for ”oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sprogslige kompetencer”; eller som har behov for hjælp til ”opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse”. Arbejdspladserne skal såle- des være indstillet på at yde et bidrag til, at de involverede personer får forbedret deres kom- petencer eller får en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

En ansættelse i et løntilskudsjob følger reglerne om løn og arbejdsvilkår inden for det overens- komstmæssige område, hvor jobbet hører til. Imidlertid er der forskel på aflønningen hos en privat og en offentlig arbejdsgiver. På det private område skal lønnen være den overenskomst- givne løn, mens lønnen på det offentlige område skal ligge på niveau med den hidtidige offent- lige ydelse. Da timelønnen i offentligt løntilskud ligger fast for alle på 121,47 kr. (2015), skal der foretages beregning af det ugentlige timetal.

Der gælder også regler for, hvor mange personer der må være i løntilskud i forhold til antal ordinært ansatte (rimelighedskravet), ligesom en person ikke må erstatte en ordinær ansat (merbeskæftigelseskravet). Man kan heller ikke tilbydes et løntilskudsjob i den virksomhed, man senest har været ansat i – heller ikke hvis ansættelsen har været med løntilskud.

BOKS 2.1 FORTSAT

Indsatser på arbejdspladser for ledige og sygdomsramte ifølge seneste gælden- de lovgivning: løntilskudsjob, virksomhedspraktik og nytteindsats.

Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik er for de samme målgrupper som løntilskudsjob, undtagen personer, som modtager uddannelseshjælp. Hertil kommer personer tilkendt fleksjob, men som er ledige.

Ifølge loven om aktiv beskæftigelsesindsats er formålet med en praktik, at ”afdække eller optræne de involverede personers faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål”. En forskel til løntilskudsjob er således, at en praktik kan have til formål at afdække og afklare en persons kompetencer, dvs. at vurdere en persons arbejdsevne og mulig- heder for at deltage på arbejdsmarkedet.

En virksomhedspraktik kan som hovedregel vare mellem maks. 4 og 13 uger, alt afhængigt af hvilken målgruppe man tilhører. For nogle målgrupper kan en praktik forlænges i op til 26 uger, og en praktik som led i revalidering kan vare endnu længere, hvis der er behov for det.

Arbejdsgiveren får ikke noget løntilskud, men udbetaler heller ikke løn. I stedet får ”praktikan- ten” sin hidtidige ydelse: arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge eller ledig- hedsydelse.

Nytteindsats

Nytteindsats er for dagpengemodtagere, modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælps- modtagere (primært jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate). Formålet er, at disse grupper skal arbejde for deres økonomiske ydelse, da der er tale om personer, som ikke har behov for en beskæftigelsesrettet indsats for at komme i job eller uddannelse. Man kan visiteres til nytte- indsats eller et andet aktivt tilbud fra starten af ledigheden. Det første tilbud – hvad enten det er nytteindsats eller et andet aktivt tilbud – skal senest gives efter 3 måneders ledighed, for så vidt angår jobparate kontanthjælpsmodtagere, og senest efter 6 måneders ledighed for så vidt angår jobparate kontanthjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagere skal have deres før- ste tilbud efter senest 1 måned.

Nytteindsatsen må ikke være konkurrenceforvridende, og den er ligesom virksomhedspraktik og løntilskudsjob underlagt regler om, hvor mange personer der må være i nytteindsats i for- hold til antal ordinært ansatte (rimelighedskravet).

Kilde: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, nr. 807, 02/07/2015.

ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

Ændringerne i vilkårene for ledige dagpengemodtagere er et led i aftalen om reformen af beskæftigelsesindsatsen fra 18. juni 2014, som er blevet implementeret i to faser – med start den 1. januar 2015 henholdsvis den 1. juli 20159. Her ser vi på første fase, men det skal nævnes, at der med anden fase lægges op til en mere fokuseret og sammenhængende indsats over for ledige, hvor der tages højde for lediges faglige kvalifikationer og

9 Beskæftigelsesreformen må ikke forveksles med den reform af dagpengene, som der blev indgået aftale om den 22. oktober 2015, og som skal træde i kraft 1. januar 2017. Sidstnævnte reform omhandler længden af dagpengeperioden og betingelserne for genoptjening af retten til dagpen- ge.

varigheden af deres ledighedsperiode. På den måde er denne reform i tråd med reformen af kontanthjælpsordningen.10 Første fase vedrører specielt aktiveringssystemet, og her fokuserer vi på konsekvenserne for løntilskudsjob og virksomhedspraktik for dagpengemodtagere.

Fra tidligere at kunne have en varighed på højst 12 måneder, kan private løntilskud nu maksimalt vare 6 måneder, mens offentlige løntil- skud sættes ned fra maksimalt 6 til maksimalt 4 måneder. Samtidig skal offentlige virksomheder bære en større del af lønudgiften til de ledige i løntilskudsjob, dog må lønnen ikke overstige den hidtidige dagpenge- sats.11 Hertil kommer, at kvotesystemet for den offentlige sektor afskaf- fes. Den offentlige sektor er ikke længere forpligtet til at oprette et be- stemt antal løntilskudsjob.

På et andet punkt er der heller ikke længere forskel på løntilskud i offentlige og private virksomheder. Hvor der før reformen ikke var no- gen regel omkring ledighedsperiode, er reglen nu, at ledige skal have væ- ret ledige i mindst 6 måneder, før de kan få tilbudt et løntilskudsjob i den offentlige sektor, ligesom det hele tiden har været gældende for private løntilskudsjob.12

Som noget helt særskilt kan dimittender nu komme i otte ugers virksomhedspraktik mod tidligere fire uger, så de kan høste relevant er- hvervserfaring i såvel offentlige som i private virksomheder.

De nævnte elementer er kun en lille del af reformen af beskæfti- gelsesindsatsen, men de væsentligste, når det handler om virksomheder- nes sociale engagement. Afslutningsvis skal det nævnes, at en del af be- skæftigelsesreformen angår jobcentrenes service over for virksomheder- ne, hvilket bliver nærmere omtalt i kapitel 8.

SYGEDAGPENGE

Med reformen af sygedagpengesystemet er indsatsen for sygedagpenge- modtagere ændret på forskellige punkter, som har betydning for virk- somhederne. Det er et omdrejningspunkt for sygedagpengereformen, at den virksomhedsrettede indsats skal styrkes, og at arbejdspladsen skal

10. Der er dog ikke sket nogen ændring i uddannelsespålægget for unge dagpengemodtagere, som stadig kun gælder for dem under 25 år.

11. Tidligere fik personer i løntilskud i den offentlige sektor dagpenge eller kontakthjælp, så løntil- skudsjob indebar ikke nogen udgift for offentlige virksomheder, mens private virksomheder altid har afholdt en del af lønudgifterne.

12. Ledige over 50 år kan komme i løntilskud tidligere.