Med hensyn til alder kan vi igen konstatere det kendte mønster, hvor der generelt er en højere posi- tiv tilslutning til spørgsmålet jo ældre medlemmet er. Igen med den samme undtagelse som vi har set tidligere, at gruppen 31-40 år fal- der udenfor i 2002 med et markant fald på kategorien Helt enig.
Opsummering
Samlet set viser det sig, at der over tid ikke er sket betragtelige foran- dringer i medlemmernes oriente- ringer i forhold til samfundets overordnede politiske målsætning- er. Bekæmpelse af arbejdsløshed
og sikring af miljøet er stadig af højeste prioritet blandt medlem- merne, tæt forfulgt af sikring af den økonomiske vækst. Endelig er der en svagt vigende tendens at spore på spørgsmålet omkring re- duceringen af forskellen mellem rig og fattig.
5.6, at medlemmerne både i 1992 og i 2002 var tilfredse med det of- fentliges ansvar for de områder, der blev spurgt ind til. Da spørgsmåle- ne berører nogle af velfærdsstatens kerneområder, er dette i et vist om- fang et stærkt tegn på, at medlem- merne på ingen måde har vendt sig imod tanken om velfærdsstaten.
Tværtimod er der på flere områder et ønske om yderligere forbedring- er. Kulturområdet er her måske en undtagelse. Spørgsmålene er dog ikke tilstrækkelige til at give et ud- tømmende og helhedsorienteret bil- lede af medlemmernes syn på vel- færdsstaten, og skal derfor tages med et vist forbehold.
Overordnet set kan der ikke kon- stateres den store udvikling på spørgsmålene for perioden. På to af spørgsmålene er der dog sket en mindre udvikling. Færre medlem- mer svarede i 2002 Helt enig til, at folkepensionen skulle forbedres. Et fald fra 66 procent i 1992 til 51 pro- cent i 2002. Hvis Helt og delvist enig lægges sammen, udgjorde an- delen 90 procent af medlemmerne i 1992 mod 81 procent af medlem- merne i 2002. Dette viser, at der stadigvæk er en solid opbakning til forbedringen af folkepensionen. Ud- viklingen kunne være en indikation på, at niveauet for folkepensionen af flere i 2002 blev anset for at være rimeligt, og at området i lidt mindre
grad behøvede ekstra finansiering end tidligere. Ligesom den stigende betydning af arbejdsmarkedspen- sionerne for den enkeltes samlede pension sandsynligvis også skinner igennem. I forhold til spørgsmålet omkring øget kulturel støtte har der for perioden været et fald i an- delen, der svarede Helt eller delvist enig fra 21 procent i 1992 til 13 pro- cent i 2002. Her skal man bemærke spørgsmålsformuleringen, idet svar- fordelingerne ikke nødvendigvis er ensbetydende med en faldende interesse for offentlig finansieret kulturstøtte. Der kan blot konstate- res et fald i andelen af medlemmer, der mente, at der skulle bruges flere penge på dette område. Dog peger udviklingen i svarfordeling- erne af Helt eller delvist uenige på, at offentlig støtte til kultur generelt ikke har den helt store opbakning.
Når det derimod handler om offent- ligt finansieret børnepasning og transport, var der i begge undersø- gelser uændret stor støtte blandt medlemmerne. Omkring to ud af tre var for begge spørgsmåls vedkom- mende Helt eller delvist uenig i, at støtten skulle begrænses. På samme måde var der også en bred enighed blandt medlemmerne i begge år om, at sundhedsvæsnet skulle udbyg- ges. Omkring ni ud af ti medlemmer både i 1992 og i 2002 støttede i et vist omfang op om dette spørgsmål.
Udbygning af sundhedsvæsenet I det efterfølgende vil vi se nærme- re på, om der er væsentlige tenden- ser at spore inden for de forskellige grupper af medlemmer. Først bely- ser vi medlemmernes holdninger til sundhedsvæsenet. Samlet set viser tabel 5.7, at der er tale om en stigning blandt alle for perioden fra 90 procent til 93 procent af dem, der støttede op om udbyg- ningen af sundhedsvæsenet for at undgå ventelister. Dette billede dækker dog over en markant køns- forskel. Specielt i 1992 hvor ande- len af kvinder, der svarede Helt enig var 73 procent mod 57 procent
af mændene. Denne forskel var i 2002 ikke længere så markant, idet kvindernes andel er faldet til 65 procent, mens mændenes mod- sat er steget til 61 procent. En ikke statistisk sikker forskel.
I forhold til aldersgrupperne er der ikke sket de store bevægelser. Sik- ring og udbygning af sundhedssyste- met har samme betydning for al- dersgrupperne i begge undersøgel- sesår. For aldersgruppen 51-60 år er det dog værd at bemærke, at der i perioden har været et fald i andelen, som svarede Helt enig på 14 pro- centpoint. Omvendt er kategorien
Tabel 5.7: Udbygning af sundhedsvæsenet, fordelt på køn og alder (pct.)
Det off. sund- hedssystem skal udbygges, så ventelister undgås
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller uenig
Delvist uenig
Helt
uenig Antal
Årstal 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 Køn
Kvinder 73 65 20 31 5 4 1 0 0 0 1587 470
Mænd 57 61 30 29 10 6 2 3 1 0 1608 489
Alder
Op til 25 år 55 58 29 37 11 2 4 2 1 1 489 87
26-30 år 62 57 30 31 8 9 1 2 0 0 480 113
31-40 år 61 58 30 34 7 5 2 4 1 1 870 221
41-50 år 69 69 21 25 7 5 2 3 1 1 844 284
51-60 år 79 65 14 31 5 3 1 1 1 0 476 218
61 år - 75 81 18 19 4 0 4 0 0 0 57 21
Total 65 63 25 30 7 5 2 2 1 0 3240 959
Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.
Delvist enig steget med 17 procent- point. Både i 1992 og 2002 var der en tilbøjelighed til, at jo ældre medlem- met var, jo større var sandsynlighe- den for, at vedkommende svarede Helt enig og i mindre grad Delvist enig. De yngre medlemmer svarede i lidt højere grad Delvist enig og i lidt mindre grad Helt enig sammenlig- net med de ældre. Denne aldersfor- skel kan hænge sammen med bru- gen af sundhedsvæsenet. Jo ældre medlemmet er, jo større er sandsyn- ligheden for, at vedkommende har været i kontakt med sundhedsvæse- net, og derfor opleves det som vigti- gere, at det fungerer optimalt.
Forbedring af folkepensionen De ældres situation i samfundet har spillet en stor rolle i 90’ernes sam- fundsdebat, ofte med fokusering på folkepensionens størrelse. Medlem- mernes tilslutning til en forøgelse af folkepensionen syntes klart at være faldende, som vi så i tabel 5.6. Hvor- vidt det også gælder for udvalgte grupper, er undersøgt i tabel 5.8.
Det fremgår af tabel 5.8, at 69 pro- cent af kvinderne i 1992 svarede Helt enig, mens den tilsvarende andel hos mændene var 63 procent.
Denne forskel ændres kun lidt, når svarkategorierne Helt enig og Del-
Tabel 5.8: Forbedring af folkepensionen, fordelt på køn og alder (pct.)
Folkepensio- nen skal for- bedres, så de ældre får bed- re levevilkår
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller
uenig
Delvist uenig
Helt
uenig Antal
Årstal 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 Køn
Kvinder 69 52 22 31 6 13 2 3 1 1 1596 468
Mænd 63 51 25 29 8 15 2 4 1 0 1626 489
Alder
Op til 25 år 58 37 28 28 10 25 3 9 2 1 490 87
26-30 år 67 44 25 35 6 18 1 4 0 0 484 113
31-40 år 62 47 26 30 9 16 2 7 1 0 863 221
41-50 år 68 54 24 29 6 14 1 2 1 1 851 283
51-60 år 77 62 15 29 6 7 1 1 0 1 493 218
61 år - 78 71 14 24 8 5 0 0 0 0 64 21
Total 66 51 24 30 7 14 2 4 1 1 3269 957
Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.
vist enig lægges sammen. Derimod er denne kønsforskel i 2002 næsten forsvundet, idet mændenes andel er faldet mindre end kvindernes.
Der har med andre ord fundet en tilnærmelse af kønnenes holdning- er til pensionsspørgsmålet sted.
Blandt aldersgrupperne er der et fald i Helt enig-svarkategorien for perioden. De mest markante fald findes blandt de yngste aldersgrup- per. Kun for medlemmerne over 40 år bliver udviklingen med fald i Helt enig-andelen delvist opvejet af, at andelen af svarkategorien
Delvist enig over tid er steget til- svarende. Trods denne udvikling er der stadigvæk en alderseffekt, hvor de ældre i højere grad end de yngre har en positiv holdning til, hvorvidt pensionen skal forbedres. Dette kan hænge sammen med, at priva- te pensionsopsparinger er blevet mere almindelige, hvorfor spørgs- målet om den offentlige pension ikke længere vægtes så højt. Denne forklaring vil især have ind- virkning på de unges svar, da de i højere grad er omfattet af private ordninger og derfor måske mener sig bedre rustet til deres alderdom.
Tabel 5.9: Mere offentlig støtte til kulturelle tilbud, fordelt på køn og alder (pct.)
Det offentlige skal betale mere støtte til kulturelle tilbud
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller uenig
Delvist uenig
Helt
uenig Antal
Årstal 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 Køn
Kvinder 6 5 15 8 33 33 21 30 26 25 1549 468
Mænd 7 3 13 10 29 29 23 26 29 33 1591 490
Alder
Op til 25 år 9 3 15 10 34 35 18 22 24 30 488 87
26-30 år 5 4 15 5 33 23 21 32 27 35 480 113
31-40 år 6 2 12 7 30 29 26 29 26 33 856 221
41-50 år 6 4 16 11 27 32 20 29 32 25 836 284
51-60 år 7 4 11 10 34 34 21 25 27 27 451 218
61 år - 14 10 16 5 36 29 21 33 13 24 56 21
Total 7 4 14 9 31 31 22 28 27 29 3185 958
Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.
Kulturstøtte
I tabel 5.9 beskrives køns- og al- dersmæssige forskelle på den da- lende tilslutning til øget offentlig kulturstøtte. Kønnene følger den generelle udvikling på spørgsmålet omkring øget støtte til kulturelle tilbud. I forhold til 1992 er der sket et fald i andelen af medlemmer, som er positivt indstillet (Helt og delvist enig lagt sammen) over for mere støtte til kulturelle tilbud.
Mændene var derimod i 2002 mere markante i deres afvisning. Hver tredje mand svarede således i 2002 Helt uenig på spørgsmålet, hvilket
kun gjorde sig gældende for hver fjerde af kvinderne.
I forhold til aldersgrupperne synes der ligeledes at være en tendens, der peger i retning af, at de ældre medlemmer i 2002 – trods et gene- relt fald inden for alle aldersgrup- per – er en smule mere positivt stemt over for offentlig kulturel støtte. Denne tolkning finder dog ikke tilstrækkelig støtte i datama- terialet, da forskellene mellem al- dersgrupperne kun tilnærmelses- vis er statistisk sikre.
Tabel 5.10: Begrænsning af offentlige børnepasningsordninger, fordelt på køn og alder (pct.)
De offentlige børnepas- ningsordning- er skal be- grænses
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller uenig
Delvist uenig
Helt
uenig Antal
Årstal 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 Køn
Kvinder 5 4 9 5 18 23 17 21 52 47 1554 467
Mænd 6 4 9 9 21 28 21 22 43 38 1601 490
Alder
Op til 25 år 5 2 6 3 24 38 21 29 45 28 486 87
26-30 år 4 4 3 6 14 15 23 23 56 52 481 113
31-40 år 3 2 8 5 13 20 21 24 55 50 862 221
41-50 år 7 4 12 8 22 29 15 19 44 40 839 284
51-60 år 8 5 13 9 29 29 15 17 35 40 457 218
61 år - 7 5 16 5 28 14 26 33 23 43 57 21
Total 5 4 9 7 20 25 19 22 47 42 3202 957
Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.
Offentlig børnepasning
Tilslutningen til offentlig børne- pasning er fremdeles stor, som vi har set. Det gælder i store træk alle grupper, som det fremgår af tabel 5.10. Hverken i 1992 eller 2002 var der speciel stor op- bakning til at begrænse de offentli- ge børnepasningsordninger. Be- grænsningen af offentlig børnepas- ning finder meget lidt støtte inden for begge køn. I forhold til afvis- ningen af den offentlige børnepas- ning var der relativt flere kvinder end mænd, der i 2002 svarede Helt uenig. Dette er et tegn på, at kvinder i lidt højere grad går ind for offentlig børnepasning.
I forhold til aldersgruppernes hold- ning til spørgsmålet er der antyd- ninger af en interessant udvikling, nemlig at offentlig børnepasning er et gode, som ingen uanset alder mener skal begrænses. I 1992 var der relativt flere i aldersgrupperne over 40 år i forhold til aldersgrup- perne under 40 år, der mente, at of- fentlig børnepasning i et vist om- fang skulle begrænses (Helt og del- vist enig slået sammen). Det er ikke underligt, da medlemmer under 40 år oftere har et større behov for bør- nepasning, idet det primært er i denne aldersgruppe, at man har et reelt pasningsbehov. Forskellen mellem aldersgrupperne kan stadig genfindes i 2002, dog er den ikke så
markant som i 1992. Dette under- støtter tendensen til, at offentlig børnepasning i højere grad end tid- ligere opfattes som et offentligt gode, som kun et forsvindende lille mindretal mener, skal begrænses.
Offentlig transport
Også med hensyn til spørgsmålet om et veludbygget offentligt trans- portsystem er der stor tilslutning.
Igen gælder det i store træk alle grupper. Over tid er andelen, der svarede Helt eller delvist enig i, at det offentlige transportsystem skal begrænses blevet mindre. Samme tendens kan genfindes hos begge køn. Både i 1992 og i 2002 mente mændene dog i lidt højere grad end kvinderne, at den offentlige trans- port skulle begrænses. Der er dog tale om marginale forskelle. I for- hold til svarkategorien Helt uenig var andelen af kvinderne på 49 procent, hvilket kungjorde sig gæl- dende for 39 procent af mændene.
Samlet set var mændene knap så kategoriske i deres afvisning af, at det offentlige transportsystem skulle begrænses.
Om den generelle tendens kan genfindes inden for aldersgrupper- ne kan diskuteres, da der kun er et statistisk sikkert fald inden for al- dersgruppen 41-50 år. Denne al- dersgruppe skilte sig også ud fra de øvrige aldersgrupper i 1992. I
forhold til de øvrige svarkategorier er der meget lidt variation over tid og ligeså, hvad angår forskellen mellem aldersgrupperne. Inden for aldersgrupperne er der med andre ord bred enighed om, at det offentlige transportsystem ikke skal begrænses.
Opsummering
Overordnet set er der blandt med- lemmerne stor støtte til, hvad man kunne kalde for velfærdsstatens kerneområder. Det gælder det of-
fentliges økonomiske støtte til pensionister, sygehusvæsen, bør- nepasning, et velfungerende of- fentligt transportsystem og kul- turstøtte. Det gælder i store træk for alle aldersgrupper og begge køn. Tilslutningen er kun svagt vigende og forekommer at være ganske robust, især i forhold til at der i perioden 1992 til 2002 til sta- dighed har været ført en intens of- fentlig debat om velfærdsstatens omfang og finansiering.
Tabel 5.11: Begrænsning af offentlige transportsystem, fordelt på køn og alder (pct.)
De offentlige transport- systemer bør begrænses
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller uenig
Delvist uenig
Helt
uenig Antal
Årstal 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 Køn
Kvinder 4 3 8 5 25 21 18 22 45 49 1540 467
Mænd 6 5 10 8 27 29 19 20 39 39 1599 488
Alder
Op til 25 år 4 7 6 8 25 34 21 21 45 30 483 86
26-30 år 4 2 8 7 26 30 24 24 38 37 482 113
31-40 år 4 4 8 6 27 25 21 22 41 43 857 221
41-50 år 6 3 11 6 24 28 14 18 45 45 835 283
51-60 år 7 4 9 7 29 18 15 19 40 52 451 217
61 år - 2 5 19 14 17 19 15 29 47 33 53 21
Total 5 4 9 7 26 25 18 21 42 44 3185 955
Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.