10 Forhandlinger på arbejdspladsen
10.1 Udgangspunktet for forhandlingerne - overenskomsten el- ler de daglige udfordringer? ler de daglige udfordringer?
Indledningsvis kan det konstateres, at der i større omfang i 2010 end 1998 ind- gås lokalaftaler inden for overenskomsten. 66 % af tillidsrepræsentanterne an- giver i 2010 at have indgået sådanne aftaler mod 61 % i 1998. Samtidig ses det, at omfanget af skuffe- eller lokumsaftaler – altså aftaler, som ligger ud over overenskomsten – er halveret fra 1998 til 2010. Det kunne også forventes, fordi regelsættet i overenskomsterne er blevet stadig mindre stramt vedrørende en del af de emner, som der typisk indgås skuffeaftaler om – fx tid.
Tabel 10.1: (TR-1998); (TR-2010): Har du indgået lokale aftaler med ledelsen?
(procent)
TR1998 TR2010 Ja, vi har indgået lokalaftaler inden for overenskomsten 61 66 Ja, vi har indgået ’skuffe- eller lokumsaftaler’ med ledel-
sen, der bryder med de overenskomster, mit forbund/min
fagforening har indgået 17 9
Nej, vi har ikke indgået lokale aftaler 37 26
Ved ikke 0 5
TR-1998: n = 7406; TR-2010: n = 7877 Note: Her kunne markeres flere svar
Ved signifikans-niveau 0,05 er andelene signifikant forskellige
Som påpeget andetsteds (rapport II) er tillidsrepræsentanterne noget dobbeltty- dige, når det det gælder spørgsmålet om, hvor forhandlingerne på arbejdsplad- sen bør tage sit udgangspunkt. 72 % angiver, at forhandlingerne tager udgangs-
178
punkt i udfordringer på arbejdspladsen, mens 68 % finder, at de tager udgangs- punkt i overenskomster og formelle regelsæt.
Tabel 10.2: (TR-2010): Forhandlingerne med ledelsen tager udgangspunkt i….
(procent)
Helt/delvis
enig Hverken enig
eller uenig Delvis/helt uenig Ved
ikke Total Overenskomster og
formelle regelsæt 68 20 7 5 100
Konkrete udfordrin- ger på arbejdsplad- sen
72 19 4 5 100 n = 7874
Spørger vi lederne om, hvad forhandlingerne tager udgangspunkt i, ser vi det samme billede; også her er det både de konkrete forhold, overenskomster og de formelle regelsæt, der er udgangspunktet for forhandlingerne.
Tabel 10.3: (Ledere-2010): Forhandlingerne med tillidsrepræsentanten tager ud- gangspunkt i….
(procent)
Helt/delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis/helt uenig
Ved ikke Total Overenskomster og
formelle regelsæt 74 13 8 4 100
Konkrete udfordrin- ger på arbejdsplad- sen
82 10 6 5 100 n = 1110
Årsagen til, at så mange ser begge dele som relevante i forhandlinger, er for- mentlig, at de to ting spiller tæt sammen; overenskomster og formelle regelsæt er udgangspunktet for at tackle de konkrete udfordringer på arbejdspladsen. Der er ikke forskel på den offentlige og private sektor på dette spørgsmål.
Så vidt forhandlingerne med tillidsrepræsentanter. Datamaterialet giver imidlertid også mulighed for at se på forhandlingsudgangspunktet på virksom- heder uden tillidsrepræsentanter. Stilles det samme spørgsmål til ledere på virk- somheder uden tillidsrepræsentanter, viser det sig, at de i stort set samme grad som på arbejdspladser med en tillidsrepræsentanttager udgangspunkt i konkrete udfordringer på arbejdspladsen – men til gengæld er overenskomster på disse arbejdspladser mindre anvendt som udgangspunkt for forhandlinger.
Tabel 10.4: (Ledere-2010) – kun på arbejdspladser uden en tillidsrepræsentant:
Forhandlinger tager udgangspunkt i…
(procent)
Helt/delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis/helt uenig
Ved
ikke Total Overenskomster og
formelle regelsæt 47 19 18 11 100
Konkrete udfordrin- ger på arbejdsplad- sen
78 10 4 8 100 n = 473
179 10.2 Aktørerne i de lokale forhandlinger
Forhandlingerne på arbejdspladserne finder typisk sted mellem tillidsrepræsen- tant(er) og ledelse. Det er dog også en mulighed at inddrage en tredje aktør - fagforeningen – i forhandlingerne. Hvorvidt dette er ønskeligt varierer meget mellem ledere og tillidsrepræsentanter. I det offentlige er der som regel tale om, at den formelle forhandlingsret ligger i den lokale fagforening, som så i større eller mindre grad kan uddelegere til tillidsrepræsentanterne. Derfor er fagfore- ningerne i det offentlige en naturlig forhandlingsmodpart. I den private sektor er det tillidsrepræsentanterne, der har forhandlingsretten i forhold til den enkelte virksomhed, og fagforeningerne inddrages kun, hvis der opstår problemer i for- handlingerne.
Når lederne spørges, er tillidsrepræsentanten den foretrukne forhandlings- partner – kun 11 % foretrækker fagforeningen som alternativ.
Tabel 10.5: (Ledere-2010): Jeg vil hellere forhandle med tillidsrepræsentanten end med fagforeningen
(procent)
Helt enig Delvis
enig Hverken enig
eller uenig Delvis
uenig Helt uenig Ved
ikke Total
37 21 21 4 7 9 100 n = 1110
Og bliver der spurgt direkte til, om ledelsen opfatter en udefrakommende re- præsentant fra fagforeningen som en betydelig hjælp til forhandlinger på virk- somheden, er det store flertal uenige eller meget uenige, mens kun 15 % finder dette relevant. Ledere i den offentlige sektor (næsten hver femte) synes i højere grad at ønske sådan en hjælp end ledere i den private (hver ottende).
Tabel 10.6: (Ledere-2010): Det er en betydelig hjælp hvis en udefrakommende repræsentant for fagforeningen sidder med ved forhandlingerne – fordelt på sek- tor
(procent)
Helt/delvis
enig Hverken enig
eller uenig Delvis/helt uenig Ved
ikke Total
Privat 12 12 63 13 100
Offentlig 19 25 47 9 100
Gennemsnit 15 20 55 10 100
n = 1110
Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)
Spørger man tillidsrepræsentanten, om fagforeningen kan være en hjælp i de konkrete forhandlinger, er holdningen helt modsat ledelsens – her ser vi, at me- re end halvdelen finder, at fagforeningens tilstedeværelse vil være en betydelig hjælp – og også her er der en mere positiv holdning udefrakommende hjælp i det offentlige end i det private.
180
Tabel 10.7: (TR-2010): Det er en betydelig hjælp hvis en udefrakommende repræ- sentant for fagforeningen sidder med ved forhandlingerne
(procent)
Helt/delvis enig
Hverken enig
eller uenig Delvis/helt uenig Ved
ikke Total
Privat 46 25 23 7 100
Offentlig 57 20 18 5 100
Gennemsnit 51 22 21 6 100
n = 7817
Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)
Analysen viser yderligere, at kvinder i højere grad end mænd foretrækker, at der sidder en fagforeningsrepræsentant med ved forhandlingerne.
Tabel 10.8: (TR-2010): Det er en betydelig hjælp hvis en udefrakommende repræ- sentant for fagforeningen sidder med ved forhandlingerne
(procent)
Helt/delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis/helt uenig
Ved
ikke Total
Mænd 47 24 23 5 100
Kvinder 55 20 18 7 100
Gennemsnit 51 22 21 6 100
n =7873
Høj signifikans p=0,000 (Chi2)
Ser vi forbundsspecifikt på, hvorvidt tillidsrepræsentanten ønsker fagforeningen involveret i forhandlingerne, viser der sig store variationer. Tillidsrepræsentan- terne fra Blik og Rør og El-Forbundet har markant mindre brug for fagforenin- gens hjælp i de lokale forhandlinger. Omvendt vurderer særligt tillidsrepræsen- tanter fra FOA og Jernbaneforbundet at fagforeningen kunne være en hjælp i lokalforhandlingerne.
Tabel 10.9: (TR-2010): Det er en betydelig hjælp hvis en udefrakommende repræ- sentant for fagforeningen sidder med ved forhandlingerne – fordelt på forbund (procent)
Helt/delvis
enig Hverken enig
eller uenig Delvis/
helt uenig Ved ikke Total
3F 50 23 22 5 100
Blik og Rør 25 29 38 9 100
Dansk Metal 48 22 23 8 100
El-Forbundet 28 30 33 10 100
FOA 68 15 13 4 100
Fængselsforbundet 52 26 17 4 100
HK 48 23 22 7 100
HKKF 46 24 24 6 100
Jernbaneforbundet 68 24 8 0 100
Malerforbundet 40 28 19 14 100
Fødevareforbundet
NNF 54 23 21 3 100
Serviceforbundet 52 22 22 4 100
Socialpædagogerne 50 25 20 6 100
TIB 40 30 25 5 100
TL 52 22 15 11 100
Gennemsnit 51 22 21 6 100
n =7874
Høj signifikans p= 0,000 (Chi2)
181 Analysen viser ydermere, at jo større virksomhederne er, jo mindre hjælp fra
fagforeningen er der brug for. Tillidsrepræsentanterne på store virksomheder er ofte relativt professionaliserede og har derfor også mere tid og flere ressourcer til rådighed.
Endelig viser tallene, at jo længere anciennitet, tillidsrepræsentanten har, jo mindre har denne brug for fagforeningens hjælp – et ikke særlig overraskende resultat.
Tabel 10.11: (TR-2010): Det er en betydelig hjælp, hvis en repræsentant fra fagfor- eningen sidder med ved forhandlingerne - fordelt på tillidsrepræsentantens anci- ennitet
(procent)
Helt/delvis
enig
Hverken enig eller uenig
Helt/delvis uenig
Ved ikke Total
0 til 2 år 60 19 13 8 100
3 til 5 år 51 24 20 6 100
6 til 10 år 47 23 23 6 100
11 til 20 år 46 25 25 4 100
21 til 60 år 42 21 33 4 100
n =7874
Høj signifikans p=0,000 (Chi2)
Stemningen omkring forhandlingerne på arbejdspladserne har ikke ændret sig væsentligt fra 1998 til 2010. Når det gælder muligheden for at sætte hårdt mod hårdt i forhandlinger, er det kun tre procentpoint færre, der i 2010 ser dette som vigtigt i forhold til i 1998. Det betyder, at der i 2010 er 57 %, som finder det vigtigt med denne mulighed.
Tabel 10.12: (TR-1998); (TR-2010): Det er vigtigt at kunne sætte hårdt mod hårdt i (procent)
Helt/delvis
enig Hverken enig
eller uenig Delvis/helt
uenig Ved ikke Total
TR-1998 62 17 18* 3* 100
TR-2010 57 22 19* 2* 100
1998: n = 7243 og 2010: n = 7815
* Ved signifikans-niveau 0,05 er andelene ikke signifikant forskellige
Tabel 10.10: (TR-2010): Det er en betydelig hjælp, hvis en repræsentant fra fagfor- eningen sidder med ved forhandlingerne - fordelt på antallet af medarbejdere på arbejdspladsen
(procent)
Helt/delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis/helt uenig
Ved ikke Total
1 - 4 63 16 15 5 100
5 - 9 58 23 15 5 100
10 - 24 53 22 16 8 100
25 - 49 54 21 19 6 100
50 - 199 48 24 23 5 100
200 - 499 42 24 29 6 100
500 + 44 21 28 7 100
Gennemsnit 51 22 21 6 100
n =7874
Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)
182
Der er en vis forskel i den private og den offentlige sektor. I den private sektor er det mere udbredt at mene, at der skal kunne sættes hårdt mod hårdt end i det offentlige – hvor der jo også har været tradition for, at forhandlinger i vid ud- strækning finder sted på mere centralt plan.
Tabel 10.13: (TR-2010): Det er vigtigt at kunne sætte hårdt mod hårdt i (procent) Helt/delvis
enig Hverken enig
eller uenig Delvis/helt
uenig Ved ikke Total
Privat 65 20 14 2 100
Offentlig 49 24 25 2 100
Gennemsnit 57 22 19 2 100
n = 7817