6 Tillidsrepræsentantens forhold til arbejdskol- leger – organiserede såvel som uorganiserede
6.3 Tillidsrepræsentanterne og forholdet til de gule og uorga- niserede - offentlige, private og selvejende institutioner niserede - offentlige, private og selvejende institutioner
98
Tabel 6.4: (TR-2010): Tillidsrepræsentanter som repræsenterer andre end egne medlemmer på arbejdspladsen og virksomhedens øvrige afdelinger – fordelt på arbejdspladsens størrelse
(procent)
Repræsenterer arbejdskolleger fra andre for- bund på egen
arbejdsplads
Repræsenterer ar- bejdskolleger fra eget forbund på
virksomhedens andre danske afde-
linger
Repræsenterer arbejdskolleger fra
eget forbund på virksomhedens udenlandske afde-
linger
Mellem 1 og 4 32 41 2
Mellem 5 og 9 32 30 0
Mellem 10 og 24 37 20 0
Mellem 25 og 49 40 17 1
Mellem 50 og 199 37 19 1
Mellem 200 og 499 39 21 1
500 eller flere 34 25 2
Ved ikke 31 8 0
Gennemsnit 37 21 1
TR-2010: n = 7877
Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)
På arbejdspladser med færre end 10 ansatte repræsenterer tillidsrepræsentanter- ne i større udstrækning arbejdskolleger på virksomhedens andre danske afdelin- ger. Således har mellem 30-41 % af tillidsrepræsentanterne på virksomheder med færre end 10 ansatte til opgave at varetage interesserne for arbejdskolleger fra eget forbund på virksomhedens øvrige danske arbejdspladser. Det kan fx være en offentlig arbejdsplads, hvor kollegerne inden for et lille fag kan være spredt over flere enheder som fx pedeller på skoleområdet. Det tal er relativt lavere blandt tillidsrepræsentanterne på de større arbejdspladser. Virksomhe- dens størrelse har dog kun i begrænset omfang betydning for, om tillidsrepræ- sentanten varetager andre fagforbunds medlemmers interesser på selve arbejds- pladsen.
6.3 Tillidsrepræsentanterne og forholdet til de gule og uorga-
99
Tabel 6.5: (TR 2010): Tillidsrepræsentanter som bevidst varetager eller ikke vare- tager gule og uorganiserede arbejdskollegers interesser - fordelt på offentlig og privat sektor
(procent)
Jeg forsøger også at vare-
tage deres interesser over forover for ledelsen
Jeg varetager bevidst ikke deres
interesser, fordi de ikke er medlem af min fagforening
Ved
ikke Total
Privat 43 47 10 100
Offentlig 34 49 16 100
Selvejende institution 44 48 7 100
Gennemsnit 39 48 13 100
n = 5342
Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)
Ses der på ejerskabsformen er der ligesom blandt de private virksomheder en tendens til, at tillidsrepræsentanter, som har en helt/delvis udenlandsk ledelse i større udstrækning end deres kolleger på de dansk ejede virksomheder bevidst har valgt ikke at repræsentere arbejdskolleger, som ikke er medlem af den etab- lerede fagbevægelse (se Appendiks A: Tabel 21.3).
Arbejdspladsens størrelse synes at have en vis betydning. Tillidsrepræsen- tanter på arbejdspladser med mere end 200 ansatte har i større udstrækning be- vidst valgt ikke at varetage gule og uorganiseredes interesser over for ledelsen, mens tillidsrepræsentanterne på de mindre arbejdspladser i større udstrækning søger at repræsentere den type arbejdskolleger.
Tabel 6.6: (TR-2010): Tillidsrepræsentanter som bevidst varetager eller ikke vare- tager gule og uorganiserede arbejdskollegers interesser – fordelt på arbejdsplad- sens størrelse
(procent)
Jeg forsøger
også at varetage deres interesser over forover for
ledelsen
Jeg varetager bevidst ikke deres interesser,
fordi de ikke er medlem af min fagforening
Ved ikke Total
Mellem 1 og 4 36 47 17 100
Mellem 5 og 9 41 43 16 100
Mellem 10 og 24 45 41 14 100
Mellem 25 og 49 42 44 14 100
Mellem 50 og 199 39 50 11 100
Mellem 200 og 499 35 55 11 100
500 eller flere 25 66 9 100
Ved ikke 56 33 11 100
Gennemsnit 39 48 13 100
n = 5342
Høj signifikans, p = 0,000 (Chi2)
Der er betydelige forbundsmæssige forskelle, når det gælder tillidsrepræsentan- ternes holdning til de gule og uorganiserede. Nogle forbunds tillidsrepræsentan- ter forsøger i større udstrækning end andre at varetage deres gule og uorganise- rede kollegers interesser over for ledelsen.
100
Tabel 6.7: (TR 2010): Tillidsrepræsentanter som varetager eller bevidst ikke vare- tager gule og uorganiserede arbejdskollegers interesser – fordelt på forbund (procent)
Jeg forsøger at
varetage de gule og uorganiseredes interesser over for
ledelsen
Jeg varetager be- vidst ikke de gule og uorganiseredes interesser, fordi de ikke er medlem af
min fagforening
Ved
ikke Total
3F 45 46 9 100
Blik og rør 47 37 16 100
Dansk Metal 34 57 9 100
El-Forbundet 53 33 13 100
FOA 34 49 17 100
Fængselsforbundet 50 20 30 100
HK 37 49 13 100
HKKF 35 47 18 100
Jernbaneforbundet 19 69 13 100
Malerforbundet 60 26 11 100
Fødevareforbundet
NNF 37 52 11 100
Serviceforbundet 42 48 9 100
Socialpædagogerne 36 47 17 100
TIB 52 38 9 100
TL 34 48 18 100
Gennemsnit 39 48 13 100
n = 5342
Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)
Det er især tillidsrepræsentanter fra fx Dansk Metal (60 %) og Jernbaneforbun- det (69 %), som bevidst har valgt ikke at repræsentere deres gule og uorganise- rede arbejdskolleger.
Andre forbunds tillidsrepræsentanter har dog et lidt andet forhold til de gule og uorganiserede og forsøger at inddrage dem i fællesskabet ved at varetage deres interesser over for ledelsen. Det gælder for omkring hver anden af El- Forbundets, Fængselsforbundets, Malerforbundets og Blik og Rørs tillidsrepræ- sentanter. Lidt mere end hver tredje tillidsrepræsentant fra FOA, Metal, HKKF og TL forsøger ligeledes at varetage de gule og uorganiserede arbejdskollegers interesser, mens det gælder for ca. 37 % eller mere af SL, Serviceforbundets, Fødevareforbundets og 3F’s tillidsrepræsentanter. Der kan her dog kun tales om tendenser, og samlet viser analysen, at forbundenes tillidsrepræsentanter be- handler de gule og uorganiserede relativt forskelligt - selv inden for det samme forbund. Nogle forbunds tillidsrepræsentanter sondrer dog mere bevidst end andre mellem de arbejdskolleger, der er medlem af den etablerede fagbevægel- se, og dem som har valgt at stå uden for fællesskabet. Atter andre søger at sam- arbejde med de gule og uorganiserede ved også at varetage deres interesser.
Ud over at tillidsrepræsentanternes faglige tilhørsforhold synes tillidsrepræ- sentanternes køn, alder og anciennitet også at have en vis indflydelse på deres samarbejde med gule og uorganiserede medarbejdere. Mens næsten hver anden kvindelig og mandlig tillidsrepræsentant bevidst har valgt ikke at repræsentere de gule og uorganiseredes interesser, er der relativ flere mandlige (43 %) end kvindelige (36 %) tillidsrepræsentanter, som netop forsøger at varetage disse gruppers interesser over for ledelsen (se Appendiks A:Tabel 21.4).
101 Det er de unge tillidsrepræsentanter under 30 år, som typisk ikke sondrer mel-
lem deres arbejdskollegers faglige tilhørsforhold. Næsten hver anden tillidsre- præsentant under 30 år har valgt at repræsentere deres uorganiserede og gule kollegers interesser over for ledelsen - et tal der er noget lavere blandt de øvrige aldersgrupper. Der er ligeledes relativ stor forskel aldersgrupperne imellem, når der ses på den andel af tillidsrepræsentanter, som har valgt ikke at repræsentere de gule og uorganiserede. I den sammenhæng er det er især tillidsrepræsentanter over 40 år – ca. hver anden - som bevidst har valgt at følge den strategi, og de har derfor et noget andet samarbejde med de gule og uorganiserede arbejdskol- leger end deres yngre kolleger (dvs. dem under 40 år). Denne generationskløft kan have langsigtede konsekvenser for integrationen af de gule og uorganisere- de på arbejdspladsen, hvis sådanne holdninger fastholdes.
Tabel 6.8: TR 2010: Tillidsrepræsentanter som varetager eller bevidst ikke vareta- ger gule og uorganiserede arbejdskollegers interesser - fordelt på alder
(procent)
Jeg forsøger
også at vareta- ge deres inte- resser over for
ledelsen
Jeg varetager bevidst ikke deres interesser,
fordi de ikke er medlem af min fagforening
Ved ikke Total
20-29 år 49 35 16 100
30-39 år 41 42 16 100
40-49 år 39 48 13 100
50-59 år 39 50 11 100
60-75 år 38 51 10 100
Gennemsnit 39 48 13 100
n = 5342
Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)
Tillidsrepræsentanternes anciennitet har ligeledes en vis indflydelse på deres forhold til de gule og uorganiserede. De nyvalgte tillidsrepræsentanter – dvs.
dem med mindre en to års anciennitet, forsøger oftere end deres mere garvede kolleger at varetage disse gruppers interesser.
Tabel 6.9: (TR 2010): Tillidsrepræsentanter som varetager eller bevidst ikke vare- tager gule og uorganiserede arbejdskollegers interesser - fordelt på anciennitet (procent)
Jeg forsø-
ger også at varetage deres inte- resser over for ledelsen
Jeg varetager be- vidst ikke deres interesser, fordi de
ikke er medlem af min fagforening
Ved
ikke Total
0 til 2 år 46 37 17 100
3 til 5 år 40 47 12 100
6 til 10 år 35 54 11 100
11 til 20 år 38 54 9 100
21 til 60 år 22 70 8 100
Gennemsnit 39 48 13 100
n = 5342
Høj signifikans, p = 0,000 (Chi2)
Det er ofte mere reglen end undtagelsen, at tillidsrepræsentanter med mere end 20 års erfaring vælger at repræsentere de gule og uorganiserede, eftersom ca. 70
102
% af den gruppe tillidsrepræsentanter vælger bevidst ikke at repræsentere de gule og uorganiserede.
Betydningen af gule og uorganiserede for samarbejdet på virksomheden Mere end 90 % af tillidsrepræsentanterne finder det i høj/meget høj grad vigtigt, at deres kolleger er medlem af den etablerede fagbevægelse. I undersøgelsen er der spurgt om, hvilken betydning tilstedeværelsen af de gule og uorganiserede har for samarbejdsrelationerne, og næsten hver anden tillidsrepræsentant påpe- ger, at de gule og uorganiserede arbejdskolleger har betydning for samarbejds- relationerne på arbejdspladsen. I den forbindelse synes deres tilstedeværelse især at vanskeliggøre lokalforhandlinger (28 %) samt besværliggøre koordine- ringen af medarbejdernes ønsker og krav (24 %). En mindre gruppe tillidsre- præsentanter angiver endvidere, at de gule og uorganiserede er med til at presse løn og arbejdsvilkår (11 %), og ca. 14 % af tillidsrepræsentanterne påpeger, at de er med til at skabe konflikter på arbejdspladsen. Blandt de tillidsrepræsentan- ter, som tilhører svarkategorien ’andet’, rapporterer en række, at de bidrager til at svække fagbevægelsen, svække sammenholdet på arbejdspladsen og skabe usikkerhed blandt medarbejderne. Enkelte tillidsrepræsentanter har også ople- vet, at ledelsen spiller de gule og uorganiserede ud mod de organiserede medar- bejdere.
Tabel 6.10: (TR-2010): Gule og uorganiserede arbejdskollegers betydning for sam- arbejdet på arbejdspladsen
(procent)
Ingen betydning 51
Det vanskeliggør lokalforhandlinger 28
Det gør det svært at koordinere medarbejderkrav og ønsker 24
Det skaber konflikt på arbejdspladsen 14
Det presser løn og arbejdsvilkår 11
Andet 5
n = 4986
Note: Her kunne markeres flere svar.
Det er især tillidsrepræsentanter, som har valgt at repræsentere de gule og uor- ganiseredes interesser over for ledelsen, som i mindre udstrækning oplever, at disse grupper skaber problemer på arbejdspladsen. Mens 60 % af de tillidsre- præsentanter, der varetager de gule og uorganiseredes interesser på arbejdsplad- sen, angiver, at disse grupper ikke har betydning for samarbejdsrelationerne, gælder det for 44 % af tillidsrepræsentanterne, som har valgt ikke at repræsente- re disse gruppers interesser (se Appendiks A: Tabel 21.5). Sidstnævnte gruppe oplever også i langt højere grad, at de gule og uorganiserede arbejdskollegers er medvirkende til at skabe konflikter på arbejdspladsen, at de vanskeliggør lokale forhandlinger, presser løn og arbejdsvilkår samt i større udstrækning besværlig- gør koordineringen af medarbejdernes krav og ønsker (se Appendiks A: Tabel 21.5).
I forhold til forbund fremgår det, at det især er tillidsrepræsentanter fra Ser- viceforbundet, som dagligt oplever samarbejdsproblemer med de gule og uor- ganiserede.
103
Tabel 6.11: (TR 2010): Gule og uorganiserede arbejdskollegers betydning for sam- arbejdet på arbejdspladsen fordelt på forbund
(procent)
Ingen betyd- ning
Det skaber konflikt
på ar- bejdspla
dsen
Det gør det svært at koor- dinere medar- bejderkrav og
ønsker
Det vanske- liggør lokal-
forhand- linger
Det pres- ser løn og
arbejds- vilkår
An det
3F 48 20 29 25 13 4 Blik og
rør 56 26 11 16 17 :
Dansk
Metal 47 24 27 28 16 5
Elfor-
bundet 56 20 21 24 13 5
FOA 53 10 22 30 8 6 Fæng-
selsfor- bundet
63 13 13 13 13 :
HK 55 8 22 28 8 5
HKKF 69 6 19 19 6 6
Jernba- nefor-
bundet 60 27 13 27 7 7
Maler- forbun- det
50 34 26 20 15 11 Fødeva-
refor- bundet
52 18 37 21 9 2 Service-
forbun- det
36 27 39 43 19 5 Social-
pæda- gogerne
54 6 21 29 5 6
TIB 47 23 25 26 13 3
TL 59 5 17 30 7 4 Gen-
nemsnit 51 14 24 27 11 5
n = 4986
Høj signifikans p = 0,000 (Chi2) Note: Her kunne markeres flere svar.
60 % eller mere af TL’s, Fængselsforbundets, HKKF’s og Jernbaneforbundets tillidsrepræsentanter angiver, at de gule og uorganiserede ikke har betydning for samarbejdsrelationerne på arbejdspladsen. Blandt de øvrige forbund er holdning fifty-fifty; halvdelen oplever problemer, den anden halvdel gør ikke.
Men hvilke problemer skaber det så? Det er især tillidsrepræsentanter fra Jernbaneforbundet, Serviceforbundet og Malerforbundet der oplever, at tilste- deværelsen af gule og uorganiserede arbejdskolleger skaber konflikt på arbejds- pladsen. At det er svært at koordinere medarbejderkrav og ønsker som følge af gule og uorganiserede arbejdskolleger er nogle af de samarbejdsproblemer, som især 3F’s (29 %) Fødevareforbundets (37 %) og Serviceforbundets (39 %) til- lidsrepræsentanter fremhæver. Også når det gælder lokale forhandlinger er Ser- viceforbundets tillidsrepræsentanter (43 %) blandt dem gruppe, som oftest rap- porterer om problemer.
104
Køn, alder og anciennitet synes ligeledes at have en vis betydning for samar- bejdsrelationerne til de gule og uorganiserede på arbejdspladsen. Relativt flere mandlige end kvindelige tillidsrepræsentanter beretter om samarbejdsproblemer der er opstået pga. de gule og uorganiserede. I den sammenhæng rapporterer de mandlige tillidsrepræsentanter i højere grad end deres kvindelige kolleger, at de gule og uorganiserede dels skaber konflikter på arbejdspladsen, dels er med til at presse løn og arbejdsvilkår samt gør det svært at koordinere medarbejderkrav og ønsker (se Appendiks A:Tabel 21.6).
Alder synes ligeledes at have betydning for andelen af tillidsrepræsentanter, som oplever eller ikke oplever samarbejdsproblemer pga. de gule og uorganise- rede. Relativt flere yngre tillidsrepræsentanter oplever, at de gule og uorganise- rede skaber konflikter på arbejdspladsen, og den type samarbejdsproblemer synes at blive langt mindre udbredt blandt de ældre tillidsrepræsentanter. Det samme synes at gøre sig gældende, når samarbejdsproblemerne vedrører koor- dinering af medarbejderkrav og ønsker. Derimod er pres på løn og arbejdsvilkår og problemer i forbindelse med lokalforhandlinger som følge af gule og uorga- niserede arbejdskolleger udfordringer, tillidsrepræsentanter uanset alder møder i relativt samme omfang. Det kan undre, at især de unge oplever samarbejdspro- blemer med de gule og uorganiserede, da de i mindre udstrækning sondrer mel- lem de forskellige medarbejdergrupper, når de forhandler med ledelsen.
Tillidsrepræsentantens anciennitet synes derimod ikke at have en nævneværdig betydning for typen af samarbejdsproblemer. Men de relativt nyvalgte tillidsre- præsentanter synes dog i mindre udstrækning end deres mere erfarne kolleger at have problemer med deres arbejdskolleger, der ikke er medlem af den etablere- de fagbevægelse - en tendens der synes at være tæt forbundet med, at netop de
Tabel 6.12: (TR-2010): Betydningen af gule og uorganiserede lønmodtagere for samarbejdet på arbejdspladsen - fordelt på alder
(procent)
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-75 år
Gen- nemsnit
Sig.
(Chi2) Ingen
betydning 47 52 48 53 60 51 0,001
Det skaber konflikt på arbejdsplad- sen
28 14 16 13 9 14 0,000 Det gør det
svært at koordinere medarbej- derkrav og ønsker
27 27 27 23 17 24 0,000
Det vanske- liggør lokal-
forhandlinger 26 26 30 26 24 27 0,0034
Det presser løn og ar-
bejdsvilkår 11 11 11 11 7 11 0,150
Andet 1 6 4 6 3 5 0,010
Total * 100 100 100 100 100 100
n = 4986
Note. Her kunne markeres flere svar.
105 nyvalgte tillidsrepræsentanter i større udstrækning end de mere garvede tillids-
repræsentanter har valgt at repræsentere de gule og uorganiserede arbejdskolle- gers interesser over for ledelsen.
6.4 Arbejdsgivernes forhold til de uorganiserede medarbejdere